Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del Bilag 288
Offentligt
UDKAST
Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del - Bilag 288
Offentligt
Forslag
til
Lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede
(Udmøntning af
DA og FH’s
aftale om principper for justering af Arbejds-
markedets Fond for Udstationerede)
§1
I lov nr. 613 af 8. juni 2016 om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede,
som ændret ved § 7 i lov nr. 1669 af 26. december 2017, foretages følgende
ændringer:
1.
I
§ 2, stk. 6,
udgår »og en eventuel bod«.
2.
§ 5, stk. 2
affattes således:
»stk. 2.
Fonden kan inddrive en bod, som er tilkendt ved fagretlig be-
handling, efter anmodning fra en faglig organisation, når:
1) boden vedrører arbejde udført i Danmark af lønmodtagere, der er udsta-
tioneret til Danmark fra et andet EU- eller EØS-land i forbindelse med le-
vering af en tjenesteydelse,
2) arbejdsgiveren ikke har betalt boden trods påkrav fra den faglige organi-
sation,
3) boden ikke er forældet og
4) afgørelsen eller forliget fra den fagretlige behandling, jf. stk. 1, er påteg-
net af Arbejdsretten, hvis dette er en forudsætning for, at kravet er eksigibelt
i EU- og EØS-lande. «
3.
I
§ 5
indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3.
Fonden inddriver eventuelt ubetalte restancer til fonden.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
4.
I
§ 5, stk. 3,
som bliver til stk. 4, ændres »stk. 1 og 2.« til: »stk. 1, 2 og
3,«, og herefter indsættes »herunder om dokumentation for boden, om an-
modning til fonden og fordeling af omkostninger, der er forbundet med ind-
drivelsen.«
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 288: Lovudkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
5.
I
§ 13
indsættes som
stk. 2 og 3:
»Stk. 2.
Beslutninger truffet af fondens bestyrelse i tilfælde af uenighed
mellem fondens administration og en faglig organisation om inddrivelse af
bod kan ikke indbringes for ankenævnet.
Stk. 3.
Klage i henhold til stk. 1 indgives til Arbejdsmarkedets Fond for
Udstationerede. Fonden vurderer, om der er grundlag for at give en klager
helt eller delvist medhold. Giver fonden ikke klageren fuldt medhold, sender
fonden klagen, begrundelsen for afgørelsen og genvurderingen videre til an-
kenævnet.«
§2
Loven træder i kraft den 1. januar 2023.
Stk. 2. Lovens § 1, nr. 2 til 4 finder anvendelse for bod tilkendt ved fag-
retlig afgørelse efter lovens ikrafttrædelse.
§3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
2
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 288: Lovudkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets baggrund
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Inddrivelse af bodsbeløb
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
3.1.3. Den foreslåede ordning
3.2. Klageproces
undtagelse af bestyrelsesbeslutninger og indførelse af
obligatorisk remonstration
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
3.2.3. Den foreslåede ordning
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-
fentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 288: Lovudkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
1. Indledning
Det er en central prioritet for regeringen, at arbejde i Danmark sker under
ordentlige løn og arbejdsvilkår. Dette gælder både i forhold til danske virk-
somheder og i forhold til udenlandske tjenesteydere, der udfører opgaver i
Danmark som led i den fri bevægelighed.
Overenskomstsystemet, hvor arbejdsmarkedet parter aftaler løn og arbejds-
vilkår spiller en betydelig rolle på det danske arbejdsmarked og i samfundet.
Regeringen anerkender, at den danske aftalemodel, herunder indgåelsen af
og håndhævelsen af de kollektive overenskomster, er en væsentlig forud-
sætning for et robust og tilpasningsdygtigt arbejdsmarked i Danmark.
EU’s indre
marked skaber vækst og bidrager til arbejdspladser i Danmark.
Samtidig indebærer den fri bevægelighed og en høj mobilitet af tjeneste-
ydere på tværs af grænser imidlertid nogle særligt udfordringer i forhold til
håndhævelsen af overenskomster på det danske arbejdsmarked.
Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede (AFU) blev i 2016 oprettet som
en selvstændig selvejende institution, der har til formål at sikre, at lønmod-
tagere, der udstationeres til Danmark fra et andet EU- eller EØS-land, kan
få dækket et løntilgodehavende baseret på en kollektiv overenskomst, som
lønmodtagerens arbejdsgiver ikke har betalt i overensstemmelse med en af-
gørelse truffet i det danske fagretlige system
Samtidig medvirker ordningen til at forebygge, at udenlandske tjeneste-
ydere overtræder overenskomstaftalte ansættelsesvilkår i Danmark. AFU bi-
drager således til at understøtte håndhævelsen af kollektive overenskomster
i relation til udstationeringsområdet, og til at de fagretlige afgørelser kan
fuldbyrdes over for udstationerende arbejdsgivere.
AFU kan i dag inddrive fagretlig bod i udlandet på vegne af en faglig orga-
nisation, efter dennes anmodning, under forudsætning af, at der samtidig
anmeldes et løntilgodehavende til fonden.
Med lovforslaget gives AFU en udvidet mulighed for at inddrive bod i ud-
landet i de sager, hvor der ikke er anmeldt konkrete løntilgodehavender til
fonden. Forslaget understøtter effekten af fagretlig bod og styrker samtidig
inddrivelse af lønmodtagernes løntilgodehavender som fastslået fagretligt.
Regeringen vurderer, at en udvidet mulighed for fonden til at inddrive bod
vil kunne understøtte håndhævelsen af overenskomster, herunder at arbejde
i Danmark sker under ordentlige løn- og arbejdsvilkår.
4
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 288: Lovudkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Denne del af lovforslaget udmønter
Aftale om principper for justering af
Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede
(herefter aftalen) som blev ind-
gået den 14. februar 2020 mellem Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) i forbindelse med overenskomst-
forhandlingerne på det private arbejdsmarked i 2020 (herefter
”OK20”).
Endvidere medfører lovforslaget, at beslutninger om bod truffet af Arbejds-
markedets Fond for Udstationeredes bestyrelse ikke vil kunne påklages til
ankenævnet, ligesom der indføres en pligt for fonden til remonstration (gen-
vurdering) af fondens afgørelser.
2. Lovforslagets baggrund
Regeringen er opmærksom på, at AFU’s administration
og bestyrelse lø-
bende vurderer fonden for at fremme fonden formål og sikre de bedste for-
udsætninger for fondens virke.
I forbindelse med OK20 aftalte DA og FH, at der er behov for at justere
AFU. Aftalen om en justering af fonden indgår i Forligsmandens mæglings-
forslag af 21. mart 2020, punkt D.4.
Regeringen understøtter en udmøntning af aftalen, der lyder som følger:
Aftale om principper for justering af Arbejdsmarkedets Fond for Udstati-
onerede
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og Dansk Arbejdsgiverforening
(DA) er enige om, at der er behov for at justere Arbejdsmarkedets Fond for
Udstationerede (AFU). Justeringen har til formål at sikre, at AFU også kan
inddrive bodsbeløb i udlandet i sager, hvor der ikke er anmeldt konkrete
efterbetalingskrav til AFU. Det være sig ren bod, bod opgjort efter differen-
ceprincippet og bod indeholdende efterbetaling.
FH og DA er enige om at foreslå følgende justering af AFU'en i forbindelse
med den evaluering af ordningen, som Beskæftigelsesministeriet har iværk-
sat.
FH og DA er enige om følgende principper for en justering af AFU's mulig-
heder for at inddrivebod i udlandet:
AFU skal kunne inddrive bod i udlandet, når boden er tilkendt ved eksigibelt
forlig, faglig voldgift eller dom i Arbejdsretten. Boden skal vedrøre udstati-
onerede lønmodtageres arbejde i Danmark og være opgjort på en måde,
som overholder kravene i Bruxelles-I-forordningen, jf. § 10 i bekendtgørel-
sen om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede.
5
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 288: Lovudkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Det er ikke en betingelse for at kunne inddrive bod i udlandet, at der er
anmeldt efterbetalingskrav vedrørende samme sag til AFU.
Et fagforbund kan anmode AFU om at inddrive et bodsbeløb opgjort på
grundlag af udstationerede lønmodtageres lønkrav. Betingelsen er, at for-
bundet forgæves har søgt at inddrive kravet hos virksomheden. Betingel-
serne svarer til de gældende regler i AFU om påkrav.
Når et fagforbund anmoder AFU om at inddrive bodsbeløb i udlandet, fra-
skriver forbundet sig muligheden for at disponere over kravet, herunder en-
hver beslutning om processkridt i forbindelse med inddrivelsen, jf. § 13, stk.
2 i bekendtgørelse om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede.
Beslutning om indgåelse af forlig, indrømmelse af henstand eller opgivelse
af inddrivelse træffer AFU efter aftale med fagforbundet. En sådan beslut-
ning træffes under hensyn til procesrisiko, procesøkonomi og om en sag er
af principiel betydning.
I tilfælde af manglende enighed mellem AFU og fagforbundet henvises sa-
gen til AFU's bestyrelse. I tilfælde af manglende enighed mellem FH og DA
i bestyrelsen afgøres sagen af formanden.
AFU udbetaler det inddrevne bodsbeløb til de(t) relevante fagforbund. For-
bundet indestår herefter for betaling af krav på efterbetaling fra identificer-
bare udstationerede lønmodtagere, der henvender sig med berettigede krav,
der vedrører bodsbeløbet. Forbundene forbeholder sig ret til at fradrage
rimelige omkostninger svarende til medlemskontingentet i udstationerings-
perioden som kompensation for at have etableret inddrivelsesfundamentet.
Såfremt det alene er en del af bodsbeløbet, der er inddrevet, reduceres de(n)
pågældende lønmodtager(es) krav forholdsmæssigt.
AFU skal søge at få dækket omkostninger til inddrivelsen ved at blive tillagt
procesomkostninger i forbindelse med afgørelsen af sagen i udlandet.
Hvis det i forbindelse med en retssagsbehandling i udlandet kun lykkes at
inddrive op til 80 pct. af bodsbeløbet, dækker AFU omkostninger til inddri-
velsen. Hvis det lykkes at inddrive mere end 80 pct. af bodsbeløbet deler
AFU og forbundet omkostningerne til inddrivelse ligeligt. Tillagte proces-
omkostninger modregnes i forbundets andel af omkostningerne. AFU kan
dispensere for ovenstående retningslinje og dække alle inddrivelsesomkost-
ninger i udlandet i principielle sager.
Reglerne evalueres, når det skønnes hensigtsmæssigt af AFU's bestyrelse
eller senest 2 år efter deres indførelse.
6
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 288: Lovudkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Lovforslaget er udarbejdet af Beskæftigelsesministeriet på baggrund af
ovenstående aftale med inddragelse af DA og FH.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Inddrivelse af bodsbeløb
3.1.1. Gældende ret
Lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede
AFU kan i medfør af § 2 i lov nr. 613 af 8. juni 2016 om Arbejdsmarkedets
Fond for Udstationerede (herefter AFU-loven) dække en udstationeret løn-
modtagers løntilgodehavende, baseret på en kollektiv overenskomst. En løn-
modtager eller dennes faglige organisation kan anmelde et løntilgodeha-
vende til fonden,
når løntilgodehavendet er fastslået ved fagretlig behandling,
når lønmodtageren er udstationeret til Danmark fra et andet EU- el-
ler EØS-land af dennes arbejdsgiver i forbindelse med levering af
en tjenesteydelse
arbejdsgiveren ikke har betalt løntilgodehavendet trods påkrav fra
lønmodtageren eller den faglige organisation, og
løntilgodehavendet ikke er forældet.
Når et løntilgodehavende er anmeldt til AFU, indtræder fonden i kravet mod
arbejdsgiveren og sender påkrav om betaling, jf. lovens § 5, stk. 1. Løntil-
godehavendet skal anmeldes i overensstemmelse med regler udstedt i med-
før af lovens § 2, stk. 6.
Fonden kan efter anmodning fra den faglige organisation ligeledes inddrive
en eventuel bod, der er tilkendt sammen med et løntilgodehavende ved den
fagretlige sag, samt eventuelt øvrige ubetalte restancer til fonden, jf. lovens
§ 5 stk. 2. Ifølge bemærkningerne kan den faglige organisation også anmode
fonden om at overtage inddrivelsen af boden i situationer, hvor den faglige
organisation har modtaget betaling fra arbejdsgiveren for løntilgodehaven-
det, men ikke for boden, jf. Folketingstidende 2015-2016, C, L 177, side 19.
Beskæftigelsesministeren er efter lovens § 2, stk. 6, bemyndiget til at fast-
sætte regler om anmeldelse til fonden, herunder om dokumentation for løn-
tilgodehavendet og en eventuel bod, om identifikation af lønmodtageren og
om udbetaling fra fonden. Beskæftigelsesministeren er endvidere bemyndi-
get til at fastsætte nærmere regler om fondens inddrivelse efter lovens § 5,
stk. 3. Reglerne er udmøntet i bekendtgørelse nr. 472 af 25. april 2022 om
Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede (herefter AFU-bekendtgørel-
sen).
Efter AFU-bekendtgørelsen § 8, skal den faglige organisation fremsætte an-
modning til AFU om inddrivelse af boden samtidig med at løntilgodehaven-
det anmeldes til fonden, hvis den faglige organisation ønsker, at AFU skal
7
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 288: Lovudkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
bistå med inddrivelsen. Således kan fonden ikke inddrive bod i sager, hvor
der ikke er anmeldt løntilgodehavende. Anmeldelsen skal indgives inden for
en frist på fire måneder efter at kravet er fastslået fagretligt, jf. § 7 stk. 3 i
AFU bekendtgørelsen. Såfremt løntilgodehavende og bod har været behand-
let separat, skal anmodning om inddrivelse af boden indgives senest fire
måneder efter at boden er fastslået fagretligt. Fonden kan gøre undtagelse
fra fristen, når der foreligger særlige omstændigheder.
De nærmere regler om en faglig organisations anmodning om inddrivelse af
bod, herunder om dokumentation for boden, er fastsat i AFU-bekendtgørel-
sen § 10. Anmodningen skal indeholde oplysninger om den pågældende fag-
lige organisation, der er part i sagen, boden størrelse og oplysninger om
eventuel delvis betaling fra arbejdsgiveren i henhold til den fagretlige afgø-
relse. Desuden skal den fagretlige afgørelse eller forliget være påtegnet i
overensstemmelse med § 34 a i lovbekendtgørelse nr. 1003 af 24. august
2017 om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter (arbejdsretsloven), hvis det
er en forudsætning for, at kravet er eksigibelt i EU-og EØS-lande. Det er
desuden en betingelse, at den faglige organisation forgæves har søgt at ind-
drive boden hos arbejdsgiveren. Efter bestemmelsen sker fondens inddri-
velse i udlandet i overensstemmelse med bestemmelserne i Bruxelles I-for-
ordningen, som gælder for Danmark i medfør af lovbekendtgørelse nr. 1282
af 14. november 2018 om anerkendelse og fuldbyrdelse af visse udenland-
ske retsafgørelser m.v. på det civil- og handelsretlige område.
Når en faglig organisation anmoder AFU om at inddrive bodbeløb i udlan-
det, fraskriver den faglige organisation sig muligheden for at disponere over
kravet, herunder enhver beslutning om processkridt i forbindelse med ind-
drivelsen, jf. § 13, stk. 2 i AFU-bekendtgørelsen.
Det følger af bemærkningerne til § 5, at fonden først vil forsøge inddrivelse
i Danmark, i det omfang det er muligt, eventuelt via kontakt til den kontakt-
person, der er angivet i forbindelse med anmeldelsen i RUT-registret. Kan
der ikke ske inddrivelse i Danmark, vil inddrivelsesprocessen fortsætte i ud-
landet på den mest hensigtsmæssige måde. Dette kan ske ved brug af advo-
kat i virksomhedens etableringsland, jf. Folketingstidende 2015-2016, C, L
177, side 9.
Efter AFU-bekendtgørelsen § 20, stk. 1 indtræder fonden i kravet mod ar-
bejdsgiveren, når fonden har modtaget anmeldelse af et løntilgodehavende
og har sendt påkrav om betaling. Når fristen for arbejdsgiverens betaling til
fonden er udløbet, kan fonden søge det skyldige beløb samt en eventuel bod,
ekstraordinært bidrag og ubetalte restancer inddrevet i udlandet i overens-
stemmelse med bestemmelserne i Bruxelles I-forordningen. For så vidt an-
går bod, indtræder fonden ikke i kravet mod arbejdsgiveren, men inddriver
bodsbeløbet på vegne af den faglige organisation. I tilfælde af arbejdsgivers
8
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 288: Lovudkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
konkurs kan fonden anmelde samtlige krav i konkursboet efter det pågæl-
dende lands regler, jf. § 20, stk. 2. I en inddrivelsessag kan fonden undta-
gelsesvist afgøre, at inddrivelsessagen henlægges, under hensyn til ressour-
ceforbruget, jf. § 20, stk. 3. Desuden kan fonden, efter en konkret vurdering
og efter aftale med den berettigede faglige organisation, ligeledes beslutte
at indgå forlig eller give arbejdsgiveren henstand med betalingen af en bod,
der er tilkendt den faglige organisation. Såfremt den faglige organisation er
uenig med fondens beslutning, går inddrivelsen af boden tilbage til den fag-
lige organisation, jf. § 20, stk. 4.
I forbindelse med fondens inddrivelse i udlandet kan fonden søge advokat-
bistand og afholde udgifter hertil, jf. § 21 i AFU-bekendtgørelsen.
Såfremt fonden tilvejebringer midler gennem inddrivelse i udlandet, tilgår
disse fonden, dog ikke i det omfang fonden inddriver en bod på vegne af en
faglig organisation. I det omfang boden har kunnet inddrives, udbetales det
inddrevne beløb til den faglige organisation, når anmeldelsesfristen på 4 må-
neder er udløbet, jf. §§ 17 og 22 i AFU-bekendtgørelsen.
Fondens økonomi hviler i sig selv og fondens finansiering tilvejebringes
med obligatoriske bidrag fra alle private og offentlige danske ATP-arbejds-
givere og udenlandske virksomheder, der beskæftiger ansatte i forbindelse
med levering af en tjenesteydelse i Danmark. jf. § 3 i AFU-loven. Bidraget
er et kronebeløb pr. fuldtidsbeskæftiget ansat hos den pågældende arbejds-
giver. Bidraget for udenlandske virksomheder opstår ved levering af en tje-
nesteydelse i Danmark. Bidraget bliver reguleret årligt med henblik på at
tilpasse bidraget efter afholdte og forventede omkostninger i fonden. Bidra-
get udgør 7 kr. pr. ansat for 2022, og er aktuelt fastsat i bekendtgørelse nr.
2403 af 9. december 2021 om størrelsen af det ordinære bidrag til Arbejds-
markedets Fond for Udstationerede i 2022.
Overenskomstsystemet, arbejdsretsloven og bod
Arbejdsretten er en specialdomstol, der er reguleret i arbejdsretsloven. Det
følger af arbejdsretsloven § 9 sammenholdt med § 11, at Arbejdsretten har
enekompetence til at pådømme en række forskellige sagstyper vedrørende
kollektive overenskomster, herunder sager om påståede overenskomstbrud.
Arbejdsretten behandler sager efter de almindelige bestemmelser om civil-
retlige sager i retsplejeloven, jf. § 17, stk. 1 i arbejdsretsloven.
En kollektiv overenskomst omfatter alt arbejde, der hører under overens-
komstens område, med mindre den udtrykkeligt indeholder bestemmelser i
modsat retning. En arbejdsgiver er således forpligtet til at efterleve en over-
9
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 288: Lovudkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
enskomst også i forhold til arbejde der udføres af uorganiserede lønmodta-
gere. En udenlandsk arbejdsgiver er forpligtet efter en overenskomst på
samme måde som en dansk arbejdsgiver.
Efter arbejdsretslovens § 13, stk. 1, 1. pkt., kan sager ved Arbejdsretten an-
lægges af og mod vedkommende arbejdsgiver- og lønmodtager organisa-
tion, uanset om overtrædelsen er foretaget eller kollektive kampskridt er
varslet eller iværksat af eller mod enkelte medlemmer af organisationen. En
faglig organisation kan rejse sag om fortolkningstvister og overenskomst-
brud, såfremt arbejdsgiveren ikke overholder overenskomsten, jf. arbejds-
retslovens § 9, stk. 1, nr. 1, og organisationen er påtaleberettiget både i for-
hold til arbejdsgiveren og i forhold til såvel organiserede som uorganiserede
lønmodtagere, der er omfattet af den pågældende overenskomst. En kollek-
tiv overenskomst kan således håndhæves individuelt, af en faglig organisa-
tion på vegne af et medlem, og selvstændigt af fagforeningen som et over-
enskomstbrud.
Efter arbejdsretslovens § 12, stk. 1, kan Arbejdsretten idømme den eller
dem, der har deltaget i det overenskomststridige forhold, en bod, der skal
tilfalde klageren. Dette betegnes i det følgende som
ren bod.
Består overenskomstkrænkelsen i undladelse af at betale et skyldigt penge-
beløb, kan dommen i stedet for bod gå ud på betaling af beløbet, jf. arbejds-
retslovens § 12, stk. 3. En dom om efterbetaling af et skyldigt pengebeløb
forudsætter således, at der er begået et overenskomstbrud, men arbejdsgive-
ren ifalder ikke et bodsansvar herfor, fx pga. manglende skyld hos arbejds-
giveren. Dette betegnes i det følgende som
ren efterbetaling.
Efter § 12, stk. 5, udmåler Arbejdsretten boden under hensyntagen til samt-
lige af sagens omstændigheder, herunder i hvilken grad overtrædelsen har
været undskyldelig fra overtræderens side.
Efter fagretlig praksis kan Arbejdsretten foretage en markering af den en-
kelte lønmodtageres økonomiske tilgodehavende i sager, hvor der indgår
efterbetaling i boden, som en selvstændig del af det samlede beløb. Har den
klagende institution ikke foretaget en specificering af efterbetalingsbelø-
bene for hver enkelt lønmodtager, tilkender Arbejdsretten den klagende or-
ganisation et samlet bodsbeløb, jf. Jens Kristiansen, Den kollektive arbejds-
ret, 4 udg. 2021, s. 670. Dette betegnes i det følgende som
bod indeholdende
efterbetaling.
10
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 288: Lovudkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Arbejdsretten kan ved bodsudmålingen desuden tage udgangspunkt i den
besparelse, som arbejdsgiveren har opnået ved ikke at aflønne medarbej-
derne i overensstemmelse med overenskomsten. Til besparelsen kan Ar-
bejdsretten lægge et pønalt præget tillæg, vis størrelse afhænger af besparel-
sen og de øvrige konkrete omstændigheder, jf. Jens Kristiansen, Den kol-
lektive arbejdsret, 4 udg. 2021, s. 691. Dette betegnes i det følgende som
bod opgjort efter differenceprincippet.
Det følger af den fagretlige praksis, at det pønale tillæg udgør mellem 10 og
30 % af den besparelse, som arbejdsgiveren har haft ved ikke at aflønne efter
overenskomsten, jf. Jens Kristiansen, Den kollektive arbejdsret, 4 udg.
2021, s. 691. Beløbet kan være mindre eller større afhængig af sagens kon-
krete omstændigheder, jf. arbejdsretslovens § 12, stk. 5. Boden sanktionerer
misligholdelse af overenskomstmæssige forpligtelser og har til formål at
give en effektiv retlig beskyttelse af kollektive overenskomster.
Efter arbejdsretsloven § 34, stk. 1, kan Arbejdsrettens domme og afgørelser
samt afgørelser truffet ved mæglings-, organisations- og fællesmøder samt
af faglige voldgiftsretter, herunder afskedigelsesnævn, fuldbyrdes efter rets-
plejelovens regler om fuldbyrdelse af domme. Efter § 34, stk. 2, kan forlig
indgået for Arbejdsretten og ved de faglige instanser fuldbyrdes efter rets-
plejelovens regler om forlig, der er indgået for en ret. Tvangsfuldbyrdelse
sker efter retsplejelovens kapitel 45. Fuldbyrdelse af fagretlige afgørelser,
der vedrører arbejde udført af en udstationeret lønmodtager, herunder ind-
drivelse af krav på efterbetaling og/eller bod, vil typisk skulle ske i arbejds-
giverens etableringsland og således i overensstemmelse med bestemmel-
serne i Bruxelles-I-forordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EU) Nr. 1215/2012 af 12. december 2012 om retternes kompetence
og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og han-
delsretlige område (omarbejdning)).
Arbejdsretslovens § 34 blev med lov nr. 626 af 8. juni 2016 suppleret med
en ny § 34 a som led i implementeringen af håndhævelsesdirektivet (Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2014/67/EU af 15. maj 2014 om håndhæ-
velse af direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i ud-
veksling af tjenesteydelser og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012
om administrativt samarbejde via informationssystemet for det indre mar-
ked ( »IMI-forordningen«)). Efter tilføjelsen af § 34 a kan Arbejdsretten
påtegne fagretlige afgørelser og forlig som officielt bekræftede dokumenter
og udstede attester om den eksigible forpligtelse i det officielt bekræftede
dokument efter Bruxelles I-forordningens. Herefter skal afgørelserne inde-
11
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 288: Lovudkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
holde de nødvendige oplysninger i relation til sagens parter, kravets stør-
relse, betalingsfrister, rentekrav mv Ifølge lovbemærkningerne, jf. Folke-
tingstidende C, 2015-2016, L 178, side 20, at AFU på baggrund af ændrin-
gen kan anvende Bruxelles I-forordningens regler i forbindelse med fondens
inddrivelse i udlandet. Navnlig opgørelsen af kravets størrelse og dets op-
gørelse som
bod er relevant i forhold til AFU’s mulighed for en smidig ad-
ministration og inddrivelsestiltag.
En lønmodtager, der ikke er medlem af en overenskomstbærende organisa-
tion, kan efter retsplejelovens regler få behandlet en sag ved de almindelige
domsstole baseret på en individuel aftale, når denne henviser til en kollek-
tive aftale som en del af ansættelsesgrundlaget. Dette gælder også udstatio-
nerede lønmodtagere.
3.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
Det arbejdsretlige system bygger på en forudsætning om, at en effektiv
håndhævelse og fuldbyrdelse af overenskomster understøtter, at overens-
komsterne bliver efterlevet. Således medvirker den fagretlige bod til at sikre
en effektiv beskyttelse af kollektive overenskomster og dermed værne om
parternes gensidige tillid til en indgået overenskomst. Afgørelser og forlig
fra Arbejdsretten og de faglige voldgiftsretter kan fuldbyrdes i medfør af
retsplejelovens regler, jf. arbejdsretslovens § 34. Fogedretten anvender fag-
retlige afgørelser og forlig som grundlag for at foretage udlæg i virksomhe-
dens aktiver for at få pant eller sikkerhed i fx biler eller maskiner. Det for-
udsætter imidlertid, at der befinder sig aktiver i Danmark, der kan gøres ud-
læg i, hvilket særligt er en udfordring, når udenlandsk tjenesteyder kun be-
finder sig midlertidigt i landet.
Med lovforslaget gives AFU en udvidet mulighed for at inddrive fagretlig
bod i udlandet på vegne af en faglig organisation og således vil fonden
kunne inddrive bod, uden at der samtidig anmeldes et løntilgodehavende til
fonden.
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at AFU har en større ballast i
forhold til at forestå inddrivelse i udlandet sammenlignet med en faglig or-
ganisation, ligesom udgifterne ved inddrivelse fordeles på arbejdsmarkedets
aktører. Fondens udvidede mulighed for at inddrive bod vil således sikre en
fortsat inddrivelse af lønmodtagernes krav i medfør af en overenskomst og
understøtte en effektiv håndhævelse og fuldbyrdelse af overenskomster.
3.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede efter anmodning
fra en faglig organisation skal kunne inddrive bod i udlandet, når boden er
tilkendt ved eksigibelt forlig, fagretlig voldgift eller dom i Arbejdsretten.
12
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 288: Lovudkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Boden skal vedrøre arbejde udført i Danmark af lønmodtagere, der er udsta-
tioneret til Danmark fra et andet EU-eller EØS land i forbindelse med leve-
ring af en tjenesteydelse. Endvidere skal den faglige organisation forgæves
have forsøgt at inddrive boden hos arbejdsgiveren.
Den foreslåede ændring af AFU-lovens § 5, stk. 2 medfører, at fonden vil
kunne inddrive bodsbeløb i udlandet i sager, uanset at der ikke er anmeldt
konkrete efterbetalingskrav (løntilgodehavender) til fonden.
Således vil fonden kunne inddrive bod, der tilkendt som ren bod, bod opgjort
efter differenceprincippet og bod indeholdende efterbetaling (løntilgodeha-
vender) efter reglerne i arbejdsretsloven og fagretlig praksis.
Det foreslås endvidere at ændre bemyndigelsesbestemmelserne i AFU-lo-
vens §§ 2, stk. 6 og 5, stk. 3, således at beskæftigelsesministerens bemyndi-
gelse til at fastsætte regler om inddrivelse af bod vil blive samlet i § 5 stk.
3, som med lovforslaget bliver til stk. 4. Beskæftigelsesministeren vil efter
bestemmelsen kunne fastsætte nærmere regler om fondens inddrivelse af
bod, herunder om dokumentation for boden, om anmodning til fonden og
fordeling af omkostninger, der er forbundet med inddrivelsen.
Bemyndigelsen i den foreslåede § 5, stk. 4, forudsættes endvidere anvendt
til ved bekendtgørelse at fastsætte regler om, at såfremt en faglig organisa-
tion ønsker at fonden inddriver en bod tilkendt ved en fagretlig behandling,
jf. lovens § 5, stk. 2, skal den faglige organisation fremsætte anmodning
herom senest fire måneder efter, at boden er boden er fastslået fagretligt.
Fonden vil fortsat kunne gøre undtagelse fra fristen, når der foreligger sær-
lige omstændigheder.
Yderligere forudsættes bemyndigelsen anvendt til at fastsætte regler om fyl-
destgørende dokumentation for den tilkendte bod, der skal søges inddrevet,
og som er nødvendig for AFU’s inddrivelse
i udlandet, herunder Arbejds-
rettens påtegning af afgørelsen, jf. arbejdsretslovens § 34 og 34 a, der ligger
til grund for anmodningen.
En faglig organisation fraskriver sig muligheden for at disponere over kra-
vet, herunder enhver beslutning om processkridt i forbindelse med inddri-
velsen, når den faglige organisation anmoder fonden om at inddrive bods-
beløb i udlandet, jf. § 13, stk. 2 i AFU-bekendtgørelsen.
Bemyndigelsen i AFU-lovens § 10 forudsættes anvendt til ved bekendtgø-
relse at fastsætte regler om, at fonden kan søge det skyldige beløb og en
tilkendt bod, ekstraordinært bidrag og ubetalte restancer inddrevet i udlan-
det, når fristen for arbejdsgiverens betaling til fonden er udløbet, i overens-
stemmelse med bestemmelserne i Bruxelles I-forordningen, som gælder for
Danmark i medfør af lovbekendtgørelse nr. 1282 af 14. november 2018 om
13
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 288: Lovudkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
anerkendelse og fuldbyrdelse af visse udenlandske retsafgørelser m.v. på det
civil- og handelsretlige område.
Det forudsættes endvidere, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at fast-
sætte regler om, at en beslutning om bod, herunder indgåelse af forlig, ind-
rømmelse af henstand eller opgivelse af inddrivelse, der træffes efter aftale
med den faglige organisation, skal træffes under hensyn til procesrisiko,
procesøkonomi og om en sag er af principiel betydning. Det vil i den for-
bindelse være en betingelse, at fonden, som har kontakten til den udenland-
ske advokat eller inkassobureau, holder en tæt kontakt til vedkommende
faglige organisation omkring inddrivelsesprocessen. Fondens beslutning
skal dermed bero på en proportionalitetsvurdering i den konkrete sag. Be-
myndigelsen forudsættes desuden anvendt til ved bekendtgørelse at fast-
sætte regler om, at i tilfælde af manglende enighed mellem fondens admini-
stration og den faglige organisation, vil sagen henvises til Arbejdsmarkedets
Fond for Udstationeredes bestyrelse, og i tilfælde af manglende enighed
mellem FH og DA i bestyrelsen, vil sagen afgøres af formanden.
Bemyndigelsen forudsættes derudover anvendt til ved bekendtgørelse at
fastsætte regler,
som tager højde for AFU’s håndtering af de situationer,
hvor den udenlandske arbejdsgiver har indgivet konkursbegæring og hvor
inddrivelsesskridt må anses for at være udsigtsløse.
Bemyndigelsen forudsættes desuden anvendt til ved bekendtgørelse at fast-
sætte regler om, at fonden skal søge at få dækket omkostninger til inddrivel-
sen ved at blive tillagt procesomkostninger i forbindelse med afgørelsen af
sagen i udlandet. Hvis det i forbindelse med en retssagsbehandling i udlan-
det kun lykkes at inddrive op til 80 pct. af bodsbeløbet, dækker fonden om-
kostninger til inddrivelsen. Hvis det lykkes at inddrive mere end 80 pct. af
bodsbeløbet deler fonden og den faglige organisation omkostningerne til
inddrivelse ligeligt. Tillagte procesomkostninger modregnes i den faglige
organisations andel af omkostningerne. Fonden vil kunne dispensere for
ovenstående retningslinje og dække alle inddrivelsesomkostninger i udlan-
det i principielle sager.
Inddrivelsesomkostninger er de omkostninger fonden afholder i forbindelse
med inddrivelse af bod i udlandet, fx en retsafgift, eller omkostninger til en
advokat eller et inkassobureau. Såfremt fonden ved de udenlandske retsin-
stanser får medhold i, at kravet kan inddrives, vil inddrivelsesomkostnin-
gerne blive pålagt skyldner i form af tillagte procesomkostninger, som fon-
den kan inddrives sammen med en bod.
Midler, som fonden tilvejebringer gennem inddrivelse i udlandet, tilgår fon-
den. Det gælder dog ikke i det omfang fonden inddriver et bodsbeløb på
vegne af en faglig organisation, som ikke kan henføres til en berettiget løn-
14
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 288: Lovudkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
modtager. Fonden kan tidligst overføre et bodsbeløb til den faglige organi-
sation, når fristen for anmeldelse af et løntilgodehavende er udløbet, jf. §
17, stk. 1, i AFU-bekendtgørelsen. Herefter vil lønmodtagere tilknyttet den
pågældende tjenesteydelse ikke kunne anmelde krav vedrørende bodsbelø-
bet i fonden, idet boden er afregnet til den faglige organisation.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, 2, 3 og 4 og bemærkningerne hertil.
3.2. Klageproces
undtagelse af bestyrelsesbeslutninger og indførelse
af obligatorisk remonstration
3.2.1. Gældende ret
Det følger af § 13 i AFU-loven, at afgørelser efter loven inden for en frist
på 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt modtageren af afgørelsen,
kan indbringes for det ankenævn, der er nedsat at beskæftigelsesministeren
i medfør af § 28 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Ankenævnet, der er nedsat af beskæftigelsesministeren i medfør af § 28 i
lov om Arbejdsmarkedets tillægspension, er Ankenævnet for ATP m.m.
Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen, at klager over beregningen,
beregningsperioder, opkrævning m.v. kan indbringes for nævnet, jf. Folke-
tingstidende 2015-2016, C, L177, side 21. Det er dermed muligt at indbringe
alle afgørelser truffet efter loven til ATP’s Ankenævn.
Der er i dag ikke tale om, at en klager skal sende sin klage til fonden med
henblik på revurdering af den trufne afgørelse, inden klagen evt. sendes vi-
dere til ATP’s ankenævn.
3.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
Det følger af lovforslagets afsnit 3.1.3, at der ved bekendtgørelse fastsættes
regler om, at i tilfælde af manglende enighed mellem fondens administration
og den faglige organisation om inddrivelse af bod, vil sagen kunne henvises
til Arbejdsmarkedets Fond for Udstationeredes bestyrelse. Bestyrelsens be-
slutning vil skulle træffes ud fra hensyn til procesrisiko, procesøkonomi og
om en sag er af principiel betydning.
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at sådanne beslutninger vil
have karakter af forhandlinger i bestyrelsen, der er sammensat af lige mange
repræsentanter fra arbejdsgiverside og lønmodtagerside samt en uafhængig
bestyrelsesformand, frem for afgørelser efter loven, og dermed ikke er egnet
til at blive behandlet af ATP’s Ankenævn.
Det foreslås derfor at undgå be-
styrelsens beslutning fra klageadgangen.
Med en pligt for Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede til at revurdere
en truffet afgørelse (remonstration) vil fonden vil blandt andet kunne undgå
ekstra sagsgange i de tilfælde, hvor fonden
må bede ATP’s
Ankenævn om
15
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 288: Lovudkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
at hjemvise klagen til fornyet behandling, f.eks. på grund af oplysninger,
som klager indsender til ankenævnet sammen med klagen.
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at en omlægningen af klage-
sagsbehandlingen generelt vil kunne effektivisere klageprocessen og med-
virke til at skabe en mere smidig proces ud fra et teknisk og administrativt
synspunkt.
En ordning med obligatorisk remonstration kendes også fra barselsudlig-
ningsloven, lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og et antal øvrige
ordninger, hvor administrationen foretages af Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension.
3.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås i § 13 i AFU-loven, at beslutninger om inddrivelse af bod, der
træffes af fondens bestyrelse i tilfælde af manglende enighed mellem fon-
dens administration og en faglige organisation, undtages fra at kunne ind-
bringes for ATP’s Ankenævn.
Forslaget indebærer, at beslutninger truffet af Arbejdsmarkeds Fond for Ud-
stationeredes bestyrelse om inddrivelse af bod ikke vil kunne påklages.
Det foreslås endvidere at ændre klageprocessen efter § 13 i AFU-loven så-
ledes, at der indføres en ordning med obligatorisk remonstration (revurde-
ring). Forslaget indebærer, at en klage over en afgørelse truffet af Arbejds-
markedets Fond for Udstationerede efter bestemmelsen skal sendes til fon-
den, som har truffet afgørelsen.
Fonden vil herefter skulle foretage en revurdering af den trufne afgørelse på
det foreliggende grundlag, dvs. også på baggrund af eventuelle nye oplys-
ninger, som klager måtte vedlægge klagen. Såfremt fonden ikke giver klager
fuldt ud medhold, vil klagen, begrundelsen for afgørelsen og genvurderin-
gen blive sendt videre til ankenævnet.
Forslaget indebærer ingen ændring af den gældende klagefrist, hvorefter en
afgørelse i henhold til § 13, inden for en frist på 4 uger fra den dag, hvor
afgørelsen er meddelt, kan indbringes for ankenævnet.
Forslaget om obligatorisk remonstration indebærer, at den gældende klage-
frist i givet fald vil være overholdt, såfremt klagen indbringes for den myn-
dighed, der har truffet afgørelsen, inden for 4 uger fra den dag, hvor afgø-
relsen er meddelt. Hvis en klage uanset klagevejledning fejlagtigt indgives
til rekursmyndigheden vil klagen normalt skulle anses for rettidig, såfremt
den er kommet frem til denne myndighed inden fristens udløb, jf. forvalt-
ningslovens § 7, stk. 2.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5 og bemærkningerne hertil.
16
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 288: Lovudkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget vurderes at medføre øgede udgifter for fonden i forbindelse
med inddrivelse af fagretlig bod i udlandet. Fonden skal søge at få dækket
omkostninger til inddrivelsen ved at blive tillagt procesomkostninger i for-
bindelse med afgørelsen af sagen i udlandet. Hvis det i forbindelse med en
retssagsbehandling i udlandet kun lykkes at inddrive op til 80 pct. af bods-
beløbet, dækker fonden omkostninger til inddrivelsen. Hvis det lykkes at
inddrive mere end 80 pct. af bodsbeløbet deler fonden og den faglige orga-
nisation omkostningerne til inddrivelse ligeligt.
Fondens udgifter foreslås finansieret af en forhøjelse af det ordinære bidrag
fra samtlige ATP-pligtige danske offentlige og private arbejdsgivere og fra
udenlandske virksomheder, der midlertidigt leverer tjenesteydelser i Dan-
mark. De økonomiske konsekvenser for det offentlige udgør alene arbejds-
giverudgifter i form af det årlige bidrag pr. ansat.
Bidraget udgør i 2022 7 kr. pr. fuldtidsbeskæftigede lønmodtager. Bidraget
bliver reguleret årligt med henblik på at tilpasse bidraget efter afholdte og
forventede omkostninger i fonden.
De samlede udgifter til fondens inddrivelse af fagretlig bod i udlandet skøn-
nes med stor usikkerhed at ville udgøre ca. 2-4 mio. kr. om året og ventes at
være fordelt på ca. 2-4 sager årligt. Den isolerede effekt af lovændringen
forventes med betydelig usikkerhed at medføre en bidragsstigning på 1-2 kr.
årligt pr. fuldtidsbeskæftigede lønmodtager. AFU’s budget for 2023 fast-
lægges først i andet halvår af 2022 og kan påvirkes af yderligere forhold i
ordningen.
[Der forventes at være mindre udviklingsomkostninger til it.]
Indbetaling af ordinære bidrag er i 2022 budgetteret til at udgør ca. 16,3 mio.
kr. årligt fordelt med ca. 72 pct. og 28 pct. mellem henholdsvis private og
offentlige arbejdsgivere.
Efter § 12 i lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, kan fonden
optage lån i et pengeinstitut eller lignende til dækning af et midlertidigt li-
kviditetsunderskud i løbet af året. Beløbet indregnes med tillæg af renter i
bidraget for de følgende år, såfremt den samlede likviditet i fonden nødven-
diggør dette. Bestemmelsen tager højde for, at fonden kan komme i en situ-
ation, hvor årets opkrævninger og opsparede midler ikke dækker fondens
faktiske omkostninger. Beløb til dækning af et midlertidigt likviditetsunder-
skud og omkostninger forbundet hermed fx renteudgifter og låneoptagelses-
gebyr dækkes således ved forhøjelse af arbejdsgiverbidraget de følgende år,
hvis den samlede likviditet nødvendiggør dette.
17
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 288: Lovudkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget vurderes at medføre øgede udgifter for fonden i forbindelse
med inddrivelse af fagretlig bod i udlandet. Fonden skal søge at få dækket
omkostninger til inddrivelsen ved at blive tillagt procesomkostninger i for-
bindelse med afgørelsen af sagen i udlandet. Hvis det i forbindelse med en
retssagsbehandling i udlandet kun lykkes at inddrive op til 80 pct. af bods-
beløbet, dækker fonden omkostninger til inddrivelsen. Hvis det lykkes at
inddrive mere end 80 pct. af bodsbeløbet deler fonden og den faglige orga-
nisation omkostningerne til inddrivelse ligeligt.
Fondens udgifter foreslås finansieret af en forhøjelse af det ordinære bidrag
fra ATP-pligtige danske offentlige og private arbejdsgivere og udenlandske
virksomheder, der midlertidigt leverer tjenesteydelser i Danmark. Der er ca.
150.000 bidragspligtige danske og udenlandske arbejdsgivere med i alt 2,3
mio. fuldtidsansatte, som betaler et årligt ordinært bidrag til fonden.
Bidraget udgør i 2022 7 kr. pr. fuldtidsbeskæftigede lønmodtager. Bidraget
bliver reguleret årligt med henblik på at tilpasse bidraget efter afholdte og
forventede omkostninger i fonden.
De samlede udgifter til fondens inddrivelse af fagretlig bod i udlandet skøn-
nes med stor usikkerhed at udgøre ca. 2-4 mio. kr. om året og ventes at være
fordelt på ca. 2-4 sager årligt. Den isolerede effekt af lovændringen forven-
tes med betydelig usikkerhed at medføre en bidragsstigning på 1-2 kr. årligt
pr. fuldtidsbeskæftigede lønmodtager. AFU’s budget
for 2023 fastlægges
først i andet halvår af 2022 og kan påvirkes af yderligere forhold i ordnin-
gen.
[Der forventes at være mindre udviklingsomkostninger til it.]
Indbetalinger af ordinære bidrag er i 2022 budgetteret til at udgør ca. 16,3
mio. kr. årligt fordelt med ca. 72 pct. og 28 pct. mellem henholdsvis private
og offentlige arbejdsgivere.
[Forslaget har været sendt til Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering
med henblik på en vurdering af de administrative byrder for erhvervslivet.
Team Effektiv Regulering vurderer, at forslaget ikke medfører administra-
tive byrder for erhvervslivet i Danmark.]
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
18
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 288: Lovudkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø
og naturmæssige konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede blev etableret med lov nr. 613
af 8. juni 2016 i forbindelse med implementeringen af Rådets og Europa-
Parlamentets direktiv 2014/67/EU om håndhævelse af direktiv 96/71/EF om
udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser og
om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 om administrativt samarbejde
via informationssystemet for det indre marked (”IMI-forordningen”) (hånd-
hævelsesdirektivet). Fonden er etableret efter overvejelser om implemente-
ringen af direktivets artikel 12 om underkonktrahentansvar, og i den forbin-
delse valgte man at udnytte muligheden for en alternativ ordning i artikel
12, stk. 6. Efter denne bestemmelse kan der kan træffes andre passende for-
anstaltninger for at imødegå svig og misbrug i situationer, hvor arbejdsta-
gere har vanskeligheder med at få respekteret deres rettigheder fremfor at
indføre et underkontrahentansvar efter direktivets artikel 12, stk. 2. Med den
valgte ordning forfølges de hensyn, der ligger bag bl.a. håndhævelsesdirek-
tivets artikel 11 og 12 om at sikre udstationerede lønmodtageres løntilgode-
havender og at understøtte det danske overenskomstsystem på en måde, der
både harmonerer med udstationeringsreglerne og den danske arbejdsmar-
kedsmodel.
Med lovforslaget gives AFU en udvidet mulighed for at inddrive bod i ud-
landet i de sager, hvor der ikke er anmeldt konkrete løntilgodehavender til
fonden, jf. beskrivelsen heraf i afsnit xx. Fondens økonomi hviler i sig selv,
og fondens finansiering tilvejebringes med obligatoriske bidrag fra alle pri-
vate og offentlige danske ATP-arbejdsgivere og udenlandske virksomheder,
der beskæftiger ansatte i forbindelse med levering af en tjenesteydelse i
Danmark. jf. § 3 i AFU-loven. Lovforslaget forventes således at medføre
yderligere omkostninger for fonden, hvilket forventeligt har som konse-
kvens, at det ordinære bidrag til fonden stiger. Det ordinære bidrag i 2022
udgør 7 kr. om året pr. fuldtidsbeskæftiget lønmodtager. Den isolerede ef-
fekt af lovforslaget forventes med betydelig usikkerhed at medføre en bi-
dragsstigning på 1-2 kr. årligt pr. fuldtidsbeskæftigede lønmodtager.
Det ordinære bidrag til fonden for udenlandske tjenesteydere er i udgangs-
punktet en restriktion efter artikel 56 TEUF om tjenesteydelsernes frie be-
vægelighed. Stigningen i det ordinære bidrag vil således skulle kunne be-
grundes indenfor rammerne af Traktaten og EU-Domstolens praksis i den
19
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 288: Lovudkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
forbindelse. Restriktioner i den fri bevægelighed er efter EU-retten kun be-
rettiget, hvis foranstaltningen kan begrundes i et tvingende alment hensyn,
er egnet til at nå dette hensyn og forholdsmæssigt, ligesom princippet om
ikke-diskrimination skal være overholdt.
Lovforslaget har til formål at understøtte effekten af fagretlig bod og hånd-
hævelsen af overenskomster. Samtidig styrker forslaget inddrivelse af løn-
modtagernes løntilgodehavender som fastslået fagretligt. Dette sker i over-
ensstemmelse med den danske arbejdsmarkedsmodel. Der er således tale om
en berettiget foranstaltning, som er egnet til at nå det pågældende mål. I
forhold til ordningens forholdsmæssighed og princippet om ikke-diskrimi-
nation finansieres fonden som nævnt ovenfor solidarisk af alle danske ar-
bejdsgivere og udenlandske arbejdsgivere, der beskæftiger lønmodtagere i
Danmark, jf. AFU-lovens § 3. Det bemærkes, at de fleste virksomheder, der
udstationerer ansatte til Danmark er virksomheder med få ansatte. I 2020
udgjorde danske virksomheders bidrag mere end 99,8 pct. af fondens finan-
siering. Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at det ordinære bidrag
til AFU
også med den forventede stigning - er en så minimal udgift i for-
bindelse med leveringen af en tjenesteydelse i Danmark, at stigningen i bi-
draget ikke kan betragtes som en uforholdsmæssig restriktion, ligesom der
er tale om en udgift, som også danske virksomheder skal betale.
Forslaget vurderes på den baggrund at være i overensstemmelse med TEUF
artikel 56 om fri udveksling af tjenesteydelser.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag er sendt i høring i perioden fra den 20 juni til den 18.
august 2022 hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademikerne (AC), Arbejdsretten, An-
kenævnet for ATP m.m., ATP, Beskæftigelsesrådet (BER), Centralorgani-
sationernes Fællesudvalg (CFU), Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dan-
ske Advokater, Danske Regioner, Den Danske Dommerforening, Det Fag-
lige Hus, Dommerfuldmægtigforeningen, ITD Arbejdsgiver, Fagbevægel-
sens Hovedorganisation (FH), Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA),
Forhandlingsfællesskabet, GLS-A, KL, Kristelig Arbejdsgiverforening,
Kristelig Fagbevægelse (KRIFA), Lederne.
20
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 288: Lovudkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, fra beskæftigelsesministeren
2596063_0021.png
UDKAST
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-
før »Ingen«)
før »Ingen«)
Økonomiske
konsekvenser for
stat, kommuner
og regioner
Implemente-
ringskonsekven-
ser for stat, kom-
muner og regio-
ner
Økonomiske
konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative
konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative
konsekvenser for
borgerne
Klimamæssige
konsekvenser
Miljø- og natur-
mæssige konse-
kvenser
Forholdet til EU-
retten
Er i strid med de
principper
for
implementering
af erhvervsrettet
Ingen
[x]
Ingen
Ingen
Ingen
[x]
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ja
Nej
21
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 288: Lovudkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, fra beskæftigelsesministeren
2596063_0022.png
UDKAST
EU-regulering/
Går videre end
minimumskrav i
EU-regulering
(sæt X)
X
22
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 288: Lovudkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af § 2, stk. 6 i lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstatione-
rede at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om anmeldelse til fonden,
herunder om dokumentation for løntilgodehavendet og en eventuel bod, om
identifikation af lønmodtageren og om udbetaling fra fonden.
Reglerne er udmøntet i bekendtgørelse af Arbejdsmarkedets Fond for Ud-
stationerede nr. 472 af 25. april 2022.
§ 2 i lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede indeholder regler
om fondens dækning af et løntilgodehavende.
Det følger af den foreslåede ændring af
§ 2, stk. 6,
at »og en eventuel bod«
udgår af bestemmelsen. Ændringen skal ses i sammenhæng med den fore-
slåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 4, hvor beskæftigelsesministerens
bemyndigelse til at fastsætte regler om bod samles i § 5, stk. 3, som bliver
stk. 4.
Den foreslåede ændring i § 2, stk. 6, vil medføre, at beskæftigelsesministe-
ren efter denne bestemmelse har bemyndigelse til at fastsætte regler om an-
meldelse til fonden, herunder om dokumentation for løntilgodehavendet, om
identifikation af lønmodtageren og om udbetaling fra fonden.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 4, og til pkt. 3.1.3. i lovforsla-
gets almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Det fremgår af § 5, stk. 2, i lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstatione-
rede, at fonden inddriver en eventuel bod, der er tilkendt sammen med et
løntilgodehavende ved den fagretlige sag, efter anmodning fra den faglige
organisation samt eventuelt øvrige ubetalte restancer til fonden.
§ 5 i lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede indeholder regler
om fondens inddrivelse. Det følger af bestemmelsens stk. 1, at når et løntil-
godehavende er anmeldt til fonden i overensstemmelse med regler udstedt i
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 288: Lovudkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
medfør af § 2, stk. 6, indtræder fonden i kravet mod arbejdsgiveren og sen-
der påkrav om betaling.
I situationer, hvor den faglige organisation har modtaget betaling fra ar-
bejdsgiveren for løntilgodehavendet, men ikke for boden, kan den faglige
organisation også anmode fonden om at overtage inddrivelsen af boden.
Forfaldne ordinære eller ekstraordinære bidrag til fonden kan indgå i ind-
drivelsen.
Såfremt fonden kun modtager delvis betaling, vil udgifterne til udbetaling
fra fonden og bod til den faglige organisation blive dækket forholdsmæssigt.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.1.1. i de al-
mindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i
§ 5, stk. 2,
at fonden inddriver
en bod, som er tilkendt ved fagretlig behandling, efter anmodning fra en
faglig organisation, når:
1) boden vedrører arbejde udført i Danmark af lønmodtagere, der er udsta-
tioneret til Danmark fra et andet EU- eller EØS-land i forbindelse med le-
vering af en tjenesteydelse
2) arbejdsgiveren ikke har betalt boden trods påkrav fra den faglige organi-
sation,
3) boden ikke er forældet og
4) afgørelsen eller forliget fra den fagretlige behandling, jf. stk. 1, er påteg-
net af Arbejdsretten, hvis dette er en forudsætning for, at kravet er eksigibelt
i EU- og EØS-lande.
Formålet med den foreslåede bestemmelse, at AFU efter anmodning fra en
faglig organisation kan inddrive fagretlig bod i udlandet i sager, hvor der
ikke er anmeldt konkrete efterbetalingskrav (løntilgodehavender) til fonden.
Den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 2, vil medføre, at AFU både vil kunne
inddrive bod tilkendt som ren bod, bod opgjort efter differenceprincippet og
bod indeholdende efterbetaling (løntilgodehavender) efter reglerne i ar-
bejdsretsloven og Arbejdsrettens praksis.
En bod er fastslået ved fagretlig behandling, når kravet er fastslået i forbin-
delse med en sag i Arbejdsretten, ved faglig voldgift, herunder afskedigel-
sesnævn, organisationsmøde, mæglingsmøde eller fællesmøde, jf. arbejds-
retslovens § 34. Med organisationsmøde menes møder afholdt mellem de
overenskomstbærende organisationer i henhold til overenskomstbestem-
melser herom.
24
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 288: Lovudkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Med den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 2,
nr. 1,
skal boden vedrøre ar-
bejde udført i Danmark af lønmodtagere, der er udstationeret til Danmark af
en udenlandsk tjenesteyder fra et andet EU- eller EØS-land, og som dermed
er omfattet af udstationeringsdirektivet. Tjenesteyderens forretningsadresse
vil som hovedregel fremgå af RUT-registret, og der kan tages udgangspunkt
i denne ved fastsættelsen af, hvorfra lønmodtageren er udstationeret. Det vil
ofte fremgå af den fagretlige afgørelse, at der er tale om en udstationerings-
situation. Fonden kan endvidere lægge registreringen i RUT-registret til
grund for, at der er tale om en udstationeringssituation.
Med den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 2,
nr. 2,
er det en betingelse for
at fonden inddriver bod, at arbejdsgiveren ikke har betalt boden, trods på-
krav fra den faglige organisation. Der vil i forhold til arbejdsgiveren være
tale om en udenlandsk tjenesteyder, der ikke har overholdt sine overens-
komstmæssige forpligtelser i henhold til en indgået eller tiltrådt dansk kol-
lektiv overenskomst, og hvor der er truffet fagretlig afgørelse herom.
Den faglige organisation skal dermed have sendt påkrav om betaling til ar-
bejdsgiveren, inden fonden anmodes om at inddrive boden. Har den faglige
organisation modtaget delvis betaling fra arbejdsgiveren, vil den faglige or-
ganisation kunne anmode fonden om at inddrive det resterende krav.
Med den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 2,
nr. 3,
er det en betingelse, at
boden ikke er forældet i henhold til forældelsesloven.
Med den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 2,
nr. 4,
er det endvidere en
betingelse, at afgørelsen eller forliget fra den fagretlige behandling, jf. stk.
1, er påtegnet af Arbejdsretten, hvis dette er en forudsætning for, at kravet
er eksigibelt i EU- og EØS-lande. Det vil i forhold til afgørelser og forlig,
der er truffet ved faglig voldgift, mæglings-, organisations- og fællesmøder,
betyde, at disse skal være påtegnet af Arbejdsretten som officielt bekræftet
dokument i medfør af arbejdsretslovens § 34 a. Sådanne afgørelser og forlig
er med påtegning fra Arbejdsretten omfattet af Bruxelles I-forordningens
regler om officielt påtegnede dokumenter og kan således tvangsfuldbyrdes
efter forordningen. Det bemærkes, at domme fra Arbejdsretten er retsafgø-
relser i Bruxelles I-forordningens forstand, og dermed umiddelbart skal an-
erkendes i andre EU- og EØS-lande.
Fonden søger anmeldte krav inddrevet efter bestemmelserne i Bruxelles I-
forordningen, som gælder for Danmark i medfør af lovbekendtgørelse nr.
1282 af 14. november 2018 om anerkendelse og fuldbyrdelse af visse uden-
landske retsafgørelser m.v. på det civil- og handelsretlige område.
25
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 288: Lovudkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Fonden vil i den forbindelse kunne afholde de fornødne udgifter til advokat-
bistand i udlandet, private inkassobureauer eller anden professionel inddri-
velsesbistand, som efter en konkret vurdering anses for nødvendigt.
Beslutning om indgåelse af forlig, indrømmelse af henstand eller opgivelse
af inddrivelse træffer AFU efter aftale med den faglige organisation. En så-
dan beslutning træffes under hensyn til procesrisiko, procesøkonomi og om
en sag er af principiel betydning. Der bør tilstræbes en effektiv inddrivel-
sespraksis med henblik på at fremme det præventive formål med fonden.
Samtidig skal fonden kunne tage højde for, om inddrivelse anses for udsigt-
sløs og beslutningen skal således bero på en proportionalitetsvurdering i den
konkrete sag.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.3. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 3
Det fremgår af § 5, stk. 3 i lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstatione-
rede, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om fondens ind-
drivelse efter stk. 1 og 2.
Den følger af den foreslåede ændring af
§ 5, stk. 3,
at fonden inddriver even-
tuelt ubetalte restancer til fonden.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2, og vil
således videreføre gældende ret for så vidt angår, at fonden inddriver even-
tuelt ubetalte restancer til fonden.
Den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 3, vil medføre, at fonden i forbindelse
med inddrivelsen i udlandet kan inddrive eventuelt ubetalte restancer til fon-
den, herunder forfaldne ordinære og ekstraordinære bidrag, som arbejdsgi-
veren er forpligtet til at betale til fonden.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 4 og pkt. 3.1. i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 4.
Det fremgår af § 5 stk. 3 i lov om Arbejdsmarkedets Fond for udstatione-
rede, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om fondens ind-
drivelse efter stk. 1 og 2.
26
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 288: Lovudkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Reglerne er udmøntet i §§ 20-22 i bekendtgørelse af Arbejdsmarkedets Fond
for Udstationerede nr. 472 af 25. april 2022.
Det foreslås i
§ 5, stk. 3,
der bliver til stk. 4, at »stk. 1 og 2.« ændres til »stk.
1, 2 og 3,«, og herefter indsættes »herunder om dokumentation for boden,
om anmodning til fonden og fordeling af omkostninger, der er forbundet
med inddrivelsen.
Forslaget er en konsekvens af indsættelsen af et nyt stk. 3, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 3. Forslaget ændrer ikke på beskæftigelsesministerens bemyndigelse
til at fastsætte nærmere regler om inddrivelse af et løntilgodehavende, bod
og eventuelt ubetalte restancer til fonden. Forslaget samler beskæftigelses-
ministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om bod og angiver, hvad
bemyndigelsen blandt andet forudsættes anvendt til ved bekendtgørelse at
fastsætte regler om.
Den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 3, som bliver til stk. 4, forudsættes
anvendt til ved bekendtgørelse at fastsætte nye regler om dokumentation for
boden og om en faglig organisations anmodning til fonden om inddrivelse
af bod i overensstemmelse med den foreslåede ændring i lovforslagets § 1,
nr. 2. Der henvises til pkt. 3.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 3, som bliver til stk. 4, forudsættes
anvendt til ved bekendtgørelse at fastsætter regler om fordeling af omkost-
ninger, der er forbundet med inddrivelsen. Der vil i bekendtgørelsen blive
fastsat regler om, at hvis det i forbindelse med en retssagsbehandling i ud-
landet kun lykkes at inddrive op til 80 pct. af bodsbeløbet, dækker fonden
omkostninger til inddrivelsen. Hvis det lykkes at inddrive mere end 80 pct.
af bodsbeløbet deler fonden og den faglige organisation omkostningerne til
inddrivelse ligeligt.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 5
Det fremgår af § 13 i lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, at
afgørelser efter denne lov inden for en frist på 4 uger fra den dag, hvor af-
gørelsen er meddelt til modtageren af afgørelsen, kan indbringes for det an-
kenævn, der er nedsat af beskæftigelsesministeren i medfør af § 28 i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Det følger af lovforslagets afsnit 3.1.3., at der ved bekendtgørelse vil blive
fastsat regler om, at en beslutning om bod, herunder om indgåelse af forlig
mv., der træffes efter aftale med den faglige organisation, skal træffes under
27
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 288: Lovudkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
hensyn til procesrisiko, procesøkonomi og om en sag er af principiel betyd-
ning. Det vil i den forbindelse være en betingelse, at fonden, som har kon-
takten til den udenlandske advokat eller inkassobureau, holder en tæt kon-
takt til vedkommende faglige organisation omkring inddrivelsesprocessen.
Fondens beslutning skal dermed bero på en proportionalitetsvurdering i den
konkrete sag. I tilfælde af manglende enighed mellem fondens administra-
tion og den faglige organisation, vil sagen henvises til Arbejdsmarkedets
Fond for Udstationeredes bestyrelse, og i tilfælde af manglende enighed
mellem FH og DA i bestyrelsen, vil sagen afgøres af formanden.
Det foreslås med et nyt i
§ 13, stk. 2,
at beslutninger truffet af fondens be-
styrelse i tilfælde af uenighed mellem fondens administration og en faglig
organisation om inddrivelse af bod ikke kan indbringes for ankenævnet.
Forslaget betyder, at sådanne beslutninger, der vil have karakter af forhand-
linger mellem arbejdsmarkedets parter i bestyrelsen, ikke kan henvises til at
blive behandlet og prøvet ved
ATP’s Ankenævn.
Forslaget indebærer i øvrigt ingen ændring af den i loven fastsatte adgang
til at få prøvet fondens afgørelser ved ATP’s ankenævn.
Det foreslås endvidere med et nyt
§ 13, stk. 3,
at en klage i henhold til stk.
1 indgives til Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede. Fonden vurderer,
om der er grundlag for at give en klager helt eller delvist medhold. Giver
Fonden ikke klageren fuldt medhold, sender fonden klagen, begrundelsen
for afgørelsen og genvurderingen videre til ankenævnet.
Det følger af gældende forvaltningsretlige principper, at hvis en klage uan-
set klagevejledning fejlagtigt indgives til rekursmyndigheden, vil klagen
normalt skulle anses for rettidig, såfremt den er kommet frem til denne myn-
dighed inden
fristens udløb, jf. forvaltningslovens § 7, stk. 2. Med ”fuldt ud
medhold” forstås det almindelige begreb, som er fastlagt i forvaltningslo-
vens §§ 22, 23 og 25, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014 med
senere ændringer, samt i den forvaltningsretlige litteratur og praksis. Gene-
relt vil den pågældende part kunne siges at have fuldt ud medhold, hvis ydel-
sen eller vilkårene har standardmæssig karakter, dvs. svarer til den almin-
delige praksis på området.
Forslaget betyder, at der indføres en ordning med obligatorisk remonstration
som også kendes fra barselsudligningsloven, lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag og et antal øvrige ordninger, hvor administrationen foreta-
ges af Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
28
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 288: Lovudkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Til § 2
Det foreslås i
stk. 1,
at loven skal træde i kraft den 1. januar 2023.
Det foreslås i
stk. 2,
at lovens § 1, nr. 2 til 4 skal finde anvendelse for bod
tilkendt ved fagretlig afgørelse efter lovens ikrafttræden.
Til § 3
Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.
29
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 288: Lovudkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, fra beskæftigelsesministeren
2596063_0030.png
UDKAST
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov nr. 613 af 8. juni 2016, som
ændret ved § 7 i lov nr. 1669 af 26.
december 2017, foretages følgende
ændringer:
§ 2.
---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6.
Beskæftigelsesministeren
fastsætter regler om anmeldelse til
fonden, herunder om dokumenta-
tion for løntilgodehavendet og en
eventuel bod, om identifikation af
lønmodtageren, samt om udbeta-
ling fra fonden.
§ 5.
---
Stk. 2.
Fonden inddriver en even-
tuel bod, der er tilkendt sammen
med et løntilgodehavende ved den
fagretlige sag, efter anmodning fra
den faglige organisation, samt
eventuelt øvrige ubetalte restancer
til fonden.
1.
I
§ 2, stk. 6,
udgår »og en even-
tuel bod«.
2.
§ 5, stk. 2
affattes således:
»stk. 2.
Fonden kan inddrive en
bod, som er tilkendt ved fagretlig
behandling, efter anmodning fra en
faglig organisation, når:
1) boden vedrører arbejde udført i
Danmark af lønmodtagere, der er
udstationeret til Danmarks fra et
andet EU- eller EØS-land i forbin-
delse med levering af en tjeneste-
ydelse,
2) arbejdsgiveren ikke har betalt
boden trods påkrav fra den faglige
organisation,
3) boden ikke er forældet og
4) afgørelsen eller forliget fra den
fagretlige behandling, jf. stk. 1, er
påtegnet af Arbejdsretten, hvis
30
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 288: Lovudkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, fra beskæftigelsesministeren
2596063_0031.png
UDKAST
dette er en forudsætning for, at
kravet er eksigibelt i EU- og EØS-
lande.«
§ 5
---
Stk. 2 ---
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren
fastsætter nærmere regler om fon-
dens inddrivelse efter stk. 1 og 2.
3.
I
§ 5
indsættes efter stk. 2 som
nyt stykke:
»Stk. 3.
Fonden inddriver eventuelt
ubetalte restancer til fonden.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
§ 5
---
Stk. 2 ---
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren
fastsætter nærmere regler om fon-
dens inddrivelse efter stk. 1 og 2.
4.
I
§ 5, stk. 3,
som bliver til stk. 4,
ændres »stk. 1 og 2.« til: »stk. 1, 2
og 3,«, og herefter indsættes »her-
under om dokumentation for bo-
den, om anmodning til fonden og
fordeling af omkostninger, der er
forbundet med inddrivelsen.«
§ 13.
Afgørelser efter denne lov
kan inden for en frist på 4 uger fra
den dag, hvor afgørelsen er med-
delt til modtageren af afgørelsen,
indbringes for det ankenævn, der
er nedsat af beskæftigelsesministe-
ren i medfør af § 28 i lov om Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension.
5.
I
§ 13
indsættes som
stk. 2 og 3:
»Stk. 2.
Beslutninger truffet af fon-
dens bestyrelse i tilfælde af uenig-
hed mellem fondens administra-
tion og en faglig organisation om
inddrivelse af bod kan ikke ind-
bringes for ankenævnet.
Stk. 3.
Klage i henhold til stk. 1
indgives til Arbejdsmarkedets
Fond for Udstationerede. Fonden
vurderer, om der er grundlag for at
give en klager helt eller delvist
31
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 288: Lovudkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, fra beskæftigelsesministeren
2596063_0032.png
UDKAST
medhold. Giver fonden ikke klage-
ren fuldt medhold, sender fonden
klagen, begrundelsen for afgørel-
sen og genvurderingen videre til
ankenævnet.«
§2
Loven træder i kraft den 1. januar
2023.
Stk. 2. Lovens § 1, nr. 2 til 4 finder
anvendelse for bod tilkendt ved
fagretlig afgørelse efter lovens
ikrafttrædelse.
§3
Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland.
32