BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 292: Orientering om midtvejsevaluering af a-kasseforsøget af Rambøll, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del Bilag 292
Offentligt

VALUERING AF FORSØG MED MERE ANSVAR

TIL ARBEJDSLØSHEDSKASSER

IDTVEJSEVALUERING FORÅRET

2022

Dato: Juni 2022

Kilde: Xxx…; Xxx…; Xxx…

Note: Xxx…

*Xxx; **Xxx; ***Xxx

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 292: Orientering om midtvejsevaluering af a-kasseforsøget af Rambøll, fra beskæftigelsesministeren

MIDTVEJSEVALUERING

| INDHOLDSFORTEGNELSE

INDHOLDSFORTEGNELSE

Indledning

………………………………………………………………………………………………………………………3

Datagrundlag

Begreber

……………………………………………………………………………………………………………

…………………………………………………………………………………………………………………

Afsnit 1: Hovedresultater

………………………………………………………………………………………………7

Afsnit 2: Deltagelse og aktivitet blandt forsøgsdeltagere

…………………………………………10

Afsnit 3: CV og Min Plan

………………………………………………………………………………………………18

Afsnit 4: Jobfokus i samtaler

………………………………………………………………………………………24

Afsnit 5: Formidling og præsentation af jobåbninger

…………………………………………………31

Afsnit 6: Indsatser for at få medlemmerne i job

…………………………………………………………37

Afsnit 7: Opsigelsesperioden

………………………………………………………………………………………42

Afsnit 8: Profilafklaringsværktøj

…………………………………………………………………………………47

Afsnit 9: Organisering og implementering

……………………………………………………………………50

Bilag

……………………………………………………………………………………………………Separat dokument

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 292: Orientering om midtvejsevaluering af a-kasseforsøget af Rambøll, fra beskæftigelsesministeren

MIDTVEJSEVALUERING |

INDLEDNING

Introduktion til a-kasseforsøget

Som en del af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats fik ni udvalgte a-kasser som forsøg

i en 4-årig periode ansvaret for kontaktforløbet i opsigelsesperioden og de første tre måneder af

ledighedsforløbet for dagpengemodtagere. Forsøget skal være med til at styrke vidensgrundlaget

om betydningen af placeringen af kontaktforløbet og er forankret i Styrelsen for Arbejdsmarked

og Rekruttering (STAR).

Der er udvalgt ni a-kasser, som deltager regionalt og landsdækkende i forsøget (ekskl.

frikommuner). Disse fremgår af oversigten til højre inkl. de forkortelser, der er anvendt i

rapporten, og antallet af kommuner, hvor a-kassen har fået tilladelse til at gennemføre forsøg.

Som det ses af tabellen, er der stor forskel på antallet af forsøgskommuner på tværs af de ni a-

kasser.

Evalueringen af forsøget

Rambøll Management Consulting foretager løbende evaluering af forsøget, og denne midtvejs-

evaluering er den anden af i alt tre planlagte rapporter. Formålet er at kortlægge kvalitativt,

hvilke erfaringer a-kasserne har gjort sig, hvordan der arbejdes med forsøget i praksis samt at

belyse medlemmernes oplevelser i forsøget.

Midtvejsevalueringens datagrundlag bygger på både kvantitative data (løbende monitorerings-

data i a-kassen og tilfredshedsmålinger hos medlemmer i og uden for forsøget) samt kvalitative

data (fokusgrupper med a-kasserne og deres medlemmer i forsøget samt a-kassernes selv-

rapporteret statusrapporter). Læs mere om midtvejsevalueringens datagrundlag og de begreber,

der anvendes igennem rapporten på de næste to sider.

Forkortelse

3F-A

Navn på A-kasse i forsøget

Fagligt Fælles Forbunds a-kasse

Børne- og Ungdompædagogernes

BUPL-A

Landsforbunds A-kasse

Dansk Metal-A Dansk Metals a-kasse

FOA-A

Fag og Arbejdes A-kasse

Funktionærernes og Tjenestemændenes

FTF-A

Fælles Arbejdsløshedskasse

Handels- og Kontorfunktionærernes

HK-A

Forbunds A-kasse

MA-A

Magistrenes A-kasse

Min-A

Min A-kasse

SL-A

Socialpædagogernes A-kasse

Antal

kommuner i forsøget

Opmærksomhed i fortolkning af data i midtvejsevalueringen

A-kasseforsøget er indtil midtvejsevalueringen gennemført i en periode

kendetegnende ved lav arbejdsløshed i mange brancher. Det betyder også,

at nogle af a-kassernes medlemmer er kommet hurtigt i job, og nogle har

endda slet ikke nået at starte i et ledighedsforløb.

Nogle a-kasser har dog oplevet, at covid-19 har medvirket til en højere

ledighed i starten af forsøgsperioden. Ifølge disse a-kasser har ledigheden

først fundet et lavt niveau igen i efteråret 2021.

Faktabokse med korte beskrivelser af regler og krav til forsøgselementerne og på

beskæftigelsesområdet vil løbende fremgå som supplement til teksten.

Faktaboksene ligner denne boks i udformning.

Samtidig er a-kasseforsøget gennemført i en periode med nedlukning af

samfundet grundet covid-19, hvilke har påvirket a-kassernes arbejdsgange.

Læs mere om påvirkningen af covid-19 i afsnit 9.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 292: Orientering om midtvejsevaluering af a-kasseforsøget af Rambøll, fra beskæftigelsesministeren

MIDTVEJSEVALUERING |

INDLEDNING

DATAGRUNDLAG

Kvantitative datakilder

Monitoreringsdata

indsamlet af STAR i perioden sep. 2020

–

jan. 2022. Formålet med

monitoreringen er at belyse deltagelse og aktivitet i forsøget landsdækkende. En lang

række indikatorer vedr. deltagere og aktivitet i forsøget kan ses i de månedlige

monitoreringsrapporter, der løbende udgives af STAR på

www.jobindsats.dk.

Data fra den halvårlige

tilfredshedsundersøgelse

blandt dagpengemodtagere i og

uden for forsøget er indsamlet i perioden 28. feb. - 18. mar. 2022 og sammenlignet med

tilsvarende data indsamlet i perioden 30. aug.- 20. sep. 2021. Respondenterne modtager

spørgeskemaet, når de har haft mulighed for at have mindst tre og maksimalt seks

måneders ledighed, nogle er gået i job, mens andre fortsat er ledige.

Formålet er at belyse de to gruppers oplevede tilfredshed. Spørgeskemaet er sendt ud til

8.328 og 34 pct. har svaret. Svarene vægtes baseret på respondenternes demografiske

baggrund, sådan at resultaterne er repræsentative og generaliserbare indenfor hhv.

forsøgspopulationen og ikke-forsøgspopulationen, jf. bilaget. Tre a-kasser (Dansk Metal-

A, FOA-A og SL-A) er med i forsøget i alle landets kommuner (eksklusiv frikommuner),

og dermed indgår der ingen dagpengemodtagere fra disse a-kasser i ikke-

forsøgspopulationen.

Figurerne med svarfordelinger, der præsenteres igennem rapporten, afbilleder de andele,

der har svaret, at de er ‘tilfredse’ eller ‘meget tilfredse’; ‘enige’ eller ‘meget enige’ osv. i

forhold til det spørgsmål, der er stillet. Svarkategorierne er ‘meget tilfreds/enig’,

‘tilfreds/enig’, ‘hverken eller’, ‘utilfreds/uenig’, ‘meget utilfreds/meget uenig’ og ‘ved

ikke’. Bilaget viser præcise spørgsmålsformulering og svarfordeling.

Bemærk, at tilfredshedsundersøgelsen

ikke

er en effektevaluering. I undersøgelsen

måles tilfredsheden repræsentativt blandt hhv. forsøgsdeltagere og ikke-

forsøgsdeltagere, og der testes for om den andel, der svarer, at de er tilfredse/enige

blandt forsøgsdeltagerne, er signifikant forskellig fra den andel, der svarer, at de er

tilfredse/enige blandt ikke-forsøgsdeltagerne. Undersøgelsesresultaterne siger ikke noget

om kausale sammenhænge, dvs. resultaterne kan ikke sige, at det at være med i

forsøget er

årsag

til, at en person er mere tilfreds/enig.

En signifikant forskel mellem gruppers tilfredshed betyder, at gruppernes tilfredshed med

stor sikkerhed er forskellig. En forskel, der er statistisk signifikant på 1%-niveau, betyder

fx, at sandsynligheden for, at de to grupper er lige tilfredse, er under 1 pct.

For at beskrive respondenternes karakteristika er besvarelserne beriget med registerdata

fra Danmarks Statistik, herunder befolkningsregisteret (BEF) samt registeret for højest

fuldførte uddannelse (UDDF). Besvarelserne er også beriget med oplysninger om

beskæftigelse og forsørgelsesydelser fra STARs DREAM-register, jf. bilaget.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 292: Orientering om midtvejsevaluering af a-kasseforsøget af Rambøll, fra beskæftigelsesministeren

MIDTVEJSEVALUERING |

INDLEDNING

DATAGRUNDLAG

Kvalitative datakilder

Fokusgruppeinterviews

med tre forskellige grupper af informanter fra hver af de ni

a-kasser. I alt er der afholdt 26* interviews. Informanterne var:

1) repræsentanter for de ni a-kassers hovedkontorer

2) medarbejdere fra en lokalafdeling

3) medlemmer i forsøget.

Fyldestgørende oversigt over informanter findes i tabel 33 i bilaget.

Med udgangspunkt i få guidelines** har de ni a-kasser selv udvalgt, hvilken lokalafdeling

og hvilke medarbejdere og medlemmer fra den udvalgte lokalafdeling der skulle

interviewes. Der er således selektionsbias i udvælgelsen, og de kvalitative resultater skal

ses i dette lys. Selektionen i udvælgelsen af interviewpersoner kan potentielt medføre en

skævvridning af resultaterne, og konklusionerne baseret på interviews skal derfor tolkes

med forsigtighed.

Interviews på alle tre niveauer blev struktureret i forhold til en række temaer:

•

CV og Min Plan

•

Jobfokus i samtaler

•

Formidling og præsentation af jobåbninger

•

Indsatser for at få medlemmerne i job

•

Opsigelsesperioden

•

Profilafklaringsværktøj

•

Organisering og implementering.

Temaerne går på tværs af de tre informantgrupper således, at de samme temaer belyses

fra forskellige vinkler. Det skyldes, at alle perspektiver er værdifulde i evalueringen af

forsøget. Disse temaer er også styrende for midtvejsevalueringens opbygning (afsnit 3-

9).

Der medtages også oplysninger fra de

statusrapporter,

som a-kasserne har indsendt til

STAR i februar 2022. Formålet er bl.a. at belyse, hvordan implementeringen af forsøget

forløb på tværs af de ni a-kasser i perioden 1. juli - 31. december 2021 (afsnit 3-10).

* Der er ikke gennemført fokusgruppeinterview med FOAs medlemmer, da ingen mødte op ved første booket interview og kun et medlem mødte op ved anden bookning.

** Guideline for udvælgelse af lokalafdeling: En lokalafdeling, der har et af de højeste antal forsøgsdeltagere i a-kassen. Guideline for udvælgelse af medlemmer:

Medlemmer, der har deltaget i forsøget. Derudover både medlemmer, der er kommet i job og medlemmer, der stadig er ledige og enten er tæt på at have afsluttet forløbet

i a-kassen eller allerede er overgået til jobcenteret. Yderligere hvis muligt medlemmer af forskellig køn, alder, uddannelsesniveau og branche.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 292: Orientering om midtvejsevaluering af a-kasseforsøget af Rambøll, fra beskæftigelsesministeren

MIDTVEJSEVALUERING |

INDLEDNING

BEGREBER

Nedenfor ses forklaring på begreber, der anvendes igennem rapporten.

Begreb

Forsøgsdeltagere

Begrebsforklaring

Borgere, der påbegynder et nyt dagpengeforløb i en af de ni a-kasser, der er med i forsøget, i kommuner, hvor a-kassen har fået tilladelse til at

gennemføre forsøg. A-kassen har ansvaret for at visitere til forsøget.

Borgere, der påbegynder et nyt dagpengeforløb i en kommune, hvor der ikke er givet tilladelse til forsøg. Disse borgere modtager normalindsatsen

(uanset a-kassemedlemskab).

Forsøgsdeltagere, der er visiteret til at modtage det tidlige kontaktforløb i deres a-kasse. Visiterede forsøgsdeltagere er i forsøget op til tre måneder,

svarende til op til 410 timers dagpengeforbrug (333 timer for deltidsforsikrede). Forsøgsdeltagere, som får job, inden de tre måneder i forsøget er

udløbet, forbliver registreret som omfattet af forsøget. Hvis personen melder sig ledig igen, fortsætter vedkommende sit kontaktforløb i forsøget, indtil

de tre måneder er opbrugte.

Forsøgsdeltagere, der afsluttes i forsøget, enten fordi de har modtaget deres fulde tre måneders forsøgsperiode eller grundet andre årsager, herunder at

de er udmeldt af a-kassen eller er flyttet til en anden kommune, der ikke er med i forsøget. Forsøgsdeltagere, som a-kassen vurderer, har behov for en

tidlig indsats i jobcenteret, afsluttes også i forsøget til det normale kontaktforløb i jobcenteret.

Forsøgsdeltagere, der er visiteret til forsøget, men endnu ikke er afsluttet i forsøget. Det bemærkes, at antallet af afsluttede forsøgsdeltagere i forsøget

er lavt, mens antallet af omfattede forsøgsdeltagere stiger over hele perioden. Dette skyldes, at dagpengeforbruget har været suspenderet fra januar -

juni 2021.

Ikke-forsøgsdeltagere

Visiteret til forsøg/

påbegyndt i forsøget

Afsluttet i forsøg

Omfattet af forsøg

Samtaler

Indsatser

Forskellige samtaletyper, dvs. CV-samtaler, jobsamtaler, fælles jobsamtaler samt rådighedssamtaler.

De aktiviteter (ud over samtaler) efter Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som forsøgsdeltagerne modtager. Dette inkluderer seks ugers jobrettet

uddannelse, løntilskud, rådighedsafprøvende tilbud, vejledning og opkvalificering samt virksomhedspraktik. Det er ikke muligt at skille vejledning fra

opkvalificering.

Medarbejderen har præsenteret medlemmet for et konkret stillingsopslag, som medlemmet kan søge.

A-kassen har gennem kontakt til en virksomhed og et medlem skabt et match, hvor et medlem er blevet ansat.

* Dette er Rambølls definition af begreberne.

Jobpræsentation*

Jobformidling*

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 292: Orientering om midtvejsevaluering af a-kasseforsøget af Rambøll, fra beskæftigelsesministeren

AFSNIT 1

Hovedresultater

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 292: Orientering om midtvejsevaluering af a-kasseforsøget af Rambøll, fra beskæftigelsesministeren

MIDTVEJSEVALUERING |

HOVEDRESULTATER

Deltagelse og aktivitet blandt nyledige i forsøget

I alt 44.589 forsøgsdeltagere er visiteret til forsøget mellem september 2020 - januar

2022, mens 17.050 er afsluttet. Efter juni 2021 er omkring 25.000 omfattet af forsøget

hver måned.

CV og Min Plan

A-kasserne har fokus på at sikre, at Jobnet-CV’et er korrekt udfyldt, søgbart og opdateret.

Det siger medarbejdere på tværs af de ni a-kasser

i forsøget. Medarbejderne bruger CV’et

aktivt i dialogen med medlemmerne under CV-samtalen og anvender det som et dialog-

værktøj. CV’et fungerer som en naturlig overgang til at tale om jobmuligheder

fremadrettet. I alt 65 pct. af forsøgsdeltagerne siger i tilfredshedsmålingen, at de får

konkret og relevant feedback på deres CV.

Min Plan bruges som et registreringsværktøj og ikke fordi, det er et redskab, der

understøtter at få medlemmerne i job. I alt oplever 61 pct. af forsøgsdeltagerne, at

samtalerne sluttede med, at der blev lagt en konkret plan for deres jobsøgning.

konkrete jobåbninger. Eksempelvis medlemmer, der allerede har et job på hånden eller er

indkaldt til en/flere jobsamtaler eller medlemmer, der har store sproglige udfordringer.

Blandt forsøgsdeltagerne svarer 44 pct., at de ved samtalerne blev præsenteret for

stillingsopslag og jobåbninger, de kunne søge nu og her.

Indsatser for at få medlemmerne i job

Seks a-kasser tilrettelægger indsatsforløbet for medlemmerne individuelt i et samarbejde

mellem medarbejder og medlem, mens tre a-kasser har foruddefinerede forløb.

Medarbejderne fremhæver CV- og ansøgningsworkshops, seniorkurser,

virksomhedspraktik, virksomhedsbesøg og -oplæg og ekstra samtaler i et intensivt forløb,

som de mest virkningsfulde indsatser. Fra september 2020 - januar 2022 har 552

personer påbegyndt et LAB-tilbud i forsøget.

Opsigelsesperioden

A-kasserne har kun kontakt til en mindre andel af deres medlemmer i opsigelsesperioden.

Det skyldes, at det er svært at identificere, hvem der er blevet opsagt eller selv har sagt

op. Det er en stor barriere for at planlægge indsatsen i opsigelsesperioden.

Jobfokus i samtaler

Endemålet i alle samtaler er at få medlemmerne i job, og samtalerne tilrettelægges altid

individuelt efter medlemmets behov. Det siger medarbejderne på tværs af de ni a-kasser i

Profilafklaringsværktøj

forsøget. Jobfokus i samtalerne dækker over en bred vifte af emner inkl. situationen på

Seks a-kasser anvender STARs profilafklaringsværktøj*, mens tre a-kasser har udviklet

arbejdsmarkedet, jobsøgningsstrategi og kompetenceudvikling.

eget værktøj. Der er stor variation i andelen af medlemmer, der udfylder værktøjerne før

første samtale. Resultaterne fra profileringen er kun et element i medarbejdernes

Godt to ud af tre (67 pct.) forsøgsdeltagere siger, at de er tilfredse med den jobrettede

vurdering af, om medlemmet er i risiko for langtidsledighed.

vejledning og hjælp, de får ved samtalerne, og knap halvdelen oplever, at samtalerne

øger deres tro på at komme i arbejde.

Organisering og implementering

De fleste a-kasser kobler CV-samtalen med den første jobsamtale og første rådigheds-

Formidling og præsentation af jobåbninger

samtale med den anden jobsamtale. Dette sikrer fokus på job tidligt i ledighedsforløb,

Når a-kassen står med en konkret jobåbning fra en virksomhed, er det vigtigere for

siger medarbejdere og repræsentanter for hovedkontorerne på tværs af de ni a-kasser.

medarbejderne at formidle et medlem med den erfaring og de kompetencer, der

efterspørges

–

finde et bæredygtigt match

– end at ‘formidle for formidlingens skyld’. Det

Størstedelen af a-kasserne oplyser, at de er langt med implementeringen af forsøget.

siger medarbejdere på tværs af de ni a-kasser i forsøget. Medlemmer, der får præsenteret Seks a-kasser har helt eller i overvejende grad opnået deres egne opstillede mål. Dog har

stillingsopslag og jobåbninger ved samtalerne, får vist konkrete stillingsopslag i udprint

der været implementeringsudfordringer, herunder it-problemer, nye regler at forholde sig

eller på computeren, fx opslag på Jobnet. Nogle medlemmer bliver ikke præsenteret for

til, øget pres med det større ansvar, som forsøget har givet a-kasserne, samt covid-19.

* Siden marts 2022 har den statistiske del af profilafklaringsværktøjet ikke været tilgængelig. Da dataindsamlingen er foregået, før denne del blev taget ud, dækker

‘STARs profilafklaringsværktøj’ i denne evaluering over både forberedelsesskemaet og den statistiske del af værktøjet.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 292: Orientering om midtvejsevaluering af a-kasseforsøget af Rambøll, fra beskæftigelsesministeren

MIDTVEJSEVALUERING |

HOVEDRESULTATER

SAMLET TILFREDSHED MED KONTAKTFORLØBET

Figur 1: Hvor tilfreds er du alt i alt med kontaktforløbet?

Tilfredshedsundersøgelsen

viser, at en højere andel af forsøgsdeltagerne er tilfredse med

kontaktforløbet end blandt dagpengemodtagere uden for forsøget.

Således:

•

Er 62 pct. af forsøgsdeltagerne tilfredse eller meget tilfredse, mens det er 50 pct. af ikke-

forsøgsdeltagerne.

•

Er andelen blandt forsøgsdeltagere derfor 12 procentpoint højere, og forskellen er

signifikant.

•

Varierer andelen af tilfredse forsøgsdeltagere på tværs af a-kasser med 14 procentpoint

–

fra 56 pct. i SL-A til 70 pct. i Dansk Metal-A.

•

Er andelen af tilfredse siden efterårets måling steget med 2 procentpoint blandt

forsøgsdeltagerne (ikke signifikant), mens den er faldet med 4 procentpoint blandt

dagpengemodtagere, der ikke er med i forsøget (signifikant).

Forsøgsdeltagerne bliver spurgt, om de er tilfredse med samtalerne i a-kassen, mens ikke-

forsøgsdeltagerne bliver spurgt, om de er tilfredse med samtalerne i jobcenteret.

Resultaterne med lille antal respondenter (n) bør fortolkes med forsigtighed.

Dansk

HK-A Metal-A Ikke-forsøg Forsøg

Andel i og uden for forsøget, som er tilfredse

Forår '22 (1281)

Efterår '21 (1372)

Forår '22 (1279)

Efterår '21 (1384)

50%

54%

62%***

60%**

Andel i forsøget, som er tilfredse, efter a-kassemedlemskab

Forår '22 (87)

Efterår '21 (102)

Forår '22 (179)

Efterår '21 (271)

Forår '22 (27)

Efterår '21 (38)

Forår '22 (178)

Efterår '21 (157)

Forår '22 (319)

Efterår '21 (269)

Forår '22 (19)

Efterår '21 (23)

Forår '22 (186)

Efterår '21 (229)

Forår '22 (208)

Efterår '21 (220)

Forår '22 (72)

Efterår '21 (63)

51%

56%

58%

56%

62%

58%

63%

62%

58%

71%

56%

65%

69%

54%

69%

65%

70%

Afsnit 3 beskriver resultaterne fra STARs monitorering af forsøget, mens afsnit 4-9 udfolder

resultaterne fra tilfredsundersøgelsen, fokusgruppeinterviews med medarbejdere, medlemmer

og repræsentanter for hovedkontorerne samt a-kassernes statusrapporter.

Afsnittene er struktureret i forhold til en række temaer: ‘Deltagelse og aktivitet blandt

nyledige

i forsøget’; ‘CV og Min Plan’, ‘Jobfokus i samtaler’, ‘Formidling og præsentation af

jobåbninger’, ‘Indsatser for at få medlemmerne i job’, ‘Opsigelsesperioden’, ‘Profilerings-

værktøj’ samt ‘Organisering og implementering’.

Figurkilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af STAR og Rambøll.

# Andel kan ikke beregnes pga. for få observationer (datadiskretion).

*** (**) Forskellen mellem ‘forsøg’ og ‘ikke-forsøg’ er statistisk signifikant på

0,1% (1%)-niveau. Det betyder, at andelen, der svarer, at de er tilfredse, med

stor sikkerhed er forskellige i de to grupper, eller med andre ord, at sandsynlig-

heden for, at forskellen er tilfældig, er under 0,1% (1%).

SL-A

FTF-A FOA-A BUPL-A

De følgende afsnit af rapporten udfolder hovedresultaterne, der er beskrevet i dette afsnit.

3F-A

MA-A

Min-A

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 292: Orientering om midtvejsevaluering af a-kasseforsøget af Rambøll, fra beskæftigelsesministeren

AFSNIT 2

Deltagelse og aktivitet

blandt forsøgsdeltagere

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 292: Orientering om midtvejsevaluering af a-kasseforsøget af Rambøll, fra beskæftigelsesministeren

MIDTVEJSEVALUERING |

DELTAGELSE OG AKTIVITET

DELTAGELSE OG AKTIVITET I FORSØGET

Indhold

Fokus i dette afsnit er forsøgsdeltagerne og de aktiviteter, de deltager i i forsøget. Vi beskriver den visitation, der foregår ind og ud af forsøget, samt hvilke samtaler forsøgsdeltagerne

har modtaget i kontaktforløbet. Med forsøgsdeltagerne mener vi de personer, der påbegynder et nyt dagpengeforløb i en af de afdelinger i de ni a-kasser, der er med i forsøget, jf.

indledningen. Datagrundlaget består af de monitoreringsdata, som STAR indsamler og leverer til Rambøll, samt baggrundsoplysninger i registre fra Danmarks Statistik og DREAM.

Nogle af opgørelserne indgår i STARs månedlige monitoreringsrapporter.

Hovedpointer

•

I alt 44.589 forsøgsdeltagere er

visiteret til forsøget

mellem september 2020 - januar 2022.

Heraf er 29 pct. medlemmer af 3F-A og 1 pct. af Min-A.

I alt 17.050 nyledige dagpengemodtagere er

afsluttet i forsøget

i perioden.

Langt de fleste forsøgsdeltagere afsluttes, fordi forsøgsperioden udløber, dvs. de har modtaget deres fulde tre måneders kontaktforløb i a-kassen og visiteres derfor til videre

kontaktforløb i jobcenteret. Deltagere udmeldt af a-kassen i forsøget udgør dog også en stor andel i nogle a-kasser (BUPL-A og SL-A).

For forsøgsdeltagere, som har modtaget indsatsen i den fulde forsøgsperiode, gælder det, at 87 pct. af dem har modtaget tre eller flere

samtaler.

Antallet af forsøgsdeltagere, der har været

omfattet af forsøget,

har været stigende i perioden mellem september 2020 - juni 2021. Efter juni 2021 har antallet af

forsøgsdeltagere, der er omfattet af forsøget, ligget stabilt omkring 25.000 forsøgsdeltagere.

Andelen af forsøgsdeltagere, der er på dagpenge 4-21 uger efter påbegyndt ledighed, er 31,6 pct., mens den tilsvarende andel ikke-forsøgsdeltagere er 33,3 pct.

Seks måneder efter påbegyndt ledighed er godt 56,2 pct. af forsøgsdeltagerne i beskæftigelse, mens det gælder for godt 54,4 pct. af ikke-forsøgsdeltagerne (dette er

udelukkende et udtryk for beskrivende statistik og kan ikke umiddelbart tolkes som en effekt af forsøget).

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 292: Orientering om midtvejsevaluering af a-kasseforsøget af Rambøll, fra beskæftigelsesministeren

MIDTVEJSEVALUERING |

DELTAGELSE OG AKTIVITET

DELTAGELSE OG AKTIVITET I FORSØGET

Fakta om samtaler og indsatser under covid-19

Følgende har i hovedtræk været gældende i 2021 og primo

2022:

•

Samtaler kunne afholdes telefonisk eller digitalt og tælle

med som obligatoriske samtaler i kontaktforløbet frem til 1.

august 2021.

Fra 20. december 2020 og indtil 15. april 2021 var der

skærpede rammer for beskæftigelsesindsatsen, hvor tilbud

og samtaler overvejende skulle gennemføres digitalt.

Fra 15. april 2021 blev det igen muligt at igangsætte

virksomhedsrettede tilbud med fysisk fremmøde på

virksomheder og tilbud om nytteindsats og øvrig vejledning

og opkvalificering med fysisk fremmøde til borgere i særlig

risiko for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet.

Fra 16. maj 2021 kunne der igen gives tilbud om øvrig

vejledning og opkvalificering samt nytteindsats med fysisk

fremmøde til alle borgere.

Efter 1. august 2021 skulle samtaler igen holdes i

overensstemmelse med de almindelige regler. Der var dog

enkelte overgangsregler frem til 1. september 2021.

Fra 1. september 2021 blev de resterende restriktioner som

følge af covid-19 ophævet på beskæftigelsesområdet.

Grundet stigende smitte med covid-19 mv. blev det fra 19.

december 2021 til og med 31. januar 2022 igen muligt at

afholde samtaler telefonisk eller digitalt, og samtalerne

kunne tælle med som obligatoriske samtaler i kontakt-

forløbet.

Fra 1. februar 2022 gjaldt ikke længere særlige restriktioner

for beskæftigelsesindsatsen.

•

Fakta om krav til samtaler de første tre måneder af kontaktforløbet i forsøget

•

I forsøget

er der krav om, at a-kassen skal afholde minimum to jobsamtaler, en fællessamtale med

jobcenteret samt en CV-samtale, der kan slås sammen med en jobsamtale, og en rådighedssamtale, der kan

slås sammen med fællessamtalen, dvs. minimum tre samtaler.

I normalindsatsen

er der krav om, at jobcenteret skal afholde minimum to jobsamtaler og en

fællessamtale med a-kassen, mens a-kassen skal afholde en CV-samtale og en rådighedssamtale, dvs.

minimum fem samtaler.

Der er i forsøget mulighed for sammenkobling af maksimalt to samtaler. Følgende samtaler må jf.

bekendtgørelsen for forsøget slås sammen: CV-samtale + jobsamtale, CV-samtale + fælles jobsamtale,

rådighedssamtale + jobsamtale samt rådighedssamtale + fælles jobsamtale.

•

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 292: Orientering om midtvejsevaluering af a-kasseforsøget af Rambøll, fra beskæftigelsesministeren

MIDTVEJSEVALUERING |

DELTAGELSE OG AKTIVITET

VISITATION TIL FORSØGET

HOVEDPOINTER

•

I alt 44.589 forsøgsdeltagere er hen over perioden fra september 2020 - januar 2022

visiteret til forsøget, dvs. forsøgsdeltagere, der påbegynder et nyt dagpengeforløb i

en af de afdelinger i de ni a-kasser, der er med i forsøget.

Flest personer påbegyndte i forsøget i januar 2021 (5.016) og færrest i maj 2021

(1.490).

Knap en ud af tre (29 pct.) af de visiterede er medlemmer af 3F-A.

Min-A (1 pct.) og BUPL-A (3 pct.) har i denne periode færrest medlemmer med i

forsøget.

Forskellen i antal påbegyndte medlemmer på tværs af de ni a-kasser afhænger dels

af, hvor mange lokalafdelinger/kommuner den enkelte a-kasse har med i forsøget,

dels af en evt. forskel i ledighed på tværs af brancher i perioden.

Figur 2: Antal forsøgsdeltagere påbegyndt i forsøget fordelt på a-kasser (sep. 20 - jan. 22)

50.000

40.000

30.000

20.000

10.000

3F-A

FTF-A

FOA-A

HK-A

MA-A

Dansk

Metal-A

SL-A

BUPL-A

Min-A

Samlet

29%

12.887

44.589

16%

6.987

14%

6.245

13%

5.907

11%

4.753

3.594

2.503

1.136

577

En analyse af de visiterede forsøgsdeltageres karakteristika er vedlagt i bilaget.

Figur 3: Antal forsøgsdeltagere påbegyndt i forsøget fordelt på måneder (sep. 20 - jan. 22)

sep.21-jan.22

Figurkilde: Monitoreringsdata indsamlet af STAR.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 292: Orientering om midtvejsevaluering af a-kasseforsøget af Rambøll, fra beskæftigelsesministeren

MIDTVEJSEVALUERING |

DELTAGELSE OG AKTIVITET

AFSLUTTET I FORSØGET

HOVEDPOINTER

•

I alt 17.050 forsøgsdeltagere er afsluttet i forsøget* i perioden september 2020 -

januar 2022, dvs. de er stoppet i forsøget, enten fordi de har modtaget deres fulde tre

måneders forsøgsperiode eller grundet andre årsager, herunder at de er udmeldt af a-

kassen i forsøget, er flyttet til en anden kommune, der ikke er med i forsøget, eller har

behov for en tidlig indsats i jobcenteret.

Der er afsluttet flest forsøgsdeltagere i perioden efter juli 2021 og i perioden omkring

december 2020.

Færrest forsøgsdeltagere er afsluttet i perioden februar - juni 2021.

Det lave antal afsluttede i en række af månederne skal ses i sammenhæng med, at

færre borgere har brugt af deres dagpengeret i forsøget, idet dagpengeforbruget var

suspenderet mellem marts - august 2020 samt i januar - juni 2021.

•

Figur 4: Antal forsøgsdeltagere afsluttet i forsøget fordelt på måneder (sep. 20

–

jan. 22)

sep.21-jan.22

Figurkilde: Monitoreringsdata indsamlet af STAR.

* ‘Afsluttet i forsøget’ inkluderer forsøgsdeltagere med ‘behov for tidlig indsats/uddannelsespålæg’, forsøgsdeltagere, der er ‘udmeldt

af a-kasse

i forsøg’ eller bor i en

‘kommune uden for forsøget’ samt forsøgsdeltagere, hvor ‘forsøgsperioden er afsluttet’. Forsøgsdeltagere, der går i job inden

for tre måneder, indgår som en del af

forsøget og registreres først som afsluttet i forsøget efter tre måneders ledighed/forbrug af dagpenge.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 292: Orientering om midtvejsevaluering af a-kasseforsøget af Rambøll, fra beskæftigelsesministeren

MIDTVEJSEVALUERING |

DELTAGELSE OG AKTIVITET

AFSLUTTET I FORSØGET

HOVEDPOINTER

Figur 5: Antal forsøgsdeltagere afsluttet i forsøget fordelt på a-kasser (sep. 20 - jan. 22)

•

Der afsluttes flest forsøgsdeltagere fra 3F-A (22 pct.), mens medlemmer af Min-A

(2 pct.) og BUPL-A (2 pct.) har afsluttet færrest forsøgsdeltagere.

Dette skal ses i sammenhæng med, at 3F-A har flest forsøgsdeltagere, der er

påbegyndt i forsøget (29 pct.), mens Min-A (1 pct.) og BUPL-A (3 pct.) har færrest,

der er påbegyndt i forsøget.

Langt de fleste medlemmer afsluttes, fordi de har modtaget deres fulde tre måneders

forsøgsperiode og derfor visiteres til videre kontaktforløb i jobcenteret. Der er dog

variation i dette på tværs af a-kasser

–

fra 42 pct. i BUPL-A til 84 pct. i MA-A.

Næstflest medlemmer afsluttes, fordi de udmeldes af deres a-kasse. Her er der også

variation på tværs af a-kasser

–

fra 4 pct. i MA-A til 38 pct. i SL-A.

18.000

16.000

14.000

12.000

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

3F-A

FTF-A

FOA-A

HK-A

MA-A

Dansk

Metal-A

SL-A

BUPL-A

Min-A

22%

3.756

17%

2.919

17%

2.891

15%

2.488

17.050

13%

2.206

1.251

809

426

304

Samlet

Figur 6: Afsluttede forløb fordelt på afslutningsårsager i a-kasserne (sep. 20 - jan. 22)

24%

37%

83%

67%

84%

69%

59%

15%

25%

26%

14%

11%

15%

38%

Behov for tidlig

indsats/uddan-

nelsespålæg

Kommune ej i

forsøg

Udmeldt af a-

kasse i forsøg

Forsøgsperiode

afsluttet

68%

42%

70%

77%

3F-A

BUPL-A

Dansk

Metal-A

FOA-A

FTF-A

HK-A

MA-A

Min-A

SL-A

Figurkilde: Monitoreringsdata indsamlet af STAR.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 292: Orientering om midtvejsevaluering af a-kasseforsøget af Rambøll, fra beskæftigelsesministeren

MIDTVEJSEVALUERING |

DELTAGELSE OG AKTIVITET

OMFATTET AF FORSØGET OG SAMTALER I KONTAKTFORLØBET

HOVEDPOINTER

•

Der har været en jævn stigning i antallet af deltagere omfattet af forsøget* i perioden

september 2020 - juni 2021. Efter juni 2021 har antallet af deltagere omfattet af

forsøget ligget stabilt på omkring 25.000 deltagere. Deltagere omfattet af forsøget

dækker over alle forsøgsdeltagere, der er visiteret til forsøget, men endnu ikke er

afsluttet i forsøget.

Færrest var omfattet af forsøget i opstartsmåneden september 2020 (2.799

personer), mens flest var omfattet af forsøget i august 2021 (27.878 personer).

Det stigende antal forsøgsdeltagere omfattet af forsøget hænger sammen med, at

dagpengeforbruget var suspenderet i perioden januar - juni 2021. Dette medfører, at

forsøgsdeltagerne bliver i forsøget længere end de planlagte tre måneder (idet

forsøgsperioden opgøres pba. dagpengeforbrug).

I alt 87 pct. af forsøgsdeltagerne, som har haft den fulde forsøgsperiode i a-kassen,

har modtaget tre eller flere samtaler. Kravene til samtaler er angivet i boksen på side

11.

Figur 8: Antal forsøgsdeltagere omfattet af forsøget ultimo måneden (sep. 20 - jan. 22)

Figur 7: Andel forsøgsdeltagere afsluttet i forsøget, som har haft hhv. 0, 1, 2 eller 3+

samtaler (sep. 20 - jan. 22)

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

•

87%

•

11%

Figurkilde: Monitoreringsdata indsamlet af STAR.

* ‘Omfattet af forsøget’ inkluderer både ledige forsøgsdeltagere og forsøgsdeltagere, der er gået i arbejde inden for tre måneder.

Dette skyldes, at forsøgsdeltagere,

der går i job inden for tre måneder, indgår som en del af forsøget og først registreres som afsluttet i forsøget efter tre måneder.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 292: Orientering om midtvejsevaluering af a-kasseforsøget af Rambøll, fra beskæftigelsesministeren

MIDTVEJSEVALUERING |

DELTAGELSE OG AKTIVITET

OVERLEVELSESKURVER OG ARBEJDSMARKEDSSTATUS

HOVEDPOINTER

•

Andelen af forsøgsdeltagere, der fortsat er på dagpenge 4-21 uger efter påbegyndt

ledighed, er lavere end den tilsvarende andel af ikke-forsøgsdeltagere (til højre).

Efter 26 uger er andelen af personer på dagpenge næsten den samme for

forsøgsdeltagere (32 pct.) og ikke-forsøgsdeltagere (33 pct.).

13 uger efter påbegyndt ledighed er halvdelen af forsøgsdeltagerne (50 pct.) fortsat

på dagpenge, mens det gælder for lidt flere af ikke-forsøgsdeltagerne (54 pct.).

Opgørelser af arbejdsmarkedsstatus seks måneder efter påbegyndt ledighed

(herunder) viser, at hhv. 56,2 pct. af forsøgsdeltagerne og 54,4 pct. af ikke-

forsøgsdeltagerne er i beskæftigelse.

Hver tredje ikke-forsøgsdeltager (33,3 pct.) er på dagpenge et halvt år efter

påbegyndt ledighed, mens det er knap hver tredje (31,6) forsøgsdeltager.

Figur 9: Andel på dagpenge 0-26 uger efter påbegyndt ledighed (sep. 20 - mar. 21)

100%

80%

78%

60%

40%

20%

100%

82%

69%

65%

54%

46%

50%

43%

40%

37%

33%

32%

Forsøgsdeltagere

Ikke-forsøgsdeltagere

•

Figur 10: Arbejdsmarkedsstatus seks måneder efter påbegyndt ledighed (sep. 20 - mar. 21)

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Beskæftigelse

Dagpenge

Sygedagpenge

Barsel, pension mv.

Selvforsørgelse

Uddannelse

Anden overførselsindkomst mv.

4,9%

4,6%

2,7%

2,6%

3,7%

33,3%

56,2%

54,4%

Forsøgsdeltagere

Ikke-forsøgsdeltagere

31,6%

2,4%

1,8%

1,4%

0,2%

Figurkilde: Monitoreringsdata indsamlet af STAR.

Note: Både overlevelseskurverne og arbejdsmarkedsstatus er udelukkende et udtryk for beskrivende statistik. Det er ikke muligt at foretage en direkte sammenligning

af virkningen af forsøget ud fra disse data. For en effektevaluering af forsøget henvises til Metrica (2022):

Effektstudie af forsøg med mere ansvar til arbejdsløsheds-

kasser

–

midtvejsevaluering,

der kan findes her:

https://star.dk/om-styrelsen/publikationer/2022/05/effektstudie-af-forsoeg-med-mere-ansvar-til-

arbejdsloeshedskasser/

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 292: Orientering om midtvejsevaluering af a-kasseforsøget af Rambøll, fra beskæftigelsesministeren

AFSNIT 3

CV og Min Plan

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 292: Orientering om midtvejsevaluering af a-kasseforsøget af Rambøll, fra beskæftigelsesministeren

MIDTVEJSEVALUERING |

CV OG MIN PLAN

Indhold

Fokus i dette afsnit er på CV og Min Plan. Afsnittet belyser, hvordan a-kasserne arbejder med medlemmernes CV og Min Plan før, under og efter CV-samtalen. Afsnittet ser også på,

om forsøgsdeltagerne har en gennemgående oplevelse af, at der er en konkret plan for deres jobsøgning frem mod næste samtale i forløbet hos a-kassen eller jobcenteret (for ikke-

forsøgsdeltagere). Der sammenlignes med dagpengemodtagere uden for forsøget, hvor det er muligt. Datagrundlaget består af tværgående pointer fra fokusgruppeinterviews og

resultater fra den halvårlige tilfredshedsundersøgelse, som STAR indsamler og leverer til Rambøll. A-kassernes seneste statusrapporter viser det samme som vores fund fra interviews

og er derfor ikke brugt her.

Hovedpointer fra interviews

•

Alle ni a-kasser i forsøget har fokus på at sikre, at Jobnet-CV’et

er korrekt udfyldt. Især lægges der vægt på, at CV’et skal være

søgbart, og at al erfaring og alle kompetencer fremgår.

Alle medarbejderne bruger CV’et aktivt i dialogen med medlemmerne under CV-samtalen.

Det anvendes som et dialogværktøj,

der kan hjælpe med at sætte fokus på medlemmernes kompetencer og erfaringer, og CV’et fungerer godt som en naturlig

overgang til at tale om jobmuligheder fremadrettet.

Nogle a-kasser (MA-A, FTF-A og Min-A) har derudover et stort fokus på at vejlede deres medlemmer i at udarbejde et privat CV.

For deres medlemmer er det private CV vigtigere i jobsøgningen end Jobnet-CV’et. Dette skyldes, at virksomhederne i nogle

brancher kun er interesserede i det private CV.

Efter den første CV-samtale varierer det mellem medarbejderne

–

også inden for den samme a-kasse

– om CV’et bliver

genbesøgt. Hos nogle drøftes CV’et i alle samtaler, mens andre ikke genbesøger det.

Flertallet af medarbejderne og medlemmerne opfatter og bruger Min Plan som et redskab til at registrere/journalisere og huske

samtaler og aftaler.

Min Plan bidrager ifølge flertallet af både medarbejdere og medlemmer ikke direkte til at få medlemmer i job.

Tværgående oplevede udfordringer fra

fokusgruppeinterviews

•

En mindre andel af medlemmerne

udfylder ikke deres CV inden CV-

samtalen. Det er en udfordring, når CV’et

skal udfyldes under samtalen, fordi der er

mindre tid til at tale om det jobrettede.

Det siger både medarbejdere og

repræsentanter for hovedkontorerne.

•

Hovedpointer fra tilfredshedsundersøgelse

•

I alt 61 pct. forsøgsdeltagerne oplever, at samtalerne sluttede med, at de sammen med medarbejderen lagde en konkret plan for

deres jobsøgning frem mod næste møde.

Andelen er signifikant forskellig fra andelen blandt ikke-forsøgsdeltagere (56 pct.).

På tværs af de ni a-kasser varierer andelen med 35 procentpoint

–

fra 43 pct. i HK-A til 78 pct. i SL-A.

I alt 65 pct. af forsøgsdeltagerne får konkret og relevant feedback på deres CV.

A-kasserne giver udtryk for, at Min Plan

ligesom andre digitale værktøjer kræver

ekstra videreuddannelse og løbende

dialoger blandt kollegaer for at hæve

kvaliteten af udfyldelsen. Det bruges der

arbejdstid på, som ellers kunne være

brugt på vejledning og rådgivning af

medlemmer.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 292: Orientering om midtvejsevaluering af a-kasseforsøget af Rambøll, fra beskæftigelsesministeren

MIDTVEJSEVALUERING |

CV OG MIN PLAN

HVORDAN ARBEJDER A-KASSERNE MED CV?

Fokus er på at udfylde Jobnet-CV korrekt

Fra interviews med medarbejdere og repræsentanter for a-kassernes hovedkontorer

fremgår det, at alle a-kasser i forsøget har fokus på at sikre, at medlemmerne udfylder

deres Jobnet-CV

korrekt. Især fremhæver mange medarbejdere vigtigheden af, at CV’et

er søgbart for arbejdsgivere og de kollegaer, som har kontakt til virksomhederne og skal

matche medlemmer med jobåbninger. Der er stort fokus på de konkrete ord, som

medlemmerne skriver ind i CV’et, samt at medlemmets uddannelse fremgår korrekt.

A-kasserne kan opdeles i to grupper, alt efter hvorvidt der også er fokus på at

understøtte medlemmerne i at udarbejde et privat CV ud over Jobnet-CV’et. De a-

kasser, der også har fokus på det private CV (MA-A, FTF-A og Min-A)*, bruger mere tid

på at sparre og vejlede i udarbejdelse af dette CV sammenlignet med Jobnet-CV’et. Fx

sparring om at differentiere og målrette CV’et, alt efter hvilket job medlemmerne søger.

Medarbejderne beskriver, at Jobnet-CV’et er vigtig at udfylde korrekt, men at det er det

private CV, medlemmerne bør fokusere mest på. Dette skyldes, at det er denne type CV,

som arbejdsgiverne efterspørger, og det kan variere inden for forskellige typer

brancher.

De fleste udfylder CV’et inden CV-samtalen

Alle a-kasserne forsøger at få alle medlemmer til at udfylde deres Jobnet-CV inden CV-

samtalen, så samtalen kan tage udgangspunkt i CV’et. Ud over lovkravet til udfyldelse af

Jobnet-CV har de fleste a-kasser guides og skabeloner til udfyldelse af CV, som de

sender til medlemmerne inden samtalen. Nogle a-kasser linker også til en kort video.

Derudover sender nogle a-kasser (fx Dansk Metal-A og HK-A) en påmindelses–sms, der

minder medlemmerne om at udfylde dokumenterne, herunder CV’et, inden samtalen. Et

andet eksempel på påmindelse er fra HK-A, der er i gang med at udarbejde en

digitalrobot, der kan minde medlemmerne om at udfylde deres CV inden samtalen.

På tværs af a-kasser er det opfattelsen blandt medarbejderne, at langt de fleste* har

udfyldt CV’et inden den

første samtale, mens et fåtal ikke har. Det kan bl.a. skyldes

manglende it-kompetencer og sproglige udfordringer, at nogle medlemmer ikke får

udfyldt CV’et.

Flere medarbejdere fremhæver, at medlemmernes forberedelse inden CV-samtalen er

med til at skabe refleksioner hos dem i forhold til egen situation og eventuelle

jobmuligheder. Dette kan bruges aktivt i samtalen og kan kvalificere den. Samtidig

bruger medarbejderne det udfyldte CV i deres forberedelse, og flere siger, at de

gennemgår medlemmets Jobnet-CV punkt for punkt. Det giver et godt udgangspunkt for

at vejlede medlemmet.

Fakta om CV og Min Plan i forsøget

Medarbejderen skal notere aftaler mellem den ledige og jobcenteret/a-kassen i Min

Plan, herunder skal ‘jobmål’ noteres.

Jobmål beskriver, hvilke job borgeren ønsker.

Jobmål skal tydeliggøre mål og retning for borgeren og vise, hvilke job borgeren står

til rådighed for.

Borgeren registrerer selv de stillingsbetegnelser, som han/hun søger under funktionen

”Jeg søger job som …” i forbindelse med registrering af CV-oplysninger.

Når medlem-

met er omfattet af forsøget, skal a-kassen løbende tjekke, at de CV-oplysninger, som

borgeren har registreret, er fyldestgørende.

De ni a-kasser i forsøget har ansvaret for, at forsøgsdeltagerne har en publiceret og

opdateret Min Plan. Det er i forsøget medarbejderne i a-kassen, der skal registrere

aktiviteter, indsatser og jobmål i Min Plan og gøre planen tilgængelig for borgere og

jobcenter via Jobnet. I forsøget skal a-kasserne angive jobmål i fritekstfeltet under

‘Krav til jobsøgning’.

For de medlemmer, som a-kassen vurderer, skal modtage kontaktforløbet i jobcen-

teret (normalindsatsen) inden for de første to uger af ledighedsforløbet, skal

arbejdsløshedskassen udarbejde udkast til Min Plan.

* BUPL-A er ikke nævnt i nogle af grupperne, da de fokuserer ligeligt på Jobnet-CV’et og det private CV.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 292: Orientering om midtvejsevaluering af a-kasseforsøget af Rambøll, fra beskæftigelsesministeren

MIDTVEJSEVALUERING |

CV OG MIN PLAN

HVORDAN ARBEJDER A-KASSERNE MED CV?

CV-samtalerne

bruges til at kvalificere CV’et –

og tale om jobmuligheder

Under CV-samtalen

bruger medarbejderne tid på at kvalificere og opdatere CV’et

sammen med medlemmet, herunder at få skrevet al erfaring og alle kompetencer ind

og sikre, at CV’et er søgbart.

Medarbejderne siger, at de altid åbner CV’et på computeren og taler med medlemmerne

om, hvordan CV’et kan forbedres, hvad der skal uddybes, hvordan medlemmets

kompetencer kan fremhæves osv. Flere nævner, at medlemmerne ofte fokuserer på at

liste tidligere job og glemmer at beskrive, hvilke kompetencer det har givet dem. Fx

kan et medlem, der har arbejdet inden for regnskab og bogholderi, beskrive selve

jobbet, dog uden at beskrive, hvilke(t) it/journalisering-system(er) vedkommende har

erfaring med.

Kompetencer og eventuelle behov for kompetenceudvikling for at komme videre i job

fylder meget i CV-samtalen. Ud over konkret sparring bruger medarbejderne

kompetencedialogen til at forsøge at skabe eller udvide medlemmernes horisont i

forhold til, hvilke stillinger de kan søge med deres profil. Flere medarbejdere giver

udtryk for, at nogle medlemmer har svært ved selv at se, hvor mange kompetencer de

rent faktisk besidder

–

og hvor bredt de kan bruges. Medarbejderne siger, at dialogen

skaber empowerment, da det går op for medlemmerne, at de har flere kompetencer og

konkrete erfaringer, end de tror.

Medarbejderne er enige om, at samtalen om CV’et i praksis fungerer som et naturligt

springbræt til at tale om ansøgningsstrategi og jobmuligheder. Og at CV’et også bliver

et dialogredskab til både at tale bagudrettet om erfaringer og erhvervede kompetencer,

men også fremadrettet om jobmuligheder.

Flere medarbejdere fremhæver, at det tager tid i CV-samtalen, hvis medlemmet ikke

har udfyldt CV’et inden samtalen, og at det fjerner fokus fra det jobrettede i samtalen.

Denne problematik italesættes af medarbejdere fra FOA-A, Dansk Metal-A og HK-A.

Efter den første CV-samtale varierer det mellem medarbejderne

–

også inden for den

samme a-kasse

– om CV’et bliver genbesøgt til de efterfølgende samtaler. Hos nogle

bliver CV’et taget frem til alle samtaler, mens andre ikke genbesøger det særligt ofte.

65 pct. af forsøgsdeltagerne får konkret og relevant feedback på deres CV

I den halvårlige tilfredshedsundersøgelse svarer 65 pct. af forsøgsdeltagerne, at de ved

samtalerne i a-kassen fik konkret og relevant feedback på deres CV og/eller

ansøgninger, jf. tabel 10 i bilaget. Blandt ikke-forsøgsdeltagerne er andelen 46 pct.

De fleste medlemmer giver under interviews udtryk for, at de har styr på at udarbejde

deres CV. Dette gælder både Jobnet-CV’et og det private CV. Størstedelen af de

medlemmer, der fortæller, at de har fået feedback på deres CV, beskriver, at

feedbacken har handlet om, hvordan de fremstiller deres kompetencer i CV’et.

* Kun Dansk Metal-A og FTF-A udtaler sig om den præcise andel. Hos Dansk Metal-A har over 90 pct. udfyldt inden samtalen, mens det hos FTF-A er omkring 95 pct.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 292: Orientering om midtvejsevaluering af a-kasseforsøget af Rambøll, fra beskæftigelsesministeren

MIDTVEJSEVALUERING |

CV OG MIN PLAN

HVORDAN ARBEJDER A-KASSERNE MED MIN PLAN?

Min Plan opfattes og bruges mest som et dokumentationssystem

Arbejdet med Min Plan i forsøget er funderet i lovgivningen.

Fra interviews med a-kasserne fremgår det, at et flertal af medarbejderne i a-kassernes

hovedkasser og lokalkasser anvender og opfatter Min Plan som et dokumentations-

system til a-kasserne, medlemmerne og jobcentrene

–

et redskab til at registrere/

journalisere, hvilke aftaler der er indgået med medlemmet, hvilke mål der er opsat

samt resume af samtaler med medlemmet. Enkelte medarbejdere italesætter det som

et lovmæssigt eller administrativt krav, som a-kasserne skal opfylde, ligesom enkelte

medarbejdere også fremhæver det som for meget dokumentation, som medlemmerne

skal forholde sig til, da flere a-kasser beder deres medlemmer udfylde Min Plan på

forhånd inden samtalerne.

Flere medarbejdere fremhæver, at de bruger Min Plan som forberedelse inden en

samtale med et medlem. Her kan de gå ind og tjekke op på tidligere aftaler,

medlemmets forløbshistorik og arbejdsmål mod job samt se de jobsøgningsaktiviteter,

der har været.

Størstedelen af de interviewede medlemmer har begrænset eller ingen kendskab til Min

Plan og har ikke/anvender ikke Min Plan aktivt.

Andre medlemmer bruger Min Plan mere aktivt, og på samme vis som medarbejderne

ser de Min Plan som en form for dokumentationssystem. Fx som et ‘kontrolredskab’ til

at sikre, at medlemmet og a-kassemedarbejderen har forstået/er enige om de

indbyrdes aftaler, der er indgået ved samtalen. Andre eksempler er at anvende Min Plan

som en kalender eller til at minde dem om, hvilke aftaler der er indgået, og hvad de

hertil skal handle på, samt hvor langt de er i processen i deres ledighedsforløb.

Enkelte medlemmer udtrykker, at det giver dem tryghed, at de kan følge deres forløb

på skrift, mens enkelte andre ikke kan lide, at andre har skrevet i ‘deres’ plan for dem.

Enkelte medlemmer fortæller, at de bruger Min Plan til at tjekke op på, om de at fået

bevilget ønskede kurser.

Min Plan bidrager ikke til at komme i job

Der er desuden konsensus blandt medlemmer og medarbejdere i forsøget om, at Min

Plan ikke direkte understøtter medlemmerne i at få job.

Dog fremhæver enkelte medarbejdere, at de oplever, at Min Plan kan skærpe

medlemmernes bevidsthed om de aftaler, der er indgået og de mål, der er aftalt. Og

hvis medlemmerne også efterfølgende går ind på Min Plan og ser aftalerne på skrift,

fremmer det forståelsen.

Desuden peger enkelte a-kasser (BUPL-A og FOA-A) på, at de aktivt bruger Min Plan i

samtalen med medlemmerne. Eksempelvis bruger de Min Plan som grundlag for

samtalen med medlemmet som et dialogværktøj eller udfylder Min Plan sammen med

medlemmet under samtalen.

Få medarbejdere fremhæver, at dokumentationen i Min Plan bruges aktivt i fælles-

samtaler med jobcenteret.

Tilfredshedsmålingerne viser, at lidt over halvdelen af forsøgsdeltagerne

oplever at få lagt en plan

I den halvårlige tilfredshedsundersøgelse svarer forsøgsdeltagerne bl.a. på, om de

oplever, at samtalerne sluttede med, at de sammen med medarbejderen lagde en

konkret plan for deres jobsøgning frem mod næste møde. Spørgsmålet går på planer i

generel forstand og ikke kun Min Plan.

Godt seks ud af ti i forsøget er enige i, at der blev lagt en konkrete plan, jf. figur 11

næste side. I interviews fortæller nogle medarbejdere, at nogle af medlemmerne selv

har udarbejdet en plan for deres jobsøgning inden CV-samtalen, som de har med til

samtalen. I dette tilfælde oplever medarbejderne ikke, at de behøver at udarbejde en

konkret plan sammen med medlemmet.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 292: Orientering om midtvejsevaluering af a-kasseforsøget af Rambøll, fra beskæftigelsesministeren

MIDTVEJSEVALUERING |

CV OG MIN PLAN

KONKRET PLAN FOR JOBSØGNING

Tilfredshedsundersøgelsen

viser, at en højere andel af forsøgsdeltagerne end blandt

andre er enige i, at samtalerne sluttede med, at der blev lagt en konkret plan.

Således:

•

Er 61 pct. af forsøgsdeltagerne enige eller meget enige i, at samtalerne sluttede med,

at der blev lagt en konkret plan for deres jobsøgning, mens det er 56 pct. af ikke-

forsøgsdeltagerne.

•

Er andelen blandt forsøgsdeltagerne derfor 5 procentpoint højere, og forskellen er

signifikant.

•

Varierer andelen af enige forsøgsdeltagere på tværs af a-kasser med 35 procentpoint

–

fra 43 pct. i FTF-A til 78 pct. i Min-A.

•

Er andelen af enige siden efterårets måling faldet med 1 procentpoint blandt

forsøgsdeltagerne (ikke signifikant), og 3 procentpoint for ikke-forsøgsdeltagerne

(signifikant).

Forsøgsdeltagerne bliver spurgt, om de er enige på baggrund af samtalerne i a-kassen,

mens ikke-forsøgsdeltagerne bliver spurgt, om de er enige på baggrund af samtalerne i

jobcenteret.

Resultaterne med lille antal respondenter (n) bør fortolkes med forsigtighed.

Figur 11: Samtalerne sluttede med, at vi sammen lagde en konkret plan for

min jobsøgning frem mod næste møde

Andel i og uden for forsøget, som er enige

Min-A Ikke-forsøg Forsøg

Forår '22 (1327)

Efterår '21 (1434)

Forår '22 (1325)

Efterår '21 (1435)

56%

59%

61%*

62%

Andel i forsøget, som er enige, efter a-kassemedlemskab

Forår '22 (29)

Efterår '21 (40)

Forår '22 (75)

Efterår '21 (66)

Forår '22 (184)

Efterår '21 (274)

Forår '22 (88)

Efterår '21 (104)

Forår '22 (183)

Efterår '21 (164)

Forår '22 (194)

Efterår '21 (243)

Forår '22 (329)

Efterår '21 (281)

Forår '22 (21)

Efterår '21 (#)

Forår '22 (218)

Efterår '21 (236)

43%

51%

64%

71%

68%

69%

72%

68%

64%

59%

63%

59%

60%

59%

78%

Figurkilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af STAR og Rambøll.

# Andel kan ikke beregnes pga. for få observationer (datadiskretion).

* Forskellen mellem ‘forsøg’ og ‘ikke-forsøg’ er statistisk signifikant på

5%-niveau. Det betyder, at andelen, der svarer, at de er tilfredse, med stor

sikkerhed er forskellige i de to grupper, eller med andre ord, at sandsynligheden

for, at forskellen er tilfældig, er under 5%.

FTF-A BUPL-A

3F-A

FOA-A

Dansk

MA-A Metal-A HK-A

SL-A

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 292: Orientering om midtvejsevaluering af a-kasseforsøget af Rambøll, fra beskæftigelsesministeren

AFSNIT 4

Jobfokus i samtaler

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 292: Orientering om midtvejsevaluering af a-kasseforsøget af Rambøll, fra beskæftigelsesministeren

MIDTVEJSEVALUERING |

JOBFOKUS I SAMTALER

Indhold

I dette afsnit afdækkes, hvor tilfredse både forsøgsdeltagere og ikke-forsøgsdeltagere er med den jobrettede vejledning, de modtager ved samtalerne, om der vejledes i, hvordan man

kan bruge sit netværk til at søge job, og om troen på at komme i job er øget i samtaleforløbet. Der ses også på, hvordan medarbejderne i de ni a-kasser har fokus på job i

samtalerne, hvordan de vejleder deres medlemmer i brancheskifte, samt hvorvidt a-kasserne arbejder metodisk med jobfokus i samtalerne. Datagrundlaget består af tværgående

pointer fra fokusgruppeinterviews og resultater fra den halvårlige tilfredshedsundersøgelse, som STAR indsamler og leverer til Rambøll. De tværgående konklusioner fra a-kassernes

seneste statusrapporter til STAR bekræfter konklusionerne fra de gennemførte interviews i dette afsnit.

Hovedpointer fra interviews

•

I alle samtaler med medlemmerne er endemålet at få medlemmerne i job. Det siger både medarbejdere og repræsentanter for hovedkontorerne.

Der er ingen systematik i, hvordan medarbejderne taler om job i samtaler med medlemmerne. Samtalerne tilrettelægges individuelt og med udgangspunkt i medlemmets behov.

Denne måde at arbejde på er gennemgående på tværs af alle ni a-kasser.

Medarbejderne fortæller, at jobfokus i samtalerne dækker over en bred vifte af emner inkl. situationen på arbejdsmarkedet, jobsøgningsstrategi, kompetenceudvikling mv.

Nogle arbejder metodisk med, hvordan medarbejderne holder jobfokus i samtalerne ud fra et bestemt grundlag, fx den motiverende samtale eller den jobrettede samtale.

Ret og pligt kan tage fokus væk fra job i samtalerne, og derfor forsøger a-kasserne at håndtere medlemmernes spørgsmål herom inden første samtale.

A-kasserne giver udtryk for, de kan rådgive medlemmerne om brancheskifte, men hvis en ønsket branche er ukendt, henvender a-kasserne sig til andre a-kasser, der kan

rådgive medlemmerne inden for den ønskede branche.

Hovedpointer fra tilfredshedsundersøgelsen

•

Omkring to ud af tre forsøgsdeltagere er tilfredse med den jobrettede vejledning og hjælp, de får ved samtalerne (67 pct.), og oplever også, at de bliver rådgivet om, hvordan de

kan søge uopfordret og finde job ved at bruge deres netværk (66 pct.).

De tilsvarende andele blandt ikke-forsøgsdeltagere er hhv. 48 pct. og 57 pct.

Knap halvdelen (48 pct.) af forsøgsdeltagerne oplever, at det samlede vejledningsforløb øger deres tro på at komme i arbejde, mens dette er tilfældet for knap fire ud af ti (39

pct.) blandt ikke-forsøgsdeltagerne.

Der er sammenhæng mellem andelen af medlemmer, der er tilfredse med den jobrettede vejledning, og medlemmer, der oplever, at de bliver præsenteret for job og rådgivet om

at søge uopfordret samt bruge deres netværk til at finde job.

Tværgående oplevede udfordringer fra fokusgruppeinterviews

•

Medarbejdernes myndighedsopgaver i forhold til at informere om ret og pligt, regler og krav fylder meget til især CV-samtalen. Det er en udfordring, da det tager fokus og tid fra

de jobrettede emner.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 292: Orientering om midtvejsevaluering af a-kasseforsøget af Rambøll, fra beskæftigelsesministeren

MIDTVEJSEVALUERING |

JOBFOKUS I SAMTALER

TILFREDSHED MED DEN JOBRETTEDE VEJLEDNING

Tilfredshedsundersøgelsen

viser, at en højere andel blandt forsøgsdeltagerne er tilfredse

med den jobrettede vejledning end blandt dagpengemodtagerne, der ikke er i forsøget. Sådan

var det også i efterårets tilfredshedsmåling.

Figur 12: Hvor tilfreds er du samlet set med den jobrettede vejledning, du har

modtaget ved samtalerne?

Andel i og uden for forsøget, som er tilfredse

Dansk

SL-A Metal-A Ikke-forsøg Forsøg

Forår '22 (1315)

Efterår '21 (1425)

Forår '22 (1312)

Efterår '21 (1426)

48%

50%

67%***

64%***

Således:

•

Er 67 pct. af forsøgsdeltagerne tilfredse eller meget tilfredse, mens det er 48 pct. af ikke-

forsøgsdeltagerne.

•

Er andelen af tilfredse forsøgsdeltagere således 19 procentpoint højere, og forskellen er

signifikant.

•

Varierer andelen af tilfredse forsøgsdeltagere på tværs af a-kasser med 19 procentpoint

–

fra 56 pct. i FTF-A til 75 pct. i Dansk Metal-A.

•

Er andelen af tilfredse siden efterårets måling steget med 3 procentpoint for

forsøgsdeltagerne (ikke-signifikant) og faldet med 2 procentpoint for ikke-

forsøgsdeltagerne (ikke-signifikant).

Forsøgsdeltagerne bliver spurgt, om de er tilfredse med samtalerne i a-kassen, mens ikke-

forsøgsdeltagerne bliver spurgt, om de er tilfredse med samtalerne i jobcenteret.

Resultaterne med lille antal respondenter (n) bør fortolkes med forsigtighed.

Andel i forsøget, som er tilfredse, efter a-kassemedlemskab

Forår '22 (88)

Efterår '21 (104)

Forår '22 (75)

Efterår '21 (66)

Forår '22 (182)

Efterår '21 (161)

Forår '22 (182)

Efterår '21 (274)

Forår '22 (28)

Efterår '21 (40)

Forår '22 (328)

Efterår '21 (281)

Forår '22 (192)

Efterår '21 (241)

Forår '22 (20)

Efterår '21 (#)

Forår '22 (214)

Efterår '21 (232)

56%

59%

54%

61%

63%

70%

73%

70%

65%

66%

63%

73%

65%

75%

Der er stor variation i andelen af tilfredse blandt medlemmerne i forsøget på tværs af de ni a-

kasser.

Figurkilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af STAR og Rambøll.

# Andel kan ikke beregnes pga. for få observationer (datadiskretion).

*** Forskellen mellem ‘forsøg’ og ‘ikke-forsøg’ er statistisk signifikant på

0,1%-niveau. Det betyder, at andelen, der svarer, at de er tilfredse, med stor

sikkerhed er forskellige i de to grupper, eller med andre ord, at sandsynligheden

for, at forskellen er tilfældig, er under 0,1%.

FTF-A BUPL-A FOA-A

Svarene fra et repræsentativt udsnit af medlemmer i tilfredshedsundersøgelsen viser, at godt

to ud af tre forsøgsdeltagere (67 pct.) generelt er tilfredse med den jobrettede vejledning, de

har modtaget ved samtalerne i a-kassen, jf. figur 12, og at knap halvdelen (48 pct.) siger, at

det samlede vejledningsforløb har øget deres tro på at komme i arbejde, jf. figur 13 næste

side.

3F-A

Job er fokus i alle samtaler

Både medarbejdere og repræsentanter for hovedkontorerne i alle ni a-kasser i forsøget siger i

interviews, at det gennemsyrer alle samtaler, at endemålet er, at medlemmet kommer i job.

Min-A

HK-A

MA-A

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 292: Orientering om midtvejsevaluering af a-kasseforsøget af Rambøll, fra beskæftigelsesministeren

MIDTVEJSEVALUERING |

JOBFOKUS I SAMTALER

ØGET TRO PÅ AT KOMME I ARBEJDE

Indholdet i samtalerne tilrettelægges individuelt

Vejen til job er dog forskellig for forskellige medlemmer, siger både medarbejdere og

repræsentanter for hovedkontorerne i interviews, og ingen af a-kasserne har derfor en

gennemgående systematik i, hvordan der arbejdes med jobfokus i samtalerne. De fleste a-

kasser har dog udarbejdet vejledninger til deres medarbejdere med elementer, der

understøtter fokus på det jobrettede i samtalerne.

Medarbejdere og medlemmer giver i interviews udtryk for, at indholdet og vægtningen af

emner i samtalerne tilrettelægges individuelt og afhænger af samtaletypen og af de personlige

og/eller situationsspecifikke omstændigheder. Fra interviews med medarbejdere kan der

identificeres fire temaer, som er de primære:

•

Ret og pligt (regler, krav mv.)

Kompetencer og udvikling

Jobformidling

Motivation og øvrige udfordringer.

Figur 13: Det samlede vejledningsforløb har øget min tro på at komme i arbejde

Andel i og uden for forsøget, som er enige

Dansk

MA-A Metal-A BUPL-A Ikke-forsøg Forsøg

Forår '22 (1278)

Efterår '21 (1368)

Forår '22 (1277)

Efterår '21 (1382)

39%

37%

48%***

45%***

Andel i forsøget, som er enige, efter a-kassemedlemskab

Forår '22 (19)

Efterår '21 (23)

Forår '22 (87)

Efterår '21 (101)

Forår '22 (178)

Efterår '21 (157)

Forår '22 (179)

Efterår '21 (270)

Forår '22 (318)

Efterår '21 (269)

Forår '22 (71)

Efterår '21 (63)

Forår '22 (27)

Efterår '21 (38)

Forår '22 (186)

Efterår '21 (227)

Forår '22 (207)

Efterår '21 (220)

39%

43%

39%

43%

36%

44%

45%

39%

53%

48%

51%

50%

49%

48%

54%

59%

55%

Resultaterne med lille antal respondenter (n) bør fortolkes med forsigtighed.

Figurkilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af STAR og Rambøll.

# Andel kan ikke beregnes pga. for få observationer (datadiskretion).

*** Forskellen mellem ‘forsøg’ og ‘ikke-forsøg’ er statistisk signifikant på

0,1%-niveau. Det betyder, at andelen, der svarer, at de er tilfredse, med stor

sikkerhed er forskellige i de to grupper, eller med andre ord, at

sandsynligheden for, at forskellen er tilfældig, er under 0,1%.

FTF-A FOA-A Min-A

Således:

•

Er 48 pct. af forsøgsdeltagerne enige, mens det er 39 pct. af ikke-forsøgsdeltagerne.

•

Er forskellen i andelen af enige i de to grupper 9 procentpoint, og forskellen er signifikant.

•

Varierer andelen af enige forsøgsdeltagere på tværs af a-kasser med 20 procentpoint

–

fra

39 pct. i FTF-A til 59 pct. i BUPL-A.

•

Er andelen af enige siden efterårets måling steget med 3 procentpoint for

forsøgsdeltagerne, mens andelen er steget med 2 procentpoint for ikke-forsøgsdeltagerne.

Stigningerne er ikke signifikante.

SL-A

3F-A

Tilfredshedsundersøgelsen

viser, at en højere andel blandt forsøgsdeltagerne er enige i, at

det samlede vejledningsforløb har øget deres tro på at komme i arbejde end blandt

dagpengemodtagerne, der ikke er i forsøget.

Sådan var det også i efterårets tilfredshedsmåling.

HK-A

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 292: Orientering om midtvejsevaluering af a-kasseforsøget af Rambøll, fra beskæftigelsesministeren

MIDTVEJSEVALUERING |

JOBFOKUS I SAMTALER

HVORDAN ARBEJDER A-KASSERNE MED JOBFOKUS I SAMTALERNE?

Medarbejderne på tværs af de ni a-kasser bruger også diverse jobportaler som et

element til at holde det jobrettede fokus. Flere nævner portalen FagJob, ligesom

medarbejdernes viden og generelle data om det lokale arbejdsmarked, herunder vedr.

konkrete jobåbninger, bringes i spil. En a-kasse (HK-A) beder deres medlemmer møde

op til samtalerne med et konkret stillingsopslag i hånden. Det sikrer, at fokus på job

bliver meget konkret fra starten. Medarbejdere i andre a-kasser beder nogle af deres

medlemmer om det samme, men her foregår det ikke systematisk.

Blandt a-kasserne er der også eksempler på, at man tager udgangspunkt i specifikke

samtalemetoder. Hos HK-A

arbejdes der i alle samtaler ud fra ‘den motiverende

samtale’, hvilket bl.a. betyder, at det altid er medlemmets eget fokus, som er vigtigt at

få talt om

–

og derfor udgangspunktet for samtalen. 3F arbejder ud fra håndbogen

‘Jobrettet samtale’, og medarbejderne beskriver, at håndbogen giver dem en systematik

i forhold til det jobrettede fokus uden at indeholde en decideret interviewguide.

Håndbogen bruges af alle medarbejderne.

Ligeledes mener medarbejderne, at det at tale med medlemmet om motivation for

jobsøgning eller evt. personlige udfordringer, som det pågældende medlem har, er at

have fokus på job i samtalerne. Både udfordringer og manglende motivation kan være

en stor barriere for jobsøgningen, og nogle medarbejdere beskriver, at de coacher

medlemmerne i forhold til manglende motivation. Den livssituation, medlemmet

befinder sig i på samtaletidspunktet, fremhæves af mange som særligt vigtig.

Eksempelvis kan et medlem været blevet fyret for nylig

–

en situation, som der oftest

er behov for tale igennem, inden der kan tales om det næste job

–

mens andre

medlemmer møder op til CV-samtalen og allerede har det næste job på hånden.

Ret og pligt kan tage fokus fra de jobrettede emner

Især til CV-samtalen med medlemmerne er der en række myndighedsopgaver i forhold

til at informere om ret og pligt, regler og krav, som ifølge medarbejderne fylder meget.

Flere nævner, at det tager tid fra de jobrettede emner.

For at skabe mere tid til de jobrettede emner sender mange a-kasser videoer, guides og

pjecer, der beskriver regler, ret og pligt ud til medlemmerne inden mødet, således at

tiden til samtalen kan bruges på det jobrettede. Flere a-kasser siger, at de forventer, at

medlemmerne selv sætter sig ind i reglerne og udfylder det, der skal udfyldes inden CV-

samtalen, så der ikke skal bruges for meget tid på det under samtalen. De fleste a-

kasser kobler nogle af samtalerne i ledighedsforløbet, se afsnit 9. Flere medarbejdere

siger, at dette giver plads til at tale om ret og pligt, uden at det fylder hele

samtaletiden.

Udgangspunktet er ‘drømmejobbet’

Medarbejderne i de fleste a-kasser giver udtryk for, at udgangspunktet for den job-

rettede del af samtalerne generelt er, at medlemmerne skal gå efter at søge de job, de

helst vil have

– deres ‘drømmejob’. Nogle af a-kassernes

medarbejdere fortæller, at

medlemmernes motivation i forhold til jobsøgningen er meget vigtig

–

og medlemmerne

er mest motiverede for at søge deres drømmejob, ligesom jobbet vil være mere

bæredygtigt på langt sigt, hvis det er et job, medlemmerne virkelig gerne vil have.

Resultater fra tilfredshedsundersøgelsen viser, jf. tabel 15 i bilaget, at 58 pct. af

forsøgsdeltagerne oplever, at a-kassen var god til at motivere dem i deres jobsøgning.

Fokus på job er også at tale om andre emner

Medarbejderne på tværs af de ni a-kasser er enige om, at jobfokus i samtalerne skal

ses fra et bredt perspektiv. Medarbejderne giver samstemmende udtryk for, at

indholdet i samtalerne er individuelt tilrettelagt (ud over den lovpligtige del), og at

fokus på job kan komme til udtryk på forskellig vis.

Det handler om at præsentere eller tale om konkrete jobåbninger med medlemmerne

og beskæftigelsesmuligheder mere bredt i det nuværende arbejdsmarked, herunder

hvilken betydning den lave ledighed inden for mange brancher har for medlemmets

jobmuligheder.

Fokus på job i samtalerne er også ifølge medarbejderne at understøtte og opkvalificere

medlemmerne dér, hvor der er behov for fx sparring på ansøgninger og CV, hvordan

man kontakter en virksomhed eller en dialog om jobsøgningsstrategi.

Desuden er der enighed blandt medarbejderne om, at det er jobfokuseret at tale om

medlemmets kompetencer, hvor de kan anvendes, samt om der et behov for

kompetenceudvikling for at komme videre i job.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 292: Orientering om midtvejsevaluering af a-kasseforsøget af Rambøll, fra beskæftigelsesministeren

MIDTVEJSEVALUERING |

JOBFOKUS I SAMTALER

HVORDAN ARBEJDER A-KASSERNE MED JOBFOKUS I SAMTALERNE?

Fokus på drømmejobbet står dog ikke alene. Medarbejderne siger i interviews, at de

arbejder mere eller mindre systematisk ud fra en ABC-jobstrategi. Dvs. efter en periode

rådgiver medarbejderne medlemmerne om at søge lidt bredere for at finde et job. Der

er dog stor forskel på, hvornår a-kassernes medarbejdere begynder at perspektivere og

inspirere medlemmer til at tænke og søge bredere.

For nogle a-kasser er det vigtigt, at jobsøgningen er realistisk allerede fra dag ét, og de

rådgiver derfor om at søge bredere allerede fra første møde. Medarbejdere i andre a-

kasser fortæller, at de støtter medlemmerne i at fokusere på at søge drømmejobbet i

starten af deres ledighedsforløb, fx de første to måneder, hvorefter de vejleder

medlemmet om jobmuligheder bredere set, og hvordan medlemmet bør ændre sin

jobsøgningsstrategi.

Tilfredshedsundersøgelsen viser, at godt halvdelen af forsøgsdeltagerne (52 pct.)

oplever, at det samlede vejledningsforløb har styrket deres tro på, at deres

kompetencer kan bruges i et nyt job, jf. tabel 30 i bilaget. Samtidig oplever to ud af tre

forsøgsdeltagere (66 pct.), at de ved samtalerne blev rådgivet om, hvordan de kunne

søge uopfordret og finde job via deres netværk, jf. figur 14 næste side.

A-kasserne vejleder om muligheder for brancheskifte

På tværs af de ni a-kasser er det både medarbejdernes og medlemmernes opfattelse, at

a-kasserne er i stand til at vejlede om muligheder for brancheskifte og støtter

medlemmerne i at finde en ny vej mod job i andre brancher, hvis det er det, de ønsker.

Vejlederne i de tværfaglige a-kasser har kendskab til en række forskellige brancher i

egen a-kasse, som de gør brug af, når de vejleder om brancheskifte. Medarbejderne

påpeger dog også, at det ikke nødvendigvis kræver branchespecifik viden for at kunne

rådgive et medlem om brancheskifte. I stedet kan vejledningen bero på

medarbejdernes faglighed som jobrådgiver, hvor de rådgiver om vigtigheden af

netværk, ansøgningsstrategi mv.

Derudover påpeger flere, at man som vejleder kan bruge sit netværk, i de tilfælde hvor

medarbejderne ikke selv kan vejlede om brancheskifte, fx hvis medlemmet ønsker at

skifte til en branche som ikke ‘ligner’ den, de kommer fra. Medarbejderne nævner gode

samarbejdsrelationer med andre a-kasser, som de henviser medlemmet til for at få den

nødvendige vejledning, herunder også i de tilfælde hvor medlemmet evt. skal i gang

med en ny uddannelse. I de situationer, hvor medarbejderne ikke oplever at være

klædt godt nok på til at vejlede om brancheskifte, har medarbejderne således fundet

andre løsninger.

Otte af de interviewede medlemmer har enten ønsket eller overvejet brancheskifte.

Blandt dem har fem medlemmer oplevet, at medarbejderne har givet dem brugbar

vejledning, der har gjort dem i stand til at søge job i andre brancher. To af

medlemmerne oplevede, at a-kassens medarbejdere ikke var i stand til at vejlede dem

i brancheskifte, mens det sidste medlem havde blandede oplevelser med forskellige

medarbejdere. Det lykkedes dog a-kassen at finde en medarbejder, der var i stand til

at vejlede medlemmet om brancheskifte.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 292: Orientering om midtvejsevaluering af a-kasseforsøget af Rambøll, fra beskæftigelsesministeren

MIDTVEJSEVALUERING |

JOBFOKUS I SAMTALER

RÅDGIVNING OM UOPFORDREDE ANSØGNINGER OG BRUG AF NETVÆRK

Tilfredshedsundersøgelsen

viser, at en højere andel blandt forsøgsdeltagerne er enige i, at

de ved samtalerne blev rådgivet om brug af uopfordrede ansøgninger og netværk end blandt

dagpengemodtagerne, der ikke er i forsøget.

Sådan var det også i efterårets tilfredshedsmåling.

Således:

•

Er 66 pct. af forsøgsdeltagerne enige, mens det er 57 pct. af ikke-forsøgsdeltagerne.

•

Er forskellen i andelen af enige i de to grupper således 9 procentpoint, og forskellen er

signifikant.

•

Varierer andelen af enige forsøgsdeltagere på tværs af a-kasser med 28 procentpoint

–

fra

49 pct. i BUPL-A til 77 pct. i HK-A.

•

Er andelen af enige siden efterårets måling steget med 1 procentpoint for

forsøgsdeltagerne (ikke-signifikant), mens andelen er uændret for ikke-forsøgsdeltagerne.

Figur 14: Ved samtalerne blev jeg rådgivet om, hvordan jeg kunne søge

uopfordret og finde job ved at bruge mit netværk

Andel i og uden for forsøget, som er enige

Dansk

SL-A Metal-A HK-A Ikke-forsøg Forsøg

Forår '22 (1339)

Efterår '21 (1443)

Forår '22 (1334)

Efterår '21 (1448)

57%

66%***

65%***

Andel i forsøget, som er enige, efter a-kassemedlemskab

Forår '22 (186)

Efterår '21 (278)

Forår '22 (89)

Efterår '21 (107)

Forår '22 (75)

Efterår '21 (67)

Forår '22 (332)

Efterår '21 (293)

Forår '22 (29)

Efterår '21 (42)

Forår '22 (185)

Efterår '21 (170)

Forår '22 (195)

Efterår '21 (246)

Forår '22 (221)

Efterår '21 (241)

Forår '22 (21)

Efterår '21 (26)

49%

78%

67%

65%

68%

64%

59%

63%

64%

61%

60%

58%

66%

76%

77%

73%

76%

Forsøgsdeltagerne bliver spurgt, om de er enige på baggrund af samtalerne i a-kassen, mens

ikke-forsøgsdeltagerne bliver spurgt, om de er enige på baggrund af samtalerne i

jobcenteret.

Resultaterne med lille antal respondenter (n) bør fortolkes med forsigtighed.

Der er sammenhæng imellem jobrettet tilfredshed

Ved visuel inspektion af data er der en tendens til, at de medlemmer, der er mest tilfredse

med den jobrettede vejledning, samtidig også er de medlemmer, der i højest grad oplever at

blive præsenteret for job, og som oplever at blive rådgivet om, hvordan de kan søge

uopfordret og finde job ved at bruge deres netværk.

Medlemmerne i de to a-kasser (Dansk Metal-A og SL-A), der i højest grad oplever at blive

præsenteret for job og samtidig oplever at blive rådgivet om, hvordan de kan søge uopfordret

og finde job ved at bruge deres netværk, er samtidig også de også medlemmer, der er mest

tilfredse med den jobrettede vejledning.

Der er ingen tydelig sammenhænd mellem, hvilke medlemmer der oplever, at det samlede

vejledningsforløb har øget deres tro på at komme i job, og hvilke medlemmer der er mest

tilfredse med den jobrettede vejledning.

Figurkilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af STAR og Rambøll.

# Andel kan ikke beregnes pga. for få observationer (datadiskretion).

*** Forskellen mellem ‘forsøg’ og ‘ikke-forsøg’ er statistisk signifikant på

0,1%-niveau. Det betyder, at andelen, der svarer, at de er tilfredse, med stor

sikkerhed er forskellige i de to grupper, eller med andre ord, at

sandsynligheden for, at forskellen er tilfældig, er under 0,1%.

BUPL-A FTF-A FOA-A

MA-A

Min-A

3F-A

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 292: Orientering om midtvejsevaluering af a-kasseforsøget af Rambøll, fra beskæftigelsesministeren

AFSNIT 5

Formidling og

præsentation af

jobåbninger

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 292: Orientering om midtvejsevaluering af a-kasseforsøget af Rambøll, fra beskæftigelsesministeren

MIDTVEJSEVALUERING |

FORMIDLING OG PRÆSENTATION AF JOBÅBNINGER

FORMIDLING OG PRÆSENTATION AF JOB

Indhold

Dette afsnit fokuserer på, hvordan a-kasserne har organiseret sig i forhold til jobformidling, og hvordan der arbejdes med at præsentere og formidle konkrete jobåbninger til

medlemmerne i forsøget, herunder også hvornår det ikke er i fokus at gøre det. Medlemmernes oplevelser af, om de bliver præsenteret for jobåbninger ved samtalerne, og om de er

relevante, belyses også. Datagrundlaget består af tværgående pointer fra fokusgruppeinterviews og a-kassernes seneste statusrapporter samt resultater fra den halvårlige

tilfredshedsundersøgelse, som STAR indsamler og leverer til Rambøll. De tværgående konklusioner fra a-kassernes seneste statusrapporter til STAR bekræfter konklusionerne fra de

gennemførte interviews i dette afsnit.

Hovedpointer for formidling af jobåbninger

•

Der er ikke krav om, at a-kasserne i forsøget skal foretage jobformidlinger.

•

Nogle a-kasser arbejder systematisk med jobordrer og jobformidlinger og har et særligt team, der håndterer kontakten til

virksomheder og formidling af jobåbninger, mens andre a-kasser håndtere det mindre systematisk. Tre a-kasser arbejder ikke

med jobformidling i forsøget.

•

Når a-kassen står med en konkret jobåbning fra en virksomhed, er det vigtigere for medarbejderne at formidle et medlem med

den erfaring og de kompetencer, der efterspørges

–

finde et bæredygtigt match

– end at ‘formidle for formidlingens skyld’. Godt

samarbejde og at bevare en tillidsfuld relation til både virksomheder og medlemmer betyder meget i denne sammenhæng.

•

Mange medarbejdere oplever, at virksomhederne stiller store krav til nye ansatte, fx i form af lang erfaring eller specifikke

kompetencer, og at det inden for brancher med lav ledighed er svært at imødekomme.

Hovedpointer for præsentation af jobåbninger

•

Medlemmer, der får præsenteret stillingsopslag og jobåbninger ved samtalerne, får vist konkrete stillingsopslag i udprint eller på

computeren, fx opslag på Jobnet eller andre databaser.

•

Medarbejderne siger, at ved nogle samtaler giver det ikke mening at præsentere eller tale om konkrete stillinger. Eksempelvis

for de medlemmer, der allerede har et job på hånden eller er indkaldt til en eller flere jobsamtaler, samt de medlemmer, der har

udfordringer, som forhindrer meningsfuld jobpræsentation, fx sproglige udfordringer.

•

Flere medarbejdere giver også i interviews udtryk for, at mange medlemmer selv er i stand til at finde job, og at det er vigtigt at

lade dem gøre det. Det skaber empowerment i forhold til egen jobsøgning.

•

Analysen giver ikke svar på, om ovenstående er fyldestgørende forklaringer på, hvorfor der ikke præsenteres job for alle.

•

Interviews viser, at der er forskel på medarbejdernes og medlemmernes opfattelse af, om der præsenteres jobåbninger og

stillingsopslag ved samtalen. Medarbejderne giver i langt højere grad udtryk for, at de præsenterer jobåbninger, mens

medlemmerne i mindre grad oplever at blive præsenteret for jobåbninger.

Hovedpointer fra tilfredshedsundersøgelsen

•

Blandt forsøgsdeltagerne svarer 44 pct., at de ved samtalerne blev præsenteret for stillingsopslag og jobåbninger, de kunne

søge nu og her. Den tilsvarende andel blandt ikke-forsøgsdeltagerne er 35 pct.

Tværgående oplevede udfordringer

fra fokusgruppeinterviews

Medarbejderne oplever i flere tilfælde, at

det er en udfordring at formidle job-

åbninger. Dette skyldes bl.a.:

•

At virksomhederne har for store krav

til nye medarbejdere.

•

At medarbejderne for at bevare den

gode relation til virksomhederne ikke

forsøger at formidle jobåbninger til

medlemmer, som næsten opfylder

virksomhedernes krav.

•

At medarbejderne ikke ønsker at

påføre deres medlemmer nederlag ved

at formidle jobåbninger til medlemmer,

der ikke er motiverede for at komme i

job.

Medarbejderne synes, det kan være

udfordrende at præsentere jobåbninger til

alle deres medlemmer. Dette skyldes

bl.a.:

•

At nogle medlemmer ifølge

medarbejderne ikke er klar til at blive

præsenteret for konkrete jobåbninger.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 292: Orientering om midtvejsevaluering af a-kasseforsøget af Rambøll, fra beskæftigelsesministeren

MIDTVEJSEVALUERING |

FORMIDLING OG PRÆSENTATION AF JOBÅBNINGER

HVORDAN ARBEJDER A-KASSERNE MED FORMIDLING AF JOBÅBNINGER?

Nogle a-kasser arbejder ikke med jobformidling i traditionel forstand

Det varierer på tværs af de ni a-kasser i forsøget, hvor stort fokus er på jobformidling

–

dvs. formidling af jobåbninger mellem virksomheder og medlemmer. Tre a-kasser (MA-

A, FTF-A og Min-A) arbejder ikke med jobformidling i traditionel forstand. De øvrige a-

kasser anvender jobformidling.

Medarbejderne hos de tre a-kasser forklarer, at deres medlemmers kompetencer

adskiller sig fra de andre a-kasser i forsøget. De oplever, at deres medlemmer gennem

deres uddannelser selv er i stand til at arbejde med deres jobsøgning, dvs. at afsøge

markedet for relevante jobopslag, lægge en strategi for jobsøgningen osv. Mange af

disse medlemmer har typisk været vant til løbende at søge job og er derfor selv i stand

til at finde et nyt job. I de tilfælde hvor disse a-kasser får henvendelser eller jobordrer

fra virksomheder, sikrer de, at der udsøges en eller flere ledige med relevante profiler,

som gøres opmærksom på jobbet, men dette foregår håndholdt.

Blandt de øvrige a-kasser er der mere kontakt mellem a-kassens medarbejdere og

virksomhederne, og medarbejderne siger i interviews, at de får et bedre indblik i, hvad

der rører sig i de forskellige brancher, og hvilke kvalifikationer virksomhederne

efterspørger.

Nogle a-kasser har organiseret sig sådan, at de har et særligt team, der håndterer

kontakten til virksomheder og formidling af job. De ansatte i teamet opsøger og/eller

modtager jobordrer fra virksomhederne og kan også udsøge og matche ledige, som har

den erfaring og de kompetencer, der efterspørges. Disse a-kasser har implementeret it-

systemer til at håndtere forskellige dele af processen. Organiseringen minder om den,

der er i mange jobcentre med teams af virksomhedskonsulenter.

Hos andre a-kasser foregår håndteringen af jobordrer fra virksomhederne mindre

systematisk og hos de enkelte medarbejdere. Eksempelvis kan kommunikationen om

jobåbninger foregå ved at ringe sammen eller i form af en ugentlig mail sendt rundt til

medarbejderne. Nogle a-kasser formidler job gennem virksomhedsbesøg og

-præsentationer.

Jobformidling sker, hvis der er et match mellem medlemmet og virksomheden

Blandt de resterende a-kasser beskriver medarbejderne, at de formidler jobåbninger,

når og hvis det er relevant for både medlemmet og for virksomheden. Medarbejderne

vurderer, at det vigtigste ved en jobformidling er at finde et bæredygtigt match mellem

medlem og virksomhed, dvs. der hvor medlemmets erfaring og kompetencer matcher

virksomhedens behov

–

et match, der skaber en langvarig ansættelse. Flere

medarbejdere giver udtryk for, at de ikke ønsker at ‘formidle for formidlingens skyld’,

og mange medarbejdere har et godt og længerevarende samarbejde med

virksomhederne, som de gerne vil værne om.

Flere medarbejdere oplever, at det kan være en udfordring at formidle nogle af de

jobåbninger, som virksomhederne henvender sig med. Oplevelsen er, at der stilles

store krav til de nye ansatte, fx i form af lang erfaring eller specifikke kompetencer.

Medarbejderne giver udtryk for, at nogle virksomheder har et urealistisk billede af,

hvilke ansatte de kan tiltrække, især som arbejdsmarkedet ser ud pt. med lav ledighed

inden for flere brancher.

Medarbejderne kan i nogle tilfælde aftale med virksomheden at matche medlemmer,

der ‘næsten’ passer til det efterspurgte. Men hvis ikke det er muligt, så siger nogle

medarbejdere, at de hellere vil vente til der kommer et medlem, der opfylder kravene

end at formidle et medlem, der ikke gør. Det handler om at bevare en god

relation til og et godt samarbejde med virksomhederne.

Fakta om formidling af jobåbninger i forsøget

Der er ikke konkret krav om, at a-kasserne i forsøget skal foretage jobformidlinger i

forsøget. I ansøgningsprocessen er de dog blevet bedt om at forholde sig til, hvordan

de vil arbejde med match mellem virksomheder og ledige, herunder hvordan de

formidler konkrete og relevante job til medlemmerne inden for a-kassens faglige

område. Flere af a-kasserne har opstillet egne mål for jobformidling og har forskellige

ambitioner på området.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 292: Orientering om midtvejsevaluering af a-kasseforsøget af Rambøll, fra beskæftigelsesministeren

MIDTVEJSEVALUERING |

FORMIDLING OG PRÆSENTATION AF JOBÅBNINGER

HVORDAN ARBEJDER A-KASSERNE MED FORMIDLING AF JOBÅBNINGER?

Flere medarbejdere siger i tillæg til denne udfordring, at de bruger tid på at tale med

virksomhederne og opfordrer til, at man reducerer søgekriterierne og overvejer, at

ansætte medarbejdere, der ikke passer 100 pct. til behovet, men som kan oplæres,

kompetenceudvikles mv. i stillingen.

Blandt de medlemmer, der matches til de jodordrer, der kommer ind, kan der være

nogle, som ikke ønsker at søge stillingerne. Medarbejderne forsøger da at motivere

medlemmet til at søge jobbet, men hvis medlemmet ikke ønsker det, så har

medarbejderne generelt tillid til, at medlemmet har en god grund til dette. Flere

medarbejdere taler om denne frivillighed som et mindset, der er til stede i a-kasserne.

Der er forskel på a-kassernes egne målsætninger i forhold til jobformidling

Der er ikke konkret krav om, at a-kasserne i forsøget skal foretage jobformidlinger i

forsøget, og som det fremgår af tabel 1 nedenfor, har a-kasserne meget forskellige

målsætninger for jobformidlinger. Tre a-kasser (FTF-A, MA-A og Min-A) bruger ikke

Tabel 1: Jobformidlinger, 2021

A-kasser

3F-A

BUPL-A

Dansk Metal-A

FOA-A

FTF-A*

HK-A

MA-A*

Min-A*

SL-A

Målsætning for

jobformidlinger i 2021

1.500

150

700

600

670

200

Opnåede jobformidlinger i

2021

1.424

239

993

122

503

127

jobformidling i traditionel forstand i forsøget, mens andre har høje målsætninger for

antallet af jobformidlinger.

Flere a-kasser beretter i deres statusrapporter, at de er opmærksomme på at få

formidlet jobåbninger til deres medlemmer, hvis de får kendskab til ledige stillinger, der

matcher de pågældende medlemmers profiler.

Flere a-kasser faciliterer og arbejder med jobformidling på andre måder end den

traditionelle jobformidling, fx gennem jobmesser. A-kassernes egne målsætninger går

udelukkende på den traditionelle jobformidling.

En enkelt a-kasse skriver, at de har systematiseret deres jobformidling med en digital

platform målrettet medlemmerne, som de uddanner deres jobvejledere i at anvende

målrettet medlemmerne (HK-A). En anden a-kasse skriver, at de gerne vil udfordre

virksomhedernes eventuelle fordomme om nogle typer af deres ledige medlemmer eller

snævre krav til kvalifikationer (3F-A). Flere af a-kassernes medarbejdere siger det

samme i interviews.

A-kasser med medlemmer fra brancher med lav ledighed har generelt haft et lavere

antal jobformidlinger, fordi der ikke har været et stort behov for det blandt deres

medlemmer ifølge statusrapporterne (BUPL-A, FOA-A, SL-A, Dansk Metal-A).

En a-kasse beretter desuden, at covid-19 i perioden juli - december 2021 har haft stor

betydning for den virksomhedsrettede indsats (BUPL-A). Medlemmernes muligheder for

at komme i virksomhedspraktik eller i traineeforløb er blevet mindsket. A-kassen

beretter således, at deres målsætning om antallet af medlemmer i virksomhedsrettede

forløb ikke er nået (BUPL-A). I den første årsrapport, der beskrev statusrapporterne for

perioden september

–

december 2020, fremgik det, at dette gjaldt for alle ni a-kasser i

forsøget.

Tabelkilde: Tal er fra a-kassernes egne statusrapporter for perioden januar - juni 2021 samt juli - december 2021 indsendt til STAR.

* Disse a-kasser har ikke eksplicitte målsætninger vedr. jobformidlinger, da de ikke bruger jobformidling i traditionel forstand i forsøget.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 292: Orientering om midtvejsevaluering af a-kasseforsøget af Rambøll, fra beskæftigelsesministeren

MIDTVEJSEVALUERING |

FORMIDLING OG PRÆSENTATION AF JOBÅBNINGER

HVORDAN ARBEJDER A-KASSERNE MED PRÆSENTATION AF JOB?

Det fremgår af interviews med a-kassernes medarbejdere, at det varierer, om

medlemmerne bliver præsenteret for konkrete stillingsopslag og jobåbninger ved

samtalerne. Det er tilfældet både på tværs af og inden for de respektive a-kasser.

Flere måder at præsentere konkrete jobåbninger for medlemmerne

Det ses i figur 15 på side 36, at andelen af medlemmer, der oplever at blive

præsenteret for stillingsopslag og jobåbninger, varierer meget på tværs af a-kasserne.

Der er forskellige måder at præsentere medlemmer for konkrete stillingsopslag eller

jobåbninger. I nogle a-kasser har medarbejderne konkrete stillingsopslag med til

samtalerne, andre steder viser medarbejderne jobopslag fra Jobnet på skærmen, mens

eksempelvis SL-A har en fysisk opslagstavle med stillingsopslag, som medarbejderne

viser medlemmerne under eller umiddelbart efter samtalerne. Herfra kan medlemmerne

tage printede stillingsopslag med hjem. Tavlen bruges også til jobformidling, da job-

opslag fra samarbejdsvirksomheder også hænges op. Hos HK-A bliver medlemmerne i

forsøget systematisk bedt om selv at møde op til CV-samtalen med et eller flere

konkrete stillingsopslag.

Mange af a-kasserne i forsøget bruger FagJob*, og platformen anvendes, når der

præsenteres og tales om stillingsopslag ved samtalerne. Konkret siger flere

medarbejdere, at de som en del af forberedelsen kigger efter relevante opslag på

FagJob, som de kan præsentere for medlemmet ved samtalen.

Eksempler på grunde til ikke at præsentere eller tale om konkrete jobåbninger

For de medlemmer, der ikke bliver præsenteret for konkrete stillingsopslag eller

jobåbninger, kan det skyldes en række forskellige forhold. I interviews nævner mange

medarbejdere, at der er mange medlemmer, der allerede enten har et job på hånden

eller har en jobsamtale i kalenderen, når de møder op til samtalen. Her vurderer flere

medarbejdere på tværs af a-kasser, at det ikke giver mening at præsentere

medlemmerne for stillingsopslag eller jobåbninger. Flere medarbejdere giver også i

interviews udtryk for, at mange medlemmer selv er i stand til at finde job, og at det er

vigtigt at lade dem gøre det, og medarbejderne vurderer derfor, at der for denne

gruppe i mindre grad er behov for at præsentere konkrete job til samtalerne. Dette

nævnes især blandt medarbejderne i a-kasser med højtuddannede medlemmer.

I tilfælde hvor medarbejderne ikke præsenterer job til samtalerne, fokuseres der fx i

stedet på en strategi for jobsøgningen, hvordan man skriver en god ansøgning, og der

rådgives om, hvordan man bruger sit netværk, samt hvilke jobmuligheder der er bredt

set på arbejdsmarkedet. Således er der fokus på at understøtte, at medlemmerne

udvikler kompetencer til selv at tilrettelægge og varetage egen jobsøgning. Flere

medarbejdere italesætter, at det skaber empowerment og er med til at motivere

medlemmerne i jobsøgningen, hvilket der er bred enighed om, er det mest bæredygtige

på længere sigt.

Sprogudfordringer er en anden hindring for at præsentere konkrete jobåbninger. I de

situationer, hvor medlemmet har væsentlige sprogudfordringer, fx taler meget dårligt

dansk, er det medarbejdernes vurdering, at der skal en intensiv sprogindsats til, før

medlemmet er klar til at blive præsenteret for konkrete stillingsopslag og jobåbninger. I

disse tilfælde fokuseres der i samtalen på, hvilke evt. indsatser der skal igangsættes for

at hjælpe medlemmet i job på lidt længere sigt.

Kort om rådighed for dagpengemodtagere

For at have ret til dagpenge skal den ledige stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Rådighedspligten betyder, at den ledige skal:

•

have bopæl og ophold i Danmark

•

være tilmeldt som jobsøgende i jobcenteret

•

have oprettet og godkendt et CV

•

kunne overtage arbejde med dags varsel

•

være aktivt jobsøgende

•

deltage i møder og samtaler i a-kassen, jobcenteret eller hos anden aktør

•

deltage i aktiviteter og tilbud.

Rådighedsforpligtelsen betyder også, at den ledige ikke må have helbredsmæssige

problemer eller andre faktiske eller retlige forhold, som forhindrer medlemmet i at

tage imod et arbejde på fuld tid. Det kan eksempelvis skyldes, at man mangler

pasningsmulighed til sit barn eller mangler en opholdstilladelse.

* FagJob er en tværfaglig jobportal, som a-kasserne kan give deres medlemmer adgang til. Det er muligt for a-kassernes medarbejdere at lægge job

ind i systemet, når de bliver kontaktet af en virksomhed. FagJob henter samtidig hver dag job fra stort set alle andre jobportaler.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 292: Orientering om midtvejsevaluering af a-kasseforsøget af Rambøll, fra beskæftigelsesministeren

MIDTVEJSEVALUERING |

FORMIDLING OG PRÆSENTATION AF JOBÅBNINGER

HVORDAN ARBEJDER A-KASSERNE MED PRÆSENTATION AF JOB?

Det kan ikke udelukkes, at der findes en række andre grunde til, at medarbejderne

vælger ikke at præsentere konkrete jobåbninger og stillingsopslag til samtaler med

medlemmerne. Ovenfor er nævnt de grunde, som de interviewede medarbejdere

beskriver som eksempler i interviews. Ud fra analysen kan det således

ikke

konklu-

deres,

at den andel, der svarer ‘nej’ til spørgsmålet om, at de får præsenteret konkrete

jobåbninger og stillingsopslag i figur 15, skyldes de grunde, der er nævnt herover.

Forskel på oplevelsen af, om der præsenteres stillingsopslag og jobåbninger

ved samtalerne

Resultater fra interviewene viser, at der er forskel mellem medarbejdernes og

medlemmernes oplevelse af, om der præsenteres stillingsopslag og jobåbninger ved

samtalerne.

Langt de fleste repræsentanter for hovedkontorerne og medarbejderne oplever, at der

bliver præsenteret jobåbninger til næsten alle samtaler. De eneste tidspunkter, hvor de

ikke vurderer, at de præsenterer jobåbninger, er, hvis medlemmerne enten skal

sygemeldes eller er for usikre og overvældet over at være blevet ledig, til at

medarbejderne vurderer, at det giver mening at præsentere dem for jobåbninger.

Kun få af de interviewede medlemmer giver udtryk for, at medarbejderne præsenterer

stillingsopslag og jobåbninger ved samtalerne. Denne tendens ses også i resultaterne

fra tilfredshedsundersøgelsen, hvor 44 pct. af forsøgsdeltagerne svarer, at de ved

samtalerne bliver præsenteret for stillingsopslag og jobåbninger, de kan søge nu og

her, jf. figur 15 næste side.

Resultaterne fra interviews med medlemmer viser dog, at flere af medlemmerne har

oplevet, at de i forløbet hos a-kasserne får tilsendt mails og/eller får besked gennem

FagJob om relevante stillingsopslag, og nogle medlemmer har oplevet at blive ringet op

af medarbejderen mellem samtalerne, hvor medarbejderen nævner specifikke

jobåbninger, som medlemmet kan søge.

Ledigheden blandt medlemmer inden for flere af de fagområder, der dækkes af a-

kasserne i forsøget, er meget lav. Eksempelvis har BUPL-A oplevet en ledighed på

under 1 pct. BUPL-A fortæller i den forbindelse fx, at over halvdelen af deres medlem-

mer allerede har et job på hånden ved første samtale i a-kassen. Dansk Metal-A

fortæller, at over 60 pct. har haft et job inden CV-samtalen i nogle perioder. I disse

tilfælde oplever hverken medlemmerne eller medarbejderne, at det giver mening, at

tale om konkrete stillingsopslag eller jobåbninger.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 292: Orientering om midtvejsevaluering af a-kasseforsøget af Rambøll, fra beskæftigelsesministeren

MIDTVEJSEVALUERING |

FORMIDLING OG PRÆSENTATION AF JOB

HVORDAN ARBEJDER A-KASSERNE MED PRÆSENTATION AF JOB?

Tilfredshedsundersøgelsen

viser, at en højere andel blandt forsøgsdeltagerne er enige i, at

de ved samtalerne blev præsenteret for stillingsopslag og jobåbninger, de kunne søge nu og

her, end blandt dagpengemodtagerne der ikke er i forsøget.

Sådan var det også i efterårets tilfredshedsmåling.

Således:

•

Er 44 pct. af forsøgsdeltagerne enige eller meget enige, mens det er 35 pct. af ikke-

forsøgsdeltagerne.

•

Er forskellen i andelen af enige i de to grupper 9 procentpoint, og forskellen er signifikant.

•

Varierer andelen af tilfredse forsøgsdeltagere på tværs af a-kasser med 53 procentpoint

–

fra 24 pct. i MA-A til 77 pct. i Dansk Metal-A.

•

Er andelen af enige siden efterårets måling steget med 5 procentpoint for

forsøgsdeltagerne, mens andelen er steget med 3 procentpoint for ikke-forsøgsdeltagerne.

Stigningerne er signifikante.

Samtidig oplever tre ud af fire (73 pct.) af forsøgsdeltagerne, at de stillingsopslag og

jobåbninger, som a-kassen præsenterede dem for, var relevante for deres jobsøgning, jf.

tabel 12 i bilaget. Den tilsvarende andel blandt ikke-forsøgsdeltagere er 61 pct.

Forsøgsdeltagerne bliver spurgt, om de er enige på baggrund af samtalerne i a-kassen, mens

ikke-forsøgsdeltagerne bliver spurgt, om de er enige på baggrund af samtalerne i jobcenteret.

Resultaterne med lille antal respondenter (n) bør fortolkes med forsigtighed.

Figur 15: Ved samtalerne blev jeg præsenteret for stillingsopslag og

jobåbninger, jeg kunne søge nu og her

Andel i og uden for forsøget, som er enige

Dansk

SL-A Metal-A Ikke-forsøg Forsøg

Forår '22 (1358)

Efterår '21 (1470)

Forår '22 (1354)

Efterår '21 (1466)

44%***

39%**

35%

32%

Andel i forsøget, som er enige, efter a-kassemedlemskab

Forår '22 (90)

Efterår '21 (107)

Forår '22 (75)

Efterår '21 (67)

Forår '22 (339)

Efterår '21 (293)

Forår '22 (29)

Efterår '21 (42)

Forår '22 (22)

Efterår '21 (26)

Forår '22 (198)

Efterår '21 (246)

Forår '22 (187)

Efterår '21 (278)

Forår '22 (225)

Efterår '21 (241)

Forår '22 (187)

Efterår '21 (170)

16%

25%

26%

24%

37%

43%

45%

34%

47%

64%

48%

51%

52%

54%

52%

71%

77%

Figurkilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af STAR og Rambøll.

*** (**) Forskellen mellem ‘forsøg’ og ‘ikke-forsøg’ er statistisk signifikant på

0,1% (1%)-niveau. Det betyder, at andelen, der svarer, at de er tilfredse, med

stor sikkerhed er forskellige i de to grupper, eller med andre ord, at

sandsynligheden for, at forskellen er tilfældig, er under 0,1% (1%).

MA-A

FTF-A

HK-A

FOA-A BUPL-A Min-A

3F-A

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 292: Orientering om midtvejsevaluering af a-kasseforsøget af Rambøll, fra beskæftigelsesministeren

AFSNIT 6

Indsatser for at få

medlemmerne i job

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 292: Orientering om midtvejsevaluering af a-kasseforsøget af Rambøll, fra beskæftigelsesministeren

MIDTVEJSEVALUERING |

INDSATSER

INDSATSER FOR AT FÅ MEDLEMMERNE I JOB

Indhold

Fokus i dette afsnit er på indsatser for at få medlemmerne i job. Afsnittet belyser, hvilke indsatser a-kasserne gør brug af og hvilke medarbejderne og medlemmerne vurderer, er de

mest virkningsfulde i forhold til at komme i job. Det beskrives også, hvordan a-kasserne bruger seks ugers jobrettet uddannelse i ledighedsperioden. Datagrundlaget består af

tværgående pointer fra fokusgruppeinterviews samt resultater fra de monitoreringsdata og den halvårlige tilfredshedsundersøgelse, som STAR indsamler og leverer til Rambøll. De

tværgående konklusioner fra a-kassernes seneste statusrapporter til STAR bekræfter konklusionerne fra de gennemførte interviews i dette afsnit.

Hovedpointer fra interviews

•

Seks ud af ni a-kasser tilrettelægger indsatsforløbet for deres medlemmer individuelt i et samarbejde mellem medarbejder og medlem.

•

Tre ud af ni a-kasser har en struktureret tilgang til tilrettelæggelsen af indsatsforløbet, hvor de tilbyder medlemmerne en foruddefineret pakke af indsatser på baggrund af

profilafklaringen.

•

Medarbejderne fremhæver CV- og ansøgningsworkshops, seniorkurser, virksomhedspraktik, virksomhedsbesøg og -oplæg samt ekstra samtaler i et intensivt forløb som de mest

virkningsfulde indsatser for at få medlemmerne tættere på job.

•

Seks ugers jobrettet uddannelse bruges forskelligt af a-kasserne. 3F-A og Dansk Metal-A tilbyder som udgangspunkt seks ugers jobrettet uddannelse til alle deres medlemmer,

mens de resterende a-kasser bruger indsatsen som en del af medlemmets indsatspakke sent i ledighedsforløbet.

Hovedpointer fra monitoreringsdata

•

I perioden september 2020 - januar 2022 har 552 personer påbegyndt et LAB-tilbud i forsøget.

•

Godt halvdelen (55 pct.) starter i vejledning og opkvalificering (306 personer), 31 pct. starter i seks ugers jobrettet uddannelse (170 personer), mens 13 pct. starter i

virksomhedspraktik (73 personer).

•

Få påbegynder løntilskud (<5) eller rådighedsafprøvende tilbud (<5).

Tværgående oplevede udfordringer fra fokusgruppe-

interviews

•

Medarbejderne i nogle lokalafdelinger oplever, at det ofte tager

lang tid at få indsatser bevilget af jobcenteret. Medarbejderne

vurderer, at dette går ud over de medlemmer, der ellers kunne

have fået en virkningsfuld indsats tidligere i ledighedsforløbet.*

Fakta om indsatser for at få medlemmer i job i forsøget

Forsøgsdeltagere, der modtager kontaktforløbet i en af de ni a-kasser i forsøget, kan også bevilges aktive

indsatser i form at tilbud, fx virksomhedspraktik, ligesom dagpengemodtagere der modtager det normale

kontaktforløb (normalindsatsen). Det er fortsat kommunerne, der bevilger indsatser efter Lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats. I praksis skal a-kassen derfor kontakte kommunen om muligheden for et aktivt tilbud

til de forsøgsdeltagere, hvor a-kassen vurderer, at det kan være relevant. Kommunen skal derefter tage

stilling til, om tilbuddet kan bevilges, og godkende bevillingen.

Ud over LAB-indsatser har a-kasserne en række egne indsatser, de tilbyder forsøgsdeltagerne. Mange af

disse indsatser kan a-kassen også vælge at tilbyde deres øvrige medlemmer, så det er reelt set ikke et

forsøgselement.

* Det bemærkes, at teksten reflekterer de ni a-kassers oplevelse, og at jobcentrene ikke er blevet hørt om samarbejdet med a-kasserne.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 292: Orientering om midtvejsevaluering af a-kasseforsøget af Rambøll, fra beskæftigelsesministeren

MIDTVEJSEVALUERING |

INDSATSER

HVORDAN ARBEJDER A-KASSERNE MED INDSATSER TIL MEDLEMMERNE?

A-kasserne tilrettelægger indsatsforløbet individuelt

For seks ud af ni a-kasser i forsøget gælder det, at indsatsforløbet for medlemmet er

individuelt tilrettelagt i et samarbejde mellem medarbejder og medlem. De tre

resterende a-kasser (Dansk Metal-A, HK-A, 3F-A) har en mere struktureret tilgang til at

arbejde med indsatser til medlemmerne.

Dansk Metal-A tildeler et medlem en foruddefineret pakke af indsatser på baggrund af

profilafklaringen, dvs. både profilafklaringsværktøjet* og medarbejderens vurdering af

medlemmet. Indholdet i forløbene er fastsat på forhånd, dog kan der foretages

justeringer på baggrund af en individuel vurdering. HK-A har en lignende model, men

hvor de medlemmer, medarbejderne i profilafklaringen vurderer til at være i risiko for

langtidsledighed, får et individuelt tilrettelagt forløb. 3F arbejder struktureret på den

måde, at de som standard tilbyder forberedende voksenundervisning (FVU) til alle

medlemmer, der bliver ledige, så de kan bruge ledighedsperioden på at opkvalificere

deres kompetencer.

Medarbejdere og medlemmer fremhæver fem virkningsfulde indsatser

Både medarbejdere og medlemmer giver udtryk for, at nogle indsatser fremmer

muligheden for at komme i job eller tættere på job mere end andre. De fremhæver fem

eksempler**:

•

CV- og ansøgningsworkshops

Seniorkurser

Virksomhedspraktik

Virksomhedsbesøg og -oplæg

Ekstra samtaler i et intensivt forløb.

webinarer pga. covid-19 er populære, og der er konsensus om, at de er med til at få

medlemmerne i job, fordi medlemmerne bliver bedre til at skrive både ansøgninger og

målrette deres CV.

Flere medarbejdere nævner de respektive

seniorkurser,

som de fleste a-kasser tilbyder

til medlemmer over 50 år. Kurserne er håndholdte og indholdet varierer meget, men

kurserne vurderes som virkningsfulde i forhold til at få målgruppen tættere på job.

Virksomhedspraktik

bliver af mange medarbejdere beskrevet som en virkningsfuld

indsats til at få medlemmer i job. Blandt andet beskriver flere medarbejdere, at

virksomhedspraktik hjælper de medlemmer, der ønsker at skifte branche med at prøve

et job af i den ‘nye’ branche. Samtidig siger nogle medarbejdere, at virksomhedsprak-

tik er godt til at hjælpe dimittender ind på arbejdsmarkedet. A-kassernes medarbejdere

siger dog samtidig, at det er en udfordring at tilbyde virksomhedspraktik til

medlemmerne, fordi jobcenteret skal godkende indsatsen. Nogle a-kasser bruger derfor

virksomhedspraktik i mindre grad. Medlemmerne vurderer virksomhedspraktik som

virkningsfuldt, fordi et praktikforløb giver dem mulighed for at vise en kommende

arbejdsgiver, hvilke kompetencer de har.

Medarbejderne oplever, at

virksomhedsbesøg og -oplæg

bidrager til at få dem i job, da

medlemmet kommer ud og ser en arbejdsplads med egne øjne. Det giver

medlemmerne et indblik i den specifikke virksomhed og branche. Samtidig kan disse

besøg afføde konkrete formidlinger af jobåbninger.

De fleste a-kasser giver deres medlemmer mulighed for

ekstra samtaler.

Dette kan fx

blot være en opfølgende samtale over telefonen. Det skaber en tættere kontakt med

medlemmet, og dermed får medarbejderen større kendskab til medlemmet, hvilket

skaber bedre forudsætninger for rådgivning og vejledning af medlemmet. Det intensive

samtaleforløb og den tætte kontakt vurderes af flere medarbejdere som særligt

virkningsfuldt.

Yderligere fylder

danskundervisning

meget, da mange a-kasser giver udtryk for, at en

del af deres medlemmer er så dårlige til dansk, at sprogkurser er nødvendige, inden

medlemmerne kan blive præsenteret for konkrete jobåbninger eller få formidlet et job.

Det beskrives nærmere i det følgende, hvorfor netop disse indsatser får medlemmerne i

job.

Både medarbejdere og medlemmer fremhæver i interviewene, at a-kassernes forskellige

workshops

gør en stor forskel for medlemmernes jobsøgning. Især fremhæves CV-

workshops og workshops med fokus på at skrive en god ansøgning som virkningsfulde.

Medarbejderne fortæller, at både de fysiske workshops og workshops konverteret til

* For uddybning af profilafklaringsværktøj, se faktaboks på side 48.

** A-kassernes medarbejdere fremhæver i interviews i høj grad deres egne indsatser som virkningsfulde. Virksomhedspraktik nævnes som den eneste

indsats efter Lov om aktiv beskæftigelsesindsats.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 292: Orientering om midtvejsevaluering af a-kasseforsøget af Rambøll, fra beskæftigelsesministeren

MIDTVEJSEVALUERING |

INDSATSER

HVORDAN ARBEJDER A-KASSERNE MED INDSATSER TIL MEDLEMMERNE?

Forsøgsdeltagerne er tilfredse med de indsatser, de har modtaget

Resultaterne fra tilfredshedsundersøgelsen viser, at næsten tre ud af fire (73 pct.) af

forsøgsdeltagerne samlet set er tilfredse med de tilbud og/eller aktiviteter, de har

deltaget i, jf. tabel 27 i bilaget. Det samme gør sig gældende for 64 pct. af ikke-

forsøgsdeltagerne.

Yderligere oplever 64 pct. af forsøgsdeltagerne ifølge tilfredshedsundersøgelsen, at de

tilbud og aktiviteter, de har deltaget i, har bidraget positivt til deres jobmuligheder, jf.

tabel 26 i bilaget. Blandt ikke-forsøgsdeltagerne er det knap så mange (59 pct.), der

oplever dette.

Seks ugers jobrettet uddannelse og vejledning og opkvalificering er de mest

brugte indsatser

Opgørelser baseret på STARs monitoreringsdata viser, at seks ugers jobrettet

uddannelse samt vejledning og opkvalificering er de indsatser, som bruges mest i

forsøget. Mange af de indsatser, som a-kasserne tilbyder deres medlemmer, fx

workshops, indgår dog ikke i monitoreringsdataene og fremgår derfor ikke af figurerne.

Figur 16: Antal personer, der har påbegyndt en indsats eller et tilbud fordelt på

a-kasser (sep. 20 - jan. 22)

600

500

400

300

200

111

100

3F-A

<5*

BUPL-A

Dansk

Metal-A

FOA-A

FTF-A

Min-A

SL-A

Samlet

246

552

HK-A

MA-A

HOVEDPOINTER FRA MONITORERING AF INDSATSER

•

I perioden september 2020 - januar 2022 har 552 personer påbegyndt et LAB-

tilbud i forsøget.

Hos 3F-A har 246 personer påbegyndt et LAB-tilbud, mens det er <5 personer hos

BUPL-A. Dette skal ses i sammenhæng med, at 3F-A har flest forsøgsdeltagere, og

at ledigheden varierer på tværs af brancher i perioden.

Godt halvdelen (55 pct.) af de personer, der påbegynder et LAB-tilbud, starter i

vejledning og opkvalificering (306 personer), 31 pct. er i seks ugers jobrettet

uddannelse (170 personer), mens 13 pct. er i virksomhedspraktik (73 personer).

Få påbegynder løntilskud (<5) eller rådighedsafprøvende tilbud (<5).

Figur 17: Antal personer, der har påbegyndt en indsats eller et tilbud fordelt på

indsatskategorier (sep. 20 - jan. 22)

600

500

400

300

200

100

<5*

Seks ugers jobrettet

uddannelse

Løntilskud

<5*

Rådighedsafprøvende Vejledning og Virksomhedspraktik

opkvalificering

tilbud

Samlet

31%

170

13%

55%

306

552

Resultater med lavt antal deltagere bør fortolkes med forsigtighed.

Figurkilde: Monitoreringsdata indsamlet af STAR.

Note: Opgørelserne viser antal personer, der har påbegyndt en indsats eller tilbud.

* Præcis andel og antal kan ikke vises grundet for få observationer (datadiskretion).

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 292: Orientering om midtvejsevaluering af a-kasseforsøget af Rambøll, fra beskæftigelsesministeren

MIDTVEJSEVALUERING |

INDSATSER

HVORDAN ARBEJDER A-KASSERNE MED SEKS UGERS JOBRETTET

UDDANNELSE TIL MEDLEMMERNE?

Ud over de kortere indsatser beskrevet på forrige side giver a-kasserne flere

medlemmer seks ugers jobrettet uddannelse. I nogle a-kasser har meget få

medlemmer ret til et sådant forløb, mens det i andre a-kasser er en høj andel af deres

medlemmer, der har ret til et forløb. Derfor bruger a-kasserne disse uddannelsesforløb

meget forskelligt.

Især 3F-A og Dansk Metal-A ser seks ugers jobrettet uddannelse som en rettighed for

deres medlemmer, og de anbefaler forløbene til så mange medlemmer som muligt.*

Medarbejdere fra 3F-A beskriver, at de vejleder deres medlemmer til at tage imod et

uddannelsesløft lige fra den første samtale. Blandt andet anbefaler de seks ugers

jobrettet uddannelse til alle de medlemmer, der har ret til det. Denne tilgang kan også

ses i brugen af seks ugers jobrettet uddannelse, hvor 3F-A og Dansk Metal-A tilsammen

har givet indsatsen til 158 medlemmer i perioden september 2020 - januar 2022, mens

de resterende syv a-kasser tilsammen har givet den til 12 medlemmer i samme periode

(opgørelser fra STARs monitoreringsdata

–

ikke vist).

Med undtagelse af 3F-A og Dansk Metal-A bruger a-kasserne først seks ugers jobrettet

uddannelse som en del af medlemmets indsatspakke senere i ledighedsforløbet.

Medarbejderne giver udtryk for, at det er vigtigere for medlemmet at komme i job, og

seks ugers jobrettet uddannelse bruges først, hvis det ikke umiddelbart lykkes for

medlemmet at komme i job.

3F adskiller sig fra de andre a-kasser i deres syn på indsatser til medlemmerne. 3F

tilbyder blandt andet almene kompetenceløft i form af forberedende

voksenundervisning (FVU) til alle deres medlemmer, og det er medarbejdernes

opfattelse, at mange medlemmer taget imod dette tilbud. A-kasserne tilbyder FVU

gennem VUC eller AOF, og jobcenteret skal ikke godkende disse forløb.

Samtidig pointerer nogle medarbejdere og medlemmer, at ventetiden (medlemmer skal

have været ledige i fem uger for at modtage indsatsen) gør, at forløbene ikke længere

er relevante.

De medlemmer, der modtager seks ugers jobrettet uddannelse, oplever, at forløbene

giver god mening for dem, og i interviews fremhæver de især værdien af forløbene i

forbindelse med brancheskifte. Forløbene er med til at give medlemmerne det

uddannelsesløft, der ofte er nødvendigt for at skifte branche.

* Seks ugers jobrettet uddannelse kan kun bevilges af jobcentrene. Medlemmet skal derfor ansøge om et forløb i jobcenteret.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 292: Orientering om midtvejsevaluering af a-kasseforsøget af Rambøll, fra beskæftigelsesministeren

AFSNIT 7

Opsigelsesperioden

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 292: Orientering om midtvejsevaluering af a-kasseforsøget af Rambøll, fra beskæftigelsesministeren

MIDTVEJSEVALUERING |

OPSIGELSESPERIODEN

Indhold

Dette afsnit har fokus på indsatser i opsigelsesperioden. Personer i opsigelsesperioden inkluderer medlemmer, der er blevet sagt op eller selv har sagt op og endnu ikke er begyndt at

modtage dagpenge, og medlemmer, der snart dimitterer. Afsnittet præsenterer, hvordan og i hvor stort omfang a-kasserne arbejder med deres medlemmer i opsigelsesperioden,

samt hvilke udfordringer de oplever i forbindelse hermed. Derudover belyses, hvordan dagpengemodtagerne oplever kontakten til a-kassen i opsigelsesperioden. Datagrundlaget

består af tværgående pointer fra både fokusgruppeinterviews og a-kassernes seneste statusrapporter samt resultater fra den halvårlige tilfredshedsundersøgelse, som STAR indsamler

og leverer til Rambøll. Det bemærkes, at a-kasserne i opsigelsesperioden ikke har mulighed for at skelne mellem, hvilke medlemmer der bliver hhv. forsøgsdeltagere og ikke-

forsøgsdeltagere. Alle medlemmer bliver derfor tilbudt den samme indsats i opsigelsesperioden.

Hovedpointer fra interviews

•

A-kasserne har kun kontakt til en mindre andel af deres

medlemmer i opsigelsesperioden. Det skyldes, at det er en

udfordring at identificere, hvem de er.

Ingen af a-kasserne i forsøget registrerer systematisk,

hvor mange medlemmer de har kontakt til i opsigelses-

perioden, eller hvor mange der går i job igen i opsigelses-

perioden. Flere a-kasser fortæller, at de arbejder med at

kunne registrere fremadrettet.

Flere a-kasser har særligt fokus på at kontakte

medlemmer, som snart dimitterer, men det har været

sværere under covid-19, fordi man ikke har kunnet besøge

uddannelsesinstitutionerne fysisk.

Tværgående oplevede udfordringer fra fokusgruppe-

interviews

For alle a-kasser i forsøget er det en stor udfordring at

identificere medlemmer, der er blevet opsagt eller selv har

sagt deres job op

–

og hvornår det er sket

–

samt at vide,

hvornår medlemmer under uddannelse dimitterer. Det

skyldes bl.a., at:

•

A-kasserne ikke automatisk får besked, når et medlem er

blevet sagt op, selv har sagt op eller snart dimitterer.

Medarbejderne beskriver, at GDPR-lovgivning hindrer, at

der kan videresendes oplysninger, fx fra fagforeninger

eller skoler til a-kassen.

Det er kun få forsøgsdeltagere, som selv henvender sig til

deres a-kasse i opsigelsesperioden for at få vejledning.

Det er a-kassernes oplevelse, at medlemmerne ikke har

viden om de tilbud, a-kasserne har til deres medlemmer i

opsigelsesperioden.

•

Hovedpointer fra tilfredshedsundersøgelsen

•

Seks ud af ti dagpengemodtagere i og uden for forsøget er

tilfredse med den jobrettede vejledning og hjælp, de har

modtaget fra deres a-kasse i opsigelsesperioden.

•

Dermed er det svært at planlægge indsatsen i opsigelses-

perioden.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 292: Orientering om midtvejsevaluering af a-kasseforsøget af Rambøll, fra beskæftigelsesministeren

MIDTVEJSEVALUERING |

OPSIGELSESPERIODEN

HVORDAN ARBEJDER A-KASSERNE I OPSIGELSESPERIODEN?

A-kasserne har svært ved at identificere medlemmer i opsigelsesperioden

For alle a-kasser i forsøget er det en stor udfordring at identificere medlemmer, der er

blevet opsagt eller selv har opsagt deres job

–

og hvornår det er sket

–

samt at vide,

hvornår medlemmer under uddannelse dimitterer. A-kasserne får ikke automatisk

besked, når deres medlemmer står uden arbejde eller snart bliver færdiguddannet.

Dermed er det svært at planlægge indsatsen i opsigelsesperioden.

Medarbejderne siger i interviews, at mange medlemmer ikke kontakter deres a-kasse

før i slutningen af opsigelsesperioden, eller når der skal søges om dagpenge. For

opsagte medlemmer, der også er i fagforening, er det ofte tillidsmanden, der har

kontakten. Grundet GDPR-regler må fagforeningen som udgangspunkt ikke videregive

medlemmernes oplysninger til a-kassen.

Flere medarbejdere siger i interviews, at medlemmerne generelt mangler kendskab til

muligheden for samtaler og tilbud fra a-kassen i opsigelsesperioden.

De interviewede medlemmer fortæller, at de ingen eller lidt kontakt havde med deres a-

kasse i opsigelsesperioden. Sidstnævnte kan opdeles i to grupper:

•

Medlemmer, der giver udtryk for, at de ikke har haft behov for kontakt med deres a-

kasse, og som selv ville opsøge a-kassen, hvis de havde haft behov for rådgivning

eller information.

Medlemmer, der giver udtryk for, at gerne ville have haft mere kontakt med deres a-

kasse i opsigelsesperioden, fordi de gerne ville have haft vejledning om at søge job i

opsigelsesperioden og derudover savnede information og sparring om

arbejdsmarkedet i deres branche. Denne gruppe ser gerne, at a-kassen havde taget

kontakt til dem.

Forskel på tværs af a-kasser på antal kontakter i opsigelsesperioden

Det er stor forskel på, hvor mange af medlemmerne i opsigelsesperioden de enkelte a-

kasser er i kontakt med. Tre a-kasser beskriver i deres statusrapporter, at der har

været en stigning i antallet af samtaler med medlemmer i opsigelsesperioden relativt til

antallet af ledige i branchen (3F-A, BUPL-A, FTF-A). Tre andre a-kasser beskriver et fald

i andelen, eller at de ikke har nået deres mål om omfanget af kontakt med deres

medlemmer i opsigelsesperioden (FOA-A, SL-A, MA-A).

A-kasserne fortæller i øvrigt også, at de ikke systematisk dokumenterer alle de

samtaler, der afholdes med medlemmer i opsigelsesperioden. Flere a-kasser fortæller

dog, at de fremadrettet vil arbejde på at registrere systematisk.

I interviews fortæller medarbejdere, at de ikke arbejder ud fra en fast model eller

struktur, når de får kontakt med et medlem i opsigelsesperioden. Medarbejdere

fortæller, at de har fokus på det enkelte medlems behov og konkrete situation i

opsigelsesperioden. Eksempelvis kan et medlem have behov for at blive beroliget efter

at være blevet opsagt eller for at drøfte fremtidige jobmuligheder.

A-kasserne arbejder med flere initiativer for at nå ud til medlemmer i

opsigelsesperioden

Fire a-kasser (Dansk Metal-A, BUPL-A, MA-A og 3F-A) beskriver i interviews og i deres

statusrapporter, at de har iværksat initiativer for at nå ud til flere medlemmer i

opsigelsesperioden. Eksempelvis kontakt og samarbejde med relevante fagforeninger,

virksomhedsejere, tillidsrepræsentanter samt udsendelsen af nyhedsbreve og foldere.

Især snitflader og samarbejder med relevante fagforeninger nævnes af flere i

interviews som et fokusområde.

•

Der er forskel på, hvor meget kontakt medlemmer og medarbejdere i interviews giver

udtryk for, at medlemmerne har med a-kassen i opsigelsesperioden, og på resultaterne

fra tilfredshedsundersøgelsen. I tilfredshedsundersøgelsen svarer lidt over halvdelen

(52 pct.) af forsøgsdeltagerne ‘ja’ til, at de har haft kontakt med en medarbejder fra

deres a-kasse i opsigelsesperioden, jf. tabel 10 i bilaget.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 292: Orientering om midtvejsevaluering af a-kasseforsøget af Rambøll, fra beskæftigelsesministeren

MIDTVEJSEVALUERING |

OPSIGELSESPERIODEN

HVORDAN ARBEJDER A-KASSERNE I OPSIGELSESPERIODEN?

Tre a-kasser (FTF-A, MA-A og HK-A) skriver i deres statusrapporter, at de har iværksat

initiativer for at etablere samarbejder med faglige organisationer, så opsagte

medlemmer bliver gjort opmærksomme på muligheden for et møde med a-kassen

hurtigere end ellers (inden for rammerne af GDPR-reglerne). To andre a-kasser

beskriver i deres statusrapporter, at de har etableret kontakt til relevante

tillidsrepræsentanter og opfordret dem til at kontakte fagforeningen ved større

afskedigelser (3F-A og Dansk Metal-A). Dette sker eksempelvis inden for områder, hvor

der er længere opsigelsesvarsler.

Indsatsen i opsigelsesperioden gør en positiv forskel for medlemmerne

Medarbejderne siger i interviews, at de oplever, at de understøtter de medlemmer, de

har kontakt med i opsigelsesperioden til at komme i job. Flere medlemmer undgår helt

at blive ledige, før de starter i et nyt job (ingen a-kasser har dog opgørelser over

dette).

Godt seks ud af ti forsøgsdeltagere (62 pct.) er ‘tilfredse’ eller ‘meget tilfredse’ med den

jobrettede vejledning og hjælp, de har modtaget fra deres a-kasse i opsigelsesperioden,

jf. figur 18 næste side.

Knap halvdelen (47 pct.) af de forsøgsdeltagere, som har haft kontakt med deres a-

kasse i opsigelsesperioden, svarer i tilfredshedsundersøgelsen ‘ja’ til, at deres a-kasse

præsenterede dem for stillingsopslag, de kunne søge nu og her, jf. tabel 11 i bilaget. Af

de 47 pct. oplever tre ud af fire (74 pct.), at stillingsopslagene var relevante for deres

jobsøgning, jf. tabel 12 i bilaget.

Flere a-kasser har særligt fokus på dimittender

Flere a-kasser oplyser i deres statusrapporter, at de har afholdt særlige aktiviteter

målrettet kommende dimittender (BUPL-A, FOA-A, FTF-A og MA-A). Tre af a-kasserne

(BUPL-A, FOA-A og FTF-A) har eksempelvis flyttet arrangementer fra a-kassens lokaler

til uddannelsesinstitutionerne, hvilket ifølge a-kasserne selv har styrket kontakten til

dimittenderne. A-kasserne har dog ikke kunnet flytte lige så mange arrangementer ud,

som de har ønsket pga. covid-19-restriktionerne.

Fakta om opsigelsesperioden i forsøget

Som led i forsøget har de ni a-kasser forpligtet sig til at tilbyde en indsats i

opsigelsesperioden til forsøgsdeltagerne. Der er dog ikke særskilt krav i forsøget til,

hvordan a-kasserne skal gribe denne opgave an, og de har derfor sat egne mål for

dette arbejde.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 292: Orientering om midtvejsevaluering af a-kasseforsøget af Rambøll, fra beskæftigelsesministeren

MIDTVEJSEVALUERING |

OPSIGELSESPERIODEN

HVORDAN OPLEVER MEDLEMMERNE VEJLEDNINGEN OG HJÆLPEN I

OPSIGELSESPERIODEN?

Tilfredshedsundersøgelsen

viser, at godt seks ud af ti dagpengemodtagere i og

uden for forsøget er tilfredse med den jobrettede vejledning og hjælp, de har

modtaget fra deres a-kasse i opsigelsesperioden.

Sådan var det også i efterårets tilfredshedsmåling.

Således:

•

Er 62 pct. af forsøgsdeltagerne tilfredse eller meget tilfredse, mens det er 58 pct. af

ikke-forsøgsdeltagerne.

•

Er der ikke signifikant forskel mellem tilfredsheden i de to grupper.

•

Varierer andelen af tilfredse forsøgsdeltagere på tværs af a-kasser med 25 pct.

point

–

fra 53 pct. i BUPL-A til 78 pct. i Dansk Metal-A.

•

Er andelen af tilfredse siden efterårets måling steget med 1 procentpoint for

forsøgsdeltagerne (ikke-signifikant), mens den er uændret for ikke-

forsøgsdeltagerne.

Bemærk, at både borgere i og uden for forsøget bliver spurgt om den jobrettede

vejledning og hjælp, de har fået i deres a-kasse i opsigelsesperioden (uanset a-

kassemedlemskab).

Figur 18: Hvor tilfreds er du med den jobrettede vejledning og hjælp, du har

fået fra din a-kasse i opsigelsesperioden?

Andel i og uden for forsøget, som er tilfredse

Dansk

SL-A Metal-A Ikke-forsøg Forsøg

Forår '22 (711)

Efterår '21 (891)

Forår '22 (760)

Efterår '21 (850)

62%

61%

58%

Andel i forsøget, som er tilfredse, efter a-kassemedlemskab

Forår '22 (57)

Efterår '21 (81)

Forår '22 (44)

Efterår '21 (54)

Forår '22 (105)

Efterår '21 (159)

Forår '22 (215)

Efterår '21 (214)

Forår '22 (17)

Efterår '21 (26)

Forår '22 (44)

Efterår '21 (55)

Forår '22 (113)

Efterår '21 (160)

Forår '22 (100)

Efterår '21 (131)

Forår '22 (16)

Efterår '21 (#)

55%

53%

40%

61%

59%

56%

61%

65%

66%

62%

65%

62%

58%

72%

78%

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført af STAR og Rambøll.

# Andel kan ikke beregnes pga. for få observationer (datadiskretion).

BUPL-A FTF-A FOA-A

Resultaterne med lille antal respondenter (n) bør fortolkes med forsigtighed.

MA-A

Bemærk også, at jobcentrene ikke tilbyder en indsats til borgere i opsigelsesperioden,

da de ikke har hjemmel til det. Som en del af dette forsøg tilbyder a-kasserne

jobrettet vejledning og hjælp til deres medlemmer i opsigelsesperioden. Der er

dermed ikke forskel på den indsats, borgerne modtager i og uden for forsøget.

Min-A

3F-A

HK-A

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 292: Orientering om midtvejsevaluering af a-kasseforsøget af Rambøll, fra beskæftigelsesministeren

AFSNIT 8

Profilafklaringsværktøj

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 292: Orientering om midtvejsevaluering af a-kasseforsøget af Rambøll, fra beskæftigelsesministeren

MIDTVEJSEVALUERING |

PROFILAFKLARINGSVÆRKTØJ

Indhold

Fokus i dette afsnit er på profilafklaringsværktøj. Afsnittet belyser, hvordan a-kasserne arbejder med

deres eget eller STARs profilafklaringsværktøj* til at afklare, om medlemmer er i risiko for at blive ledige i

længere tid, og hvordan resultaterne bruges i tilrettelæggelsen af indsatsen mod job. Datagrundlaget

består af tværgående pointer fra både fokusgruppeinterviews og a-kassernes seneste statusrapporter.

Hovedpointer

•

Seks a-kasser anvender STARs profilafklaringsværktøj, mens de resterende 3 a-kasser har udviklet

deres eget værktøj til afklaring af, om medlemmer i forsøget er i risiko for langtidsledighed eller ej.

Hos de a-kasser, der anvender STARs værktøj, er der stor variation i andelen af medlemmer, der

udfylder skemaet før første samtale.

Resultaterne fra profilafklaringsværktøjet står ikke alene i vurderingen af, om medlemmer er i risiko

for langtidsledighed. Resultatet indgår som et element, der supplerer en samlet faglig vurdering af

det enkelte medlem på baggrund af den første samtale.

Flere medarbejdere bruger resultaterne fra profilafklaringsværktøjet som et dialogværktøj til at tale

med medlemmet om hans/hendes situation og muligheder på arbejdsmarkedet, fx hvis medlemmet

selv forventer, at der går lang tid, inden han/hun er tilbage i job.

Fakta om profilafklaringsværktøj i forsøget

STAR har indtil marts 2022 haft et profilafklaringsværktøj, der både bestod af et forberedelsesskema og

en statistisk risikovurdering af risiko for langtidsledighed for nyledige dagpengemodtagere. Den

statistiske risikovurdering blev dannet pba. borgerens udfyldelse af forberedelsesskemaet og relevante

registerdata. I den periode evalueringen dækker over, har begge dele været tilgængelige for a-kasserne

i forsøget. Derudover kan a-kasserne i forsøget bruge deres eget profilafklaringsværktøj.

STAR har i marts 2022 lukket den statistiske del af profilafklaringsværktøjet. Lukningen betyder, at der ikke længere beregnes en statistisk risikoscore for langtidsledighed for

borgerne. Forberedelsesskemaet er fortsat tilgængeligt på Jobnet og kan benyttes som afklarings- og dialogværktøj for både sagsbehandlere og borgere.

De ni a-kasser i forsøget skal i forbindelse med visitering af forsøgsdeltagerne til forsøget afklare, om borgeren vurderes at være i risiko for langtidsledighed og vil have gavn af at

overgå til et tidligt kontaktforløb i kommunen. Som en del af a-kassernes grundlag for at vurdere, om forsøgsdeltageren bør overgå til kommunen, kan a-kassen enten vælge at

bruge STARs værktøj, jf. ovenfor, eller deres eget udviklede værktøj.

* Siden marts 2022 har den statistiske del af profilafklaringsværktøjet ikke været tilgængelig. Da dataindsamlingen er foregået, før denne del blev taget ud, dækker

‘STARS profilafklaringsværktøj’ i denne evaluering over både forberedelsesskemaet og den statistiske del af værktøjet.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 292: Orientering om midtvejsevaluering af a-kasseforsøget af Rambøll, fra beskæftigelsesministeren

MIDTVEJSEVALUERING |

PROFILAFKLARINGSVÆRKTØJ

HVORDAN ARBEJDER A-KASSERNE MED PROFILAFKLARINGSVÆRKTØJ?

Flest a-kasser i forsøget bruger STARs profilafklaringsværktøj

De ni a-kasser i forsøgsprojektet kan selv vælge, om de vil anvende STARs profilerings-

værktøj eller deres eget. Seks a-kasser anvender STARs værktøj (FTF-A*, MA-A, BUPL-A,

SL-A, HK-A, Min-A), mens tre har udviklet og anvender deres eget profileringsværk-tøj

(3F-A, FOA-A, Dansk Metal-A).

I interviews oplyser seks a-kasser (FTF-A, MA-A, BUPL-A, SL-A, HK-A, Min-A) eksplicit, at

de opfordrer medlemmerne til at udfylde forberedelsesskemaet i profileringsværk-tøjet

forud for den første samtale. Det varierer, hvor tydeligt a-kasserne kommunikerer, at det

er frivilligt for medlemmerne at udfylde forberedelsesskemaet. Dertil beskriver en a-kasse

(3F-A) i deres seneste statusrapport og i interviews, at de præsenterer deres medlemmer

for profilafklaringsværktøjet i den første samtale og herefter udfylder og drøfter, hvis

medlemmet har givet samtykke til at udfylde skemaet (og ikke har udfyldt det inden).

Otte ud af ni a-kasser (alle undtagen MA-A) beskriver profilafklaringen af deres

medlemmer i de seneste statusrapporter.

medlemmet selv har gjort om sin jobsituation. En a-kasse (SL-A) oplyser i den seneste

statusrapport, at resultaterne fra profilafklaringen ikke tilfører nogen afgørende merværdi

til samtalen med medlemmet. Derfor udfylder deres medarbejdere ikke skemaet med

medlemmet under første samtale, hvis det mangler at blive udfyldt.

Resultater fra profilafklaringen er et element i en samlet faglig vurdering

I interviews giver flere medarbejdere udtryk for, at de som forberedelse orienterer sig i

besvarelsen forud for den første samtale og kan derved identificere eventuelle

opmærksomhedspunkter, som skal drøftes under samtalen.

I alle ni a-kasser anvender medarbejderne resultaterne fra profilafklaringsværktøjet som

en del af den samlede faglige vurdering af, hvorvidt medlemmerne er i risiko for

langtidsledighed. Alle informanter fra a-kasserne (dvs. medarbejdere fra både

hovedkassen og lokalkassen) understreger, at resultater fra profileringen ikke kan stå

alene, men at resultaterne fra profilafklaringsværktøjet bliver brugt som supplement til den

konkrete faglige vurdering, som medarbejderne foretager af det enkelte medlem efter

første samtale. Den faglige vurdering lægges til grund for tilrettelæggelse af den indsats,

medlemmet har behov for.

Stor forskel på andelen af medlemmer, der udfylder forberedelsesskemaet

Hos de a-kasser, der profilafklarer medlemmerne på baggrund af STARs

profilafklaringsværktøj, er der stor variation i andelen af medlemmer, der udfylder

Resultaterne fra profilafklaringen kan anvendes som et dialogværktøj

forberedelsesskemaet før første samtale. Flere medarbejdere giver i interviews udtryk for, Flere af a-kassernes medarbejdere siger i interviews, at resultaterne fra profilerings-

at skemaet er frivilligt at udfylde, og derfor vælger mange medlemmer ikke at udfylde det. værktøjet også anvendes som et dialogværktøj, der giver afsæt til en fælles drøftelse af

medlemmets situation og muligheder på arbejdsmarkedet. BUPL-A beskriver eksempelvis i

Få a-kasser oplyser i deres statusrapporter, hvor stor en andel af deres medlemmer, der

deres seneste statusrapport, at profilafklaringsværktøjet hjælper medarbejderne med at

udfylder skemaet. Blandt de a-kasser, som beskriver det, er der stor forskel på andelen,

italesætte evt. barrierer over for medlemmet i forhold til at komme i job.

fra at stort set alle medlemmer i forsøget udfylder det til under 1/3. Medarbejdere i

andre a-kasser siger, at det langt fra er alle, der udfylder forberedelses-skemaet før den

De fleste medarbejdere siger i interviews, at de generelt ikke taler med medlemmerne om

første samtale. De har dog ikke mulighed for at sætte tal på andelen.

deres svar på konkrete spørgsmål. Medarbejdere fra nogle a-kasser (FTF-A og HK-A)

beretter dog, at de

italesætter svaret på spørgsmålet: ”Hvor lang tid tror du, at der går, før

I de fleste af de tilfælde, hvor medlemmerne ikke har svaret på spørgsmålene forud for

du er i job?”, hvis medlemmet har svaret et højt antal måneder. Fx fortæller en

den første samtale, udfylder medarbejderne spørgeskemaet sammen med medlemmet i

medarbejder fra HK-A, at medlemmets egen vurdering har vist sig at være en god

løbet af samtalen. Det giver samtidig anledning til en fælles dialog om, hvilke tanker

indikator for langtidsledighed, og svaret kan bruges som startskud til en dialog om,

hvordan medlemmet ser vejen til job, og hvordan der kan arbejdes med evt. forhindringer.

*FTF-A oplyser i deres seneste statusrapport, at de foruden STARs

profilafklaringsværktøj også anvender et ‘databaseret screeningsværktøj’, som de selv har

udviklet (inspireret af STARs værktøj).

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 292: Orientering om midtvejsevaluering af a-kasseforsøget af Rambøll, fra beskæftigelsesministeren

AFSNIT 9

Organisering og

implementering

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 292: Orientering om midtvejsevaluering af a-kasseforsøget af Rambøll, fra beskæftigelsesministeren

MIDTVEJSEVALUERING |

ORGANISERING OG IMPLEMENTERING

Indhold

Fokus i dette afsnit er på organisering og implementering. Afsnittet belyser, hvordan a-kasserne har organiseret sig i forsøget, herunder organiseringen af samtalerne i

ledighedsforløbet, hvor mange medarbejdere hvert medlem møder, antallet af samtaler medarbejderne har hver dag. Yderligere belyser afsnittet, hvordan a-kasserne oplever

implementeringen af forsøget i hverdagen. Datagrundlaget består af tværgående pointer fra både fokusgruppeinterviews og a-kassernes seneste statusrapporter.

Hovedpointer for organisering

•

Langt de fleste a-kasser kobler CV-samtalen med den første jobsamtale og den første

rådighedssamtale med den anden jobsamtale. Dette sikrer fokus på job tidligt i

medlemmernes ledighedsforløb.

Medlemmerne booker selv samtalerne og kan vælge, hvilken medarbejder de vil have

samtaler med.

De fleste medarbejdere og medlemmer oplever en fordel ved at have samtaler med den

samme medarbejder gennem medlemmets ledighedsforløb.

To a-kasser har en forskellig organisering i forhold til medlemmer, der er i risiko for

langtidsledighed, og medlemmer, der ikke er.

Tværgående oplevede udfordringer fra fokusgruppeinterviews og

statusrapporter

•

A-kasserne oplever, at længden af den periode, hvor medlemmerne modtager

kontaktforløbet hos a-kassen (tre måneder), er for kort. Medarbejderne

ønsker en længere periode, fx seks måneder for at have mere tid til at få sat

indsatser i gang og arbejde mere i dybden med de medlemmer, der måtte

have behov.

Hovedpointer for implementering

•

Størstedelen af a-kasserne er langt med implementeringen af forsøget. Seks ud af ni a-

kasser har eller har i overvejende grad nået deres egne mål og succeskriterier for

implementering af forsøget.

Størstedelen af a-kasserne oplever, at samarbejdet mellem a-kasse og jobcenter fungerer

godt og er løsningsorienteret, dog er der nogle medarbejdere, der fremhæver lange

bevillingstider og manglende bevillig af indsatser som udfordringer.

Under implementeringen af forsøget har nogle medarbejdere oplevet udfordringer, der har

betydet, at implementeringen har taget længere tid, end den elles ville have gjort,

herunder it-problemer, nyt regelsæt udmeldt tæt på forsøgsstart, som medarbejderne

skulle forholde sig til, samt øget pres med det større ansvar, som forsøget har givet a-

kasserne (læs mere om udfordringerne i den grå boks til højre).

Desuden har covid-19 udfordret implementeringen, da pandemien har påvirket a-kassernes

praksis, men a-kasserne har dog tilpasset deres indsatser og gennemført de fleste

indsatser.

Under implementeringen af forsøget har nogle medarbejdere oplevet

udfordringer, der har betydet, at implementeringen har taget længere tid, end

den elles ville have gjort:

•

Lange bevillingstider hos og manglende bevillig af indsatser fra jobcenteret

har udfordret samarbejdet med jobcentrene.

It-problemer hos a-kasserne, der har betydet, at man manuelt måtte visitere

medlemmerne til forsøget.

Sene udmeldinger om forsøget fra STAR i opstarten betød, at der var meget

kort tid for medarbejderne til at sætte sig ind i de nye regler.

Nogle medarbejdere har i starten af forsøget været nervøse for, om de kunne

bære det øgede ansvar, a-kasserne har fået i forsøget.

Covid-19 har gjort, at arbejdsgange hurtigt måtte omstilles, og indsatser

gentænkes, fx digitalisering af fællesmøder, workshops og individuelle

samtaler.

Covid-19 har også gjort, at det ikke har været muligt at komme i

virksomhedspraktik og løntilskud i samme omfang under covid-19 som før.

•

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 292: Orientering om midtvejsevaluering af a-kasseforsøget af Rambøll, fra beskæftigelsesministeren

MIDTVEJSEVALUERING |

ORGANISERING OG IMPLEMENTERING

HVORDAN ORGANISERER A-KASSERNE SIG?

A-kassernes organisering sikrer fokus på job tidligt i ledighedsforløbet

Langt de fleste a-kasser arbejder efter en model, hvor de kobler CV-samtalen med den

første jobsamtale og den første rådighedssamtale med den anden jobsamtale.

Repræsentanter for hovedkontorerne siger i interviews, at de har valgt at foretage

denne kobling, fordi det skaber mulighed for at have fokus på job tidligere i ledigheds-

forløbet. Samtidig fortæller medarbejderne, at den ekstra tid, som sammenkoblingen

skaber, gør, at medarbejderne allerede fra første samtale kan vejlede i jobsøgnings-

aktiviteter. Idet der er mange regler og krav, der skal gennemgås til CV-samtalen,

betyder sammenkoblingen, at der er plads til at bruge mere tid på de jobrettede

elementer, end der ellers ville være.

Medlemmerne kan frit vælge, hvem de booker deres samtale(r) hos

Medlemmerne booker selv samtaler* og kan selv vælge, hvilken medarbejder de vil

have samtaler med. Sådan er det på tværs af de ni a-kasser.

Nogle medlemmer prøver bevidst at vælge den samme medarbejder til samtalerne,

mens det for andre ikke har betydning, hvem vedkommende taler med. Endelig er der

medlemmer, der bevidst vælger en anden medarbejder, hvis relationen ved første

samtale ikke har været tilfredsstillende, eller medlemmet blot ønsker at prøve at tale

med en anden medarbejder. Både medlemmer og medarbejdere italesætter denne

fleksibilitet for medlemmerne som værdifuld, og at den kan være med til at sikre større

sandsynlighed for en god relation mellem medarbejder og medlem.

Medarbejdere og repræsentanter for hovedkontorerne siger, at en medarbejder afholder

tre-syv samtaler om dagen. Nogle a-kasser har tre-fire samtaler om dagen, mens andre

har op mod syv samtaler i travle perioder. Medarbejderne beskriver, at travle perioder

opstår, fordi medlemmernes CV skal være godkendt inden for to uger, og da mange

opsiges til den første i en måned, falder CV-samtaler

og rådighedssamtaler ’i klumper’.

Det kan være en fordel, at medlemmerne kun taler med én medarbejder

På trods af værdien af fleksibilitet og valgfriheden i bookningen af samtaler giver de

fleste medarbejdere og medlemmer udtryk for, at det oftest er bedst kun at have

kontakt til én medarbejder. Det skaber kontinuitet i samtalerne og er med til at opbygge

en tæt og tillidsfuld relation, og vejledningen bliver mere effektiv, når man kender

hinanden.

* Med undtagelse af den første samtale, som medlemmerne bliver indkaldt til.

** Med undtagelse af den samtale, hvor profilafklaringen foregår.

Flere af de interviewede medarbejdere fortæller, at medlemmerne naturligt kun taler

med én eller to forskellige medarbejdere, fordi der ikke er flere ansat til at vejlede

medlemmer i forsøget i den pågældende lokalkasse.

A-kasserne ligger ikke inde med konkrete data for, hvor mange medlemmer der oplever

kun at have kontakt til én medarbejder, men de fleste interviewede medlemmer har

oplevet at være i kontakt med to-tre medarbejdere under deres ledighedsforløb.

Medlemmerne giver udtryk for, at de på trods af muligheden for selv at booke sjældent

kunne vælge den samme medarbejder i bookingsystemet.

Desuden er der forskel i medlemmernes oplevelse med skiftende medarbejdere. Nogle

oplever, at de skal fortælle deres historie om igen, mens andre oplever, at

medarbejderen på forhånd har viden om medlemmets historik. Alle medlemmer er

enige om, at det derfor er en fordel kun at være i kontakt med én medarbejder.

To a-kasser organiserer ledighedsforløbet efter risiko for langtidsledighed

To a-kasser (HK-A og FOA-A) giver udtryk for, at der er forskel på organiseringen i

forhold til medlemmer, der er i risiko for langtidsledighed, og medlemmer, der ikke er.

Medarbejderne beskriver, at medlemmer i risiko for langtidsledighed som udgangspunkt

altid har kontakt til den samme medarbejder**, mens medlemmer, der ikke er i risiko,

kan have kontakt til flere medarbejdere.

A-kassernes synes, at tre måneders kontaktforløb er for kort

Næsten alle medarbejdere og repræsentanter for a-kassernes hovedkontorer siger i

interviews, at de ønsker sig, at forsøget var organiseret således, at a-kasserne havde

Fakta om organisering og implementering i forsøget

I forsøget er der formelle krav til antal samtaler og registrering mv. Derudover har a-

kasserne deres egne mål og rammer for organisering og implementering af forsøget.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 292: Orientering om midtvejsevaluering af a-kasseforsøget af Rambøll, fra beskæftigelsesministeren

MIDTVEJSEVALUERING |

ORGANISERING OG IMPLEMENTERING

HVORDAN GÅR DET MED IMPLEMENTERINGEN AF FORSØGET?

medlemmerne i hele kontaktforløbet, dvs. seks måneder frem for de tre måneder, som

forsøget tillader. Det skyldes, at de oplever, at de tre måneder er for kort tid at arbejde

med medlemmet i. Dette gælder særligt for medlemmer i risiko for langtidsledighed

eller dem, der har svære livssituationer. På tre måneder er det svært at nå at sætte

indsatser i gang, inden medlemmerne overgår til jobcenteret. Det gælder også for

medlemmer, som søger job inden for områder med længere ansættelsesprocesser, fx

samtaleforløb med to-tre jobsamtaler. Her skal medlemmer ofte overgå til jobcenteret,

inden der er en afklaring af, om de får det job, de har søgt.

Størstedelen af a-kasserne er langt med implementeringen af forsøget

Seks ud af ni a-kasser (3F-A, BUPL-A, Min-A, SL-A, Dansk Metal-A og MA-A) beretter i

deres statusrapporter, at de har eller i overvejende grad har nået deres mål og succes-

kriterier for implementering af forsøget. Disse mål og kriterier dækker hovedsageligt

medlemmernes afgang fra ledighed og tilfredshed med kontaktforløbet generelt,

samtalerne samt jobformidlingen. A-kasserne har yderligere opstillet mål, der blandt

andet dækker over en indsats i opsigelsesperioden, opkvalificering af deres medlemmer

og deltagelse i forsøgsaktiviteter.*

Nogle a-kasser har dog foretaget justeringer i implementeringen af forsøget i forhold til

det, de har beskrevet i ansøgningen. Eksempelvis har BUPL-A grundet covid-19 ikke

kunne indfri deres mål om, at 25 pct. af deres medlemmer uden for beskæftigelse

skulle påbegynde eller aftale et virksomhedsrettet forløb, inden de overgår til

jobcenteret.

Hertil skal det nævnes, at der er stor variation blandt medarbejderne i forhold til

oplevelsen af implementeringsprocessen

–

for nogle har implementeringen være

kendetegnet ved store udfordringer, mens andre har oplevet mindre eller ingen. På

tværs af interviews kan ses, at projektlederne i de respektive a-kasser har arbejdet

forskelligt med implementeringen, og nogle har inddraget frontmedarbejderne mere

end andre med hensyn til fx it-udfordringer.

Samarbejdet mellem a-kasse og jobcenter fungerer og er løsningsorienteret

En del af forsøget består i øge samarbejde mellem a-kasserne og de kommunale

jobcentre, som deltager ved fællessamtalerne og bevilger tilbud efter LAB-loven. Flere

* Dette er eksempler på a-kassernes mål og succeskriterier, og det er ikke en udtømmende liste for a-kassernes opsatte mål og succeskriterier.

** Det bemærkes, at teksten reflekterer de ni a-kassers oplevelse, og at jobcentrene ikke er blevet hørt om samarbejdet med a-kasserne.

a-kasser skriver om samarbejdet i statusrapporterne, og der tegner sig bredt set et

positivt billede af et godt og løsningsorienteret samarbejde.

A-kasserne fremhæver desuden særligt samarbejdet om fællessamtalerne mellem a-

kasserne og jobcentrene som værende vigtige for, at medlemmerne får en glidende

overgang til et evt. videre forløb i jobcentrene. Størstedelen af a-kasserne beretter, at

der er et produktivt samarbejde med jobcentrene om planlægning og afholdelse af

fællessamtalerne. Eksempelvis skriver Dansk Metal-A, at samarbejdet er styrket,

efterhånden som forsøget har kørt i en længere periode. De oplever en særlig tryghed

og tillid mellem a-kassekonsulenterne og jobcenterkonsulenterne, fordi de har lært

hinanden at kende. De personlige relationer er vigtige for et godt samarbejde.

Enkelte a-kasser skriver dog i statusrapporterne, at covid-19 har medført udfordringer i

afholdelsen af fællessamtaler. Eksempelvis skriver 3F-A og FOA-A, at medarbejdere fra

jobcentrene ikke har ønsket at genoptage de fysiske møder efter at samfundet

genåbnede. Det ærgrer a-kassernes medarbejdere, da de oplever, at det er sværere at

opbygge den gode relation og kendskab til hinanden virtuelt.

Der kan være lang behandlingstid ved bevilling af indsatser hos jobcentrene

Det er mange af a-kassernes medarbejderes oplevelse, at der kan være udfordringer

ved samarbejdet med jobcentrene.** Flere siger, at det er en stor udfordring, at

jobcentrene har en lang behandlingstid ved bevilling af indsatser. Dette gør sig

eksempelvis gældende, når medlemmerne skal have en seks ugers jobrettet

uddannelse, hvor bevillingen skal godkendes af jobcenteret.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 292: Orientering om midtvejsevaluering af a-kasseforsøget af Rambøll, fra beskæftigelsesministeren

MIDTVEJSEVALUERING |

ORGANISERING OG IMPLEMENTERING

HVORDAN GÅR DET MED IMPLEMENTERINGEN AF FORSØGET?

It-udfordringer har påvirket implementeringen

Mange medarbejdere peger i interviews på, at der har været store it-udfordringer i

opstarten af forsøget. Fx har der været problemer med at visitere medlemmer til

forsøget, hvilket betød, at visiteringen i mange tilfælde måtte foretages manuelt og

derfor tog længere tid, end hvis det havde foregået digitalt.

En a-kasse (Min-A) skriver i deres statusrapport, at det digitale format har gjort det

nemmere for både flere medlemmer og for virksomheder at deltage i a-kassens tilbud.

Omvendt skriver en anden a-kasse (FOA-A), at omlægningen af aktiviteter til et

onlineformat har betydet, at de har skruet antallet af aktiviteter til deres medlemmer

ned, og at der har været færre medlemmer, der har deltaget i de online aktiviteter.

Nyt regelsæt udmeldt tæt på forsøgsstart blev en implementeringsudfordring

Flere a-kasser fortæller, at udmeldingerne fra STAR om retningslinjer og indhold mv. i

forsøget kom meget tæt på forsøgets startdato. Det betød, at der var kort tid for

medarbejderne til at sætte sig ind i de nye regler. Medarbejderne italesætter, at dette i

opstarten betød, at mange medarbejdere havde udfordringer med at omstille sig og

opnå de fornødne kompetencer. Samtidig beskriver flere, at der har været udfordringer

med at lære de nye regler at kende og vænne sig den ændrede registreringspraksis.

Det øget ansvar har givet et ekstra pres på nogle medarbejdere

Medarbejdere i flere a-kasser italesætter, at de i starten af forsøget har været nervøse

for, om de kunne bære det øgede ansvar, som forsøget medførte. Der er dog også

nogle medarbejdere, som omvendt ikke har oplevet det som et pres, men blot en

udvidelse af det arbejde, de i forvejen gør.

Covid-19 har udfordret praksis, men a-kasserne har tilpasset sig

Syv a-kasser skriver i deres statusrapporter, at covid-19-restriktionerne har medført

forstyrrelser af den normale drift og dermed også udfordret implementeringen af

forsøget.

Fx har covid-19 ændret den kontakt, a-kasserne har med deres medlemmer. Fire a-

kasser (BUPL-A, Dansk Metal-A, FTF-A og Min-A) skriver eksplicit i deres

statusrapporter, at fysiske samtaler og workshops er gjort digitale. Fællesmøder og

workshops er gennemført som online webinarer, mens individuelle samtaler er

gennemført digitalt eller telefonisk i den periode, hvor det var muligt at afholde

samtalerne digitalt, jf. faktaboks på side 11 vedr. dispensation fra gældende lovgivning.

Flere a-kasser har generelt styrket deres digitale tilbud til medlemmerne grundet covid-

19, fx i form af vejledningsvideoer på hjemmesiden samt digitale håndbøger og guides

med eksempler til at skrive CV.

Endelig beskriver a-kasserne i deres statusrapporter, at covid-19 har medført, at det

har ikke været muligt at komme i virksomhedspraktik og løntilskud i samme omfang

under covid-19 som før covid-19.

Medlemmerne oplever kompetente og branchevidende medarbejdere

På trods af implementeringsudfordringer siger næsten alle de interviewede medlemmer,

at de har tillid til deres a-kasse og opfatter medarbejderne som kompetente og med

stor viden om deres branche og arbejdsmarkedet generelt. Medarbejderne siger selv, at

deres branchekendskab og faglighed gør, at de kan give medlemmerne en målrettet

vejledning og rådgivning med fokus på at komme tilbage i job.

Mange medlemmer giver desuden udtryk for, at det er lettere for dem at forholde sig til,

hvem de skal række ud til, og hvilke blanketter de skal udfylde, når de kun skal

henvende sig til a-kassen og ikke også til jobcenteret. Flere medlemmer beskriver det

som en motivationsfaktor for dem, at de kun har kontakt med én myndighed.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 292: Orientering om midtvejsevaluering af a-kasseforsøget af Rambøll, fra beskæftigelsesministeren

Ramboll