Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del Bilag 306
Offentligt
2600647_0001.png
Vurdering og anerkendelse af
udenlandske
uddannelseskvalifikationer m.v.
Beretning for 2021
Maj 2022
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 306: Beretning for 2021 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
2600647_0002.png
Vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
Udgivet af
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Haraldsgade 53
2100 København Ø
Tel.: 7231 7800
[email protected]
www.ufm.dk
Publikationen kan hentes på ufm.dk/publikationer
ISSN (elektronisk publikation): 2245-9995
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
2
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 306: Beretning for 2021 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
Vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
Indhold
1. Indledning
2. Vurdering af udenlandske uddannelser
2.1 Vurderingstilbud
2.2 Personlige vurderinger af udenlandske uddannelser
2.3 Online-information om udenlandske uddannelser
2.4 Internationalt samarbejde om vurdering og anerkendelse
4
5
5
7
10
11
3. Kvalifikationsnævnet
3.1 Modtagne og behandlede klagesager
13
13
4. Anerkendelse til lovregulerede erhverv
4.1 Introduktion
4.2 Udfordringer med EU's advarselssystem
4.3 Fritagelse for pligtmæssig vurdering vedrørende osteopater,
ambulancebehandlere og paramedicinere
4.4 Transparens og proportionalitet i reguleringen
4.5 De kompetente myndigheders afgørelser om autorisation m.v.
4.6 Midlertidige tjenesteydere fra EU/EØS-lande
16
16
18
18
19
19
22
5. Bilag
5.1 Personlige vurderinger af udenlandske uddannelser
5.2 Anerkendelse til lovregulerede erhverv
24
24
25
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
3
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 306: Beretning for 2021 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
2600647_0004.png
Vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
1. Indledning
Mens denne beretning skrives, fejrer Lissabonkonventionen 25-årsdag som redskab for
fair og fleksibel anerkendelse af uddannelser på tværs af grænserne. 55 lande, heri-
blandt næsten alle europæiske lande, samarbejder i dag på grundlag af "konventionen
af 11. april 1997 om anerkendelse af kvalifikationer inden for de videregående uddannel-
ser i Europaregionen".
Et af konventionens grundprincipper er, at en udenlandsk eksamen eller studieperiode
skal anerkendes på linje med en tilsvarende i værtslandet, medmindre den modtagende
institution eller myndighed kan påvise væsentlige forskelle. Principperne er hen ad vejen
blevet uddybet i henstillinger og vejledninger om god praksis inden for vurdering af
udenlandske uddannelser.
1
På baggrund af Lissabonkonventionen fik Danmark en lov om vurdering af udenlandske
uddannelseskvalifikationer, som giver personer med udenlandsk uddannelse, myndighe-
der, arbejdsgivere, uddannelsesinstitutioner og a-kasser ret til at få foretaget en vurde-
ring hos Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.
Den årlige beretning har til formål at følge, hvordan det går med brugen og videreudvik-
lingen af ordningerne for vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifi-
kationer m.v.
Om 2021 kan man blandt andet læse, at styrelsen leverede 4.385 vurderinger og
lignende udtalelser om udenlandske uddannelser, hvilket var 13 procent flere end året
før. Man kan også læse om behandlingen af klager over uddannelsesinstitutioners
meritafgørelser hos Kvalifikationsnævnet, som i årets løb modtog 28 klagesager.
Vurderinger fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen bruges både til at lette vejen til
fortsat uddannelse og til at lette jobsøgning og ansættelse. For at kunne etablere sig
inden for et lovreguleret erhverv skal man dog i stedet søge formel godkendelse hos den
ansvarlige myndighed. På dette område stiller EU's anerkendelsesdirektiv en række krav
til medlemsstaternes procedurer med henblik på at fremme mobiliteten. Uddannelses-
og Forskningsstyrelsen koordinerer direktivets gennemførelse i Danmark og følger ud-
viklingen.
I 2021 traf de ansvarlige myndigheder 2.629 afgørelser om anerkendelse af udenlandske
erhvervsmæssige kvalifikationer, heraf 69 procent efter EU-reglerne. Samlet set var 70
procent af afgørelserne positive, men med betydelige forskelle mellem erhvervsområ-
derne og mellem EU-ansøgere og øvrige.
1
Læs mere om konventionen på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside: ufm.dk/anerkendelse/lk.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
4
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 306: Beretning for 2021 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
2600647_0005.png
Vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
2. Vurdering af uden-
landske uddannelser
Uddannelses- og Forskningsstyrelsens vurderinger af
udenlandske uddannelseskvalifikationer
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen er det centrale sted, hvor borgere, virksomheder,
institutioner og myndigheder kan få vurderinger af udenlandske uddannelseskvalifika-
tioner og anden rådgivning om international anerkendelse af kvalifikationer og kompe-
tencer. Styrelsen varetager opgaverne som vurderingsmyndighed og som informations-
og videncenter for vurdering og anerkendelse på grundlag af lov om vurdering af
udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. og Lissabonkonventionen.
2
2.1 Vurderingstilbud
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen tilbyder vurderinger og andre udtalelser om
udenlandske uddannelseskvalifikationer tilpasset brugernes behov:
Personlige vurderinger,
som borgere med udenlandsk uddannelse kan benytte på
arbejdsmarkedet, i uddannelsessystemet og til anden afklaring og vejledning.
Vurderingsdokumentet oplyser, hvilket dansk uddannelsesniveau og så vidt mu-
ligt hvilket dansk uddannelsesområde en afsluttet udenlandsk uddannelse svarer
til. Læs mere i afsnit 2.2 og på
ufm.dk/vur.
Vejledende udtalelser,
som er et tilbud til flygtninge, der ikke kan fremskaffe
tilstrækkelig dokumentation til at få en vurdering. Se
ufm.dk/anerkendelse/vu.
Turbovurderinger
til virksomheder i forbindelse med ansættelse – leveres i løbet
af højst fem arbejdsdage med henblik på at kunne understøtte udvælgelsen af
ansøgere til jobsamtaler. Se
ufm.dk/anerkendelse/turbo.
Ph.d.-kvikvurderinger
for universiteter til brug for deres afgørelser om optagelse
af ph.d.-studerende. Se
ufm.dk/vur/blanket-phd.
Hotline-udtalelser til uddannelsesinstitutioner
i forbindelse med optag på vide-
regående uddannelser, erhvervsuddannelser m.v. Se
ufm.dk/ehb/kontakt.
Hotline-udtalelser til kommuner,
bl.a. til brug for integration af flygtninge. Se
ufm.dk/anerkendelse/hotline.
Pligtmæssige vurderinger
for autorisationsmyndigheder. Se
ufm.dk/anerkendelse/kompetente-myndigheder.
2
Se lovbekendtgørelse nr. 579 af 1. juni 2014 og bekendtgørelse af konvention af 11. april 1997 om anerkendelse af kva-
lifikationer inden for de videregående uddannelser i Europaregionen (BKI nr. 28 af 2. oktober 2003).
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
5
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 306: Beretning for 2021 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
2600647_0006.png
Vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
I 2021 leverede styrelsen i alt 4.385 vurderinger m.v., hvilket var 13 procent flere end året
før. Se nærmere i figur 2.1 og tabel 2.1 nedenfor.
Figur 2.1
Afsluttede vurderinger m.v. efter sagstype, antal, 2017-2021
Antal vurderinger m.v.
4.500
4.000
3.500
3.000
2.500
2.000
1.500
1.000
500
0
2017
2018
2019
Vejledende udtalelser
Hotline-udtalelser Integration/Kommuner
Ph.d.-kvikvurderinger
2020
2021
Personlige vurderinger
Turbovurderinger for virksomheder
Hotline-besvarelser Studieadgang
Pligtmæssige vurderinger
Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Tabel 2.1
Afsluttede vurderinger m.v. efter sagstype, 2017-2021
Sagstype
Personlige vurderinger
Vejledende udtalelser
Turbovurderinger for
virksomheder
Hotline-udtalelser –
kommuner
Hotline-udtalelser –
studieadgang
Ph.d.-kvikvurderinger
Pligtmæssige vurderinger
I alt
2017
(antal)
2.833
101
282
115
613
59
96
4.099
2018
(antal)
2.623
28
264
60
635
74
73
3.757
2019
(antal)
2.600
25
340
25
582
240
86
3.898
2020
(antal)
2.556
12
358
16
614
244
87
3.887
2021
(antal)
2.869
6
506
11
726
199
68
4.385
Ændring seneste år
(procent)
12%
-50%
41%
-31%
18%
-18%
-22%
13%
Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
I forbindelse med ansøgninger om uddannelsesstøtte til uddannelse i udlandet og ud-
landsstipendium tager styrelsen desuden stilling til, om uddannelser og uddannelsesin-
stitutioner er offentligt anerkendte i studielandet. Sådanne vurderinger blev udarbejdet i
ca. 2.200 sager i 2021, 18 procent færre end året før.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
6
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 306: Beretning for 2021 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
2600647_0007.png
Vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
2.2 Personlige vurderinger af udenlandske uddannelser
I 2021 udstedte styrelsen 2.869 vurderinger til 2.530 personer. Antallet af vurderinger
var 12 procent større end året før.
I det følgende beskrives uddannelsesindehavernes og uddannelsernes oprindelse, ud-
dannelsernes niveau og faglige retning samt styrelsens sagsbehandlingstid. Tabel 5.1 i
bilaget viser udviklingen i mængden og behandlingen af ansøgninger.
2.2.1 Nationalitet
Danske statsborgere udgør med 332 personer den største nationalitetsgruppe og har de
seneste tre år ligget på 13 procent af uddannelsesindehaverne i de personlige
vurderinger. Efter Danmark er de største nationaliteter Rumænien, Polen, Filippinerne og
Iran. Iran er med 103 personer fordoblet i forhold til 2020.
Det er især personer fra andre EU/EØS-lande (37 procent) og Asien (25 procent), der får
en vurdering. Se figur 2.2 nedenfor. Bemærk, at Storbritannien fra og med 2021 tælles
med under "Europa i øvrigt".
Figur 2.2
Vurderingsmodtagere efter statsborgerskab, 2021
Afrika
4%
Syd- og Mellemamerika
7%
EU/EØS
37%
Europa i øvrigt
12%
Nordamerika
2%
Oceanien
0%
Ikke oplyst
0%
Danmark
13%
Asien
25%
Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
2.2.2 Uddannelsernes oprindelse
Styrelsen vurderede i 2021 uddannelser fra 129 lande. De hyppigst forekommende ud-
dannelseslande var Storbritannien, Rumænien, Polen, Filippinerne og Argentina (se Figur
2.3 på næste side). Sammenlignet med året før blev der især vurderet flere uddannelser
fra Iran, Argentina og Indien.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
7
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 306: Beretning for 2021 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
2600647_0008.png
Vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
Figur 2.3
Personlige vurderinger efter uddannelsesland, top 20 (2021), antal, 2017-2021
Antal vurderinger
500
450
400
350
300
250
200
150
100
50
0
2017
2018
2019
2020
2021
Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Tabel 2.2 nedenfor viser, at 34 procent af vurderingerne handlede om uddannelser fra
EU/EØS-lande, og 19 procent fra øvrige lande i Europa. Disse tal afspejler, at
Storbritannien fra og med 2021 ikke længere er medlem af EU.
Tabel 2.2
Personlige vurderinger efter uddannelsernes oprindelse, 2017-2021
Region
Færøerne og Grønland
EU/EØS
Tredjelande
Europa i øvrigt
Asien
Afrika
Nordamerika
Syd- og
Mellemamerika
Oceanien
I alt
2017 (pct.)
0
35
64
12
37
6
3
5
1
100
2018 (pct.)
0
41
59
12
30
5
4
5
2
100
2019 (pct.)
0
42
58
13
27
6
3
8
2
100
2020 (pct.)
0
41
59
13
24
5
5
10
2
100
2021 (pct.) 2021 (antal)
0
34
66
19
26
5
4
11
2
100
10
978
1.881
540
748
135
102
312
44
2.869
2.2.3 Uddannelsernes niveau
To tredjedele af vurderingerne i 2021 pegede på et helt eller delvist niveau inden for vi-
deregående uddannelse, og en tredjedel på et niveau inden for ungdomsuddannelse. Ta-
bel 2.3 nedenfor viser, hvordan vurderingerne har fordelt sig efter nærmeste generelle
niveau.
De videregående uddannelser svarede niveaumæssigt oftest til enten et dansk
bachelorniveau inklusive professionsbachelor (28 procent af vurderingerne), en
bacheloruddannelse plus 1 års kandidatstudier (12 procent) eller et fuldt kandidatniveau
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
8
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 306: Beretning for 2021 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
2600647_0009.png
Vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
(15 procent). 13 procent af vurderingerne angav et helt eller delvist niveau inden for
erhvervsuddannelse, mens 20 procent angav et helt eller delvist gymnasialt niveau.
Tabel 2.3
Personlige vurderinger efter nærmeste generelle uddannelsesniveau, 2017-2021
Niveaubetegnelse
Grundskoleniveau – 7.-10. uddannelsesår
10. uddannelsesår
Ungdomsuddannelsesniveau – 11.-12. ud-
dannelsesår
Korte videregående uddannelser – 13.-14.
uddannelsesår
Mellemlange videregående uddannelser –
15.-16. uddannelsesår
Lange videregående uddannelser – 17.-18.
uddannelsesår
Forskerniveau – 19.- uddannelsesår
I alt
Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.
2017
(pct.)
1
3
30
9
31
25
1
100
2018
(pct.)
1
4
28
9
30
27
1
100
2019
(pct.)
1
4
32
8
25
29
1
100
2020
(pct.)
1
2
30
9
27
29
2
100
2021
(pct.)
1
3
30
9
26
29
2
100
2021
(antal)
28
79
869
251
756
837
49
2.869
2.2.4 Uddannelsernes faglige retning
De vurderede uddannelser er først og fremmest almene uddannelser, tekniske uddan-
nelser og uddannelser inden for erhvervsøkonomi, administration og jura. Figur 2.4
nedenfor viser, hvordan vurderingerne i 2021 fordelte sig efter uddannelsernes faglige
hovedområder. Tabel 5.2 i bilaget viser udviklingen i de seneste fem år.
Figur 2.4
Personlige vurderinger 2021 efter fagligt hovedområde
Social og sundhed
10%
Jordbrug, skovbrug og fiskeri
2%
Naturvidenskab
8%
Service
3%
Almene (grundskole, gymnasium)
21%
Undervisning og læring
3%
Humanistisk
7%
Tekniske områder
19%
Kunstnerisk
2%
Samfundsvidenskab
7%
Erhvervsøkonomi, administration og jura
18%
Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
9
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 306: Beretning for 2021 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
2600647_0010.png
Vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
2.2.5 Sagsbehandlingstid
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for personlige vurderinger var 38 dage netto i
2021, en stigning på 7 dage i forhold til året før.
3
89 procent af vurderingerne i 2021 blev gennemført på mindre end to måneder (mod 96
procent året før). Tabel 2.4 nedenfor viser, hvordan vurderingerne har fordelt sig efter
sagsbehandlingstiden i antal måneder.
Tabel 2.4
Personlige vurderinger efter sagsbehandlingstid i måneder, 2017-2021
Sagsbehandlingstid
Mindre end 1 måned
Mellem 1 og 2 mdr.
Mellem 2 og 3 mdr.
Mellem 3 og 4 mdr.
Mellem 4 og 5 mdr.
Mellem 5 og 6 mdr.
Over 6 mdr.
I alt
2017 (pct.)
23
53
23
1
0
0
0
100
2018 (pct.)
36
58
5
1
0
0
0
100
2019 (pct.)
41
51
7
0
0
0
0
100
2020 (pct.)
49
47
4
0
0
0
0
100
2021 (pct.)
34
55
10
1
0
0
0
100
2021 (antal)
967
1.577
299
19
6
1
0
2.869
Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.
2.2.6 Brugertilfredshed
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen måler løbende tilfredsheden blandt de borgere,
der har fået en vurdering af deres uddannelse. Det sker ved hjælp af et spørgeskema,
som i 2021 blev besvaret af ca. 46 procent. Generelt viser besvarelserne en høj grad af
tilfredshed. 58 procent var alt i alt ”meget tilfredse” og 34 procent ”ret tilfredse” med
vurderingen.
Når det gælder ansøgningsprocessen, angav 92 procent, at de ikke havde oplevet
vanskeligheder med at ansøge om vurderingen. Information og service blev også
bedømt positivt af langt de fleste, med over 95 procent meget eller ret tilfredse blandt
dem, der havde brugt hjemmesiden, søgt svar før ansøgningen eller kontaktet styrelsen
om deres sag. 89 procent var meget eller ret tilfredse med sagsbehandlingstiden.
Styrelsen samler regelmæssigt op på undersøgelsens resultater og søger at forbedre
vurderinger, ansøgningsproces og information på baggrund af brugernes bemærkninger.
2.3 Online-information om udenlandske uddannelser
På Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside tilbydes en række selvbetje-
ningsredskaber. De gør det muligt for borgere, virksomheder, uddannelsesinstitutioner
og myndigheder selv at finde vej til de ønskede oplysninger og erstatter dermed i en del
tilfælde en henvendelse om vurdering. Det drejer det sig navnlig om følgende:
3
Sagsbehandlingstiden for vurderingssager er den tid, der går fra modtagelsen af de nødvendige dokumenter og oplys-
ninger fra ansøgeren til afgivelsen af en vurdering. Ifølge den henstilling om kriterier og procedurer for vurdering, der er
vedtaget under Lissabonkonventionen, bør sagsbehandlingstiden ikke overstige fire måneder.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
10
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 306: Beretning for 2021 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
2600647_0011.png
Vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
Eksamenshåndbogen beskriver adgangsgivende eksaminer fra 134 lande samt 18
regioner/provinser og 5 internationale studentereksaminer. For hvert land kan
man finde en oversigt over de eksaminer, der er adgangsgivende i Danmark,
oplysninger til brug for karakteromregning og fagniveauvurdering samt en
beskrivelse af uddannelsessystemet. Eksamenshåndbogen stilles til rådighed for
uddannelsesinstitutioner og uddannelsessøgende. Se
ufm.dk/ehb.
Landehåndbogen oplyser om styrelsens generelle vurderinger af gængse
uddannelser fra 38 lande og beskriver deres uddannelsessystemer:
ufm.dk/lhb.
Vurderingsdatabasen viser mange af styrelsens konkrete vurderinger af
udenlandske uddannelser:
ufm.dk/vdb.
2.4 Internationalt samarbejde om vurdering og anerkendelse
2.4.1 ENIC/NARIC-samarbejdet
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen samarbejder med andre landes informations-
centre gennem to internationale netværk:
ENIC-netværket, som hører under Europarådet og UNESCO, består af europæiske
lande samt Australien, New Zealand, Israel, Canada og USA.
NARIC-netværket, der hører under Europa-Kommissionen, omfatter alle EU- og
EØS-lande.
ENIC- og NARIC-netværkene arbejder på grundlag af Lissabonkonventionen
4
for at
højne kvaliteten i anerkendelsesarbejdet. I regi af netværkene afholdes årlige
konferencer, seminarer og peer learning activities.
5
Styrelsen udveksler løbende informationer om udenlandske uddannelser til brug for
konkrete vurderinger og deltager i projekter sammen med andre ENIC/NARIC-kontorer
for at udvikle vurderingsmetoderne og -principperne for fair anerkendelse. Aktuelt
deltager styrelsen i et projekt, sammen med fem andre anerkendelseskontorer, som skal
promovere automatisk anerkendelse i Europa.
Automatisk anerkendelse indebærer, at uddannelseskvalifikationer på forhånd er
godkendt på et tilsvarende niveau i andre lande, hvis en række forudsætninger er
opfyldt. Hermed opnår man en hurtigere anerkendelsesproces, idet niveauet af
uddannelserne ikke skal undersøges ved hver ansøgning om anerkendelse.
2.4.2 Europæisk samarbejde i øvrigt
Som led i Bologna-processen har styrelsen i 2021 repræsenteret Danmark i en arbejds-
gruppe om principper og retningslinjer for anerkendelse på europæisk plan. Fokus i
gruppens arbejde er blandt andet automatisk anerkendelse og digitalisering af anerken-
delsesprocedurer.
4
5
Danmark ratificerede Lissabonkonventionen i 2003. Læs om konventionen på ufm.dk/anerkendelse/lk.
Læs mere på ENIC/NARIC-hjemmesiden: enic-naric.net.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
11
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 306: Beretning for 2021 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
2600647_0012.png
Vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
Styrelsen er også repræsenteret i Lissabonkonventions-komitéen, der løbende overvå-
ger implementeringen af Lissabonkonventionen i de 55 medlemslande og udvikler ret-
ningslinjerne for at sikre, at konventionen er på linje med nye udviklinger inden for euro-
pæisk samarbejde om videregående uddannelser.
2.4.3 Nordisk samarbejde
Der er i de seneste år arbejdet på en revision af Reykjavik-deklarationen, som er en nor-
disk aftale om gensidig anerkendelse. Her vil man indskrive begrebet automatisk aner-
kendelse i deklarationen og fremhæve Norden som et foregangsområde for anerken-
delse og fri mobilitet. Et udkast blev i 2021 sendt i høring blandt de nordiske lande i regi
af Nordisk Ministerråd, og det forventes, at de nordiske ministre underskriver den revi-
derede Reykjavik-deklaration i foråret 2022.
Styrelsen har medvirket som projektleder i et projekt i regi af Nordisk Ministerråd om
automatisk anerkendelse af uddannelseskvalifikationer fra Grønland, Færøerne og
Åland. Arbejdsgruppen afleverede i januar 2021 sin rapport med anbefalinger og konklu-
sioner i forhold til muligheden for at indføre automatisk anerkendelse af uddannelses-
kvalifikationer fra Færøerne, Grønland og Åland.
De fem nordiske ENIC/NARIC-kontorer samarbejder gennem det nordiske netværk for
anerkendelse af videregående uddannelser, NORRIC. Her udveksler kontorerne løbende
informationer og erfaringer for at understøtte kvaliteten i vurderingsarbejdet. Det un-
derstøttes af tematiske møder og løbende møder mellem lederne af de nordiske konto-
rer.
6
I 2021 samarbejdede kontorerne bl.a. om uddannelseskvalifikationer fra Afghanistan,
som konsekvens af den øgede tilstrømning af personer fra Afghanistan til de nordiske
lande efter Talebans overtagelse af magten. Ligeledes har NORRIC-arbejdsgrupper ud-
vekslet viden om ukrainske uddannelseskvalifikationer samt om godkendelse af uden-
landske lærerkvalifikationer.
Styrelsen medvirker i 2021-2022 i et projekt i regi af Nordisk Ministerråd om anerken-
delse af nordiske erhvervsuddannelser på tværs af de nordiske lande. Projektet kort-
lægger, hvem der er ansvarlige for anerkendelse af udenlandske erhvervsuddannelser i
Norden, og undersøger, hvordan de enkelte landes myndigheder arbejder med anerken-
delse af erhvervsuddannelser. Formålet er at etablere et netværk og styrke samarbejdet
om anerkendelse af erhvervsuddannelser i Norden.
6
Se NORRIC-netværkets hjemmeside: norric.org.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
12
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 306: Beretning for 2021 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
2600647_0013.png
Vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
3. Kvalifikationsnævnet
Behandling af klager over uddannelsesinstitutioners afgø-
relser om merit og realkompetenceanerkendelse.
Kvalifikationsnævnet behandler klager over danske uddannelsesinstitutioners afgørel-
ser om merit på baggrund af danske og udenlandske uddannelseskvalifikationer, om
forhåndsmerit og om anerkendelse af realkompetence. Inden for universitetsuddannel-
serne kan der dog kun klages til Kvalifikationsnævnet over afgørelser om merit på
baggrund af udenlandsk uddannelse. For universitetsstuderende gælder, at afgørelser
om merit på baggrund af dansk uddannelse og afgørelser om forhåndsmerit skal
påklages til det pågældende universitets eget meritankenævn.
Kvalifikationsnævnet består af nævnets formand og en række medlemmer, som
tilsammen har sagkundskab inden for alle de uddannelsesområder, der hører under
Uddannelses- og Forskningsministeriet, Børne- og Undervisningsministeriet samt
Kulturministeriet. I hver enkelt klagesag består nævnet af formanden og mindst to
sagkyndige medlemmer, som således udvælges fra sag til sag.
Kvalifikationsnævnet tager udgangspunkt i Lissabonkonventionen, hvis bærende prin-
cip er, at en udenlandsk uddannelse eller studieperiode skal anerkendes, medmindre der
kan påvises væsentlige forskelle i forhold til den tilsvarende uddannelse eller studie-
periode i værtslandet. Kvalifikationsnævnet sekretariatsbetjenes af Uddannelses- og
Forskningsstyrelsen. Styrelsen informerer om nævnet på Uddannelses- og Forsknings-
ministeriets hjemmeside, hvor man kan orientere sig om nævnets praksis gennem en
database over de behandlede klager.
7
3.1 Modtagne og behandlede klagesager
I 2021 modtog Kvalifikationsnævnet 28 klagesager. 2 af sagerne handlede om merit på
baggrund af udenlandsk uddannelse, resten var sager om merit på baggrund af dansk
uddannelse. Figur 3.1 nedenfor viser udviklingen de sidste ti år og fordelingen på
sagstyper.
7
Se ufm.dk/kn.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
13
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 306: Beretning for 2021 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
2600647_0014.png
Vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
Figur 3.1
Sager modtaget af Kvalifikationsnævnet efter sagstype og år, antal, 2012-2021
Antal sager
50
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
Anerkendelse af realkompetence
Merit på baggrund af udenlandsk uddannelse
Merit på baggrund af dansk uddannelse
Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.
Kvalifikationsnævnet har truffet indholdsmæssige afgørelser i 26 af de 28 sager, der
blev indgivet i 2021, idet 1 sag er afvist af formelle årsager, og 1 endnu ikke er afsluttet.
Ud af de 26 sager er 3 imødekommet, 4 delvist imødekommet, og 19 ikke imødekommet.
Den lavere andel imødekomne klager siden 2017 skyldes blandt andet, at der har været
flere sager om merit i forhold til praktikdele i læreruddannelsen (disse sager omtales på
næste side). Figur 3.2 nedenfor viser udviklingen i sagernes udfald gennem de sidste ti
år.
Figur 3.2
Modtagne sager afsluttet med indholdsmæssig afgørelse, efter år og udfald, pct., 2012-2021
Procent af afgørelser
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
2012
Imødekommet
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
Delvist imødekommet
Ikke imødekommet
Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
14
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 306: Beretning for 2021 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
2600647_0015.png
Vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
Tabel 3.1 nedenfor viser det seneste års sager opdelt efter deres type og udfald.
Tabel 3.1
Sager modtaget af Kvalifikationsnævnet efter type og udfald, antal, 2021
Behandling
Afvist af formelle årsager
Delvist imødekommet
Ikke imødekommet
Imødekommet
Uafsluttet
Modtaget i alt
Merit på baggrund af dansk ud-
dannelse
1
4
18
2
1
26
2
1
1
Merit på baggrund af udenlandsk
uddannelse
I alt
1
4
19
3
1
28
Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.
De afgørelser, der blev påklaget i 2021, var truffet af 10 videregående uddannelsesinsti-
tutioner, heriblandt 2 erhvervsakademier, 7 professionshøjskoler og 1 universitet.
71 procent af klagerne drejede sig om at opnå merit på professionsbacheloruddannelser
(navnlig læreruddannelser), og 25 procent på diplomuddannelser. På læreruddannelserne
drejer sagerne sig indholdsmæssigt typisk om merit for praktikdele, som søges på
baggrund af arbejdserfaring på en folkeskole. De studerende får typisk merit for
praktikdele, men ikke for den kompetencemålsprøve, som skal teste deres samlede
kompetencer. Sagerne viser, at der er en høj grad af overensstemmelse mellem
institutionernes og Kvalifikationsnævnets vurdering af sagerne. Meritsagerne inden for
diplomuddannelserne omhandler typisk merit for tidligere afbrudt dansk uddannelse
inden for samme emneområde. F.eks. var der 4 sager inden for skatteområdet. Figur 3.3
nedenfor viser udviklingen de seneste ti år.
Figur 3.3
Sager modtaget af Kvalifikationsnævnet efter uddannelsestype og år, antal, 2012-2021
Antal sager
50
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
Gymnasiale uddannelser
Akademiuddannelser
Universitetsuddannelser
Erhvervsuddannelser m.v.
Professionsbacheloruddannelser
Kunstneriske uddannelser
Erhvervsakademiuddannelser
Diplomuddannelser
Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
15
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 306: Beretning for 2021 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
2600647_0016.png
Vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
4. Anerkendelse til
lovregulerede erhverv
Anerkendelse af udenlandske erhvervsmæssige
kvalifikationer med henblik på udøvelse af lovregulerede
erhverv
4.1 Introduktion
For at få adgang til at udøve et lovreguleret erhverv (også kaldet autorisationserhverv)
skal man typisk have bestemte erhvervsmæssige kvalifikationer ifølge lovgivningen.
For erhvervsudøvere med udenlandske kvalifikationer betyder reguleringen blandt an-
det, at man skal have anerkendt sine udenlandske kvalifikationer for at kunne etablere
sig. Ansvaret for adgangen til udøvelse af de enkelte lovregulerede erhverv er forankret
hos de kompetente danske myndigheder, som har ansvaret for de enkelte lovregulerede
erhverv og den sektorspecifikke lovgivning.
4.1.1 Regler for anerkendelse på det lovregulerede område
Reglerne for anerkendelse på det lovregulerede område er hovedsagelig nedfældet i an-
erkendelsesloven
8
på baggrund af EU’s anerkendelsesdirektiv samt i lovgivningen for de
enkelte erhvervsområder.
4.1.1.1 EU-regler: anerkendelsesdirektivet
Anerkendelsesdirektivet sigter mod at øge den frie bevægelighed for personer og tjene-
steydelser inden for de lovregulerede erhverv. Et bærende princip er derfor, at en
EU/EØS-borger, der er kvalificeret til at udøve et erhverv i sit hjemland, har ret til at ud-
øve det samme erhverv i et andet EU-land. For at lette anerkendelsen stiller direktivet
en række krav til medlemsstaternes procedurer, f.eks. grænser for sagsbehandlingstiden
og automatisk anerkendelse inden for visse erhverv, hvor der er vedtaget mindstekrav
til uddannelse: læge, speciallæge, tandlæge, specialtandlæge, farmaceut, sygeplejerske
med ansvar for almen sygepleje, jordemoder, dyrlæge og arkitekt.
9
Inden for udvalgte erhvervsområder tilbydes det europæiske erhvervspas (European
Professional Card, EPC), som er en hurtigere, elektronisk procedure til at få sine er-
hvervsmæssige kvalifikationer anerkendt i andre EU-lande. Det gælder indtil videre er-
hvervene sygeplejerske, fysioterapeut, farmaceut, ejendomsmægler og bjergfører.
Se lov nr. 1871 af 29. december 2015 om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer
(retsinformation.dk/eli/lta/2015/1871) og bekendtgørelse nr. 53 af 14. januar 2016 om anerkendelse af visse
uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer m.v. (retsinformation.dk/eli/lta/2016/53).
9
Direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer. Læs mere på
ufm.dk/uddannelse/anerkendelse-og-dokumentation/mere-om-anerkendelse/eu-regler..
8
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
16
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 306: Beretning for 2021 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
2600647_0017.png
Vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
Et advarselssystem er indført på bestemte områder for at forebygge, at personer, der er
frakendt retten til at udøve erhvervet i én medlemsstat, fortsætter med at udøve det i
andre medlemsstater. Systemet anvendes inden for sundhedsområdet, dyrlægeerhver-
vet samt området for uddannelse og pasning af mindreårige.
10
4.1.1.2 Andre EU-regler og internationale regler
På nogle erhvervsområder såsom revisorområdet og advokatområdet gælder der sek-
torspecifikke EU-regler, og anerkendelsesdirektivet gælder subsidiært. For maritime er-
hverv, der har tilknytning til handelsflåden, gælder der specifikke EU-direktiver om mini-
mumsuddannelseskrav for søfarende. Inden for visse søfartserhverv gælder der desuden
særlige internationale konventioner, som har fortrinsret i forhold til andre retsregler.
4.1.1.3 Nordiske overenskomster
Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige har indgået overenskomster om gensidig an-
erkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, navnlig inden for undervisningserhverv
og sundhedserhverv.
11
4.1.2 Funktioner i forbindelse med anerkendelsesdirektivet
4.1.2.1 Koordinatorfunktionen
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen koordinerer og overvåger de danske kompetente
myndigheders administration af direktivet. Det indebærer, at styrelsen formidler Eu-
ropa-Kommissionens retningslinjer til de relevante myndigheder, driver et netværk med
embedsmænd fra de berørte ministerier, fortolker direktivets regler og vejleder danske
myndigheder om anvendelsen af direktivet på de enkelte erhvervsområder.
Styrelsen sørger for løbende opdatering af danske uddannelser i direktivets bilag V om
automatisk anerkendelse på grundlag af koordinering af mindstekrav til uddannelse.
Som koordinator varetager styrelsen også interesser for visse erhvervsområder, der ikke
er regulerede her i landet, men som på grund af regulering i andre EU-lande har brug for
teknisk støtte, f.eks. ingeniører og arkitekter.
4.1.2.2 Støttecenterfunktionen
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen tilbyder information til udenlandske borgere og
virksomheder, koordinatorer, støttecentre, faglige organisationer m.fl. i de øvrige med-
lemsstater om betingelserne for adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv i Danmark.
Styrelsen besvarer forespørgsler fra andre medlemsstaters kompetente myndigheder
gennem Informationssystemet for det Indre Marked.
12
Det gælder også, når erhvervet
ikke er lovreguleret i Danmark, f.eks. for arkitekterhvervet og for det europæiske er-
hvervspas for danske bjergguider.
Europa-Kommissionen offentliggør tal for EPC og advarselssystemet på ec.europa.eu/internal_market/imi-
net/statistics/.
11
Nordiske overenskomster kan findes via ufm.dk/uddannelse/anerkendelse-og-dokumentation/mere-om-
anerkendelse/internationalt/nordisk.
12
Erhvervsstyrelsen er dansk koordinator for IMI. Læs mere om IMI på Europa-Kommissionens hjemmeside:
ec.europa.eu/internal_market/imi-net/index_da.htm
10
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
17
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 306: Beretning for 2021 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
2600647_0018.png
Vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
Styrelsen driver en webportal, hvorigennem der informeres på dansk og engelsk om ad-
gangen til at udøve de enkelte erhverv.
13
4.1.2.3 Artikel 58-udvalget
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen er medlem af EU's såkaldte artikel 58-udvalg. Ud-
valget bistår Europa-Kommissionen vedrørende anerkendelse af erhvervsmæssige kva-
lifikationer, bl.a. ved at ajourføre de regler om uddannelseskrav, der gælder inden for
visse erhverv.
4.2 Udfordringer med EU's advarselssystem
Danske kompetente myndigheder har i 2021 oplevet udfordringer med den advarsels-
ordning, der er nævnt i afsnit 4.1.1.1 ovenfor. Udfordringerne vedrører navnlig den prakti-
ske udformning af ordningen i Informationssystemet for det Indre Marked (IMI).
Fra efteråret 2021 har flere af de kompetente myndigheder erfaret, at advarsler ikke al-
tid uploades i systemet i rækkefølge. Myndighederne bruger derfor unødig tid på søg-
ninger for at sikre, at de får screenet alle advarsler, der findes i systemet.
Myndighederne finder derudover, at det er besværligt at anmode om yderligere oplys-
ninger vedrørende advarsler i IMI. De forhåndsdefinerede spørgsmål, der findes i fore-
spørgselsmodulet, kunne med fordel revideres yderligere, så spørgsmålene i højere grad
målrettes, hvad medlemsstaterne har behov for af oplysninger i sådanne tilfælde. En
medlemsstat kan eksempelvis have behov for yderligere oplysninger, der beskriver om-
stændighederne bag den afgørelse, som førte til advarslen.
De danske myndigheder har erfaret, at anvendelsen af advarselsmodulet varierer meget
mellem landene. Nogle lande sender ingen eller langt færre advarsler end andre, uden at
dette forekommer velbegrundet. Endelig ønsker de danske myndigheder en hyppigere
opdatering af advarselsstatistikken på Kommissionens hjemmeside.
Kommissionen er ansvarlig for IMI-systemet og er blevet gjort opmærksom på ovenstå-
ende udfordringer.
4.3 Fritagelse for pligtmæssig vurdering vedrørende osteopater,
ambulancebehandlere og paramedicinere
De kompetente myndigheder er i nogle tilfælde forpligtede til at indhente Uddannelses-
og Forskningsstyrelsens vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer som en
del af grundlaget for deres afgørelser. Myndigheder kan dog fritages fra den pligtmæs-
sige vurdering, når det er godtgjort, at deres procedurer, kriterier og praksis i tilstrække-
lig grad sikrer anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer.
14
Styrelsen for
Patientsikkerhed, Sundhedsstyrelsen og Søfartsstyrelsen har sådanne fritagelser.
I slutningen af 2021 blev Styrelsen for Patientsikkerhed opmærksom på, at den ikke
havde ansøgt om specifik fritagelse for faggrupperne osteopater, ambulancebehandlere
og ambulancebehandlere med særlig kompetence (paramedicinere). På den baggrund
13
14
Se ufm.dk/le.
Jf. lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., § 2a. (lovbekendtgørelse nr. 579 af 1. juni 2014).
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
18
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 306: Beretning for 2021 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
2600647_0019.png
Vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
ansøgte Styrelsen for Patientsikkerhed den 28. februar 2022 Uddannelses- og Forsk-
ningsstyrelsen om fritagelse for pligtmæssig vurdering. Uddannelses- og Forsknings-
styrelsen imødekom ansøgningen den 19. april 2022.
4.4 Transparens og proportionalitet i reguleringen
Transparensinitiativet, som indgår i anerkendelsesdirektivet, stiller krav til medlems-
staterne om at undersøge begrundelserne for og omfanget af lovregulerede erhverv.
Formålet er at sikre større gennemsigtighed og berettigelse for de regulerede erhverv i
medlemsstaterne og derigennem styrke vækst og mobilitet i EU.
Som led i transparensinitiativet redegør medlemsstaterne for anvendelsen af proportio-
nalitetsprincippet ved lovregulering af det enkelte erhverv. Det gør de ved hjælp af
Europa-Kommissionens database over lovregulerede erhverv, REGPROF.
15
Transparensinitiativet blev i 2018 suppleret af et direktiv om proportionalitetstest forud
for vedtagelse af ny regulering af erhverv.
16
Det skal sikre, at nationale foranstaltninger
er forholdsmæssige og ikke unødigt begrænser adgangen til erhverv eller skaber urime-
lige byrder på det indre marked. Medlemsstaterne skal vurdere berettigelsen af nye eller
ændrede regler og disse reglers indvirkning på interesserede parter og virksomheder.
Folketinget vedtog i juni 2020 en lov, som implementerer proportionalitetstest-
direktivet.
17
Den 2. december 2021 sendte Kommissionen en åbningsskrivelse til den danske regering
vedrørende den danske gennemførelse af direktivet. Kommissionen mente, at Danmark
ikke havde implementeret direktivet korrekt med hensyn til anvendelsesområdet, pro-
ceduremæssige garantier for proportionalitetsvurderingerne, inddragelse af interessen-
ter samt effektive retsmidler ved klager. Danmark besvarede åbningsskrivelsen den 21.
januar 2022.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har som koordinator for direktivet og til brug for
denne beretning bedt de kompetente myndigheder indberette eventuelle udfordringer
med implementering af proportionalitetsdirektivet. Ingen myndigheder har bemærket
problemer, hvilket også skal ses i lyset af, at der ikke er indført nye lovregulerede er-
hverv, siden proportionalitetsdirektivet trådte i kraft.
4.5 De kompetente myndigheders afgørelser om autorisation m.v.
Loven om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer
finder aktuelt anvendelse på 129 lovregulerede erhverv samt en række medicinske
specialer, og ansvaret for adgangen til at udøve erhvervene fordeler sig på 21
kompetente myndigheder.
18
REGPROF indeholder offentligt tilgængelige oplysninger om de lovregulerede erhverv, landenes støttecentre og
kompetente myndigheder, statistik over migrerende arbejdskraft i lovregulerede erhverv m.v. Se
ec.europa.eu/growth/tools-databases/regprof
16
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/958 af 28. juni 2018 om en proportionalitetstest forud for vedta-
gelse af ny regulering af erhverv: eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:32018L0958.
17
Lov nr. 884 af 16.6.2020 om ændring af lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikatio-
ner: retsinformation.dk/eli/lta/2020/884.
18
De seneste oplysninger om erhvervene og deres kompetente myndigheder findes på Uddannelses- og Forskningsmi-
nisteriets hjemmeside: ufm.dk/le.
15
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
19
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 306: Beretning for 2021 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
2600647_0020.png
Vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
Ifølge myndighedernes indberetninger blev der i 2021 truffet 2.629 afgørelser om aner-
kendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer med henblik på etablering i Danmark. Figur
4.1 nedenfor viser udviklingen de seneste ti år. Antallet af afgørelser har ligget på om-
trent samme niveau de sidste fire år, idet nedgangen i 2020 især skyldtes tekniske van-
skeligheder ved opgørelserne hos Styrelsen for Patientsikkerhed. 69 procent af afgørel-
serne i 2021 er truffet efter EU-reglerne, de øvrige efter de danske regler for de enkelte
erhverv.
Figur 4.1
Afgørelser efter år og regelsæt, antal, 2012-2021
Antal afgørelser
3.000
2.500
2.000
1.500
1.000
500
0
2012
2013
2014
EU/EØS
2015
2016
2017
2018
Øvrige
2019
2020
2021
Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen på basis af indberetning fra de ansvarlige myndigheder.
67 procent af årets afgørelser vedrørte uddannelser fra EU/EØS-lande, med Polen som
største uddannelsesland (27 procent) efterfulgt af Iran (11 procent), Sverige (8 procent)
og Tyskland (7 procent). Figur 4.2 nedenfor viser de 20 hyppigst forekommende lande.
Figur 4.2
Afgørelser efter uddannelsesland, top 20 (2021), antal, 2019-2021
Antal afgørelser
800
700
600
500
400
300
200
100
0
2019
2020
2021
Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen på basis af indberetning fra de ansvarlige myndigheder.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
20
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 306: Beretning for 2021 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
2600647_0021.png
Vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
Tre myndigheder har langt størsteparten af sagerne: Styrelsen for Patientsikkerhed,
Arbejdstilsynet samt Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Tabel 4.1 nedenfor viser,
hvordan de enkelte myndigheders afgørelser fordelte sig i 2021 efter myndighed og
udfald. Tabel 5.3 i bilaget viser fordelingen på erhvervsområder.
Tabel 4.1
Afgørelser efter myndighed og afgørelsens art, 2021
Myndighed
Styrelsen for Patientsikkerhed
Arbejdstilsynet
Uddannelses- og Forsknings-
styrelsen
Psykolognævnet
Fødevarestyrelsen
Sikkerhedsstyrelsen
Lægemiddelstyrelsen
Miljøstyrelsen
Sundhedsstyrelsen
Færdselsstyrelsen
Erhvervsstyrelsen
Geodatastyrelsen
Søfartsstyrelsen
Alle myndigheder
Positive*
(pct.)
53%
98%
42%
82%
69%
77%
8%
100%
100%
50%
0%
0%
100%
70%
Betingede
(pct.)
22%
0%
43%
5%
0%
0%
92%
0%
0%
50%
100%
0%
0%
15%
Negative
I alt (antal)
(pct.)
25%
2%
16%
14%
31%
23%
0%
0%
0%
0%
0%
100%
0%
15%
1.210
1.001
287
44
35
22
12
11
2
2
1
1
1
2.629
Ændring seneste
år (pct.)
44%
12%
-14%
-4%
-20%
-24%
-57%
22%
-82%
-
-
0%
-95%
16%
Anm.: I tabellen optræder kun de myndigheder, der har truffet afgørelser på området i 2021.
Der kan være flere afgørelser for samme person..
* Tallene for positive afgørelser inkluderer tildeling af delvis adgang til erhvervsudøvelse.
Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen på basis af indberetning fra de ansvarlige myndigheder.
Der blev i 2021 truffet i alt 1.832 positive afgørelser, dvs. givet adgang til at udøve det
pågældende erhverv. Samlet set var 70 procent af afgørelserne positive. Andelen af
positive afgørelser var 93 procent blandt EU-ansøgerne og 19 procent blandt de øvrige
ansøgere. Der var desuden store forskelle mellem erhvervsområderne:
På Styrelsen for Patientsikkerheds område blev der truffet 92 procent positive
afgørelser i EU-sagerne og 17 procent i de øvrige (hvor grupperne EU og øvrige
var omtrent lige store).
På Arbejdstilsynets område var det henholdsvis 98 procent og 92 procent (men
med stort set alle ansøgere i EU-gruppen).
På Uddannelses- og Forskningsstyrelsens område blev der truffet 65 procent po-
sitive afgørelser i EU-sagerne og 19 procent i de øvrige (hvor de to grupper var
lige store).
4.5.1 Sagsbehandlingstid
I afgørelser efter EU’s anerkendelsesdirektiv er fristen som udgangspunkt 3 måneder. De
kompetente myndigheder traf i 2021 afgørelse på under 3 måneder i ca. 94 procent af
EU/EØS-sagerne og i ca. 65 procent af de øvrige sager. Tabel 4.2 nedenfor viser den
omtrentlige fordeling af sagerne efter antal måneders sagsbehandlingstid.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
21
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 306: Beretning for 2021 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
2600647_0022.png
Vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
De gennemsnitlige tal dækker over store forskelle mellem forskellige erhvervsområder:
På Arbejdstilsynets område (erhverv som gaffeltruckfører, kranfører, svejser m.v.)
var sagsbehandlingstiden næsten altid under 1 måned (typisk omkring 2 uger i
gennemsnit).
For sundhedserhvervene under Styrelsen for Patientsikkerhed var sagsbehand-
lingstiden under 3 måneder i ca. 84 procent af EU-sagerne, men kun i ca. 44 pro-
cent af de øvrige sager, og ca. 44 procent af de øvrige sager tog over 6 måneder.
For læger oplyses en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 41 dage i EU-sager og
422 dage i øvrige sager, mens gennemsnittet for sygeplejersker var henholdsvis
65 og 198 dage.
Hos Uddannelses- og Forskningsstyrelsen var sagsbehandlingstiden under 3 må-
neder i 92 procent af EU-sagerne og 88 procent af de øvrige sager.
Tabel 4.2
Afgørelser efter sagsbehandlingstid i måneder, procent, 2021
Sagsbehandlingstid
Mindre end 1 måned
Mellem 1 og 2 mdr.
Mellem 2 og 3 mdr.
Mellem 3 og 4 mdr.
Mellem 4 og 5 mdr.
Mellem 5 og 6 mdr.
Over 6 mdr.
I alt
EU/EØS-sager
87
4
3
2
0
1
3
100
Øvrige sager
39
18
9
5
3
2
25
100
I alt
76
7
5
2
1
1
8
100
Anm.: Tallene for sagsbehandlingstid oplyses med forbehold for forskelle i opgørelsesmetoder og mang-
lende indberetning af sagsbehandlingstider for 9 procent af sagerne.
Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen på basis af indberetning fra de ansvarlige myndigheder.
4.6 Midlertidige tjenesteydere fra EU/EØS-lande
Hvis man er statsborger og etableret som erhvervsudøver i et andet EU/EØS-land, har
man efter EU’s anerkendelsesdirektiv ret til at udøve sit erhverv midlertidigt og lejlig-
hedsvist i Danmark. Inden for visse erhverv er det fastsat i den sektorspecifikke
lovgivning, at tjenesteyderen, før tjenesteydelsen leveres første gang, sender en skriftlig
anmeldelse til den kompetente myndighed. Er der ikke et hjemlet krav til anmeldelse,
kan erhvervet udøves frit og uden forudgående anmeldelse.
I 2021 blev der indgivet 1.454 anmeldelser om levering af tjenesteydelser. 98 procent af
dem rettede sig mod erhverv under Arbejdstilsynet, navnlig gaffeltruckfører, svejser og
fører af teleskoplæsser. Tabel 5.4 i bilaget viser den nærmere fordeling på erhverv.
Hovedparten af erhvervsudøverne var fra Polen (27 procent), Tyskland (13 procent),
Tjekkiet (9 procent), Italien (8 procent) og Slovakiet (7 procent).
Antallet af anmeldelser steg med 33 procent i forhold til året før, efter et par år med
faldende søgning. Figur 4.3 på næste side viser udviklingen de sidste ti år.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
22
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 306: Beretning for 2021 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
2600647_0023.png
Vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
Figur 4.3
Tjenesteyderes forudgående anmeldelser efter myndighed, antal, 2012-2021
Antal anmeldelser
2.500
2.000
1.500
1.000
500
0
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
Andre
2020
2021
Arbejdstilsynet
Sikkerhedsstyrelsen
Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen på basis af indberetning fra de ansvarlige myndigheder.
Ligesom året før blev 87 procent af anmeldelserne i 2021 behandlet med kontrol af
tjenesteyderens kvalifikationer. 1,5 procent af anmeldelserne endte med afslag på
adgang til at levere tjenesteydelser.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
23
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 306: Beretning for 2021 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
2600647_0024.png
Vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
5. Bilag
5.1 Personlige vurderinger af udenlandske uddannelser
5.1.1 Afsluttede vurderingssager
Tabel 5.1
Afsluttede personlige vurderingssager efter resultat af behandling, 2017-2021
Status
Vurdering afsluttet
Besvaret ved
information/vejledning
Videresendt eller henvist
Behandling afvist
Ansøgning trukket tilbage
I alt
2017
(antal)
2.833
15
109
75
8
3.040
2018
(antal)
2.623
29
103
108
10
2.873
2019
(antal)
2.600
16
98
90
14
2.818
2020
(antal)
2.556
27
82
74
9
2.748
2021
(antal)
2.869
38
30
113
12
3.062
Ændring seneste år
(procent)
12
41
-63
53
33
11
Anm.: Tallene omfatter ikke sager, der er henlagt på grund af manglende dokumentation fra ansøgeren.
Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.
5.1.2 Uddannelsernes faglige retning
Tabel 5.2
Personlige vurderinger efter fagligt hovedområde ifølge vurdering, 2017-2021
Kode
Fagligt hovedområde
2017
(pct.)
1
19
0
4
8
1
2
7
17
7
3
10
3
4
3
9
2
2018
(pct.)
1
17
0
3
7
1
2
8
19
7
3
10
2
4
2
11
3
2019
(pct.)
1
21
0
3
6
0
3
8
17
7
3
10
2
4
2
10
2
2020
(pct.)
1
19
0
3
7
1
3
7
18
6
3
9
2
4
2
10
3
2021
(pct.)
1
19
0
3
7
1
2
7
18
8
3
10
2
3
2
10
3
2021
(antal)
26
559
1
82
207
28
67
197
522
226
86
273
60
98
53
285
84
10 Grundskole
12 Gymnasiale uddannelser
15 Forberedende uddannelser
20 Undervisning og læring
25 Humanistisk
27 Audiovisuel teknik og medieproduktion
30 Kunstnerisk
35 Samfundsvidenskab
40 Erhvervsøkonomi, administration og jura
45 Naturvidenskab
50 Informations- og kommunikationsteknologi
55 Teknik, teknologi og industriel produktion
57 Mekanik, jern og metal
58 Bygge- og anlægsteknik
60 Jordbrug, skovbrug og fiskeri
65 Social og sundhed
70 Service
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
24
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 306: Beretning for 2021 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
2600647_0025.png
Vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
Kode
Fagligt hovedområde
2017
(pct.)
0
0
100
2018
(pct.)
0
0
100
2019
(pct.)
0
0
100
2020
(pct.)
0
0
100
2021
(pct.)
0
0
100
2021
(antal)
6
9
2.869
75 Forsvar, politi og sikkerhed
80 Transport
I alt
Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.
5.2 Anerkendelse til lovregulerede erhverv
5.2.1 Afgørelser om autorisation m.v.
Tabel 5.3
Afgørelser efter erhverv og afgørelsens art, 2021
Erhverv
Ambulancebehandler
Ambulancebehandler med særlig kompe-
tence (paramediciner)
Arbejde med asfaltmaterialer
Arbejde med epoxy og isocyanater
Asbestnedrivning
Bioanalytiker
Brøndborer
Driftsansvarlig på elektriske anlæg
Dyrlæge
Elevatormontør
Elinstallatør
Ergoterapeut
Erhvervsdykker
Fagligt ansvarlig inden for kloakområdet
Farmaceut
Farmakonom
Folkeskolelærer
Fysioterapeut
Fører af gaffelstabler
Fører af gaffeltruck
Fører af teleskoplæsser
Inseminør
Jordemoder
Kabelmontør
Kiropraktor
Klinisk diætist
Kranfører
Kølemontør
Positive
(antal)
20
7
0
1
169
3
2
1
21
1
12
6
1
1
0
1
72
11
59
351
170
1
5
1
0
1
175
1
Betingede
(antal)
0
0
0
0
0
2
0
0
0
0
0
0
0
0
8
3
76
3
0
0
0
0
1
0
0
1
0
0
Negative
(antal)
0
1
4
0
0
9
0
0
11
0
1
0
0
0
0
0
19
8
0
2
2
0
7
3
1
0
2
0
I alt (antal)
20
8
4
1
169
14
2
1
32
1
13
6
1
1
8
4
167
22
59
353
172
1
13
4
1
2
177
1
Ændring
seneste
år (pct.)
54
300
-
-50
58
17
-
-80
-9
-50
-19
50
-50
-
-56
-60
-11
-33
40
3
12
-67
-43
100
-50
-50
20
-67
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
25
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 306: Beretning for 2021 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
2600647_0026.png
Vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
Erhverv
Kørelærer
Landinspektør
Læge
Lærer i de gymnasiale uddannelser
Optometrist
Osteopat
Psykolog
Pædagog i folkeskolens børnehaveklasse
og 1.- 3. klassetrin
Radiograf
Sikkerhedskoordinator
Social- og sundhedsassistent
Speciallæge
Specialsygeplejerske
Specialtandlæge
Sprøjtecertifikat
Statsautoriseret revisor
Stilladsopstiller
Svejser
Sygeplejerske
Tandlæge
Tandplejer
Veterinærsygeplejerske
Vvs-installatør
I alt
Positive
(antal)
1
0
257
35
2
39
36
13
11
2
6
124
2
2
9
0
39
12
106
37
2
2
2
1.832
Betingede
(antal)
1
0
87
44
1
0
2
2
1
0
0
0
0
0
0
1
0
0
138
33
1
0
0
405
Negative
(antal)
0
1
92
15
3
0
6
11
6
2
7
12
0
0
0
0
9
0
88
68
1
0
1
392
I alt (antal)
2
1
436
94
6
39
44
26
18
4
13
136
2
2
9
1
48
12
332
138
4
2
3
2.629
Ændring
seneste
år (pct.)
-
0
46
-14
200
30
-4
-32
64
300
-58
14
-82
-
0
-
-41
0
85
86
100
-67
-50
16
Anm.: I tabellen optræder kun de erhverv, for hvilke der er truffet afgørelser i 2021. Mere detaljeret
statistik for sager, der er behandlet efter anerkendelsesdirektivet, vil kunne findes i Europa-
Kommissionens database over lovregulerede erhverv:
ec.europa.eu/growth/tools-
databases/regprof.
Der kan være flere afgørelser for samme fagperson.
Ændringstallene for de fleste sundhedserhverv er behæftede med en vis usikkerhed som følge af
Styrelsen for Patientsikkerheds skift af administrationssystem i 2020.
Tallene for positive afgørelser inkluderer 27 tildelinger af delvis adgang til erhvervsudøvelse.
Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen på basis af indberetninger fra de ansvarlige myndigheder.
5.2.2 Anmeldelser fra midlertidige tjenesteydere
Tabel 5.4
Tjenesteyderes anmeldelser efter myndighed og erhverv, 2020-2021
Myndighed
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Erhverv
Arbejde med asfaltmaterialer
Arbejde med epoxy og isocyanater
Arbejde med styren
Asbestnedrivning
Elevatormontør
2020 (antal)
3
14
2
30
4
2021 (antal)
0
12
10
17
5
Ændring se-
neste år (pct.)
-100
-14
400
-43
25
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
26
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 306: Beretning for 2021 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
2600647_0027.png
Vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
Myndighed
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Erhvervsstyrelsen
Fødevarestyrelsen
Miljøstyrelsen
Sikkerhedsstyrelsen
Sikkerhedsstyrelsen
Sikkerhedsstyrelsen
Sikkerhedsstyrelsen
Styrelsen for Patientsik-
kerhed
I alt
Erhverv
Fagligt ansvarlig inden for kloak-
området
Fører af gaffelstabler
Fører af mobile kraner over 30 tm
Fører af mobile kraner over 30 tm
– offshore
Fører af mobile kraner over 8 tm
Fører af teleskoplæsser
Fører af teleskoplæsser – offshore
Fører af teleskoplæsser, kran over
8 tm
Fører af tårnkraner
Fører af tårnkraner – offshore
Gaffeltruckfører
Gaffeltruckfører – offshore
Gasinstallatør
Kranfører basis
Kranfører basis – offshore
Kølemontør
Sikkerhedskoordinator
Stillads – beregning
Stillads – inddækning
Stillads – rulle og bukke
Stillads – system
Svejser
Svejser – offshore
Statsautoriseret revisor
Dyrlæge
Brøndborer
Bygningssagkyndig
Driftsansvarlig person på elektri-
ske anlæg
Elinstallatør
Vvs-installatør
Læge
2020 (antal)
0
38
74
0
11
162
0
16
22
0
372
1
3
22
8
0
7
2
1
13
35
208
1
1
0
2
0
3
30
6
1
1.092
2021 (antal)
1
48
101
4
13
197
1
31
40
1
525
4
5
51
0
13
14
3
0
10
114
200
2
0
2
2
1
0
17
8
2
1.454
Ændring se-
neste år (pct.)
–
26
36
–
18
22
–
94
82
–
41
300
67
132
-100
–
100
50
-100
-23
226
-4
100
-100
–
0
–
-100
-43
33
100
33
Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen på basis af indberetninger fra de ansvarlige myndigheder.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
27