BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 303: Orientering om nye resultater om uønsket seksuel opmærksomhed og chikane på arbejdspladser i Danmark, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del Bilag 303
Offentligt

Indhold

Indhold ......................................................................................................... 1

Sammenfatning ............................................................................................. 2

Indledning .................................................................................................... 3

Baggrund ...................................................................................................... 4

Metode .......................................................................................................... 4

Populationsafgrænsning ................................................................................ 4

Definition af stikprøve................................................................................... 5

Svarprocent ................................................................................................ 5

Definition af studiepopulation ........................................................................ 5

Præsenterede variable og analyser ................................................................. 6

Resultater ..................................................................................................... 7

Beskrivelse af studiepopulationen .................................................................. 7

Forekomst af selvangivet seksuel chikane ....................................................... 8

Forekomst af uønsket seksuel opmærksomhed og chikane ................................ 9

Forekomst af forskellige kategorier af uønsket seksuel opmærksomhed og chikane

................................................................................................................12

Enkeltstående eller gentagne hændelser ........................................................16

Metodemæssige overvejelser ...................................................................... 17

Opsummering ............................................................................................. 18

Bilag ........................................................................................................... 19

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 303: Orientering om nye resultater om uønsket seksuel opmærksomhed og chikane på arbejdspladser i Danmark, fra beskæftigelsesministeren

Sammenfatning

Seksuel chikane på arbejdspladsen er et multifacetteret og komplekst fænomen. Inden

for forskningen i seksuel chikane skelnes mellem 3 forskellige kategorier af adfærd: 1)

kønskrænkende adfærd, 2) uønsket seksuel opmærksomhed og 3) seksuel tvang. I

indeværende rapport anvendes begrebet uønsket seksuel opmærksomhed og chikane

som en samlebetegnelse, der omfatter hændelser af de tre nævnte kategorier af adfærd.

Indeværende rapport viser, at 22,2% af lønmodtagere på danske arbejdspladser

estimeres at have oplevet mindst én hændelse af uønsket seksuel opmærksomhed og

chikane inden for de seneste 12 måneder. Fordelt på køn, er andelene 26,4% af kvinder

og 18,3% af mænd, og 41,9% af personer, som ikke identificerer sig som mænd eller

kvinder. Forekomsten af uønsket seksuel opmærksomhed og chikane er desuden

relateret til alder - med en faldende forekomst med stigende alder.

I forhold til kategorier af adfærd, er der 15,9% af svarpersonerne, som rapporterer

mindst en hændelse af kønskrænkende adfærd, mens 15,6% rapporterer mindst en

hændelse af uønsket seksuel opmærksomhed. Tvang og bestikkelse rapporteres af 2,8%

af svarpersonerne. Disse resultater afspejler, at flere deltagere har svaret, at de har været

udsat for flere typer af uønsket seksuel opmærksomhed og chikane.

I opgørelsen, over hvem der udøver de uønskede hændelser, angiver svarpersonerne

oftest at adfærden udføres af en intern (leder/kollega/underordnet). Samlet set,

rapporterer 67,0% af de personer, som har oplevet mindst en hændelse, at der var en

intern udøver, mens 30,0% rapporterer en ekstern udøver.

Den hyppigst forekommende hændelse, er at man har oplevet, at der er blevet talt

nedsættende om kvinder/mænd (14,2%) og næst hyppigste hændelse er seksuelle

kommentarer om krop, livsstil og tøj (7,5%). Der er ofte tale om gentagne hændelser, i

form af at svarpersonerne angiver enten flere hændelser inden for samme spørgsmål,

eller har svaret bekræftende på flere forskellige spørgsmål i spørgeskemaet.

Resultaterne præsenteret i indeværende rapport er baseret på data fra en

spørgeskemaundersøgelse, hvor svarprocenten var 26,9%, og der er tegn på, at det ikke

har været tilfældigt, hvilke personer der har valgt at deltage i undersøgelsen. Der må

derfor tages forbehold for, at de estimerede forekomster, uanset vægtning for skævheder

i besvarelser, muligvis i noget omfang overestimerer forekomsten af uønsket seksuel

opmærksomhed og chikane. Undersøgelsens resultater er dog i tråd med lignende

tidligere undersøgelser på området.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 303: Orientering om nye resultater om uønsket seksuel opmærksomhed og chikane på arbejdspladser i Danmark, fra beskæftigelsesministeren

Indledning

Seksuel chikane på arbejdspladsen er et multifacetteret og komplekst fænomen. Inden

for forskningen i seksuel chikane skelnes mellem 3 forskellige kategorier af adfærd: 1)

kønskrænkende adfærd, 2) uønsket seksuel opmærksomhed og 3) seksuel tvang.

Kønskrænkende adfærd kan for eksempel indebære sjofle eller nedsættende

kommentarer om kvinder eller mænd eller, at man bliver udelukket fra aktiviteter på

grund af ens køn eller seksualitet. Uønsket seksuel opmærksomhed kan dreje sig om

uønskede tilnærmelser eller berøringer, mens seksuel tvang kan være, at man afkræves

seksuelle handlinger til gengæld for en belønning (fx ansættelse, lønforhøjelse eller

forfremmelse) eller, at man udsættes for deciderede overgreb som voldtægt eller forsøg

derpå. I indeværende rapport anvendes begrebet

uønsket seksuel opmærksomhed og chikane

som en samlebetegnelse, der omfatter hændelser af kønskrænkende adfærd, uønsket

seksuel opmærksomhed eller seksuel tvang.

Tidligere nationale undersøgelser af forekomsten af seksuel chikane har typisk anvendt

et enkelt spørgsmål om selvangivet seksuel chikane, og derfor har det ikke været muligt

at kortlægge, hvilken adfærd der er tale om, eller afdække den kompleksitet og de

nuancer der beskrives i denne rapport. Det er vurderingen, at såfremt man skal

forebygge seksuel chikane på arbejdspladsen, og såfremt man skal håndtere den

seksuelle chikane, der forekommer på arbejdspladsen bedst muligt, så er det nødvendigt

med specifik viden om, hvilke typer af adfærd der forekommer, for derigennem at få et

fælles udgangspunkt for det forebyggende arbejde.

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har derfor udarbejdet

herværende rapport, som indeholder en initial afrapportering af undersøgelsen

”Uønsket Seksuel Opmærksomhed og chikane på arbejdspladser i Danmark”.

Undersøgelsen, som rapporten er baseret på, er gennemført af NFA, og den er finansieret

af midler bevilget til Arbejdstilsynets indsats om seksuel chikane og psykisk arbejdsmiljø

i forbindelse med finansloven for 2021. Formålet med projektet er at udføre en

nuanceret kortlægning af omfanget af uønsket seksuel opmærksomhed og chikane på de

danske arbejdspladser. Indeværende rapport indeholder overordnede deskriptive

analyser af forekomsten af uønsket seksuel opmærksomhed og chikane blandt

lønmodtagere i Danmark. Senere i projektet udarbejdes endvidere analyser med henblik

på at afdække branchemæssige forskelle og opgøre lønmodtageres viden om

arbejdspladsernes håndtering af tilfælde af uønsket seksuel opmærksomhed og chikane.

Projektet indeholder ikke en afdækning af indsatser, dette er et relevant område, som der

ligeledes på længere sigt kan fokuseres på.

I Danmark er der vedtaget overordnede nationale mål for arbejdsmiljøet, som

arbejdspladserne og andre interessenter skal sigte efter. Et af de overordnede mål lyder:

”færre skal udsættes for væsentlige psykiske belastninger”. Som en del af målet er det

ambitionen, at betydeligt færre lønmodtagere udsættes for krænkende handlinger, vold

eller trusler om vold på arbejdet. Indeværende undersøgelse kan forventeligt bidrage til

at opfylde dette mål ved at levere et nuanceret videngrundlag til arbejdspladserne og

andre interessenter, som kan skabe et fælles fundament for det forebyggende arbejde på

området.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 303: Orientering om nye resultater om uønsket seksuel opmærksomhed og chikane på arbejdspladser i Danmark, fra beskæftigelsesministeren

Baggrund

For at opnå et nuanceret datagrundlag omkring forekomsten af seksuel chikane på

arbejdspladserne i Danmark er der et behov for nationale data, som måler forekomsten

af uønsket seksuel opmærksomhed og chikane ved at spørge detaljeret ind til

forekomsten af de tre kategorier af adfærd: 1) kønskrænkende adfærd, 2) uønsket

seksuel opmærksomhed og 3) seksuel tvang. I indeværende undersøgelse er uønsket

seksuel opmærksomhed og chikane målt ved ”Spørgeskema om uønsket seksuel

opmærksomhed og chikane”, som er udviklet af NFA i samarbejde med Statens Institut

for Folkesundhed. Spørgeskemaet omfatter 21 spørgsmål, og det kan ses i bilag 1.

De præsenterede analyser er baseret på data fra en spørgeskemaundersøgelse, hvor vi

har inviteret godt 39.000 tilfældigt udvalgte beskæftigede personer i 38 brancher (se bilag

2) til at deltage. De indsamlede data udgør en nuanceret national kortlægning af

omfanget af uønsket seksuel opmærksomhed og chikane, som kan bidrage til, at

arbejdspladser og andre interessenter opnår et fælles udgangspunkt for det

forebyggende arbejde, og mere viden om problemets omfang og karakter. Dette

vurderes at give bedre handlemuligheder i forhold til at reducere og fjerne udfordringen

på arbejdspladserne.

Data kan ydermere anvendes som benchmark for arbejdspladser, der selv foretager en

kortlægning af forekomsten af uønsket seksuel opmærksomhed og chikane ved brug af

”Spørgeskema om uønsket seksuel opmærksomhed og chikane”, som er frit tilgængeligt

og udviklet med det formål at kunne anvendes hertil.

Metode

Rapporten er baseret på en spørgeskemaundersøgelse, der, blandet andet, undersøger

forekomsten af uønsket seksuel opmærksomhed og chikane på arbejdspladsen.

Undersøgelsen er foretaget blandt lønmodtagere mellem 15 og 69 år. Invitation til

deltagelse blev sendt via e-boks, med to påmindelser ved manglende svar, henholdsvis 2

og 3 uger efter invitationen. Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført ved hjælp af et

web-baseret survey, og data blev indsamlet i perioden 30. november 2021 til d. 23. januar

2022. Danmarks Statistik (DST) har gennemført udtræk af stikprøve, udsendelse af

survey og indsamling af data. De indsamlede data er herefter blevet analyseret af NFA.

Populationsafgrænsning

Undersøgelsen er foretaget blandt personer, der den 1. jan 2021 var mellem 15 og 69 år,

og som fra juni 2021 til september 2021 har været registreret som lønmodtager i e-

indkomst med minimum 34 timer pr. måned. Er der indberettet flere jobs for enkelte

personer, beholdes oplysningerne om det job, hvor der er registeret flest timer. Ligeledes

beholdes oplysningerne om jobbet fra sidst inkluderede måned. Med ovenstående

afgrænsninger består hele populationen af 2.322.161 personer den 30. september 2021.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 303: Orientering om nye resultater om uønsket seksuel opmærksomhed og chikane på arbejdspladser i Danmark, fra beskæftigelsesministeren

Definition af stikprøve

Stikprøven er stratificeret i 38 strata bestående af en brancheinddeling på baggrund af

nomenklaturen DB07 fra erhvervsregistret (ARB_HOVED_BRA_DB07, se bilag 2). Der er

udtrukket 1.000 personer fra hver strata (samt en mindre procentdel i tilfælde af

adressebeskyttelse, udvandring og død), via unik tilfældig stikprøve. Bruttostikprøven

udgør dermed 39.093 personer, og de er repræsentative for populationen.

Svarprocent

Svarprocenten i undersøgelsen efter endt rykkerprocedure er 26,9% for hel- eller delvis

gennemførelse (10.527 helt- eller delvist gennemførte interviews), og 23,1% for fuld

gennemførelse (9.019 fuldt gennemførte interviews).

Bortfaldet fra undersøgelsen er skævt, og det ses, at kvinder, i højere grad end mænd,

har svaret på undersøgelsen. Samtidig har personer med højere alder, svaret hyppigere

sammenholdt med yngre. Bortfaldet er størst blandt personer med kortere

uddannelsesniveau, og svarprocenten stiger i takt med længere uddannelse.

For, at analysernes resultater bedst muligt afspejler den samlede population, korrigeres

de indsamlede data i de præsenterede deskriptive analyser med vægte, beregnet på

baggrund af køn, alder, uddannelse, herkomst og arbejdsfunktion. Det vil sige, at

besvarelser fra personer i grupper, hvor svarprocenten har været lav, tillægges større

vægt og har større indvirkning på de beregnede forekomster end besvarelser fra

personer i grupper, hvor svarprocenten har været høj.

Definition af studiepopulation

Ud af de 10.527 delvist gennemførte interviews ekskluderede vi 432 respondenter, der

havde undladt at svar på ét eller flere af spørgsmålene omhandlende uønsket seksuel

opmærksomhed og chikane. Ydemere ekskluderede vi 1.079 personer, der ikke havde

svaret på deres køn eller alder. Derved udgjorde den endelige studiepopulation for de

præsenterede analyser 9.016 personer. I figur 1 nedenfor er udvælgelsen af

studiepopulationen illustreret.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 303: Orientering om nye resultater om uønsket seksuel opmærksomhed og chikane på arbejdspladser i Danmark, fra beskæftigelsesministeren

Figur 1

Flowchart over udvælgelsen af studiepopulation

Præsenterede variable og analyser

I indeværende rapport præsenteres deskriptive opgørelser, som viser forekomsten af

selvangivet seksuel chikane målt ved spørgsmålet;

Har du inden for de sidste 12 måneder

været udsat for seksuel chikane på din arbejdsplads?

Det overordnede spørgsmål om

selvangivet seksuel chikane er inkluderet, fordi det også indgår i andre nationale

undersøgelser, og derfor muliggør det en sammenligning af de indsamlede data med

andre datasæt på området.

Forekomsten af uønsket seksuel opmærksomhed og chikane, som er det primære fokus

for undersøgelsen, blev målt med spørgeskemaet ”Spørgeskema om uønsket seksuel

opmærksomhed og chikane”. Forekomsterne vises i relation til forskellige

baggrundskarakteristika, som fx køn, alder og uddannelse. I opgørelsen af hvem der er

angivet som udøver af de rapporterede hændelser, skelnes imellem intern udøver (leder,

kollega, underordnet) og ekstern udøver (samarbejdspartner, kunder, klienter, elever,

borgere, patienter eller deres pårørende). Det var muligt at angive flere udøvere.

Forekomsten af uønsket seksuel opmærksomhed og chikane præsenteres som

procentvise andele med 95% konfidens intervaller, som er vægtet for at tage højde for

skævheder i svarprocent. Alle analyser er parallelt gennemført som uvægtede

fordelinger, og de viser lignende mønstre som analyserne på de vægtede data.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 303: Orientering om nye resultater om uønsket seksuel opmærksomhed og chikane på arbejdspladser i Danmark, fra beskæftigelsesministeren

Resultater

Beskrivelse af studiepopulationen

Tabel 1 viser fordelingen af svarpersoner i undersøgelsen i forhold til sociodemografiske

karakteristika. Det ses, at 51,2% af svarpersonerne er mænd, og der er flest besvarelser

fra personer i alderen 46-65 år. De fleste svarpersoner har en mellemlang videregående

uddannelse eller en lang videregående uddannelse. Stillingsmæssigt er de fleste ansat

som funktionærer.

Tabel 1

Fordeling af svarpersoner i forhold til sociodemografiske karakteristika

Antal svarpersoner

TOTAL

Køn

Mand

Kvinde

Andet

Alder

15 - 25 år

26 - 35 år

36 - 45 år

46 - 55 år

56 - 65 år

66 - 75 år

Uddannelse

Folkeskoleuden afgangsprøve

Folkeskole med afgangsprøve

Gymnasial uddannelse

Erhvervsuddannelse

Kort videregående uddannelse

Mellemlang videregående uddannelse

Lang videregående uddannelse

Anden uddannelse/ønsker ikke at svare/missing

Jobkategori

Ufaglært arbejder eller specialarbejder

Faglært arbejder

Funktionær, tjenestemand, lønmodtager

Ledende funktionær, tjenestemand

Studerende i arbejde mindst 8 timer pr. uge

Elev/lærling (lære- eller praktikplads)

Skånejob, flexjob, ulønnet praktik og aktivering

Selvstændig

Andet

Ukendt

964

1514

4261

1249

135

133

162

234

178

186

10.7%

16.8%

47.3%

13.9%

1.5%

1.8%

2.6%

2.0%

2.1%

182

459

770

2019

1122

2211

1936

317

2.0%

5.1%

8.5%

22.4%

12.4%

24.5%

21.5%

3.5%

414

1182

1671

2693

2754

302

4.6%

13.1%

18.5%

29.9%

30.5%

3.3%

4614

4389

51.2%

48.7%

0.1%

9016

Andel i procent

100.0%

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 303: Orientering om nye resultater om uønsket seksuel opmærksomhed og chikane på arbejdspladser i Danmark, fra beskæftigelsesministeren

Forekomst af selvangivet seksuel chikane

Der er 5,8% af svarpersonerne, som angiver at have været udsat for seksuel chikane ved

besvarelse af spørgsmålet: Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat for

seksuel chikane på din arbejdsplads? (figur 2). Blandt kvinder er andelen 9,2%, mens den

blandt mænd er 2,7%. Det har ikke været muligt at angive andelen af personer, som ikke

identificerer sig som mænd eller kvinder, der rapporter selvangivet seksuel chikane

grundet diskretioneringshensyn.

Figur 2

Andelen af svarpersoner der rapporterer selvangivet seksuel chikane fordelt på grupper

af køn

10,0%

9,0%

8,0%

7,0%

6,0%

5,0%

4,0%

3,0%

2,0%

1,0%

0,0%

Total

5,8%

9,2%

2,7%

Kvinder

Mænd

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 303: Orientering om nye resultater om uønsket seksuel opmærksomhed og chikane på arbejdspladser i Danmark, fra beskæftigelsesministeren

Forekomst af uønsket seksuel opmærksomhed og chikane

Som det fremgår af tabel 2, er der 22,2% af deltagerne, som rapporterer at have oplevet

mindst en hændelse af uønsket seksuel opmærksomhed eller chikane inden for de

seneste 12 måneder. Blandt kvinderne, rapporterer 26,4% uønsket seksuel

opmærksomhed eller chikane, mens dette gælder for 18,3% af mændene. Blandt

personer, der ikke identificerer sig som mænd eller kvinder, angiver 41,9% at have

oplevet uønsket seksuel opmærksomhed eller chikane. Forekomsten af uønsket seksuel

opmærksomhed eller chikane fordelt på grupper af køn er visualiseret i figur 3.

Tabel 2

Forekomst af uønsket seksuel opmærksomhed og chikane

Andel i procent

TOTAL

Køn

Mand

Kvinde

Andet

Alder

15 - 25 år

26 - 35 år

36 - 45 år

46 - 55 år

56 - 65 år

66 - 75 år

Uddannelse

Folkeskole uden afgangsprøve

Folkeskole med afgangsprøve

Gymnasial uddannelse

Erhvervsuddannelse

Kort videregående uddannelse

Mellemlang videregående uddannelse

Lang videregående uddannelse

Anden uddannelse/ønsker ikke at svare/missing

Jobkategori

Ufaglært arbejder eller specialarbejder

Faglært arbejder

Funktionær, tjenestemand, lønmodtager

Ledende funktionær, tjenestemand

Studerende i arbejde mindst 8 timer pr. uge

Elev/lærling (lære- eller praktikplads)

Skånejob, flexjob, ulønnet praktik og aktivering

Selvstændig

Andet

Ukendt

27,9%

20,0%

21,7%

16,5%

43,5%

25,4%

19,7%

16,2%

15,4%

35,8%

[23.3; 32.5]

[16.7; 23.3]

[19.9; 23.6]

[13.3; 19.7]

[32; 55]

[15.4; 35.3]

[11.4; 28.0]

[9.8; 22.6]

[8; 22.8]

[25.2; 46.5]

22,7%

18,1%

28,8%

17,6%

19,4%

23,8%

24,6%

19,6%

[13.3; 32.1]

[12.8; 23.4]

[23.8; 33.9]

[14.7; 20.6]

[15.8; 23]

[21.2; 26.4]

[21.6; 27.5]

[12.5; 26.8]

37,2%

31,4%

22,7%

17,7%

13,9%

9,0%

[30.8; 43.7]

[27.5; 35.3]

[19.7; 25.6]

[15.7; 19.7]

[12; 15.8]

[4.8; 13.1]

18,3%

26,4%

41,9%

[16.4; 20.2]

[24.4; 28.3]

[3.1; 80.6]

22,2%

95%-CI

[20.8; 23.5]

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 303: Orientering om nye resultater om uønsket seksuel opmærksomhed og chikane på arbejdspladser i Danmark, fra beskæftigelsesministeren

Figur 3

Forekomsten af uønsket seksuel opmærksomhed og chikane fordelt på grupper af køn

Total

Kvinde

Mand

22,2%

18,3%

26,4%

41,9%

Andet

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 303: Orientering om nye resultater om uønsket seksuel opmærksomhed og chikane på arbejdspladser i Danmark, fra beskæftigelsesministeren

Figur 4 viser forekomsten af uønsket seksuel opmærksomhed og chikane i forhold til

alder. Der ses en hyppigere forekomst af uønsket seksuel opmærksomhed og chikane

blandt yngre end ældre svarpersoner, og andelen af personer som har rapporteret

mindst én hændelse falder med stigende alder. I alderen 15-25 år rapporterer 37,2%, at

de har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed inden for det sidste år, mens det

er 9% i aldersgruppen på 66-75år.

Figur 4

Forekomsten af uønsket seksuel opmærksomhed og chikane fordelt på grupper af alder

40,0%

35,0%

30,0%

25,0%

20,0%

15,0%

10,0%

5,0%

0,0%

37,2%

31,4%

22,7%

17,7%

13,9%

9,0%

15 - 25 år

26 - 35 år

36 - 45 år

46 - 55 år

56 - 65 år

66 - 75 år

Der ses ingen systematiske forskelle imellem grupper af uddannelsesniveauer (se Tabel

2). Laveste andel af uønsket seksuel opmærksomhed og chikane ses hos personer, hvis

højeste fuldførte uddannelse er erhvervsuddannelse med 17,6%, mens den højeste andel

ses blandt personer med en gymnasial uddannelse. Her er andelen 28,8%.

I forhold til beskæftigelse ses de højeste andele blandt personer, som er studerende, i

arbejde (43,5%), personer som ikke har angivet deres beskæftigelse (35,8%), samt

ufaglærte- eller specialarbejdere (27,9%). Den laveste andel findes blandt ledende

funktionærer/tjenestemænd (16,5%), selvstændige (16,2%) og personer i ’anden’

beskæftigelse (15,4%).

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 303: Orientering om nye resultater om uønsket seksuel opmærksomhed og chikane på arbejdspladser i Danmark, fra beskæftigelsesministeren

Forekomst af forskellige kategorier af uønsket seksuel

opmærksomhed og chikane

Figur 5 viser forekomsten af uønsket seksuel opmærksomhed og chikane fordelt på de

tre kategorier kønskrænkende adfærd, uønsket seksuel opmærksomhed, samt tvang og

bestikkelse. Der er 15,9% af svarpersonerne, som rapporterer mindst en hændelse af

kønskrænkende adfærd, mens 15,6% rapporterer uønsket seksuel opmærksomhed.

Tvang og bestikkelse rapporteres af 2,8% af svarpersonerne. Det fremgår af tabel 2, at

22,2 % af deltagernes har rapporteret mindst én hændelse af uønsket seksuel

opmærksomhed og chikane. Resultaterne i figur 5 afspejler således, at flere deltagere har

svaret, at de har været udsat for flere typer af uønsket seksuel opmærksomhed og

chikane.

Figur 5

Forekomsten af uønsket seksuel opmærksomhed og chikane fordelt på kategorier af

adfærd

18,0%

16,0%

14,0%

12,0%

10,0%

8,0%

6,0%

4,0%

2,0%

0,0%

15,9%

15,6%

2,8%

Kønskrænkende adfærd

Uønsket seksuel

opmærksomhed

Tvang og bestikkelse

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 303: Orientering om nye resultater om uønsket seksuel opmærksomhed og chikane på arbejdspladser i Danmark, fra beskæftigelsesministeren

Udøver af uønsket seksuel opmærksomhed og chikane

Tabel 3 viser andelen af personer, som har angivet en intern eller ekstern udøver, af

den/de uønskede og ubehagelige hændelser, blandt de personer, som har oplevet mindst

en hændelse. Det var muligt at angive flere udøvere. Deltagerne angiver oftest en intern

udøver. Samlet set, angiver 67,0% af de personer, som har oplevet mindst en hændelse,

at der var en intern udøver, mens 30,0% angiver en ekstern udøver. For de forskellige

typer af adfærd angiver imellem 64,7% og 71,6% en intern udøver. Der er imellem 30,0%

og 48,4% af deltagerne, som angiver en ekstern udøver, for hver af de tre typer af

adfærd.

Tabel 3

Udøver af uønsket seksuel opmærksomhed og chikane

Andel i procent

TOTAL

Intern udøver

Ekstern udøver

67,0

30,0

[63,7; 70,4]

[26,8; 33,2]

95%-CI

Kønskrænkende adfærd

Intern udøver

Ekstern udøver

71,6

30,0

[67,7; 75,5]

[26,1; 33,8]

Uønsket seksuel opmærksomhed

Intern udøver

Ekstern udøver

65,7

35,0

[61,6; 69,9]

[30,9; 39,2]

Tvang og Bestikkelse

Intern udøver

Ekstern udøver

64,7

48,4

[55,0; 74,5]

[38,2; 58,6]

Intern udøver omfatter: leder, kollega, underordnet

Ekstern udøver omfatter: samarbejdspartner samt kunder/klienter/deres pårørende.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 303: Orientering om nye resultater om uønsket seksuel opmærksomhed og chikane på arbejdspladser i Danmark, fra beskæftigelsesministeren

Figur 6 viser andelen af svarpersoner, der rapporterer de forskellige typer af uønsket

seksuel opmærksomhed eller chikane fordelt på de enkelte spørgsmål i spørgeskemaet.

Den hyppigst forekommende hændelse, er at man har oplevet, at der er blevet talt

nedsættende om kvinder/mænd (14,2%) og næst hyppigste hændelse er seksuelle

kommentarer om krop, livsstil og tøj (7,5%). Opdeles på køn (figur 7) ses lignende

mønstrene for kvinder og mænd, men en generelt højere hyppighed blandt kvinder end

mænd (p<0,0001).

Figur 6

Andelen af svarpersoner der angiver forskellige typer seksuel opmærksomhed eller chikane

16,0%

14,0%

12,0%

10,0%

8,0%

6,0%

4,0%

2,0%

0,0%

7,5%

4,9%

5,6%

4,8%

3,9%

2,9%

2,4%2,3%2,2%

1,6%

1,3%

14,2%

5,0%

5,5%

2,8%

0,2%

1,9%

1,0%

1,7%

0,4%0,2%

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 303: Orientering om nye resultater om uønsket seksuel opmærksomhed og chikane på arbejdspladser i Danmark, fra beskæftigelsesministeren

Figur 7

Andelen af svarpersoner Andelen af svarpersoner der angiver forskellige typer seksuel

opmærksomhed eller chikane blandt kvinder og mænd

Kvinder

18,0%

15,3%

16,0%

14,0%

11,1%

12,0%

9,0%

8,9%

10,0%

7,2%

7,1%

8,0%

6,0%

5,4%

4,3%3,6%

6,0%

4,0%

3,5%

2,6%

2,1%

4,0%

1,9%

1,8%

1,4%

0,7%

0,5%0,1%

0,1%

2,0%

0,0%

Mænd

13,1%

14,0%

12,0%

10,0%

8,0%

6,0%

4,1%

4,0%

2,9%

2,6%

2,4%

4,0%

2,3%2,6%1,7%

1,6%

1,3%

1,2%

0,9%0,9%

2,0%

0,3%0,2%

0,2%

0,0%

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 303: Orientering om nye resultater om uønsket seksuel opmærksomhed og chikane på arbejdspladser i Danmark, fra beskæftigelsesministeren

Enkeltstående eller gentagne hændelser

Figur 8 viser andelen af svarpersoner, der har angivet at have oplevet hhv. enkeltstående

og gentagne hændelser. Der er 17% af deltagerne, som har oplevet gentagne hændelser

inden for samme spørgsmål eller rapporteret hændelser på flere forskellige forskelige

spørgsmål, mens 4% har oplevet en enkeltstående hændelse.

Figur 8

Andelen af svarpersoner i forhold til hvorvidt der er tale om enkeltstående eller

gentagne hændelser

25,0

20,9

20,0

15,0

10,0

5,0

0,0

Total

Kvinder

Enkeltstående hændelse

Gentagne hændelser

Mænd

4,8

5,5

4,2

17,4

14,1

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 303: Orientering om nye resultater om uønsket seksuel opmærksomhed og chikane på arbejdspladser i Danmark, fra beskæftigelsesministeren

Metodemæssige overvejelser

Indeværende analyser er baseret på data indsamlet ved spørgeskema blandt 39.093

inviterede lønmodtagere. Spørgeskemametoder muliggør indsamling af data fra en stor

gruppe af personer, ved brug af standardiserede metoder. For en kortlægning af et

fænomen som uønsket seksuel opmærksomhed og chikane, hvor der ikke findes

datakilder som ikke er baseret på selvrapport, og hvor individets egen oplevelse er

central, må spørgeskemaindsamling vurderes at være en velegnet metode.

Der var 10.527 personer, der valgte at deltage i indeværende undersøgelse, som derfor

har en svarprocent på 26,9%. En lav svarprocent er i sig selv relativt uproblematisk, hvis

det har været tilfældigt, hvem som har valgt at besvare spørgeskemaet. I det tilfælde vil

de estimerede forekomster af uønsket seksuel opmærksomhed og chikane afspejle

forekomsten blandt lønmodtagerne på de danske arbejdspladser.

Der er dog tegn på, at bortfaldet ikke har været tilfældigt. Der ses i datamaterialet en

højere svarprocent blandt kvinder, personer med højere alder, samt længere uddannelse.

Dette er på linje med andre befolkningsundersøgelser, som indsamler spørgeskemadata.

Det er dog muligt, at der i tillæg hertil har været en yderligere selektiv besvarelse i

indeværende undersøgelse, hvor fokus er på uønsket seksuel opmærksomhed og

chikane. Det er muligt, at personer, som har oplevet disse typer af adfærd, har været

mere tilbøjelige til at svare end andre inviterede personer. Til sammenligning ses en

forekomst af selvangivet seksuel chikane på 3,6% blandt kvinder og 1,3% blandt mænd i

ATs undersøgelse ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’

(NOA-L), som er en generel undersøgelse om arbejdsmiljø, der forventes ikke at være

påvirket i samme omfang af en sådan selektiv deltagelse.

For at imødekomme problematikken omkring systematiske mønstre i, hvem der har

valgt at besvare spørgeskemaet, er der i analyserne anvendt vægtning af data i de

præsenterede andele for forekomsten af seksuel chikane. En central antagelse ved

vægtning af data er, at besvarelserne fra de personer i grupper med lav svarprocent, som

har valgt at svare, er sammenlignelige med andre personer i gruppen, som har valgt ikke

at svare. Hvis der har været en selektiv deltagelse, som nævnt ovenfor, er det muligt, at

de præsenterede forekomster af uønsket seksuel opmærksomhed og chikane

overvurderer en reelle forekomst af disse hændelser blandt lønmodtagere på danske

arbejdspladser. I denne sammenhæng skal det dog nævnes, at tidligere undersøgelser på

området fra eksempelvis Norge

og EU

har vist lignende hyppigheder, med forekomster

omkring 20%.

I indeværende undersøgelse ses en højere forekomst af uønsket seksuel opmærksomhed

og chikane, når der spørges specifikt ind til konkrete uønskede og ubehagelige

hændelser, end når der spørges overordnet ind til selvangivet seksuel chikane med et

enkelt spørgsmål. Dette fund er i tråd en lignende undersøgelse fra Norge, som fandt, at

Nielsen, M. B., Bjørkelo, B., Notelaers, G., & Einarsen, S. (2010). Sexual harassment: Prevalence, outcomes, and gender

differences assessed by three different estimation methods. Journal of Aggression, Maltreatment & Trauma, 19(3), 252-274.

European Union Agency for Fundamental Rights (2014). Violence against women: an EU-wide survey. Luxembourg:

Publications Office of the European Union.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 303: Orientering om nye resultater om uønsket seksuel opmærksomhed og chikane på arbejdspladser i Danmark, fra beskæftigelsesministeren

forekomsten af seksuel chikane er højere, når der spørges ind til specifikke typer af

hændelser, end når der spørges generelt ind til, om man har oplevet seksuel chikane.

Dette mønster ses også, hvis man f.eks. spørger om oplevelser med vold og trusler samt

mobning og negative handlinger.

3,4

Opsummering

Indeværende rapport viser, at 22,2% af lønmodtagere på danske arbejdspladser

estimeres at have oplevet mindst én hændelse af uønsket seksuel opmærksomhed og

chikane inden for de seneste 12 måneder. Fordelt på køn, er andelene 26,4% af kvinder

og 18,3% af mænd, og 41,9% af personer, som ikke identificerer sig som mænd eller

kvinder. Forekomsten af uønsket seksuel opmærksomhed og chikane er desuden

relateret til alder, med en faldende forekomst med stigende alder.