Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del Bilag 298
Offentligt
2598939_0001.png
NOA-L 2021
National Overvågning af
Arbejdsmiljøet blandt
Lønmodtagere
Støj og vibrationer
Arbejdsulykker
Psykisk arbejdsmiljø
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
Forord
’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere’ (NOA-L) er en spørgeskemaundersøgelse,
hvor lønmodtagere inviteres til at besvare spørgsmål om deres arbejdsmiljø. Undersøgelsen giver et billede
af arbejdsmiljøet i Danmark i første halvår 2021.
NOA-L er en del af Beskæftigelsesministeriets overvågning af udviklingen på arbejdsmiljøområdet, som
også omfatter overvågning af udviklingen i anmeldte arbejdsulykker og virksomhedernes forebyggende
arbejdsmiljøindsats (NOA-V). Sidstnævnte er en spørgeskemaundersøgelse rettet mod den enkelte
arbejdsplads, hvor både en repræsentant for ledelsen og en repræsentant for medarbejderne inviteres til at
besvare spørgsmål om arbejdspladsens arbejdsmiljøindsats. Dataindsamling på NOA-V finder sted i første
halvår 2022. Overvågningen skal bidrage til grundlaget for vidensbaseret policyudvikling, myndigheds-
udøvelse og indsatser på arbejdsmiljøområdet og dermed til et sikkert og sundt arbejdsmiljø.
I februar 2022 blev de første resultater fra lønmodtagerundersøgelsen offentliggjort i form af lønmodtageres
rapporteringer af påvirkninger i det kemiske og biologiske arbejdsmiljø, det ergonomiske arbejdsmiljø og
udvalgte områder i det psykiske arbejdsmiljø; krænkende handlinger, vold og trusler. I denne anden rapport
præsenteres resultater om lønmodtagernes rapportering af støj og vibrationer, arbejdsulykker, påvirkninger i
det psykiske arbejdsmiljø samt jobtilfredshed og selvrapporteret stress.
Data i undersøgelsen ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere’ er indsamlet i første
halvår 2021 under usædvanlige forhold på grund af COVID-19-epidemien. Resultaterne skal læses og tolkes
i lyset af, at restriktioner og nedlukning af dele af samfundet kan have haft væsentlig indflydelse på
personlige forhold, arbejdsforhold og arbejdsmiljøet.
Arbejdstilsynet, juni 2022
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
Indholdsfortegnelse
Indledning .......................................................................................................................................................... 4
Nyt spørgeskema ........................................................................................................................................... 4
Datagrundlag ................................................................................................................................................. 5
Vægtede svar ............................................................................................................................................. 5
Præsentation af resultater ............................................................................................................................ 5
Statistisk usikkerhed .................................................................................................................................. 6
Læsevejledning .............................................................................................................................................. 7
1 Støj og vibrationer .......................................................................................................................................... 8
Forstyrrende baggrundsstøj ....................................................................................................................... 9
Kraftig støj ............................................................................................................................................... 12
Vibrationer fra håndførte maskiner og værktøj ....................................................................................... 15
2 Arbejdsulykker ............................................................................................................................................. 18
Udsættelse for arbejdsulykker ................................................................................................................. 19
Fravær fra arbejdet på grund af en arbejdsulykke ................................................................................... 22
3 Psykisk arbejdsmiljø ..................................................................................................................................... 25
3.1 Indflydelse og udviklingsmuligheder ..................................................................................................... 25
Indflydelse i arbejdet ............................................................................................................................... 26
Indflydelse på arbejdstider....................................................................................................................... 32
Udviklingsmuligheder ............................................................................................................................. 35
3.2 Relationer og ledelse ............................................................................................................................. 39
Ledelseskvalitet og social støtte fra nærmeste leder................................................................................ 39
Ledelseskvalitet ....................................................................................................................................... 40
Social støtte fra nærmeste leder ............................................................................................................... 46
Relationer til nærmeste kollegaer ............................................................................................................ 50
Retfærdighed ........................................................................................................................................... 58
Inddragelse af medarbejdere .................................................................................................................... 65
Anerkendelse ........................................................................................................................................... 68
3.3 Rolleklarhed og rollekonflikter .............................................................................................................. 72
Rolleklarhed ............................................................................................................................................ 72
Rollekonflikter ......................................................................................................................................... 77
3.4 Mulighederne for at løse arbejdsopgaverne ......................................................................................... 80
3.5 Krav i arbejdet ....................................................................................................................................... 83
Arbejdsmængde og arbejdstempo ........................................................................................................... 83
Følelsesmæssige krav .............................................................................................................................. 92
2
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
Krav om at skjule følelser ........................................................................................................................ 96
Grænseløst arbejde .................................................................................................................................. 99
3.6 Mening i arbejdet ................................................................................................................................ 106
3.7 Usikkerhed i ansættelse ...................................................................................................................... 109
3.8 Konflikt mellem arbejde og privatliv ................................................................................................... 113
3.9 Jobtilfredshed ...................................................................................................................................... 116
4. Selvrapporteret stress................................................................................................................................. 119
Bilag: Resultater om påvirkninger i det psykiske arbejdsmiljø fordelt på 38 branchegrupper ..................... 125
B.1 Indflydelse og udviklingsmuligheder ..................................................................................................... 126
B.2 Relationer og ledelse ............................................................................................................................... 133
B.3 Rolleklarhed og rollekonflikter ............................................................................................................... 149
B.4 Mulighederne for at løse arbejdsopgaverne ............................................................................................ 152
B.5 Krav i arbejdet ........................................................................................................................................ 153
B.6 Mening i arbejdet .................................................................................................................................... 165
B.7 Usikkerhed i ansættelsen ........................................................................................................................ 166
B.8 Konflikt mellem arbejde og privatliv ...................................................................................................... 168
B.9 Jobtilfredshed .......................................................................................................................................... 169
3
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0005.png
Indledning
Undersøgelsen ’National overvågning af arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere’ (NOA-L) afløser den tidligere
undersøgelse ’Arbejdsmiljø og Helbred’ (AH), som blev gennemført af Det Nationale Forskningscenter for
Arbejdsmiljø (NFA) hvert andet år i perioden 2012-2018
1
.
Formålet med undersøgelsen er at belyse forekomsten og udviklingen i væsentlige negative og positive
faktorer i arbejdsmiljøet samt bidrage til datagrundlaget for forskning i arbejdsmiljøet. Undersøgelsen skal
også anvendes til at følge op på de prioriterede nationale mål for arbejdsmiljøindsatsen, der følger af
trepartsaftalen indgået mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter i december 2020
2
, og som
arbejdsmiljøforligskredsen senere har godkendt. NOA-L vil blive gentaget hvert andet år.
Der er fastsat nationale mål for fire arbejdsmiljøemner: Arbejdsulykker, kemisk arbejdsmiljø, ergonomisk
arbejdsmiljø og psykisk arbejdsmiljø. De nationale mål har fokus på både at styrke den forebyggende indsats
i virksomhederne og at reducere arbejdsmiljøproblemerne. Inden for de fire arbejdsmiljøemner er der udvalgt
branchegrupper, som arbejdsmarkedets parter i Arbejdsmiljørådet i samarbejde med de fem
Branchefællesskaber for Arbejdsmiljø har sat konkrete måltal for, og den nye lønmodtagerundersøgelse skal
anvendes til at følge op på en række af disse måltal.
Nyt spørgeskema
Der er udviklet et nyt spørgeskema med udgangspunkt i AH-spørgeskemaet fra 2018
3
. Udviklingen er sket i
samarbejde med forskere inden for de forskellige arbejdsmiljøemner på NFA og med inddragelse af
Arbejdsmiljørådets Overvågningsudvalg.
Spørgeskemaet indeholder som hidtil spørgsmål inden for de væsentligste arbejdsmiljøemner og en række
helbredskonsekvenser, som ikke findes i nationale registre. Dertil er, som noget nyt, tilføjet spørgsmål om
forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer bl.a. med henblik på opfølgning på de prioriterede nationale mål for
arbejdsmiljøindsatsen og de branchevise måltal, som det blev aftalt i trepartsaftalen.
Spørgeskemaet indeholder fortsat spørgsmål inden for de væsentlige arbejdsmiljøemner:
Ergonomisk arbejdsmiljø
Psykisk arbejdsmiljø
Kemisk og biologisk arbejdsmiljø
Arbejdsulykker
Støj og vibrationer
I denne rapport præsenteres resultater om påvirkninger i arbejdsmiljøet i form af støj og vibrationer,
arbejdsulykker, påvirkninger i det psykiske arbejdsmiljø samt jobtilfredshed og selvrapporteret stress.
Spørgsmålene er revideret på baggrund af ny viden. Inden for støj og vibrationer er der fx tilføjet et nyt
spørgsmål om hånd-arm vibrationer, og spørgsmålene om arbejdsulykker er revideret med udgangspunkt i
1
2
Resultater fra undersøgelserne kan findes her:
https://at.dk/arbejdsmiljoe-i-tal/arbejdsmiljoe-og-helbred-2012-2018/
Trepartsaftale om prioriterede nationale mål for arbejdsmiljøindsatsen, 21. december 2020.
https://bm.dk/nyheder-
presse/pressemeddelelser/2020/12/regeringen-og-arbejdsmarkedets-parter-er-enige-om-nye-maal-for-arbejdsmiljoeet/
3
National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere. Spørgeskema. NOA-L 2021. Arbejdstilsynet, februar
2022.
https://at.dk/media/7324/spoergeskema-noa-l-2021.pdf
4
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0006.png
spørgsmål tidligere stillet i Arbejdskraftundersøgelsen (AKU). Inden for psykisk arbejdsmiljø er
spørgsmålene revideret med udgangspunkt i Dansk Psykosocialt Spørgeskema (DPQ) udviklet af NFA.
4
Datagrundlag
Deltagerne i undersøgelsen er udtrukket blandt 15-69-årige i befolkningen, som havde et lønmodtagerjob i
september, oktober og november 2020 med minimum 34 timers arbejde pr. måned
5
.
Der er udtrukket en simpel tilfældig stikprøve på ca. 1.700 lønmodtagere i hver af de 38 branchegrupper,
som er udviklet i AT
6
. Bruttostikprøven er i alt 64.826 lønmodtagere. I den tidligere AH-undersøgelse blev
stikprøven udtrukket tilfældigt blandt alle lønmodtagere, og dertil indgik der over tid en kohorte af
lønmodtagere fra foregående undersøgelser.
Efter frasortering af lønmodtagere, som var døde eller udvandrede og personer uden fast adresse på
dataindsamlingstidspunktet, blev spørgeskemaet udsendt til 63.391 lønmodtagere. Blandt disse kom der i alt
30.099 besvarelser retur, inklusiv 2.739 delvise besvarelser, svarende til en opnåelsesprocent på 47,5 pct.
Svarprocenten er på niveau med ’Arbejdsmiljø og Helbred’ i 2018, når der tages højde for forskelle i
stikprøverne mellem de to undersøgelser, og den er tilfredsstillende for denne type underundersøgelse. 1.451
respondenter var ikke i arbejde på indsamlingstidspunktet og har alene besvaret spørgsmål om helbred.
Dataindsamlingen fandt sted fra februar 2021 til juni 2021.
Vægtede svar
Den indsamlede stikprøve er vægtet op til den fulde population af lønmodtagere, som stikprøven er udtrukket
i. Vægtene er beregnet ud fra branchegruppe, da stikprøven er udtrukket opdelt på 38 branchegrupper, samt
køn, alder, uddannelse, herkomst og jobgruppe, idet svarprocenterne varierede i disse grupper. Danmarks
Statistik har foretaget bortfaldsanalyser og beregnet de endelige vægte.
Præsentation af resultater
I en tidligere rapport blev de første resultater fra den nye undersøgelse af arbejdsmiljøet blandt lønmodtagere
præsenteret. Det drejede sig om det kemiske og biologiske arbejdsmiljø, ergonomisk arbejdsmiljø samt
krænkende handlinger, vold og trusler i det psykiske arbejdsmiljø
6
.
I denne rapport præsenteres yderligere resultater om påvirkninger i arbejdsmiljøet i form af støj og
vibrationer, arbejdsulykker, påvirkninger i det psykiske arbejdsmiljø samt jobtilfredshed og selvrapporteret
stress. Påvirkninger i det psykiske arbejdsmiljø omfatter en række af emner, fx indflydelse og
udviklingsmuligheder, relationer og ledelse samt krav i arbejdet.
For hvert enkelt spørgsmål præsenteres en svarfordeling. Derudover er fokus i afrapporteringen på andelen af
lønmodtagere, der har været udsat for en given påvirkning. Fx andelen der svarer, at de er udsat for kraftig
støj i mindst ¼ af arbejdstiden. I afrapporteringen af påvirkninger i det psykiske arbejdsmiljø vises andelen
af lønmodtagere, der svarer, at de ’i meget høj grad/i høj grad’ henholdsvis ’altid/ofte’ oplever en given
påvirkning.
4
Dansk psykosocialt spørgeskema (DPQ) – Et spørgeskema om psykosocialt arbejdsmiljø. Det Nationale
Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 2017.
https://nfa.dk/da/Vaerktoejer/Sporgeskemaer/Dansk-psykosocialt-
sporgeskema
5
Datagrundlag i National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere. NOA-L 2021. Arbejdstilsynet, februar
2022.
https://at.dk/media/7323/datagrundlag-noa-l-2021.pdf
6
National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere. Kemisk arbejdsmiljø. Ergonomisk arbejdsmiljø.
Psykisk arbejdsmiljø: Krænkende handlinger, vold og trusler. NOA-L 2021. Arbejdstilsynet, februar 2022.
https://at.dk/media/7321/national-overvaagning-arbejdsmiljoe-loenmodtagere.pdf
5
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0007.png
Opdelingen af svarene på det enkelte spørgsmål er gennemført som i tidligere afrapporteringer af AH-
undersøgelserne, dog med undtagelse af spørgsmål om påvirkninger i det psykiske arbejdsmiljø, hvor der i
stedet for andele blev afrapporteret en gennemsnitlig score for lønmodtageres svar på det enkelte spørgsmål
7
.
I rapporten findes resultater for alle lønmodtagere samt resultater fordelt på branchegrupper og jobgrupper
samt køn og alder. Under afsnittet om psykisk arbejdsmiljø præsenteres de syv branche- eller jobgrupper,
som har den højeste henholdsvis laveste andel af lønmodtagere, som rapporterer, at de ’i meget høj grad/i høj
grad’ eller ’altid/ofte’ oplever en given påvirkning.
Branchen for lønmodtagerens arbejdssted (produktionsenhed) stammer fra Danmarks Statistiks
Erhvervsregister. Arbejdsstederne er inddelt i Arbejdstilsynets 38 branchegrupper
8
efter branche-
klassifikationen Dansk Branchekode 2007.
Jobgrupperne beskriver lønmodtagerens arbejdsfunktion, og oplysningen stammer fra virksomhedernes
indberetninger til e-Indkomstregistret. Arbejdsfunktionen kategoriseres efter Danmarks Statistiks
Fagklassifikation DISCO-08 i 75 jobgrupper
9
. Der er tale om jobgrupper, der rummer jobs med samme eller
en beslægtet arbejdsfunktion og arbejdsmiljø. Oplysningerne om arbejdsfunktion er behæftet med usikkerhed
og den er uoplyst for ca. 15 pct. af respondenterne i NOA-L.
I resultaterne ses for nogle påvirkninger i arbejdsmiljøet forskelle i forekomsten mellem kvinder og mænd og
mellem aldersgrupper. Disse forskelle kan skyldes, at mænd og kvinder varetager forskellige typer af job og
arbejder i forskellige sektorer. Tilsvarende for aldersgrupper kan resultaterne afspejle, at yngre lønmodtagere
i højere grad varetager fx manuelle job end ældre aldersgrupper.
Der præsenteres ikke resultater i grupper med mindre end 5 respondenter for at sikre anonymisering af
deltagerne i undersøgelsen. Det betyder, at for sjældne påvirkninger i arbejdsmiljøet er der fx
branchegrupper og jobgrupper, som ikke vises, fordi antallet af respondenter er for lavt.
Afrunding til 1 decimal vil i nogle tilfælde bevirke, at resultaterne ikke summer til 100 pct., eller at
sammenlægning af to svarkategorier kan afvige med 0,1 procentpoint.
Sammen tegner denne og den første rapport et billede af de påvirkninger i arbejdsmiljøet, lønmodtagere
rapporterer. I NOA-L er der også spurgt ind til lønmodtageres helbred, arbejdsevne og sikker og sund
udførelse af arbejdet. Disse emner vil ikke blive afrapporteret i en samlet rapport, men vil blive gjort
tilgængelig på Arbejdstilsynets hjemmeside i løbet af 2022.
Statistisk usikkerhed
I stikprøvebaserede undersøgelser kan man ikke vide med sikkerhed, om man ville få det samme resultat,
som hvis man havde spurgt alle i populationen. Der er derfor i mindre eller større grad knyttet usikkerhed til
de præsenterede resultater. Gennemsnitstal for alle svarpersoner vil som hovedregel være behæftet med en
lille usikkerhed, mens usikkerheden vil være større for fx detaljerede jobgrupper og sjældne påvirkninger i
arbejdsmiljøet, hvor resultaterne er baseret på få besvarelser. Usikkerheden kan beskrives ved et såkaldt
’konfidensinterval’, som beskriver et interval, der med en rimelig sikkerhed indeholder den ’sande’ værdi.
Det er i denne rapport valgt ikke at angive konfidensintervaller for de viste resultater, da formålet med
7
Det er for overskuelighedens skyld valgt alene at vise andelen i denne resultatpræsentation, frem for også at vise en
gennemsnitlig score for svarene.
8
De 38 grupper er i udgangspunktet Arbejdstilsynets opdeling af brancherne i 36 branchegrupper, men hvor
branchegruppe 17 Kontor er opdelt i 3 branchegrupper: 17.1 Offentlig administration og arbejdsformidling, 17.2
Finasiering og forsikring og17.3 Øvrig privat kontor og foreninger.
9
Grupperingen er udviklet af NFA og blev anvendt i AH-undersøgelserne
6
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0008.png
rapporten først og fremmest er at præsentere data og ikke at analysere, om der statistisk set er forskelle
mellem fx branche- og aldersgrupper. Konfidensintervaller vil fremgå af en kommende udstilling af
resultater fra NOA-L på Arbejdstilsynets hjemmeside at.dk.
Læsevejledning
Data i NOA-L er indsamlet i første halvår 2021 under usædvanlige forhold under COVID-19-epidemien.
Resultaterne skal derfor ses i lyset af, at restriktioner og virksomheders hjemsendelse af medarbejdere kan
have haft væsentlig betydning for arbejdsmiljøet afhængigt af branche og job.
I perioden for dataindsamlingen arbejdede nogle lønmodtagere helt eller delvist hjemmefra under andre
forhold end på deres normale arbejdsplads, mens andre var sendt hjem uden at kunne arbejde. Andre
lønmodtagere gik fortsat på arbejde, men under ændrede forhold og i nogle tilfælde også med ændrede
arbejdsopgaver i forhold til tidligere, alt afhængigt af hvilken sektor og job lønmodtagerne var ansat i. I
spørgeskemaet stilles spørgsmålet ’Er
du hjemsendt eller arbejder du hjemme som følge af Covid-19?
I de
tilfælde, hvor lønmodtagerne svarer,
’Ja, jeg er hjemsendt og udfører ikke mit normale arbejde’
er de blevet
bedt om så vidt muligt at tænke tilbage på deres arbejdsforhold før hjemsendelsen. Disse lønmodtagere har
derfor skullet huske tilbage, mens andre har skullet beskrive aktuelle forhold.
Det er Arbejdstilsynets overordnede vurdering, at sammenligninger af resultater fra den nye
lønmodtagerundersøgelse med resultater fra den tidligere AH-undersøgelse skal ske med forsigtighed og
med forbehold for, at data i 2021 er indsamlet under væsentligt ændrede forhold. Det skyldes ikke alene,
at indsamlingen er sket under COVID-19-epidemien, men også at der er foretaget en større revision af
spørgeskemaet og ændringer i design af dataindsamling.
7
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0009.png
1 Støj og vibrationer
Støj betegner lyd, som er uønsket af modtageren. Støj forbindes oftest med lyd, som er generende,
forstyrrende eller direkte skadende at lytte til.
Ved støjbelastninger under 80 decibel (dB(A)) er der ingen eller meget lille risiko for høreskader, men støjen
kan fx påvirke kommunikation samt evnen til at udføre komplekse arbejdsopgaver. Ved støjbelastninger over
80 dB(A) er der begyndende risiko for over tid at udvikle høreskader. Ved daglige støjbelastninger over 85
dB(A) (støjgrænsen) er der dokumenteret risiko for over tid at udvikle alvorlig nedsat hørelse. Kraftig støj
kan også forårsage tinnitus, som er et symptom, der især er forbundet med hørenedsættelse, og som i
alvorlige tilfælde kan være meget generende og nedsætte livskvaliteten.
Ikke-høreskadende støj/generende støj kan give problemer i forhold til koncentration, kommunikation og
indlæring. Generende støj, herunder støj fra menneskelig aktivitet, kan også være psykisk belastende, hvis
arbejdet indeholder høje følelsesmæssige krav, arbejdet er kompliceret eller der ofte arbejdes med korte
deadlines.
Inden for emnet vibrationer belyses i NOA-L hånd-arm vibrationer. Hånd-arm vibrationer er rystelser, som
påvirker hænder, arme og skuldre, når man bruger slående, roterende eller vibrerende håndværktøj. Der kan
også opstå vibrationer, når man bruger håndførte maskiner. Hånd-arm vibrationer kan føre til snurrende eller
følelsesløse fingre. Efter længere tids belastning er der risiko for, at man får ’hvide fingre’, hvor fingrene
bliver hvide, kolde og følelsesløse, når det er koldt, og der er ofte dunkende smerter i opvarmningsfasen.
Andre skader kan være nedsat følesans og gribekraft.
I NOA-L er lønmodtagere blevet stillet 2 spørgsmål om henholdsvis forstyrrende og kraftig støj samt et
spørgsmål om hånd-arm vibrationer. Af tabel 1.1 fremgår en oversigt over lønmodtageres svar på de 3
spørgsmål. Den hyppigst rapporterede påvirkning er forstyrrende baggrundsstøj i mindst ¼ af arbejdstiden
(41,4 pct.).
Tabel 1.1
Andel af lønmodtagere, der svarer, at de er udsat for henholdsvis forstyrrende baggrundsstøj,
kraftig støj og hånd-arm vibrationer i mindst ¼ af arbejdstiden
Påvirkning
Forstyrrende baggrundsstøj
Kraftig støj
Vibrationer fra håndførte maskiner og værktøj
Anm.: Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
Andel (pct.)
41,4
21,2
10,4
8
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0010.png
Forstyrrende baggrundsstøj
Af figur 1.1 nedenfor fremgår svarfordelingen på spørgsmålet: ’Hvor
stor del af din arbejdstid er du udsat
for baggrundsstøj, der forstyrrer dit arbejde?’
Det fremgår, at 12,9 pct. af lønmodtagere svarer, at de næsten
hele arbejdsdagen er udsat for forstyrrende baggrundsstøj, mens 58,6 pct. svarer sjældent eller aldrig.
Figur 1.1
Svarfordeling på spørgsmål om forstyrrende baggrundsstøj (pct.)
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Næsten hele
tiden
Ca. ¾ af
tiden
Ca. �½ af
tiden
Ca. ¼ af
tiden
Sjældent
Aldrig
12,9
6,1
9,7
12,8
34,3
24,3
Anm.: N = 26.619. Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
Samlet set har 41,4 pct. af lønmodtagere svaret, at de er udsat for forstyrrende baggrundsstøj i ¼ af
arbejdstiden eller mere.
Figur 1.2 viser andelen af lønmodtagere i 38 branchegrupper, der svarer, at de er udsat for forstyrrende
baggrundsstøj i mindst ¼ af arbejdstiden. Den højeste andel findes i branchegrupperne slagterier (63,3 pct.),
transportmidler (62,2 pct.), dagsinstitutioner (61,3 pct.) og opførelse og nedrivning af byggeri (60,1 pct.). I
disse 4 branchegrupper rapporterer ca. 3 ud af 5 lønmodtagere, at de er udsat for forstyrrende baggrundsstøj i
mindst ¼ af arbejdstiden.
9
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0011.png
Figur 1.2
Andel af lønmodtagere, der svarer, at de er udsat for forstyrrende baggrundsstøj i mindst ¼ af
arbejdstiden, fordelt på branchegrupper (pct.)
19 Slagterier
13 Transportmidler
31 Dagsinstitutioner
02 Opførelse og nedrivning af byggeri
12 Tekstil og papir
10 Metal og maskiner
03 Færdiggørelse af byggeri
20 Nærings- og nydelsesmidler
35 Undervisning
14 Træ møbler
33 Hospitaler
30 Transport af passagerer
11 Plast, glas og beton
08 Installation og reperation af maskiner og udstyr
01 Anlægsarbejde
18 Landbrug, skovbrug og fiskeri
28 Restauranter og barer
24 Frisører og anden personlig pleje
23 Vand, kloak og affald
Total
21 Politi, beredskab og fængsler
09 Kemi og medicin
06 Elektronik
29 Transport af gods
37 Offentlig administration og arbejdsformidling
34 Læger, tandlæger og dyrlæger
38 Finansiering og forsikring
15 Film, presse og bøger
26 Kultur og sport
07 Energi og råstoffer
04 Butikker
25 Hotel og camping
39 Øvrig privat kontor og foreninger
05 Engros
32 Døgninstitutioner og hjemmepleje
36 Universiteter og forskning
16 IT og telekommunikation
27 Rengøring
22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
0
10
16,7
20
30
40
50
60
70
80
90
100
53,0
53,0
52,7
52,0
51,6
49,7
49,5
49,2
48,9
48,7
44,8
42,8
42,5
41,9
41,4
41,2
40,8
40,8
40,6
39,5
39,0
37,8
37,3
37,3
36,0
34,6
33,0
30,8
30,8
30,2
29,8
29,0
27,5
53,7
63,3
62,2
61,3
60,1
Anm.: Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Arbejdstilsynets gruppering af
arbejdsstedets branche (DB07-klassifikation) i 38 branchegrupper.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
10
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0012.png
Tabel 1.2 viser de syv jobgrupper med den højeste andel af lønmodtagere, der svarer, at de er udsat for
forstyrrende baggrundsstøj i mindst ¼ af arbejdstiden. Det fremgår at 3 ud af 4 tømrere og snedkere samt
pædagoger svarer, at de mindst ¼ af arbejdstiden er udsat for baggrundsstøj, der forstyrrer arbejdet.
Tabel 1.2
Andel af lønmodtagere, der svarer, at de er udsat for forstyrrende baggrundsstøj i mindst ¼ af
arbejdstiden, fordelt på jobgrupper (top 7)
Jobgruppe
Tømrere og snedkere
Pædagoger
Nærings- og nydelsesmiddelindustrimedarbejdere
Smede
Pædagogmedhjælpere
Murere, VVS’ere m.fl.
Maskinoperatører m.fl.
Andel (pct.)
75,0
74,0
71,1
69,0
68,6
65,5
65,1
Anm.: Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Lønmodtagerens arbejdsfunktion er inddelt
i 75 jobgrupper kategoriseret efter Danmarks Statistiks Fagklassifikation DISCO-08. Der vises ikke jobgrupper med mindre end 5 respondenter og
resultaterne i en jobgruppe kan være behæftet med relativ stor usikkerhed pga. få respondenter.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
Tabel 1.3 viser andelen af henholdsvis mænd og kvinder samt lønmodtagere i forskellige aldersgrupper, der
svarer, at de er udsat for forstyrrende baggrundsstøj i mindst ¼ af arbejdstiden. Den højeste andel ses blandt
de 15-44 årige, mens der stort set ikke er forskel mellem mænd og kvinder.
Tabel 1.3
Andel af lønmodtagere, der svarer, at de er udsat for forstyrrende baggrundsstøj i mindst ¼ af
arbejdstiden, fordelt på køn og alder
Andel (pct.)
Køn
Mænd
Kvinder
Alder
15-24 år
25-34 år
35-44 år
45-54 år
55-64 år
65-69 år
Anm.: Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
40,3
42,7
45,9
45,9
45,7
38,4
37,1
24,2
11
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0013.png
Kraftig støj
Af figur 1.3 nedenfor fremgår svarfordelingen på spørgsmålet: ’Hvor
stor en del af din arbejdstid er du udsat
for støj, der er så kraftig, at du føler, at du er nødt til at beskytte dine ører imod støjen?’
Det fremgår, at 3,7
pct. af lønmodtagere svarer, at de næsten hele arbejdsdagen er udsat for kraftig støj, mens 78,8 pct. svarer
sjældent eller aldrig.
Figur 1.3
Svarfordeling på spørgsmål om kraftig støj (pct.)
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Næsten hele
tiden
Ca. ¾ af
tiden
Ca. �½ af
tiden
Ca. ¼ af
tiden
Sjældent
Aldrig
3,7
3,1
5,2
9,2
30,1
48,7
Anm.: N = 26.567. Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
Samlet set har 21,2 pct. af lønmodtagere svaret, at de er udsat for kraftig støj i ¼ af arbejdstiden eller mere.
Figur 1.4 viser andelen af lønmodtagere i 38 branchegrupper, der svarer, at de er udsat for kraftig støj i
mindst ¼ af arbejdstiden. De 3 branchegrupper med den højeste andel er opførelse og nedrivning af byggeri
(60,1 pct.), slagterier (55,1 pct.) og transportmidler (48,7 pct.).
12
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0014.png
Figur 1.4
Andel af lønmodtagere, der svarer , at de er udsat for kraftig støj i mindst ¼ af arbejdstiden, fordelt
på branchegrupper (pct.)
02 Opførelse og nedrivning af byggeri
19 Slagterier
13 Transportmidler
14 Træ møbler
03 Færdiggørelse af byggeri
01 Anlægsarbejde
10 Metal og maskiner
12 Tekstil og papir
18 Landbrug, skovbrug og fiskeri
08 Installation og reperation af maskiner og udstyr
11 Plast, glas og beton
20 Nærings- og nydelsesmidler
31 Dagsinstitutioner
23 Vand, kloak og affald
30 Transport af passagerer
29 Transport af gods
Total
35 Undervisning
21 Politi, beredskab og fængsler
09 Kemi og medicin
07 Energi og råstoffer
22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
27 Rengøring
15 Film, presse og bøger
34 Læger, tandlæger og dyrlæger
26 Kultur og sport
06 Elektronik
28 Restauranter og barer
37 Offentlig administration og arbejdsformidling
33 Hospitaler
05 Engros
32 Døgninstitutioner og hjemmepleje
39 Øvrig privat kontor og foreninger
04 Butikker
36 Universiteter og forskning
38 Finansiering og forsikring
25 Hotel og camping
24 Frisører og anden personlig pleje
16 IT og telekommunikation
0
10
26,6
21,3
21,2
20,3
20,1
19,6
19,4
18,7
17,8
17,4
16,6
16,0
15,8
15,4
14,9
13,6
13,5
12,4
12,1
11,8
10,4
10,3
9,7
9,7
8,1
20
30
40
50
60
70
80
90
100
27,3
46,3
45,4
44,7
41,4
39,6
38,4
36,3
36,0
35,6
34,0
48,7
60,1
55,1
Anm.: Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Arbejdstilsynets gruppering af
arbejdsstedets branche (DB07-klassifikation) i 38 branchegrupper.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
13
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0015.png
Tabel 1.4 viser de syv jobgrupper med den højeste andel af lønmodtagere, der svarer, at de er udsat for
kraftig støj i mindst ¼ af arbejdstiden. Mere end 4 ud af 5 tømrere og snedkere svarer, at de mindst ¼ af
arbejdstiden er udsat for kraftig støj.
Tabel 1.4
Andel af lønmodtagere, der svarer, at de er udsat for kraftig støj i mindst ¼ af arbejdstiden, fordelt
på jobgrupper (top 7)
Jobgruppe
Tømrere og snedkere
Nærings- og nydelsesmiddelindustrimedarbejdere
Smede
Murere, VVS´ere m.fl.
Maskinoperatører m.fl.
Bygge- og anlægsarbejdere
Jord- og betonarbejdere
Andel (pct.)
84,3
72,8
68,0
66,4
56,3
53,7
53,6
Anm.: Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Lønmodtagerens arbejdsfunktion er inddelt
i 75 jobgrupper kategoriseret efter Danmarks Statistiks Fagklassifikation DISCO-08. Der vises ikke jobgrupper med mindre end 5 respondenter og
resultaterne i en jobgruppe kan være behæftet med relativ stor usikkerhed pga. få respondenter.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
Tabel 1.5 viser andelen af henholdsvis mænd og kvinder samt lønmodtagere i forskellige aldersgrupper, der
svarer, at de er udsat for kraftig støj i mindst ¼ af arbejdstiden. Af tabellen ses, at mænd oftere end kvinder
svarer, at de er udsat for kraftig støj i ¼ af arbejdstiden eller mere. Opdelt på alder ses den laveste andel
blandt 65-69-årige.
Tabel 1.5
Andel af lønmodtagere, der svarer, at de er udsat for kraftig støj i mindst ¼ af arbejdstiden, fordelt
på køn og alder
Andel (pct.)
Køn
Mænd
Kvinder
Alder
15-24 år
25-34 år
35-44 år
45-54 år
55-64 år
65-69 år
Anm.: Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
25,2
16,8
22,2
23,1
22,9
20,1
19,6
12,9
14
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0016.png
Vibrationer fra håndførte maskiner og værktøj
Af figur 1.5 nedenfor fremgår svarfordelingen på spørgsmålet: ’Hvor
stor del af dit daglige arbejde er du
udsat for vibrationer fra maskiner eller værktøj, du holder med hænderne?’
Det fremgår, at 1,7 pct. af
lønmodtagere svarer, at de næsten hele arbejdsdagen er udsat for vibrationer fra maskiner eller værktøj, som
de holder med hænderne, mens 89,6 pct. svarer, at det sjældent eller aldrig er tilfældet.
Figur 1.5
Svarfordeling på spørgsmål om vibrationer fra håndførte maskiner og værktøj (pct.)
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Næsten hele
tiden
Ca. ¾ af
tiden
Ca. �½ af
tiden
Ca. ¼ af
tiden
Sjældent
Aldrig
1,7
1,4
2,6
4,6
13,7
75,9
Anm.: N = 26.560. Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
Samlet set har 10,4 pct. af lønmodtagere svaret, at de er udsat for vibrationer fra håndførte maskiner eller
værktøj i ¼ af arbejdstiden eller mere.
Figur 1.6 viser andelen af lønmodtagere i 38 branchegrupper, der svarer, at de er udsat for vibrationer fra
håndførte maskiner eller værktøj i mindst ¼ af arbejdstiden. De 4 branchegrupper med den højeste andel er
opførelse og nedrivning af byggeri (55,9 pct.), færdiggørelse af byggeri (42,2 pct.), transportmidler (41,8
pct.) og anlægsarbejde (40,0 pct.).
15
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0017.png
Figur 1.6
Andel af lønmodtagere, der svarer, at de er udsat for vibrationer fra håndførte maskiner eller
værktøj i mindst ¼ af arbejdstiden, fordelt på branchegrupper (pct.)
02 Opførelse og nedrivning af byggeri
03 Færdiggørelse af byggeri
13 Transportmidler
01 Anlægsarbejde
18 Landbrug, skovbrug og fiskeri
08 Installation og reperation af maskiner og udstyr
14 Træ møbler
24 Frisører og anden personlig pleje
19 Slagterier
10 Metal og maskiner
11 Plast, glas og beton
23 Vand, kloak og affald
27 Rengøring
30 Transport af passagerer
12 Tekstil og papir
20 Nærings- og nydelsesmidler
22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
21 Politi, beredskab og fængsler
29 Transport af gods
28 Restauranter og barer
34 Læger, tandlæger og dyrlæger
Total
26 Kultur og sport
06 Elektronik
04 Butikker
07 Energi og råstoffer
25 Hotel og camping
09 Kemi og medicin
05 Engros
39 Øvrig privat kontor og foreninger
35 Undervisning
33 Hospitaler
15 Film, presse og bøger
36 Universiteter og forskning
32 Døgninstitutioner og hjemmepleje
16 IT og telekommunikation
31 Dagsinstitutioner
0
26,5
25,9
25,0
24,4
20,3
19,2
17,5
17,4
15,8
15,4
13,0
12,2
12,1
11,3
11,2
10,4
9,6
9,5
8,9
7,0
6,8
6,6
5,9
4,5
2,5
2,3
2,1
2,0
1,8
1,0
0,7
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100
34,7
33,7
42,2
41,8
40,0
55,9
Anm.: Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Arbejdstilsynets gruppering af
arbejdsstedets branche (DB07-klassifikation) i 38 branchegrupper. Ved færre end 5 respondenter i en branchegruppe er resultaterne ikke vist.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’
16
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0018.png
Tabel 1.6 viser de syv jobgrupper med den højeste andel af lønmodtagere, der svarer, at de er udsat for
vibrationer fra håndførte maskiner eller værktøj i mindst ¼ af arbejdstiden. De 3 jobgrupper med den højeste
andel er tømrere og snedkere (74,0 pct.), murere, VVS’ere m.fl. (57,5 pct.) samt jord- og betonarbejdere
(50,5 pct.).
Tabel 1.6
Andel af lønmodtagere, der svarer, at de er udsat for vibrationer fra håndførte maskiner eller
værktøj i mindst ¼ af arbejdstiden, fordelt på jobgrupper (top 7)
Jobgruppe
Tømrere og snedkere
Murere, VVS´ere m.fl.
Jord- og betonarbejdere
Mekanikere
Bygge- og anlægsarbejdere
Smede
Gartnere og landmænd
Andel (pct.)
74,0
57,5
50,5
48,8
48,2
47,6
44,0
Anm.: Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Lønmodtagerens arbejdsfunktion er inddelt
i 75 jobgrupper kategoriseret efter Danmarks Statistiks Fagklassifikation DISCO-08. Der vises ikke jobgrupper med mindre end 5 respondenter og
resultaterne i en jobgruppe kan være behæftet med relativ stor usikkerhed pga. få respondenter.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
Tabel 1.7 viser andelen af henholdsvis mænd og kvinder samt lønmodtagere i forskellige aldersgrupper, der
svarer, at de er udsat for vibrationer fra håndførte maskiner eller værktøj i mindst ¼ af arbejdstiden. Af
tabellen ses, at mænd oftere end kvinder og især yngre lønmodtagere svarer, at de er udsat for vibrationer fra
håndførte maskiner eller værktøj i mindst ¼ af arbejdstiden.
Tabel 1.7
Andel af lønmodtagere, der svarer, at de er udsat for vibrationer fra håndførte maskiner eller
værktøj i mindst ¼ af arbejdstiden, fordelt på køn og alder
Andel (pct.)
Køn
Mænd
Kvinder
Alder
15-24 år
25-34 år
35-44 år
45-54 år
55-64 år
65-69 år
Anm.: Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
16,6
3,7
19,7
12,2
10,7
8,5
7,6
7,9
17
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0019.png
2 Arbejdsulykker
En arbejdsulykke er en pludselig hændelse i forbindelse med arbejdet, som fører til, at en person kommer
fysisk eller psykisk til skade. Det er uden betydning, hvilket arbejde personen har udført, og hvordan
personen er kommet til skade. Hvis der sker en færdselsulykke for en person, der er ved at udføre sit arbejde,
er det en arbejdsulykke. Bliver en person, der er ved at udføre sit arbejde, udsat for vold fra mennesker eller
dyr, er det en arbejdsulykke.
Arbejdsgivere har efter arbejdsmiljøloven pligt til at anmelde en arbejdsulykke, hvis tilskadekomne ikke kan
udføre sit sædvanlige arbejde i én dag eller mere ud over tilskadekomstdagen. Endvidere har arbejdsgiveren,
som reglerne var i arbejdsskadesikringsloven på dataindsamlingstidspunktet i NOA-L, pligt til at anmelde,
hvis arbejdsulykken kan medføre ret til erstatning efter arbejdsskadesikringsloven og/eller hvis den
tilskadekomne ikke har genoptaget sit arbejde i fuldt omfang senest på 5-ugers dagen efter ulykken.
Konsekvenserne af arbejdsulykker varierer afhængig af hændelsens karakter mellem mindre forbigående
skader og alvorlige skader, der kan føre til varigt mén, erhvervsevnetab og arbejdsudygtighed. I værste fald
kan en arbejdsulykke medføre døden.
I NOA-L er lønmodtagere blevet stillet et spørgsmål om de inden for de sidste 12 måneder er kommet til
skade på grund af en ulykke i forbindelse med arbejdet, og i givet fald er der fulgt op med et spørgsmål om
fravær på grund af en arbejdsulykke de seneste 12 måneder. Af tabel 2.1 fremgår en oversigt over
lønmodtageres svar på henholdsvis spørgsmålet om arbejdsulykker og spørgsmålet om fravær.
Det fremgår af tabellen, at 8,0 pct. af lønmodtagere svarer, at de inden for de seneste 12 måneder har været
ude for én eller flere arbejdsulykker, og at 3,3 pct. svarer, at de har haft fravær pga. af en arbejdsulykke det
seneste år.
Tabel 2.1
Andel af lønmodtagere, der svarer, at de har været ude for én eller flere arbejdsulykker
Udsat for én eller flere arbejdsulykker
Fravær på grund af en arbejdsulykke
Andel (pct.)
8,0
3,3
Anm.: Respondenter, der har svaret ’ikke relevant’, ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
18
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0020.png
Udsættelse for arbejdsulykker
Af figur 2.1 nedenfor fremgår svarfordelingen på spørgsmålet:
’Er du inden for de sidste 12 måneder
kommet til skade på grund af en ulykke i forbindelse med dit arbejde?
Det fremgår, at 8,0 pct. af
lønmodtagere svarer, at de har været udsat for én eller flere arbejdsulykker, mens 92,0 pct. svarer, at de ikke
har været udsat for en arbejdsulykke inden for de sidste 12 måneder.
Figur 2.1
Svarfordeling på spørgsmål om tilskadekomst i en arbejdsulykke (pct.)
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Ja, én ulykke
Ja, to eller flere ulykker
Nej
Anm.: N = 26.835. Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’
92,0
6,1
1,9
Figur 2.2 viser andelen af lønmodtagere i 38 branchegrupper, der svarer, at de har været udsat for én eller
flere arbejdsulykker. De 3 branchegrupper med den højeste andel er restauranter og barer (16,5 pct.),
landbrug, skovbrug og fiskeri (16,4 pct.) og færdiggørelse af byggeri (15,0 pct.).
19
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0021.png
Figur 2.2
Andel af lønmodtagere, der svarer, at de har været udsat for én eller flere arbejdsulykker, fordelt på
branchegrupper (pct.)
28 Restauranter og barer
18 Landbrug, skovbrug og fiskeri
03 Færdiggørelse af byggeri
02 Opførelse og nedrivning af byggeri
23 Vand, kloak og affald
32 Døgninstitutioner og hjemmepleje
19 Slagterier
27 Rengøring
08 Installation og reparation af maskiner og udstyr
01 Anlægsarbejde
13 Transportmidler
25 Hotel og camping
29 Transport af gods
20 Nærings- og nydelsesmidler
04 Butikker
33 Hospitaler
31 Dagsinstitutioner
21 Politi, beredskab og fængsler
30 Transport af passagerer
14 Træ møbler
Total
11 Plast, glas og beton
10 Metal og maskiner
26 Kultur og sport
35 Undervisning
34 Læger, tandlæger og dyrlæger
22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
12 Tekstil og papir
24 Frisører og anden personlig pleje
39 Øvrig privat kontor og foreninger
09 Kemi og medicin
06 Elektronik
05 Engros
07 Energi og råstoffer
15 Film, presse og bøger
36 Universiteter og forskning
16 IT og telekommunikation
37 Offentlig administration og arbejdsformidling
38 Finansiering og forsikring
0
16,5
16,4
15,0
14,8
14,2
12,7
12,2
12,1
11,9
11,8
11,4
11,3
10,7
10,4
10,2
10,1
10,1
10,1
9,7
8,2
8,0
7,3
7,2
7,1
6,9
6,4
6,1
5,8
5,6
5,3
4,8
4,4
4,1
3,4
3,0
2,6
2,2
1,4
0,7
5
10
15
20
25
30
35
40
45
50
Anm.: Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Arbejdstilsynets gruppering af
arbejdsstedets branche (DB07-klassifikation) i 38 branchegrupper.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
20
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0022.png
Tabel 2.2 viser de syv jobgrupper med den højeste andel af lønmodtagere, der svarer, at de har været udsat
for én eller flere arbejdsulykker inden for de sidste 12 måneder. Mere end 1 ud af 4 tømrere og snedkere
svarer, at de har været ude for én eller flere arbejdsulykker.
Tabel 2.2
Andel af lønmodtagere, der svarer, at de har været ude for én eller flere arbejdsulykker, fordelt på
jobgrupper (top 7) (pct.)
Jobgruppe
Tømrere og snedkere
Malere
Gartnere og landmænd
Elektrikere
Murere, VVS´ere m.fl.
Jord- og betonarbejdere
Politi og fængselsbetjente
Andel (pct.)
27,7
21,2
18,5
18,0
17,8
17,4
17,1
Anm.: Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Lønmodtagerens arbejdsfunktion er inddelt
i 75 jobgrupper kategoriseret efter Danmarks Statistiks Fagklassifikation DISCO-08. Der vises ikke jobgrupper med mindre end 5 respondenter og
resultaterne i en jobgruppe kan være behæftet med relativ stor usikkerhed pga. få respondenter.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
Tabel 2.3 viser andelen af henholdsvis mænd og kvinder samt lønmodtagere i forskellige aldersgrupper, der
svarer, at de har været udsat for én eller flere arbejdsulykker. Den højeste andel ses blandt yngre
lønmodtagere, og dertil er der flere mænd end kvinder, som rapporterer, at de har været udsat for én eller
flere arbejdsulykker.
Tabel 2.3
Andel af lønmodtagere, der svarer, at de har været ude for én eller flere arbejdsulykker, fordelt på
køn og alder
Andel (pct.)
Køn
Mænd
Kvinder
Alder
15-24 år
25-34 år
35-44 år
45-54 år
55-64 år
65-69 år
Anm.: Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
9,1
6,8
16,4
10,5
7,0
6,2
6,1
5,1
21
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0023.png
Fravær fra arbejdet på grund af en arbejdsulykke
De følgende resultater omfatter de 8,0 pct. af lønmodtagere, der svarede, at de inden for de seneste 12
måneder havde været udsat for én eller flere arbejdsulykker.
Figur 2.3 viser svarfordelingen på spørgsmålet:
’Har du haft fravær fra arbejdet på grund af en
arbejdsulykke de seneste 12 måneder?’.
I forlængelse af spørgsmålet blev det præciseret at ’Hvis
du har
været udsat for flere arbejdsulykker med fravær, så beskriv den seneste arbejdsulykke’.
Det fremgår, at 41,9 pct. af lønmodtagere, der har været ude for én eller flere arbejdsulykker, har svaret, at de
har haft fravær i én dag eller mere på grund af en arbejdsulykke de seneste 12 måneder.
Figur 2.3
Svarfordeling på spørgsmål om fravær fra arbejdet på grund af en arbejdsulykke (pct.)
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
49,5
8,6
13,9
5,4
8,2
5,5
4,0
2,1
2,8
Anm.: N = 1.992. Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’
Samlet set har 3,3 pct. af lønmodtagere svaret, at de har været udsat for mindst én arbejdsulykke de seneste
12 måneder, som har ført til fravær i én dag eller mere (data fremgår ikke af diagram).
Figur 2.4 viser andelen af lønmodtagere i 38 branchegrupper, der svarer, at de har været udsat for mindst én
arbejdsulykke, som har ført til fravær i mindst én dag eller mere. De 3 branchegrupper med den højeste andel
er henholdsvis vand, kloak og affald (8,1 pct.), opførelse og nedrivning af byggeri (7,3 pct.) samt landbrug,
skovbrug og fiskeri (7,0 pct.).
22
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0024.png
Figur 2.4
Andel af lønmodtagere, der svarer, at de har været udsat for mindst én arbejdsulykke, som har ført
til fravær i mindst én dag eller mere, fordelt på branchegrupper (pct.)
23 Vand, kloak og affald
02 Opførelse og nedrivning af byggeri
18 Landbrug, skovbrug og fiskeri
13 Transportmidler
03 Færdiggørelse af byggeri
01 Anlægsarbejde
29 Transport af gods
32 Døgninstitutioner og hjemmepleje
31 Dagsinstitutioner
19 Slagterier
27 Rengøring
28 Restauranter og barer
21 Politi, beredskab og fængsler
30 Transport af passagerer
25 Hotel og camping
14 Træ møbler
20 Nærings- og nydelsesmidler
33 Hospitaler
26 Kultur og sport
08 Installation og reperation af maskiner og udstyr
35 Undervisning
Total
11 Plast, glas og beton
12 Tekstil og papir
22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
05 Engros
04 Butikker
24 Frisører og anden personlig pleje
10 Metal og maskiner
07 Energi og råstoffer
06 Elektronik
34 Læger, tandlæger og dyrlæger
39 Øvrig privat kontor og foreninger
09 Kemi og medicin
15 Film, presse og bøger
36 Universiteter og forskning
16 IT og telekommunikation
0
8,1
7,3
7,0
6,8
6,7
6,4
6,4
5,9
5,1
5,0
4,7
4,5
4,4
4,4
4,3
4,2
4,0
3,9
3,5
3,5
3,4
3,3
2,9
2,7
2,7
2,6
2,5
2,4
2,3
2,0
1,7
1,7
1,5
1,0
1,0
0,9
0,9
5
10
15
20
25
30
35
40
45
50
Anm.: Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Arbejdstilsynets gruppering af
arbejdsstedets branche (DB07-klassifikation) i 38 branchegrupper. Ved færre end 5 respondenter i en branchegruppe er resultaterne ikke vist.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
23
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0025.png
Tabel 2.4 viser de syv jobgrupper med den højeste andel af lønmodtagere, der svarer, at de har været udsat
for mindst én arbejdsulykke, og at det har ført til mindst én dags fravær eller mere. Den højeste andel ses
blandt tømrere og snedkere (13,7 pct.) og murere, VVS’ere m.fl. (11,1 pct.)
Tabel 2.4
Andel af lønmodtagere, der svarer, at de har været udsat for mindst én arbejdsulykke, som har ført
til fravær i mindst én dag eller mere, fordelt på jobgrupper (top 7) (pct.)
Jobgruppe
Tømrere og snedkere
Murere, VVS’ere m.fl.
Jord- og betonarbejdere
Gartnere og landmænd
Lastbilchauffører
Passagerservicemedarbejdere
Smede
Andel (pct.)
13,7
11,1
9,4
9,3
9,0
8,9
7,9
Anm.: Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Lønmodtagerens arbejdsfunktion er inddelt
i 75 jobgrupper kategoriseret efter Danmarks Statistiks Fagklassifikation DISCO-08. Der vises ikke jobgrupper med mindre end 5 respondenter og
resultaterne i en jobgruppe kan være behæftet med relativ stor usikkerhed pga. få respondenter.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
Tabel 2.5 viser andelen af henholdsvis mænd og kvinder samt lønmodtagere i forskellige aldersgrupper, der
svarer, at de har været udsat for mindst én arbejdsulykke, som har ført til fravær i mindst én dag eller mere.
Mænd svarer oftere end kvinder, og 15-34-årige oftere end øvrige aldersgrupper, at det er tilfældet.
Tabel 2.5
Andel af lønmodtagere, der svarer, at de har været udsat for mindst én arbejdsulykke, som har ført
til fravær i mindst én dag eller mere, fordelt på køn og alder
Andel (pct.)
Køn
Mænd
Kvinder
Alder
15-24 år
25-34 år
35-44 år
45-54 år
55-64 år
65-69 år
Anm.: Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
3,8
2,8
5,8
4,2
2,8
2,9
2,8
1,9
24
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0026.png
3 Psykisk arbejdsmiljø
Psykisk arbejdsmiljø omfatter psykosociale forhold på arbejdspladsen, som i samspil med den enkelte
lønmodtager kan påvirke det psykiske og fysiske helbred – såvel positivt som negativt.
Det handler om, hvordan arbejdet er organiseret og karakteren af arbejdet, herunder om der fx er stor
arbejdsmængde og tidspres, uklare krav, modstridende krav eller høje følelsesmæssige krav. Det handler
også om fx relationer i arbejdet, herunder fx forholdet til kollegaer, chefer og borgere eller kunder, og om der
forekommer fx mobning, seksuel chikane eller episoder med vold og trusler.
I den første rapport om NOA-L 2021 er lønmodtageres svar på spørgsmål om krænkende handlinger, vold og
trusler præsenteret
10
. I denne rapport præsenteres lønmodtagerens svar på en række af de øvrige spørgsmål i
NOA-L om påvirkninger i det psykiske arbejdsmiljø. Det drejer sig om emner som, indflydelse og
udviklingsmuligheder, relationer og ledelse, rolleklarhed og rollekonflikter, muligheder for at løse
arbejdsopgaver, krav i arbejdet, mening i arbejdet, usikkerhed i ansættelsen, jobtilfredshed, konflikt mellem
arbejde og privatliv og oplevet stress.
3.1 Indflydelse og udviklingsmuligheder
I NOA-L er lønmodtagere blevet stillet i alt 7 spørgsmål om indflydelse og udviklingsmuligheder. De 4 af
spørgsmålene belyser indflydelse i arbejdet (hvordan arbejdsopgaver løses og i hvilken rækkefølge, om
beføjelserne i arbejdet er tilstrækkelige og om der er mulighed for at træffe væsentlige beslutninger). Dertil
er der stillet et spørgsmål om indflydelse på arbejdstider og 2 spørgsmål om henholdsvis mulighed for at
udvikle kompetencer og at lære nyt.
Af tabel 3.1 fremgår en oversigt over lønmodtageres svar på de 7 spørgsmål om indflydelse og
udviklingsmuligheder. Det fremgår af tabellen, at 71,4 pct. rapporterer, at de i meget høj grad eller høj grad
har indflydelse på, hvordan opgaverne løses, mens fx 54,3 pct. rapporterer, at de har mulighed for at udvikle
deres kompetencer.
Tabel 3.1
Andel af lønmodtagere, der svarer, at de i meget høj grad eller i høj grad har indflydelse og
udviklingsmuligheder, fordelt på 7 spørgsmål
Andel (pct.)
Indflydelse i arbejdet
Indflydelse på hvordan arbejdsopgaver løses
Har tilstrækkelige beføjelser i forhold til ansvar
Mulighed for at træffe væsentlige beslutninger
Indflydelse på hvilken rækkefølge opgaver løses i
Indflydelse på arbejdstider
Indflydelse på arbejdstider
Udviklingsmuligheder
Mulighed for at udvikle kompetencer
Mulighed for at lære noget nyt
Anm.: Respondenter, der svarer ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
71,4
65,3
56,0
65,5
44,3
54,3
60,7
10
National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere. Kemisk arbejdsmiljø. Ergonomisk arbejdsmiljø.
Psykisk arbejdsmiljø: Krænkende handlinger, vold og trusler. NOA-L 2021. Arbejdstilsynet, februar 2022.
https://at.dk/media/7321/national-overvaagning-arbejdsmiljoe-loenmodtagere.pdf
25
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0027.png
Indflydelse i arbejdet
Figur 3.1 viser svarfordelingen på de 4 spørgsmål om indflydelse i arbejdet:
Har du indflydelse på, hvordan du løser dine arbejdsopgaver?
Har du tilstrækkelige beføjelser i forhold til det ansvar, du har i dit arbejde?
Har du mulighed for at træffe væsentlige beslutninger om dit arbejde?
Har du indflydelse på, i hvilken rækkefølge du løser dine arbejdsopgaver?
Det fremgår fx af figuren, at 31,1 pct. af lønmodtagere svarer, at de i meget høj grad har indflydelse på,
hvordan arbejdsopgaver løses, mens 1,6 pct. svarer, at det i meget lav grad er tilfældet.
Figur 3.1
Svarfordeling på spørgsmål om indflydelse i arbejdet (pct.)
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10,2
22,9
40,2
31,1
41,5
35,0
27,1
23,8
30,4
24,5
21,0
37,1
28,4
10
1,6
4,2
6,0
1,6
Har tilstrækkelige beføjelser i
forhold til ansvar
3,4
Mulighed for at træffe væsentlige
beslutninger
3,1
6,9
0
Indflydelse på hvordan
arbejdsopgaver løses
Indflydelse på hvilken rækkefølge
opgaver løses i
1. I meget lav grad
2. I lav grad
3. Delvist
4. I høj grad
5. I meget høj grad
Anm.: N = 28.127. Respondenter, der svarer ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
Tabel 3.2 viser, for hver af de 4 spørgsmål om indflydelse i arbejdet, de 7 branchegrupper med henholdsvis
den største og mindste andel af lønmodtagere, som rapporterer, at de i meget høj grad eller i høj grad har
indflydelse.
Eksempelvis fremgår det, at den højeste andel af lønmodtagere, der rapporterer, at de i meget høj grad eller i
høj grad har indflydelse på, hvordan arbejdsopgaver løses, ses i branchegrupperne IT og telekommunikation
(85,0 pct.), religiøse institutioner og begravelsesvæsen (84,6 pct.) samt universiteter og forskning (83,9 pct.).
Den laveste andel ses i branchegrupperne transport af passagerer (49,3 pct.) og slagterier (51,7 pct.).
I bilagsfigurerne B.1.1 – B.1.4 vises andelene for samtlige 38 branchegrupper.
26
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0028.png
Tabel 3.2
Andel af lønmodtagere, der svarer, at de i meget høj grad eller i høj grad har indflydelse i arbejdet,
fordelt på 4 spørgsmål samt branchegrupper (top 7 og bund 7)
Spørgsmål
Indflydelse på hvordan
arbejdsopgaver løses
Top 7
Branchegrupper
16 IT og telekommunikation
22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
36 Universiteter og forskning
15 Film, presse og bøger
7 Energi og råstoffer
5 Engros
17.3 Øvrig privat kontor og foreninger
Bund 7
12 Tekstil og papir
29 Transport af gods
21 Politi, beredskab og fængsler
32 Døgninstitutioner og hjemmepleje
33 Hospitaler
19 Slagterier
30 Transport af passagerer
Total
Har tilstrækkelige beføjelser i
forhold til ansvar
Top 7
22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
16 IT og telekommunikation
15 Film, presse og bøger
7 Energi og råstoffer
36 Universiteter og forskning
17.2 Finansiering og forsikring
9 Kemi og medicin
Bund 7
21 Politi, beredskab og fængsler
14 Træ og møbler
12 Tekstil og papir
33 Hospitaler
30 Transport af passagerer
32 Døgninstitutioner og hjemmepleje
19 Slagterier
Total
Mulighed for at træffe
væsentlige beslutninger
Top 7
16 IT og telekommunikation
22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
3 Færdiggørelse af byggeri
7 Energi og råstoffer
36 Universiteter og forskning
8 Installation og reparation af maskiner og udstyr
15 Film, presse og bøger
Bund 7
14 Træ og møbler
27 Rengøring
12 Tekstil og papir
32 Døgninstitutioner og hjemmepleje
30 Transport af passagerer
33 Hospitaler
19 Slagterier
Total
Andel (pct.)
85,0
84,6
83,9
81,1
79,3
78,0
78,0
63,7
63,6
62,7
59,8
56,8
51,7
49,3
71,4
78,2
78,1
73,9
73,2
72,9
72,3
72,0
59,2
59,2
57,1
56,7
55,3
55,2
51,7
65,3
73,0
68,0
67,3
67,1
66,2
65,7
64,3
48,1
47,4
47,4
45,6
43,6
43,5
38,4
56,0
27
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0029.png
Indflydelse på hvilken
rækkefølge opgaver løses i
Top 7
36 Universiteter og forskning
22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
16 IT og telekommunikation
7 Energi og råstoffer
17.3 Øvrig privat kontor og foreninger
15 Film, presse og bøger
5 Engros
80,9
80,1
78,3
76,8
76,2
75,0
74,0
58,2
56,9
56,9
56,9
53,7
47,8
38,4
65,5
Bund 7
24 Frisører og anden personlig pleje
31 Daginstitutioner
29 Transport af gods
21 Politi, beredskab og fængsler
33 Hospitaler
19 Slagterier
30 Transport af passagerer
Total
Anm.: Respondenter, der svarer ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Arbejdstilsynets gruppering af arbejdsstedets
branche (DB07-klassifikation) i 38 branchegrupper.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
Tabel 3.3 viser, for hver af de 4 spørgsmål om indflydelse i arbejdet, de 7 jobgrupper med henholdsvis den
største og mindste andel af lønmodtagere, som rapporterer at de i meget høj grad eller i høj grad har
indflydelse.
Eksempelvis fremgår det af tabel 3.3, at den højeste andel af lønmodtagere, der rapporterer, at de i meget høj
grad eller i høj grad har indflydelse på, hvordan arbejdsopgaver løses, ses i jobgrupperne ledere (90,8 pct.),
IT-konsulenter (88,1 pct.) og samfundsvidenskabelige akademikere (86,7 pct.). Den laveste andel ses i
jobgrupperne bus- og taxichauffører, lokofører m.fl. (34,3 pct.) og passagerservicemedarbejdere (35,8 pct.)
28
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0030.png
Tabel 3.3
Andel af lønmodtagere, der svarer, at de i meget høj grad eller i høj grad har indflydelse i arbejdet,
fordelt på 4 spørgsmål samt jobgrupper (top 7 og bund 7)
Jobgrupper
Indflydelse på hvordan
arbejdsopgaver løses
Top 7
20 Ledere
190 IT-konsulenter
220 Samfundsvidenskabelige akademikere
40 Ingeniører og arkitekter
110 Undervisere og forskere ved universiteter
30 Naturvidenskabelige akademikere
130 Gymnasielærere
Bund 7
320 Klinikassistenter, sundhed
460 Bude og kurerer
940 Produktionsmedarbejdere
790 Nærings- og nydelsesmiddelindustrimedarbejdere
310 Farmakonomer og bioanalytikere
470 Passagerservicemedarbejdere
820 Bus- og taxachauffører, lokoførere m.fl.
Total
Har tilstrækkelige beføjelser i
forhold til ansvar
Top 7
20 Ledere
80 Farmaceuter, tandlæger og dyrlæger
190 IT-konsulenter
90 Fysio- og ergoterapeuter
330 Regnskabsmedarbejdere
40 Ingeniører og arkitekter
220 Samfundsvidenskabelige akademikere
Bund 7
320 Klinikassistenter, sundhed
970 Manuelt arbejde (uspecificeret)
820 Bus- og taxachauffører, lokoførere m.fl.
710 Præcisionshåndværkere
790 Nærings- og nydelsesmiddelindustrimedarbejdere
940 Produktionsmedarbejdere
470 Passagerservicemedarbejdere
Total
Mulighed for at træffe
væsentlige beslutninger
Top 7
20 Ledere
190 IT-konsulenter
220 Samfundsvidenskabelige akademikere
400 IT-teknikere
30 Naturvidenskabelige akademikere
110 Undervisere og forskere ved universiteter
40 Ingeniører og arkitekter
Bund 7
460 Bude og kurerer
570 Social- og sundhedsassistenter
880 Rengøringsassistenter
470 Passagerservicemedarbejdere
820 Bus- og taxachauffører, lokoførere m.fl.
790 Nærings- og nydelsesmiddelindustrimedarbejdere
940 Produktionsmedarbejdere
Total
Andel (pct.)
90,8
88,1
86,7
84,9
84,5
83,4
83,2
51,3
50,8
49,8
44,6
40,8
35,8
34,3
71,4
87,0
83,4
81,8
77,8
76,8
75,6
75,1
47,3
47,2
46,8
46,1
43,3
40,6
38,6
65,3
84,8
75,7
74,0
72,1
69,6
69,5
68,2
35,9
35,7
35,2
32,3
31,7
31,0
24,4
56,0
29
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0031.png
Indflydelse på hvilken
rækkefølge opgaver løses i
Top 7
20 Ledere
220 Samfundsvidenskabelige akademikere
340 Salgs- og indkøbsagenter
180 Revisorer, rådgivere og analytikere
230 Psykologer
330 Regnskabsmedarbejdere
30 Naturvidenskabelige akademikere
88,6
85,2
83,8
82,4
82,4
81,8
80,9
42,9
39,7
39,4
38,9
35,3
25,7
22,3
65,5
Bund 7
600 Brandmænd, reddere og sikkerhedsvagter
940 Produktionsmedarbejdere
790 Nærings- og nydelsesmiddelindustrimedarbejdere
320 Klinikassistenter, sundhed
310 Farmakonomer og bioanalytikere
820 Bus- og taxachauffører, lokoførere m.fl.
470 Passagerservicemedarbejdere
Total
Anm.: Respondenter, der svarer ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Lønmodtagerens arbejdsfunktion er inddelt i
75 jobgrupper kategoriseret efter Danmarks Statistiks Fagklassifikation DISCO-08. Der vises ikke jobgrupper med mindre end 5 respondenter, og
resultaterne i en jobgruppe kan være behæftet med relativ stor usikkerhed pga. få respondenter.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
Tabel 3.4 viser, for hver af de 4 spørgsmål om indflydelse i arbejdet, andelen af henholdsvis mænd og
kvinder, der svarer, at de i meget høj grad eller i høj grad har indflydelse, og tabel 3.5 viser tilsvarende
fordelingen på aldersgrupper.
Af tabellerne fremgår det fx, at flere mænd (75,0 pct.) end kvinder (67,4 pct.) rapporterer, at de i meget høj
grad eller i høj grad har indflydelse på, hvordan arbejdsopgaver løses. Opdelt på alder ses den laveste andel
blandt 15-24-årige.
Tabel 3.4
Andel af lønmodtagere, der svarer, at de i meget høj grad eller i høj grad har indflydelse i arbejdet,
fordelt på 4 spørgsmål samt køn
Køn
Indflydelse på hvordan arbejdsopgaver løses
Mænd
Kvinder
Total
Har tilstrækkelige beføjelser i forhold til ansvar
Mænd
Kvinder
Total
Mulighed for at træffe væsentlige beslutninger
Mænd
Kvinder
Total
Indflydelse på hvilken rækkefølge opgaver løses i
Mænd
Kvinder
Total
Anm.: Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
Andel (pct.)
75,0
67,4
71,4
68,6
61,7
65,3
61,4
50,1
56,0
67,4
63,4
65,5
30
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0032.png
Tabel 3.5
Andel af lønmodtagere, der svarer, at de i meget høj grad eller i høj grad har indflydelse i arbejdet,
fordelt på 4 spørgsmål samt alder
Alder
Indflydelse på hvordan arbejdsopgaver løses
15-24 år
25- 34 år
35-44 år
45-54 år
55-64 år
65-69 år
Total
Har tilstrækkelige beføjelser i forhold til ansvar
15-24 år
25-34 år
35-44 år
45-54 år
55-64 år
65-69 år
Total
Mulighed for at træffe væsentlige beslutninger
15-24 år
25- 34 år
35-44 år
45-54 år
55-64 år
65-69 år
Total
Indflydelse på hvilken rækkefølge opgaver løses i
15-24 år
25-34 år
35-44 år
45-54 år
55-64 år
65-69 år
Total
Anm.: Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
Andel (pct.)
61,5
72,9
72,8
72,8
69,9
77,4
71,4
53,6
64,8
66,2
67,5
65,7
75,2
65,3
42,1
55,3
57,3
59,3
55,9
64,2
56,0
54,5
66,6
68,6
67,0
63,1
70,8
65,5
31
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0033.png
Indflydelse på arbejdstider
Af figur 3.2 fremgår svarfordelingen på det ene spørgsmål om indflydelse på arbejdstider i NOA-L: ’Har
du
indflydelse på dine arbejdstider, fx hvornår du møder eller går hjem fra arbejde?’.
Det fremgår, at 20,6 pct.
af lønmodtagere svarer, at de i meget høj grad har indflydelse på arbejdstiden, mens 17,1 pct. svarer i meget
lav grad.
Figur 3.2
Svarfordeling på spørgsmål om indflydelse på arbejdstider (pct.)
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
1. I meget lav
grad
2. I lav grad
3. Delvist
4. I høj grad
5. I meget
høj grad
17,1
13,8
24,7
23,8
20,6
Anm.: N = 28.149. Respondenter, der svarer ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
Samlet set har 44,3 pct. af lønmodtagere svaret, at de i meget høj grad eller i høj grad har indflydelse på
arbejdstider.
Tabel 3.6 viser de 7 branchegrupper med henholdsvis den største og mindste andel af lønmodtagere, som
rapporterer, at de i meget høj grad eller i høj grad har indflydelse på arbejdstider. Den højeste andel ses i
branchegruppen universiteter og forskning (78,2 pct.), mens den laveste andel ses i branchegruppen
hospitaler (19,8 pct.).
I bilagsfigur B.1.5 vises andelene for samtlige 38 branchegrupper.
Tabel 3.7 viser de 7 jobgrupper med henholdsvis den største og mindste andel af lønmodtagere, som
rapporterer, at de i meget høj grad eller i høj grad har indflydelse på arbejdstider. Den højeste andel ses i
jobgruppen naturvidenskabelige akademikere (86,9 pct.), mens den laveste andel ses i jobgruppen dagplejere
og børneomsorgsbeskæftigede (7,0 pct.).
32
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0034.png
Tabel 3.6
Andel af lønmodtagere, der svarer, at de i meget høj grad eller høj grad har indflydelse på deres
arbejdstider, fordelt på branchegrupper (top 7 og bund 7)
Branchegrupper
Top 7
36 Universiteter og forskning
16 IT og telekommunikation
6 Elektronik
17.1 Offentlig administration og arbejdsformidling
9 Kemi og medicin
17.2 Finansiering og forsikring
7 Energi og råstoffer
Bund 7
28 Restauranter og barer
19 Slagterier
35 Undervisning
31 Daginstitutioner
30 Transport af passagerer
32 Døgninstitutioner og hjemmepleje
33 Hospitaler
Total
Andel (pct.)
78,2
72,2
68,3
67,4
63,0
62,7
62,3
31,5
29,8
27,5
25,9
25,2
23,5
19,8
44,3
Anm.: Respondenter, der svarer ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Arbejdstilsynets gruppering af arbejdsstedets
branche (DB07-klassifikation) i 38 branchegrupper.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
Tabel 3.7
Andel af lønmodtagere, der svarer, at de i meget høj grad eller i høj grad har indflydelse på
arbejdstider, fordelt på jobgrupper (top 7 og bund 7)
Jobgrupper
Top 7
30 Naturvidenskabelige akademikere
190 IT-konsulenter
40 Ingeniører og arkitekter
20 Ledere
200 Jurister
110 Undervisere og forskere ved universiteter
220 Samfundsvidenskabelige akademikere
Bund 7
560 Pædagogmedhjælpere
820 Bus- og taxachauffører, lokoførere m.fl.
140 Skolelærere
150 Pædagoger
310 Farmakonomer og bioanalytikere
470 Passagerservicemedarbejdere
550 Dagplejere og børneomsorgsbeskæftigede
Total
Andel (pct.)
86,9
80,6
79,7
75,6
75,1
72,3
72,3
15,0
14,7
14,1
13,7
12,6
9,8
7,0
44,3
Anm.: Respondenter, der svarer ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Lønmodtagerens arbejdsfunktion er inddelt i
75 jobgrupper kategoriseret efter Danmarks Statistiks Fagklassifikation DISCO-08. Der vises ikke jobgrupper med mindre end 5 respondenter, og
resultaterne i en jobgruppe kan være behæftet med relativ stor usikkerhed pga. få respondenter.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
33
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0035.png
Tabel 3.8 viser andelen af henholdsvis mænd og kvinder samt lønmodtagere i forskellige aldersgrupper, der
svarer, at de i meget høj grad eller i høj grad har indflydelse på arbejdstider. Mænd svarer oftere end kvinder,
og 55-64-årige oftere end øvrige aldersgrupper, at de i meget høj grad eller i høj grad har indflydelse på
arbejdstider.
Tabel 3.8
Andel af lønmodtagere, der svarer, at de i meget høj grad eller i høj grad har indflydelse på
arbejdstider, fordelt på køn og alder
Andel (pct.)
Køn
Mænd
Kvinder
Alder
15-24 år
25- 34 år
35-44 år
45-54 år
55-64 år
65-69 år
Total
Anm.: Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
48,9
39,3
27,6
44,6
49,2
46,4
42,1
53,7
27,6
44,3
34
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0036.png
Udviklingsmuligheder
Figur 3.3 viser svarfordelingen på de 2 spørgsmål i NOA-L om udviklingsmuligheder:
Giver dit arbejde dig mulighed for at udvikle dine kompetencer?
Har du muligheder for at lære noget nyt gennem dit arbejde?
Det fremgår fx, at 18,8 pct. af lønmodtagere svarer, at de i meget høj grad har mulighed for at udvikle deres
kompetencer, mens 5,3 pct. svarer i meget lav grad.
Figur 3.3
Svarfordeling på spørgsmål om udviklingsmuligheder (pct.)
100
90
80
70
60
50
40
30
20
11,0
29,4
18,8
9,0
4,4
35,5
25,9
37,1
23,6
10
0
5,3
Mulighed for at udvikle kompetencer
Mulighed for at lære noget nyt
1. I meget lav grad
2. I lav grad
3. Delvist
4. I høj grad
5. I meget høj grad
Anm.: N = 28.135. Respondenter, der svarer ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
Tabel 3.9 viser, for hver af de 2 spørgsmål om udviklingsmuligheder, de 7 branchegrupper med henholdsvis
den største og mindste andel af lønmodtagere, som rapporterer, at de i meget høj grad eller i høj grad har
udviklingsmuligheder.
Eksempelvis fremgår det, at den højeste andel af lønmodtagere, der rapporterer, at de i meget høj grad eller i
høj grad har mulighed for at udvikle deres kompetencer, ses i branchegrupperne frisører og anden personlig
pleje (67,8 pct.) og finansiering og forsikring (67,5 pct.). Den laveste andel ses i branchegruppen transport af
passagerer (35,4 pct.).
I bilagsfigurerne B.1.6 – B.1.7 vises andelene for samtlige 38 branchegrupper.
35
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0037.png
Tabel 3.9
Andel af lønmodtagere, der svarer, at de i meget høj grad eller i høj grad har udviklingsmuligheder,
fordelt på 2 spørgsmål samt branchegrupper (top 7 og bund 7)
Spørgsmål
Mulighed for at udvikle
kompetencer
Top 7
Branchegrupper
24 Frisører og anden personlig pleje
17.2 Finansiering og forsikring
36 Universiteter og forskning
16 IT og telekommunikation
9 Kemi og medicin
17.1 Offentlig administration og arbejdsformidling
15 Film, presse og bøger
Bund 7
11 Plast, glas og beton
29 Transport af gods
14 Træ og møbler
27 Rengøring
12 Tekstil og papir
19 Slagterier
30 Transport af passagerer
Total
Mulighed for at lære noget nyt
Top 7
36 Universiteter og forskning
17.2 Finansiering og forsikring
24 Frisører og anden personlig pleje
16 IT og telekommunikation
9 Kemi og medicin
17.1 Offentlig administration og arbejdsformidling
15 Film, presse og bøger
Bund 7
23 Vand, kloak og affald
29 Transport af gods
12 Tekstil og papir
14 Træ og møbler
19 Slagterier
27 Rengøring
30 Transport af passagerer
Total
Andel (pct.)
67,8
67,5
65,6
65,4
63,2
62,3
61,8
43,9
43,0
41,3
39,1
38,4
37,0
35,4
54,3
77,1
75,9
74,8
71,9
69,7
68,6
67,6
48,1
47,5
45,0
44,7
41,9
39,7
36,4
60,7
Anm.: Respondenter, der svarer ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Arbejdstilsynets gruppering af
arbejdsstedets branche (DB07-klassifikation) i 38 branchegrupper.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
Tabel 3.10 viser, for hver af de 2 spørgsmål om udviklingsmuligheder, de 7 jobgrupper med henholdsvis den
største og mindste andel af lønmodtagere, som rapporterer, at de i meget høj grad eller i høj grad har
udviklingsmuligheder.
Eksempelvis fremgår det, at den højeste andel af lønmodtagere, der rapporterer, at de i meget høj grad eller i
høj grad har mulighed for at udvikle kompetencer, ses i jobgrupperne læger (77,2 pct.) og ledere (76,1 pct.).
Den laveste andel ses i jobgruppen bus- og taxachauffører, lokoførere m.fl. (22,9 pct.).
36
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0038.png
Tabel 3.10
Andel af lønmodtagere, der svarer, at de i meget høj grad eller i høj grad har udviklingsmuligheder,
fordelt på 2 spørgsmål samt jobgrupper (top 7 og bund 7)
Spørgsmål
Mulighed for at udvikle
kompetencer
Top 7
Jobgrupper
60 Læger
20 Ledere
220 Samfundsvidenskabelige akademikere
110 Undervisere og forskere ved universiteter
180 Revisorer, rådgivere og analytikere
190 IT-konsulenter
80 Farmaceuter, tandlæger og dyrlæger
Bund 7
950 Lager- og transportarbejdere
710 Præcisionshåndværkere
880 Rengøringsassistenter
460 Bude og kurerer
790 Nærings- og nydelsesmiddelindustrimedarbejdere
940 Produktionsmedarbejdere
820 Bus- og taxachauffører, lokoførere m.fl.
Total
Mulighed for at lære noget nyt
Top 7
110 Undervisere og forskere ved universiteter
60 Læger
20 Ledere
220 Samfundsvidenskabelige akademikere
5 Andre jobgrupper
180 Revisorer, rådgivere og analytikere
380 Told- og skattemedarbejdere
Bund 7
790 Nærings- og nydelsesmiddelindustrimedarbejdere
460 Bude og kurerer
880 Rengøringsassistenter
710 Præcisionshåndværkere
510 Servicefag i øvrigt
940 Produktionsmedarbejdere
820 Bus- og taxachauffører, lokoførere m.fl.
Total
Andel (pct.)
77,2
76,1
75,0
69,6
68,9
68,3
67,6
35,4
33,0
31,7
31,5
31,4
28,8
22,9
54,3
81,6
80,7
79,0
78,5
78,4
75,0
74,1
38,0
37,8
37,2
34,9
34,4
33,3
22,2
60,7
Anm.: Respondenter, der svarer ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Lønmodtagerens arbejdsfunktion er inddelt i
75 jobgrupper kategoriseret efter Danmarks Statistiks Fagklassifikation DISCO-08. Der vises ikke jobgrupper med mindre end 5 respondenter, og
resultaterne i en jobgruppe kan være behæftet med relativ stor usikkerhed pga. få respondenter.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
Tabel 3.11 viser, for hver af de 2 spørgsmål om udviklingsmuligheder, andelen af henholdsvis mænd og
kvinder, der svarer, at de i meget høj grad eller i høj grad har udviklingsmuligheder, og tabel 3.12 viser
tilsvarende fordelingen på aldersgrupper.
Af tabellerne fremgår fx, at der er lidt flere mænd (55,9 pct.) end kvinder (52,5 pct.) som rapporterer, at de i
meget høj grad eller i høj grad har mulighed for at udvikle kompetencer. Opdelt på alder ses, at både
andelen, som rapporterer muligheder for at udvikle kompetencer, og andelen, som rapporter mulighed for at
lære nyt, er højest blandt de yngste aldersgrupper, og at andelen falder med stigende alder.
37
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0039.png
Tabel 3.11
Andel af lønmodtagere, der svarer, at de i meget høj grad eller i høj grad har indflydelse, fordelt på 2
spørgsmål om udviklingsmuligheder samt køn
Køn
Mulighed for at udvikle kompetencer
Mænd
Kvinder
Total
Mulighed for at lære noget nyt
Mænd
Kvinder
Total
Anm.: Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
Andel (pct.)
55,9
52,5
54,3
61,8
59,6
60,7
Tabel 3.12
Andel af lønmodtagere, der svarer, at de i meget høj grad eller i høj grad har indflydelse, fordelt på 2
spørgsmål om udviklingsmuligheder samt alder
Alder
Mulighed for at udvikle kompetencer
15-24 år
25-34 år
35-44 år
45-54 år
55-64 år
65-69 år
Total
Mulighed for at lære noget nyt
15-24 år
25-34 år
35-44 år
45-54 år
55-64 år
65-69 år
Total
Anm.: Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
Andel (pct.)
62,1
60,4
55,3
51,9
47,2
53,0
54,3
70,1
68,0
62,3
57,2
53,0
57,2
60,7
38
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0040.png
3.2 Relationer og ledelse
Ledelseskvalitet og social støtte fra nærmeste leder
I NOA-L er lønmodtagere blevet stillet 3 spørgsmål om ledelseskvalitet, og i hvilken grad den nærmeste
leder prioriterer trivsel, kommunikerer klare mål og er god til at motivere. Endvidere er der blevet stillet 2
spørgsmål om social støtte fra nærmeste leder og i hvilken grad lønmodtageren kan tale med nærmeste leder
om problemer samt få råd og vejledning.
Lønmodtagere, som har angivet, at de ingen leder har, indgår ikke i opgørelserne.
Af tabel 3.13 fremgår en oversigt over lønmodtageres svar på de i alt 5 spørgsmål om ledelseskvalitet og
social støtte fra nærmeste leder. Det fremgår fx af tabellen, at 60,2 pct. af lønmodtagere svarer, at deres
nærmeste leder i meget høj grad eller i høj grad prioriterer trivsel, og at 64,3 pct. i meget høj grad eller i høj
grad kan få råd og vejledning fra deres nærmeste leder.
Tabel 3.13
Andel af lønmodtagere, der rapporterer meget høj grad eller høj grad af ledelseskvalitet og social
støtte fra nærmeste leder fordelt på 5 spørgsmål
Andel (pct.)
Ledelseskvalitet
Nærmeste leder prioriterer trivsel
Nærmeste leder kommunikerer klare mål
Nærmeste leder er god til at motivere
Social støtte fra nærmeste leder
Kan tale med nærmeste leder om problemer
Kan få råd og vejledning fra nærmeste leder
72,0
64,3
60,2
51,5
47,7
Anm.: Respondenter, der svarer ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Derudover indgår heller ikke 220
respondenter, som har svaret at de ikke har en leder.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
39
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0041.png
Ledelseskvalitet
Figur 3.4 viser svarfordelingen på de 3 spørgsmål i NOA-L om ledelseskvalitet:
Prioriterer din nærmeste leder trivslen på arbejdspladsen højt?
Er din nærmeste leder god til at kommunikere klare mål for arbejdet?
Er din nærmeste leder god til at motivere medarbejderne?
Lønmodtagere, som i et tidligere spørgsmål har svaret, at de ingen leder har, er ikke blevet stillet de 3
spørgsmål.
Det fremgår fx af figuren, at 23 pct. af lønmodtagere svarer, at den nærmeste leder i meget høj grad
prioriterer trivslen på arbejdspladsen, mens 3,7 pct. svarer i meget lav grad.
Figur 3.4
Svarfordeling på spørgsmål om ledelseskvalitet (pct.)
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Nærmeste leder prioriterer trivsel
Nærmeste leder kommunikerer klare mål
Nærmeste leder er god til at motivere
9,0
3,7
5,5
11,8
7,1
27,0
37,2
31,1
23,0
17,4
12,8
17,1
34,2
32,5
30,6
1. I meget lav grad
2. I lav grad
3. Delvist
4. I høj grad
5. I meget høj grad
Anm.: N = 27.480. Respondenter, der svarer ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke opgørelsen. Derudover indgår heller ikke 220
respondenter, som har svaret at de ikke har en leder.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
Tabel 3.14 viser, for hver af de 3 spørgsmål om ledelseskvalitet, de 7 branchegrupper med henholdsvis den
største og mindste andel af lønmodtagere, som rapporterer meget høj grad eller høj grad af ledelseskvalitet.
Eksempelvis fremgår det af tabellen, at den højeste andel af lønmodtagere, der rapporterer, at deres nærmeste
leder i meget høj grad eller i høj grad prioriterer trivsel ses i branchegrupperne kemi og medicin (69,9 pct.)
og frisører og anden personlig pleje (69,0 pct.). Den laveste andel ses i branchegruppen slagterier (44,7 pct.).
I bilagsfigurerne B.2.1 – B.2.3 vises andelene for samtlige 38 branchegrupper.
40
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0042.png
Tabel 3.14
Andel af lønmodtagere, der rapporterer meget høj grad eller høj grad af ledelseskvalitet, fordelt på 3
spørgsmål samt branchegrupper (top 7 og bund 7)
Branchegrupper
Nærmeste leder prioriterer
trivsel
Top 7
9 Kemi og medicin
24 Frisører og anden personlig pleje
17.2 Finansiering og forsikring
7 Energi og råstoffer
28 Restauranter og barer
16 IT og telekommunikation
17.1 Offentlig administration og arbejdsformidling
Bund 7
33 Hospitaler
29 Transport af gods
10 Metal og maskiner
14 Træ og møbler
30 Transport af passagerer
12 Tekstil og papir
19 Slagterier
Total
Nærmeste leder
kommunikerer klare mål
Top 7
28 Restauranter og barer
24 Frisører og anden personlig pleje
17.2 Finansiering og forsikring
9 Kemi og medicin
18 Landbrug, skovbrug og fiskeri
25 Hotel og camping
16 IT og telekommunikation
Bund 7
33 Hospitaler
12 Tekstil og papir
20 Nærings- og nydelsesmidler
35 Undervisning
23 Vand, kloak og affald
10 Metal og maskiner
22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
Total
Nærmeste leder er god til at
motivere
Top 7
28 Restauranter og barer
24 Frisører og anden personlig pleje
9 Kemi og medicin
25 Hotel og camping
16 IT og telekommunikation
17.2 Finansiering og forsikring
17.3 Øvrig privat kontor og foreninger
Bund 7
22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
33 Hospitaler
23 Vand, kloak og affald
14 Træ og møbler
19 Slagterier
12 Tekstil og papir
10 Metal og maskiner
Total
Andel (pct.)
69,9
69,0
68,0
66,1
65,9
65,5
64,7
53,9
52,9
51,7
51,3
51,2
50,5
44,7
60,2
65,2
63,1
60,9
60,2
58,9
58,6
58,3
46,1
46,0
45,5
44,3
43,9
43,7
43,4
51,5
58,9
58,4
56,4
55,9
55,6
54,8
52,5
41,5
41,2
40,7
40,7
40,5
39,4
38,5
47,7
Anm.: Respondenter, der svarer ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Arbejdstilsynets gruppering af arbejdsstedets
branche (DB07-klassifikation) i 38 branchegrupper. Derudover indgår heller ikke 220 respondenter, som har svaret at de ikke har en leder.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
41
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
Tabel 3.15 viser, for hver af de 3 spørgsmål om ledelseskvalitet, de 7 jobgrupper med henholdsvis den
største og mindste andel af lønmodtagere, som rapporterer meget høj grad eller høj grad af ledelseskvalitet.
Eksempelvis fremgår det af tabellen, den højeste andel af lønmodtagere, der rapporterer, at deres nærmeste
leder i meget høj grad eller i høj grad prioriterer trivsel ses i jobgruppen naturvidenskabelige medarbejdere,
mens den laveste andel ses i jobgrupperne præcisionshåndværkere (38,8 pct.) og
passagerservicemedarbejdere (39,0 pct.).
42
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0044.png
Tabel 3.15
Andel af lønmodtagere, der rapporterer meget høj grad eller høj grad af ledelseskvalitet, fordelt
på 3 spørgsmål samt jobgrupper (top 7 og bund 7)
Jobgrupper
Nærmeste leder prioriterer
trivsel
Top 7
30 Naturvidenskabelige akademikere
5 Uspecificerede jobgrupper
430 Kundeinformationsarbejdere
540 Kasseassistenter
80 Farmaceuter, tandlæger og dyrlæger
40 Ingeniører og arkitekter
190 IT-konsulenter
Bund 7
810 Montører
660 Tømrere og snedkere
820 Bus- og taxachauffører, lokoførere m.fl.
940 Produktionsmedarbejdere
690 Smede
470 Passagerservicemedarbejdere
710 Præcisionshåndværkere
Total
Nærmeste leder kommunikerer
klare mål
Top 7
540 Kasseassistenter
30 Naturvidenskabelige akademikere
430 Kundeinformationsarbejdere
520 Butikssælgere
440 Bogholdere
560 Pædagogmedhjælpere
880 Rengøringsassistenter
Bund 7
240 Socialrådgivere
680 Malere
940 Produktionsmedarbejdere
970 Manuelt arbejde (uspecificeret)
230 Psykologer
710 Præcisionshåndværkere
120 Undervisere ved erhvervsskoler
Total
Nærmeste leder er god til at
motivere
Top 7
540 Kasseassistenter
30 Naturvidenskabelige akademikere
960 Køkkenmedhjælpere
430 Kundeinformationsarbejdere
740 Slagtere, bagere og fiskehandlere
5 Ikke specificeret
Uoplyst jobgruppe
Bund 7
810 Montører
940 Produktionsmedarbejdere
790 Nærings- og nydelsesmiddelindustrimedarbejdere
690 Smede
120 Undervisere ved erhvervsskoler
710 Præcisionshåndværkere
230 Psykologer
Total
Andel (pct.)
73,8
72,9
72,6
71,2
70,5
69,2
68,4
45,2
44,5
43,7
43,2
42,8
39,0
38,8
60,2
69,0
64,8
63,6
61,3
60,6
59,9
59,7
40,4
40,3
40,0
38,7
38,1
34,3
28,4
51,5
66,3
58,5
57,9
57,5
56,4
55,9
55,3
35,8
35,7
35,6
33,7
30,9
29,1
28,6
47,7
Anm.: Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Derudover indgår heller ikke 220
respondenter, som har svaret at de ikke har en leder. Lønmodtagerens arbejdsfunktion er inddelt i 75 jobgrupper kategoriseret efter
Danmarks Statistiks Fagklassifikation DISCO-08. Der vises ikke jobgrupper med mindre end 5 respondenter og resultaterne i en jobgruppe kan
være behæftet med relativ stor usikkerhed pga. få respondenter.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
43
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0045.png
Tabel 3.16 viser, for hver af de 3 spørgsmål om ledelseskvalitet, andelen af henholdsvis mænd og kvinder,
der rapporterer meget høj grad eller høj grad af ledelseskvalitet, og tabel 3.17 viser tilsvarende fordelingen
på aldersgrupper.
Af tabellerne fremgår det fx, at der stor set ikke er forskel mellem mænd og kvinder i rapporteringen. Opdelt
på alder ses fx den højeste andel blandt de 15-24-årige, der rapporter at den nærmeste leder kommunikerer
klare mål (64,6 pct.) og er god til at motivere (59,4 pct.).
Tabel 3.16
Andel af lønmodtagere, der rapporterer meget høj grad eller høj grad af ledelseskvalitet, fordelt på
3 spørgsmål samt køn
Køn
Nærmeste leder prioriterer trivsel
Mænd
Kvinder
Total
Nærmeste leder kommunikerer klare mål
Mænd
Kvinder
Total
Nærmeste leder er god til at motivere
Mænd
Kvinder
Total
Andel (pct.)
60,5
59,9
60,2
52,4
50,7
51,5
47,8
47,6
47,7
Anm.: Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Derudover indgår heller ikke 220
respondenter, som har svaret at de ikke har en leder.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
44
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0046.png
Tabel 3.17
Andel af lønmodtagere, der rapporterer meget høj grad eller høj grad af ledelseskvalitet, fordelt på
3 spørgsmål samt alder
Alder
Nærmeste leder prioriterer trivsel
15-24 år
25- 34 år
35-44 år
45-54 år
55-64 år
65-69 år
Total
Nærmeste leder kommunikerer klare mål
15-24 år
25-34 år
35-44 år
45-54 år
55-64 år
65-69 år
Total
Nærmeste leder er god til at motivere
15-24 år
25- 34 år
35-44 år
45-54 år
55-64 år
65-69 år
Total
Andel (pct.)
63,7
62,0
60,0
59,5
57,5
66,3
60,2
64,6
54,1
49,1
49,3
48,9
55,3
51,5
59,4
51,5
46,5
44,6
43,7
54,2
47,7
Anm.: Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Derudover indgår heller ikke 220
respondenter, som har svaret at de ikke har en leder.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
45
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0047.png
Social støtte fra nærmeste leder
Figur 3.5 viser svarfordelingen på de 2 spørgsmål i NOA-L om social støtte fra nærmeste leder:
Kan du tale med din nærmeste leder om det, hvis du oplever problemer i arbejdet?
Kan du få råd og vejledning af din nærmeste leder, hvis du får brug for det?
Lønmodtagere, som i et tidligere spørgsmål har svaret, at de ingen leder har, er ikke blevet stillet de 2
spørgsmål.
Det fremgår fx af figuren, at 31,9 pct. af lønmodtagere svarer, at de i meget høj grad kan tale med den
nærmeste leder, hvis de oplever problemer i arbejdet, mens 2,2 pct. svarer i meget lav grad.
Figur 3.5
Svarfordeling på spørgsmål om social støtte fra nærmeste leder (pct.)
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Kan tale med nærmeste leder om problemer
Kan få råd og vejledning fra nærmeste leder
2,2
5,6
20,2
7,9
3,5
40,1
31,9
24,2
25,6
38,7
1. I meget lav grad
2. I lav grad
3. Delvist
4. I høj grad
5. I meget høj grad
Anm.: N = 27.504. Respondenter, der svarer ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Derudover indgår heller ikke 220
respondenter, som har svaret at de ikke har en leder.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
Tabel 3.18 viser, for hver af de 2 spørgsmål om social støtte, de 7 branchegrupper med henholdsvis den
største og mindste andel af lønmodtagere, som rapporterer meget høj grad eller høj grad af social støtte fra
nærmeste leder.
Eksempelvis fremgår det af tabellen, at den højeste andel af lønmodtagere der rapporterer, at de i meget høj
grad eller i høj grad kan tale med nærmeste leder om problemer ses i branchegrupperne IT og
telekommunikation (79,3 pct.) og kemi og medicin (79,1 pct.). Den laveste andel ses i branchegrupperne
døgninstitutioner og hjemmepleje (65,0 pct.), slagterier (65,3 pct.) og hospitaler (65,3 pct.).
I bilagsfigurerne B.2.4 – B.2.5 vises andelene for samtlige 38 branchegrupper.
46
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0048.png
Tabel 3.18
Andel af lønmodtagere, der rapporterer meget høj grad eller høj grad af social støtte fra nærmeste
leder, fordelt på 2 spørgsmål samt branchegrupper (top 7 og bund 7)
Branchegrupper
Kan tale med nærmeste leder
om problemer
Top 7
16 IT og telekommunikation
9 Kemi og medicin
7 Energi og råstoffer
17.2 Finansiering og forsikring
15 Film, presse og bøger
18 Landbrug, skovbrug og fiskeri
17.3 Øvrig privat kontor og foreninger
Bund 7
27 Rengøring
22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
30 Transport af passagerer
12 Tekstil og papir
33 Hospitaler
19 Slagterier
32 Døgninstitutioner og hjemmepleje
Total
Kan få råd og vejledning fra
nærmeste leder
Top 7
24 Frisører og anden personlig pleje
28 Restauranter og barer
34 Læger, tandlæger og dyrlæger
25 Hotel og camping
17.2 Finansiering og forsikring
31 Daginstitutioner
9 Kemi og medicin
Bund 7
33 Hospitaler
14 Træ og møbler
22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
19 Slagterier
10 Metal og maskiner
23 Vand, kloak og affald
12 Tekstil og papir
Total
Andel (pct.)
79,3
79,1
76,5
76,2
76,0
75,3
75,3
68,7
67,7
67,3
66,1
65,3
65,3
65,0
72,0
74,1
73,2
71,4
70,9
70,8
70,4
68,5
58,0
57,4
57,4
57,0
55,6
55,4
55,3
64,3
Anm.: Respondenter, der svarer ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Derudover indgår heller ikke 220
respondenter, som har svaret at de ikke har en leder. Arbejdstilsynets gruppering af arbejdsstedets branche (DB07-klassifikation) i 38
branchegrupper.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
Tabel 3.19 viser, for hver af de 2 spørgsmål om social støtte, de 7 jobgrupper med henholdsvis den største og
mindste andel af lønmodtagere, som rapporterer meget høj grad eller høj grad af social støtte fra nærmeste
leder.
Eksempelvis fremgår det af tabellen, at den højeste andel af lønmodtagere der rapporterer, at de i meget høj
grad eller i høj grad kan tale med nærmeste leder om problemer ses jobgruppen naturvidenskabelige
akademikere (87,3 pct.) og den laveste andel ses i jobgruppen passagerservicemedarbejdere (51,6 pct.).
47
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0049.png
Tabel 3.19
Andel af lønmodtagere, der rapporterer meget høj grad eller høj grad af social støtte fra nærmeste
leder, fordelt på 2 spørgsmål samt jobgrupper (top 7 og bund 7)
Jobgrupper
Kan tale med nærmeste leder
om problemer
Top 7
30 Naturvidenskabelige akademikere
80 Farmaceuter, tandlæger og dyrlæger
20 Ledere
40 Ingeniører og arkitekter
460 Bude og kurerer
190 IT-konsulenter
270 Naturvidenskabelige teknikere
Bund 7
630 Gartnere og landmænd
790 Nærings- og nydelsesmiddelindustrimedarbejdere
280 Tekniske tegnere
230 Psykologer
940 Produktionsmedarbejdere
120 Undervisere ved erhvervsskoler
470 Passagerservicemedarbejdere
Total
Kan få råd og vejledning fra
nærmeste leder
Top 7
540 Kasseassistenter
100 Sundhedsarbejdere uden nærmere angivelse
490 Frisører og kosmetologer
740 Slagtere, bagere og fiskehandlere
330 Regnskabsmedarbejdere
560 Pædagogmedhjælpere
5 Ikke specificeret
Bund 7
690 Smede
840 Lastbilchauffører
810 Montører
710 Præcisionshåndværkere
700 Mekanikere
120 Undervisere ved erhvervsskoler
230 Psykologer
Total
Andel (pct.)
87,3
83,6
80,8
80,4
79,6
79,5
79,4
62,6
61,4
59,7
58,2
56,2
54,1
51,6
72,0
77,8
76,2
74,9
73,8
73,7
73,6
73,3
53,2
52,4
51,7
51,2
50,9
46,2
45,7
64,3
Anm.: Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Derudover indgår heller ikke 220
respondenter, som har svaret at de ikke har en leder. Lønmodtagerens arbejdsfunktion er inddelt i 75 jobgrupper kategoriseret efter Danmarks
Statistiks Fagklassifikation DISCO-08. Der vises ikke jobgrupper med mindre end 5 respondenter og resultaterne i en jobgruppe kan være behæftet
med relativ stor usikkerhed pga. få respondenter.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
Tabel 3.20 viser, for hver af de 2 spørgsmål om ledelseskvalitet, andelen af henholdsvis mænd og kvinder,
der rapporterer meget høj grad eller høj grad af social støtte fra nærmeste leder, og tabel 3.21 viser
tilsvarende fordelingen på aldersgrupper.
Af tabellerne fremgår det fx, at der mænd (75,0 pct.) oftere end kvinder (68,7 pct.) rapporterer, at de kan tale
med nærmeste leder om problemer. Opdelt på aldersgrupper ses den højeste andel blandt lønmodtagere over
65 år, mens der stort set ikke er forskel på de yngre aldersgrupper.
48
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0050.png
Tabel 3.20
Andel af lønmodtagere, der rapporterer meget høj grad eller høj grad af social støtte fra nærmeste
leder, fordelt på 2 spørgsmål samt køn
Køn
Kan tale med nærmeste leder om problemer
Mænd
Kvinder
Total
Kan få råd og vejledning fra nærmeste leder
Mænd
Kvinder
Total
Andel (pct.)
75,0
68,7
72,0
64,3
64,3
64,3
Anm.: Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Derudover indgår heller ikke 220
respondenter, som har svaret at de ikke har en leder.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
Tabel 3.21
Andel af lønmodtagere, der rapporterer meget høj grad eller høj grad af social støtte fra nærmeste
leder, fordelt på 2 spørgsmål samt alder
Alder
Kan tale med nærmeste leder om problemer
15-24 år
25- 34 år
35-44 år
45-54 år
55-64 år
65-69 år
Total
Kan få råd og vejledning fra nærmeste leder
15-24 år
25-34 år
35-44 år
45-54 år
55-64 år
65-69 år
Total
Andel (pct.)
72,7
73,7
72,3
71,1
70,0
79,2
72,0
74,7
68,4
64,1
61,8
59,3
66,0
64,3
Anm.: Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Derudover indgår heller ikke 220
respondenter, som har svaret at de ikke har en leder.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
49
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0051.png
Relationer til nærmeste kollegaer
I NOA-L er lønmodtagere blevet stillet 4 spørgsmål om relation til nærmeste kollegaer og i hvilken grad man
hjælper kollegaer, der har for meget at lave, er gode til at samarbejde, når der opstår problemer, er enige om
hvad der er de vigtigst arbejdsopgaver og om der er følelse af sammenhold og samhørighed.
Lønmodtagere, som har angivet, at de ingen kolleger har, indgår ikke i opgørelserne
Af tabel 3.22 fremgår en oversigt over lønmodtageres svar på de 4 spørgsmål om relationer til nærmeste
kollegaer. Det fremgår af tabellen, at 77,6 pct. af lønmodtagere svarer, at de i meget høj grad eller i høj grad
er gode til at samarbejde, når det opstår problemer, og at 62,0 pct. svarer, at der i meget høj grad eller i høj
grad er enighed om hvad der er de vigtigste arbejdsopgaver.
Tabel 3.22
Andel af lønmodtagere, der svarer, at de i meget høj grad eller i høj grad har gode relationer til
nærmeste kollegaer fordelt på 4 spørgsmål
Relationer til nærmeste kollegaer
Hjælper kollegaer, der har for meget at lave
Gode til at samarbejde
Enighed om de vigtigste arbejdsopgaver
Følelse af sammenhold og samhørighed
Andel (pct.)
65,8
77,6
62,0
67,9
Anm.: Respondenter, der svarer ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Derudover indgår heller ikke 669
respondenter, som har svaret at de ikke har kollegaer.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
Figur 3.6 viser svarfordelingen på de 4 spørgsmål i NOA-L om relationer til nærmeste kollegaer:
Hjælper I kollegaer, der har for meget at lave, der, hvor du arbejder?
Er du og dine kollegaer gode til at samarbejde, når der opstår problemer, der kræver fælles løsninger?
Er du og dine kollegaer enige om, hvad der er det vigtigste i jeres arbejdsopgaver?
Er der en følelse af sammenhold og samhørighed bland dig og dine kollegaer?
I forbindelse med det første spørgsmål var det muligt at angive, at man ingen kollegaer har, og hvis det var
tilfældet har lønmodtagere ikke skulle besvare spørgsmålene.
Det fremgår fx af figuren, at 24,3 pct. af lønmodtagere svarer, at man i meget høj grad hjælper kollegaer, når
der er for meget at lave, mens 2,6 pct. svarer i meget lav grad.
50
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0052.png
Figur 3.6
Svarfordeling på spørgsmål om relationer til nærmeste kollegaer (pct.)
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Hjælper kollegaer, der har for meget
at lave
Gode til at samarbejde
Enighed om de vigtigste
arbejdsopgaver
Følelse af sammenhold og
samhørighed
2,6
4,6
0,8
2,9
27,0
24,3
18,7
4,7
27,7
15,5
1,2
2,1
5,8
49,8
41,5
32,1
24,1
25,0
46,5
42,9
1. I meget lav grad
2. I lav grad
3. Delvist
4. I høj grad
5. I meget høj grad
Anm.: N = 27.073. Respondenter, der svarer ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Derudover indgår heller ikke 669
respondenter, som har svaret at de ikke har kollegaer.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
Tabel 3.23 viser, for hver af de 4 spørgsmål om relationer til nærmeste kollegaer, de 7 branchegrupper med
henholdsvis den største og mindste andel af lønmodtagere, som rapporterer meget høj grad eller høj grad af
gode relationer til kollegaer.
Eksempelvis fremgår det af tabellen, at den højeste andel af lønmodtagere, der rapporterer, at man i meget
høj grad eller i høj grad hjælper kollegaer, når der er for meget at lave, ses i branchegrupperne restauranter
og barer (81,9 pct.) og hotel og camping (77,1 pct.). Den laveste andel ses i branchegrupperne universiteter
og forskning (52,5 pct.) og transport af passagerer (52,9 pct.).
I bilagsfigurerne B.2.6 – B.2.9 vises andelene for samtlige 38 branchegrupper.
51
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0053.png
Tabel 3.23
Andel af lønmodtagere, der svarer, at de i meget høj grad eller i høj grad har gode relationer til
nærmeste kollegaer fordelt på 4 spørgsmål samt branchegrupper (top 7 og bund 7)
Branchegrupper
Hjælper kollegaer, der har for
meget at lave
Top 7
28 Restauranter og barer
25 Hotel og camping
18 Landbrug, skovbrug og fiskeri
24 Frisører og anden personlig pleje
3 Færdiggørelse af byggeri
8 Installation og reparation af maskiner og udstyr
34 Læger, tandlæger og dyrlæger
Bund 7
22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
35 Undervisning
17.1 Offentlig administration og arbejdsformidling
19 Slagterier
23 Vand, kloak og affald
30 Transport af passagerer
36 Universiteter og forskning
Total
Gode til at samarbejde
Top 7
16 IT og telekommunikation
28 Restauranter og barer
25 Hotel og camping
2 Opførelse og nedrivning af byggeri
17.2 Finansiering og forsikring
9 Kemi og medicin
3 Færdiggørelse af byggeri
Bund 7
32 Døgninstitutioner og hjemmepleje
36 Universiteter og forskning
29 Transport af gods
27 Rengøring
23 Vand, kloak og affald
30 Transport af passagerer
19 Slagterier
Total
Enighed om de vigtigste
arbejdsopgaver
Top 7
28 Restauranter og barer
24 Frisører og anden personlig pleje
25 Hotel og camping
2 Opførelse og nedrivning af byggeri
3 Færdiggørelse af byggeri
8 Installation og reparation af maskiner og udstyr
9 Kemi og medicin
Bund 7
22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
35 Undervisning
32 Døgninstitutioner og hjemmepleje
23 Vand, kloak og affald
36 Universiteter og forskning
17.1 Offentlig administration og arbejdsformidling
19 Slagterier
Total
Andel (pct.)
81,9
77,1
74,1
73,2
72,4
71,7
70,8
61,6
59,4
58,0
57,7
56,3
52,9
52,5
65,8
85,6
84,8
83,1
82,1
82,1
82,0
81,8
74,1
73,6
71,4
70,9
70,4
69,6
64,9
77,6
74,6
72,7
71,3
70,0
68,4
67,3
67,2
59,2
58,1
57,4
57,2
56,8
56,4
54,4
62,0
52
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0054.png
Følelse af sammenhold og
samhørighed
Top 7
24 Frisører og anden personlig pleje
28 Restauranter og barer
34 Læger, tandlæger og dyrlæger
26 Kultur og sport
25 Hotel og camping
16 IT og telekommunikation
21 Politi, beredskab og fængsler
78,6
76,0
74,9
74,0
73,7
73,4
73,1
62,7
61,9
61,6
61,0
60,1
57,3
54,5
67,9
Bund 7
30 Transport af passagerer
27 Rengøring
32 Døgninstitutioner og hjemmepleje
29 Transport af gods
14 Træ og møbler
23 Vand, kloak og affald
19 Slagterier
Total
Anm.: Respondenter, der svarer ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Derudover indgår heller ikke 669 respondenter,
som har svaret at de ikke har kollegaer. Arbejdstilsynets gruppering af arbejdsstedets branche (DB07-klassifikation) i 38 branchegrupper.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
Tabel 3.24 viser, for hver af de 4 spørgsmål om relationer til nærmeste kollegaer, de 7 jobgrupper med
henholdsvis den største og mindste andel af lønmodtagere, som rapporterer meget høj grad eller høj grad af
gode relationer til kollegaer.
Eksempelvis fremgår det af tabellen, at den højeste andel af lønmodtagere der rapporterer, at man i meget høj
grad eller i høj grad hjælper kollegaer, når der er for meget at lave, ses i jobgrupperne køkkenmedhjælpere
(79,7 pct.), kokke og tjenere (79,1 pct.), sygeplejersker (78,8 pct.) og slagtere, bagere og fiskehandlere (78,1
pct.). Den laveste andel ses i jobgruppen dagplejere og børneomsorgsbeskæftigede (41,2 pct.).
53
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0055.png
Tabel 3. 24
Andel af lønmodtagere, der svarer, at de i meget høj grad eller i høj grad har gode relationer til
nærmeste kollegaer, fordelt på 4 spørgsmål samt jobgrupper (top 7 og bund 7)
Jobgrupper
Hjælper kollegaer, der har for
meget at lave
Top 7
960 Køkkenmedhjælpere
480 Kokke og tjenere
70 Sygeplejersker
740 Slagtere, bagere og fiskehandlere
80 Farmaceuter, tandlæger og dyrlæger
560 Pædagogmedhjælpere
490 Frisører og kosmetologer
Bund 7
510 Servicefag i øvrigt
110 Undervisere og forskere ved universiteter
250 Journalister
820 Bus- og taxachauffører, lokoførere m.fl.
230 Psykologer
130 Gymnasielærere
550 Dagplejere og børneomsorgsbeskæftigede
Total
Gode til at samarbejde
Top 7
470 Passagerservicemedarbejdere
720 Elektrikere
190 IT-konsulenter
70 Sygeplejersker
310 Farmakonomer og bioanalytikere
610 Politi og fængselsbetjente
700 Mekanikere
Bund 7
790 Nærings- og nydelsesmiddelindustrimedarbejdere
130 Gymnasielærere
280 Tekniske tegnere
160 Specialundervisere
460 Bude og kurerer
550 Dagplejere og børneomsorgsbeskæftigede
820 Bus- og taxachauffører, lokoførere m.fl.
Total
Enighed om de vigtigste
arbejdsopgaver
Top 7
540 Kasseassistenter
470 Passagerservicemedarbejdere
490 Frisører og kosmetologer
600 Brandmænd, reddere og sikkerhedsvagter
720 Elektrikere
960 Køkkenmedhjælpere
880 Rengøringsassistenter
Bund 7
160 Specialundervisere
630 Gartnere og landmænd
200 Jurister
510 Servicefag i øvrigt
380 Told- og skattemedarbejdere
80 Farmaceuter, tandlæger og dyrlæger
280 Tekniske tegnere
Total
Andel (pct.)
79,7
79,1
78,8
78,1
76,3
76,2
74,0
46,7
46,6
46,4
44,9
44,9
44,4
41,2
65,8
91,9
86,9
85,6
84,6
84,6
83,8
83,6
65,9
64,6
63,8
62,2
58,8
57,8
55,3
77,6
81,4
76,0
74,2
73,5
73,0
69,8
68,2
51,4
51,4
50,6
50,5
49,6
48,3
45,2
62,0
54
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0056.png
Følelse af sammenhold og
samhørighed
Top 7
470 Passagerservicemedarbejdere
30 Naturvidenskabelige akademikere
610 Politi og fængselsbetjente
540 Kasseassistenter
490 Frisører og kosmetologer
430 Kundeinformationsarbejdere
20 Ledere
81,6
80,2
79,5
79,3
78,0
75,8
75,6
57,8
57,0
55,7
55,7
51,6
51,3
50,5
67,9
Bund 7
550 Dagplejere og børneomsorgsbeskæftigede
750 Maskinoperatører m.fl.
170 Specialpædagoger
840 Lastbilchauffører
460 Bude og kurerer
790 Nærings- og nydelsesmiddelindustrimedarbejdere
820 Bus- og taxachauffører, lokoførere m.fl.
Total
Anm.: Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Derudover indgår heller ikke 669
respondenter, som har svaret at de ikke har kollegaer. Lønmodtagerens arbejdsfunktion er inddelt i 75 jobgrupper kategoriseret efter Danmarks
Statistiks Fagklassifikation DISCO-08. Der vises ikke jobgrupper med mindre end 5 respondenter og resultaterne i en jobgruppe kan være behæftet
med relativ stor usikkerhed pga. få respondenter.
Kilde:
Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
Tabel 3.25 viser, for hver af de 4 spørgsmål om relationer til nærmeste kollegaer, andelen af henholdsvis
mænd og kvinder, der rapporterer meget høj grad eller høj grad gode relationer, tabel 3.26 viser tilsvarende
fordelingen på aldersgrupper.
Af tabellerne fremgår det fx, at der ikke er forskel mellem mænd og kvinder i andelen der rapporterer, at man
i meget høj grad eller i høj grad hjælper kollegaer, når der opstår problemer. Opdelt på alder, ses den højeste
andel blandt de 15-24-årige (72,4 pct.).
55
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0057.png
Tabel 3.25
Andel af lønmodtagere, der svarer, at de i meget høj grad eller i høj grad har relationer til
nærmeste kollegaer fordelt på 4 spørgsmål samt køn
Køn
Hjælper kollegaer, der har for meget at lave
Mænd
Kvinder
Total
Gode til at samarbejde
Mænd
Kvinder
Total
Enighed om de vigtigste arbejdsopgaver
Mænd
Kvinder
Total
Følelse af sammenhold og samhørighed
Mænd
Kvinder
Total
Andel (pct.)
65,8
65,8
65,8
78,8
76,2
77,6
63,2
60,6
62,0
67,9
67,8
67,9
Anm.: Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Derudover indgår heller ikke 669
respondenter, som har svaret at de ikke har kollegaer.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
56
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0058.png
Tabel 3.26
Andel af lønmodtagere, der svarer, at de i meget høj grad eller i høj grad har relationer til nærmeste
kollegaer fordelt på 4 spørgsmål samt alder
Alder
Hjælper kollegaer, der har for meget at lave
15-24 år
25- 34 år
35-44 år
45-54 år
55-64 år
65-69 år
Total
Gode til at samarbejde
15-24 år
25-34 år
35-44 år
45-54 år
55-64 år
65-69 år
Total
Enighed om de vigtigste arbejdsopgaver
15-24 år
25- 34 år
35-44 år
45-54 år
55-64 år
65-69 år
Total
Følelse af sammenhold og samhørighed
15-24 år
25- 34 år
35-44 år
45-54 år
55-64 år
65-69 år
Total
Andel (pct.)
72,4
67,6
65,0
64,2
64,0
68,8
65,8
82,8
80,5
77,9
76,3
73,7
79,3
77,6
71,6
61,9
60,4
60,4
61,1
67,8
62,0
73,5
69,4
68,2
65,8
65,6
75,4
67,9
Anm.: Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Derudover indgår heller ikke 669
respondenter, som har svaret at de ikke har kollegaer.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
57
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0059.png
Retfærdighed
I NOA-L er lønmodtagere blevet stillet 4 spørgsmål om retfærdighed. Spørgsmålene belyser retfærdighed i
forbindelse med konfliktløsning, respekt fra ledelsen, retfærdig behandling fra ledelsen, samt hvorvidt man
kan få en klar begrundelse, når der træffes væsentlige beslutninger på arbejdspladsen.
Tabel 3.27 viser andelen, der har svaret i meget høj grad eller i høj grad på de 4 spørgsmål om retfærdighed.
Det fremgår fx af tabellen, at 51,3 pct. har svaret, at konflikter i meget høj grad eller i høj grad bliver løst på
en retfærdig måde, og at 67,7 pct. i meget høj grad eller i høj grad behandles retfærdigt af ledelsen.
Tabel 3.27
Andel af lønmodtagere, der svarer, at de i meget høj grad eller i høj grad oplever retfærdighed på
arbejdspladsen fordelt på 4 spørgsmål
Retfærdighed
Retfærdig konfliktløsning
Respekteres af ledelsen
Behandles retfærdigt af ledelsen
Klar begrundelse af væsentlige ændringer
Andel (pct.)
51,3
71,3
67,7
49,6
Anm.: Respondenter, der svarer ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Derudover indgår heller ikke 2.549
respondenter, som har svaret, at de ikke har oplevet konflikter på deres arbejdsplads på spørgsmålet om retfærdig konfliktløsning. På spørgsmålene
vedrørende ledelse har henholdsvis 216 og 226 svaret, at de ikke har nogen leder, mens 642 har svaret ’ikke relevant’ på spørgsmålet om klar
begrundelse for ændringer, som ikke indgår i de respektive procentberegninger.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
Figur 3.7 viser svarfordelingen på de 4 spørgsmål i NOA-L om retfærdighed:
Bliver konflikter løst på en retfærdig måde?
Bliver du respekteret af ledelsen på din arbejdsplads?
Bliver du behandlet retfærdigt af ledelsen på din arbejdsplads?
Kan man få en klar begrundelse, når der træffes væsentlige beslutninger på din arbejdsplads?
Det fremgår fx, at 11,3 pct. af lønmodtagere har svaret, at konflikter i meget høj grad bliver løst på en
retfærdig måde, mens 4,2 pct. svarer i meget lav grad.
På spørgsmålet om konflikter på arbejdet, har det været muligt at svare, at man ikke har oplevet konflikter på
arbejdspladsen eller at spørgsmålet af andre årsager ikke er relevant, og disse svar indgår ikke
procentberegningerne. På de 2 spørgsmål vedr. ledelse har det været muligt at svare, at man ingen leder har,
og disse svar indgår ikke i procentberegningerne for disse 2 spørgsmål.
58
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0060.png
Figur 3.7
Svarfordeling på spørgsmål om retfærdighed (pct.)
100
90
80
70
60
50
40
30
21,4
23,8
23,8
21,8
12,1
2,9
4,3
3,2
5,3
8,9
4,7
40,1
36,6
47,5
46,0
36,7 37,5
20
11,3
10
0
7,9
4,2
Retfærdig konfliktløsning
Respekteres af ledelsen
Behandles retfærdigt af ledelsen
Klar begrundelse af væsentlige
ændringer
1. I meget lav grad
2. I lav grad
3. Delvist
4. I høj grad
5. I meget høj grad
Anm.: N = 25.171. Respondenter, der svarer ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Derudover indgår heller ikke 2.549
respondenter, som har svaret, at de ikke har oplevet konflikter på deres arbejdsplads på spørgsmålet om retfærdig konfliktløsning. På spørgsmålene
vedrørende ledelse har henholdsvis 216 og 226 svaret, at de ikke har nogen leder, mens 642 har svaret ’ikke relevant’ på spørgsmålet om klar
begrundelse for ændringer, som ikke indgår i de respektive procentberegninger.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’
Tabel 3.28 viser, for hver af de 4 spørgsmål om retfærdighed, de 7 branchegrupper med henholdsvis den
største og mindste andel af lønmodtagere, som rapporterer meget høj grad eller høj grad af retfærdighed.
Eksempelvis fremgår det af tabellen, den højeste andel af lønmodtagere der rapporterer, at konflikter i meget
høj grad eller i høj grad bliver løst på en retfærdig måde ses i branchegruppen IT og telekommunikation
(66,7 pct.). Den laveste andel ses i branchegrupperne slagterier (40,1 pct.) og hospitaler (40,6 pct.).
I bilagsfigurerne B.2.10 – B.2.13 vises andelene for samtlige 38 branchegrupper.
59
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0061.png
Tabel 3.28
Andel af lønmodtagere, der svarer, at de i meget høj grad eller i høj grad oplever retfærdighed på
arbejdspladsen, fordelt på 4 spørgsmål samt branchegrupper (top 7 og bund 7)
Branchegrupper
Retfærdig konfliktløsning
Top 7
16 IT og telekommunikation
25 Hotel og camping
28 Restauranter og barer
24 Frisører og anden personlig pleje
17.2 Finansiering og forsikring
15 Film, presse og bøger
3 Færdiggørelse af byggeri
Bund 7
14 Træ og møbler
32 Døgninstitutioner og hjemmepleje
23 Vand, kloak og affald
30 Transport af passagerer
12 Tekstil og papir
33 Hospitaler
19 Slagterier
Total
Respekteres af ledelsen
Top 7
34 Læger, tandlæger og dyrlæger
16 IT og telekommunikation
24 Frisører og anden personlig pleje
15 Film, presse og bøger
22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
9 Kemi og medicin
31 Daginstitutioner
Bund 7
10 Metal og maskiner
20 Nærings- og nydelsesmidler
23 Vand, kloak og affald
13 Transportmidler
12 Tekstil og papir
30 Transport af passagerer
19 Slagterier
Total
Behandles retfærdigt af
ledelsen
Top 7
9 Kemi og medicin
16 IT og telekommunikation
24 Frisører og anden personlig pleje
34 Læger, tandlæger og dyrlæger
25 Hotel og camping
17.2 Finansiering og forsikring
3 Færdiggørelse af byggeri
Bund 7
21 Politi, beredskab og fængsler
11 Plast, glas og beton
13 Transportmidler
12 Tekstil og papir
30 Transport af passagerer
23 Vand, kloak og affald
19 Slagterier
Total
Andel (pct.)
66,7
63,2
62,2
60,2
59,0
58,5
57,6
45,0
42,4
42,2
42,2
41,2
40,6
40,1
51,3
78,0
77,4
77,0
76,2
75,8
75,2
75,1
65,1
65,1
63,2
62,6
62,3
60,6
57,1
71,3
74,4
74,4
73,6
73,4
72,8
72,6
72,2
61,4
60,9
60,3
59,4
57,9
57,0
55,6
67,7
60
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0062.png
Klar begrundelse af væsentlige
ændringer
Top 7
24 Frisører og anden personlig pleje
28 Restauranter og barer
18 Landbrug, skovbrug og fiskeri
25 Hotel og camping
16 IT og telekommunikation
3 Færdiggørelse af byggeri
4 Butikker
65,8
64,2
61,0
58,2
57,7
57,3
54,8
42,0
41,5
41,2
39,9
39,8
39,0
35,5
49,6
Bund 7
20 Nærings- og nydelsesmidler
10 Metal og maskiner
12 Tekstil og papir
33 Hospitaler
19 Slagterier
30 Transport af passagerer
21 Politi, beredskab og fængsler
Total
Anm.: Respondenter, der svarer ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Derudover indgår heller ikke 2.549
respondenter, som har svaret, at de ikke har oplevet konflikter på deres arbejdsplads på spørgsmålet om retfærdig konfliktløsning. På spørgsmålene
vedrørende ledelse har henholdsvis 216 og 226 svaret, at de ikke har nogen leder, mens 642 har svaret ’ikke relevant’ på spørgsmålet om klar
begrundelse for ændringer, som ikke indgår i de respektive procentberegninger.
Arbejdstilsynets gruppering af arbejdsstedets branche (DB07-klassifikation) i 38 branchegrupper.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
Tabel 3.29 viser, for hver af de 4 spørgsmål om retfærdighed, de 7 jobgrupper med henholdsvis den største
og mindste andel af lønmodtagere, som rapporterer meget høj grad eller høj grad af retfærdighed.
Eksempelvis fremgår det af tabellen, den højeste andel af lønmodtagere der rapporterer, at konflikter i meget
høj grad eller i høj grad bliver løst på en retfærdig måde ses i jobgrupperne kasseassistenter (70,6 pct.) og
ledere (69,4 pct.). Den laveste andel ses i jobgrupperne undervisere ved erhvervsskoler (33,0 pct.) og bus- og
taxachauffører, lokoførere m.fl. (33,6 pct.).
61
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0063.png
Tabel 3.29
Andel af lønmodtagere, der svarer, at de i meget høj grad eller i høj grad oplever retfærdighed på
arbejdspladsen, fordelt på 4 spørgsmål samt jobgrupper (top 7 og bund 7)
Jobgrupper
Retfærdig konfliktløsning
Top 7
540 Kasseassistenter
20 Ledere
190 IT-konsulenter
Uoplyst jobgruppe
460 Bude og kurerer
400 IT-teknikere
40 Ingeniører og arkitekter
Bund 7
790 Nærings- og nydelsesmiddelindustrimedarbejdere
320 Klinikassistenter, sundhed
310 Farmakonomer og bioanalytikere
260 Laboranter
240 Socialrådgivere
820 Bus- og taxachauffører, lokoførere m.fl.
120 Undervisere ved erhvervsskoler
Total
Respekteres af ledelsen
Top 7
5 Ikke specificeret
20 Ledere
80 Farmaceuter, tandlæger og dyrlæger
90 Fysio- og ergoterapeuter
190 IT-konsulenter
30 Naturvidenskabelige akademikere
220 Samfundsvidenskabelige akademikere
Bund 7
810 Montører
970 Manuelt arbejde (uspecificeret)
610 Politi og fængselsbetjente
820 Bus- og taxachauffører, lokoførere m.fl.
790 Nærings- og nydelsesmiddelindustrimedarbejdere
940 Produktionsmedarbejdere
470 Passagerservicemedarbejdere
Total
Behandles retfærdigt af
ledelsen
Top 7
5 Ikke specificeret
20 Ledere
190 IT-konsulenter
220 Samfundsvidenskabelige akademikere
90 Fysio- og ergoterapeuter
540 Kasseassistenter
330 Regnskabsmedarbejdere
Bund 7
820 Bus- og taxachauffører, lokoførere m.fl.
950 Lager- og transportarbejdere
120 Undervisere ved erhvervsskoler
610 Politi og fængselsbetjente
940 Produktionsmedarbejdere
790 Nærings- og nydelsesmiddelindustrimedarbejdere
470 Passagerservicemedarbejdere
Total
Andel (pct.)
70,6
69,4
66,7
61,9
61,5
61,1
61,1
37,4
37,2
36,9
36,4
35,3
33,6
33,0
51,3
87,6
85,4
84,7
82,5
79,1
79,1
78,3
56,6
56,2
55,7
55,5
52,8
52,2
36,7
71,3
84,5
79,7
77,2
76,6
76,6
75,9
75,1
55,3
54,4
51,2
50,2
49,4
48,6
33,4
67,7
62
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0064.png
Klar begrundelse af væsentlige
ændringer
Top 7
20 Ledere
540 Kasseassistenter
Uoplyst jobgruppe
960 Køkkenmedhjælpere
560 Pædagogmedhjælpere
740 Slagtere, bagere og fiskehandlere
190 IT-konsulenter
70,1
68,0
61,2
59,9
59,5
59,0
57,3
36,4
36,1
35,3
33,9
29,6
24,2
19,6
49,6
Bund 7
260 Laboranter
820 Bus- og taxachauffører, lokoførere m.fl.
710 Præcisionshåndværkere
790 Nærings- og nydelsesmiddelindustrimedarbejdere
940 Produktionsmedarbejdere
610 Politi og fængselsbetjente
470 Passagerservicemedarbejdere
Total
Anm.: Respondenter, der svarer ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Derudover indgår heller ikke 2.549
respondenter, som har svaret, at de ikke har oplevet konflikter på deres arbejdsplads på spørgsmålet om retfærdig konfliktløsning. På spørgsmålene
vedrørende ledelse har henholdsvis 216 og 226 svaret, at de ikke har nogen leder, mens 642 har svaret ’ikke relevant’ på spørgsmålet om klar
begrundelse for ændringer, som ikke indgår i de respektive procentberegninger.
Lønmodtagerens arbejdsfunktion er inddelt i 75 jobgrupper kategoriseret efter Danmarks Statistiks Fagklassifikation DISCO-08. Der vises ikke
jobgrupper med mindre end 5 respondenter og resultaterne i en jobgruppe kan være behæftet med relativ stor usikkerhed pga. få respondenter.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
Tabel 3.30 viser, for hver af de 4 spørgsmål om retfærdighed, andelen af henholdsvis mænd og kvinder, der
rapporterer meget høj grad eller høj grad af retfærdighed, og tabel 3.31 viser tilsvarende fordelingen på
aldersgrupper.
Af tabellerne fremgår det fx, at flere mænd (54,7 pct.) end kvinder (47,6 pct.) svarer, at konflikter i meget
høj grad eller i høj grad bliver løst på en retfærdig måde. Opdelt på alder ses den højeste andel blandt 15-24-
årige (61,8 pct.).
Tabel 3.30
Andel af lønmodtagere, der svarer, at de i meget høj grad eller i høj grad oplever retfærdighed på
arbejdspladsen, fordelt på 4 spørgsmål samt køn
Køn
Retfærdig konfliktløsning
Mænd
Kvinder
Total
Respekteres af ledelsen
Mænd
Kvinder
Total
Behandles retfærdigt af ledelsen
Mænd
Kvinder
Total
Klar begrundelse af væsentlige ændringer
Mænd
Kvinder
Total
Andel (pct.)
54,7
47,6
51,3
71,7
71,0
71,3
68,3
67,1
67,7
51,4
47,7
49,6
Anm.: Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Derudover indgår heller ikke 2.549
respondenter, som har svaret, at de ikke har oplevet konflikter på deres arbejdsplads på spørgsmålet om retfærdig konfliktløsning. På
spørgsmålene vedrørende ledelse har henholdsvis 216 og 226 svaret, at de ikke har nogen leder, mens 642 har svaret ’ikke relevant’ på spørgsmålet
om klar begrundelse for ændringer, som ikke indgår i de respektive procentberegninger.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
63
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0065.png
Tabel 3.31
Andel af lønmodtagere, der svarer, at de i meget høj grad eller i høj grad oplever retfærdighed på
arbejdspladsen fordelt på 4 spørgsmål samt alder
Alder
Retfærdig konfliktløsning
15-24 år
25- 34 år
35-44 år
45-54 år
55-64 år
65-69 år
Total
Respekteres af ledelsen
15-24 år
25-34 år
35-44 år
45-54 år
55-64 år
65-69 år
Total
Behandles retfærdigt af ledelsen
15-24 år
25- 34 år
35-44 år
45-54 år
55-64 år
65-69 år
Total
Klar begrundelse af væsentlige ændringer
15-24 år
25- 34 år
35-44 år
45-54 år
55-64 år
65-69 år
Total
Andel (pct.)
61,8
54,7
51,6
49,8
45,7
53,1
51,3
73,3
72,0
70,9
70,5
70,6
78,9
71,3
73,1
69,4
66,9
66,1
65,8
77,1
67,7
59,6
49,6
47,6
49,3
47,7
57,3
49,6
Anm.: Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Derudover indgår heller ikke 2.549
respondenter, som har svaret, at de ikke har oplevet konflikter på deres arbejdsplads på spørgsmålet om retfærdig konfliktløsning. På spørgsmålene
vedrørende ledelse har henholdsvis 216 og 226 svaret, at de ikke har nogen leder, mens 642 har svaret ’ikke relevant’ på spørgsmålet om klar
begrundelse for ændringer, som ikke indgår i de respektive procentberegninger.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
64
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0066.png
Inddragelse af medarbejdere
Af figur 3.8 fremgår svarfordelingen på det ene spørgsmål om inddragelse af medarbejdere i NOA-L: ’Er
medarbejdere og ledere gode til at samarbejde om at forbedre arbejdsgangene?
Lønmodtagere som har
angivet, at de ingen leder har, har ikke besvaret spørgsmålet.
Det fremgår af figuren, at 15,7 pct. af lønmodtagere svarer, at medarbejdere og ledere i meget høj grad er
gode til at samarbejde om at forbedre arbejdsgange, mens 7,1 pct. svarer i meget lav grad.
Figur 3.8
Svarfordeling på spørgsmål om samarbejde mellem medarbejdere og ledere (pct.)
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
1. I meget lav grad
2. I lav grad
3. Delvist
4. I høj grad
5. I meget høj grad
Anm.: N = 27.682. Respondenter, der svarer ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Derudover indgår heller ikke 220
respondenter, som har svaret at de ikke har en leder.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’..
33,4
34,2
15,7
7,1
9,6
Samlet set har 49,9 pct. af lønmodtagere svaret, at medarbejdere og ledere i meget høj grad eller i høj grad er
gode til at samarbejde.
Tabel 3.32 viser de 7 branchegrupper med henholdsvis den største og mindste andel af lønmodtagere, som
svarer, at medarbejdere og ledere i meget høj grad eller i høj grad er gode til at samarbejde. Den højeste
andel ses i branchegruppen restauranter og barer (64,5 pct.), mens den laveste andel ses i branchegruppen
transport af passagerer (38,5 pct.).
I bilagsfigur B.2.14 vises andelene for samtlige 38 branchegrupper.
Tabel 3.33 viser de 7 jobgrupper med henholdsvis den største og mindste andel af lønmodtagere, som svarer
rapporterer, at medarbejdere og ledere i meget høj grad eller i høj grad er gode til at samarbejde. Den højeste
andel ses i jobgruppen ledere (69,3 pct.), men den laveste andel ses i jobgruppen
passagerservicemedarbejdere (21,8 pct.).
65
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0067.png
Tabel 3.32
Andel af lønmodtagere, der svarer, at medarbejdere og ledere i meget høj grad eller i høj grad er
gode til at samarbejde, fordelt på branchegrupper (top 7 og bund 7)
Branchegrupper
Top 7
28 Restauranter og barer
24 Frisører og anden personlig pleje
9 Kemi og medicin
18 Landbrug, skovbrug og fiskeri
16 IT og telekommunikation
25 Hotel og camping
17.2 Finansiering og forsikring
Bund 7
23 Vand, kloak og affald
10 Metal og maskiner
32 Døgninstitutioner og hjemmepleje
33 Hospitaler
12 Tekstil og papir
19 Slagterier
30 Transport af passagerer
Total
Andel (pct.)
64,5
62,2
60,4
58,2
57,2
56,2
56,0
42,9
42,2
41,9
41,0
40,4
39,8
38,5
49,9
Anm.: Respondenter, der svarer ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Derudover indgår heller ikke 220
respondenter, som har svaret at de ikke har en leder. Arbejdstilsynets gruppering af arbejdsstedets branche (DB07-klassifikation) i 38
branchegrupper.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
Tabel 3.33
Andel af lønmodtagere, der svarer, at medarbejdere og ledere i meget høj grad eller i høj grad er
gode til at samarbejde, fordelt på jobgrupper (top 7 og bund 7)
Jobgrupper
Top 7
20 Ledere
740 Slagtere, bagere og fiskehandlere
540 Kasseassistenter
30 Naturvidenskabelige akademikere
Uoplyst jobgruppe
560 Pædagogmedhjælpere
190 IT-konsulenter
Bund 7
790 Nærings- og nydelsesmiddelindustrimedarbejdere
610 Politi og fængselsbetjente
710 Præcisionshåndværkere
320 Klinikassistenter, sundhed
820 Bus- og taxachauffører, lokoførere m.fl.
120 Undervisere ved erhvervsskoler
470 Passagerservicemedarbejdere
Total
Andel (pct.)
69,3
67,1
63,3
62,1
60,6
60,0
58,4
35,1
34,4
32,7
32,5
31,8
27,5
21,8
49,9
Anm.: Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Derudover indgår heller ikke 220
respondenter, som har svaret at de ikke har en leder.
Lønmodtagerens arbejdsfunktion er inddelt i 75 jobgrupper kategoriseret efter Danmarks Statistiks Fagklassifikation DISCO-08. Der vises ikke
jobgrupper med mindre end 5 respondenter og resultaterne i en jobgruppe kan være behæftet med relativ stor usikkerhed pga. få respondenter.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
66
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0068.png
Tabel 3.34 viser andelen af henholdsvis mænd og kvinder samt lønmodtagere i forskellige aldersgrupper, der
svarer, at medarbejdere og ledere i meget høj grad eller i høj grad er gode til at samarbejde. Mænd svarer
oftere end kvinder, at medarbejdere og ledere i meget høj grad eller i høj grad er gode til at samarbejde.
Blandt aldersgrupper ses den højeste andel i gruppen af 15-24-årige og i gruppen på 65-69 år.
Tabel 3.34
Andel af lønmodtagere, der svarer, at medarbejdere og ledere i meget høj grad eller i høj grad er
gode til at samarbejde, fordelt på køn og alder
Andel (pct.)
Køn
Mænd
Kvinder
Total
Alder
15-24 år
25- 34 år
35-44 år
45-54 år
55-64 år
65-69 år
Total
58,7
50,6
49,6
48,3
47,1
56,5
49,9
51,8
47,7
49,9
Anm.: Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Derudover indgår heller ikke 220
respondenter, som har svaret at de ikke har en leder.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
67
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0069.png
Anerkendelse
I NOA-L er lønmodtagere blevet stillet 2 spørgsmål om anerkendelse, det vil sige om arbejdsindsatsen bliver
anerkendt og påskønnet og om der er gode fremtidsmuligheder i jobbet.
Tabel 3.35 fremgår en oversigt over lønmodtageres svar på de 2 spørgsmål om anerkendelse. Samlet set
rapporterer 52,0 pct. af lønmodtagere at deres arbejdsindsats i meget høj grad eller høj grad bliver anerkendt
og påskønnet og 45,3 pct. at de i meget høj grad eller i høj grad har gode fremtidsmuligheder i jobbet.
Tabel 3.35
Andel af lønmodtagere, der svarer, at de i meget høj grad eller i høj grad bliver anerkendt på
arbejdspladsen fordelt på 2 spørgsmål
Anerkendelse
Arbejdsindsats anerkendes og påskønnes
Gode fremtidsmuligheder
Anm.: Respondenter, der svarer ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
Andel (pct.)
52,0
45,3
Figur 3.9 viser svarfordelingen på de 2 spørgsmål om anerkendelse:
Bliver din arbejdsindsats anerkendt og påskønnet på din arbejdsplads?
Har du gode fremtidsmuligheder i dit job?
Det fremgår fx af figuren, at 14,8 pct. svarer, at deres arbejdsindsats i meget høj grad bliver anerkendt og
påskønnet, mens 4,7 pct. svarer i meget lav grad.
Figur 3.9
Svarfordeling på spørgsmål om anerkendelse (pct.)
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Arbejdsindsats anerkendes og påskønnes
Gode fremtidsmuligheder
4,7
11,1
14,8
7,6
14,1
13,8
37,3
32,1
33,0
31,5
1. I meget lav grad
2. I lav grad
3. Delvist
4. I høj grad
5. I meget høj grad
Anm.: N = 27.906. Respondenter, der svarer ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
68
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0070.png
Tabel 3.36 viser de 7 branchegrupper med henholdsvis den største og mindste andel af lønmodtagere, som
rapporterer, at de i meget høj grad eller i høj grad bliver anerkendt på arbejdspladsen fordelt på de 2
spørgsmål.
Eksempelvis fremgår det, at den højeste andel af lønmodtagere, der rapporterer, at deres arbejdsindsat i
meget høj grad eller i høj grad bliver anerkendt og påskønnet, ses i branchegrupperne frisører og anden
personlig pleje (65,8 pct.). Den laveste andel ses i branchegrupper slagterier (37,5 pct.).
I bilagsfigurerne B.2.15 – B.2.16 vises andelene for samtlige 38 branchegrupper.
Tabel 3.36
Andel af lønmodtagere, der svarer, at de i meget høj grad eller i høj grad bliver anerkendt på
arbejdspladsen, fordelt på 2 spørgsmål samt branchegrupper (top 7 og bund 7)
Branchegrupper
Arbejdsindsats anerkendes og
påskønnes
Top 7
24 Frisører og anden personlig pleje
15 Film, presse og bøger
9 Kemi og medicin
22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
16 IT og telekommunikation
28 Restauranter og barer
25 Hotel og camping
Bund 7
33 Hospitaler
20 Nærings- og nydelsesmidler
21 Politi, beredskab og fængsler
10 Metal og maskiner
12 Tekstil og papir
30 Transport af passagerer
19 Slagterier
Total
Gode fremtidsmuligheder
Top 7
9 Kemi og medicin
16 IT og telekommunikation
3 Færdiggørelse af byggeri
24 Frisører og anden personlig pleje
17.2 Finansiering og forsikring
7 Energi og råstoffer
17.3 Øvrig privat kontor og foreninger
Bund 7
14 Træ og møbler
26 Kultur og sport
31 Daginstitutioner
12 Tekstil og papir
30 Transport af passagerer
19 Slagterier
27 Rengøring
Total
Andel (pct.)
65,8
62,2
61,3
60,5
60,1
58,9
58,2
45,5
44,6
44,3
43,0
42,0
40,4
37,5
52,0
59,9
59,5
57,0
55,7
55,0
53,0
52,7
37,3
36,5
36,2
34,2
32,8
31,9
31,2
45,3
Anm.: Respondenter, der svarer ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Arbejdstilsynets gruppering af arbejdsstedets
branche (DB07-klassifikation) i 38 branchegrupper.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
69
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0071.png
Tabel 3.37 viser de 7 jobgrupper med henholdsvis den største og mindste andel af lønmodtagere, som
rapporterer, at de i meget høj grad eller i høj grad bliver anerkendt på arbejdspladsen fordelt på de 2
spørgsmål.
Eksempelvis fremgår det, at den højeste andel af lønmodtagere, der rapporterer, at deres arbejdsindsat i
meget høj grad eller i høj grad bliver anerkendt og påskønnet, ses i jobgruppen frisører og kosmetologer
(62,9 pct.). Den laveste andel ses i jobgruppen passagerservicemedarbejdere (24,2 pct.).
Tabel 3.37
Andel af lønmodtagere, der svarer, at de i meget høj grad eller i høj grad bliver anerkendt på
arbejdspladsen, fordelt på 2 spørgsmål samt jobgrupper (top 7 og bund 7)
Jobgrupper
Arbejdsindsats anerkendes og
påskønnes
Top 7
5 Ikke specificeret jobgruppe
490 Frisører og kosmetologer
400 IT-teknikere
20 Ledere
Uoplyst jobgruppe
220 Samfundsvidenskabelige akademikere
30 Naturvidenskabelige akademikere
Bund 7
710 Præcisionshåndværkere
940 Produktionsmedarbejdere
610 Politi og fængselsbetjente
820 Bus- og taxachauffører, lokoførere m.fl.
120 Undervisere ved erhvervsskoler
790 Nærings- og nydelsesmiddelindustrimedarbejdere
470 Passagerservicemedarbejdere
Total
Gode fremtidsmuligheder
Top 7
60 Læger
190 IT-konsulenter
720 Elektrikere
80 Farmaceuter, tandlæger og dyrlæger
20 Ledere
5 Uspecificeret
40 Ingeniører og arkitekter
Bund 7
820 Bus- og taxachauffører, lokoførere m.fl.
710 Præcisionshåndværkere
550 Dagplejere og børneomsorgsbeskæftigede
950 Lager- og transportarbejdere
460 Bude og kurerer
940 Produktionsmedarbejdere
470 Passagerservicemedarbejdere
Total
Andel (pct.)
67,6
62,9
62,5
61,8
61,3
61,2
61,2
36,1
35,8
35,7
33,6
33,6
32,0
24,2
52,0
82,3
61,9
59,8
59,5
59,4
57,8
57,1
28,1
26,4
26,0
26,0
23,5
20,8
19,9
45,3
Anm.: Respondenter, der svarer ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Lønmodtagerens arbejdsfunktion er inddelt i
75 jobgrupper kategoriseret efter Danmarks Statistiks Fagklassifikation DISCO-08. Der vises ikke jobgrupper med mindre end 5 respondenter og
resultaterne i en jobgruppe kan være behæftet med relativ stor usikkerhed pga. få respondenter.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
70
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0072.png
Tabel 3.38 viser andelen af mænd og kvinder, der svarer, at de i meget høj grad eller i høj grad bliver
anerkendt på arbejdspladsen fordelt på de 2 spørgsmål. Tabel 3.39 viser tilsvarende fordelingen på
aldersgrupper.
Af tabellerne fremgår det fx, at lidt flere mænd (47,4 pct.) end kvinder (43,0 pct.) rapporterer, at de i meget
høj grad eller i høj grad har gode fremtidsmuligheder i jobbet. Opdelt på alder ses højest andel blandt de 25-
44-årige.
Tabel 3.38
Andel af lønmodtagere, der svarer, at de i meget høj grad eller i høj grad bliver anerkendt på
arbejdspladsen, fordelt på 2 spørgsmål samt køn
Køn
Arbejdsindsats anerkendes og påskønnes
Mænd
Kvinder
Total
Gode fremtidsmuligheder
Mænd
Kvinder
Total
Anm.: Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
Andel (pct.)
52,8
51,1
52,0
47,4
43,0
45,3
Tabel 3.39
Andel af lønmodtagere, der svarer, at de i meget høj grad eller i høj grad bliver anerkendt på
arbejdspladsen fordelt på 2 spørgsmål samt alder
Alder
Arbejdsindsats anerkendes og påskønnes
15-24 år
25- 34 år
35-44 år
45-54 år
55-64 år
65-69 år
Total
Gode fremtidsmuligheder
15-24 år
25-34 år
35-44 år
45-54 år
55-64 år
65-69 år
Total
Anm.: Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtager 2021’.
Andel (pct.)
57,0
52,7
49,9
51,7
50,7
64,3
52,0
43,4
52,2
50,2
44,3
36,8
34,3
45,3
71
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0073.png
3.3 Rolleklarhed og rollekonflikter
I NOA-L er der blevet stillet 2 spørgsmål om rolleklarhed, det vil sige om man får den nødvendige
information og nødvendige vejledning og instruktion for at udføre arbejdet. Endvidere er der stillet et enkelt
spørgsmål om rollekonflikter det vil sige, hvorvidt der bliver stillet modstriden krav i arbejdet.
Rolleklarhed
Af tabel 3.40 fremgår en oversigt over lønmodtageres svar på de 2 spørgsmål om rolleklarhed. Samlet set
rapporterer 73,5 pct. af lønmodtagere, at de altid eller ofte får den nødvendige information og 64,2 pct.
rapporterer, at de altid eller ofte får den nødvendige instruktion og vejledning til at udføre deres arbejde.
Tabel 3.40
Andel af lønmodtagere, der svarer, at de altid eller ofte har rolleklarhed i arbejdet, fordelt på 2
spørgsmål
Rolleklarhed
Får den nødvendige information
Får den nødvendige vejledning og instruktion
Anm.: Respondenter, der svarer ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
Andel (pct.)
73,5
64.2
Af figur 3.10 fremgår svarfordelingen på de 2 spørgsmål i NOA-L om rolleklarhed:
Hvor ofte får du den information, du behøver for at udføre dit arbejde?
Hvor ofte får du den vejledning og instruktion, du behøver for at udføre dit arbejde?
Det fremgår fx, at 22,0 pct. af lønmodtagere svarer, at de altid får den nødvendige information og at 18,5
svarer, at de altid får den nødvendige vejledning og instruktion.
72
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0074.png
Figur 3.10
Svarfordeling på spørgsmål om rolleklarhed (pct.)
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Får den nødvendige information
Får den nødvendige vejledning og instruktion
1,1
5,3
20,1
22,0
9,0
2,1
24,7
18,5
51,5
45,6
1. Aldrig
2. Sjældent
3. Sommetider
4. Ofte
5. Altid
Anm.: N = 28.011. Respondenter, der svarer ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’
Tabel 3.41 viser, for hver af de 2 spørgsmål om rolleklarhed, de syv branchegrupper med henholdsvis den
største og mindste andel af lønmodtagere, som rapporterer, at altid eller ofte oplever, at de har klarhed om
deres roller.
Eksempelvis fremgår det, at den højeste andel af lønmodtagere, der rapportere, at de altid eller ofte får den
nødvendige information, ses i branchegrupperne finansiering og forsikring (85,4 pct.). Den laveste andel af
lønmodtagere der rapporterer, at få den nødvendige vejledning og instruktion ses i branchegruppen vand,
kloak og affald (51 pct.).
I bilagsfigurerne B.3.1 – B.3.2 vises andelene for samtlige 38 branchegrupper.
73
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0075.png
Tabel 3.41
Andel af lønmodtagere, der svarer, at de altid eller ofte har rolleklarhed i arbejdet, fordelt på 2
spørgsmål samt branchegrupper (top 7 og bund 7)
Spørgsmål
Får den nødvendige
information
Top 7
Branchegrupper
17.2 Finansiering og forsikring
15 Film, presse og bøger
9 Kemi og medicin
16 IT og telekommunikation
17.1 Offentlig administration og arbejdsformidling
34 Læger, tandlæger og dyrlæger
36 Universiteter og forskning
Bund 7
10 Metal og maskiner
29 Transport af gods
12 Tekstil og papir
20 Nærings- og nydelsesmidler
27 Rengøring
23 Vand, kloak og affald
19 Slagterier
Total
Får den nødvendige vejledning
og instruktion
Top 7
9 Kemi og medicin
34 Læger, tandlæger og dyrlæger
24 Frisører og anden personlig pleje
33 Hospitaler
15 Film, presse og bøger
17.2 Finansiering og forsikring
28 Restauranter og barer
Bund 7
20 Nærings- og nydelsesmidler
12 Tekstil og papir
29 Transport af gods
10 Metal og maskiner
27 Rengøring
19 Slagterier
23 Vand, kloak og affald
Total
Andel (pct.)
85,4
84,4
83,3
81,3
81,1
80,9
80,1
67,0
66,2
65,8
64,7
61,4
60,7
58,3
73,5
73,2
73,1
72,2
70,7
69,3
69,2
69,0
58,8
58,7
57,7
57,1
54,4
51,6
51,0
64,2
Anm.: Respondenter, der svarer ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Arbejdstilsynets gruppering af arbejdsstedets
branche (DB07-klassifikation) i 38 branchegrupper
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
Tabel 3.42 viser, for hver af de 2 spørgsmål om rolleklarhed, de syv jobgrupper med henholdsvis den største
og mindste andel af lønmodtagere, som rapporterer, at altid eller ofte oplever, at de har klarhed om deres
roller.
Eksempelvis fremgår det, at den højeste andel af lønmodtagere, der rapportere, at de altid eller ofte får den
nødvendige information, ses blandt samfundsvidenskabelige akademikere (85,4 pct.). Den laveste andel af
lønmodtagere der rapporterer, at få den nødvendige vejledning og instruktion ses i jobgruppen ejendoms- og
rengøringsinspektører (47,6 pct.).
74
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0076.png
Tabel 3.42
Andel af lønmodtagere, der svarer, at de altid eller ofte har rolleklarhed i arbejdet, fordelt på 2
spørgsmål samt jobgrupper (top 7 og bund 7)
Spørgsmål
Får den nødvendige
information
Top 7
Jobgrupper
220 Samfundsvidenskabelige akademikere
60 Læger
30 Naturvidenskabelige akademikere
130 Gymnasielærere
310 Farmakonomer og bioanalytikere
180 Revisorer, rådgivere og analytikere
20 Ledere
Bund 7
500 Ejendoms- og rengøringsinspektører
950 Lager- og transportarbejdere
880 Rengøringsassistenter
120 Undervisere ved erhvervsskoler
840 Lastbilchauffører
940 Produktionsmedarbejdere
790 Nærings- og nydelsesmiddelindustrimedarbejdere
Total
Får den nødvendige vejledning
og instruktion
Top 7
310 Farmakonomer og bioanalytikere
60 Læger
560 Pædagogmedhjælpere
220 Samfundsvidenskabelige akademikere
90 Fysio- og ergoterapeuter
490 Frisører og kosmetologer
260 Laboranter
Bund 7
790 Nærings- og nydelsesmiddelindustrimedarbejdere
950 Lager- og transportarbejdere
870 Maskinførere
680 Malere
910 Bygge- og anlægsarbejdere
840 Lastbilchauffører
500 Ejendoms- og rengøringsinspektører
Total
Andel (pct.)
85,4
85,4
85,0
84,3
83,8
83,7
83,5
60,1
59,2
57,8
57,8
57,3
56,5
54,1
73,5
78,6
75,2
74,6
74,6
73,4
73,2
72,8
52,7
52,5
51,7
51,0
50,4
49,7
47,6
64,2
Anm.: Respondenter, der svarer ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Lønmodtagerens arbejdsfunktion er inddelt i
75 jobgrupper kategoriseret efter Danmarks Statistiks Fagklassifikation DISCO-08. Der vises ikke jobgrupper med mindre end 5 respondenter, og
resultaterne i en jobgruppe kan være behæftet med relativ stor usikkerhed pga. få respondenter.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
75
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0077.png
Tabel 3.43 viser for hver af de to spørgsmål om rolleklarhed, andelen af henholdsvis mænd og kvinder, der
svarer, at de altid eller ofte får den nødvendige information eller nødvendige vejledning og instruktion. Tabel
3.44 viser tilsvarende fordeling på aldersgrupper.
Det fremgår, at andelen, der altid eller ofte får den nødvendige information og nødvendige vejledning og
instruktion, er højest blandt kvinder. Opdelt på aldersgrupper ses den laveste andel, der rapporterer, at de
altid eller ofte får den nødvendige information blandt de 55-64 årige, mens andelen der rapportere at de altid
eller ofte får den nødvendige vejledning og instruktion er svagt faldende med stigende alder.
Tabel 3.43
Andel af lønmodtagere, der svarer, at de altid eller ofte har rolleklarhed i arbejdet, fordelt på 2
spørgsmål samt køn
Køn
Får den nødvendige information
Mænd
Kvinder
Total
Får den nødvendige vejledning og instruktion
Mænd
Kvinder
Total
Anm.: Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
Andel (pct.)
71,9
75,3
73,5
61,6
66,9
64,2
Tabel 3.44
Andel af lønmodtagere, der svarer, at de altid eller ofte har rolleklarhed i arbejdet, fordelt på 2
spørgsmål samt alder
Alder
Får den nødvendige information
15-24 år
25- 34 år
35-44 år
45-54 år
55-64 år
65-69 år
Total
Får den nødvendige vejledning og instruktion
15-24 år
25-34 år
35-44 år
45-54 år
55-64 år
65-69 år
Total
Anm.: Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
Andel (pct.)
77,7
73,7
73,9
73,3
71,3
76,3
73,5
74,5
66,5
63,6
62,6
60,2
64,7
64,2
76
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0078.png
Rollekonflikter
Af figur 3.11 fremgår svarfordelingen på spørgsmålet i NOA-L om rollekonflikter:
’Bliver der stillet
modstridende krav til dig i dit arbejde?
’.
Det fremgår fx, at 5,5 pct. af lønmodtagere svarer, at de i meget høj grad oplever modstridende krav i
arbejdet, og at 20,3 pct. svarer i meget lav grad.
Figur 3.11
Svarfordeling på spørgsmål om modstridende krav (pct.)
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
1. I meget lav grad
2. I lav grad
3. Delvist
4. I høj grad
5. I meget høj grad
20,3
13,3
5,5
31,3
29,6
Anm.: N = 28.066. Respondenter, der svarer ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’
Samlet set rapporterer 18,7 pct. af lønmodtagere, at de i meget høj grad eller i høj grad oplever modstridende
krav i deres arbejde.
Tabel 3.45 viser de syv branchegrupper med henholdsvis den største og mindste andel af lønmodtagere, som
rapporterer, at de i meget høj grad eller i høj grad oplever modstridende krav i arbejdet.
Eksempelvis fremgår det, at den højeste andel af lønmodtagere, der rapportere, at de i meget høj grad eller i
høj grad oplever modstridende krav i deres arbejde, ses i branchegrupperne politi, beredskab og fængsler
(24,3 pct.). Den laveste andel af lønmodtagere der rapporterer, at de i meget høj grad eller i høj grad oplever
modstridende krav i deres arbejde er religiøse institutioner og begravelsesvæsen (12,8 pct.).
I bilagsfigur B.3.3 vises andelene for samtlige 38 branchegrupper.
77
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0079.png
Tabel 3.45
Andel af lønmodtagere, der svarer, at der i meget høj grad eller i høj grad bliver stillet modstridende
krav, fordelt på branchegrupper (top 7 og bund 7)
Branchegrupper
Top 7
21 Politi, beredskab og fængsler
28 Restauranter og barer
32 Døgninstitutioner og hjemmepleje
19 Slagterier
12 Tekstil og papir
2 Opførelse og nedrivning af byggeri
4 Butikker
Bund 7
14 Træ og møbler
24 Frisører og anden personlig pleje
3 Færdiggørelse af byggeri
26 Kultur og sport
34 Læger, tandlæger og dyrlæger
9 Kemi og medicin
22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
Total
Andel (pct.)
24,3
23,5
22,3
21,4
20,7
20,5
20,4
16,2
16,2
15,4
15,1
14,1
13,8
12,8
18,7
Anm.: Respondenter, der svarer ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Arbejdstilsynets gruppering af arbejdsstedets
branche (DB07-klassifikation) i 38 branchegrupper.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
Tabel 3.46 viser, de syv jobgrupper med henholdsvis den største og mindste andel af lønmodtagere, som
rapporterer, at de i meget høj grad eller i høj grad oplever modstridende krav i deres arbejde.
Eksempelvis fremgår det, at den højeste andel af lønmodtagere, der rapportere, at de i meget høj grad eller i
høj grad oplever modstridende krav i deres arbejde, ses blandt undervisere på erhvervsskoler (31,4 pct.). Den
laveste andel af lønmodtagere der rapporterer, at de i meget høj grad eller i høj grad oplever modstridende
krav i deres arbejde, ses i jobgruppen direktions-, læge-, og advokatsekretærer (8,9 pct.).
78
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0080.png
Tabel 3.46
Andel af lønmodtagere, der svarer, at der i meget høj grad eller i høj grad bliver stillet modstridende
krav, fordelt på jobgrupper (top 7 og bund 7)
Jobgrupper
Top 7
120 Undervisere ved erhvervsskoler
610 Politi og fængselsbetjente
740 Slagtere, bagere og fiskehandlere
280 Tekniske tegnere
230 Psykologer
10 Militærpersonale
570 Social og sundhedsassistenter
Bund 7
160 Specialundervisere
580 Portører m.fl.
970 Manuelt arbejde (uspecificeret)
710 Præcisionshåndværkere
940 Produktionsmedarbejdere
90 Fysio- og ergoterapeuter
370 Direktions-, læge-, og advokatsekretærer
Total
Andel (pct.)
31,4
31,4
28,9
26,8
26,2
25,8
24,3
12,6
12,5
12,3
12,3
12,1
11,5
8,9
18,7
Anm.: Respondenter, der svarer ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Lønmodtagerens arbejdsfunktion er inddelt i
75 jobgrupper kategoriseret efter Danmarks Statistiks Fagklassifikation DISCO-08. Der vises ikke jobgrupper med mindre end 5 respondenter, og
resultaterne i en jobgruppe kan være behæftet med relativ stor usikkerhed pga. få respondenter.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
Tabel 3.47 viser, andelen af henholdsvis mænd, kvinder og aldersgrupper, der svarer, at de i meget høj grad
eller i høj grad oplever modstridende krav i deres arbejde.
Det fremgår, at andelen der oftest rapporterer meget høj grad eller høj grad af modstridende krav er højere
blandt mænd (20,7 pct.) end blandt kvinder (16,6 pct.). Hvis der ses bort fra de 15-24 årige, er der en svag
tendens til, at andelen der rapporterer modstridende krav er faldende med alderen.
Tabel 3.47
Andel af lønmodtagere, der svarer, at der i meget høj grad eller i høj grad bliver stillet
modstridende krav, fordelt på køn og alder
Køn
Mænd
Kvinder
Alder
15-24 år
25- 34 år
35-44 år
45-54 år
55-64 år
65-69 år
Total
Anm.: Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
Andel (pct.)
20,7
16,6
16,8
22,4
21,4
18,0
15,0
11,8
18,7
79
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0081.png
3.4 Mulighederne for at løse arbejdsopgaverne
I figur 3.12 fremgår svarfordelingen på de ene spørgsmål om mulighed for at løse arbejdsopgaver i NOA-L:
’Kan
du udføre dit arbejde i en kvalitet, du er tilfreds med?’.
Det fremgår, at 22,0 pct. svarer, at de i meget
høj grad kan udføre deres arbejde i en kvalitet de er tilfredse med, mens 1,8 pct. svarer i meget lav grad.
Figur 3.12
Svarfordeling på spørgsmål om mulighed for at udføre arbejdet i en tilfredsstillende kvalitet (pct.)
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
1. I meget lav grad
2. I lav grad
3. Delvist
4. I høj grad
5. I meget høj grad
Anm.: N = 28.149. Respondenter, der svarer ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’
45,8
24,9
22,0
1,8
5,5
Samlet set har 67,8 pct. af lønmodtagere svaret, at de i meget høj grad eller høj grad kan udføre deres arbejde
i en tilfredsstillende kvalitet.
Tabel 3.48 viser de 7 branchegrupper med henholdsvis den største og mindste andel af lønmodtagere, som
rapporterer, at de i meget høj grad eller i høj grad kan udføre arbejdet i en tilfredsstillende kvalitet. Den
højeste andel ses i branchegrupperne religiøse institutioner og begravelsesvæsen (82,0 pct.) og frisører og
anden person pleje (81,8 pct.), mens den laveste andel ses i branchegrupperne døgninstitutioner og
hjemmepleje (49,5 pct.).
I bilagsfigur B.4.1 andelene for samtlige 38 branchegrupper.
Tabel 3.49 viser de 7 jobgrupper med henholdsvis den største og mindste andel af lønmodtagere, som
rapporterer, at de i meget høj grad eller i høj grad kan udføre arbejdet i en tilfredsstillende kvalitet. Den
højeste andel ses i jobgruppen frisører og kosmetologer (84,1 pct.), mens den laveste andel ses i jobgruppen
gymnasielærere (35,2 pct.)
80
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0082.png
Tabel 3.48
Andel af lønmodtagere, der svarer, at de i meget høj grad eller i høj grad kan udføre arbejdet i
tilfredsstillende kvalitet, fordelt på branchegrupper (top 7 og bund 7)
Branchegrupper
Top 7
22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
24 Frisører og anden personlig pleje
2 Opførelse og nedrivning af byggeri
3 Færdiggørelse af byggeri
1 Anlægsarbejde
8 Installation og reparation af maskiner og udstyr
16 IT og telekommunikation
Bund 7
17.1 Offentlig administration og arbejdsformidling
21 Politi, beredskab og fængsler
19 Slagterier
33 Hospitaler
31 Daginstitutioner
35 Undervisning
32 Døgninstitutioner og hjemmepleje
Total
Andel (pct.)
82,0
81,8
80,6
79,9
78,4
77,7
77,5
66,8
65,7
62,6
56,6
53,4
51,2
49,5
67,8
Anm.: Respondenter, der svarer ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Arbejdstilsynets gruppering af arbejdsstedets
branche (DB07-klassifikation) i 38 branchegrupper.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’
Tabel 3.49
Andel af lønmodtagere, der svarer, at de i meget høj grad eller i høj grad kan udføre arbejdet i
tilfredsstillende kvalitet, fordelt på jobgrupper (top 7 og bund 7)
Jobgrupper
Top 7
490 Frisører og kosmetologer
330 Regnskabsmedarbejdere
220 Samfundsvidenskabelige akademikere
440 Bogholdere
20 Ledere
210 Bibliotekarer og beskæftigede med kultur
920 Jord- og betonarbejdere
Bund 7
240 Socialrådgivere
570 Social og sundhedsassistenter
140 Skolelærere
470 Passagerservicemedarbejdere
120 Undervisere ved erhvervsskoler
150 Pædagoger
130 Gymnasielærere
Total
Andel (pct.)
84,1
80,8
80,7
78,7
78,2
78,1
77,8
47,9
44,0
44,0
43,1
40,6
37,3
35,2
67,8
Anm.: Respondenter, der svarer ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Lønmodtagerens arbejdsfunktion er inddelt i
75 jobgrupper kategoriseret efter Danmarks Statistiks Fagklassifikation DISCO-08. Der vises ikke jobgrupper med mindre end 5 respondenter, og
resultaterne i en jobgruppe kan være behæftet med relativ stor usikkerhed pga. få respondenter.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
81
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0083.png
Tabel 3.50 viser andelen af henholdsvis mænd og kvinder samt lønmodtagere i forskellige aldersgrupper, der
svarer, at de i meget høj grad eller i høj grad kan udføre arbejdet i en tilfredsstillende kvalitet. Mænd svarer
oftere end kvinder, og 15-24-årige samt 65-69-årige svarer oftere end øvrige aldersgrupper, at det er i meget
høj grad eller høj grad kan udføre arbejdet i en tilfredsstillende kvalitet.
Tabel 3.50
Andel af lønmodtagere, der svarer, at de i meget høj grad eller i høj grad kan udføre arbejdet i
tilfredsstillende kvalitet, fordelt på køn og alder
Andel (pct.)
Køn
Mænd
Kvinder
Alder
15-24 år
25-34 år
35-44 år
45-54 år
55-64 år
65-69 år
Total
Anm.: Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
72,7
62,4
75,8
66,6
66,2
67,3
66,7
79,9
67,8
82
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0084.png
3.5 Krav i arbejdet
Arbejdsmængde og arbejdstempo
I NOA-L er lønmodtagere blevet stillet i alt 6 spørgsmål om kvantitative krav i arbejdet. De 4 af
spørgsmålene belyser arbejdsmængden, herunder hvor ofte man ikke når alle arbejdsopgaver, får uventede
opgaver, der giver tidspres, har tidsfrister der er svære at overholde og kommer bagud med arbejdet. De
sidste 2 af spørgsmålene belyser arbejdstempo, det vil sige hvor ofte det er nødvendigt at arbejde hurtigt og
at arbejdstempoet er så højt, at det påvirker kvaliteten af arbejdet.
Af tabel 3.51 fremgår en oversigt over lønmodtageres svar på de 6 spørgsmål om kvantitative krav. Det
fremgår af tabellen, at 19,4 pct. af lønmodtagere svarer, at de ikke når alle arbejdsopgaver, at 39,2 pct. af
lønmodtagere svarer, at de altid eller ofte oplever, at det er nødvendigt at arbejde meget hurtigt, mens 16,8
pct. rapporterer, at de altid eller ofte har et så højt arbejdstempo, at det påvirker kvaliteten af deres arbejde.
Tabel 3.51
Andel af lønmodtagere, der svarer, at de altid eller ofte har kvantitative krav i arbejdet, fordelt på 6
spørgsmål
Andel (pct.)
Arbejdsmængde
Når ikke alle arbejdsopgaver
Får uventede arbejdsopgaver, der øger tidspres
Har tidsfrister, der er svære at overholde
Kommer bagud med arbejdet
Arbejdstempo
Nødvendigt at arbejde meget hurtigt
Højt arbejdstempo, der påvirker kvaliteten af arbejdet
Anm.: Respondenter, der svarer ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
19,4
33,7
22,7
18,0
39,2
16,8
Figur 3.13 viser svarfordelingen på de 4 spørgsmål om arbejdsmængde:
Hvor ofte sker det, at du ikke når alle dine arbejdsopgaver?
Hvor ofte får du uventede arbejdsopgaver, der sætter dig under tidspres?
Hvor ofte har du tidsfrister, der er svære at overholde?
Kommer du bagud med dit arbejde?
Samt de 2 spørgsmål om arbejdstempo:
Er det nødvendigt at arbejde meget hurtigt?
Er arbejdstempoet så højt, at det påvirker kvaliteten af dit arbejde?
Det fremgår fx af figuren, at 8,8 pct. af lønmodtagere svarer, at det altid er nødvendigt at arbejde meget
hurtigt, mens 9,4 pct. svarer, at det aldrig/næsten aldrig er tilfældet.
83
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0085.png
Figur 3.13
Svarfordeling på spørgsmål om kvantitative krav i arbejdet (pct.)
100
90
80
70
60
50
40
30
20
12,5
16,4
9,6
3,1
5,3
4,1
3,5
37,2
30,9
23,4
19,2
15,0
11,6
3,0
2,2
12,2
8,8
13,5
9,4
3,3
37,6
29,5
34,6
33,1
34,735,6
46,3
38,9
34,9
30,4
10
0
Når ikke alle
arbejdsopgaver
Får uventede
arbejdsopgaver, der
øger tidspres
Har tidsfrister, der er
svære at overholde
Kommer bagud med
arbejdet
Nødvendigt at arbejde Højt arbejdstempo, der
meget hurtigt
påvirker kvaliteten af
arbejdet
1. Aldrig/næsten aldrig
2. Sjældent
3. Sommetider
4. Ofte
5. Altid
Anm.: N = 27.589. Respondenter, der svarer ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
Tabel 3.52 viser, for hver af de 6 spørgsmål om kvantitative krav, de 7 branchegrupper med henholdsvis den
største og mindste andel af lønmodtagere, som rapporterer at de altid eller ofte har kvantitative krav.
Eksempelvis fremgår det af tabellen, at den højeste andel af lønmodtagere der rapporterer, at de altid eller
ofte ikke når alle arbejdsopgaver ses i branchegrupperne finansiering og forsikring (29,6 pct.) og offentlig
administration og arbejdsformidling (28,1 pct.). Den laveste andel ses i branchegruppen frisører og anden
personlig pleje, hvor 4,7 pct. af lønmodtagere rapporterer, at de altid eller ofte ikke når alle arbejdsopgaver.
I bilagsfigurerne B.5.1 – B.5.6 vises andelene for samtlige 38 branchegrupper.
84
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0086.png
Tabel 3.52
Andel af lønmodtagere, der svarer, at de altid eller ofte har kvantitative krav i arbejdet, fordelt på
6 spørgsmål samt branchegrupper (top 7 og bund 7)
Spørgsmål
Når ikke alle arbejdsopgaver
Top 7
Branchegruppe
17.2 Finansiering og forsikring
17.1 Offentlig administration og arbejdsformidling
33 Hospitaler
36 Universiteter og forskning
16 IT og telekommunikation
7 Energi og råstoffer
6 Elektronik
Bund 7
25 Hotel og camping
27 Rengøring
29 Transport af gods
2 Opførelse og nedrivning af byggeri
22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
30 Transport af passagerer
24 Frisører og anden personlig pleje
Total
Får uventede arbejdsopgaver,
der øger tidspres
Top 7
33 Hospitaler
17.1 Offentlig administration og arbejdsformidling
17.2 Finansiering og forsikring
17.3 Øvrig privat kontor og foreninger
15 Film, presse og bøger
16 IT og telekommunikation
32 Døgninstitutioner og hjemmepleje
Bund 7
31 Daginstitutioner
2 Opførelse og nedrivning af byggeri
18 Landbrug, skovbrug og fiskeri
22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
24 Frisører og anden personlig pleje
30 Transport af passagerer
27 Rengøring
Total
Har tidsfrister, der er svære at
overholde
Top 7
17.1 Offentlig administration og arbejdsformidling
36 Universiteter og forskning
15 Film, presse og bøger
17.2 Finansiering og forsikring
10 Metal og maskiner
33 Hospitaler
6 Elektronik
Bund 7
18 Landbrug, skovbrug og fiskeri
35 Undervisning
27 Rengøring
23 Vand, kloak og affald
26 Kultur og sport
31 Daginstitutioner
22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
Total
Andel (pct.)
29,6
28,1
25,5
25,1
24,6
22,4
22,0
13,2
12,8
11,7
10,7
10,2
10,1
4,7
19,4
45,4
45,0
43,1
38,6
38,0
37,8
36,7
25,2
24,4
23,5
22,0
20,3
18,8
18,3
33,7
30,7
29,5
29,5
27,9
27,9
27,6
27,4
16,3
16,0
15,7
13,3
13,2
11,6
7,7
22,7
85
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0087.png
Kommer bagud med arbejdet
Top 7
33 Hospitaler
36 Universiteter og forskning
17.2 Finansiering og forsikring
17.1 Offentlig administration og arbejdsformidling
34 Læger, tandlæger og dyrlæger
6 Elektronik
5 Engros
24,9
24,3
24,2
24,1
22,5
22,0
20,7
12,6
12,4
12,3
12,2
12,1
11,8
7,1
18,0
66,0
58,8
53,5
51,1
47,4
46,5
46,3
30,3
30,1
29,9
29,8
28,5
21,5
12,2
39,2
32,5
24,6
24,0
19,9
19,5
19,1
18,8
12,1
11,8
11,4
10,1
10,0
9,2
3,8
16,8
Bund 7
31 Daginstitutioner
18 Landbrug, skovbrug og fiskeri
27 Rengøring
30 Transport af passagerer
2 Opførelse og nedrivning af byggeri
28 Restauranter og barer
22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
Total
Nødvendigt at arbejde meget
hurtigt
Top 7
28 Restauranter og barer
19 Slagterier
25 Hotel og camping
33 Hospitaler
4 Butikker
17.2 Finansiering og forsikring
24 Frisører og anden personlig pleje
Bund 7
23 Vand, kloak og affald
26 Kultur og sport
36 Universiteter og forskning
1 Anlægsarbejde
7 Energi og råstoffer
30 Transport af passagerer
22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
Total
Højt arbejdstempo, der
påvirker kvaliteten af arbejdet
Top 7
19 Slagterier
28 Restauranter og barer
33 Hospitaler
35 Undervisning
31 Daginstitutioner
32 Døgninstitutioner og hjemmepleje
17.1 Offentlig administration og arbejdsformidling
Bund 7
30 Transport af passagerer
13 Transportmidler
1 Anlægsarbejde
8 Installation og reparation af maskiner og udstyr
26 Kultur og sport
23 Vand, kloak og affald
22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
Total
Anm.: Respondenter, der svarer ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Arbejdstilsynets gruppering af
arbejdsstedets branche (DB07-klassifikation) i 38 branchegrupper.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
86
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
Tabel 3.53 viser, for hver af de 6 spørgsmål om kvantitative krav, de 7 jobgrupper med henholdsvis den
største og mindste andel af lønmodtagere, som rapporterer at de altid eller ofte har kvantitative krav.
Eksempelvis fremgår det, at den højeste andel af lønmodtagere der rapporterer, at de altid eller ofte ikke når
alle arbejdsopgaver ses i jobgruppen socialrådgivere (41,5 pct.). Den laveste andel ses i jobgruppen frisører
og kosmetologer, og anden personlig pleje, hvor 2,8 pct. af lønmodtagere rapporterer, at de altid eller ofte
ikke når alle arbejdsopgaver.
87
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0089.png
Tabel 3.53
Andel af lønmodtagere, der svarer, at de altid eller ofte har kvantitative krav i arbejdet, fordelt på 6
spørgsmål samt jobgrupper (top 7 og bund 7)
Spørgsmål
Når ikke alle arbejdsopgaver
Top 7
Jobgruppe
240 Socialrådgivere
30 Naturvidenskabelige akademikere
80 Farmaceuter, tandlæger og dyrlæger
340 Salgs- og indkøbsagenter
230 Psykologer
270 Naturvidenskabelige teknikere
40 Ingeniører og arkitekter
Bund 7
810 Montører
940 Produktionsmedarbejdere
840 Lastbilchauffører
820 Bus- og taxachauffører, lokoførere m.fl.
460 Bude og kurerer
970 Manuelt arbejde (uspecificeret)
490 Frisører og kosmetologer
Total
Får uventede arbejdsopgaver,
der øger tidspres
Top 7
60 Læger
80 Farmaceuter, tandlæger og dyrlæger
70 Sygeplejersker
240 Socialrådgivere
180 Revisorer, rådgivere og analytikere
5 Uspecificeret
20 Ledere
Bund 7
940 Produktionsmedarbejdere
630 Gartnere og landmænd
490 Frisører og kosmetologer
460 Bude og kurerer
880 Rengøringsassistenter
820 Bus- og taxachauffører, lokoførere m.fl.
550 Dagplejere og børneomsorgsbeskæftigede
Total
Har tidsfrister, der er svære at
overholde
Top 7
280 Tekniske tegnere
60 Læger
240 Socialrådgivere
40 Ingeniører og arkitekter
180 Revisorer, rådgivere og analytikere
270 Naturvidenskabelige teknikere
30 Naturvidenskabelige akademikere
Bund 7
150 Pædagoger
630 Gartnere og landmænd
880 Rengøringsassistenter
580 Portører m.fl.
500 Ejendoms- og rengøringsinspektører
560 Pædagogmedhjælpere
510 Servicefag i øvrigt
Total
Andel (pct.)
41,5
33,0
30,2
29,7
29,6
29,2
28,9
8,6
7,8
7,6
6,9
5,7
3,8
2,8
19,4
64,8
52,5
51,5
50,1
50,0
49,6
49,6
18,0
18,0
15,5
14,2
14,2
14,0
9,2
33,7
40,0
36,0
35,8
35,7
35,7
34,9
32,8
13,4
13,2
13,0
11,2
11,0
9,6
6,1
22,7
88
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0090.png
Kommer bagud med arbejdet
Top 7
240 Socialrådgivere
60 Læger
80 Farmaceuter, tandlæger og dyrlæger
230 Psykologer
30 Naturvidenskabelige akademikere
180 Revisorer, rådgivere og analytikere
270 Naturvidenskabelige teknikere
36,9
35,3
30,3
29,5
29,3
28,2
28,0
10,0
10,0
9,6
9,4
8,9
8,1
7,3
18,0
62,2
62,1
61,1
59,4
58,0
56,7
55,8
24,4
23,6
23,4
21,6
19,3
15,6
15,3
39,2
42,5
32,3
27,1
26,1
25,7
24,7
24,1
9,7
9,6
9,3
9,0
8,8
7,4
7,4
16,8
Bund 7
910 Bygge- og anlægsarbejdere
600 Brandmænd, reddere og sikkerhedsvagter
580 Portører m.fl.
460 Bude og kurerer
870 Maskinførere
560 Pædagogmedhjælpere
160 Specialundervisere
Total
Nødvendigt at arbejde meget
hurtigt
Top 7
480 Kokke og tjenere
60 Læger
740 Slagtere, bagere og fiskehandlere
790 Nærings- og nydelsesmiddelindustrimedarbejdere
960 Køkkenmedhjælpere
540 Kasseassistenter
680 Maler
Bund 7
90 Fysio- og ergoterapeuter
400 IT-teknikere
920 Jord- og betonarbejdere
820 Bus- og taxachauffører, lokoførere m.fl..
510 Servicefag i øvrigt
500 Ejendoms- og rengøringsinspektører
550 Dagplejere og børneomsorgsbeskæftigede
Total
Højt arbejdstempo, der påvirker
kvaliteten af arbejdet
Top 7
130 Gymnasielærere
790 Nærings- og nydelsesmiddelindustrimedarbejdere
150 Pædagoger
570 Social- og sundhedsarbejde
70 Sygeplejersker
230 Psykologer
240 Socialrådgivere
Bund 7
720 Elektrikere
470 Passagerservicemedarbejdere
710 Præcisionshåndværkere
920 Jord- og betonarbejdere
640 Murere, VVS´ere m.fl.
500 Ejendoms- og rengøringsinspektører
220 Samfundsvidenskabelige akademikere
Total
Anm.: Respondenter, der svarer ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Lønmodtagerens arbejdsfunktion er
inddelt i 75 jobgrupper kategoriseret efter Danmarks Statistiks Fagklassifikation DISCO-08. Der vises ikke jobgrupper med mindre end 5
respondenter, og resultaterne i en jobgruppe kan være behæftet med relativ stor usikkerhed pga. få respondenter.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
89
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0091.png
Tabel 3.54 viser, for hver af de 6 spørgsmål om kvantitative krav, andelen af henholdsvis mænd og kvinder,
der svarer, at de altid eller ofte har kvantitative krav i arbejdet, og tabel 3.55 viser tilsvarende fordelingen på
aldersgrupper.
Det fremgår fx, at andelen, der svarer at de altid eller ofte får uventede arbejdsopgaver, der øger tidspres, er
den samme blandt mænd og kvinder, mens flere kvinder (41,2 pct.) end mænd (37,4 pct.) rapporterer, at det
altid eller ofte er nødvendigt at arbejde meget hurtigt.
Fordelingen på aldersgrupper viser fx, at den højeste andel af lønmodtagere, der svarer at de altid eller ofte
får uventede arbejdsopgaver, der øger tidspres, ses blandt de 25-44-årige.
Tabel 3.54
Andel af lønmodtagere, der svarer, at de altid eller ofte har kvantitative krav i arbejdet, fordelt på 6
spørgsmål samt køn
Køn
Når ikke alle arbejdsopgaver
Mænd
Kvinder
Total
Får uventede arbejdsopgaver, der øger tidspres
Mænd
Kvinder
Total
Har tidsfrister, der er svære at overholde
Mænd
Kvinder
Total
Kommer bagud med arbejdet
Mænd
Kvinder
Total
Nødvendigt at arbejde meget hurtigt
Mænd
Kvinder
Total
Højt arbejdstempo, der påvirker kvaliteten af arbejdet
Mænd
Kvinder
Total
Anm.: Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
Andel (pct.)
18,1
21,0
19,4
33,9
33,4
33,7
24,0
21,2
22,7
17,5
18,6
18,0
37,4
41,2
39,2
15,9
17,8
16,8
90
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0092.png
Tabel 3.55
Andel af lønmodtagere, der svarer, at de altid eller ofte har kvantitative krav i arbejdet, fordelt på
6 spørgsmål samt alder
Alder
Når ikke alle arbejdsopgaver
15-24 år
25- 34 år
35-44 år
45-54 år
55-64 år
65-69 år
Total
Får uventede arbejdsopgaver, der øger tidspres
15-24 år
25-34 år
35-44 år
45-54 år
55-64 år
65-69 år
Total
Har tidsfrister, der er svære at overholde
15-24 år
25- 34 år
35-44 år
45-54 år
55-64 år
65-69 år
Total
Kommer bagud med arbejdet
15-24 år
25-34 år
35-44 år
45-54 år
55-64 år
65-69 år
Total
Nødvendigt at arbejde meget hurtigt
15-24 år
25- 34 år
35-44 år
45-54 år
55-64 år
65-69 år
Total
Højt arbejdstempo, der påvirker kvaliteten af arbejdet
15-24 år
25-34 år
35-44 år
45-54 år
55-64 år
65-69 år
Total
Anm.: Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
Andel (pct.)
9,3
19,9
24,0
20,7
17,8
9,2
19,4
24,5
38,3
38,3
33,2
30,4
17,9
33,7
15,9
25,6
25,9
22,3
20,9
11,3
22,7
8,6
19,2
23,4
18,2
16,0
7,6
18,0
41,1
43,8
42,0
37,3
35,4
23,9
39,2
14,7
21,3
19,8
14,9
13,8
6,7
16,8
91
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0093.png
Følelsesmæssige krav
I NOA-L er lønmodtagere blevet stillet 2 spørgsmål om følelsesmæssige krav, der belyser, hvor ofte de i
deres arbejde har følelsesmæssigt vanskelige relationer, og hvor ofte de kommer ud i følelsesmæssigt
krævende situationer.
Tabel 3.56 viser, at 12,9 pct. af lønmodtagere svarer, at de altid eller ofte har arbejdsrelationer der er
følelsesmæssigt vanskelige at håndtere, mens 17,0 pct. svarer, at arbejdet altid eller ofte bringer dem i
følelsesmæssigt krævende situationer.
Tabel 3.56
Andel af lønmodtagere, der svarer, at de altid eller ofte har følelsesmæssige krav i arbejdet
Følelsesmæssige krav
Har arbejdsrelationer, der er følelsesmæssigt vanskelige at håndtere
Arbejdet bringer mig i følelsesmæssigt krævende situationer
Anm.: Respondenter, der svarer ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
Andel (pct.)
12,9
17,0
Figur 3.14 viser svarfordelingen på de 2 spørgsmål om følelsesmæssige krav:
Har du i forbindelse med dit arbejde relationer, der er følelsesmæssigt vanskelige at håndtere?
Bringer dit arbejde dig i følelsesmæssigt krævende situationer?
Det fremgår fx af figuren, at 2,6 pct. af lønmodtagere svarer, at de altid har arbejdsrelationer, der er
følelsesmæssigt vanskelige at håndtere, mens 26,9 pct. svarer aldrig/næsten aldrig på samme spørgsmål.
Figur 3.14
Svarfordeling på spørgsmål om følelsesmæssige krav i arbejdet (pct.)
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Har arbejdsrelationer, der er følelsesmæssigt vanskelige at håndtere
Arbejdet bringer mig i følelsesmæssigt krævende situationer
10,3
2,6
26,9
35,3
24,9
32,3
22,2
13,6
3,4
28,5
1. Aldrig/næsten aldrig
2. Sjældent
3. Sommetider
4. Ofte
5. Altid
Anm.: N = 27.565. Respondenter, der svarer ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
92
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0094.png
Tabel 3.57 viser de 7 branchegrupper med henholdsvis den største og mindste andel af lønmodtagere, som
rapporterer, at de altid eller ofte har følelsesmæssige krav i arbejdet fordelt på de 2 spørgsmål.
Eksempelvis fremgår det, at den højeste andel af lønmodtagere, der rapporterer, at de altid eller ofte har
følelsesmæssigt vanskelige relationer i deres arbejde, ses i branchegrupperne hospitaler (25,2 pct.), religiøse
institutioner og begravelsesvæsen (24,5 pct.) samt døgninstitutioner og hjemmepleje (24,1 pct.). Den laveste
andel ses i branchegrupperne færdiggørelse af byggeri (5,5 pct.) og anlægsarbejde (5,6 pct.).
I bilagsfigurerne B.5.7 – B.5.8 vises andelene for samtlige 38 branchegrupper.
Tabel 3.57
Andel af lønmodtagere, der svarer, at de altid eller ofte har følelsesmæssige krav i arbejdet, fordelt
på branchegrupper (top 7 og bund 7) (pct.)
Branchegrupper
Har arbejdsrelationer, der er
følelsesmæssigt vanskelige at
håndtere
Top 7
33 Hospitaler
22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
32 Døgninstitutioner og hjemmepleje
35 Undervisning
31 Daginstitutioner
34 Læger, tandlæger og dyrlæger
21 Politi, beredskab og fængsler
Bund 7
2 Opførelse og nedrivning af byggeri
14 Træ og møbler
10 Metal og maskiner
16 IT og telekommunikation
13 Transportmidler
1 Anlægsarbejde
3 Færdiggørelse af byggeri
Total
Arbejdet bringer mig i
følelsesmæssigt krævende
situationer
Top 7
32 Døgninstitutioner og hjemmepleje
22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
33 Hospitaler
35 Undervisning
31 Daginstitutioner
34 Læger, tandlæger og dyrlæger
21 Politi, beredskab og fængsler
Bund 7
6 Elektronik
8 Installation og reparation af maskiner og udstyr
14 Træ og møbler
13 Transportmidler
3 Færdiggørelse af byggeri
1 Anlægsarbejde
2 Opførelse og nedrivning af byggeri
Total
Andel (pct.)
25,2
24,5
24,1
23,0
20,8
19,5
15,4
6,8
6,6
6,6
6,2
6,1
5,6
5,5
12,9
35,0
34,5
33,4
31,8
30,0
27,5
24,4
7,8
7,6
7,4
7,1
5,7
5,0
4,7
17,0
Anm.: Respondenter, der svarer ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Arbejdstilsynets gruppering af arbejdsstedets
branche (DB07-klassifikation) i 38 branchegrupper.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
93
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0095.png
Tabel 3.58 viser de 7 jobgrupper med henholdsvis den største og mindste andel af lønmodtagere, som
rapporterer, at de altid eller ofte har følelsesmæssige krav i arbejdet fordelt på de 2 spørgsmål.
Eksempelvis fremgår det, at den højeste andel af lønmodtagere, der rapporterer, at de altid eller ofte har
følelsesmæssigt vanskelige relationer i deres arbejde, ses i jobgrupperne psykologer (40,6 pct.) og
socialrådgivere (38,1 pct.). Den laveste andel ses i jobgruppen maskinførere (3,5 pct.).
Tabel 3.58
Andel af lønmodtagere, der svarer, at de altid eller ofte har følelsesmæssige krav i arbejdet, fordelt
på jobgrupper (top 7 og bund 7) (pct.)
Jobgrupper
Har arbejdsrelationer, der er
følelsesmæssigt vanskelige at
håndtere
Top 7
230 Psykologer
240 Socialrådgivere
70 Sygeplejersker
610 Politi og fængselsbetjente
170 Specialpædagoger
140 Skolelærere
60 Læger
Bund 7
300 Speditører og ekspeditører m.fl.
710 Præcisionshåndværkere
660 Tømrere og snedkere
400 IT-teknikere
700 Mekanikere
720 Elektrikere
870 Maskinførere
Total
Arbejdet bringer mig i
følelsesmæssigt krævende
situationer
Top 7
230 Psykologer
240 Socialrådgivere
170 Specialpædagoger
70 Sygeplejersker
140 Skolelærere
60 Læger
610 Politi og fængselsbetjente
Bund 7
640 Murere, VVS’ere m.fl.
910 Bygge- og anlægsarbejdere
30 Naturvidenskabelige akademikere
700 Mekanikere
710 Præcisionshåndværkere
660 Tømrere og snedkere
720 Elektrikere
Total
Andel (pct.)
40,6
38,1
33,9
32,9
30,9
30,0
26,2
5,3
5,2
5,2
5,0
4,2
4,0
3,5
12,9
53,8
51,3
51,1
43,8
43,1
42,7
41,8
5,8
5,5
5,3
5,3
3,5
3,3
3,3
17,0
Anm.: Respondenter, der svarer ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Lønmodtagerens arbejdsfunktion er inddelt i
75 jobgrupper kategoriseret efter Danmarks Statistiks Fagklassifikation DISCO-08. Der vises ikke jobgrupper med mindre end 5 respondenter, og
resultaterne i en jobgruppe kan være behæftet med relativ stor usikkerhed pga. få respondenter.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
94
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0096.png
Tabel 3.59 viser andelen af mænd og kvinder, der svarer, at de altid eller ofte har følelsesmæssige krav i
arbejdet fordelt på de 2 spørgsmål. Tabel 3.60 viser tilsvarende fordelingen på aldersgrupper.
Af tabellerne fremgår det fx, at flere kvinder (15,8 pct.) end mænd (10,2 pct.) rapporterer, at de altid eller
ofte har følelsesmæssigt vanskelige relationer i deres arbejder. For begge typer af følelsesmæssige krav ses
den højeste andel blandt de 35-44-årige.
Tabel 3.59
Andel af lønmodtagere, der svarer, at de altid eller ofte har følelsesmæssige krav i arbejdet, fordelt
på køn
Køn
Har arbejdsrelationer, der er følelsesmæssigt vanskelige at
håndtere
Mænd
Kvinder
Total
Arbejdet bringer mig i følelsesmæssigt krævende situationer
Mænd
Kvinder
Total
Anm.: Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
Andel (pct.)
10,2
15,8
12,9
12,9
21,4
17,0
Tabel 3.60
Andel af lønmodtagere, der svarer, at de altid eller ofte har følelsesmæssige krav i arbejdet, fordelt
på alder
Alder
Har arbejdsrelationer, der er følelsesmæssigt vanskelige at
håndtere
15-24 år
25- 34 år
35-44 år
45-54 år
55-64 år
65-69 år
Total
Arbejdet bringer mig i følelsesmæssigt krævende situationer
15-24 år
25-34 år
35-44 år
45-54 år
55-64 år
65-69 år
Total
Anm.: Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
Andel (pct.)
7,8
14,3
14,7
12,9
12,4
6,1
12,9
11,0
18,9
19,7
17,0
15,5
8,1
17,0
95
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0097.png
Krav om at skjule følelser
Figur 3.15 viser svarfordelingen på spørgsmålet
’Kræver dit arbejde, at du skjuler dine følelser?’.
Det
fremgår, at 4,5 pct. svarer, at deres arbejde i meget høj grad kræver, at de skjuler deres følelser, mens 22 pct.
svarer i meget lav grad.
Figur 3.15
Svarfordeling på spørgsmål om at skjule følelser i arbejdet (pct.)
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
1. I meget lav grad
2. I lav grad
3. Delvist
4. I høj grad
5. I meget høj grad
Anm.: N = 27.918. Respondenter, der svarer ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
29,7
22,0
31,2
12,6
4,5
Samlet set har 17,2 pct. af lønmodtagere svaret, at deres arbejde i meget høj grad eller høj grad kræver, at de
skjuler deres følelser.
Tabel 3.61 viser de 7 branchegrupper med henholdsvis den største og mindste andel af lønmodtagere, der
rapporterer, at deres arbejde i meget høj grad eller i høj grad kræver, at de skjuler deres følelser. Den højeste
andel ses i branchegruppen frisører og anden personlig pleje (34,1 pct.), mens den laveste andel ses i
branchegruppen træ og møbler (8,0 pct.).
I bilagsfigur B.5.9 vises andelene for samtlige 38 branchegrupper.
Tabel 3.62 viser de 7 jobgrupper med henholdsvis den største og mindste andel af lønmodtagere, der
rapporterer, at deres arbejde i meget høj grad eller i høj grad kræver, at de skjuler deres følelser. Den højeste
andel ses i jobgruppen passagerservicemedarbejdere (49,8 pct.), mens den laveste andel ses i jobgruppen
bogholdere (5,9 pct.).
96
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0098.png
Tabel 3.61
Andel af lønmodtagere, der svarer, at deres arbejde i meget høj grad eller i høj grad kræver, at de
skjuler deres følelser, fordelt på branchegrupper (top 7 og bund 7)
Branchegrupper
Top 7
24 Frisører og anden personlig pleje
32 Døgninstitutioner og hjemmepleje
21 Politi, beredskab og fængsler
28 Restauranter og barer
34 Læger, tandlæger og dyrlæger
30 Transport af passagerer
33 Hospitaler
Bund 7
10 Metal og maskiner
6 Elektronik
3 Færdiggørelse af byggeri
12 Tekstil og papir
16 IT og telekommunikation
9 Kemi og medicin
14 Træ og møbler
Total
Andel (pct.)
34,1
31,0
26,9
24,9
24,1
23,2
23,1
9,9
9,7
9,7
9,0
9,0
8,7
8,0
17,2
Anm.: Respondenter, der svarer ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Arbejdstilsynets gruppering af arbejdsstedets
branche (DB07-klassifikation) i 38 branchegrupper.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
Tabel 3.62 viser de 7 jobgrupper med henholdsvis den største og mindste andel af lønmodtagere, der
rapporterer, at deres arbejde i meget høj grad eller i høj grad kræver, at de skjuler deres følelser. Den højeste
andel ses i jobgruppen passagerservicemedarbejdere (49,8 pct.), mens den laveste andel ses i jobgruppen
bogholdere (5,9 pct.).
97
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0099.png
Tabel 3.62
Andel af lønmodtagere, der svarer, at deres arbejde i meget høj grad eller i høj grad kræver, at de
skjuler deres følelser, fordelt på jobgrupper (top 7 og bund 7)
Jobgrupper
Top 7
470 Passagerservicemedarbejdere
610 Politi og fængselsbetjente
490 Frisører og kosmetologer
240 Socialrådgivere
170 Specialpædagoger
570 Social- og sundhedsassistenter
740 Slagtere, bagere og fiskehandlere
Bund 7
750 Maskinoperatører m.fl.
680 Malere
870 Maskinførere
30 Naturvidenskabelige akademikere
700 Mekanikere
660 Tømrere og snedkere
440 Bogholdere
Total
Andel (pct.)
49,8
44,3
40,0
34,8
33,6
32,9
32,3
8,3
7,7
7,5
7,5
7,2
6,6
5,9
17,2
Anm.: Respondenter, der svarer ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Lønmodtagerens arbejdsfunktion er inddelt i
75 jobgrupper kategoriseret efter Danmarks Statistiks Fagklassifikation DISCO-08. Der vises ikke jobgrupper med mindre end 5 respondenter, og
resultaterne i en jobgruppe kan være behæftet med relativ stor usikkerhed pga. få respondenter.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
Tabel 3.63 viser andelen af mænd og kvinder, der svarer, at deres arbejde i meget høj grad eller i høj grad
kræver, at de skjuler deres følelser, samt tilsvarende fordelingen på aldersgrupper.
Af tabellen fremgår det, at flere kvinder (19,6 pct.) end mænd (15,0 pct.) rapporterer, at deres arbejde i
meget høj grad eller i høj grad kræver, at de skjuler deres følelser. Opdelt på alder ses den højeste andel
blandt de 15-34-årige.
Tabel 3.63
Andel af lønmodtagere, der svarer, at deres arbejde i meget høj grad eller i høj grad kræver, at
de skjuler deres følelser, fordelt på køn og alder (pct.)
Andel (pct.)
Køn
Mænd
Kvinder
Total
Alder
15-24 år
25- 34 år
35-44 år
45-54 år
55-64 år
65-69 år
Total
Anm.: Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
15,0
19,6
17,2
20,2
19,6
18,4
15,5
15,1
11,3
17,2
98
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0100.png
Grænseløst arbejde
I NOA-L er lønmodtagere blevet stillet 3 spørgsmål om grænseløst arbejde. Spørgsmålene belyser emner om
arbejde udenfor eller udover normal arbejdstid og arbejde på fridage.
Tabel 3.64 viser andelen, der har svaret altid eller ofte til spørgsmålene om grænseløst arbejde. Det fremgår fx
af tabellen, at 36,6 pct. af lønmodtagere svarer, at de står til rådighed uden for normal arbejdstid, mens 19,7
pct. rapporterer at de altid eller ofte arbejder på dage, hvor de har fri.
Tabel 3.64
Andel af lønmodtagere, der svarer, at de altid eller ofte oplever grænseløst arbejde
Grænseløst arbejde
Står til rådighed udenfor normal arbejdstid
Arbejder på dage, hvor jeg har fri
Nødvendigt at arbejde udover forventet arbejdstid
Anm.: Respondenter, der svarer ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
Andel (pct.)
36,6
19,7
23,9
Af figur 3.16 fremgår svarfordelingen på de 3 spørgsmål i NOA-L om grænseløst arbejde:
Hvor ofte står du til rådighed for dit arbejde uden for din normale arbejdstid?
Hvor ofte arbejder du på dage, hvor du egentlig har fri, fx i weekender, fridage eller ferier?
Hvor ofte er det nødvendigt at arbejde over, dvs. ud over din aftalte eller forventede arbejdstid?
Det fremgår fx at 13 pct. af lønmodtagere svarer, at de altid står til rådighed uden for normal arbejdstid, at
2,9 pct. svarer, at de altid arbejder på dage, hvor de har fri og at 3,7 pct. af lønmodtagere svarer, at det altid
er nødvendigt at arbejde over.
99
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0101.png
Figur 3.16
Svarfordeling på spørgsmål om grænseløst arbejde (pct.)
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Står til rådighed udenfor normal arbejdstid
Arbejder på dage, hvor jeg har fri
Nødvendigt at arbejde udover forventet
arbejdstid
22,7
14,1
26,5
23,6
13,0
24,7
28,9
26,7
16,8
2,9
12,7
29,5
33,9
20,2
3,7
1. Aldrig/næsten aldrig
2. Sjældent
3. Sommetider
4. Ofte
5. Altid
Anm.: N = 27.546. Respondenter, der svarer ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
Tabel 3.65 viser, for hver af de 3 spørgsmål om grænseløst arbejde, de syv branchegrupper med henholdsvis
den største og mindste andel af lønmodtagere, som rapporterer grænseløst arbejde.
Eksempelvis fremgår det, at den højeste andel af lønmodtagere, der rapportere, at de altid eller ofte står til
rådighed uden for normal arbejdstid, ses i branchegrupperne religiøse institutioner og begravelsesvæsen (53
pct.). Daginstitutioner er den branchegruppe, hvor færrest arbejder på dage hvor de har fri (9,2 pct.) eller
rapporterer at det er nødvendigt at arbejde udover forventet arbejdstid (12,9 pct.).
I bilagsfigurerne B.5.10 – B.5.12 vises andelene for samtlige 38 branchegrupper.
100
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0102.png
Tabel 3.65
Andel af lønmodtagere, der svarer, at de altid eller ofte oplever grænseløst arbejde, fordelt på 3
spørgsmål samt branchegrupper (top 7 og bund 7)
Spørgsmål
Står til rådighed udenfor
normal arbejdstid
Top 7
Branchegrupper
22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
15 Film, presse og bøger
26 Kultur og sport
36 Universiteter og forskning
17.3 Øvrig privat kontor og foreninger
16 IT og telekommunikation
18 Landbrug, skovbrug og fiskeri
Bund 7
6 Elektronik
14 Træ og møbler
30 Transport af passagerer
32 Døgninstitutioner og hjemmepleje
31 Daginstitutioner
33 Hospitaler
34 Læger, tandlæger og dyrlæger
Total
Arbejder på dage, hvor jeg har
fri
Top 7
36 Universiteter og forskning
35 Undervisning
22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
28 Restauranter og barer
26 Kultur og sport
18 Landbrug, skovbrug og fiskeri
17.3 Øvrig privat kontor og foreninger
Bund 7
13 Transportmidler
3 Færdiggørelse af byggeri
9 Kemi og medicin
24 Frisører og anden personlig pleje
6 Elektronik
34 Læger, tandlæger og dyrlæger
31 Daginstitutioner
Total
Nødvendigt at arbejde udover
forventet arbejdstid
Top 7
36 Universiteter og forskning
29 Transport af gods
8 Installation og reparation af maskiner og udstyr
17.3 Øvrig privat kontor og foreninger
17.2 Finansiering og forsikring
17.1 Offentlig administration og arbejdsformidling
25 Hotel og camping
Bund 7
2 Opførelse og nedrivning af byggeri
4 Butikker
34 Læger, tandlæger og dyrlæger
32 Døgninstitutioner og hjemmepleje
27 Rengøring
30 Transport af passagerer
31 Daginstitutioner
Total
Andel (pct.)
53,0
50,1
48,4
47,3
46,8
46,5
44,9
29,2
29,1
26,1
25,2
22,6
21,2
18,8
36,6
33,5
31,7
29,8
28,2
27,2
27,0
25,1
14,9
14,2
14,1
14,0
13,1
9,6
9,2
19,7
36,6
35,9
33,1
32,1
31,2
30,8
29,5
19,7
18,8
17,6
16,0
15,5
14,4
12,9
23,9
Anm.: Respondenter, der svarer ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Arbejdstilsynets gruppering af
arbejdsstedets branche (DB07-klassifikation) i 38 branchegrupper.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
101
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
Tabel 3.66 viser, for hver af de 3 spørgsmål om grænseløst arbejde, de syv jobgrupper med henholdsvis den
største og mindste andel af lønmodtagere, som rapporterer, at altid eller ofte oplever grænseløst arbejde.
Eksempelvis fremgår det, at den højeste andel af lønmodtagere, der rapportere, at de altid eller ofte står til
rådighed uden for normal arbejdstid er ledere (72,8 pct.), mens gymnasielærere oftest rapporterer at de
arbejder på dage hvor de har fri (60,2 pct.). Den laveste andel af lønmodtagere der rapporterer, at det er
nødvendigt at arbejde udover forventet arbejdstid, er portører m.fl. (6,1 pct.).
102
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0104.png
Tabel 3.66
Andel af lønmodtagere, der svarer, at de altid eller ofte oplever grænseløst arbejde, fordelt på 3
spørgsmål samt jobgrupper (top 7 og bund 7)
Spørgsmål
Står til rådighed udenfor
normal arbejdstid
Top 7
Jobgrupper
20 Ledere
870 Maskinførere
110 Undervisere og forskere ved universiteter
610 Politi og fængselsbetjente
30 Naturvidenskabelige akademikere
180 Revisorer, rådgivere og analytikere
5 Ikke specificeret jobgruppe
Bund 7
320 Klinikassistenter, sundhed
660 Tømrere og snedkere
940 Produktionsmedarbejdere
90 Fysio- og ergoterapeuter
280 Tekniske tegnere
550 Dagplejere og børneomsorgsbeskæftigede
310 Farmakonomer og bioanalytikere
Total
Arbejder på dage, hvor jeg har
fri
Top 7
130 Gymnasielærere
110 Undervisere og forskere ved universiteter
20 Ledere
120 Undervisere ved erhvervsskoler
140 Skolelærere
610 Politi og fængselsbetjente
210 Bibliotekarer og beskæftigede med kultur
Bund 7
640 Murere, VVS’ere m.fl.
490 Frisører og kosmetologer
660 Tømrere og snedkere
550 Dagplejere og børneomsorgsbeskæftigede
560 Pædagogmedhjælpere
100 Sundhedsarbejdere uden nærmere angivelse
260 Laboranter
Total
Nødvendigt at arbejde udover
forventet arbejdstid
Top 7
20 Ledere
110 Undervisere og forskere ved universiteter
200 Jurister
60 Læger
130 Gymnasielærere
180 Revisorer, rådgivere og analytikere
840 Lastbilchauffører
Bund 7
960 Køkkenmedhjælpere
550 Dagplejere og børneomsorgsbeskæftigede
660 Tømrere og snedkere
90 Fysio- og ergoterapeuter
560 Pædagogmedhjælpere
500 Ejendoms- og rengøringsinspektører
580 Portører m.fl.
Total
Andel (pct.)
72,8
61,0
57,2
51,9
51,5
50,8
50,4
19,3
19,3
18,1
17,5
16,3
13,6
13,3
36,6
60,2
45,2
40,8
34,0
32,9
32,3
30,2
8,5
8,4
8,1
8,1
8,0
7,4
6,0
19,7
45,0
43,4
42,3
41,0
40,7
40,5
39,1
10,8
10,5
10,1
9,9
9,2
6,2
6,1
23,9
Anm.: Respondenter, der svarer ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Lønmodtagerens arbejdsfunktion er inddelt
i 75 jobgrupper kategoriseret efter Danmarks Statistiks Fagklassifikation DISCO-08. Der vises ikke jobgrupper med mindre end 5 respondenter, og
resultaterne i en jobgruppe kan være behæftet med relativ stor usikkerhed pga. få respondenter.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
103
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0105.png
Tabel 3.67 viser, for hver af de 3 spørgsmål om grænseløst arbejde, andelen af henholdsvis mænd og
kvinder, der svarer at de altid eller ofte arbejder uden for normal arbejdstid, på dage hvor de skulle have fri
eller udover forventet arbejdstid. Tabel 3.68 viser tilsvarende fordeling på aldersgrupper.
På alle 3 spørgsmål rapporterer mænd oftere end kvinder grænseløst arbejde. Fordelt på alder, er det fx især
lønmodtagere under 55 år, som svarer at de står til rådighed uden for normal arbejdstid.
Tabel 3.67
Andel af lønmodtagere, der svarer, at de altid eller ofte oplever grænseløst arbejde, fordelt på køn
Køn
Står til rådighed udenfor normal arbejdstid
Mænd
Kvinder
Total
Arbejder på dage, hvor jeg har fri
Mænd
Kvinder
Total
Nødvendigt at arbejde udover forventet arbejdstid
Mænd
Kvinder
Total
Anm.: Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
Andel (pct.)
42,4
30,3
36,6
22,4
16,8
19,7
27,0
20,5
23,9
104
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0106.png
Tabel 3.68
Andel af lønmodtagere, der svarer, at de altid eller ofte oplever grænseløst arbejde, fordelt på alder
Alder
Står til rådighed udenfor normal arbejdstid
15-24 år
25- 34 år
35-44 år
45-54 år
55-64 år
65-69 år
Total
Arbejder på dage, hvor jeg har fri
15-24 år
25-34 år
35-44 år
45-54 år
55-64 år
65-69 år
Total
Nødvendigt at arbejde udover forventet arbejdstid
15-24 år
25-34 år
35-44 år
45-54 år
55-64 år
65-69 år
Total
Anm.: Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
Andel (pct.)
40,4
36,3
40,5
37,2
31,4
29,8
36,6
21,6
18,2
22,4
20,5
17,0
16,1
19,7
21,0
27,7
25,9
24,0
20,3
14,2
23,9
105
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0107.png
3.6 Mening i arbejdet
Af figur 3.17 fremgår svarfordelingen på det ene spørgsmål i NOA-L om mening i arbejdet: ’Giver
dit
arbejde dig selvtillid og arbejdsglæde?’.
Det fremgår, at 14,9 pct. af lønmodtagere svarer, at arbejdet i meget
høj grad giver selvtillid og arbejdsglæde, mens 2,6 pct. svarer i meget lav grad.
Figur 3.17
Svarfordeling på spørgsmål om selvtillid og arbejdsglæde (pct.)
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
1. I meget lav grad
2. I lav grad
3. Delvist
4. I høj grad
5. I meget høj grad
Anm.: N = 27.952. Respondenter, der svarer ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
43,4
30,8
14,9
8,3
2,6
Samlet set har 58,3 pct. af lønmodtagere svaret, at arbejdet i meget høj grad eller i høj grad giver selvtillid og
arbejdsglæde.
Tabel 3.69 viser de 7 branchegrupper med henholdsvis den største og mindste andel af lønmodtagere, som
rapporterer, at arbejdet i meget høj grad eller høj grad giver selvtillid og arbejdsglæde. Den højeste andel ses
i branchegrupperne frisører og anden personlig pleje (67,1 pct.) og religiøse institutioner og
begravelsesvæsen (67,1 pct.), mens den laveste andel ses i branchegruppen slagterier hospitaler (43,2 pct.).
I bilagsfigur B.5.1 vises andelene for samtlige 38 branchegrupper.
Tabel 3.70 viser de 7 jobgrupper med henholdsvis den største og mindste andel af lønmodtagere, som
rapporterer, at arbejdet i meget høj grad eller høj grad giver selvtillid og arbejdsglæde. Den højeste andel ses
i jobgruppen ledere (72,5 pct.), mens den laveste andel ses i jobgruppen nærings- og
nydelsesmiddelindustrimedarbejdere (37,6 pct.).
106
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0108.png
Tabel 3.69
Andel af lønmodtagere, der svarer, at arbejdet i meget høj grad eller i høj grad giver selvtillid og
arbejdsglæde, fordelt på branchegrupper (top 7 og bund 7)
Branchegrupper
Top 7
24 Frisører og anden personlig pleje
22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
9 Kemi og medicin
34 Læger, tandlæger og dyrlæger
26 Kultur og sport
15 Film, presse og bøger
16 IT og telekommunikation
Bund 7
14 Træ og møbler
20 Nærings- og nydelsesmidler
30 Transport af passagerer
27 Rengøring
10 Metal og maskiner
12 Tekstil og papir
19 Slagterier
Total
Andel (pct.)
67,7
67,1
65,8
64,5
63,7
63,5
63,4
52,7
52,2
52,0
51,7
51,0
47,8
43,2
58,3
Anm.: Respondenter, der svarer ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Arbejdstilsynets gruppering af arbejdsstedets
branche (DB07-klassifikation) i 38 branchegrupper.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
Tabel 3.70
Andel af lønmodtagere, der svarer, at arbejdet i meget høj grad eller i høj grad giver selvtillid og
arbejdsglæde, fordelt på jobgrupper (top 7 og bund 7)
Jobgrupper
Top 7
20 Ledere
60 Læger
5 Uspecificeret
550 Dagplejere og børneomsorgsbeskæftigede
490 Frisører og kosmetologer
80 Farmaceuter, tandlæger og dyrlæger
110 Undervisere og forskere ved universiteter
Bund 7
460 Bude og kurerer
300 Speditører og ekspeditører m.fl.
120 Undervisere ved erhvervsskoler
810 Montører
950 Lager- og transportarbejdere
940 Produktionsmedarbejdere
790 Nærings- og nydelsesmiddelindustrimedarbejdere
Total
Andel (pct.)
72,5
70,3
69,0
68,7
67,3
66,8
66,7
46,6
46,4
46,2
45,2
42,5
40,5
37,6
58,3
Anm.: Respondenter, der svarer ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Lønmodtagerens arbejdsfunktion er inddelt i
75 jobgrupper kategoriseret efter Danmarks Statistiks Fagklassifikation DISCO-08. Der vises ikke jobgrupper med mindre end 5 respondenter, og
resultaterne i en jobgruppe kan være behæftet med relativ stor usikkerhed pga. få respondenter.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
107
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0109.png
Tabel 3.71 viser andelen af henholdsvis mænd og kvinder samt lønmodtagere i forskellige aldersgrupper, der
svarer, at arbejdet i meget høj grad eller i høj grad giver selvtillid og arbejdsglæde. Der er stort set ikke
forskel i andelen mellem mænd og kvinder, mens den laveste andelen ses blandt de 25-34-årige og den højest
andel blandt lønmodtagere på 65-69 år.
Tabel 3.71
Andel af lønmodtagere, der svarer, at arbejdet i meget høj grad eller i høj grad giver selvtillid og
arbejdsglæde, fordelt på køn og alder
Andel (pct.)
Køn
Mænd
Kvinder
Alder
15-24 år
25- 34 år
35-44 år
45-54 år
55-64 år
65-69 år
Total
Anm.: Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
58,7
57,9
57,8
53,8
57,8
59,5
60,2
72,2
58,3
108
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0110.png
3.7 Usikkerhed i ansættelse
I NOA-L er lønmodtagere blevet stillet i alt 2 spørgsmål om usikkerhed i ansættelsen, det vil sige, bekymring
for arbejdsløshed eller forflytning til andet arbejde.
Af tabel 3.72 fremgår en oversigt over lønmodtageres svar på de 2 spørgsmål om usikkerhed i ansættelsen.
Det fremgår af tabellen, at 9,0 pct. rapporterer, at de i meget høj grad eller høj grad er bekymrede for
arbejdsløshed, mens 6,9 pct. rapporterer, at de er bekymrede for at blive forflyttede.
Tabel 3.72
Andel af lønmodtagere, der svarer, at de i meget høj grad eller i høj grad oplever usikkerhed i deres
ansættelse fordelt på 2 spørgsmål
Usikkerhed i ansættelse
Bekymret for at blive arbejdsløs
Bekymret for at blive forflyttet
Anm.: Respondenter, der svarer ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
Andel (pct.)
9,0
6,9
Figur 3.18 viser svarfordelingen på de 2 spørgsmål om usikkerhed i ansættelsen:
I hvilken grad er du bekymret for at blive arbejdsløs?
I hvilken grad er du bekymret for, at du mod din vilje forflyttes til andet arbejde?
Det fremgår fx af figuren, at 3,6 pct. af lønmodtagere svarer, at de i meget høj grad er bekymrede for at blive
arbejdsløse, mens 2,4 pct. svarer, at de i meget høj grad er bekymrede for at blive forflyttet.
Figur 3.18
Svarfordeling på spørgsmål om usikkerhed i ansættelsen (pct.)
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Bekymret for at blive arbejdsløs
Bekymret for at blive forflyttet
15,3
5,4
3,6
42,8
32,9
30,0
50,8
12,3
4,5
2,4
1. I meget lav grad
2. I lav grad
3. Delvist
4. I høj grad
5. I meget høj grad
Anm.: N = 27.911. Respondenter, der svarer ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
109
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0111.png
Tabel 3.73 viser, for hver af de 2 spørgsmål usikkerhed i ansættelsen, de 7 branchegrupper med henholdsvis
den største og mindste andel af lønmodtagere, som rapporterer, at de i meget høj grad eller i høj grad oplever
usikkerhed.
Eksempelvis fremgår det, at den højeste andel af lønmodtagere, der rapporterer, at de i meget høj grad eller i
høj grad er bekymrede for at blive arbejdsløse, ses i rengøring (18,0 pct.), hotel og camping (16,7 pct.) samt
transport af passagerer (16,6 pct.). Den laveste andel ses i branchegrupperne hospitaler (4,5 pct.).
I bilagsfigurerne B.7.1 – B.7.2 vises andelene for samtlige 38 branchegrupper.
Tabel 3.73
Andel af lønmodtagere, der svarer, at de i meget høj grad eller i høj grad oplever usikkerhed i deres
ansættelse, fordelt på 2 spørgsmål og branchegrupper (top 7 og bund 7)
Branchegrupper
Bekymret for at blive
arbejdsløs
Top 7
27 Rengøring
25 Hotel og camping
30 Transport af passagerer
28 Restauranter og barer
29 Transport af gods
36 Universiteter og forskning
15 Film, presse og bøger
Bund 7
9 Kemi og medicin
21 Politi, beredskab og fængsler
17.1 Offentlig administration og arbejdsformidling
3 Færdiggørelse af byggeri
22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
34 Læger, tandlæger og dyrlæger
33 Hospitaler
Total
Bekymret for at blive forflyttet
Top 7
27 Rengøring
19 Slagterier
21 Politi, beredskab og fængsler
28 Restauranter og barer
32 Døgninstitutioner og hjemmepleje
30 Transport af passagerer
23 Vand, kloak og affald
Bund 7
17.3 Øvrig privat kontor og foreninger
8 Installation og reparation af maskiner og udstyr
15 Film, presse og bøger
34 Læger, tandlæger og dyrlæger
24 Frisører og anden personlig pleje
22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
3 Færdiggørelse af byggeri
Total
Andel (pct.)
18,0
16,7
16,6
14,3
13,6
13,5
13,5
6,5
6,1
5,8
5,7
5,7
4,9
4,5
9,0
15,1
13,5
11,2
10,7
10,1
10,0
9,8
4,7
4,7
4,6
4,4
4,2
3,5
3,3
6,9
Anm.: Respondenter, der svarer ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Arbejdstilsynets gruppering af arbejdsstedets
branche (DB07-klassifikation) i 38 branchegrupper.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
110
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0112.png
Tabel 3.74 viser, for hver af de 2 spørgsmål om usikkerhed i ansættelsen, de 7 jobgrupper med henholdsvis
den største og mindste andel af lønmodtagere, som rapporterer at de i meget høj grad eller i høj grad oplever
usikkerhed.
Eksempelvis fremgår det af tabellen, at den højeste andel af lønmodtagere, der rapporterer, at de i meget høj
grad eller i høj grad er bekymrede for at blive forflyttet, ses i jobgrupperne politi og fængselsbetjente (25,8
pct.) og rengøringsassistenter (17,4 pct.). Den laveste andel ses blandt jobgrupperne naturvidenskabelige
akademikere (2,3 pct.) og frisører og kosmetologer (2,8 pct.).
Tabel 3.74
Andel af lønmodtagere, der svarer, at de i meget høj grad eller i høj grad oplever usikkerhed i deres
ansættelse, fordelt 2 spørgsmål og jobgrupper (top 7 og bund 7)
Jobgrupper
Bekymret for at blive
arbejdsløs
Top 7
470 Passagerservicemedarbejdere
710 Præcisionshåndværkere
940 Produktionsmedarbejdere
880 Rengøringsassistenter
950 Lager- og transportarbejdere
510 Servicefag i øvrigt
970 Manuelt arbejde (uspecificeret)
Bund 7
30 Naturvidenskabelige akademikere
90 Fysio- og ergoterapeuter
280 Tekniske tegnere
720 Elektrikere
80 Farmaceuter, tandlæger og dyrlæger
100 Sundhedsarbejdere uden nærmere angivelse
70 Sygeplejersker
Total
Bekymret for at blive forflyttet
Top 7
610 Politi og fængselsbetjente
880 Rengøringsassistenter
940 Produktionsmedarbejdere
970 Manuelt arbejde (uspecificeret)
790 Nærings- og nydelsesmiddelindustrimedarbejdere
580 Portører m.fl.
810 Montører
Bund 7
630 Gartnere og landmænd
280 Tekniske tegnere
110 Undervisere og forskere ved universiteter
720 Elektrikere
220 Samfundsvidenskabelige akademikere
490 Frisører og kosmetologer
30 Naturvidenskabelige akademikere
Total
Andel (pct.)
40,6
23,3
23,1
22,8
18,7
17,5
17,3
4,7
4,7
4,6
4,5
4,4
4,2
1,4
9,0
25,8
17,4
15,9
15,0
14,2
14,1
12,8
4,2
3,7
3,6
3,3
2,8
2,8
2,3
6,9
Anm.: Respondenter, der svarer ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Lønmodtagerens arbejdsfunktion er inddelt i
75 jobgrupper kategoriseret efter Danmarks Statistiks Fagklassifikation DISCO-08. Der vises ikke jobgrupper med mindre end 5 respondenter, og
resultaterne i en jobgruppe kan være behæftet med relativ stor usikkerhed pga. få respondenter.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
111
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0113.png
Tabel 3.75 viser, for hver af de 2 spørgsmål om usikkerhed i ansættelsen, andelen af henholdsvis mænd og
kvinder, der svarer, at de i meget høj grad eller i høj grad oplever usikkerhed i ansættelsen, og tabel 3.76
viser tilsvarende fordelingen på aldersgrupper.
Af tabellerne fremgår det fx, at der så godt som ikke er forskel på andelen af mænd og kvinder, der rapporter
at de oplever usikkerhed i ansættelsen. Opdelt på alder ses den laveste andel på begge spørgsmål blandt
lønmodtagere på 65-69 år og blandt 15-24 årige i forhold til bekymring for forflyttelse.
Tabel 3.75
Andel af lønmodtagere, der svarer, at de i meget høj grad eller i høj grad oplever usikkerhed i deres
ansættelse, fordelt 2 spørgsmål og køn (pct.)
Køn
Bekymret for at blive arbejdsløs
Mænd
Kvinder
Total
Bekymret for at blive forflyttet
Mænd
Kvinder
Total
Anm.: Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
Andel (pct.)
9,0
9,0
9,0
6,7
7,1
6,9
Tabel 3.76
Andel af lønmodtagere, der svarer, at de i meget høj grad eller i høj grad oplever usikkerhed i
deres ansættelse, fordelt 2 spørgsmål og alder (pct.)
Alder
Bekymret for at blive arbejdsløs
15-24 år
25- 34 år
35-44 år
45-54 år
55-64 år
65-69 år
Total
Bekymret for at blive forflyttet
15-24 år
25-34 år
35-44 år
45-54 år
55-64 år
65-69 år
Total
Anm.: Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
Andel (pct.)
8,6
8,5
9,7
9,2
9,3
3,3
9,0
4,6
6,8
7,4
6,7
7,8
5,1
6,9
112
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0114.png
3.8 Konflikt mellem arbejde og privatliv
I NOA-L er lønmodtagere blevet stillet spørgsmålet ’Tager
dit arbejde så meget af din energi, at det går ud
over privatlivet?’.
Det fremgår fx af figur 3.19, at 5,2 pct. af lønmodtagere svarer, at de i meget høj grad oplever konflikt
mellem arbejde og privatliv, mens 13,1 pct. i meget lav grad oplever denne konflikt.
Figur 3.19
Svarfordeling på spørgsmål om arbejdet tager så meget energi, at det går ud over privatlivet (pct.)
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
1. I meget lav grad
2. I lav grad
3. Delvist
4. I høj grad
5. I meget høj grad
Anm.: N = 27.947. Respondenter, der svarer ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
31,1
36,0
13,1
14,6
5,2
Tabel 3.77 viser de 7 branchegrupper med henholdsvis den største og mindste andel af lønmodtagere, som
rapporterer, at de i meget høj grad eller i høj grad oplever konflikt mellem arbejde og privatliv.
Eksempelvis fremgår det, at den højeste andel af lønmodtagere, der rapporterer, at de i meget høj grad eller i
høj grad oplever konflikt mellem arbejde og privatliv, ses i branchegruppen slagterier (29,7 pct.). Den laveste
andel ses i branchegruppen religiøse institutioner og begravelsesvæsen (14,0 pct.).
I bilagsfigur B.8.1 vises andelene for samtlige 38 branchegrupper.
113
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0115.png
Tabel 3.77
Andel af lønmodtagere, der svarer, at arbejdet i meget høj grad eller i høj grad tager så meget
energi, at det går ud over privatlivet, fordelt på branchegrupper (top 7 og bund 7)
Branchegrupper
Top 7
19 Slagterier
24 Frisører og anden personlig pleje
28 Restauranter og barer
33 Hospitaler
29 Transport af gods
32 Døgninstitutioner og hjemmepleje
27 Rengøring
Bund 7
34 Læger, tandlæger og dyrlæger
6 Elektronik
8 Installation og reparation af maskiner og udstyr
26 Kultur og sport
9 Kemi og medicin
14 Træ og møbler
22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
Total
Andel (pct.)
29,7
24,4
24,3
23,3
23,2
22,7
22,3
15,7
15,4
15,2
14,5
14,4
14,2
14,0
19,9
Anm.: Respondenter, der svarer ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Arbejdstilsynets gruppering af arbejdsstedets
branche (DB07-klassifikation) i 38 branchegrupper.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
Tabel 3.78 viser de 7 jobgrupper med henholdsvis den største og mindste andel af lønmodtagere, som
rapporterer, at de i meget høj grad eller i høj grad oplever konflikt mellem arbejde og privatliv.
Eksempelvis fremgår det, at den højeste andel af lønmodtagere, der rapporterer, at de i meget høj grad eller i
høj grad oplever konflikt mellem arbejde og privatliv, ses i jobgruppen gymnasielærere (32,9 pct.). Den
laveste andel ses i jobgruppen undervisere ved erhvervsskoler (8,1 pct.).
114
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0116.png
Tabel 3.78
Andel af lønmodtagere, der svarer, at arbejdet i meget høj grad eller i høj grad tager så meget
energi, at det går ud over privatlivet, fordelt på jobgrupper (top 7 og bund 7)
Jobgrupper
Top 7
130 Gymnasielærere
790 Nærings- og nydelsesmiddelindustrimedarbejdere
60 Læger
240 Socialrådgivere
460 Bude og kurerer
110 Undervisere og forskere ved universiteter
470 Passagerservicemedarbejdere
Bund 7
5 Uspecificeret
330 Regnskabsmedarbejdere
600 Brandmænd, reddere og sikkerhedsvagter
500 Ejendoms- og rengøringsinspektører
370 Direktions-, læge-, og advokatsekretærer
400 IT-teknikere
120 Undervisere ved erhvervsskoler
Total
Andel (pct.)
32,9
31,5
31,5
29,4
29,2
28,1
27,9
11,7
11,2
10,8
10,5
10,2
9,9
8,1
19,9
Anm.: Respondenter, der svarer ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Lønmodtagerens arbejdsfunktion er inddelt i
75 jobgrupper kategoriseret efter Danmarks Statistiks Fagklassifikation DISCO-08. Der vises ikke jobgrupper med mindre end 5 respondenter, og
resultaterne i en jobgruppe kan være behæftet med relativ stor usikkerhed pga. få respondenter.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
Tabel 3.79 viser andelen af henholdsvis mænd og kvinder, der svarer, at de i meget høj grad eller høj grad
oplever konflikt mellem arbejde og privatliv. I tabellen fremgår også fordelingen på aldersgrupper.
Af tabellen fremgår det fx, at kvinder (20,9 pct.) oftere oplever konflikt mellem arbejde og privatliv end
mænd (18,9 pct.). Opdelt på alder ses den højeste andel af lønmodtagere, der i meget høj grad eller høj grad
oplever konflikter mellem arbejde og privatliv blandt 25-34 årige (23,3 pct.) og 35-44 årige (23,1 pct.).
Tabel 3.79
Andel af lønmodtagere, der svarer, at arbejdet i meget høj grad eller i høj grad tager så meget
energi, at det går ud over privatlivet, fordelt på køn og alder
Andel (pct.)
Køn
Mænd
Kvinder
Alder
15-24 år
25- 34 år
35-44 år
45-54 år
55-64 år
65-69 år
Total
18,6
23,3
23,1
18,2
17,0
7,7
19,9
18,9
20,9
Anm.: Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
115
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0117.png
3.9 Jobtilfredshed
I NOA-L er lønmodtagere blevet stillet spørgsmålet ’Hvor
tilfreds er du med dit job som helhed, alt taget i
betragtning? Du kan svare på en skala fra 0 til 10, hvor 0 er Slet ikke tilfreds og 10 er Meget tilfreds’.
Det fremgår fx af figur 3.20, at 16,5 pct. af lønmodtagere scorer deres jobtilfredshed til 10 (meget tilfreds),
mens 0,6 pct. scorer 0 (slet ikke tilfreds).
Figur 3.20
Svarfordeling på spørgsmål om jobtilfredshed (pct.)
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
0,6
0.
Slet ikke
tilfreds
0,8
1
1,4
2
2,7
3
2,9
4
6,4
5
16,6
8,8
24,8
18,3
16,5
6
7
8
9
10.
Meget
tilfreds
Anm.: N = 28.076. Respondenter, der svarer ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
Tabel 3.80 viser de 7 branchegrupper med henholdsvis den største og mindste gennemsnitlige score på
jobtilfredshed.
Eksempelvis fremgår det, at religiøse institutioner og begravelsesvæsen er den branchegruppe der er mest
tilfredse med deres job (score på 8,1), mens slagterier ligger i bunden med en gennemsnitlig score på 7,0.
I bilagsfigur B.9.1 vises den gennemsnitlige score for samtlige 38 branchegrupper.
Tabel 3.81 viser de 7 jobgrupper med henholdsvis den største og mindste gennemsnitlige score på
jobtilfredshed. Eksempelvis fremgår det, at ledere er den jobgruppe der er mest tilfredse med deres job (score
på 8,1), mens produktionsmedarbejdere ligger i bunden med en gennemsnitlig score på 6,7.
116
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0118.png
Tabel 3.80
Gennemsnitlig score (0-10) for jobtilfredshed blandt lønmodtagere, fordelt på branchegrupper (top
7 og bund 7)
Branchegrupper
Top 7
22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
9 Kemi og medicin
34 Læger, tandlæger og dyrlæger
16 IT og telekommunikation
24 Frisører og anden personlig pleje
1 Anlægsarbejde
26 Kultur og sport
Bund 7
33 Hospitaler
14 Træ og møbler
20 Nærings- og nydelsesmidler
4 Butikker
12 Tekstil og papir
32 Døgninstitutioner og hjemmepleje
19 Slagterier
Total
Score
8,1
8,0
7,9
7,8
7,8
7,8
7,8
7,4
7,4
7,3
7,3
7,3
7,2
7,0
7,5
Anm.: Respondenter, der svarer ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Arbejdstilsynets gruppering af arbejdsstedets
branche (DB07-klassifikation) i 38 branchegrupper.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
Tabel 3.81
Gennemsnitlig score (0-10) for jobtilfredshed blandt lønmodtagere, fordelt på jobgrupper (top 7 og
bund 7)
Jobgrupper
Top 7
20 Ledere
870 Maskinførere
30 Naturvidenskabelige akademikere
330 Regnskabsmedarbejdere
400 IT-teknikere
Uoplyst jobgruppe
550 Dagplejere og børneomsorgsbeskæftigede
Bund 7
260 Laboranter
740 Slagtere, bagere og fiskehandlere
120 Undervisere ved erhvervsskoler
970 Manuelt arbejde (uspecificeret)
950 Lager- og transportarbejdere
790 Nærings- og nydelsesmiddelindustrimedarbejdere
940 Produktionsmedarbejdere
Total
Score
8,1
8,0
7,9
7,9
7,9
7,9
7,9
7,0
7,0
7,0
6,9
6,8
6,8
6,7
7,5
Anm.: Respondenter, der svarer ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Lønmodtagerens arbejdsfunktion er inddelt i 75
jobgrupper kategoriseret efter Danmarks Statistiks Fagklassifikation DISCO-08. Der vises ikke jobgrupper med mindre end 5 respondenter, og
resultaterne i en jobgruppe kan være behæftet med relativ stor usikkerhed pga. få respondenter.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
117
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0119.png
Tabel 3.82 viser den gennemsnitlige score på jobtilfredshed for henholdsvis mænd og kvinder, og
fordelingen på aldersgrupper.
Af tabellen fremgår det fx, at mænd og kvinder er så godt som lige tilfredse med deres job (gennemsnitlig
score på henholdsvis 7,6 og 7,5). Opdelt på alder er jobtilfredsheden højest blandt 65-69-årige
(gennemsnitlig score på 8,4).
Tabel 3.82
Gennemsnitlig score (0-10) for jobtilfredshed blandt lønmodtagere, fordelt på køn og alder
Score
Køn
Mænd
Kvinder
Alder
15-24 år
25- 34 år
35-44 år
45-54 år
55-64 år
65-69 år
Total
Anm.: Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
7,6
7,5
7,4
7,3
7,4
7,6
7,7
8,4
7,5
118
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0120.png
4. Selvrapporteret stress
I NOA-L er der stillet et spørgsmål om selvoplevet stress: ’Hvor
ofte har du følt dig stresset inden for de
seneste to uger?
Lønmodtagere, der på dette spørgsmål har svaret ’hele tiden’, ’ofte’, sommetider’ ’eller
sjældent’ har efterfølgende fået spørgsmålet ’Hvad
er den vigtigste kilde til din stress?
med
svarmulighederne ’arbejde’, ’privatliv’, ’både arbejde og privatliv’ samt ’ikke relevant’.
Af tabel 4.1 fremgår en opgørelse af lønmodtageres svar på de 2 spørgsmål. Det fremgår af tabellen, at 14,4
pct. har svaret, at de har hele tiden eller ofte har følt sig stresset inden for de seneste to uger. Endvidere
fremgår det, at 12,7 pct. har svaret, at de hele tiden eller ofte har følt sig stresset, og at den vigtigste kilde er
arbejde eller både arbejde og privatliv. De 12,7 pct. fordeler sig med 7,7 pct. som har svaret, at arbejdet er
den vigtigste kilde, og 5,0 pct., som har svaret, at både arbejde og privatliv er de vigtigste kilder. Få
lønmodtagere (1,4 pct.) har svaret, at de hele tiden eller ofte har følt sig stresset, og at den vigtigste kilde er
privatlivet.
Tabel 4.1
Andel af lønmodtagere, der svarer, at de hele tiden eller ofte har følt sig stresset inden for de
seneste to uger.
Følt sig stresset
Følt sig stresset og vigtigste kilde arbejde eller både arbejde og privatliv
Andel (pct.)
14,4
12,7
Anm.: Respondenter, der har svaret ’ikke relevant’, ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtager 2021’.
Af figur 4.2 fremgår svarfordelingen på spørgsmålet: ’Hvor
ofte har du følt dig stresset inden for de seneste
to uger?’.
Det fremgår, at 2,4 pct. af lønmodtagere svarer hele tiden, mens 30,4 pct. svarer aldrig.
Figur 4.2
Svarfordeling på spørgsmål om selvrapporteret stress inden for de seneste to uger (pct.)
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
1. Aldrig
2. Sjældent
3. Sommetider
4. Ofte
5. Hele tiden
Anm.: N = 25.905. Respondenter, der svarer ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
30,4
31,1
24,0
12,0
2,4
119
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
Figur 4.2 viser andelen af lønmodtagere i 38 branchegrupper, der svarer, at de hele tiden eller ofte har følt sig
stresset inden for de seneste to uger. De 3 branchegrupper med den højeste andel er døgninstitutioner og
hjemmepleje (19,4 pct.), universiteter og forskning (18,8 pct.) samt offentlig administration og
arbejdsformidling (18,2 pct.).
Figur 4.3 viser andelen af lønmodtagere i 38 branchegrupper, der svarer, at de hele tiden eller ofte har følt sig
stresset inden for de senest to uger, og at den vigtigste kilde er arbejde eller både arbejde og privatliv.
Eksempelvis rapporterer 17,2 pct. af lønmodtagere i branchegruppen universiteter og forskning, at de hele
tiden eller ofte har følte sig stresset de seneste to uger, og at arbejde eller både arbejde og privatlivet er den
vigtigste kilde, til at de følte sig stressede.
120
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0122.png
Figur 4.2
Andel af lønmodtagere, der svarer, at de hele tiden eller ofte har følt sig stresset inden for de
seneste to uger, fordelt på branchegrupper (pct.)
32 Døgninstitutioner og hjemmepleje
36 Universiteter og forskning
17.1 Offentlig administration og arbejdsformidling
28 Restauranter og barer
5 Engros
17.2 Finansiering og forsikring
33 Hospitaler
17.3 Øvrig privat kontor og foreninger
31 Daginstitutioner
20 Nærings- og nydelsesmidler
4 Butikker
Total
19 Slagterier
15 Film, presse og bøger
13 Transportmidler
35 Undervisning
9 Kemi og medicin
34 Læger, tandlæger og dyrlæger
25 Hotel og camping
23 Vand, kloak og affald
10 Metal og maskiner
16 IT og telekommunikation
24 Frisører og anden personlig pleje
27 Rengøring
6 Elektronik
12 Tekstil og papir
18 Landbrug, skovbrug og fiskeri
29 Transport af gods
26 Kultur og sport
2 Opførelse og nedrivning af byggeri
30 Transport af passagerer
8 Installation og reparation af maskiner og udstyr
21 Politi, beredskab og fængsler
3 Færdiggørelse af byggeri
14 Træ og møbler
1 Anlægsarbejde
7 Energi og råstoffer
22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
11 Plast, glas og beton
0
5
19,4
18,8
18,2
16,4
16,3
16,0
15,5
15,3
15,1
15,0
14,7
14,4
14,3
14,2
14,0
13,5
13,5
13,3
12,8
12,8
12,7
12,6
12,5
12,1
12,0
12,0
11,5
11,3
11,2
11,2
11,1
11,1
10,7
10,5
10,2
10,1
9,0
9,0
8,4
10
15
20
25
30
35
40
45
50
Anm.: Respondenter, der svarer ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke beregningen af den gennemsnitlige score Arbejdstilsynets
gruppering af arbejdsstedets branche (DB07-klassifikation) i 38 branchegrupper.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
121
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0123.png
Figur 4.3
Andel af lønmodtagere, der svarer, at de hele tiden eller ofte har følt sig stresset inden for de
seneste to uger, og at den vigtigste kilde er arbejde eller både arbejde og privatliv, fordelt på
branchegrupper (pct.)
36 Universiteter og forskning
32 Døgninstitutioner og hjemmepleje
17.1 Offentlig administration og arbejdsformidling
17.2 Finansiering og forsikring
5 Engros
33 Hospitaler
17.3 Øvrig privat kontor og foreninger
20 Nærings- og nydelsesmidler
31 Daginstitutioner
19 Slagterier
Total
13 Transportmidler
15 Film, presse og bøger
10 Metal og maskiner
35 Undervisning
34 Læger, tandlæger og dyrlæger
4 Butikker
28 Restauranter og barer
16 IT og telekommunikation
23 Vand, kloak og affald
9 Kemi og medicin
12 Tekstil og papir
6 Elektronik
24 Frisører og anden personlig pleje
25 Hotel og camping
27 Rengøring
29 Transport af gods
18 Landbrug, skovbrug og fiskeri
21 Politi, beredskab og fængsler
3 Færdiggørelse af byggeri
30 Transport af passagerer
8 Installation og reparation af maskiner og udstyr
2 Opførelse og nedrivning af byggeri
1 Anlægsarbejde
26 Kultur og sport
14 Træ og møbler
7 Energi og råstoffer
11 Plast, glas og beton
22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
0
Arbejde
5
17,2
16,9
15,8
15,1
14,4
14,1
13,7
13,2
12,9
12,7
12,7
12,6
12,3
12,2
12,2
12,2
12,0
11,9
11,8
11,6
11,6
10,9
10,6
10,4
10,3
10,2
10,0
9,9
9,9
9,5
9,4
9,4
8,9
8,8
8,7
8,5
8,1
7,7
7,4
10
15
20
25
30
35
40
45
50
Både arbejde og privatliv
Anm.: Respondenter, der svarer ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Ud over de to svarmuligheder, der er vist her,
har respondenterne, kunnet svare ”privatliv” og ”ikke relevant”. Arbejdstilsynets gruppering af arbejdsstedets branche (DB07-klassifikation) i 38
branchegrupper.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
122
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0124.png
Tabel 4.2 viser de syv jobgrupper med henholdsvis den højeste og lavest andel af lønmodtagere, der svarer,
at de hele tiden eller ofte har følt sig stresset inden for de senest to uger. De højeste andel ses i jobgrupperne
passagerservicemedarbejdere (24,1 pct.), socialrådgivere (23,4 pct.), gymnasielærere (23,4 pct.) og social- og
sundhedsassistenter (23,0 pct.). Den lavest andel ses i jobgruppen maskinførere (4,5 pct.).
Tabel 4.2
Andel af lønmodtagere, der svarer, at de hele tiden eller ofte har følt sig stresset indenfor de seneste
to uger, fordelt på jobgrupper (top 7) (pct.)
Jobgrupper
Top 7
470 Passagerservicemedarbejdere
240 Socialrådgivere
130 Gymnasielærere
570 Social og sundhedsassistenter
110 Undervisere og forskere ved universiteter
540 Kasseassistenter
180 Revisorer, rådgivere og analytikere
Bund 7
30 Naturvidenskabelige akademikere
600 Brandmænd, reddere og sikkerhedsvagter
710 Præcisionshåndværkere
680 Malere
720 Elektrikere
910 Bygge- og anlægsarbejdere
870 Maskinførere
Total
Andel (pct.)
24,1
23,5
23,4
23,0
21,9
20,7
20,3
9,0
8,9
8,3
7,9
6,9
6,6
4,5
14,4
Anm.: Respondenter, der svarer ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Lønmodtagerens arbejdsfunktion er inddelt i
75 jobgrupper kategoriseret efter Danmarks Statistiks Fagklassifikation DISCO-08. Der vises ikke jobgrupper med mindre end 5 respondenter, og
resultaterne i en jobgruppe kan være behæftet med relativ stor usikkerhed pga. få respondenter.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
Tabel 4.3 viser andelen af henholdsvis mænd og kvinder samt lønmodtagere i forskellige aldersgrupper, der
svarer, at de hele tiden eller ofte har følt sig stressset inden for de seneste to uger har været udsat for én eller
flere arbejdsulykker. Flere kvinder (17,3 pct.) end mænd (11,7 pct.) svarer at de altid eller ofte har følt sig
stresset inden for de seneste to uger. Fordelt på aldersgrupper, ses den højeste andel blandt de 25-44-årige,
sammenlignet med øvrige aldersgrupper.
123
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0125.png
Tabel 4.3
Andel af lønmodtagere, der svarer, at de hele tiden eller ofte, har følt sig stresset inden for de
sidste to uger, fordelt på køn og alder (pct.)
Andel (pct.)
Køn
Mænd
Kvinder
Alder
15-24 år
25- 34 år
35-44 år
45-54 år
55-64 år
65-69 år
Total
15,7
17,9
17,6
13,0
10,4
3,9
14,4
11,7
17,3
Anm.: Respondenter, der har svaret ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
124
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
Bilag: Resultater om påvirkninger i det psykiske arbejdsmiljø fordelt på 38
branchegrupper
125
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0127.png
B.1 Indflydelse og udviklingsmuligheder
Indflydelse i arbejdet
Tabel B.1.1
Andel af lønmodtagere, der svarer, at de i meget høj grad eller i høj grad har indflydelse på, hvordan
arbejdsopgaver løses, fordelt på branchegrupper (pct.)
16 IT og telekommunikation
22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
36 Universiteter og forskning
15 Film, presse og bøger
7 Energi og råstoffer
5 Engros
17.3 Øvrig privat kontor og foreninger
2 Opførelse og nedrivning af byggeri
3 Færdiggørelse af byggeri
8 Installation og reparation af maskiner og udstyr
9 Kemi og medicin
26 Kultur og sport
6 Elektronik
17.2 Finansiering og forsikring
10 Metal og maskiner
24 Frisører og anden personlig pleje
35 Undervisning
17.1 Offentlig administration og arbejdsformidling
1 Anlægsarbejde
23 Vand, kloak og affald
18 Landbrug, skovbrug og fiskeri
Total
31 Daginstitutioner
25 Hotel og camping
13 Transportmidler
11 Plast, glas og beton
20 Nærings- og nydelsesmidler
4 Butikker
34 Læger, tandlæger og dyrlæger
28 Restauranter og barer
14 Træ og møbler
27 Rengøring
12 Tekstil og papir
29 Transport af gods
21 Politi, beredskab og fængsler
32 Døgninstitutioner og hjemmepleje
33 Hospitaler
19 Slagterier
30 Transport af passagerer
0
10
20
30
40
50
49,3
60
70
80
90
100
51,7
56,8
85,0
84,6
83,9
81,1
79,3
78,0
78,0
77,5
76,8
76,4
76,3
76,0
74,3
74,3
74,2
73,7
73,7
73,0
72,9
71,9
71,6
71,4
70,2
69,9
69,9
69,1
68,3
68,3
68,2
66,5
65,9
65,5
63,7
63,6
62,7
59,8
Anm.: Respondenter, der svarer ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Arbejdstilsynets gruppering af arbejdsstedets
branche (DB07-klassifikation) i 38 branchegrupper.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
126
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0128.png
Tabel B.1.2
Andel af lønmodtagere, der svarer, at de i meget høj grad eller i høj grad har tilstrækkelige
beføjelser i forhold til ansvar, fordelt på branchegrupper (pct.)
22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
16 IT og telekommunikation
15 Film, presse og bøger
7 Energi og råstoffer
36 Universiteter og forskning
17.2 Finansiering og forsikring
9 Kemi og medicin
17.3 Øvrig privat kontor og foreninger
5 Engros
8 Installation og reparation af maskiner og udstyr
26 Kultur og sport
2 Opførelse og nedrivning af byggeri
3 Færdiggørelse af byggeri
24 Frisører og anden personlig pleje
18 Landbrug, skovbrug og fiskeri
1 Anlægsarbejde
34 Læger, tandlæger og dyrlæger
6 Elektronik
17.1 Offentlig administration og arbejdsformidling
Total
25 Hotel og camping
10 Metal og maskiner
35 Undervisning
23 Vand, kloak og affald
4 Butikker
28 Restauranter og barer
31 Daginstitutioner
29 Transport af gods
11 Plast, glas og beton
13 Transportmidler
27 Rengøring
20 Nærings- og nydelsesmidler
21 Politi, beredskab og fængsler
14 Træ og møbler
12 Tekstil og papir
33 Hospitaler
30 Transport af passagerer
32 Døgninstitutioner og hjemmepleje
19 Slagterier
0
10
20
30
40
50
78,2
78,1
73,9
73,2
72,9
72,3
72,0
71,6
70,8
69,3
69,1
68,7
68,1
67,9
67,4
67,4
66,5
66,1
66,0
65,3
65,1
65,0
64,3
63,7
62,3
61,9
61,9
60,8
60,6
60,5
60,2
60,0
59,2
59,2
57,1
56,7
55,3
55,2
51,7
60
70
80
90
100
Anm.: Respondenter, der svarer ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Arbejdstilsynets gruppering af arbejdsstedets
branche (DB07-klassifikation) i 38 branchegrupper.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
127
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0129.png
Tabel B.1.3
Andel af lønmodtagere, der svarer, at de i meget høj grad eller i høj grad har mulighed for at træffe
væsentlige beslutninger, fordelt på branchegrupper (pct.)
16 IT og telekommunikation
22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
3 Færdiggørelse af byggeri
7 Energi og råstoffer
36 Universiteter og forskning
8 Installation og reparation af maskiner og udstyr
15 Film, presse og bøger
5 Engros
2 Opførelse og nedrivning af byggeri
17.3 Øvrig privat kontor og foreninger
1 Anlægsarbejde
9 Kemi og medicin
17.2 Finansiering og forsikring
24 Frisører og anden personlig pleje
18 Landbrug, skovbrug og fiskeri
26 Kultur og sport
6 Elektronik
13 Transportmidler
25 Hotel og camping
34 Læger, tandlæger og dyrlæger
Total
23 Vand, kloak og affald
11 Plast, glas og beton
10 Metal og maskiner
29 Transport af gods
35 Undervisning
31 Daginstitutioner
4 Butikker
17.1 Offentlig administration og arbejdsformidling
20 Nærings- og nydelsesmidler
21 Politi, beredskab og fængsler
28 Restauranter og barer
14 Træ og møbler
27 Rengøring
12 Tekstil og papir
32 Døgninstitutioner og hjemmepleje
30 Transport af passagerer
33 Hospitaler
19 Slagterier
0
10
20
30
73,0
68,0
67,3
67,1
66,2
65,7
64,3
63,5
62,8
62,0
61,8
61,7
61,0
60,4
59,8
59,1
57,9
57,2
56,9
56,1
56,0
54,2
54,1
54,0
54,0
53,9
53,2
52,9
52,2
51,4
49,3
48,8
48,1
47,4
47,4
45,6
43,6
43,5
38,4
40
50
60
70
80
90
100
Anm.: Respondenter, der svarer ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Arbejdstilsynets gruppering af arbejdsstedets
branche (DB07-klassifikation) i 38 branchegrupper.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
128
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0130.png
Tabel B.1.4
Andel af lønmodtagere, der svarer, at de i meget høj grad eller i høj grad har indflydelse på, hvilken
rækkefølge opgaver løses i, fordelt på branchegrupper (pct.)
36 Universiteter og forskning
22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
16 IT og telekommunikation
7 Energi og råstoffer
17.3 Øvrig privat kontor og foreninger
15 Film, presse og bøger
5 Engros
17.2 Finansiering og forsikring
26 Kultur og sport
17.1 Offentlig administration og arbejdsformidling
23 Vand, kloak og affald
9 Kemi og medicin
25 Hotel og camping
6 Elektronik
8 Installation og reparation af maskiner og udstyr
3 Færdiggørelse af byggeri
Total
2 Opførelse og nedrivning af byggeri
27 Rengøring
1 Anlægsarbejde
18 Landbrug, skovbrug og fiskeri
11 Plast, glas og beton
20 Nærings- og nydelsesmidler
28 Restauranter og barer
4 Butikker
12 Tekstil og papir
13 Transportmidler
10 Metal og maskiner
34 Læger, tandlæger og dyrlæger
32 Døgninstitutioner og hjemmepleje
14 Træ og møbler
35 Undervisning
24 Frisører og anden personlig pleje
31 Daginstitutioner
29 Transport af gods
21 Politi, beredskab og fængsler
33 Hospitaler
19 Slagterier
30 Transport af passagerer
0
10
20
30
38,4
40
50
60
70
80
90
100
47,8
80,9
80,1
78,3
76,8
76,2
75,0
74,0
74,0
73,8
73,1
72,9
71,8
68,4
66,6
66,5
65,6
65,5
65,3
64,9
64,2
63,8
63,6
63,4
63,0
62,8
61,8
61,7
61,6
59,8
59,7
59,1
58,5
58,2
56,9
56,9
56,9
53,7
Anm.: Respondenter, der svarer ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Arbejdstilsynets gruppering af arbejdsstedets
branche (DB07-klassifikation) i 38 branchegrupper.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
129
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0131.png
Indflydelse på arbejdstider
Tabel B.1.5
Andel af lønmodtagere, der svarer, at de i meget høj grad eller i høj grad har indflydelse på deres
arbejdstider, fordelt på branchegrupper (pct.)
36 Universiteter og forskning
16 IT og telekommunikation
6 Elektronik
17.1 Offentlig administration og arbejdsformidling
9 Kemi og medicin
17.2 Finansiering og forsikring
7 Energi og råstoffer
22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
17.3 Øvrig privat kontor og foreninger
15 Film, presse og bøger
5 Engros
26 Kultur og sport
10 Metal og maskiner
2 Opførelse og nedrivning af byggeri
8 Installation og reparation af maskiner og udstyr
18 Landbrug, skovbrug og fiskeri
11 Plast, glas og beton
3 Færdiggørelse af byggeri
1 Anlægsarbejde
Total
27 Rengøring
23 Vand, kloak og affald
13 Transportmidler
34 Læger, tandlæger og dyrlæger
20 Nærings- og nydelsesmidler
21 Politi, beredskab og fængsler
14 Træ og møbler
29 Transport af gods
12 Tekstil og papir
25 Hotel og camping
24 Frisører og anden personlig pleje
4 Butikker
28 Restauranter og barer
19 Slagterier
35 Undervisning
31 Daginstitutioner
30 Transport af passagerer
32 Døgninstitutioner og hjemmepleje
33 Hospitaler
0
10
20
50,3
48,9
47,8
47,8
47,0
45,6
45,6
44,7
44,3
43,3
41,0
39,6
39,4
38,8
38,4
38,1
36,5
36,3
36,1
35,4
32,6
31,5
29,8
27,5
25,9
25,2
23,5
19,8
30
40
50
60
70
80
90
100
53,6
68,3
67,4
63,0
62,7
62,3
61,4
60,5
58,4
78,2
72,2
Anm.: Respondenter, der svarer ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Arbejdstilsynets gruppering af arbejdsstedets
branche (DB07-klassifikation) i 38 branchegrupper.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
130
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0132.png
Udviklingsmuligheder
Figur B.1.6
Andel af lønmodtagere, der svarer, at de i meget høj grad eller i høj grad har mulighed for at udvikle
kompetencer, fordelt på branchegrupper (pct.)
24 Frisører og anden personlig pleje
17.2 Finansiering og forsikring
36 Universiteter og forskning
16 IT og telekommunikation
9 Kemi og medicin
17.1 Offentlig administration og arbejdsformidling
15 Film, presse og bøger
17.3 Øvrig privat kontor og foreninger
7 Energi og råstoffer
3 Færdiggørelse af byggeri
2 Opførelse og nedrivning af byggeri
34 Læger, tandlæger og dyrlæger
1 Anlægsarbejde
28 Restauranter og barer
8 Installation og reparation af maskiner og udstyr
22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
18 Landbrug, skovbrug og fiskeri
5 Engros
25 Hotel og camping
31 Daginstitutioner
Total
33 Hospitaler
26 Kultur og sport
13 Transportmidler
6 Elektronik
21 Politi, beredskab og fængsler
4 Butikker
35 Undervisning
32 Døgninstitutioner og hjemmepleje
20 Nærings- og nydelsesmidler
10 Metal og maskiner
23 Vand, kloak og affald
11 Plast, glas og beton
29 Transport af gods
14 Træ og møbler
27 Rengøring
12 Tekstil og papir
19 Slagterier
30 Transport af passagerer
0
10
20
30
67,8
67,5
65,6
65,4
63,2
62,3
61,8
61,5
61,1
60,4
59,3
58,9
57,7
57,2
56,4
56,2
56,0
55,0
54,7
54,4
54,3
53,7
52,9
51,6
50,7
50,3
49,9
48,4
48,0
46,4
46,0
44,3
43,9
43,0
41,3
39,1
38,4
37,0
35,4
40
50
60
70
80
90
100
Anm.: Respondenter, der svarer ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Arbejdstilsynets gruppering af arbejdsstedets
branche (DB07-klassifikation) i 38 branchegrupper.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
131
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0133.png
Figur B.1.7
Andel af lønmodtagere, der svarer, at de i meget høj grad eller i høj grad har muligheder for at lære
noget nyt gennem arbejdet, fordelt på branchegrupper (pct.)
36 Universiteter og forskning
17.2 Finansiering og forsikring
24 Frisører og anden personlig pleje
16 IT og telekommunikation
9 Kemi og medicin
17.1 Offentlig administration og arbejdsformidling
15 Film, presse og bøger
34 Læger, tandlæger og dyrlæger
17.3 Øvrig privat kontor og foreninger
3 Færdiggørelse af byggeri
7 Energi og råstoffer
31 Daginstitutioner
2 Opførelse og nedrivning af byggeri
33 Hospitaler
8 Installation og reparation af maskiner og udstyr
28 Restauranter og barer
Total
22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
26 Kultur og sport
1 Anlægsarbejde
21 Politi, beredskab og fængsler
13 Transportmidler
18 Landbrug, skovbrug og fiskeri
5 Engros
25 Hotel og camping
6 Elektronik
35 Undervisning
4 Butikker
10 Metal og maskiner
32 Døgninstitutioner og hjemmepleje
20 Nærings- og nydelsesmidler
11 Plast, glas og beton
23 Vand, kloak og affald
29 Transport af gods
12 Tekstil og papir
14 Træ og møbler
19 Slagterier
27 Rengøring
30 Transport af passagerer
0
10
20
30
77,1
75,9
74,8
71,9
69,7
68,6
67,6
67,1
67,0
66,9
66,9
64,1
63,8
63,1
62,9
60,7
60,7
60,7
60,7
60,7
60,3
59,5
59,0
58,1
58,0
56,6
56,6
55,9
54,9
54,6
51,6
50,8
48,1
47,5
45,0
44,7
41,9
39,7
36,4
40
50
60
70
80
90
100
Anm.: Respondenter, der svarer ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Arbejdstilsynets gruppering af arbejdsstedets
branche (DB07-klassifikation) i 38 branchegrupper.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
132
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0134.png
B.2 Relationer og ledelse
Ledelseskvalitet
Figur B.2.1
Andel af lønmodtagere, der svarer, at deres nærmeste leder i meget høj grad eller i høj grad
prioriterer trivslen på arbejdspladsen, fordelt på branchegrupper (pct.)
9 Kemi og medicin
24 Frisører og anden personlig pleje
17.2 Finansiering og forsikring
7 Energi og råstoffer
28 Restauranter og barer
16 IT og telekommunikation
17.1 Offentlig administration og arbejdsformidling
17.3 Øvrig privat kontor og foreninger
25 Hotel og camping
15 Film, presse og bøger
36 Universiteter og forskning
34 Læger, tandlæger og dyrlæger
22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
31 Daginstitutioner
26 Kultur og sport
18 Landbrug, skovbrug og fiskeri
27 Rengøring
35 Undervisning
Total
4 Butikker
21 Politi, beredskab og fængsler
6 Elektronik
1 Anlægsarbejde
2 Opførelse og nedrivning af byggeri
5 Engros
13 Transportmidler
20 Nærings- og nydelsesmidler
3 Færdiggørelse af byggeri
11 Plast, glas og beton
8 Installation og reparation af maskiner og udstyr
32 Døgninstitutioner og hjemmepleje
23 Vand, kloak og affald
33 Hospitaler
29 Transport af gods
10 Metal og maskiner
14 Træ og møbler
30 Transport af passagerer
12 Tekstil og papir
19 Slagterier
0
10
20
30
40
44,7
50
60
70
80
90
100
69,9
69,0
68,0
66,1
65,9
65,5
64,7
64,6
64,6
64,5
64,0
63,9
63,5
63,0
62,9
61,6
60,5
60,4
60,2
60,2
59,6
59,1
59,1
58,9
58,9
57,6
56,7
56,4
56,2
55,7
55,2
54,3
53,9
52,9
51,7
51,3
51,2
50,5
Anm.: Respondenter, der svarer ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Arbejdstilsynets gruppering af arbejdsstedets
branche (DB07-klassifikation) i 38 branchegrupper.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
133
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0135.png
Figur B.2.2
Andel af lønmodtagere, der svarer, at deres nærmeste leder i meget høj grad eller i høj grad er god
til at kommunikere klare mål for arbejdet, fordelt på branchegrupper (pct.)
28 Restauranter og barer
24 Frisører og anden personlig pleje
17.2 Finansiering og forsikring
9 Kemi og medicin
18 Landbrug, skovbrug og fiskeri
25 Hotel og camping
16 IT og telekommunikation
4 Butikker
27 Rengøring
15 Film, presse og bøger
17.3 Øvrig privat kontor og foreninger
26 Kultur og sport
31 Daginstitutioner
3 Færdiggørelse af byggeri
Total
2 Opførelse og nedrivning af byggeri
30 Transport af passagerer
17.1 Offentlig administration og arbejdsformidling
7 Energi og råstoffer
5 Engros
1 Anlægsarbejde
34 Læger, tandlæger og dyrlæger
29 Transport af gods
6 Elektronik
21 Politi, beredskab og fængsler
11 Plast, glas og beton
36 Universiteter og forskning
13 Transportmidler
8 Installation og reparation af maskiner og udstyr
32 Døgninstitutioner og hjemmepleje
14 Træ og møbler
19 Slagterier
33 Hospitaler
12 Tekstil og papir
20 Nærings- og nydelsesmidler
35 Undervisning
23 Vand, kloak og affald
10 Metal og maskiner
22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
0
10
20
30
40
65,2
63,1
60,9
60,2
58,9
58,6
58,3
57,4
56,9
56,0
53,4
52,7
52,4
51,7
51,5
51,5
51,3
51,2
51,1
50,9
50,7
50,1
50,0
50,0
49,4
49,3
49,2
48,2
48,1
48,0
47,7
46,9
46,1
46,0
45,5
44,3
43,9
43,7
43,4
50
60
70
80
90
100
Anm.: Respondenter, der svarer ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Arbejdstilsynets gruppering af arbejdsstedets
branche (DB07-klassifikation) i 38 branchegrupper.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
134
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0136.png
Figur B.2.3
Andel af lønmodtagere, der svarer, at deres nærmeste leder i meget høj grad eller i høj grad er god
til at motivere medarbejderne, fordelt på branchegrupper (pct.)
28 Restauranter og barer
24 Frisører og anden personlig pleje
9 Kemi og medicin
25 Hotel og camping
16 IT og telekommunikation
17.2 Finansiering og forsikring
17.3 Øvrig privat kontor og foreninger
26 Kultur og sport
15 Film, presse og bøger
34 Læger, tandlæger og dyrlæger
2 Opførelse og nedrivning af byggeri
18 Landbrug, skovbrug og fiskeri
31 Daginstitutioner
4 Butikker
7 Energi og råstoffer
1 Anlægsarbejde
27 Rengøring
17.1 Offentlig administration og arbejdsformidling
36 Universiteter og forskning
Total
3 Færdiggørelse af byggeri
6 Elektronik
35 Undervisning
5 Engros
8 Installation og reparation af maskiner og udstyr
13 Transportmidler
21 Politi, beredskab og fængsler
30 Transport af passagerer
29 Transport af gods
11 Plast, glas og beton
32 Døgninstitutioner og hjemmepleje
20 Nærings- og nydelsesmidler
22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
33 Hospitaler
23 Vand, kloak og affald
14 Træ og møbler
19 Slagterier
12 Tekstil og papir
10 Metal og maskiner
0
10
20
30
58,9
58,4
56,4
55,9
55,6
54,8
52,5
52,4
52,1
51,2
51,0
50,6
49,5
49,2
49,2
48,6
48,6
48,4
48,1
47,7
47,7
46,2
45,7
45,3
44,6
44,6
44,5
43,0
42,9
42,7
42,1
41,6
41,5
41,2
40,7
40,7
40,5
39,4
38,5
40
50
60
70
80
90
100
Anm.: Respondenter, der svarer ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Arbejdstilsynets gruppering af arbejdsstedets
branche (DB07-klassifikation) i 38 branchegrupper.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
135
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0137.png
Social støtte fra nærmeste leder
Figur B.2.4
Andel af lønmodtagere, der svarer, at de i meget høj grad eller i høj grad kan tale med deres
nærmeste leder om det, hvis de oplever problemer i arbejdet, fordelt på branchegrupper (pct.)
16 IT og telekommunikation
9 Kemi og medicin
7 Energi og råstoffer
17.2 Finansiering og forsikring
15 Film, presse og bøger
18 Landbrug, skovbrug og fiskeri
17.3 Øvrig privat kontor og foreninger
28 Restauranter og barer
25 Hotel og camping
1 Anlægsarbejde
2 Opførelse og nedrivning af byggeri
26 Kultur og sport
6 Elektronik
3 Færdiggørelse af byggeri
5 Engros
36 Universiteter og forskning
24 Frisører og anden personlig pleje
31 Daginstitutioner
34 Læger, tandlæger og dyrlæger
10 Metal og maskiner
Total
17.1 Offentlig administration og arbejdsformidling
21 Politi, beredskab og fængsler
29 Transport af gods
11 Plast, glas og beton
4 Butikker
23 Vand, kloak og affald
8 Installation og reparation af maskiner og udstyr
20 Nærings- og nydelsesmidler
13 Transportmidler
35 Undervisning
14 Træ og møbler
27 Rengøring
22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
30 Transport af passagerer
12 Tekstil og papir
33 Hospitaler
19 Slagterier
32 Døgninstitutioner og hjemmepleje
0
10
20
30
40
50
60
79,3
79,1
76,5
76,2
76,0
75,3
75,3
75,2
75,1
75,1
74,5
74,1
74,1
73,9
73,9
73,8
73,7
73,3
72,5
72,3
72,0
71,8
71,6
71,4
70,7
70,7
70,0
69,4
69,3
69,0
68,9
68,9
68,7
67,7
67,3
66,1
65,3
65,3
65,0
70
80
90
100
Anm.: Respondenter, der svarer ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Arbejdstilsynets gruppering af arbejdsstedets
branche (DB07-klassifikation) i 38 branchegrupper.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
136
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0138.png
Figur B.2.5
Andel af lønmodtagere, der svarer, at de i meget høj grad eller i høj grad kan få råd og vejledning fra
den nærmeste leder, hvis der er behov, fordelt på branchegrupper (pct.)
24 Frisører og anden personlig pleje
28 Restauranter og barer
34 Læger, tandlæger og dyrlæger
25 Hotel og camping
17.2 Finansiering og forsikring
31 Daginstitutioner
9 Kemi og medicin
18 Landbrug, skovbrug og fiskeri
17.3 Øvrig privat kontor og foreninger
16 IT og telekommunikation
2 Opførelse og nedrivning af byggeri
1 Anlægsarbejde
15 Film, presse og bøger
4 Butikker
3 Færdiggørelse af byggeri
36 Universiteter og forskning
5 Engros
Total
17.1 Offentlig administration og arbejdsformidling
7 Energi og råstoffer
26 Kultur og sport
27 Rengøring
21 Politi, beredskab og fængsler
8 Installation og reparation af maskiner og udstyr
6 Elektronik
35 Undervisning
20 Nærings- og nydelsesmidler
11 Plast, glas og beton
30 Transport af passagerer
32 Døgninstitutioner og hjemmepleje
29 Transport af gods
13 Transportmidler
33 Hospitaler
14 Træ og møbler
22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
19 Slagterier
10 Metal og maskiner
23 Vand, kloak og affald
12 Tekstil og papir
0
10
20
30
40
50
74,1
73,2
71,4
70,9
70,8
70,4
68,5
68,5
68,3
67,3
67,0
66,6
66,6
66,5
65,9
65,4
65,1
64,3
63,9
63,4
63,3
63,1
63,1
63,0
62,8
61,5
60,9
60,7
58,8
58,5
58,3
58,1
58,0
57,4
57,4
57,0
55,6
55,4
55,3
60
70
80
90
100
Anm.: Respondenter, der svarer ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Arbejdstilsynets gruppering af arbejdsstedets
branche (DB07-klassifikation) i 38 branchegrupper.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
137
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0139.png
Relationer til nærmeste kollegaer
Figur B.2.6
Andel af lønmodtagere, der svarer, at man i meget høj grad eller i høj grad hjælper kollegaer, der
har for meget at lave, fordelt på branchegrupper (pct.)
28 Restauranter og barer
25 Hotel og camping
18 Landbrug, skovbrug og fiskeri
24 Frisører og anden personlig pleje
3 Færdiggørelse af byggeri
8 Installation og reparation af maskiner og udstyr
34 Læger, tandlæger og dyrlæger
33 Hospitaler
32 Døgninstitutioner og hjemmepleje
2 Opførelse og nedrivning af byggeri
13 Transportmidler
4 Butikker
9 Kemi og medicin
16 IT og telekommunikation
26 Kultur og sport
21 Politi, beredskab og fængsler
17.3 Øvrig privat kontor og foreninger
Total
7 Energi og råstoffer
17.2 Finansiering og forsikring
31 Daginstitutioner
1 Anlægsarbejde
29 Transport af gods
10 Metal og maskiner
27 Rengøring
6 Elektronik
15 Film, presse og bøger
5 Engros
12 Tekstil og papir
14 Træ og møbler
11 Plast, glas og beton
20 Nærings- og nydelsesmidler
22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
35 Undervisning
17.1 Offentlig administration og arbejdsformidling
19 Slagterier
23 Vand, kloak og affald
30 Transport af passagerer
36 Universiteter og forskning
0
10
20
30
40
50
74,1
73,2
72,4
71,7
70,8
70,6
70,5
70,4
70,1
68,5
68,0
67,8
67,6
67,2
65,8
65,8
65,8
65,7
65,6
65,3
64,9
64,5
63,5
63,2
63,2
62,9
62,8
62,7
62,6
62,4
61,6
59,4
58,0
57,7
56,3
52,9
52,5
60
70
80
81,9
77,1
90
100
Anm.: Respondenter, der svarer ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Arbejdstilsynets gruppering af arbejdsstedets
branche (DB07-klassifikation) i 38 branchegrupper.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
138
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0140.png
Figur B.2.7
Andel af lønmodtagere, der svarer, at man i meget høj grad eller i høj grad er god til at samarbejde
med kollegaer, fordelt på branchegrupper (pct.)
16 IT og telekommunikation
28 Restauranter og barer
25 Hotel og camping
2 Opførelse og nedrivning af byggeri
17.2 Finansiering og forsikring
9 Kemi og medicin
3 Færdiggørelse af byggeri
7 Energi og råstoffer
33 Hospitaler
24 Frisører og anden personlig pleje
21 Politi, beredskab og fængsler
34 Læger, tandlæger og dyrlæger
8 Installation og reparation af maskiner og udstyr
15 Film, presse og bøger
18 Landbrug, skovbrug og fiskeri
26 Kultur og sport
13 Transportmidler
6 Elektronik
4 Butikker
1 Anlægsarbejde
Total
10 Metal og maskiner
17.1 Offentlig administration og arbejdsformidling
17.3 Øvrig privat kontor og foreninger
22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
5 Engros
35 Undervisning
20 Nærings- og nydelsesmidler
11 Plast, glas og beton
12 Tekstil og papir
14 Træ og møbler
31 Daginstitutioner
32 Døgninstitutioner og hjemmepleje
36 Universiteter og forskning
29 Transport af gods
27 Rengøring
23 Vand, kloak og affald
30 Transport af passagerer
19 Slagterier
0
10
20
30
40
50
60
70
85,6
84,8
83,1
82,1
82,1
82,0
81,8
81,6
81,4
81,2
80,5
80,4
80,2
80,2
79,9
79,8
79,2
78,8
78,8
78,0
77,6
77,0
77,0
76,9
75,9
75,6
75,5
75,4
75,0
74,9
74,8
74,5
74,1
73,6
71,4
70,9
70,4
69,6
64,9
80
90 100
Anm.: Respondenter, der svarer ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Arbejdstilsynets gruppering af arbejdsstedets
branche (DB07-klassifikation) i 38 branchegrupper.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
139
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0141.png
Figur B.2.8
Andel af lønmodtagere, der svarer, at man i meget høj grad eller i høj grad er enige med kollegaer
om de vigtigste arbejdsopgaver, fordelt på branchegrupper (pct.)
28 Restauranter og barer
24 Frisører og anden personlig pleje
25 Hotel og camping
2 Opførelse og nedrivning af byggeri
3 Færdiggørelse af byggeri
8 Installation og reparation af maskiner og udstyr
9 Kemi og medicin
15 Film, presse og bøger
27 Rengøring
1 Anlægsarbejde
16 IT og telekommunikation
34 Læger, tandlæger og dyrlæger
18 Landbrug, skovbrug og fiskeri
7 Energi og råstoffer
13 Transportmidler
20 Nærings- og nydelsesmidler
21 Politi, beredskab og fængsler
30 Transport af passagerer
17.2 Finansiering og forsikring
31 Daginstitutioner
29 Transport af gods
Total
4 Butikker
12 Tekstil og papir
33 Hospitaler
14 Træ og møbler
26 Kultur og sport
17.3 Øvrig privat kontor og foreninger
6 Elektronik
10 Metal og maskiner
11 Plast, glas og beton
5 Engros
22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
35 Undervisning
32 Døgninstitutioner og hjemmepleje
23 Vand, kloak og affald
36 Universiteter og forskning
17.1 Offentlig administration og arbejdsformidling
19 Slagterier
0
10
20
30
40
50
74,6
72,7
71,3
70,0
68,4
67,3
67,2
67,1
66,9
66,5
66,2
66,0
65,4
64,5
64,3
64,3
64,3
64,0
63,7
63,4
62,6
62,0
61,6
61,4
61,0
61,0
60,7
60,2
60,1
60,0
59,5
59,3
59,2
58,1
57,4
57,2
56,8
56,4
54,4
60
70
80
90
100
Anm.: Respondenter, der svarer ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Arbejdstilsynets gruppering af arbejdsstedets
branche (DB07-klassifikation) i 38 branchegrupper.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
140
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0142.png
Figur B.2.9
Andel af lønmodtagere, der svarer, at der i meget høj grad eller i høj grad er en følelse af
sammenhold og samhørighed blandt kollegaer, fordelt på branchegrupper (pct.)
24 Frisører og anden personlig pleje
28 Restauranter og barer
34 Læger, tandlæger og dyrlæger
26 Kultur og sport
25 Hotel og camping
16 IT og telekommunikation
21 Politi, beredskab og fængsler
15 Film, presse og bøger
7 Energi og råstoffer
2 Opførelse og nedrivning af byggeri
3 Færdiggørelse af byggeri
17.2 Finansiering og forsikring
9 Kemi og medicin
17.3 Øvrig privat kontor og foreninger
35 Undervisning
33 Hospitaler
5 Engros
31 Daginstitutioner
22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
8 Installation og reparation af maskiner og udstyr
Total
1 Anlægsarbejde
6 Elektronik
4 Butikker
13 Transportmidler
17.1 Offentlig administration og arbejdsformidling
36 Universiteter og forskning
18 Landbrug, skovbrug og fiskeri
10 Metal og maskiner
11 Plast, glas og beton
20 Nærings- og nydelsesmidler
12 Tekstil og papir
30 Transport af passagerer
27 Rengøring
32 Døgninstitutioner og hjemmepleje
29 Transport af gods
14 Træ og møbler
23 Vand, kloak og affald
19 Slagterier
0
10
20
30
40
50
78,6
76,0
74,9
74,0
73,7
73,4
73,1
72,4
72,3
71,7
70,8
70,3
70,1
69,9
69,7
68,8
68,3
68,3
68,2
68,1
67,9
67,1
67,0
66,8
66,6
66,3
64,0
63,9
63,7
63,5
63,3
62,8
62,7
61,9
61,6
61,0
60,1
57,3
54,5
60
70
80
90
100
Anm.: Respondenter, der svarer ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Arbejdstilsynets gruppering af arbejdsstedets
branche (DB07-klassifikation) i 38 branchegrupper.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
141
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0143.png
Retfærdighed
Figur B.2.10
Andel af lønmodtagere, der svarer, at konflikter i meget høj grad eller i høj grad bliver løst på en
retfærdig måde, fordelt på branchegrupper (pct.)
16 IT og telekommunikation
25 Hotel og camping
28 Restauranter og barer
24 Frisører og anden personlig pleje
17.2 Finansiering og forsikring
15 Film, presse og bøger
3 Færdiggørelse af byggeri
9 Kemi og medicin
18 Landbrug, skovbrug og fiskeri
7 Energi og råstoffer
34 Læger, tandlæger og dyrlæger
2 Opførelse og nedrivning af byggeri
4 Butikker
17.3 Øvrig privat kontor og foreninger
5 Engros
36 Universiteter og forskning
35 Undervisning
Total
13 Transportmidler
31 Daginstitutioner
27 Rengøring
26 Kultur og sport
22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
8 Installation og reparation af maskiner og udstyr
17.1 Offentlig administration og arbejdsformidling
6 Elektronik
1 Anlægsarbejde
29 Transport af gods
20 Nærings- og nydelsesmidler
10 Metal og maskiner
21 Politi, beredskab og fængsler
11 Plast, glas og beton
14 Træ og møbler
32 Døgninstitutioner og hjemmepleje
23 Vand, kloak og affald
30 Transport af passagerer
12 Tekstil og papir
33 Hospitaler
19 Slagterier
0
10
20
30
40
66,7
63,2
62,2
60,2
59,0
58,5
57,6
57,1
56,4
55,0
54,8
54,8
54,4
54,0
53,9
53,1
51,5
51,3
51,2
51,2
51,0
50,5
49,3
49,0
48,9
47,8
47,4
46,8
46,6
46,0
45,9
45,8
45,0
42,4
42,2
42,2
41,2
40,6
40,1
50
60
70
80
90
100
Anm.: Respondenter, der svarer ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Arbejdstilsynets gruppering af arbejdsstedets
branche (DB07-klassifikation) i 38 branchegrupper.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
142
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0144.png
Figur B.2.11
Andel af lønmodtagere, der svarer, at de i meget høj grad eller i høj grad bliver respekteret af
ledelsen, fordelt på branchegrupper (pct.)
34 Læger, tandlæger og dyrlæger
16 IT og telekommunikation
24 Frisører og anden personlig pleje
15 Film, presse og bøger
22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
9 Kemi og medicin
31 Daginstitutioner
2 Opførelse og nedrivning af byggeri
3 Færdiggørelse af byggeri
17.2 Finansiering og forsikring
28 Restauranter og barer
7 Energi og råstoffer
17.3 Øvrig privat kontor og foreninger
25 Hotel og camping
26 Kultur og sport
18 Landbrug, skovbrug og fiskeri
17.1 Offentlig administration og arbejdsformidling
36 Universiteter og forskning
1 Anlægsarbejde
5 Engros
Total
8 Installation og reparation af maskiner og udstyr
35 Undervisning
27 Rengøring
4 Butikker
6 Elektronik
33 Hospitaler
29 Transport af gods
11 Plast, glas og beton
32 Døgninstitutioner og hjemmepleje
21 Politi, beredskab og fængsler
14 Træ og møbler
10 Metal og maskiner
20 Nærings- og nydelsesmidler
23 Vand, kloak og affald
13 Transportmidler
12 Tekstil og papir
30 Transport af passagerer
19 Slagterier
0
10
20
30
40
50
78,0
77,4
77,0
76,2
75,8
75,2
75,1
75,0
74,9
74,9
74,7
74,6
74,5
73,7
73,6
73,5
73,5
72,6
72,5
71,6
71,3
71,3
71,2
70,9
70,8
68,7
68,3
66,9
66,1
66,0
65,8
65,4
65,1
65,1
63,2
62,6
62,3
60,6
57,1
60
70
80
90 100
Anm.: Respondenter, der svarer ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Arbejdstilsynets gruppering af arbejdsstedets
branche (DB07-klassifikation) i 38 branchegrupper.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
143
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0145.png
Figur B.2.12
Andel af lønmodtagere, der svarer, at de i meget høj grad eller i høj grad bliver behandlet retfærdigt
af ledelsen, fordelt på branchegrupper (pct.)
9 Kemi og medicin
16 IT og telekommunikation
24 Frisører og anden personlig pleje
34 Læger, tandlæger og dyrlæger
25 Hotel og camping
17.2 Finansiering og forsikring
3 Færdiggørelse af byggeri
15 Film, presse og bøger
31 Daginstitutioner
2 Opførelse og nedrivning af byggeri
18 Landbrug, skovbrug og fiskeri
17.3 Øvrig privat kontor og foreninger
7 Energi og råstoffer
22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
1 Anlægsarbejde
28 Restauranter og barer
17.1 Offentlig administration og arbejdsformidling
26 Kultur og sport
5 Engros
4 Butikker
36 Universiteter og forskning
Total
27 Rengøring
35 Undervisning
6 Elektronik
8 Installation og reparation af maskiner og udstyr
32 Døgninstitutioner og hjemmepleje
14 Træ og møbler
33 Hospitaler
29 Transport af gods
10 Metal og maskiner
20 Nærings- og nydelsesmidler
21 Politi, beredskab og fængsler
11 Plast, glas og beton
13 Transportmidler
12 Tekstil og papir
30 Transport af passagerer
23 Vand, kloak og affald
19 Slagterier
0
10
20
30
40
50
74,4
74,4
73,6
73,4
72,8
72,6
72,2
72,1
71,8
71,3
70,8
70,8
70,5
70,4
70,0
69,2
69,0
68,7
68,6
68,5
68,0
67,7
67,2
66,9
66,0
64,8
63,3
62,9
62,8
61,6
61,4
61,4
61,4
60,9
60,3
59,4
57,9
57,0
55,6
60
70
80
90
100
Anm.: Respondenter, der svarer ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Arbejdstilsynets gruppering af arbejdsstedets
branche (DB07-klassifikation) i 38 branchegrupper.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
144
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0146.png
Figur B.2.13
Andel af lønmodtagere, der svarer, at man i meget høj grad eller i høj grad kan få en klar
begrundelse, når der træffes væsentlige beslutninger på arbejdet, fordelt på branchegrupper (pct.)
24 Frisører og anden personlig pleje
28 Restauranter og barer
18 Landbrug, skovbrug og fiskeri
25 Hotel og camping
16 IT og telekommunikation
3 Færdiggørelse af byggeri
4 Butikker
34 Læger, tandlæger og dyrlæger
31 Daginstitutioner
2 Opførelse og nedrivning af byggeri
17.2 Finansiering og forsikring
26 Kultur og sport
7 Energi og råstoffer
17.3 Øvrig privat kontor og foreninger
22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
15 Film, presse og bøger
1 Anlægsarbejde
5 Engros
27 Rengøring
8 Installation og reparation af maskiner og udstyr
9 Kemi og medicin
13 Transportmidler
Total
36 Universiteter og forskning
35 Undervisning
29 Transport af gods
6 Elektronik
32 Døgninstitutioner og hjemmepleje
11 Plast, glas og beton
17.1 Offentlig administration og arbejdsformidling
14 Træ og møbler
23 Vand, kloak og affald
20 Nærings- og nydelsesmidler
10 Metal og maskiner
12 Tekstil og papir
33 Hospitaler
19 Slagterier
30 Transport af passagerer
21 Politi, beredskab og fængsler
0
10
20
30
65,8
64,2
61,0
58,2
57,7
57,3
54,8
54,6
53,7
53,3
52,7
52,7
52,5
52,4
52,0
51,4
51,2
50,8
50,4
50,0
50,0
49,9
49,6
48,4
48,4
47,1
45,8
45,7
44,8
44,2
43,3
43,0
42,0
41,5
41,2
39,9
39,8
39,0
35,5
40
50
60
70
80
90
100
Anm.: Respondenter, der svarer ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Arbejdstilsynets gruppering af arbejdsstedets
branche (DB07-klassifikation) i 38 branchegrupper.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
145
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0147.png
Inddragelse af medarbejdere
Figur B.2.14
Andel af lønmodtagere, der svarer, at medarbejdere og ledere i meget høj grad eller i høj grad er
gode til at samarbejde, fordelt på branchegrupper (pct.)
28 Restauranter og barer
24 Frisører og anden personlig pleje
9 Kemi og medicin
18 Landbrug, skovbrug og fiskeri
16 IT og telekommunikation
25 Hotel og camping
17.2 Finansiering og forsikring
17.3 Øvrig privat kontor og foreninger
34 Læger, tandlæger og dyrlæger
7 Energi og råstoffer
31 Daginstitutioner
15 Film, presse og bøger
27 Rengøring
3 Færdiggørelse af byggeri
26 Kultur og sport
5 Engros
17.1 Offentlig administration og arbejdsformidling
2 Opførelse og nedrivning af byggeri
4 Butikker
36 Universiteter og forskning
22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
Total
1 Anlægsarbejde
8 Installation og reparation af maskiner og udstyr
13 Transportmidler
35 Undervisning
6 Elektronik
11 Plast, glas og beton
20 Nærings- og nydelsesmidler
29 Transport af gods
14 Træ og møbler
21 Politi, beredskab og fængsler
23 Vand, kloak og affald
10 Metal og maskiner
32 Døgninstitutioner og hjemmepleje
33 Hospitaler
12 Tekstil og papir
19 Slagterier
30 Transport af passagerer
0
10
20
30
64,5
62,2
60,4
58,2
57,2
56,2
56,0
54,7
54,7
54,1
53,7
53,4
52,4
52,1
51,9
51,8
51,0
50,2
50,1
50,0
49,9
49,9
48,7
48,5
47,3
46,9
46,8
46,5
45,3
44,8
43,3
43,1
42,9
42,2
41,9
41,0
40,4
39,8
38,5
40
50
60
70
80
90
100
Anm.: Respondenter, der svarer ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Arbejdstilsynets gruppering af arbejdsstedets
branche (DB07-klassifikation) i 38 branchegrupper.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
146
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0148.png
Anerkendelse
Figur B.2.15
Andel af lønmodtagere, der svarer, at deres arbejdsindsats i meget høj grad eller i høj grad bliver
anerkendt og påskønnet, fordelt på branchegrupper (pct.)
24 Frisører og anden personlig pleje
15 Film, presse og bøger
9 Kemi og medicin
22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
16 IT og telekommunikation
28 Restauranter og barer
25 Hotel og camping
7 Energi og råstoffer
26 Kultur og sport
2 Opførelse og nedrivning af byggeri
17.3 Øvrig privat kontor og foreninger
34 Læger, tandlæger og dyrlæger
17.2 Finansiering og forsikring
18 Landbrug, skovbrug og fiskeri
17.1 Offentlig administration og arbejdsformidling
8 Installation og reparation af maskiner og udstyr
36 Universiteter og forskning
31 Daginstitutioner
5 Engros
3 Færdiggørelse af byggeri
1 Anlægsarbejde
4 Butikker
Total
27 Rengøring
6 Elektronik
13 Transportmidler
35 Undervisning
11 Plast, glas og beton
29 Transport af gods
23 Vand, kloak og affald
14 Træ og møbler
32 Døgninstitutioner og hjemmepleje
33 Hospitaler
20 Nærings- og nydelsesmidler
21 Politi, beredskab og fængsler
10 Metal og maskiner
12 Tekstil og papir
30 Transport af passagerer
19 Slagterier
0
10
20
30
65,8
62,2
61,3
60,5
60,1
58,9
58,2
58,1
58,0
57,7
56,6
56,6
56,5
55,0
54,4
54,2
54,1
53,8
53,8
53,2
52,6
52,0
52,0
51,7
49,8
48,5
48,5
48,2
46,5
46,3
46,1
45,6
45,5
44,6
44,3
43,0
42,0
40,4
37,5
40
50
60
70
80
90
100
Anm.: Respondenter, der svarer ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Arbejdstilsynets gruppering af arbejdsstedets
branche (DB07-klassifikation) i 38 branchegrupper.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
147
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0149.png
Figur B.2.16
Andel af lønmodtagere, der svarer, at de i meget høj grad eller i høj grad har gode
fremtidsmuligheder i deres job, fordelt på branchegrupper (pct.)
9 Kemi og medicin
16 IT og telekommunikation
3 Færdiggørelse af byggeri
24 Frisører og anden personlig pleje
17.2 Finansiering og forsikring
7 Energi og råstoffer
17.3 Øvrig privat kontor og foreninger
2 Opførelse og nedrivning af byggeri
34 Læger, tandlæger og dyrlæger
1 Anlægsarbejde
8 Installation og reparation af maskiner og udstyr
33 Hospitaler
15 Film, presse og bøger
17.1 Offentlig administration og arbejdsformidling
36 Universiteter og forskning
18 Landbrug, skovbrug og fiskeri
Total
5 Engros
13 Transportmidler
6 Elektronik
23 Vand, kloak og affald
10 Metal og maskiner
22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
25 Hotel og camping
21 Politi, beredskab og fængsler
29 Transport af gods
28 Restauranter og barer
32 Døgninstitutioner og hjemmepleje
4 Butikker
11 Plast, glas og beton
35 Undervisning
20 Nærings- og nydelsesmidler
14 Træ og møbler
26 Kultur og sport
31 Daginstitutioner
12 Tekstil og papir
30 Transport af passagerer
19 Slagterier
27 Rengøring
0
10
20
30
59,9
59,5
57,0
55,7
55,0
53,0
52,7
52,4
52,4
52,4
50,9
49,8
48,2
47,8
45,8
45,8
45,3
45,0
44,3
43,5
42,2
42,1
42,0
41,8
41,4
41,3
41,3
40,7
40,6
40,2
39,4
38,5
37,3
36,5
36,2
34,2
32,8
31,9
31,2
40
50
60
70
80
90
100
Anm.: Respondenter, der svarer ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Arbejdstilsynets gruppering af arbejdsstedets
branche (DB07-klassifikation) i 38 branchegrupper.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
148
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0150.png
B.3 Rolleklarhed og rollekonflikter
Rolleklarhed
Figur B.3.1
Andel af lønmodtagere, der svarer, at de altid eller ofte får den information, de behøver for at
udføre deres arbejde, fordelt på branchegrupper (pct.)
17.2 Finansiering og forsikring
15 Film, presse og bøger
9 Kemi og medicin
16 IT og telekommunikation
17.1 Offentlig administration og arbejdsformidling
34 Læger, tandlæger og dyrlæger
36 Universiteter og forskning
22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
33 Hospitaler
17.3 Øvrig privat kontor og foreninger
24 Frisører og anden personlig pleje
7 Energi og råstoffer
6 Elektronik
31 Daginstitutioner
28 Restauranter og barer
Total
25 Hotel og camping
35 Undervisning
26 Kultur og sport
18 Landbrug, skovbrug og fiskeri
13 Transportmidler
3 Færdiggørelse af byggeri
5 Engros
8 Installation og reparation af maskiner og udstyr
14 Træ og møbler
21 Politi, beredskab og fængsler
30 Transport af passagerer
32 Døgninstitutioner og hjemmepleje
4 Butikker
1 Anlægsarbejde
11 Plast, glas og beton
2 Opførelse og nedrivning af byggeri
10 Metal og maskiner
29 Transport af gods
12 Tekstil og papir
20 Nærings- og nydelsesmidler
27 Rengøring
23 Vand, kloak og affald
19 Slagterier
0
10
20
30
40
50
60
85,4
84,4
83,3
81,3
81,1
80,9
80,1
79,8
78,0
77,7
76,7
76,5
74,6
74,6
74,4
73,5
73,4
73,2
72,3
71,4
71,4
71,3
71,1
70,2
69,7
69,7
69,7
69,2
69,0
68,4
67,9
67,4
67,0
66,2
65,8
64,7
61,4
60,7
58,3
70
80
90
100
Anm.: Respondenter, der svarer ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Arbejdstilsynets gruppering af arbejdsstedets
branche (DB07-klassifikation) i 38 branchegrupper.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
149
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0151.png
Figur B.3.2
Andel af lønmodtagere, der svarer, at de altid eller ofte får den vejledning og instruktion, de
behøver for at udføre arbejdet, fordelt på branchegrupper (pct.)
9 Kemi og medicin
34 Læger, tandlæger og dyrlæger
24 Frisører og anden personlig pleje
33 Hospitaler
15 Film, presse og bøger
17.2 Finansiering og forsikring
28 Restauranter og barer
25 Hotel og camping
22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
26 Kultur og sport
17.1 Offentlig administration og arbejdsformidling
17.3 Øvrig privat kontor og foreninger
36 Universiteter og forskning
4 Butikker
31 Daginstitutioner
2 Opførelse og nedrivning af byggeri
6 Elektronik
Total
32 Døgninstitutioner og hjemmepleje
16 IT og telekommunikation
18 Landbrug, skovbrug og fiskeri
3 Færdiggørelse af byggeri
21 Politi, beredskab og fængsler
30 Transport af passagerer
13 Transportmidler
1 Anlægsarbejde
7 Energi og råstoffer
11 Plast, glas og beton
14 Træ og møbler
8 Installation og reparation af maskiner og udstyr
5 Engros
35 Undervisning
20 Nærings- og nydelsesmidler
12 Tekstil og papir
29 Transport af gods
10 Metal og maskiner
27 Rengøring
19 Slagterier
23 Vand, kloak og affald
0
10
20
30
40
50
73,2
73,1
72,2
70,7
69,3
69,2
69,0
68,3
68,2
67,3
66,3
66,2
65,7
65,5
65,4
65,0
64,3
64,2
64,0
63,9
63,5
62,8
62,4
62,2
62,1
61,7
61,6
61,6
61,5
61,2
60,4
60,3
58,8
58,7
57,7
57,1
54,4
51,6
51,0
60
70
80
90
100
Anm.: Respondenter, der svarer ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Arbejdstilsynets gruppering af arbejdsstedets
branche (DB07-klassifikation) i 38 branchegrupper.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
150
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0152.png
Rollekonflikter
Figur B.3.3
Andel af lønmodtagere, der svarer, at der i meget høj grad eller i høj grad bliver stillet
modstridende krav i arbejdet, fordelt på branchegrupper (pct.)
21 Politi, beredskab og fængsler
28 Restauranter og barer
32 Døgninstitutioner og hjemmepleje
19 Slagterier
12 Tekstil og papir
2 Opførelse og nedrivning af byggeri
4 Butikker
25 Hotel og camping
29 Transport af gods
13 Transportmidler
33 Hospitaler
8 Installation og reparation af maskiner og udstyr
17.1 Offentlig administration og arbejdsformidling
27 Rengøring
30 Transport af passagerer
20 Nærings- og nydelsesmidler
10 Metal og maskiner
18 Landbrug, skovbrug og fiskeri
36 Universiteter og forskning
7 Energi og råstoffer
Total
11 Plast, glas og beton
1 Anlægsarbejde
6 Elektronik
5 Engros
35 Undervisning
31 Daginstitutioner
15 Film, presse og bøger
23 Vand, kloak og affald
17.3 Øvrig privat kontor og foreninger
17.2 Finansiering og forsikring
16 IT og telekommunikation
14 Træ og møbler
24 Frisører og anden personlig pleje
3 Færdiggørelse af byggeri
26 Kultur og sport
34 Læger, tandlæger og dyrlæger
9 Kemi og medicin
22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
0
10
24,3
23,5
22,3
21,4
20,7
20,5
20,4
20,3
20,2
20,0
20,0
20,0
19,9
19,7
19,7
19,5
19,5
19,2
19,2
19,0
18,7
18,4
18,1
17,9
17,9
17,7
17,7
17,3
17,2
16,9
16,7
16,6
16,2
16,2
15,4
15,1
14,1
13,8
12,8
20
30
40
50
60
70
80
90
100
Anm.: Respondenter, der svarer ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Arbejdstilsynets gruppering af arbejdsstedets
branche (DB07-klassifikation) i 38 branchegrupper.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
151
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0153.png
B.4 Mulighederne for at løse arbejdsopgaverne
Figur B.4.1
Andel af lønmodtagere, der svarer, at de i meget høj grad eller i høj grad kan udføre deres arbejde i
en kvalitet, de er tilfredse med, fordelt på branchegrupper (pct.)
22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
24 Frisører og anden personlig pleje
2 Opførelse og nedrivning af byggeri
3 Færdiggørelse af byggeri
1 Anlægsarbejde
8 Installation og reparation af maskiner og udstyr
16 IT og telekommunikation
9 Kemi og medicin
17.2 Finansiering og forsikring
28 Restauranter og barer
15 Film, presse og bøger
23 Vand, kloak og affald
17.3 Øvrig privat kontor og foreninger
7 Energi og råstoffer
5 Engros
26 Kultur og sport
6 Elektronik
11 Plast, glas og beton
29 Transport af gods
10 Metal og maskiner
27 Rengøring
25 Hotel og camping
13 Transportmidler
34 Læger, tandlæger og dyrlæger
14 Træ og møbler
20 Nærings- og nydelsesmidler
18 Landbrug, skovbrug og fiskeri
36 Universiteter og forskning
12 Tekstil og papir
4 Butikker
30 Transport af passagerer
Total
17.1 Offentlig administration og arbejdsformidling
21 Politi, beredskab og fængsler
19 Slagterier
33 Hospitaler
31 Daginstitutioner
35 Undervisning
32 Døgninstitutioner og hjemmepleje
0
10
20
30
40
50
53,4
51,2
49,5
60
70
80
90
100
56,6
82,0
81,8
80,6
79,9
78,4
77,7
77,5
76,8
76,4
75,3
75,3
74,4
74,3
74,0
73,9
73,5
72,8
72,4
72,4
71,8
71,7
71,5
71,4
71,2
70,3
70,2
70,1
69,8
69,0
68,4
67,8
67,8
66,8
65,7
62,6
Anm.: Respondenter, der svarer ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Arbejdstilsynets gruppering af arbejdsstedets
branche (DB07-klassifikation) i 38 branchegrupper.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
152
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0154.png
B.5 Krav i arbejdet
Arbejdsmængde
Figur B.5.1
Andel af lønmodtagere, der svarer, at de altid eller ofte ikke når alle arbejdsopgaver, fordelt på
branchegrupper (pct.)
17.2 Finansiering og forsikring
17.1 Offentlig administration og arbejdsformidling
33 Hospitaler
36 Universiteter og forskning
16 IT og telekommunikation
7 Energi og råstoffer
6 Elektronik
35 Undervisning
31 Daginstitutioner
5 Engros
4 Butikker
17.3 Øvrig privat kontor og foreninger
Total
34 Læger, tandlæger og dyrlæger
12 Tekstil og papir
10 Metal og maskiner
3 Færdiggørelse af byggeri
9 Kemi og medicin
20 Nærings- og nydelsesmidler
32 Døgninstitutioner og hjemmepleje
19 Slagterier
8 Installation og reparation af maskiner og udstyr
14 Træ og møbler
11 Plast, glas og beton
21 Politi, beredskab og fængsler
18 Landbrug, skovbrug og fiskeri
26 Kultur og sport
28 Restauranter og barer
23 Vand, kloak og affald
15 Film, presse og bøger
13 Transportmidler
1 Anlægsarbejde
25 Hotel og camping
27 Rengøring
29 Transport af gods
2 Opførelse og nedrivning af byggeri
22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
30 Transport af passagerer
24 Frisører og anden personlig pleje
0
4,7
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100
29,6
28,1
25,5
25,1
24,6
22,4
22,0
21,7
21,7
20,9
19,9
19,6
19,4
19,3
18,4
18,0
18,0
17,9
17,8
17,2
16,5
16,2
16,2
15,8
15,5
14,8
14,7
14,6
14,6
14,3
13,6
13,3
13,2
12,8
11,7
10,7
10,2
10,1
Anm.: Respondenter, der svarer ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Arbejdstilsynets gruppering af arbejdsstedets
branche (DB07-klassifikation) i 38 branchegrupper.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
153
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0155.png
Figur B.5.2
Andel af lønmodtagere, der svarer, at de altid eller ofte får uventede arbejdsopgaver, der øger
tidspres, fordelt på branchegrupper (pct.)
33 Hospitaler
17.1 Offentlig administration og arbejdsformidling
17.2 Finansiering og forsikring
17.3 Øvrig privat kontor og foreninger
15 Film, presse og bøger
16 IT og telekommunikation
32 Døgninstitutioner og hjemmepleje
8 Installation og reparation af maskiner og udstyr
10 Metal og maskiner
9 Kemi og medicin
21 Politi, beredskab og fængsler
6 Elektronik
5 Engros
4 Butikker
7 Energi og råstoffer
34 Læger, tandlæger og dyrlæger
36 Universiteter og forskning
Total
25 Hotel og camping
3 Færdiggørelse af byggeri
29 Transport af gods
20 Nærings- og nydelsesmidler
12 Tekstil og papir
13 Transportmidler
11 Plast, glas og beton
19 Slagterier
28 Restauranter og barer
23 Vand, kloak og affald
14 Træ og møbler
1 Anlægsarbejde
35 Undervisning
26 Kultur og sport
31 Daginstitutioner
2 Opførelse og nedrivning af byggeri
18 Landbrug, skovbrug og fiskeri
22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
24 Frisører og anden personlig pleje
30 Transport af passagerer
27 Rengøring
0
10
38,6
38,0
37,8
36,7
36,2
35,8
35,4
35,3
35,0
34,9
34,6
34,5
34,2
34,0
33,7
32,2
31,8
31,4
31,1
30,9
30,1
30,1
29,5
27,8
27,4
27,2
27,1
26,8
26,3
25,2
24,4
23,5
22,0
20,3
18,8
18,3
20
30
40
50
60
70
80
90
100
45,4
45,0
43,1
Anm.: Respondenter, der svarer ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Arbejdstilsynets gruppering af arbejdsstedets
branche (DB07-klassifikation) i 38 branchegrupper.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
154
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0156.png
Figur B.5.3
Andel af lønmodtagere, der svarer, at de altid eller ofte har tidsfrister, der er svære at overholde,
fordelt på branchegrupper (pct.)
17.1 Offentlig administration og arbejdsformidling
36 Universiteter og forskning
15 Film, presse og bøger
17.2 Finansiering og forsikring
10 Metal og maskiner
33 Hospitaler
6 Elektronik
17.3 Øvrig privat kontor og foreninger
16 IT og telekommunikation
3 Færdiggørelse af byggeri
1 Anlægsarbejde
13 Transportmidler
5 Engros
2 Opførelse og nedrivning af byggeri
29 Transport af gods
32 Døgninstitutioner og hjemmepleje
7 Energi og råstoffer
14 Træ og møbler
Total
8 Installation og reparation af maskiner og udstyr
11 Plast, glas og beton
21 Politi, beredskab og fængsler
12 Tekstil og papir
25 Hotel og camping
4 Butikker
34 Læger, tandlæger og dyrlæger
30 Transport af passagerer
9 Kemi og medicin
20 Nærings- og nydelsesmidler
24 Frisører og anden personlig pleje
28 Restauranter og barer
19 Slagterier
18 Landbrug, skovbrug og fiskeri
35 Undervisning
27 Rengøring
23 Vand, kloak og affald
26 Kultur og sport
31 Daginstitutioner
22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
0
7,7
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100
30,7
29,5
29,5
27,9
27,9
27,6
27,4
26,1
25,8
25,6
25,3
25,1
24,1
23,7
23,4
23,0
22,9
22,8
22,7
22,5
21,8
21,4
21,2
21,1
21,0
21,0
20,5
20,2
19,5
19,0
19,0
18,6
16,3
16,0
15,7
13,3
13,2
11,6
Anm.: Respondenter, der svarer ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Arbejdstilsynets gruppering af arbejdsstedets
branche (DB07-klassifikation) i 38 branchegrupper.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
155
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0157.png
Figur B.5.4
Andel af lønmodtagere, der svarer, at de altid eller ofte kommer bagud med arbejdet, fordelt på
branchegrupper (pct.)
33 Hospitaler
36 Universiteter og forskning
17.2 Finansiering og forsikring
17.1 Offentlig administration og arbejdsformidling
34 Læger, tandlæger og dyrlæger
6 Elektronik
5 Engros
16 IT og telekommunikation
10 Metal og maskiner
17.3 Øvrig privat kontor og foreninger
19 Slagterier
7 Energi og råstoffer
32 Døgninstitutioner og hjemmepleje
Total
4 Butikker
9 Kemi og medicin
20 Nærings- og nydelsesmidler
13 Transportmidler
35 Undervisning
15 Film, presse og bøger
11 Plast, glas og beton
12 Tekstil og papir
3 Færdiggørelse af byggeri
29 Transport af gods
14 Træ og møbler
8 Installation og reparation af maskiner og udstyr
21 Politi, beredskab og fængsler
24 Frisører og anden personlig pleje
25 Hotel og camping
1 Anlægsarbejde
26 Kultur og sport
23 Vand, kloak og affald
31 Daginstitutioner
18 Landbrug, skovbrug og fiskeri
27 Rengøring
30 Transport af passagerer
2 Opførelse og nedrivning af byggeri
28 Restauranter og barer
22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
0
7,1
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100
24,9
24,3
24,2
24,1
22,5
22,0
20,7
20,4
19,7
19,5
19,3
19,1
18,5
18,0
17,5
17,4
17,1
16,9
16,7
16,4
16,3
16,1
16,0
14,9
14,6
14,6
13,5
13,5
13,4
13,4
13,1
13,0
12,6
12,4
12,3
12,2
12,1
11,8
Anm.: Respondenter, der svarer ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Arbejdstilsynets gruppering af arbejdsstedets
branche (DB07-klassifikation) i 38 branchegrupper.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
156
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0158.png
Arbejdstempo
Figur B.5.5
Andel af lønmodtagere, der svarer, at det altid eller ofte er nødvendigt at arbejde meget hurtigt,
fordelt på branchegrupper (pct.)
28 Restauranter og barer
19 Slagterier
25 Hotel og camping
33 Hospitaler
4 Butikker
17.2 Finansiering og forsikring
24 Frisører og anden personlig pleje
34 Læger, tandlæger og dyrlæger
20 Nærings- og nydelsesmidler
15 Film, presse og bøger
14 Træ og møbler
17.1 Offentlig administration og arbejdsformidling
29 Transport af gods
32 Døgninstitutioner og hjemmepleje
5 Engros
2 Opførelse og nedrivning af byggeri
Total
17.3 Øvrig privat kontor og foreninger
12 Tekstil og papir
3 Færdiggørelse af byggeri
10 Metal og maskiner
21 Politi, beredskab og fængsler
13 Transportmidler
6 Elektronik
18 Landbrug, skovbrug og fiskeri
16 IT og telekommunikation
11 Plast, glas og beton
9 Kemi og medicin
31 Daginstitutioner
27 Rengøring
35 Undervisning
8 Installation og reparation af maskiner og udstyr
23 Vand, kloak og affald
26 Kultur og sport
36 Universiteter og forskning
1 Anlægsarbejde
7 Energi og råstoffer
30 Transport af passagerer
22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
0
10
12,2
20
30
40
50
60
70
80
90
100
21,5
47,4
46,5
46,3
44,0
42,4
41,9
41,8
41,2
40,5
39,8
39,6
39,5
39,2
39,2
38,2
37,8
36,2
35,6
35,5
35,1
35,0
34,7
34,4
34,2
33,5
33,1
32,6
31,4
30,3
30,1
29,9
29,8
28,5
51,1
58,8
53,5
66,0
Anm.: Respondenter, der svarer ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Arbejdstilsynets gruppering af arbejdsstedets
branche (DB07-klassifikation) i 38 branchegrupper.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
157
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0159.png
Figur B.5.6
Andel af lønmodtagere, der svarer, at der altid eller ofte er så højt arbejdstempo, at det påvirker
kvaliteten af arbejdet, fordelt på branchegrupper (pct.)
19 Slagterier
28 Restauranter og barer
33 Hospitaler
35 Undervisning
31 Daginstitutioner
32 Døgninstitutioner og hjemmepleje
17.1 Offentlig administration og arbejdsformidling
17.2 Finansiering og forsikring
25 Hotel og camping
4 Butikker
14 Træ og møbler
16 IT og telekommunikation
20 Nærings- og nydelsesmidler
Total
27 Rengøring
12 Tekstil og papir
29 Transport af gods
11 Plast, glas og beton
34 Læger, tandlæger og dyrlæger
21 Politi, beredskab og fængsler
15 Film, presse og bøger
5 Engros
10 Metal og maskiner
3 Færdiggørelse af byggeri
18 Landbrug, skovbrug og fiskeri
2 Opførelse og nedrivning af byggeri
9 Kemi og medicin
17.3 Øvrig privat kontor og foreninger
7 Energi og råstoffer
24 Frisører og anden personlig pleje
6 Elektronik
36 Universiteter og forskning
30 Transport af passagerer
13 Transportmidler
1 Anlægsarbejde
8 Installation og reparation af maskiner og udstyr
26 Kultur og sport
23 Vand, kloak og affald
22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
0
3,8
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100
24,6
24,0
19,9
19,5
19,1
18,8
18,7
18,7
18,7
17,9
17,4
16,8
16,8
16,7
16,2
16,1
15,9
15,5
15,4
15,4
15,3
14,2
14,1
13,9
13,9
13,8
13,6
13,5
13,2
13,0
12,2
12,1
11,8
11,4
10,1
10,0
9,2
32,5
Anm.: Respondenter, der svarer ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Arbejdstilsynets gruppering af arbejdsstedets
branche (DB07-klassifikation) i 38 branchegrupper.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
158
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0160.png
Følelsesmæssige krav
Figur B.5.7
Andel af lønmodtagere, der svarer, at de altid eller ofte har i forbindelse med deres arbejde har
relationer, der er følelsesmæssigt vanskelige at håndtere, fordelt på branchegrupper (pct.)
33 Hospitaler
22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
32 Døgninstitutioner og hjemmepleje
35 Undervisning
31 Daginstitutioner
34 Læger, tandlæger og dyrlæger
21 Politi, beredskab og fængsler
17.1 Offentlig administration og arbejdsformidling
Total
30 Transport af passagerer
19 Slagterier
26 Kultur og sport
28 Restauranter og barer
17.3 Øvrig privat kontor og foreninger
29 Transport af gods
17.2 Finansiering og forsikring
15 Film, presse og bøger
36 Universiteter og forskning
20 Nærings- og nydelsesmidler
4 Butikker
18 Landbrug, skovbrug og fiskeri
5 Engros
12 Tekstil og papir
6 Elektronik
7 Energi og råstoffer
27 Rengøring
23 Vand, kloak og affald
24 Frisører og anden personlig pleje
9 Kemi og medicin
8 Installation og reparation af maskiner og udstyr
25 Hotel og camping
11 Plast, glas og beton
2 Opførelse og nedrivning af byggeri
14 Træ og møbler
10 Metal og maskiner
16 IT og telekommunikation
13 Transportmidler
1 Anlægsarbejde
3 Færdiggørelse af byggeri
0
25,2
24,5
24,1
23,0
20,8
19,5
15,4
14,1
12,9
12,3
11,4
10,8
10,7
10,6
9,8
9,1
9,0
8,8
8,5
8,5
8,1
8,0
7,9
7,8
7,7
7,7
7,6
7,5
7,5
7,3
6,8
6,8
6,8
6,6
6,6
6,2
6,1
5,6
5,5
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100
Anm.: Respondenter, der svarer ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Arbejdstilsynets gruppering af arbejdsstedets
branche (DB07-klassifikation) i 38 branchegrupper.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
159
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0161.png
Figur B.5.8
Andel af lønmodtagere, der svarer, at arbejdet altid eller ofte bringer dem i følelsesmæssigt
krævende situationer, fordelt på branchegrupper (pct.)
32 Døgninstitutioner og hjemmepleje
22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
33 Hospitaler
35 Undervisning
31 Daginstitutioner
34 Læger, tandlæger og dyrlæger
21 Politi, beredskab og fængsler
17.1 Offentlig administration og arbejdsformidling
Total
24 Frisører og anden personlig pleje
17.3 Øvrig privat kontor og foreninger
15 Film, presse og bøger
30 Transport af passagerer
26 Kultur og sport
17.2 Finansiering og forsikring
28 Restauranter og barer
29 Transport af gods
36 Universiteter og forskning
19 Slagterier
4 Butikker
7 Energi og råstoffer
18 Landbrug, skovbrug og fiskeri
9 Kemi og medicin
25 Hotel og camping
5 Engros
20 Nærings- og nydelsesmidler
27 Rengøring
12 Tekstil og papir
16 IT og telekommunikation
11 Plast, glas og beton
23 Vand, kloak og affald
10 Metal og maskiner
6 Elektronik
8 Installation og reparation af maskiner og udstyr
14 Træ og møbler
13 Transportmidler
3 Færdiggørelse af byggeri
1 Anlægsarbejde
2 Opførelse og nedrivning af byggeri
0
17,9
17,0
15,0
14,4
13,6
13,2
12,8
12,5
12,4
12,1
11,9
10,4
10,3
9,9
9,8
9,3
9,3
8,5
8,5
8,5
8,3
8,1
8,1
7,9
7,8
7,8
7,6
7,4
7,1
5,7
5,0
4,7
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100
35,0
34,5
33,4
31,8
30,0
27,5
24,4
Anm.: Respondenter, der svarer ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Arbejdstilsynets gruppering af arbejdsstedets
branche (DB07-klassifikation) i 38 branchegrupper.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
160
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0162.png
Krav om at skjule følelser
Figur B.5.9
Andel af lønmodtagere, der svarer, at deres arbejde i meget høj grad eller i høj grad kræver, at de
skjuler deres følelser, fordelt på branchegrupper (pct.)
24 Frisører og anden personlig pleje
32 Døgninstitutioner og hjemmepleje
21 Politi, beredskab og fængsler
28 Restauranter og barer
34 Læger, tandlæger og dyrlæger
30 Transport af passagerer
33 Hospitaler
35 Undervisning
25 Hotel og camping
31 Daginstitutioner
4 Butikker
22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
Total
29 Transport af gods
17.1 Offentlig administration og arbejdsformidling
27 Rengøring
19 Slagterier
26 Kultur og sport
20 Nærings- og nydelsesmidler
17.2 Finansiering og forsikring
36 Universiteter og forskning
17.3 Øvrig privat kontor og foreninger
5 Engros
8 Installation og reparation af maskiner og udstyr
15 Film, presse og bøger
18 Landbrug, skovbrug og fiskeri
23 Vand, kloak og affald
1 Anlægsarbejde
2 Opførelse og nedrivning af byggeri
13 Transportmidler
11 Plast, glas og beton
7 Energi og råstoffer
10 Metal og maskiner
6 Elektronik
3 Færdiggørelse af byggeri
12 Tekstil og papir
16 IT og telekommunikation
9 Kemi og medicin
14 Træ og møbler
0
24,9
24,1
23,2
23,1
22,4
22,3
21,7
20,9
20,6
17,2
16,8
16,5
16,5
15,8
14,2
14,2
13,1
12,8
12,6
12,4
12,1
12,0
11,9
11,4
11,0
10,8
10,6
10,1
10,1
9,9
9,7
9,7
9,0
9,0
8,7
8,0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100
26,9
34,1
31,0
Anm.: Respondenter, der svarer ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Arbejdstilsynets gruppering af arbejdsstedets
branche (DB07-klassifikation) i 38 branchegrupper.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
161
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0163.png
Grænseløst arbejde
Figur B.5.10
Andel af lønmodtagere, der svarer, at de altid eller ofte står til rådighed udenfor normal arbejdstid,
fordelt på branchegrupper (pct.)
22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
15 Film, presse og bøger
26 Kultur og sport
36 Universiteter og forskning
17.3 Øvrig privat kontor og foreninger
16 IT og telekommunikation
18 Landbrug, skovbrug og fiskeri
7 Energi og råstoffer
28 Restauranter og barer
8 Installation og reparation af maskiner og udstyr
25 Hotel og camping
5 Engros
35 Undervisning
17.2 Finansiering og forsikring
23 Vand, kloak og affald
4 Butikker
29 Transport af gods
1 Anlægsarbejde
20 Nærings- og nydelsesmidler
21 Politi, beredskab og fængsler
Total
3 Færdiggørelse af byggeri
24 Frisører og anden personlig pleje
13 Transportmidler
10 Metal og maskiner
27 Rengøring
11 Plast, glas og beton
2 Opførelse og nedrivning af byggeri
19 Slagterier
17.1 Offentlig administration og arbejdsformidling
9 Kemi og medicin
12 Tekstil og papir
6 Elektronik
14 Træ og møbler
30 Transport af passagerer
32 Døgninstitutioner og hjemmepleje
31 Daginstitutioner
33 Hospitaler
34 Læger, tandlæger og dyrlæger
0
10
53,0
50,1
48,4
47,3
46,8
46,5
44,9
44,7
43,8
43,7
43,6
42,3
41,3
40,5
40,3
40,1
39,8
38,9
38,7
37,1
36,6
35,8
35,3
35,2
34,5
34,2
33,1
32,7
32,6
32,5
32,3
31,8
29,2
29,1
26,1
25,2
22,6
21,2
18,8
20
30
40
50
60
70
80
90
100
Anm.: Respondenter, der svarer ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Arbejdstilsynets gruppering af arbejdsstedets
branche (DB07-klassifikation) i 38 branchegrupper.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
162
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0164.png
Figur B.5.11
Andel af lønmodtagere, der svarer, at de altid eller ofte arbejder på dage, hvor de har fri, fordelt på
branchegrupper (pct.)
36 Universiteter og forskning
35 Undervisning
22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
28 Restauranter og barer
26 Kultur og sport
18 Landbrug, skovbrug og fiskeri
17.3 Øvrig privat kontor og foreninger
25 Hotel og camping
15 Film, presse og bøger
16 IT og telekommunikation
8 Installation og reparation af maskiner og udstyr
21 Politi, beredskab og fængsler
4 Butikker
29 Transport af gods
20 Nærings- og nydelsesmidler
Total
7 Energi og råstoffer
17.1 Offentlig administration og arbejdsformidling
23 Vand, kloak og affald
17.2 Finansiering og forsikring
19 Slagterier
27 Rengøring
30 Transport af passagerer
5 Engros
1 Anlægsarbejde
32 Døgninstitutioner og hjemmepleje
12 Tekstil og papir
10 Metal og maskiner
33 Hospitaler
11 Plast, glas og beton
14 Træ og møbler
2 Opførelse og nedrivning af byggeri
13 Transportmidler
3 Færdiggørelse af byggeri
9 Kemi og medicin
24 Frisører og anden personlig pleje
6 Elektronik
34 Læger, tandlæger og dyrlæger
31 Daginstitutioner
0
9,6
9,2
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100
33,5
31,7
29,8
28,2
27,2
27,0
25,1
23,6
22,9
22,1
21,7
21,4
20,6
20,0
20,0
19,7
19,6
18,7
18,2
18,2
18,0
17,9
17,6
17,6
16,9
15,9
15,6
15,4
15,4
15,4
15,2
15,2
14,9
14,2
14,1
14,0
13,1
Anm.: Respondenter, der svarer ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Arbejdstilsynets gruppering af arbejdsstedets
branche (DB07-klassifikation) i 38 branchegrupper.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
163
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0165.png
Figur B.5.12
Andel af lønmodtagere, der svarer, at det altid eller ofte er nødvendigt at arbejde udover forventet
arbejdstid, fordelt på branchegrupper (pct.)
36 Universiteter og forskning
29 Transport af gods
8 Installation og reparation af maskiner og udstyr
17.3 Øvrig privat kontor og foreninger
17.2 Finansiering og forsikring
17.1 Offentlig administration og arbejdsformidling
25 Hotel og camping
18 Landbrug, skovbrug og fiskeri
1 Anlægsarbejde
5 Engros
10 Metal og maskiner
7 Energi og råstoffer
28 Restauranter og barer
15 Film, presse og bøger
16 IT og telekommunikation
13 Transportmidler
20 Nærings- og nydelsesmidler
Total
21 Politi, beredskab og fængsler
23 Vand, kloak og affald
11 Plast, glas og beton
26 Kultur og sport
3 Færdiggørelse af byggeri
14 Træ og møbler
19 Slagterier
33 Hospitaler
24 Frisører og anden personlig pleje
6 Elektronik
22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
35 Undervisning
12 Tekstil og papir
9 Kemi og medicin
2 Opførelse og nedrivning af byggeri
4 Butikker
34 Læger, tandlæger og dyrlæger
32 Døgninstitutioner og hjemmepleje
27 Rengøring
30 Transport af passagerer
31 Daginstitutioner
0
10
36,6
35,9
33,1
32,1
31,2
30,8
29,5
29,1
28,8
27,4
27,3
26,9
26,4
25,5
25,2
25,1
24,4
23,9
23,6
23,5
22,6
22,4
22,4
22,3
21,8
21,8
21,3
20,9
20,7
20,5
20,3
20,2
19,7
18,8
17,6
16,0
15,5
14,4
12,9
20
30
40
50
60
70
80
90
100
Anm.: Respondenter, der svarer ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Arbejdstilsynets gruppering af arbejdsstedets
branche (DB07-klassifikation) i 38 branchegrupper.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
164
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0166.png
B.6 Mening i arbejdet
Figur B.6.1
Andel af lønmodtagere, der svarer, at arbejdet i meget høj grad eller i høj grad giver selvtillid og
arbejdsglæde, fordelt på branchegrupper (pct.)
24 Frisører og anden personlig pleje
22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
9 Kemi og medicin
34 Læger, tandlæger og dyrlæger
26 Kultur og sport
15 Film, presse og bøger
16 IT og telekommunikation
3 Færdiggørelse af byggeri
36 Universiteter og forskning
25 Hotel og camping
7 Energi og råstoffer
1 Anlægsarbejde
17.3 Øvrig privat kontor og foreninger
17.2 Finansiering og forsikring
31 Daginstitutioner
2 Opførelse og nedrivning af byggeri
35 Undervisning
28 Restauranter og barer
8 Installation og reparation af maskiner og udstyr
18 Landbrug, skovbrug og fiskeri
Total
33 Hospitaler
21 Politi, beredskab og fængsler
5 Engros
29 Transport af gods
6 Elektronik
17.1 Offentlig administration og arbejdsformidling
32 Døgninstitutioner og hjemmepleje
11 Plast, glas og beton
4 Butikker
13 Transportmidler
23 Vand, kloak og affald
14 Træ og møbler
20 Nærings- og nydelsesmidler
30 Transport af passagerer
27 Rengøring
10 Metal og maskiner
12 Tekstil og papir
19 Slagterier
0
10
20
30
40
67,7
67,1
65,8
64,5
63,7
63,5
63,4
62,8
62,5
62,4
62,1
61,7
61,6
61,4
61,1
60,4
60,1
60,0
59,8
59,1
58,3
58,2
57,2
57,2
57,1
56,5
54,9
54,7
54,5
53,9
53,6
53,5
52,7
52,2
52,0
51,7
51,0
47,8
43,2
50
60
70
80
90
100
Anm.: Respondenter, der svarer ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Arbejdstilsynets gruppering af arbejdsstedets
branche (DB07-klassifikation) i 38 branchegrupper.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
165
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0167.png
B.7 Usikkerhed i ansættelsen
Figur B.7.1
Andel af lønmodtagere, der svarer, at de i meget høj grad eller i høj grad er bekymret for at blive
arbejdsløs, fordelt på branchegrupper (pct.)
27 Rengøring
25 Hotel og camping
30 Transport af passagerer
28 Restauranter og barer
29 Transport af gods
36 Universiteter og forskning
15 Film, presse og bøger
19 Slagterier
26 Kultur og sport
12 Tekstil og papir
13 Transportmidler
5 Engros
20 Nærings- og nydelsesmidler
10 Metal og maskiner
6 Elektronik
23 Vand, kloak og affald
18 Landbrug, skovbrug og fiskeri
17.2 Finansiering og forsikring
17.3 Øvrig privat kontor og foreninger
Total
24 Frisører og anden personlig pleje
1 Anlægsarbejde
35 Undervisning
14 Træ og møbler
7 Energi og råstoffer
8 Installation og reparation af maskiner og udstyr
31 Daginstitutioner
4 Butikker
32 Døgninstitutioner og hjemmepleje
11 Plast, glas og beton
2 Opførelse og nedrivning af byggeri
16 IT og telekommunikation
9 Kemi og medicin
21 Politi, beredskab og fængsler
17.1 Offentlig administration og arbejdsformidling
3 Færdiggørelse af byggeri
22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
34 Læger, tandlæger og dyrlæger
33 Hospitaler
0
18,0
16,7
16,6
14,3
13,6
13,5
13,5
13,1
11,9
11,0
10,9
10,8
10,6
10,2
9,9
9,9
9,7
9,2
9,2
9,0
8,9
8,8
8,6
8,6
8,5
8,4
8,2
8,1
7,8
7,8
7,2
7,0
6,5
6,1
5,8
5,7
5,7
4,9
4,5
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100
Anm.: Respondenter, der svarer ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Arbejdstilsynets gruppering af arbejdsstedets
branche (DB07-klassifikation) i 38 branchegrupper.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
166
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0168.png
Figur B.7.2
Andel af lønmodtagere, der svarer, at de i meget høj grad eller i høj grad er bekymret for at blive
forflyttet, fordelt på branchegrupper (pct.)
27 Rengøring
19 Slagterier
21 Politi, beredskab og fængsler
28 Restauranter og barer
32 Døgninstitutioner og hjemmepleje
30 Transport af passagerer
23 Vand, kloak og affald
29 Transport af gods
33 Hospitaler
20 Nærings- og nydelsesmidler
25 Hotel og camping
31 Daginstitutioner
12 Tekstil og papir
13 Transportmidler
18 Landbrug, skovbrug og fiskeri
9 Kemi og medicin
Total
10 Metal og maskiner
7 Energi og råstoffer
36 Universiteter og forskning
1 Anlægsarbejde
11 Plast, glas og beton
6 Elektronik
14 Træ og møbler
5 Engros
35 Undervisning
17.2 Finansiering og forsikring
17.1 Offentlig administration og arbejdsformidling
4 Butikker
26 Kultur og sport
2 Opførelse og nedrivning af byggeri
16 IT og telekommunikation
17.3 Øvrig privat kontor og foreninger
8 Installation og reparation af maskiner og udstyr
15 Film, presse og bøger
34 Læger, tandlæger og dyrlæger
24 Frisører og anden personlig pleje
22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
3 Færdiggørelse af byggeri
0
15,1
13,5
11,2
10,7
10,1
10,0
9,8
9,4
9,1
8,5
8,0
7,7
7,6
7,4
7,3
7,1
6,9
6,9
6,7
6,7
6,6
6,5
6,3
6,1
6,0
6,0
5,8
5,5
5,1
5,1
5,0
5,0
4,7
4,7
4,6
4,4
4,2
3,5
3,3
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100
Anm.: Respondenter, der svarer ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Arbejdstilsynets gruppering af arbejdsstedets
branche (DB07-klassifikation) i 38 branchegrupper.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
167
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0169.png
B.8 Konflikt mellem arbejde og privatliv
Figur B.8.1
Andel af lønmodtagere, der svarer, at arbejdet i meget høj grad eller i høj grad tager så meget
energi, at det går ud over privatlivet, fordelt på branchegrupper (pct.)
19 Slagterier
24 Frisører og anden personlig pleje
28 Restauranter og barer
33 Hospitaler
29 Transport af gods
32 Døgninstitutioner og hjemmepleje
27 Rengøring
36 Universiteter og forskning
18 Landbrug, skovbrug og fiskeri
25 Hotel og camping
35 Undervisning
4 Butikker
Total
31 Daginstitutioner
17.1 Offentlig administration og arbejdsformidling
5 Engros
23 Vand, kloak og affald
10 Metal og maskiner
30 Transport af passagerer
17.3 Øvrig privat kontor og foreninger
1 Anlægsarbejde
20 Nærings- og nydelsesmidler
21 Politi, beredskab og fængsler
17.2 Finansiering og forsikring
3 Færdiggørelse af byggeri
15 Film, presse og bøger
16 IT og telekommunikation
2 Opførelse og nedrivning af byggeri
12 Tekstil og papir
13 Transportmidler
11 Plast, glas og beton
7 Energi og råstoffer
34 Læger, tandlæger og dyrlæger
6 Elektronik
8 Installation og reparation af maskiner og udstyr
26 Kultur og sport
9 Kemi og medicin
14 Træ og møbler
22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
0
10
29,7
24,4
24,3
23,3
23,2
22,7
22,3
22,3
22,1
22,1
21,9
21,9
19,9
19,7
19,7
19,6
19,5
19,2
19,1
18,7
18,6
18,5
18,5
18,4
18,3
18,2
17,8
16,9
16,7
16,3
15,9
15,8
15,7
15,4
15,2
14,5
14,4
14,2
14,0
20
30
40
50
60
70
80
90
100
Anm.: Respondenter, der svarer ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i opgørelsen. Arbejdstilsynets gruppering af arbejdsstedets
branche (DB07-klassifikation) i 38 branchegrupper.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
168
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0170.png
B.9 Jobtilfredshed
Figur B.9.1
Gennemsnitlig score (0-10) for jobtilfredshed blandt lønmodtagere, fordelt på branchegrupper
22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
9 Kemi og medicin
34 Læger, tandlæger og dyrlæger
16 IT og telekommunikation
24 Frisører og anden personlig pleje
1 Anlægsarbejde
26 Kultur og sport
15 Film, presse og bøger
36 Universiteter og forskning
3 Færdiggørelse af byggeri
7 Energi og råstoffer
17.2 Finansiering og forsikring
2 Opførelse og nedrivning af byggeri
17.3 Øvrig privat kontor og foreninger
23 Vand, kloak og affald
8 Installation og reparation af maskiner og udstyr
18 Landbrug, skovbrug og fiskeri
30 Transport af passagerer
Total
31 Daginstitutioner
11 Plast, glas og beton
6 Elektronik
17.1 Offentlig administration og arbejdsformidling
25 Hotel og camping
35 Undervisning
5 Engros
13 Transportmidler
28 Restauranter og barer
21 Politi, beredskab og fængsler
29 Transport af gods
10 Metal og maskiner
27 Rengøring
33 Hospitaler
14 Træ og møbler
20 Nærings- og nydelsesmidler
4 Butikker
12 Tekstil og papir
32 Døgninstitutioner og hjemmepleje
19 Slagterier
0
1
2
3
4
5
6
7
8,07
7,95
7,87
7,84
7,81
7,81
7,79
7,77
7,77
7,76
7,72
7,72
7,72
7,66
7,64
7,60
7,58
7,57
7,53
7,53
7,53
7,52
7,52
7,50
7,49
7,48
7,47
7,45
7,44
7,42
7,38
7,38
7,36
7,35
7,32
7,31
7,31
7,23
7,05
8
9
10
Anm.: Respondenter, der svarer ’ved ikke’ eller ’ønsker ikke at svare’ samt missing, indgår ikke i scoren. Arbejdstilsynets gruppering af arbejdsstedets
branche (DB07-klassifikation) i 38 branchegrupper.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021’.
169
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren
2598939_0171.png
National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere
NOA-L 2021
Støj og vibrationer
Arbejdsulykker
Psykisk arbejdsmiljø
Arbejdstilsynet, juni 2021
www.at.dk