BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 300: Afgørelse fra Ligebehandlingsnævnet og Datatilsynet til Folketingets Beskæftigelsesudvalg, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del Bilag 300
Offentligt

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Vermundsgade 38

2100 København Ø

Sendt til: [email protected]

18. maj 2022

J.nr. 2022-212-3676

Dok.nr. 476010

Sagsbehandler

Kenni Elm Olsen

Udtalelse vedrørende kommuners hjemmel

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har den 4. maj 2022 – foranlediget af et

spørgsmål fra SF – anmodet Datatilsynet om en vurdering af spørgsmålet om kommunernes

hjemmel til at anvende Asta-værktøjet.

2. Datatilsynets vurdering

Datatilsynet vurderer, at kommunernes hjemmel til at behandle personoplysninger i forbin-

delse med anvendelsen af Asta-værktøjet er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, li-

tra e, som forudsætter implementering i national lovgivning.

Hvis der sker behandling af særlige kategorier af personoplysninger, vil forbuddet mod be-

handling af sådanne oplysninger alene kunne afløftes efter databeskyttelsesforordningens ar-

tikel 9, stk. 2, litra g, som også forudsætter, at behandlingen er hjemlet i national ret, og at be-

handlingen står i rimeligt forhold til det mål, der forfølges, respekterer det væsentligste indhold

af retten til databeskyttelse og sikrer passende og specifikke foranstaltninger til beskyttelse af

den registreredes grundlæggende rettigheder og interesser.

Nedenfor redegøres nærmere for denne vurdering.

3. Asta-værktøjet

Af den vedlagte produktbeskrivelse fra Schultz, der tilbyder Asta-værktøjet til en række kom-

muner, fremgår, at Asta har til formål at foretage en maskinel analyse af, hvad en nyledig dag-

pengemodtagers risiko er for, at den pågældende persons kontaktforløb med jobcenteret kom-

mer til at være langvarigt. Asta-værktøjet foretager en statistisk baseret analyse af dagpenge-

sagens og kontaktforløbets varighed.

Når en nyledig dagpengemodtager tilmelder sig, vil Asta foretage ovennævnte statistisk base-

rede analyse. Analysen vil munde ud i, at den enkelte borgers risiko for et langt kontaktforløb

får en score som kan være lav, mellem eller høj. Denne information vil Asta præsentere for

sagsbehandleren i fx en arbejdsliste, således at denne information kan benyttes som filtre-

rings-kriterie.

Funktionen er således tænkt som en hjælp til jobcentrets planlægning af borgerens helt initi-

ale kontaktforløb – f.eks. hvornår og for hvem jobcentret kunne overveje en ekstra indsats i

planlægningen af samtalelængder og -frekvenser.

Datatilsynet

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

T 3319 3200

[email protected]

datatilsynet.dk

CVR 11883729

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 300: Afgørelse fra Ligebehandlingsnævnet og Datatilsynet til Folketingets Beskæftigelsesudvalg, fra beskæftigelsesministeren

I fagapplikationen Fasit, som Schultz leverer til 58 danske jobcentre, har jobcentret historiske

data om de seneste års dagpengesager. Jobcentret har således historisk information om,

hvilke dagpengemodtagere der endte med at have et langt kontaktforløb, og hvilke der ikke

gjorde.

Disse informationer gives Asta adgang til i anonymiseret form.

På baggrund af de anonymiserede data bliver der konstrueret en lang række forskellige per-

sontyper, som hver har deres karakteristika i form af en særlig kombination af værdier. Det er

Schultz’ fagspecialister og dataeksperter, som afdækker de forskellige dataelementer, der skal

indgå i vurderingen af risikoen. Schultz har fundet, at der er op til 50 relevante informationer

om en borger i Fasit, der bidrager til at tegne karakteristika af dagpengemodtagere i forhold

til, om deres kontaktforløb med jobcentret endte med at være kort eller langt. Der er overord-

net set er der tale om følgende informationer:



Informationer fra borgerens CV spiller en væsentlig rolle. Der kigges her især på hø-

jeste uddannelsesniveau, sprogkundskaber og antal kørekort, men også på sammen-

hænge mellem uddannelser, erfaringer og jobmål (”Jeg søger job som”).

Borgerens joblog spiller også en væsentlig rolle, idet der bl.a. kigges på, hvor mange

geografiske regioner borgeren har søgt job i, samt hvor ofte en ansøgning har ledt til

jobsamtale.

Sluttelig spiller informationer om borgerens eventuelle tidligere kontaktforløb også en

rolle. Således indgår der informationer om f.eks. antallet af samtaler, udeblivelser og

sagsbehandlerskift.

Stamdata om borgeren, f.eks. alder, køn og tolkebehov, indgår også.

Side 2 af 4



Asta gør således alene brug af de informationer, der allerede er tilgængelige for brugerne i

Fasit. Der sker således ikke nogen samkøring af data fra forskellige kommunale registre.

Asta foretager den statistisk baserede analyse ved at sammenligne en konkret dagpengemod-

tagers informationer (værdier) med de forskellige persontypers værdier. Risikoen for at ende

med et langt kontaktforløb skønnes så ud fra, i hvor høj grad den konkrete borgers værdier

mest ligner persontyper, der endte med kort eller langt kontaktforløb.

4. Det retlige grundlag

Databeskyttelsesforordningens

artikel 6, stk. 1, indeholder de lovlige grundlag for behandling

af personoplysninger. Det følger heraf, at behandling kun er lovlig, hvis og i det omfang mindst

ét af følgende forhold gør sig gældende:

Den registrerede har givet samtykke til behandling af sine personoplysninger til et

eller flere specifikke formål.

Behandling er nødvendig af hensyn til opfyldelse af en kontrakt, som den registrerede

er part i, eller af hensyn til gennemførelse af foranstaltninger, der træffes på den re-

gistreredes anmodning forud for indgåelse af en kontrakt.

Behandling er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den da-

taansvarlige.

Behandling er nødvendig for at beskytte den registreredes eller en anden fysisk per-

sons vitale interesser.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse

med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (ge-

nerel forordning om databeskyttelse).

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 300: Afgørelse fra Ligebehandlingsnævnet og Datatilsynet til Folketingets Beskæftigelsesudvalg, fra beskæftigelsesministeren

Behandling er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse

eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har

fået pålagt.

Behandling er nødvendig for, at den dataansvarlige eller en tredjemand kan forfølge

en legitim interesse, medmindre den registreredes interesser eller grundlæggende

rettigheder og frihedsrettigheder, der kræver beskyttelse af personoplysninger, går

forud herfor, navnlig hvis den registrerede er et barn.

Side 3 af 4

Første afsnit, litra f), gælder ikke for behandling, som offentlige myndigheder foretager som

led i udførelsen af deres opgaver.

Definitionen af et samtykke findes i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a. Det

følger heraf, at der ved samtykke forstås enhver frivillig, specifik, informeret og utvetydig vil-

jestilkendegivelse fra den registrerede, hvorved den registrerede ved erklæring eller klar be-

kræftelse indvilliger i, at personoplysninger, der vedrører den pågældende, gøres til genstand

for behandling.

Det er således en betingelse for, at man som dataansvarlig – i dette tilfælde en kommune –

kan anvende samtykke i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a, som

behandlingsgrundlag, at samtykket er bl.a. frivilligt.

Ved vurderingen af, om et samtykke fra den registrerede kan anses for frivilligt, indgår, om der

foreligger et ulige forhold mellem den dataansvarlige og den registrerede. Et samtykke anses

normalt ikke for at være afgivet frivilligt, hvis der er en klar skævhed mellem den registrerede

og den dataansvarlige.

Ved behandling af oplysninger om den registrerede i den kontekst, som der her spørges ind

til, hvor der er tale om en offentlig myndighed, og hvor den offentlige myndighed har kontrol

over den registreredes forsørgelsesgrundlag, vil et samtykke efter Datatilsynets opfattelse

sjældent kunne anses for frivilligt og dermed udgøre et gyldigt behandlingsgrundlag.

Dette gælder også, selvom det i praksis er muligt for den registrerede at frasige sig behand-

lingen, dvs. undgå profileringen, uden at dette har en negativ indvirkning for den pågældende,

f.eks. stop af ydelse, idet der vil foreligge en ikke ubetydelig risiko for, at den registrerede –

uagtet denne mulighed – vil kunne føle sig presset til at samtykke til behandlingen, f.eks. for

at undgå at fremstå besværlig eller lignende.

Da samtykke efter artikel 6, stk. 1, litra a, ikke kan anvendes som behandlingsgrundlag, og da

bestemmelsens litra b, c, d og f, ikke er relevante i den foreliggende situation, vil det alene

være litra e om offentlig myndighedsudøvelse, der potentielt vil kunne danne grundlag for be-

handlingen.

Anvendelsen af artikel 6, stk. 1, litra e, kræver i henhold til artikel 6, stk. 2 og 3, at behandlin-

gen er forudsat i EU-retten eller national ret, men ikke nødvendigvis, at der er en national im-

plementerende hjemmelslovgivning om selve behandlingen. Artikel 6, stk. 2 og 3, giver endvi-

dere mulighed for, at medlemsstaterne kan fastsætte krav til behandlingen, som skal være op-

fyldt, for at behandlingen er lovlig.

Hvilke krav der stilles til klarheden af dette nationale hjemmelsgrundlag afhænger af, hvor ind-

gribende den pågældende behandling er for den registrerede. Er der tale om en helt harmløs

behandling, vil kravene ikke være særlig store. Er der derimod tale om en indgribende behand-

ling, som det er tilfældet i den situation, som der her spørges ind til, stilles der større krav til

klarheden af hjemmelsgrundlaget.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 300: Afgørelse fra Ligebehandlingsnævnet og Datatilsynet til Folketingets Beskæftigelsesudvalg, fra beskæftigelsesministeren

Side 4 af 4

Det er på den baggrund Datatilsynets opfattelse, at der – for at Asta-værktøjet vil kunne an-

vendes af kommunerne – vil skulle være hjemmel hertil i national lovgivning, som det f.eks.

kendes fra § 8, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

At der vil skulle laves national lovgivning på området betyder ikke i sig selv, at kommunerne

af den grund vil kunne foretage profilering af den registrerede uden dennes indvilligen heri,

idet det vil være muligt i et nationalt hjemmelsgrundlag at fastsætte krav til behandlingen, som

skal være opfyldt, for at behandlingen er lovlig, dvs. under hvilke betingelser kommunerne kan

anvende værktøjet.

Datatilsynet kan i øvrigt henvise til tilsynets (supplerende) høringssvar af 5. juli 2019 over for-

slag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forslag om ændring af lov om organisering

og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen mv., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedag-

penge, integrationsloven og forskellige andre love (konsekvenslovforslag), som kan findes på

tilsynets hjemmeside her:

https://www.datatilsynet.dk/media/7758/fornyet-udtalelse-til-

star.pdf.

Det står desuden ikke Datatilsynet helt klart, om der i Asta-værktøjet vil indgå særlige katego-

rier af personoplysninger, f.eks. helbredsoplysninger, som det som udgangspunkt er forbudt

at behandle, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1.

Hvis dette er tilfældet, vil forbuddet efter Datatilsynets opfattelse alene kunne afløftes efter da-

tabeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra g, hvoraf det følger, at forbuddet efter be-

stemmelsens stk. 1, ikke finder anvendelse, hvis behandling er nødvendig af hensyn til væ-

sentlige samfundsinteresser på grundlag af EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret og

står i rimeligt forhold til det mål, der forfølges, respekterer det væsentligste indhold af retten til

databeskyttelse og sikrer passende og specifikke foranstaltninger til beskyttelse af den regi-

streredes grundlæggende rettigheder og interesser.

Anvendelsen af databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra g, forudsætter, som det er

tilfældet med artikel 6, stk. 1, litra e, at behandlingen er hjemlet i national ret, og at behandlin-

gen står i rimeligt forhold til det mål, der forfølges, respekterer det væsentligste indhold af ret-

ten til databeskyttelse og sikrer passende og specifikke foranstaltninger til beskyttelse af den

registreredes grundlæggende rettigheder og interesser.

5. Afsluttende bemærkninger

Hvis ovenstående giver anledning til spørgsmål, er Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte-

ring velkommende til at kontakte undertegnede på telefonnummer 29 49 32 80.

Med venlig hilsen

Kenni Elm Olsen