BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 300: Afgørelse fra Ligebehandlingsnævnet og Datatilsynet til Folketingets Beskæftigelsesudvalg, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del Bilag 300
Offentligt

Institut for Menneskerettigheder

-Danmarks Nationale

Menneskerettighedsinstituti

Wilders Plads 8 K

1403 København K

Att.: Nikolaj Nielsen

Afgørelse fra Ligebehandlingsnævnet

Ligebehandlingsnævnet har i møde truffet afgørelse i Institut for

Menneskerettigheder - Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstituts

sag om forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse.

Resultatet er:



Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at Styrelsen for

Arbejdsmarked og Rekruttering anvendte kriteriet ”ikke-vestlig

herkomst” i et digitalt profilafklaringsværktøj.

3. maj 2022

J.nr. 20-25601

Ankestyrelsen

Sekretariatet for

Ligebehandlingsnævnet

Ankestyrelsen

7998 Statsservice

Tel +45 3341 1200

Begrundelse, retsregler, klagevejledning med videre står på de næste

sider.

Venlig hilsen

Rasmus Poulmann

[email protected]

EAN-nr:

57 98 000 35 48 21

Åbningstid:

man-fre kl. 9.00-15.00

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 300: Afgørelse fra Ligebehandlingsnævnet og Datatilsynet til Folketingets Beskæftigelsesudvalg, fra beskæftigelsesministeren

Ligebehandlingsnævnets afgørelse i j.nr. 20-25601 truffet den

29. april 2022

Klager

Institut for Menneskerettigheder – Danmarks Nationale

Menneskerettighedsinstitution

Wilders Plads 8 K

1403 København K

Indklagede

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Vermundsgade 38

2100 København Ø

Medlemmer

Annette Dam Ryt-Hansen (formand)

Agnete Lied Andersen

Trine Binderup

Mads Krarup

Christina Skjold

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund etnisk oprindelse i

forbindelse med, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

anvendte kriteriet ”ikke-vestlig herkomst” i et digitalt

profilafklaringsværktøj, som dette er beskrevet i styrelsens notat

”Beskrivelse af profilafklaringsværktøjet til dagpengemodtagere”.

Klagen er indbragt for Ligebehandlingsnævnet af Institut for

Menneskerettigheder i medfør af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at Styrelsen for

Arbejdsmarked og Rekruttering anvendte kriteriet ”ikke-vestlig

herkomst” i et digitalt profilafklaringsværktøj.

Sagsfremstilling

Indklagede, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR),

implementerede i 2014 et digitalt profilafklaringsværktøj, som led i

aftalen om beskæftigelsesreformen fra 2014.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 300: Afgørelse fra Ligebehandlingsnævnet og Datatilsynet til Folketingets Beskæftigelsesudvalg, fra beskæftigelsesministeren

I aftalen om beskæftigelsesreformen blev følgende anført om

afklaringsværktøjet:

”…

Afklaringsværktøjet skal understøtte jobcentrene og a-

kasserne i tilrettelæggelsen af en indsats, der er tilpasset

den enkelte lediges konkrete behov. Værktøjet skal

understøtte jobkonsulenternes arbejde, når de skal vurdere

den enkelte arbejdsløses muligheder for at komme i job og

skal tilrettelægge indsatsen ud fra den enkeltes

forudsætninger. Valg af tilbud eller jobstøtteaktiviteter skal

dog altid basere sig på jobkonsulentens samlede faglige

vurdering.

Følgende kriterier er eksempler på forhold, der kan indgå i

afklaringen: Ledighedshistorik, alder, tidligere

beskæftigelse, herkomst, uddannelsesmæssig baggrund og

årsag til ledighed.

…”

Profilafklaringsværktøjet består af to dele. Et spørgeskema

(forberedelsesskema), samt en statistik baseret på vurderingen af

borgerens risiko for at være ledig i mere end 6 måneder

(”langtidsledig”). Borgeren modtager svar på, om borgeren er i

risikogruppen for at være langtidsledig.

I STARs ”Vejledning til Profilafklaring for dagpengemodtagere

Forberedelsesskema” version 1.3 af 6. september 2019 fremgår bl.a.

følgende:

”…

1.1 Hvornår vises muligheden for at udfylde et

forberedelsesskema?

Alle nyledige dagpengemodtagere – herunder dimittender,

som melder sig ledig, får vist en notifikation til

forberedelsesskemaet.

…

Modellen anvender svarene fra forberedelsesskemaet, som

suppleres med baggrundsoplysninger om alder, herkomst,

offentlig forsørgelse (det seneste år og de sidste 5 år

angivet i procent), dagpenge det seneste år (angivet i

procent) og lønindkomst det seneste år.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 300: Afgørelse fra Ligebehandlingsnævnet og Datatilsynet til Folketingets Beskæftigelsesudvalg, fra beskæftigelsesministeren

…

2.1 Trin 1

Trin 1 viser en velkomsttest, hvor der gives en forklaring

på, hvorfor han skal besvare skemaet.

Umiddelbart herefter starter spørgsmålene – se

skærmdump på næste side: [udsnit af skærmdump]

…

Alle fire elementer kan foldes ud, hvorefter man får vist

følgende – se skærmdump på næste side: [udsnit af

skærmdump]

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 300: Afgørelse fra Ligebehandlingsnævnet og Datatilsynet til Folketingets Beskæftigelsesudvalg, fra beskæftigelsesministeren

”

STAR har for nævnet fremlagt et notat af 5. november 2019 om ”Juridisk

vurdering af begrebet ”herkomst” i STAR’s profilafklaringsværktøj ift.

forskelsbehandlingslovens ”etniske oprindelse”” udarbejdet af

Beskæftigelsesministeriet:

”Om en person stammer fra eller er efterkommer af

indvandrere fra vestlige eller ikke-vestlige lande er ikke

oplysninger, der indikerer eller identificerer en persons

etniske oprindelse. Som beskrevet ovenfor fremgår det af

EU-domspraksis og forarbejderne til lov om etnisk

ligebehandling, at der skal være tale om samfundsgrupper

med bl.a. samme sprog, kulturelle baggrund, traditioner og

levested osv.

På baggrund af ovenstående er det [afdeling]s vurdering, at

begrebet ”herkomst”, som det anvendes i

profilafklaringsværktøjet, ikke er identisk med eller omfattet

af begrebet ”etnisk oprindelse”, der følger af

forskelsbehandlingslovens beskyttelsesforbud.”

STAR har også fremlagt et notat af 7. november 2019 om ”Juridisk

helhedsvurdering af STAR’s profilafklaringsværktøj for

dagpengemodtagere i forhold til forskelsbehandlingsloven” udarbejdet af

Beskæftigelsesministeriet:

”…

[Afdeling]s vurdering

Ud fra STAR’s oplysninger om profilafklaringsværktøjet er

den lediges profilering udarbejdet på baggrund af en række

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 300: Afgørelse fra Ligebehandlingsnævnet og Datatilsynet til Folketingets Beskæftigelsesudvalg, fra beskæftigelsesministeren

oplysninger, der tilsammen udgør den lediges

karakteristika. I forhold til de ovenfor oplistede oplysninger

om den ledige, som behandles i STAR’s

profilafklaringsværktøj, er det oplysningen om den lediges

alder, der er omfattet af forskelsbehandlingslovens

beskyttelsesforbud.

I den gældende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB)

er der i § 4 a, en bemyndigelsesbestemmelse, som giver

beskæftigelsesministeren bemyndigelse til at fastsætte

regler om, hvordan jobcenteret skal foretage vurderingen

af, hvilke aktiviteter eller tilbud der skal gives (visitationen).

STAR har oplyst, at profilafklaringsværktøjet har hjemmel i

denne bestemmelse, men er ikke konkretiseret yderligere i

selve loven.

Profilafklaringsværktøjet er dog konkret nævnt i

forarbejderne til beskæftigelsesreformen fra 2014, hvor det

fremgår, at:

”Der udvikles et nyt landsdækkende

afklaringsværktøj, der skal understøtte og guide

tilrettelæggelsen af en indsats, der er tilpasset den enkelte

lediges konkrete behov. Værktøjet skal understøtte

jobkonsulenternes arbejde i både jobcentrene og

arbejdsløshedskasserne, når de skal vurdere den enkelte

lediges muligheder for at komme i job og i forhold til at

tilrettelægge den konkrete indsats ud fra den enkeltes

forudsætninger.”

I foråret 2019 vedtog Folketinget den nye LAB, som træder

i kraft 1. januar 2020. Heri er der fastsat nærmere regler

om profilafklaringsværktøjet. Det fremgår af

LAB § 8, stk. 2, at:

”Beskæftigelsesministeren fastsætter

regler om et landsdækkende digitalt afklarings- og

dialogværktøj, som kan benyttes af jobcentre og

arbejdsløshedskasser.”.

Bemyndigelsen i den nye LAB § 8, stk. 2, udmøntes i udkast

til bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsespolitik (BAB),

som forventes udstedt i løbet af november måned med

ikrafttræden 1. januar 2020. Af bestemmelsen forventes det

desuden at fremgå, at værktøjet er frivilligt for borgeren, og

at udviklingen og implementeringen forestås af STAR.

På baggrund af de foreliggende oplysninger om

profilafklaringsværktøjets formål og brug vurderes det, at

der er tale om et beskæftigelsesfremmende tiltag med

hjemmel i LAB (både den gældende og nye LAB), som kan

undtages i medfør af forskelsbehandlingslovens § 9, stk. 2,

og som derfor er i overensstemmelse med

forskelsbehandlingsloven.”

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 300: Afgørelse fra Ligebehandlingsnævnet og Datatilsynet til Folketingets Beskæftigelsesudvalg, fra beskæftigelsesministeren

Den 8. november 2019 besvarede daværende beskæftigelsesminister et

spørgsmål fra beskæftigelsesudvalget vedrørende

profilafklaringsværktøjet. Følgende fremgår bl.a.:

”…

Værktøjet er frivilligt at anvende og består af et

spørgeskema, som den ledige udfylder, og en statistisk del,

hvor der indhentes relevante data om den ledige til

baggrund for en screening af, om den ledige er i risiko for at

blive langtidsledig.

I vurderingen indgår objektive informationer om den ledige,

som indhentes via registre, om fx alder, herkomst og

ledighedshistorik, og borgerens subjektive vurdering

af eksempelvis egne jobmuligheder.

Det er et hjælperedskab for sagsbehandleren og borgeren,

og der bliver ikke truffet automatiske afgørelser i de lediges

sager på baggrund af resultatet, og værktøjet har

ingen direkte indflydelse på den lediges ydelse.

…”

STAR har for nævnet fremlagt følgende skærmdump, der viser

indgangen til spørgeskemaet:

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 300: Afgørelse fra Ligebehandlingsnævnet og Datatilsynet til Folketingets Beskæftigelsesudvalg, fra beskæftigelsesministeren

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 300: Afgørelse fra Ligebehandlingsnævnet og Datatilsynet til Folketingets Beskæftigelsesudvalg, fra beskæftigelsesministeren

Institut for Menneskerettigheder (IMR) har for nævnet fremlagt en notits

af 21. november 2019 fra Kammeradvokaten om begrebet ”herkomst” i

profilafklaringsværktøjet i forhold til begrebet ”etnisk oprindelse” i

databeskyttelsesforordningen. Konklusionen i notitsen var følgende:

”…

Kammeradvokaten har efter aftale med STAR i denne notits

alene foretaget en vurdering af ovenstående

spørgsmål, hvorfor notitsen ikke behandler værktøjets

anvendelsen af kriteriet ”herkomst” i øvrigt.

Sammenfattende konkluderes,

• at begrebet ”herkomst”, som det anvendes i

profilafklaringsværktøjet, ikke er omfattet af

begrebet ”etnisk oprindelse” i

databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1,

og dermed ikke udgør en følsom

personoplysning.

…

For alle målgrupperne indsamler STAR en række objektive

karakteristika fra andre offentlige registre, herunder

oplysninger om herkomst. STAR får således af CPR-

registeret tilsendt oplysninger om borgerens og dennes

forældres oprindelsesland, dvs. det land, hvori borgeren og

dennes forældre er født. Den statistiske model i

profilafklaringsværktøjet medtager dog alene oplysningen

fordelt på følgende kategorier:

• 1) dansk,

• 2) vestlig indvandrer,

• 3) ikke-vestlig indvandrer,

• 4) efterkommer af vestlige indvandrere, og

• 5) efterkommer af ikke-vestlige indvandrere.

Definitionen af vestlige lande i profilafklaringsværktøjet

følger Danmarks Statistik definition, dvs. EU, Andorra,

Australien, Canada, Island, Liechtenstein, Monaco, New

Zealand, Norge, San Marino, Schweiz, USA og

Vatikanstaten.

Begrebet herkomst omfatter med andre ord alene

oprindelsesland forstået som fødeland og ikke borgerens

eller dennes forældres nationalitet eller statsborgerskab.

…

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 300: Afgørelse fra Ligebehandlingsnævnet og Datatilsynet til Folketingets Beskæftigelsesudvalg, fra beskæftigelsesministeren

Jeg lægger til grund for min vurdering – som det også

fremgår ovenfor af det citerede – at oplysningerne om

oprindelsesland ikke inkluderer oplysninger om, hvilken

etnisk gruppering inden for et givent land, den

arbejdsledige tilhører, og at der ej heller vil blive inkluderet

oplysninger, der angiver den arbejdslediges etniske

baggrund i øvrigt.”

IMR har for nævnet fremlagt beslutningstræ om stien gennem

profilafklaringsværktøjet efter december 2019:

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 300: Afgørelse fra Ligebehandlingsnævnet og Datatilsynet til Folketingets Beskæftigelsesudvalg, fra beskæftigelsesministeren

IMR har oplyst, at skemaet viser, hvornår der blev lagt vægt på

herkomst ved vurderingen af den nylediges risiko for langtidsledighed.

Såfremt den nyledige besvarede spørgeskemaet med, at personen

forventede at få et arbejde inden for 6 måneder, blev herkomst

afgørende for, om den nyledige endte i risikogruppen. IMR har videre

oplyst, at 9,2 % ud af de 20,4 %, der vurderedes som i risiko for

langtidsledighed, endte i gruppen grundet deres herkomst.

STAR har anført, at beslutningstræet ikke er korrekt gengivet. De 9,2 %

udgøres af personer, som enten angav, at de forventede at finde arbejde

inden for 6 måneder eller angav, at de ikke vidste, hvornår de fandt

arbejde. STAR har tillige anført, at alle nyledige uanset alder og tidligere

beskæftigelsesgrad vurderedes i risiko for langtidsledighed, hvis de

svarede, at de forventede, at der ville gå længere end 6 måneder før de

fandt arbejde.

I ”Notat ”Beskrivelse af profilafklaringsværktøjet til

dagpengemodtagere”” fra STAR af 16. januar 2020 er følgende anført:

”Baggrund

Det statistiske profilafklaringsværktøj udgør en frivillig

mulighed for nyledige dagpengemodtagere.

Profilafklaringsværktøjet skal ses i forlængelse af andre

værktøjer, som stilles til rådighed for borgeren, den

kommunale administration og a-kassernes indsats for at

hjælpe den ledige tilbage på arbejdsmarkedet.

…

Hvad er profilafklaringsværktøjet?

Profilafklaringsværktøjet, som nyledig dagpengemodtagere

møder på Jobnet.dk i begyndelsen af deres ledighedsforløb,

består af to dele:

1. Et spørgeskema (forberedelsesskemaet) hvor den ledige

skal besvare 10 spørgsmål om sig selv, sin jobsøgning og

uddannelsesbaggrund mv. og

2. En statistisk baseret vurdering af borgerens risiko for at

være ledig i mere end 6 måneder (herefter ”langtidsledig”).

…

Den statistiske profilafklaring

Den statistiske profilafklaring, der følger når

forberedelsesskemaet er blevet udfyldt, anvender

maskinlæring (machine learning) til at analysere tidligere

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 300: Afgørelse fra Ligebehandlingsnævnet og Datatilsynet til Folketingets Beskæftigelsesudvalg, fra beskæftigelsesministeren

ledighedsforløb. I analysen bliver data, bestående af

registerdata koblet med besvarelser af

forberedelsesskemaet, brugt til at få viden om de faktorer,

der har betydende statistisk sammenhæng med nyledige

dagpengemodtageres risiko for langtidsledighed.

Modellen

Princippet bag den statistiske profilafklaring er, at man ved

at se på tidligere ledighedsforløb kan få en ide om, hvem i

en gruppe af nyledige dagpengemodtagere, der er i risiko

for at blive langtidsledig. Den statistiske vurdering i

profilafklaringsværktøjet forsøger således at forudsige om

den enkelte borger vil være ledig i mere end 6 måneder.

Dette gøres ved at sammenligne borgeren med andre

nyledige dagpengemodtagere, der historisk set er blevet

langtidsledige. Maskinlæringsalgoritmen danner på denne

baggrund kombinationer af faktorer der,

i gennemsnit,

bedst forudser om borgeren kan

forventes

at blive

langtidsledig.

Mere præcist består modellen af et statistisk genereret

beslutningstræ. Beslutningstræsalgoritmen kategoriserer i

én af to grupper: risiko og ikke-risiko for langtidsledighed.

Algoritmen er dermed trænet, på data, til at identificere de

faktorer, der er de vigtigste for at forudsige

langtidsledighed. Kategoriseringen starter med den

faktor der minimerer usikkerheden ved forudsigelsen mest.

I kombination med denne faktor vælges så den næste

faktor, på en måde hvor de to tilsammen minimerer

usikkerheden mest, og så fremdeles. Faktorer og

kombinationer af faktorer, som ikke væsentligt bidrager til

at mindske usikkerheden, medtages ikke. Algoritmen

fører til ”grene” på beslutningstræet.

…

Den faktor, der har størst statistisk betydning for, om en et

forløb er i risiko for langtidsledighed, er borgerens egen

vurdering af, hvor hurtigt han/hun finder et nyt arbejde.

Borgere, der vurderer, at han/hun kommer hurtigt i arbejde

eller ikke ved det, vil dog,

i gennemsnit,

tilhører

risikogruppen, hvis han/hun er indvandrer fra et vestligt

land, eller efterkommer fra et vestligt eller ikke-vestligt

land. Begrebet ”herkomst”, som defineret af Danmarks

Statistik, er dermed betydende for, om borgeren, af den

statistiske profilering, vurderes i risiko for at blive

langtidsledig. Det samme gør sig gældende, hvis borgeren

er over 56 år, hvilket således er en tredje faktor, som

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 300: Afgørelse fra Ligebehandlingsnævnet og Datatilsynet til Folketingets Beskæftigelsesudvalg, fra beskæftigelsesministeren

bidrager til om man tilhører risikogruppen, osv. Tabel 2

indeholder de faktorer og kombinationer heraf, som

modellen udskiller som udslagsgivende for at være i

risikogruppen.

…

STAR monitorerer løbende performance for at sikre, at

præcisionen og dækningsgraden ikke løbende forringes.

Dette gælder for alle nyledige, såvel som for undergrupper,

fordelt på køn, alder og herkomst. Det betyder fx, at STAR

løbende følger, om profileringen bliver mindre præcis, og

dermed mere unfair, for fx kvinder end for mænd.

…”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 3. juni 2020.

Parternes bemærkninger

Klager

gør gældende, at STAR skal anerkende, at kriteriet ikke-vestlig

herkomst i det digitale profilafklaringsværktøj, som beskrevet i STARs

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 300: Afgørelse fra Ligebehandlingsnævnet og Datatilsynet til Folketingets Beskæftigelsesudvalg, fra beskæftigelsesministeren

notat – Beskrivelse af profilafklaringsværktøjet til dagpengemodtagere,

er i strid med forskelsbehandlingsloven.

Herkomst og etnisk oprindelse

Kriteriet ”ikke-vestlig herkomst” svarer til begrebet etnisk oprindelse i

forskelsbehandlingsloven.

Ved at profilere på baggrund af den lediges herkomst lægges der vægt

på den lediges etniske oprindelse.

Det følger af EU-domstolens praksis, at begrebet etnisk oprindelse

bygger på den opfattelse, at etniske samfundsgrupper bl.a. kendetegnes

ved indbyrdes at have samme nationale oprindelse, religiøse

overbevisning, sprog, kulturelle baggrund, traditioner og levested. Der er

henvist til CHEZ Razpredilenie Bulgaria (C-83/14) og Jyske Finans A/S

(C-668/15).

I Jyske Finans A/S-sagen blev det fastslået, at ét kriterium ikke var nok i

afgørelsen af, om der var tale om etnisk oprindelse. I Feryn (C-54/07)

konkluderede domstolen, at et ønske om ikke at ansætte ”udlændinge”

var udtryk for direkte diskrimination af medarbejdere, der havde en

bestemt etnisk eller racemæssig oprindelse. ”Udlændinge” er ligesom

”herkomst” et bredt og ikke nærmere afgrænset begreb, som uden tvivl

rammer flere forskellige etniske oprindelser.

Et kriterium, der rammer flere forskellige etniske grupper, er også

forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse.

Ved indirekte diskrimination skal der være tale om en bestemt etnisk

oprindelse. Jyske Finans A/S-sagen vedrørte både direkte og indirekte

forskelsbehandling. Der er forskel på beskyttelsen alt efter, om der

direkte lægges vægt på et kriterium, der er forbundet med etnicitet, eller

om der skal foretages en vurdering af, om et neutralt kriterium stillede

en bestemt etnisk gruppe ringere, og derfor udgjorde indirekte

forskelsbehandling.

Fødeland, som omtalt i Jyske Finans A/S-sagen, kan ikke overføres

direkte til nærværende sag, hvor kriteriet er herkomst. Kriteriet

herkomst er derfor uløseligt forbundet med etnisk oprindelse, og

nærværende problemstilling er ikke sammenlignelig med EU-domstolens

afgørelse.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 300: Afgørelse fra Ligebehandlingsnævnet og Datatilsynet til Folketingets Beskæftigelsesudvalg, fra beskæftigelsesministeren

Det kan ikke udledes af EU-domstolens afgørelse i Jyske Finans A/S-

sagen, at der med afgørelsen var tiltænkt en indskrænkning af

beskyttelsen mod forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse. EU-

domstolen har tidligere fastslået, at direktivets anvendelsesområde ikke

kan fortolkes indskrænkende, jf. Vardyn og Wardyn (C-391/09).

IMRs opfattelse af begrebet er støttet af Europarådets rådgivende komité

for beskyttelse af nationale mindretal og FN’s komité for økonomiske,

sociale og kulturelle rettigheder. Forskelsbehandlingslovens begreber

skal tillige fortolkes i overensstemmelse med de folkeretlige traktater.

At herkomst fortolkes som udskifteligt begreb med etnisk oprindelse

anvendes tillige af EU’s agentur for menneskerettigheder (FRA) og Den

Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

STAR indhentede ikke kun oplysninger om fødeland, men også om

statsborgerskab og fødested hos forældrene, den lediges eget fødested,

og om fødestedet var i Danmark, vestligt land eller ikke-vestligt land.

Kammeradvokatens notits vedrører spørgsmålet om begrebet ”herkomst”

i databeskyttelsesmæssig forstand, og ikke om ”herkomst” er omfattet af

begrebet ”etnisk oprindelse” i ligebehandlingsmæssig forstand.

Ringere behandling

Anvendelsen af begrebet ”herkomst” er udtryk for diskrimination og kan

ikke betragtes som positiv særbehandling.

Sagen er omfattet af forskelsbehandlingslovens § 3, stk. 2.

Profilafklaringsværktøjet angår anvisning af beskæftigelse, og STAR var

derfor forpligtet til at overholde diskriminationsforbuddet ved

udarbejdelsen og implementeringen af profilafklaringsværktøjet.

Værktøjet er blevet kritiseret i medierne, da der ikke er videnskabeligt

belæg for, at det er en fordel at anvende dataprofilering, og fordi der

stilles spørgsmålstegn ved værktøjets reelle frivillighed.

Det afgørende for frivillighed er ikke, om det var frivilligt for borgeren at

udfylde skemaet, men om den ledige var informeret om og udtrykkeligt

tog stilling til betydningen af anvendelsen af værktøjet, og at

vedkommendes herkomst blev inddraget.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 300: Afgørelse fra Ligebehandlingsnævnet og Datatilsynet til Folketingets Beskæftigelsesudvalg, fra beskæftigelsesministeren

Under henvisning til forskelsbehandlingslovens § 5b kan

forskelsbehandlingslovens beskyttelse ikke fraviges ved aftale til ugunst

for en borger.

Det følger af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, at

såfremt man overhovedet kan give afkald på beskyttelse, så stilles der

strenge krav til frivilligheden. Der er henvist til Albert and Le Compte

mod Belgien (7299/75; 7496/76), H mod Belgien (8950/80), D.H and

others mod Tjekkiet (57325/00) og Konstantin Markin mod Rusland

(30078/06).

Som følge af anvendelsen af profilafklaringsværktøjet vil der kunne opstå

situationer, hvor den ledige selv vurderer, at der ikke er risiko for

langtidsledighed, men hvor den lediges herkomst bliver afgørende for

placeringen af den ledige i risikogruppen. Det er tilstrækkeligt for, at der

er tale om direkte forskelsbehandling, at der lægges vægt på borgerens

etniske oprindelse.

Visse persongrupper vil derfor blive behandlet ringere på grund af deres

etniske oprindelse end andre persongrupper bliver, er blevet eller ville

blive i en tilsvarende situation, idet profilafklaringsværktøjet er

stigmatiserende, og idet der stilles flere krav til den ledige med ikke-

vestlig etnisk oprindelse.

Ved at bruge værktøjet risikerede sagsbehandleren i jobcenteret at

devaluere den ledige som følge af dennes ikke-vestlige herkomst, da

dette i værktøjet blev forbundet med det uønskede karakteristika om at

være langtidsledig.

Værktøjet klassificerede individer, som en del af en særlig risikogruppe,

inden individets egne personlige egenskaber blev vurderet. Dette kunne

resultere i stereotype opfattelser. Der blev iværksat ”særlige indsatser”

over for langtidsledige og personer i risiko herfor. Indsatsen over for den

enkelte skulle afspejle borgerens risiko for langtidsledighed.

Konsekvensen for borgeren ved ikke at deltage i kurser, samtaler m.v.

var bortfald af dagpenge.

Endvidere gøres det gældende, at forskelsbehandlingslovens § 4

forbyder indhentelse eller modtagelse af oplysninger om etnicitet i

forbindelse med ansættelsen af en lønmodtager.

I generaladvokatens udtalelse i EU-domstolens dom Test-Achats (C-

236/09) blev det anført, at det var praksis, at statistiske data kunne tyde

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 300: Afgørelse fra Ligebehandlingsnævnet og Datatilsynet til Folketingets Beskæftigelsesudvalg, fra beskæftigelsesministeren

på, at der forelå indirekte forskelsbehandling. EU-domstolen har dog ikke

accepteret statistik som begrundelse for direkte forskelsbehandling.

STARs statistiske belæg for at anvende kriteriet herkomst er dermed

ikke ensbetydende med, at der ikke foreligger ulovlig forskelsbehandling.

STAR påstår, at profileringen var positiv særbehandling. Det bemærkes,

at EU-domstolen har anført, at en sådan foranstaltning ikke må være en

automatisk og obligatorisk ordning, men skal være fleksibel og

tidsbegrænset jf. Kalanke (C-450/93), Marschall (C-409/95) og

Kommissionen mod Frankrig (C-312/86). Foranstaltningen skal være et

entydigt gode for den pågældende og må ikke være tvangsmæssig jf.

Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandlings udtalelse af 11. juli 2007,

Helsingør og Ishøj Kommune (sag 780.19).

Profileringen udgjorde ikke et entydigt gode for den ledige.

Det skal endeligt bemærkes, at direkte forskelsbehandling på grund af

alder også udgør ulovlig forskelsbehandling i strid med

forskelsbehandlingsloven.

Indklagede

gør gældende, at profilafklaringsværktøjet ikke er i strid

med forskelsbehandlingsloven.

Herkomst og etnisk oprindelse

IMR’s beskrivelse af anvendelsen af begrebet ”herkomst” i værktøjet er

forsimplet og ukorrekt. Oplysningen om herkomst indgik i

afklaringsværktøjet, fordi oplysningen i kombination med andre havde en

særlig høj forklaringskraft i forhold til identifikation af risiko for

langtidsledighed. Det var aldrig borgerens herkomst alene, der blev

afgørende for vurderingen. Alle typer af herkomst kunne indgå i

vurderingen af langtidsledighed.

Ved begrebet etnisk oprindelse forstås tilhørsforhold til en gruppe af

personer, som er defineret på grundlag af fælles historie, traditioner,

kultur eller kulturel baggrund, sprog, geografisk oprindelse m.v. I

værktøjet anvendtes ”herkomst” kun indirekte, da det alene anvendtes

til at vurdere om personen stammede fra eller var efterkommer af

indvandrere fra vestlige eller ikke-vestlige lande. Fødelandet indgik ikke i

profilafklaringsværktøjet.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 300: Afgørelse fra Ligebehandlingsnævnet og Datatilsynet til Folketingets Beskæftigelsesudvalg, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeriet vurderede, at spørgsmålet om, hvorvidt en

person var indvandrer eller efterkommer fra et vestligt eller ikke-vestligt

land, ikke var oplysninger, der indikerede eller identificerede personers

etniske oprindelse.

Jyske Finans A/S sagen vedrørte ikke indirekte forskelsbehandling. EU-

domstolen skulle undersøge, om en persons fødeland skulle anses for at

være direkte eller uløseligt forbundet med en bestemt etnisk oprindelse.

EU-domstolen konkluderede, at oplysningen om fødeland hverken direkte

eller indirekte var forbundet med den berørte persons etniske oprindelse.

STAR anvendte ikke lønmodtagerens etniske oprindelse i strid med § 4 i

forskelsbehandlingsloven, idet begrebet ”herkomst” ikke var omfattet af

begrebet ”etnisk oprindelse”.

STAR er ikke enig i, at ”udlændinge” og ”herkomst” er brede og ikke

nærmere afgrænsede begreber.

Ringere behandling

Det var frivilligt, om borgeren ville anvende profilafklaringsværktøjet.

Dette fremgik tydeligt ved indgangen til spørgeskemaet. Cirka halvdelen

af alle nyledige valgte ikke at anvende værktøjet. Hvis borgeren ikke

ønskede at anvende værktøjet, havde dette ikke indflydelse på

borgerens ydelse.

Ved spørgeskemaet præsenteredes borgeren for både en detaljeret

beskrivelse af behandlingsaktiviteten (den statistiske risikovurdering),

oplysningerne der indgik samt formålet med undersøgelsen, inden

borgeren besluttede sig for at deltage.

Værktøjet var et hjælpeværktøj, og der blev ikke truffet automatiske

afgørelser i de lediges sager på baggrund af resultatet. Værktøjet kunne

anvendes til vurdering af beskæftigelsesindsatsen.

Det var altid sagsbehandlerens samlede faglige vurdering, der lå til

grund for den indsats, der blev iværksat over for den enkelte borger.

Det var aldrig kun herkomst alene, der var afgørende.

En individuel og målrettet beskæftigelsesindsats, med dertilhørende

tilbud, som gives med henblik på varig beskæftigelse og hel eller delvis

selvforsørgelse, er grundlæggende en positiv form for hjælp.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 300: Afgørelse fra Ligebehandlingsnævnet og Datatilsynet til Folketingets Beskæftigelsesudvalg, fra beskæftigelsesministeren

Modellen opdateres løbende for at sikre den højest mulige præcision.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund

af etnisk oprindelse efter lov om forbud mod forskelsbehandling på

arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må

forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved

ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til

løn- og arbejdsvilkår.

Det fremgår også af forskelsbehandlingsloven, at lovens bestemmelser

ikke ved aftale kan fraviges til ugunst for lønmodtageren.

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte

forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af

etnisk oprindelse behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller

ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et

kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille

personer med en bestemt etnisk oprindelse ringere end andre personer,

medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er

objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er

hensigtsmæssige og nødvendige.

Indledningsvist skal nævnet vurdere, om begrebet ”herkomst”, som

anvendt i STARs profilafklaringsværktøj, er omfattet af begrebet ”etnisk

oprindelse” i forskelsbehandlingsloven.

Som følge af beskæftigelsesreformen i 2014 implementerede STAR et

profilafklaringsværktøj til brug for landets jobcentre og a-kasser.

Profilafklaringsværktøjet består af to dele. Et spørgeskema

(forberedelsesskema), samt en statistik baseret på vurderingen af

borgerens risiko for at være ledig i mere end 6 måneder

(”langtidsledig”).

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 300: Afgørelse fra Ligebehandlingsnævnet og Datatilsynet til Folketingets Beskæftigelsesudvalg, fra beskæftigelsesministeren

Det fremgår af sagens oplysninger, at den lediges herkomst er et af de

kriterier, der indgår ved den statistiske vurdering af borgerens risiko for

at være langtidsledig.

STAR har blandt andet med henvisning til notater fra

Beskæftigelsesministeriet og Kammeradvokaten oplyst, at begrebet

”herkomst” alene refererer til den lediges oprindelsesland.

EU-domstolen har i Jyske Finans A/S-sagen (C-668/15) udtalt, at en

etnisk oprindelse ikke kan afgøres alene på grundlag af ét kriterium, men

bør baseres på en vifte af elementer. I dommen udtalte EU-domstolen

videre, at fødelandet i sig selv ikke kan danne grundlag for en generel

formodning om et tilhørsforhold til en bestemt etnisk gruppe, således at

det kan fastslås, at disse to begreber er direkte og uløseligt forbundet

med hinanden.

Nævnet vurderer herefter, at begrebet ”herkomst” som dette er anvendt

i profilafklaringsværktøjet ikke alene fortæller noget om etnisk

oprindelse. Det anvendte begreb er dermed ikke omfattet af

forskelsbehandlingslovens forbud mod forskelsbehandling på grund af

etnisk oprindelse.

IMR får derfor ikke medhold i klagen.

Sagens oplysninger

Sagen er behandlet på grundlag af:



Klagen af 3. juni 2020 med bilag

Indklagedes e-mail af 25. august 2020 med bilag

Klagers e-mail af 29. september 2020 med bilag

Indklagedes e-mail af 2. november 2020 med bilag

Klagers e-mail af 8. december 2020 med bilag

Indklagedes e-mail af 22. januar 2021 med bilag

Klagers e-mail af 1. februar 2021 med bilag

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:

Lov om Ligebehandlingsnævnet



§ 1, stk. 1, stk. 3 og stk. 9, om nævnets kompetence

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 300: Afgørelse fra Ligebehandlingsnævnet og Datatilsynet til Folketingets Beskæftigelsesudvalg, fra beskæftigelsesministeren



§ 12, stk. 1, om klagebehandling

Forskelsbehandlingsloven





§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

§ 2, om forbud mod forskelsbehandling

§ 5b, om fravigelse til ugunst

Annette Dam Ryt-Hansen

Der vedlægges kopi af bestemmelserne.

Klagevejledning

Ligebehandlingsnævnet skal oplyse, at det fremgår af lov om

Ligebehandlingsnævnet, at når nævnet har truffet afgørelse, er det

muligt for klager og indklagede at indbringe sagen for domstolene.

Nævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ

klageinstans.

Kopi er sendt til:

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 300: Afgørelse fra Ligebehandlingsnævnet og Datatilsynet til Folketingets Beskæftigelsesudvalg, fra beskæftigelsesministeren

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Lovbekendtgørelse nr. 1230 af 2. oktober 2016, som senest

ændret ved lov nr. 2591 af 28. december 2021

Kompetence og organisation

§ 1.

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn,

race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet,

kønsudtryk og kønskarakteristika, alder, handicap eller national, social eller etnisk

oprindelse, jf. stk. 2-7.

Stk. 2.

Nævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter:

1) §§ 2, 2 a og 2 b i lov om ligestilling af kvinder og mænd.

2) Lov om lige løn til mænd og kvinder.

3) Lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v.

4) Lov om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede

sikringsordninger.

5) Lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel.

Stk. 3.

Nævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af race, hudfarve,

religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og

kønskarakteristika, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse efter lov om

forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.

Stk. 4.

Nævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af seksuel

orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika efter §§ 2 og 2 b i lov om

ligestilling af kvinder og mænd.

Stk. 5.

Nævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af race eller etnisk

oprindelse efter lov om etnisk ligebehandling.

Stk. 6.

Nævnet behandler klager over overtrædelser af forbuddet mod

forskelsbehandling og over overtrædelser af forbuddet mod repressalier efter lov om forbud

mod forskelsbehandling på grund af handicap.

Stk. 7.

Ligebehandlingsnævnet kan behandle klager fra en lønmodtager om brud på

bestemmelser i kollektive overenskomster, der indeholder tilsvarende pligt til

ligebehandling eller lige løn som lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til

beskæftigelse m.v., jf. denne lovs § 1, stk. 9, lov om lige løn til mænd og kvinder, jf.

denne lovs § 1, stk. 5, eller lov om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de

erhvervstilknyttede sikringsordninger, jf. denne lovs § 2, eller tilsvarende pligt til

ikkeforskelsbehandling som lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet

m.v., jf. denne lovs § 1, stk. 6 og 7, hvis lønmodtageren godtgør, at vedkommende faglige

organisation ikke agter at iværksætte fagretlig behandling af kravet.

Stk. 8.

En klage kan indbringes for Ligebehandlingsnævnet af den, der har retlig

interesse i sagen.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 300: Afgørelse fra Ligebehandlingsnævnet og Datatilsynet til Folketingets Beskæftigelsesudvalg, fra beskæftigelsesministeren

Stk. 9.

Institut for Menneskerettigheder - Danmarks Nationale

Menneskerettighedsinstitution kan indbringe sager af principiel karakter eller sager af

almindelig offentlig interesse for Ligebehandlingsnævnet.

Klagebehandling

§ 9.

Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2.

Nævnets afgørelser protokolleres og offentliggøres i anonymiseret form.

Begrundelsen for afgørelsen skal fremgå af protokollatet. Er en beslutning ikke enstemmig,

indføres oplysning om stemmeafgivningen og begrundelse for stemmeafgivningen.

§ 12.

Når nævnet har truffet afgørelse i en sag, orienterer sekretariatet parterne om

afgørelsen og om mulighed for at indbringe sagen for domstolene.

Stk. 2.

Hvis nævnets afgørelser og forlig, som er indgået for nævnet, ikke efterleves,

skal nævnet på vegne af klageren eller Institut for Menneskerettigheder - Danmarks

Nationale Menneskerettighedsinstitution indbringe sagen for domstolene, hvis klageren

eller instituttet anmoder herom.

Forskelsbehandlingsloven

Lov nr. 459 af 12. juni 1996 om forbud mod forskelsbehandling

på arbejdsmarkedet m.v., som senest bekendtgjort ved

lovbekendtgørelse nr. 1001 af 24. august 2017

Lovens anvendelsesområde

§ 1.

Ved forskelsbehandling forstås i denne lov enhver direkte eller indirekte

forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel

orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse.

Stk. 2.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af race,

hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller

national, social eller etnisk oprindelse behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller

ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Stk. 3.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium

eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af en bestemt race,

hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering eller national, social eller

etnisk oprindelse eller med en bestemt alder eller med handicap ringere end andre

personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt

begrundet i et sagligt formål og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og

nødvendige, jf. dog § 2 a.

Stk. 4.

Chikane skal betragtes som forskelsbehandling, når en uønsket optræden i

relation til en persons race, hudfarve, religion eller tro, politiske anskuelse, seksuelle

orientering, alder, handicap eller nationale, sociale eller etniske oprindelse finder sted med

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 300: Afgørelse fra Ligebehandlingsnævnet og Datatilsynet til Folketingets Beskæftigelsesudvalg, fra beskæftigelsesministeren

det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed og skabe et truende,

fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima for den pågældende.

Stk. 5.

En instruktion om at forskelsbehandle en person på grund af race, hudfarve,

religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national,

social eller etnisk oprindelse betragtes som forskelsbehandling.

Stk. 6.

Loven finder ikke anvendelse, i det omfang en tilsvarende beskyttelse mod

forskelsbehandling følger af en kollektiv overenskomst, jf. dog stk. 7.

Stk. 7.

Loven finder ikke anvendelse, hvis et forbud mod forskelsbehandling på grund af

alder og handicap følger af en kollektiv overenskomst eller aftale, der som minimum svarer

til bestemmelserne i det i bilag 1 til loven optrykte direktiv nr. 2000/78/EF om generelle

rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv.

Forbud mod forskelsbehandling

§ 2.

En arbejdsgiver må ikke forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige

stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn-

og arbejdsvilkår.

Stk. 2.

Forskelsbehandling med hensyn til lønvilkår foreligger, hvis der ikke ydes lige løn

for samme arbejde eller for arbejde, der tillægges samme værdi.

Stk. 3.

En lønmodtager, hvis løn i strid med stk. 1 er lavere end andres, har krav på

forskellen.

§ 5 b.

Lovens bestemmelser kan ikke ved aftale fraviges til ugunst for lønmodtageren.