Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del Bilag 284
Offentligt
2594383_0001.png
Henvendelse vedr. resultatløn til fleksjobansatte
Dato: 24-05-2022
Kære lokale folketingspolitikere
I Billund Kommune modtager vi jævnligt spørgsmål omkring udbetaling af bonus fra
arbejdsgiver til fleksjobansatte på ny ordning (visiteret fra 01.01.2013). Spørgsmå-
lene opstår i særlig grad med afsæt i, at Billund Kommune har et antal fleksjoban-
satte på store virksomheder i kommunen, som har omfattende bonus/aflønningspro-
grammer.
Sagens omdrejningspunkt er, at fleksjobansatte på ny ordning får udbetalt løn fra ar-
bejdsgiver for de effektive arbejdstimer. Dertil udbetaler kommunen et fleksløntil-
skud som supplement.
Ved udbetaling af bonus, der kan karakteriseres som resultatløn, skal udbetalingen
indgå i beregningen af fleksløntilskud for fleksjobansatte på ny ordning. En bonus
kan derfor medføre mindre udbetalt fleksløntilskud til den ansatte. Hvis den pågæl-
dende medarbejder derimod var ansat på den gamle fleksjobordning, ville dette ikke
være tilfældet
Af Vejledningen om fleksløntilskud m.v. er der et særligt afsnit omhandlende udbeta-
ling af bonus fra arbejdsgiver.
”3.2.1 Særligt om bonus fra arbejdsgiver
Personer, der er ansat i et fleksjob efter den nye fleksjobordning (fra 1. januar 2013)
modtager et fleksløntilskud fra kommunen som supplement til den løn, der udbetales af
arbejdsgiveren. Der foretages fradrag i fleksløntilskuddet for lønindtægter fra fleksjob-
bet og andre lønindtægter, som den fleksjobansatte har samtidig med fleksjobbet.
Dette gælder også for løn i form af resultatløn mv., der dækker arbejde udført over en
længere periode.”
Spørgsmålet er så, hvornår en bonus kan karakteriseres som resultatløn. I Billund og
andre kommuner tolkes det således, at fx en bonus, hvor samme beløb udbetales til
samtlige ansatte, eller en situation hvor samtlige ansatte får ekstra feriedage,
ikke
skal modregnes, da det betragtes som en gave.
Børn, Unge og Arbejdsmarked
Jorden Rundt 1
7200 Grindsted
Tlf. 7972 7200
www.billund.dk
Sagsnr.:
22/5943
Har du brug for at sende
fortrolige eller følsomme
oplysninger til os, skal du
gøre det med Digital Post.
Du kan læse mere om
Digital Post på:
billund.dk/borger/digital-post
Side 1/2
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 284: Henvendelse af 24/5-2022 fra Billund Kommune om resultatløn til fleksjobansatte
2594383_0002.png
Til gengæld modregnes resultatlønsordninger, som er koblet direkte op på afdelin-
gers/virksomhedens resultat, idet det tolkes som faldende ind under afsnit 3.2.1.
ovenfor. Sidstnævnte har ført til en række undringssager - både politisk og blandt
virksomheder med resultatlønsordninger.
Generelt er det meget vanskeligt for mange borgere og virksomheder at forstå den
lovgivningsmæssigt bestemte skelnen mellem, hvornår en ekstra udbetaling er en
gave eller indtægt. Dette forstærkes yderligere af, at kun fleksjobansatte på den nye
ordning modregnes, hvilket eksempelvis ikke er tilfældet for en kollega ansat på den
gamle fleksjobordning.
Jeg har således fået oplyst fra min forvaltning at vi for borgere på den nye ordning
skal modregne i konkrete tilfælde, hvis vi skal følge de afgørelser, der tidligere er
truffet i Ankestyrelsen, hvilket giver anledning til særdeles stor undren og irritation
hos borgere og politikere, der ønsker at der ikke finder modregning sted.
Derfor efterspørges der en fornyet drøftelse af den politiske hensigt med lovgivnin-
gen, og om teksten i lovgivningen er præcis nok ift at omfavne de forskellige typer af
resultatlønsordninger, således at fleksjobsansatte er sikret en behandling, der i hø-
jere grad forekommer dem både rimelig og forståelig.
Jeg har brug for jeres hjælp til at få rejst sagen på Christiansborg, så vi fremadrettet
kan undgå tvivlsspørgsmål ift den lokale håndtering af loven.
Med venlig hilsen
Stephanie Storbank
Borgmester
Billund Kommune
Side 2/2