Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del Bilag 298
Offentligt
2598938_0001.png
Beskæftigelsesudvalget
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Resultater fra Arbejdstilsynets undersøgelse af lønmodtageres
arbejdsmiljø
23. juni 2022
Kære medlemmer af Beskæftigelsesudvalget
I morgen offentliggøres den anden og sidste rapport om Arbejdstilsynets undersø-
gelse af lønmodtagernes arbejdsmiljø i 2021 (NOA-L). Rapporten indeholder resul-
tater om påvirkninger i arbejdsmiljøet i form af støj og vibrationer, arbejdsulykker,
påvirkninger i det psykiske arbejdsmiljø samt jobtilfredshed og selvrapporteret
stress.
I februar 2022 fik I den første rapport, der indeholdt resultater om det kemiske og
biologiske arbejdsmiljø, ergonomisk arbejdsmiljø samt krænkende handlinger, vold
og trusler.
Formålet med NOA-L er at belyse forekomsten og udviklingen i væsentlige nega-
tive og positive faktorer i arbejdsmiljøet og bidrage til datagrundlaget for forskning
i arbejdsmiljøet. Data fra undersøgelsen bidrager til grundlaget for vidensbaseret
policyudvikling, myndighedsudøvelse og indsatser på arbejdsmiljøområdet, herun-
der opfølgning på de prioriterede nationale mål for arbejdsmiljøindsatsen, som blev
aftalt
i ’Trepartsaftale om prioriterede nationale mål for arbejdsmiljøindsatsen’ i
december 2020. NOA-L vil blive gentaget hvert andet år.
Dataindsamlingen fandt sted i første halvår 2021 og omfatter svar fra ca. 30.000
lønmodtagere. Det er Arbejdstilsynets vurdering, at resultaterne ikke er direkte
sammenlignelige med undersøgelsens forgænger Arbejdsmiljø og Helbred 2018.
Det skyldes både ændringer i spørgeskemaet og i udtrækningen af stikprøve, men
også de ændrede arbejdsforhold, som mange lønmodtagere oplevede under dataind-
samlingen som følge af COVID-19. Det er således ikke muligt at konkludere, om
de forskellige niveauer er steget eller faldet siden 2018.
Undersøgelsens resultater inden for emnerne helbred, arbejdsevne samt sund og
sikker udførelse af arbejdet vil blive gjort tilgængelige på Arbejdstilsynets hjem-
meside snarest.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard