BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 302: Orientering om ny NFA-undersøgelse om arbejdsmiljø, jobusikkerhed, helbred og arbejdsmarkedstilknytning blandt marginalt deltidsbeskæftigede med under 15 timers arbejde per uge, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del Bilag 302
Offentligt

Marginalt deltidsarbejde:

Arbejdsmiljø, helbred og

arbejdsmarkeds-

tilknytning

Helena Breth Nielsen

Jonas Kirchheiner-Rasmussen

Anne Helene Garde

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, København 2022

Marginalt deltidsarbejde: Arbejdsmiljø,

helbred og arbejdsmarkedstilknytning

Af Helena Breth Nielsen, Jonas Kirchheiner-Rasmussen og Anne Helene Garde

NFA-rapport

Titel

Marginalt deltidsarbejde: Arbejdsmiljø, helbred og

arbejdsmarkedstilknytning

Helena Breth Nielsen, Jonas Kirchheiner-Rasmussen og Anne Helene

Garde

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)

2022

Velliv Foreningen

978-87-7904-393-0

nfa.dk

Forfattere

Udgiver

Udgivet

Finansiel støtte

ISBN

Internetudgave

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Lersø Parkallé 105

2100 København Ø

Tlf.: 39165200

Fax: 39165201

E-mail:

[email protected]

Hjemmeside:

www.nfa.dk

Forord

Igennem de senere år har der været et stigende fokus på nye ansættelsesformer og arbejdsforhold.

Som led i den generelle samfundsudvikling har også en række af de traditionelle arbejdspladser og

ansættelser ændret sig, og i dag er der flere erhvervsaktive, som ikke helt passer ind i de klassiske

medarbejdergrupper, og hvis arbejdsvilkår og – miljø endnu ikke er kortlagt i særligt stort omfang.

Det er vores vurdering, at det er vigtigt at opnå en øget viden om de nye gruppers karakteristika

og arbejdsvilkår. Fremtidens arbejdsmarked kan stadig udvikle sig i mange retninger, men der er

ingen tvivl om, at det bliver kendetegnet ved en stigende mangfoldighed i typen af ansættel-

sesformer og arbejdsforhold, og den systematiske arbejdsmiljøindsats, som er ønsket i Danmark

kræver, at der er en grundlæggende viden om de arbejdsmiljøfaktorer, der har betydning for de

erhvervsaktive uanset hvilken beskæftigelsestype- og organisering, de befinder sig i. Man ved fra

forskningen, at blandt andet arbejdets organisering (fx placeringen af vagter og antallet af timer)

samt det psykosociale arbejdsmiljø (fx udtrykt ved omfanget af krav, man stilles i sit arbejde og

graden af indflydelse og udviklingsmuligheder man oplever at have i sit arbejde) kan have stor

betydning for de ansattes helbred både somatisk og mentalt.

I denne rapport præsenteres viden fra projekt

Løse ansættelser og mentale sundhedsudfordringer,

som

har fået finansiering af Velliv Foreningen. Projektet er gennemført i et samarbejde mellem det

Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) og Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og

Organisationsstudier (FAOS) på Københavns Universitet i perioden 2018 til 2022. I rapporten

præsenteres analyser omkring sammenhængen mellem marginalt deltid og arbejdsmiljø, job-

usikkerhed, mentalt helbred samt arbejdsmarkedstilknytning. Resultaterne viser, at gruppen af

marginalt deltidsbeskæftigede på det danske arbejdsmarked er en gruppe som i relation til en

række arbejdsmiljøfaktorer er mere sårbare end de fultidsbeskæftigede, hvilket i høj grad

understøtter behovet for at kortlægge deres vilkår og karakteristika yderligere.

Rapporten er en delpublikation fra det samlede projekt. Projektgruppen ved NFA samt underteg-

nede vil gerne takke de to lektører, professor Johan Hviid Andersen, fra Arbejdsmedicinsk klinik i

Herning, og seniorforsker Stefan Bastholm Andrade, fra VIVE - Det Nationale Forsknings og Ana-

lysecenter for Velfærd, for deres værdifulde kommentarer til rapporten, som rapporten er revide-

ret ud fra. Vi takker også Forsker Karen Bo Frydendall for sproglig gennemgang af rapporten.

Vi håber, at læserne vil finde resultaterne interessante, og at der bliver mulighed for yderligere

forskning med henblik på at styrke viden både om sammenhængen mellem arbejdsmiljøfaktorerne

og arbejdets organisering og den enkelte ansattes trivsel, helbred og muligheder; men også viden

om, hvorvidt det er de enkelte ansættelsesformer, der påvirker de ansatte, eller om der sker en

selektion ind i de pågældende jobs.

Henriette Bjørn Nielsen,

Forskningschef,

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø,

København, 2022

Indholdsfortegnelse

Forord

............................................................................................................................................................ 3

Sammenfatning

........................................................................................................................................ 5

Baggrund

..................................................................................................................................................... 7

Projektets organisering

.................................................................................................................. 9

Formål

..................................................................................................................................................... 10

Marginalt deltidsarbejde

.................................................................................................................. 11

Karakteristika

..................................................................................................................................... 11

Arbejdsmiljø

........................................................................................................................................ 17

Jobusikkerhed

.................................................................................................................................... 24

Helbred

................................................................................................................................................... 26

Arbejdsmarkedstilknytning

........................................................................................................ 29

Konklusion og perspektivering

..................................................................................................... 31

Referencer

................................................................................................................................................ 33

Appendiks

.................................................................................................................................................. 36

Sammenfatning

I denne rapport præsenteres udvalgte resultater fra projekt

Løse ansættelser og mentale sundhedsudfordringer,

som er udført i

samarbejde mellem Det Nationale Forskningscenter for

Arbejdsmiljø (NFA) og Forskningscenter for Arbejdsmarkeds-

og Organisationsstudier på Københavns Universitet (FAOS). I

rapporten formidles resultater fra delprojekt 1, omkring

marginalt deltidsarbejde, som er udført på NFA.

En meget kort ugentlig arbejdstid, betegnet marginalt deltid, defineres ofte som under 15 timers

arbejde per uge. I rapporten præsenteres udvalgte resultater om arbejdsmiljø, jobusikkerhed,

helbred samt arbejdsmarkedstilknytning for marginalt deltidsbeskæftigede. Resultaterne er

baseret på forskellige datagrundlag. Derfor bruges nogle steder 0-15 timer per uge og andre steder

8-15 timer per uge.

I 2018 var danske marginalt deltidsbeskæftigede oftere kvinder, studerende og arbejdede inden for

handel og transportbranchen sammenlignet med fuldtidsbeskæftigede. Marginalt

deltidsbeskæftigede rapporterede generelt et dårligere psykosocialt arbejdsmiljø, med en lavere

grad af indflydelse på jobbet, mindre støtte fra ledere og mellem kollegaer samt lavere

jobtilfredshed. De oplevede dog samtidigt en lavere grad af høje kvantitative krav (eksempelvis

tidsfrister, der er svære at overholde), og at de var udsat for samme eller en lavere grad af negative

sociale handlinger (eksempelvis mobning og vold) sammenlignet med fuldtidsbeskæftigede.

Marginalt deltidsbeskæftigede rapporterede endvidere et dårligere sikkerhedsklima på jobbet og

højere jobusikkerhed sammenlignet med fuldtidsbeskæftigede, mens resultaterne for ergonomiske

arbejdskrav i arbejdet (eksempelvis meget stående arbejde eller arbejde med løft) var uklare.

Marginalt deltidsbeskæftigede rapporterede oftere et dårligt selvvurderet helbred,

behandlingskrævende sygdom samt depressive symptomer. Der var en tendens til, at marginalt

deltidsbeskæftigede, som ikke samtidigt var under uddannelse (studerende), oplevede en større

grad af udfordringer.

I forhold til arbejdsmarkedstilknytning havde en marginalt deltidsbeskæftiget færre dage med

arbejde uden samtidig at modtage anden understøttelse (fx SU, pension og dagpenge), end en

fuldtidsbeskæftiget i løbet af en fem årig opfølgningsperiode.

Det kan ikke på baggrund af resultaterne afgøres, hvilken retning sammenhængene går. Dermed

kan resultaterne både være udtryk for, at for eksempel personer med helbredsproblemer bliver

marginalt deltidsbeskæftigede, eller at marginalt deltidsarbejde fører til dårligere helbred. Derfor

er der behov for flere studier til at bekræfte resultaterne og belyse retningen for sammenhængene.

Marginalt deltid

defineres som mindre end

15 timers arbejde per uge

i denne rapport

Samlet set viser resultaterne, at marginalt deltidsbeskæftigede oplever flere udfordringer med

arbejdsmiljøet, jobusikkerhed, helbredet og arbejdsmarkedstilknytning end fuldtidsbeskæftigede.

Resultaterne peger dermed på, at der er en gruppe af personer med marginalt deltidsarbejde, som

er sårbare arbejdstagere med flere udfordringer både med hensyn til arbejdsmiljø, jobusikkerhed,

arbejdsmarkedstilknytning samt helbred.

Rapportens beskrivelse af marginalt deltidsbeskæftigede er baseret på registerdata fra 2018 på alle

beskæftigede, som var mellem 18 og 64 år, ikke på barsel og var marginalt deltidsbeskæftigede

eller fuldtidsbeskæftigede (N= 1.921.190). Analyser omkring arbejdsmiljø, jobusikkerhed og

helbred er baseret register og spørgeskemadata fra 34.960 personer, mens analyserne af

arbejdsmarkedstilknytning er baseret på registerdata på 1.492.187 personer.

Centrale fund

•

Marginalt deltidsbeskæftigede er typisk kvinder, studerende og arbejder

inden for handel- og transportbranchen.

Sammenlignet med fuldtidsbeskæftigede, rapporterer marginalt

deltidsbeskæftigede generelt set:

Et dårligere psykosocialt arbejdsmiljø og sikkerhedsklima på jobbet.

Oftere jobusikkerhed.

Et dårligere helbred.

En marginalt deltidsbeskæftiget estimeres at have færre dage i arbejde,

uden anden understøttelse, end en fuldtidsbeskæftiget har over en

femårig opfølgningsperiode.

•

Baggrund

I de senere år er der kommet et større fokus på atypiske arbejdsformer, som adskiller sig fra fast

fuldtidsarbejde. De atypiske arbejdsformer omfatter blandt andet arbejde med en (meget) kort

ugentlig arbejdstid, også kaldet marginalt deltidsarbejde. Der findes ikke en generelt accepteret

definition af marginalt deltid, men i litteraturen defineres marginalt deltid ofte som under 15

arbejdstimer per uge (1, 2). Figur 1 viser fordelingen af selvrapporteret arbejdstid i Danmark

baseret på tal fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse (3). Figuren viser, at omkring 9 %

af den beskæftigede befolkning mellem 15-64 år i Danmark arbejdede mellem 1-14 timer om ugen i

2021 (3). Af figur 2 ses en stigende tendens i antallet af marginalt deltidsbeskæftigede fra 2008 ind

til 2017, hvorefter antallet stagnerer indtil 2019. Under Coronapandemien i 2020 og 2021 ses en

faldende tendens i antallet af marginalt deltidsbeskæftigede.

Selvrapporteret arbejdstid per uge blandt

beskæftigede i Danmark

45%

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

1-14 timer

15-36 timer

37 timer

Arbejdstid

38-48 timer

49-97 timer

Uoplyst

Figur 1.

Arbejdstid blandt de 15-64-årige i beskæftigelse i Danmark i 4. kvartal 2021. Andelen

af den beskæftigede befolkning er angivet i procent baseret på Danmarks Statistiks

opregninger af tal fra Arbejdskraftundersøgelsen (kilde: Danmarks Statistik -

https://www.statistikbanken.dk/AKU240K).

Beskæftigede med 1-14 timers arbejde per

uge i 2008-2021

295

275

1.000 personer

255

235

215

195

175

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

Figur 2.

Antal personer med en arbejdstid på 1-14 timer per uge blandt de 15-64-årige i

arbejde i Danmark for 1. kvartal 2008 - 4.kvartal 2021. Antal er angivet i 1.000 personer,

baseret Danmarks Statistiks opregninger af tal fra Arbejdskraftundersøgelsen (kilde:

Danmarks Statistik -

https://www.statistikbanken.dk/AKU240K).

Et tidligere dansk studie om atypiske ansættelsesformer i Norden fandt, at blandt de nordiske

lande havde Danmark i 2015 den største andel med marginalt deltid på op mod 15 % af de

beskæftigede, mens andelen i Norge lå omkring 7 %, i Sverige på 4 % og i Finland på 3,5 % (4).

Forfatterne bemærkede, at det danske antal muligvis var overvurderet, men derudover kan

årsagen til forskellen mellem de nordiske lande være relateret til en høj procentandel af

studerende med marginalt deltidsarbejde i Danmark i forhold til de andre nordiske lande.

Marginalt deltidsarbejde kan være forbundet med forskellige problemstillinger blandt andet

vedrørende adgang til ydelser, arbejdsmiljø og karrieremuligheder (5-7). Nogle marginalt

deltidsbeskæftigede kan få svært ved at opnå adgang til fx sygedagpenge eller arbejdsløsheds-

dagpenge, hvis ikke de opfylder kravet til fastlagte time- eller indtjeningskrav (7, 8). Desuden kan

marginalt deltidsbeskæftigede risikere at miste vigtige informationer fra arbejdspladsen, da de

ikke nødvendigvis tænkes ind på samme vis som fuldtidsbeskæftigede (9). Således risikerer

marginalt deltidsbeskæftigede at gå glip af vigtig information, feedback eller anerkendelse.

Tidligere studier har dertil fundet, at marginalt deltidsbeskæftigede oftere oplever færre

læringsmuligheder i deres jobs (5) og en større indkomstusikkerhed (6). Derfor formodes

marginalt deltidsbeskæftigede at være i risiko for at opleve et dårligere arbejdsmiljø samt at opleve

en høj grad af usikkerhed i deres job. Visse aspekter af marginalt deltidsarbejde kan være prekære

(for eksempel kontrakter uden garanterede timer). Tidligere sammenfatninger af den eksisterende

viden om prekært arbejde, som blandt andet omfatter analyser af jobusikkerhed, har dertil fundet

en sammenhæng med risiko for ulykker og dårligere mentalt helbred (10, 11). Marginalt

deltidsarbejde formodes derfor ligeledes at være forbundet med øget risiko for mentale

sundhedsudfordringer som fx dårlig søvn, stress og depressive symptomer.

Der er således en række årsager til at undersøge gruppen nærmere, for at belyse hvilke forhold og

udfordringer marginalt deltidsbeskæftigede har, da identificering af særligt sårbare grupper af

arbejdere kan bidrage til at målrette systematiske forebyggelsesindsatser med det formål at

reducere eller forbedre arbejds- eller helbredsmæssige udfordringer.

Projektets organisering

Projekt

Løse ansættelser og mentale sundhedsudfordringer

består af tre delprojekter, hvoraf delprojekt

1, som er udført på NFA, har undersøgt sammenhængen mellem marginalt deltid og arbejdsmiljø,

jobusikkerhed, mentalt helbred samt arbejdsmarkedstilknytning. Delprojekt 2 og 3 er udført på

FAOS og har undersøgt henholdsvis, hvordan løst ansattes arbejdsmiljø håndteres på arbejds-

pladsen, hvilket omfanget gruppen af digitale platformsarbejdere udgør og, hvordan arbejds- og

kapitalplatforme tiltrækker forskellige medarbejdergrupper. Denne rapport fokuserer på

resultaterne fra delprojekt 1 vedrørende marginalt deltidsbeskæftigede. Resultater fra de øvrige

delprojekter formidles andetsteds.

Projektgruppen består af: Professor Anne Helene Garde, Forsker Helena Breth Nielsen, Post doc

Kathrine Pape Madsen, Seniorforsker Johnny Dyreborg, Statistiker Jacob Pedersen, Videnskabelig

assistent Jonas Kirchheiner-Rasmussen, Videnskabelig assistent Laura Stonor Gregersen, alle fra

det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og

Organisationsstudier på Københavns Universitet indgår Lektor Anna Ilsøe, Lektor Trine Pernille

Larsen og Videnskabelig assistent Emma Steffensen Bach. Dertil har Ebbe Villadsen fra det

Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø været tilknyttet projektet som datamanager.

Flere af de rapporterede resultater er publiceret i et videnskabeligt tidsskrift og her kan

uddybende beskrivelser af metode og resultater findes: Nielsen HB, Gregersen LS, Bach ES,

Dyreborg J, Ilsoe A, Larsen TP, et al. A comparison of work environment, job insecurity, and

health between marginal part-time workers and full-time workers in Denmark using pooled

Formål

Formålet med denne rapport er at give en generel beskrivelse af gruppen med marginalt deltid i

Danmark, samt at formidle forskningsresultater omkring marginalt deltidsbeskæftigedes

arbejdsmiljø, jobusikkerhed, helbred og arbejdsmarkedstilknytning.

I rapporten præsenteres indledningsvist en beskrivelse af forskellige demografiske karakteristika

for marginalt deltidsbeskæftigede og fuldtidsbeskæftigede. Herefter præsenteres resultater fra

forskellige studier om marginalt deltidsbeskæftigede. Marginalt deltidsbeskæftigede og

fultidsansatte dækker over personer med et gennemsnitligt antal registrerede arbejdstimer på

henholdsvis <15 timer per uge og 32-40 timer per uge, sammenlagt for alle personens jobs. På

baggrund af datamaterialets beskaffenhed omfatter resultaterne for karakteristika og

arbejdsmarkedstilknytning marginaldeltidsbeskæftigede med 0,01-14,99 timers arbejde per uge,

mens resultaterne om arbejdsmiljø, jobusikkerhed og helbred omfatter marginalt

deltidsbeskæftigede med 8,00-14,99 timer per uge.

Marginalt deltidsarbejde

Karakteristika

De følgende beskrivelser af karakteristika for marginalt deltidsbeskæftigede (<15 arbejdstimer per

uge) er baseret på data fra Danmarks Statistiks Arbejdsmarkedsregnskab. Metoden er beskrevet i

appendiks 1.

I 2018 udgjorde marginalt deltidsbeskæftigede 14 % af alle mellem 18 og 64 år i Danmark, som

havde mindst en registreret arbejdstime i Arbejdsmarkedsregnskabet i de tre måneder op til

opgørelsen. Marginalt deltidsbeskæftigede var oftere kvinder, de var yngre og arbejdede oftere

inden for handel- og transportbranchen med service- og salgsarbejde sammenlignet med

fuldtidsbeskæftigede (figur 3, 4, 10 og 11). Dertil havde de oftere en kort uddannelse (10. klasse

eller kortere) som højeste fuldførte uddannelse, de var studerende, de var i den laveste

indkomstgruppe, og færre havde en partner, når man sammenlignede med fuldtidsbeskæftigede

(figur 5-9).

Marginalt deltidsbeskæftigede, som ikke samtidigt studerede, var oftere mænd (46 % vs. 41 %),

ældre (median: 40 år vs. 22 år), de havde oftere en mellem eller høj indkomst (24 % vs. 1 %) og

havde oftere en partner (35 % vs. 4 %), sammenlignet med gruppen af studerende med marginalt

deltid. Både de marginalt deltidsbeskæftigede, som ikke samtidigt studerede, og de studerende

med marginalt deltid arbejdede primært inden for handel og transport mv. (30 % vs 42 %), men de

marginalt deltidsbeskæftigede, som ikke samtidigt studerede var mere spredt ud på brancherne

end de studerende marginalt deltidsbeskæftigede. Blandt de marginalt deltidsbeskæftigede, som

ikke samtidigt studerede, havde flest et job med andet manuelt arbejde (44 % vs. 32 %), mens de

studerende primært arbejdede med service- og salgsarbejde (21 % vs. 37 %).

Marginalt deltidsbeskæftigede

(<15 timer/uge)

Fuldtidsbeskæftigede

(32-40 timer/uge)

Køn

Mænd

Kvinder

Figur 3.

Blandt marginalt deltidsbeskæftigede var 56 % kvinder og 44 % mænd.

Blandt fuldtidsbeskæftigede var 44 % kvinder og 56 % mænd.

Marginalt deltidsbeskæftigede

(<15 timer/uge)

Fuldtidsbeskæftigede

(32-40 timer/uge)

Alder

18-24 25-34 35-44 45-54 55-64

Figur 4.

Blandt marginalt deltidsbeskæftigede var 44 % i aldersgruppen 18 år–

24 år, 21 % var 25 år–34 år, 11 % var 35 år–44 år, 12 % var 45 år–54 år og 13

% var 55 år –64 år. Blandt fuldtidsbeskæftigede var 6 % i aldersgruppen 18 år –

24 år, 20 % var 25 år – 34 år, 24 % var 35 år – 44 år, 29 % var 45 år – 54 år og

21 % var 55 år – 64 år.

Marginalt deltidsbeskæftigede

(<15 timer/uge)

Fuldtidsbeskæftigede

(32 - 40 timer/uge)

Uddannelse

Kort

Mellemlang

Lang

Figur 5.

Blandt marginalt deltidsbeskæftigede havde 35 % en kort uddannelse

(10. klasse eller kortere), 49 % en mellemlang uddannelse (gymnasial,

erhvervsfaglig eller kort videregående) og 16 % en lang uddannelse

(bachelorniveau eller højere) som højeste fuldførte uddannelse. Blandt

fuldtidsbeskæftigede havde 13 % en kort -, 50 % en mellemlang - og 37 % en

lang uddannelse.

Marginalt deltidsbeskæftigede

(<15 timer/uge)

Fuldtidsbeskæftigede

(32 - 40 timer/uge)

Studerende

Ikke-studerende

Figur 6.

Blandt marginalt deltidsbeskæftigede var 43 % studerende (modtager

S.U.) og 56 % var marginalt deltidsbeskæftigede, som ikke samtidigt studerede.

Blandt fuldtidsbeskæftigede var under 1 % studerende og over 99 % var

fuldtidsbeskæftigede, som ikke samtidigt studerede.

Marginalt deltidsbeskæftigede

(<15 timer/uge)

Fuldtidsbeskæftigede

(32 - 40 timer/uge)

Indkomst

Lav

Mellem

Høj

Figur 7.

Blandt marginalt deltidsbeskæftigede var 86 % i den laveste

indkomstgruppe (< 300.000 kr./år), 11 % i den mellemste (300.000 – <

460.000 kr./år) og 4 % i den højeste

(≥

460.000 kr./år). Blandt

fuldtidsbeskæftigede var 16 % i den laveste indkomstgruppe, 46 % i den

mellemste og 38 % i den højeste.

Marginalt deltidsbeskæftigede

(<15 timer/uge)

Fuldtidsbeskæftigede

(32 - 40 timer/uge)

Civilstand

Ingen partner

Partner

Figur 8.

Blandt marginalt deltidsbeskæftigede havde 79 % ingen partner, mens

21 % havde en partner. Blandt fuldtidsbeskæftigede havde 48 % ingen partner,

mens 52 % havde en partner.

Branche

<15 timer/uge

32-40 timer/uge

Procent %

Figur 10.

Blandt marginalt deltidsbeskæftigede arbejdede 2 % med landbrug, skovbrug og

fiskeri, 5 % i bygge- og anlægsbranchen, 3 % med information og kommunikation, 1 % med

ejendomshandel og udlejning, 28 % med offentlig administration, undervisning og sundhed, 5

% med industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 36 % med handel og transport

mv., 1 % med finansiering og forsikring, 14 % med erhvervsservice og 8 % med kultur, fritid

og anden service. Blandt fuldtidsbeskæftigede arbejdede 2 % med landbrug, skovbrug og

fiskeri, 7 % i bygge- og anlægsbranchen, 5 % med information og kommunikation, 1 % med

ejendomshandel og udlejning, 31 % med offentlig administration, undervisning og sundhed, 14

% med industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 21 % med handel og transport

mv., 4 % med finansiering og forsikring, 12 % med erhvervsservice og 4 % med kultur, fritid

og anden service.

Job

<15 timer/uge

Procent %

Arbejde inden for landbrug,

skovbrug og fiskeri

Almindeligt kontor- og

kundeservicearbejde

Håndværkspræget arbejde

Arbejde, der forudsætter

viden på højeste niveau

Arbejde, der forudsætter

viden på mellemniveau

Service- og salgsarbejde

Operatør- og

monteringsarbejde samt

transportarbejde

Andet manuelt arbejde

Ledelsesarbejde

Militært arbejde

Ikke oplyst

32-40 timer/uge

Figur 11.

Blandt marginalt deltidsbeskæftigede var der for 27 % ikke oplysninger om deres

job, 1 % arbejdede med ledelsesarbejde, 14 % med arbejde, der forudsatte viden på højeste

niveau, 5 % med arbejde, der forudsatte viden på mellemniveau, 8 % med almindelig kontor-

og kundeservicearbejde, 28 % med service- og salgsarbejde, under 1 % inden for landbrug,

skovbrug og fiskeri, 3 % med håndværkspræget arbejde, 2 % operatør-, monterings- og

transportarbejde,12 % med andet manuelt arbejde og under 1 % med militær arbejde. Blandt

fuldtidsbeskæftigede var der for 8 % ikke oplysninger om deres job, 5 % arbejdede med

ledelsesarbejde, 31 % med arbejde, der forudsatte viden på højeste niveau, 13 % med

arbejde, der forudsatte viden på mellemniveau, 9 % med almindelig kontor- og

kundeservicearbejde, 12 % med service- og salgsarbejde, 1 % inden for landbrug, skovbrug

og fiskeri, 9 % med håndværkspræget arbejde, 5 % operatør-, monterings- og

transportarbejde, 8 % med andet manuelt arbejde og 1 % med militært arbejde.

Arbejdsmiljø

I dette afsnit præsenteres resultater omkring marginalt deltid (8-15 arbejdstimer per uge) og

arbejdsmiljø. Metoden, og hvordan odds ratio (OR) kan fortolkes, er beskrevet i appendiks 1. For

hvert spørgsmål viser figurerne de faktiske, dvs. ikke justerede (rå), procentandele af henholdsvis

marginalt deltidsbeskæftigede og fuldtidsbeskæftigede, som har rapporteret et givent udfald.

Figurerne giver dermed et billede af, hvordan den konkrete gruppe af marginalt deltids-

beskæftigede har svaret. I teksten præsenteres de justerede resultater fra regressionsanalyser, hvor

der er taget højde for forskelle i køn, alder og socioøkonomisk status mellem grupperne af

marginalt deltidsbeskæftigede og fuldtidsbeskæftigede. De justerede resultater tager dermed højde

for forskelle i køn, alder og/eller socioøkonomisk status, som ellers kan være årsagen til, at der

synes at være forskelle mellem marginalt deltidsbeskæftigede og fuldtidsbeskæftigede. Da

marginalt deltidsbeskæftigede, som er studerende, muligvis adskiller sig fra resten af de marginalt

deltidsbeskæftigede, er der under hver figur en beskrivelse af analyseresultaterne, når de

studerende er taget ud.

Lavere grad af høje kvantitative krav

Marginalt deltidsbeskæftigede oplevede generelt set en lavere grad af kvantitative krav end de

fuldtidsbeskæftigede. Tidligere forskning har vist, at høje kvantitative krav i arbejdet er forbundet

med øget risiko for mentale helbredsudfordringer (12).

Vores undersøgelse viste, at marginalt deltidsbeskæftigede i mindre grad end fuldtidsbeskæf-

tigede rapporterede at de

altid

eller

ofte

oplevede ikke at have tid nok til deres arbejdsopgaver (OR

0,8; 95 % konfidensinterval (CI) 0,7-1,0), og at de havde tidsfrister, som var svære at holde (OR 0,8;

95 % CI 0,7-0,9), når resultaterne var justeret for køn, alder og socioøkonomisk status. Dertil

indikerede vores justerede resultater, at marginalt deltidsbeskæftigede sjældnere oplevede at

skulle stå til rådighed uden for normal arbejdstid (OR 0,9; 95 % CI 0,8-1,0) end fuldtidsbeskæf-

tigede, men forskellen var ikke statistisk signifikant.

KVANTITATIVE KRAV

Manglende tid til

arbejdsopgaver

Tilgængelighed

uden for normal

arbejdstid

Svært ved at

overholde

deadlines

8-<15 timer/uge

32-40 timer/uge

Figur 12.

Figuren viser spørgsmålene omkring høje kvantitative krav. På figuren ses de rå

procentandele blandt

Marginalt deltidsbeskæftigede (8-<15 timer/uge) og

Fuldtidsbeskæftigede (32-40 timer/uge), som har svaret ”Altid” eller ”Ofte” til

spørgsmålene: 1) ”Hvor ofte oplever du, at du har nok tid til dine arbejdsopgaver?”(vendt om),

2) ”Hvor ofte står du til rådighed uden for normal arbejdstid?” og 3) ”Hvor ofte har du

tidsfrister, som er svære at holde?”.

Resultaterne kun med de marginalt deltidsbeskæftigede, som ikke samtidigt studerede, pegede i

samme retning som for hele populationen, selvom forskellene ikke længere var statistisk signifi-

kante: manglede tid til arbejdsopgaver (OR 0,9; 95 % CI 0,7-1,1), tilgængelighed uden for normal

arbejdstid (OR 0,8; 95 % CI 0,7-1,0) og svært at overholde deadlines (OR 0,9; 95 % CI 0,7-1,0).

Lavere grad af indflydelse

Marginalt deltidsbeskæftigede oplevede generelt set en lavere grad af indflydelse i deres arbejde

end de fuldtidsbeskæftigede. Forskning har vist, at oplevelsen af lav indflydelse i arbejdet er

forbundet med øget risiko for blandt andet sygefravær (13).

Marginalt deltidsbeskæftigede svarede oftere end andre ansatte, at de

aldrig

eller

sjældent

oplevede

at have indflydelse på, hvordan og hvornår arbejdsopgaver udføres (OR 2,2; 95 % CI 1,6-2,9 og OR

1,5; 95 % CI 1,3-1,9), samt at de

aldrig

eller

sjældent

havde de tilstrækkelige beføjelser i forhold til

det ansvar, de havde i deres arbejde (OR 1,4; 95 % CI 1,1-1,7) efter justering for køn, alder og

socioøkonomisk status.

INDFLYDELSE

8-<15 timer/uge

32-40 timer/uge

Lav grad af

indflydelse på

hvordan

arbejdsopgaver

løses

Lav grad af

indflydelse på,

hvornår

arbejdsopgaver

løses

Utilstrækkelige

beføjelser i forhold

til ansvar

Figur 13.

Figuren viser spørgsmålene omkring lav indflydelse på arbejdspladsen. På figuren

ses de rå procentandele blandt

Marginalt deltidsbeskæftigede (8-<15 timer/uge) og

Fuldtidsbeskæftigede (32-40 timer/uge), som har svaret ”Aldrig” eller ”Sjældent” til

spørgsmålene: 1) ”Hvor ofte har du indflydelse på, hvordan du løser dine arbejdsopgaver?”, 2)

”Hvor ofte har du indflydelse på, hvornår du løser dine arbejdsopgaver?”, og 3) ”Hvor ofte har

du tilstrækkelige beføjelser i forhold til det ansvar, du har i dit arbejde?”.

Resultaterne kun med de marginalt deltidsbeskæftigede, som ikke samtidigt studerede, pegede i

samme retning som for hele populationen (utilstrækkelige beføjelser: OR 1,4; 95 % CI 1,1-1,8). Dog

indikerede resultaterne en lidt større rapportering af lav indflydelse på, hvordan en arbejdsopgave

løses (OR 2,3; 95 % CI 1,7-3,2) og lav indflydelse på hvornår en arbejdsopgave løses (OR 1,6; 95 %

CI 1,3-2,0) blandt de marginalt deltidsbeskæftigede, som ikke samtidigt studerede. Der var dog

ikke statistisk signifikant forskel på resultaterne for marginalt deltidsbeskæftigede, der var

studerende og marginalt deltidsbeskæftigede, som ikke samtidigt studerede.

Lavere grad af feedback og støtte mellem kollegaer

Marginalt deltidsbeskæftigede oplevede generelt set en lavere grad af feedback og støtte blandt

kollegaer end de fuldtidsbeskæftigede. Forskning har vist, at lav ledelseskvalitet er forbundet med

højere risiko for sygefravær (13).

Efter justering for køn, alder og socioøkonomisk status rapporterede marginalt deltidsbeskæf-

tigede oftere

aldrig

eller

sjældent

at få den nødvendige feedback for deres arbejde fra den nærmeste

leder

(OR 1,2; 95 % CI 1,0-1,4), sammenlignet med fultidsansatte, mens der ikke var forskel i

”Hvor

ofte giver din nærmeste leder dig den nødvendige feedback (ris og ros) for dit arbejde?”

rapporteret anerkendelse fra ledelsen

(OR 1,1; 95 % CI 0,9-1,2). Marginalt deltidsbeskæftigede

rapporterede dertil efter justering oftere

aldrig

eller

sjældent

at få og give anerkendelse

(OR 1,4; 95

% CI 1,0-1,8) og hjælp (OR 1,7; 95 % CI 1,2-2,3) mellem kollegaer

Resultaterne kun med de marginalt deltidsbeskæftigede, som ikke samtidigt studerede, pegede i

samme retning som for hele populationen: feedback fra den nærmeste leder (OR 1,2; 95 % CI 1,3-

1,4), anerkendelse fra ledelsen (OR 1,1; 95 % CI 0,9-1,3), anerkendelse mellem kollegaer (OR 1,5; 95

% CI 1,1-2,1) samt hjælp mellem kollegaer (OR 1,7; 95 % CI 1,2-2,5).

Samme eller lavere grad af negative sociale handlinger

Marginalt deltidsbeskæftigede oplevede generelt set samme eller lavere grad af negative sociale

handlinger end de fuldtidsbeskæftigede. Forskning har vist, at det at blive udsat for negative

handlinger i arbejdet (seksuel chikane, mobning, vold og trusler om vold) er forbundet med en

øget risiko for mentale sundhedsudfordringer (12).

Resultaterne viste ikke en forskel mellem marginalt deltidsbeskæftigede og fuldtidsbeskæftigede i

forhold til at opleve mobning (OR 1,1; 95 % CI 0,9 -1,3) eller vold eller trusler (OR 1,1; 95 % CI 0,9 –

1,4) efter justering for køn, alder og socioøkonomisk status. Marginalt deltidsbeskæftigede

rapporterede dog i lavere grad at opleve konflikter og skænderier (OR 0,7; 95 % CI 0,6-0,8) end de

fuldtidsbeskæftigede.

NEGATIVE SOCIALE HANDLINGER

8-<15 timer/uge

32-40 timer/uge

Skænderier eller

konflikter

Mobning

Vold eller trusler

Figur 14.

Figuren viser spørgsmålene omkring negative sociale handlinger. På figuren ses de

rå procentandele blandt

Marginalt deltidsbeskæftigede (8-<15 timer/uge) og

Fuldtidsbeskæftigede (32-40 timer/uge), som har svaret ”Ja, dagligt”, ”Ja, ugentligt”, ”Ja,

”Hvor

ofte bliver dit arbejde anerkendt og påskønnet af ledelsen?”

”Hvor ofte anerkender du og dine kolleger hinanden i arbejdet?”

”Hvor ofte hjælper du og dine kolleger hinanden med at opnå det bedst mulige resultat?”

månedligt” eller ”Ja, sjældnere” til spørgsmålene: 1) ”Har du inden for de sidste 12 måneder

haft skænderier eller konflikter med nogen på din arbejdsplads?”, 2)”Har du inden for de sidste

12 måneder været udsat for mobning på din arbejdsplads?”, 3)”Har du inden for de sidste 12

måneder været udsat for fysisk vold på din arbejdsplads?” eller ”Har du inden for de sidste 12

måneder været udsat for trusler om vold på din arbejdsplads?”

Resultaterne kun med de marginalt deltidsbeskæftigede, som ikke samtidigt studerede, pegede i

samme retning som for hele populationen: mobning (OR 1,2; 95 % CI 1,0-1,5), vold eller trusler (OR

1,0; 95 % CI 0,8-1,3) samt konflikter og skænderier (OR 0,7; 95 % CI 0,6-0,8).

Lavere grad af jobtilfredshed

Marginalt deltidsbeskæftigede oplevede generelt set en lavere grad af jobtilfredshed end de

fuldtidsbeskæftigede. Tidligere forskning har vist, at lav jobtilfredshed er forbundet med en øget

risiko for mentale sundhedsudfordringer (14).

Efter justering for køn, alder og socioøkonomisk status rapporterede marginalt deltidsbeskæf-

tigede oftere lav grad af spændende og inspirerende arbejdsopgaver (OR 1,8; 95 % CI 1,5-2,2) og

lavere generel jobtilfredshed (OR 1,9; 95 % CI 1,4-2,5).

JOBTILFREDSHED

Lav grad af interessante

arbejdsopgaver

Lav generel jobtilfredshed

8-<15 timer/uge

32-40 timer/uge

Figur 15.

Figuren viser spørgsmålene omkring lav jobtilfredshed. På figuren ses de rå

procentandele blandt

Marginalt deltidsbeskæftigede (8-<15 timer/uge) og

Fuldtidsbeskæftigede (32-40 timer/uge), som har svaret ”I ringe grad” eller ”I meget ringe

grad” til spørgsmålet 1) ”I hvilken en grad synes du, dine arbejdsopgaver er interessante og

inspirerende?” og svaret ”Utilfreds” eller ”Meget utilfreds” til spørgsmålet 2) ”Hvor tilfreds er

du med dit job som helhed, alt taget i betragtning?”.

Resultaterne kun med de marginalt deltidsbeskæftigede, som ikke samtidigt studerede, pegede i

samme retning som for hele populationen: spændende og inspirerende arbejdsopgaver (OR 1,7; 95

% CI 1,4-2,2) samt generel jobtilfredshed (OR 1,9; 95 % CI 1,4-2,6).

Uklar sammenhæng med ergonomiske arbejdskrav i arbejdet

Sammenhængen mellem marginalt deltid og oplevede ergonomiske arbejdskrav i arbejdet var

uklar. Yderligere undersøgelser er nødvendige for at undersøge sammenhængen nærmere.

Efter justering for køn, alder og socioøkonomisk status blev der ikke fundet en sammenhæng

mellem marginalt deltid og oplevede hårdt fysisk arbejde

(OR 1,1; 95 % CI 0,9-1,3). Samtidigt viste

resultaterne, at marginalt deltidsbeskæftigede, før justering, oftere rapporterede om belastende

arbejdsstillinger i jobbet

(OR 1,9; 95 % CI 1,7-2,1), men efter justering viste resultaterne modsat, at

marginalt deltidsbeskæftigede i lavere grad rapporterede om belastende arbejdsstillinger

sammenlignet med fuldtidsbeskæftigede (OR 0,9; 95 % CI 0,8-1,0). Resultaterne er dermed ikke

entydige for ergonomiske arbejdskrav i arbejdet, og emnet kræver yderligere undersøgelse.

Lavere grad af sikkerhedsklima

Marginalt deltidsbeskæftigede oplevede generelt set en lavere grad af sikkerhed end de

fuldtidsbeskæftigede.

Flere marginalt deltidsbeskæftigede rapporterede at have været udsat for en arbejdsulykke det

seneste år (OR 1,3; 95 % CI 1,0-1,7), og flere havde ikke fået den nødvendige vejledning og

instruktion i sikker udførelse af arbejdet (OR 1,3; 95 % CI 1,1-1,6) efter justering for køn, alder og

socioøkonomisk status.

”Hvor fysisk hårdt opfatter du normalt dit nuværende arbejde?”. Svarskala fra 0 (”Ikke hårdt”) til 10 (”Maksimalt hårdt”), hvor 8-10

blev kategoriseret som oplevede hårdt fysisk arbejde.

Samlet mål med hvor stor en del af din arbejdstid: sidder du?, går eller står du?, arbejder du med ryggen vredet eller foroverbøjet

uden at støtte med hænder og arme?, har du armene løftet i eller over skulderhøjde?, gør du de samme armbevægelser mange gange i

minuttet (fx pakkearbejde, montering, maskinfødning, udskæring)?, sidder du på hug eller ligger på knæ, når du arbejder?, skubber

eller trækker du?, bærer eller løfter du?”

SIKKERHED PÅ ARBEJDSPLADSEN

1 eller flere arbejdsulykker

Dårlig vejledning om

sikkerhed

8-<15 timer/uge

32-40 timer/uge

Figur 16.

Figuren viser spørgsmålene omkring sikkerhed på arbejdspladsen. På figuren ses de

rå procentandele blandt

Marginalt deltidsbeskæftigede (8-<15 timer/uge) og

Fuldtidsbeskæftigede (32-40

timer/uge), som har svaret ≥1 ulykke til spørgsmålet 1) ”Har du

inden for de sidste 12 måneder været udsat for en eller flere arbejdsulykker, som medførte

mere end én dags fravær?” og svaret ”uenige” eller ”meget uenig” på spørgsmålet 2) ”Er du

enig eller uenig i følgende udsagn om sikkerheden på din arbejdsplads: Jeg får den nødvendige

vejledning og instruktion i sikker udførelse af arbejdet?”

Resultaterne kun med de marginalt deltidsbeskæftigede, som ikke samtidigt studerede, pegede i

samme retning som for hele populationen. Dog indikerede resultaterne en lidt højere grad af

arbejdsulykker (OR 1,6; 95 % CI 1,2-2,1) samt ikke at have fået den nødvendige vejledning og

instruktion i sikker udførelse af arbejdet (OR 1,4; 95 % CI 1,1-1,7) blandt de marginalt

deltidsbeskæftigede, som ikke samtidigt var studerede. Der var dog ikke statistisk signifikant

forskel på resultaterne for marginalt deltidsbeskæftigede, der var studerende og marginalt

deltidsbeskæftigede, som ikke samtidigt studerede.

Jobusikkerhed

I dette afsnit præsenteres resultater omkring marginalt deltid (8-15 arbejdstimer per uge) og

jobusikkerhed. Metoden, og hvordan odds ratio (OR) kan fortolkes, er beskrevet i appendiks 1. For