FAKTA
Ikke-hævede feriepenge 2020/2021
16. juni 2022
J.nr. 22/09087
YPC
EKO
Saldo ikke-hævede feriepenge
FerieKonto har oplyst, at der pr. 1. juni 2022 er 1,35 mia. kr. i ikke-hævede ferie-
penge. Det er feriepenge, der kunne holdes ferie for i perioden 1. maj 2020 til 31.
december 2021.
Beløbet stammer fra ca. 350.000 lønmodtagere og er fordelt på 650 mio. kr., som
er i FerieKonto og 700 mio. kr., som er i virksomheder med feriekort (virksomhe-
der med overenskomst med garanti for feriebetalingen). Beløbet hos FerieKonto er
efter skat, hvorimod beløbet i virksomheder, omfattet af en garantiordning, er før
skat.
Mulige årsager til, at der er flere ikke-hævede feriepenge end forventet
Der kan peges på følgende mulige årsager til, at der er flere ikke-hævede ferie-
penge end forventet:
Beløbet stammer fra en ekstra lang periode, da de 1,35 mia. kr. vedrører et nor-
malt ferieår (1. september 2020-31. august 2021) og det såkaldt forkortede fe-
rieår i sommeren 2020 (1. maj 2020-31. august 2020). Det er i alt 16 måneder
og svarer til 41,64 feriedage (16,64 + 25 dage).
Der har været corona i 2 år. En del har været hjemsendt på lønkompensation og
har måske ikke efterfølgende holdt ferie. Der har også været rejserestriktioner.
Med den nye ferielov fjernede man - som en del af en regelforenkling - mulig-
heden for under visse betingelser automatisk at udbetale bagatelbeløb på op til
2.250 kr. efter skat, hvis lønmodtageren havde en rest ikke-hævede feriepenge,
når ferieperioden var udløbet. Bagatelbeløbet kunne udbetales uden hensynta-
gen til modtagne sociale ydelser i ferieåret.
Med den nye ferielov kan uhævede feriepenge under samme betingelser gene-
relt udbetales – også beløb op til 2.250 kr. – men efter ansøgning, og som ud-
gangspunkt under forudsætning af, at lønmodtageren ikke har modtaget visse
former for offentlige ydelser i ferieafholdelsesperioden.
Hvis man modtager offentlige ydelser, kan der være en manglende gevinst ved
at holde ferien på grund af størrelsen på ydelsen i forhold til værdien af en op-
tjent feriedag på grund af fradrag/modregning som følge af ydelseslovgivnin-
gen. Efter ferieloven kan der samtidig alene ske udbetaling af ikke-hævede fe-
riepenge, der stammer fra 5. ferieuge eller fra et ophørt ansættelsesforhold,
hvis man ikke har modtaget visse former for offentlige ydelser i hele ferieaf-
holdelsesperioden.