Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del Bilag 283
Offentligt
UDKAST
Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del - Bilag 283
Offentligt
Forslag
til
Lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring
(Erhvervssygdomsudvalgets sammensætning ved behandlingen af veteransager om psykisk sygdom)
§1
I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 314 af 10. marts 2022, som ændret ved lov nr.
[L168], foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 9, stk. 2,
ændres »ad gangen.« til: »ad gangen, jf. dog stk. 4.«.
2.
I
§ 9
indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Ved udvalgets behandling af konkrete sager, jf. § 7, stk. 3, vedrørende psykiske sygdomme hos
tidligere udsendte soldater og andre statsansatte, der som led i ansættelsen i staten har været udsendt mindst
en gang eller i øvrigt i tjenstligt medfør har opholdt sig i udlandet i områder, hvor danske statsansatte
deltager i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende opgaver,
udnævner beskæftigelsesministeren yderligere 1 tilforordnet medlem med viden om forhold under
udsendelse til forannævnte opgaver indstillet af Forsvarsministeriet og 1 tilforordnet medlem med
specialiseret viden om psykiske sygdomme indstillet af Sundhedsministeriet. De to tilforordnede medlemmer
har ikke stemmeret i udvalget.«
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.
§2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2023.
Stk. 2.
Loven finder anvendelse ved behandlingen af konkrete sager, der behandles i
Erhvervssygdomsudvalget på ikrafttrædelsesdagen eller senere.
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 283: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsskadesikring, fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning og baggrund
2. Erhvervssygdomsudvalgets sammensætning ved behandlingen af konkrete veteransager
2.1. Gældende ret
2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klimamæssige konsekvenser
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning og baggrund
Når danske soldater er udsendt for at gøre tjeneste i udlandet, arbejder de under forhold, der adskiller sig
væsentligt fra de forhold, der gør sig gældende på det danske arbejdsmarked. Soldaterne sætter livet på spil,
når de udsendes for Danmark, og samfundet har derfor et særligt ansvar for at tage ekstra godt hånd om
veteraner, der kommer skadede hjem fra udsendelser til konfliktområder.
Der er i relation til arbejdsskadesystemet generelt et politisk ønske om at sikre veteranerne den bedst mulige
retsstilling. Dette er tidligere kommet til udtryk ved lov nr. 336 af 2. april 2014 om erstatning og godtgørelse
til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk
belastningsreaktion, der har været med til at sikre, at størstedelen af de veteraner, der anmelder en psykisk
sygdom som en arbejdsskade, får den anerkendt.
Veteranområdet er et område, der er i fortsat udvikling, og senest har en dom afsagt af Vestre Landsret den
26. juni 2020 vedrørende anerkendelse af posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) som en arbejdsskade i
en konkret veteransag, givet anledning til overvejelser om, hvordan behandlingen af sager vedrørende
veteraner med psykiske arbejdsskader kan styrkes bedst muligt.
Der er mellem et bredt flertal i Folketinget opnået enighed om at iværksætte to initiativer, der skal styrke
behandlingen af sager vedrørende veteraner med psykiske arbejdsskader. Initiativerne tager udgangspunkt i
2
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 283: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsskadesikring, fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
udsendte soldaters helt særlige arbejdsvilkår og vedrører implementering af den nyeste viden om PTSD, en
udvidet og mere specialiseret behandling af konkrete veteransager, samt en udvidet sagsbehandling, der
blandt andet vil indebære, at flere veteransager forelægges for Erhvervssygdomsudvalget. Initiativerne vil
således bidrage til en yderligere specialisering af behandlingen af veteraners arbejdsskadesager.
Nærværende lovforslag vedrører initiativet om øget specialisering i sagsbehandlingen. Det foreslås således
med lovforslaget, at der ved Erhvervssygdomsudvalgets behandling af konkrete sager om psykisk sygdom
hos veteraner sker en udvidelse af Erhvervssygdomsudvalgets sædvanlige sammensætning. Det foreslås
således med lovforslaget, at udvalget udvides med to tilforordnede, hvor den ene har særlig kundskab om
soldaters forhold under udsendelse til konfliktområder, og den anden har medicinsk indsigt i de psykiske
sygdomme, som nogle veteraner påføres som følge af belastninger under udsendelsen.
Erhvervssygdomsudvalget er i dag sammensat på en sådan måde, at udvalget repræsenterer et bredt kendskab
til det almindelige, danske arbejdsmarked. Forslaget om at tilføre udvalget kompetencer på det militærfaglige
og psykiske område ved behandlingen af spørgsmål om, hvorvidt veteraners psykiske sygdomme konkret
kan anerkendes som en erhvervssygdom, har til formål at bidrage til at kvalificere de vurderinger, som
Erhvervssygdomsudvalget foretager i denne type af sager. Ved at udvide udvalget med tilforordnede, som
har en specialiseret viden om veteraner og de helt særlige vilkår, som gør sig gældende under udsendelser til
verdens konfliktområder, sikres det, at udvalget vil være endnu bedre kvalificeret til at behandle
veteransager, henset til de ganske særlige kompleksiteter, der er forbundet med veteranområdet.
Konstruktionen med det foreslåede udvidede udvalg vil således være i tråd med det overordnede ønske om
fortsat at sikre veteraner den bedst mulige retsstilling.
2. Erhvervssygdomsudvalgets sammensætning ved behandlingen af konkrete veteransager
2.1. Gældende ret
Det følger af arbejdsskadesikringslovens § 7, stk. 1, nr. 1, at en erhvervssygdom er en sygdom, som efter
medicinsk dokumentation er forårsaget af særlige påvirkninger, som bestemte persongrupper gennem deres
arbejde eller de forhold, som arbejdet foregår under, er udsat for i højere grad end andre personer.
Sygdomme, der anses for at være erhvervssygdomme, fastsættes i en fortegnelse af beskæftigelsesministeren
efter indstilling fra Erhvervssygdomsudvalget, jf. § 7, stk. 1, nr. 1, 3. pkt.
Hvis en sygdom er optaget på fortegnelsen, og det i øvrigt ikke må anses for overvejende sandsynligt, at
sygdommen skyldes andre forhold end de erhvervsmæssige, kan sygdommen administrativt anerkendes som
en erhvervssygdom.
Såfremt en sygdom ikke er optaget på fortegnelsen, vil den efter § 7, stk. 3, alligevel, efter forelæggelse for
Erhvervssygdomsudvalget, kunne anerkendes som en erhvervssygdom. Spørgsmålet om anerkendelse af en
sygdom forelægges efter § 7, stk. 3, 2. pkt., for Erhvervssygdomsudvalget, når Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring skønner, at der er mulighed for, at sygdommen vil kunne anerkendes.
Erhvervssygdomsudvalget afgiver vejledende udtalelser (indstillinger) til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
om afgørelse af sager omfattet af lovens § 7, stk. 1, nr. 2.
3
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 283: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsskadesikring, fra beskæftigelsesministeren
2594150_0004.png
UDKAST
Erhvervssygdomsudvalget har således to funktioner på arbejdsskadeområdet. For det første indstiller
Erhvervssygdomsudvalget løbende til beskæftigelsesministeren, hvilke sygdomme der opfylder kravene for
at blive optaget på erhvervssygdomsfortegnelsen, og bidrager på den måde til, at fortegnelsen altid tager
udgangspunkt i den nyeste forskning. For det andet afgiver Erhvervssygdomsudvalget indstillinger i konkrete
arbejdsskadesager til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring af, hvorvidt en sygdom, som er forårsaget af
arbejde, kan anerkendes som en arbejdsskade, selvom sygdommen ikke er optaget på fortegnelsen.
Erhvervssygdomsudvalget afgiver hvert år indstillinger i omegnen af 300 konkrete sager.
Det følger af arbejdsskadesikringslovens § 9, stk. 1, at beskæftigelsesministeren nedsætter
Erhvervssygdomsudvalget, og at udvalget indstiller til ministeren, hvilke sygdomme, der opfylder kravene
for at blive optaget på fortegnelsen.
Erhvervssygdomsudvalgets sammensætning er beskrevet i § 9, stk. 2 og 3. Det følger heraf, at udvalget
består af en formand og otte medlemmer, der repræsenterer arbejdsmarkedets parter, Sundhedsstyrelsen og
Arbejdstilsynet. Således indstiller de offentlige arbejdsgivere ét medlem, Dansk Arbejdsgiverforening
indstiller to medlemmer og Fagbevægelsens Hovedorganisation indstiller tre medlemmer, mens
Sundhedsstyrelsen og Arbejdstilsynet hver indstiller ét medlem.
Beskæftigelsesministeren udnævner
udvalgets formand og medlemmer samt stedfortrædere for disse.
Sammensætningen af Erhvervssygdomsudvalget, hvor arbejdsmarkedets parter er ligeligt repræsenteret med
medlemmer indstillet af henholdsvis arbejdstagersiden og arbejdsgiversiden, har til hensigt at sikre, at der i
udvalget er et bredt kendskab til arbejdsmarkedet i almindelighed. Tilstedeværelsen af et medlem indstillet af
henholdsvis Sundhedsstyrelsen og Arbejdstilsynet skal endvidere tilsikre, at der i udvalget også er en mere
specialiseret viden om henholdsvis det sundhedsfaglige område og arbejdsmiljøområdet.
Erhvervssygdomsudvalgets medlemmer forudsættes ikke at have særligt kendskab til specialiserede områder
som eksempelvis veteranområdet, men udvalget har i dag mulighed for at konsultere personale fra
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, herunder psykiatriske lægekonsulenter, som efter formandens
bestemmelse kan deltage i udvalgets møder som rådgivere.
For at undgå eventuelle spørgsmål om inhabilitet hos Erhvervssygdomsudvalgets medlemmer, er det i § 9,
stk. 4, fastlagt, at udvalgets medlemmer ikke kan være medlemmer af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring eller af bestyrelsen for ATP.
Efter § 9, stk. 5, fastsætter beskæftigelsesministeren en forretningsorden for Erhvervssygdomsudvalget, og
derunder også regler om udvalgets indstillinger og offentliggørelse deraf. Forretningsordenen er fastsat i den
gældende bekendtgørelse nr. 905 af 26/08/2019 om forretningsorden for Erhvervssygdomsudvalget.
2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den for eslåede ordning
Arbejdsvilkårene for danske soldater, der er udsendt, adskiller sig i væsentlig grad fra de vilkår, der gør sig
gældende på det danske arbejdsmarked, og de særlige vilkår, som de udsendte soldater arbejder under, lader
sig ikke sammenligne med andet arbejde i Danmark. De opholder sig således typisk i et særligt miljø, der i
sig selv adskiller sig væsentligt fra de hjemlige normale rammer, hvor de risikerer at blive udsat for
traumatiserende begivenheder. Soldaterne sætter livet på spil, når de udsendes, og nogle vender hjem med
psykiske skader.
4
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 283: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsskadesikring, fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Grundet veteranområdets særlige kompleksitet har der løbende vist sig et behov for at tilpasse
arbejdsskadesystemet til området. Lov nr. 336 af 2. april 2014 om erstatning og godtgørelse til tidligere
udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion har været
med til at sikre, at størstedelen af de veteraner, der anmelder en psykisk sygdom som en arbejdsskade, får
den anerkendt. Et andet eksempel på, at veteranområdet i praksis adskiller sig fra det sædvanlige
arbejdsskadesystem er, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har valgt, at behandlingen af sager, der vedrører
spørgsmål om anerkendelse af veteraners psykiske sygdomme, skal varetages af et særligt sekretariat, hvor
sagsbehandlerne er specialiserede i veteranområdet.
Erhvervssygdomsudvalget er i dag sammensat på en måde, der afspejler det generelle, danske
arbejdsmarked. Henset til, at veteraner arbejder under helt særlige vilkår, der adskiller sig væsentligt fra de
vilkår, der gør sig gældende på det danske arbejdsmarked, vurderer Beskæftigelsesministeriet, at det vil være
hensigtsmæssigt, at Erhvervssygdomsudvalget udvides med særlige kompetencer, når udvalget behandler
konkrete sager vedrørende veteraners psykiske sygdomme, således at det faglige fundament styrkes, når
udvalget skal træffe beslutninger i disse sager.
Det foreslås derfor, at der i arbejdsskadesikringslovens § 9, der regulerer Erhvervssygdomsudvalgets
sammensætning, indsættes et nyt stk. 4, der vil fastsætte, at der fremover ved behandlingen af psykiske
erhvervssygdomssager vedrørende tidligere udsendte soldater m.v., hvor de psykiske lidelser påberåbes at
skyldes belastninger under udsendelse til konfliktområder, vil deltage to yderligere tilforordnede medlemmer
med kendskab til henholdsvis udsendte soldaters vilkår og de psykiske sygdomme, som soldater vil kunne
pådrage sig under udsendelse til konfliktområder. Det er ikke hensigten med forslaget at ændre på
sammensætningen og partsindflydelsen i Erhvervssygdomsudvalget, men alene at styrke det faglige
fundament for udvalgets afgørelser i disse konkrete sager. Det foreslås derfor samtidig, at de to tilforordnede
medlemmer ikke vil få stemmeret i udvalget.
Konkret foreslås det, at der vil blive tilforordnet et medlem med viden om forhold under udsendelse til
konfliktområder, som udpeges af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra Forsvarsministeriet.
Endvidere foreslås det, at der vil blive tilforordnet et medlem med specialiseret viden om psykiske
sygdomme, som udpeges af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra Sundhedsministeriet. Med
udvidelsen sikres det, at der vil blive tilført udvalget en repræsentation af medlemmer med kendskab til
veteranområdet og de psykiske skader, som påvirkninger i konfliktområder vil kunne medføre.
Forslaget vil
således sikre, at der ved Erhvervssygdomsudvalgets behandling af konkrete psykiske
erhvervssygdomssager vedrørende tidligere udsendte soldater m.v. vil være en større tilstedeværelse af viden
hos udvalgets medlemmer om de særlige problemstillinger, der er forbundet med veteranområdet. Forslaget
vil på den måde medføre, at Erhvervssygdomsudvalgets vurderinger i de konkrete veteransager kvalificeres
yderligere, og at der i højere grad end i dag vil blive lagt vægt på de arbejds- og arbejdsmiljømæssige
forhold, som gælder for udsendte soldater, når Erhvervssygdomsudvalget behandler disse sager. Det vil som
i dag fortsat være de konkrete forhold i sagen, herunder de konkrete dokumenterede belastninger, der skal
lægges til grund for vurdering af anerkendelsesspørgsmålet.
Forslaget om at udvide udvalget ved behandlingen af de konkrete psykiske erhvervssygdomssager
vedrørende tidligere udsendte soldater m.v. vil ikke få indflydelse på Erhvervssygdomsudvalget principielle
drøftelser om udviklingen på erhvervssygdomsområdet. Disse drøftelser vil fortsat skulle varetages af
5
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 283: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsskadesikring, fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Erhvervssygdomsudvalget i den nuværende sammensætning, også i de tilfælde, hvor en principiel drøftelse
angår veteranområdet.
Det forudsættes med forslaget, at bestemmelserne i stk. 4 og stk. 5, som bliver til stk. 5 og stk. 6, vil gælde
uændret.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget skønnes samlet at have økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige svarende
til 0,2 mio.kr.
De økonomiske konsekvenser omfatter potentielle udgifter til aflønning af to tilforordnede eksperters
deltagelse i møder i Erhvervssygdomsudvalget i forbindelse med drøftelser og behandling af sager vedrørende
psykisk sygdom hos tidligere soldater opstået efter udsendelse til konfliktområder. Udgifterne vedrører
aflønning af to tilforordnede eksperter i forbindelse med deltagelse i møder i Erhvervssygdomsudvalget,
herunder også forberedelse, befordring m.v. samt eventuelle administrative personaleudgifter i forbindelse
med betjening m.v. af to tilforordnede eksperter.
Udgifterne afholdes af de myndigheder, hvor de tilforordnede medlemmer er ansat eller tilknyttet. Det vil for
Forsvarsministeriet sige af ministeriet selv. For så vidt angår det tilforordnede medlem, indstillet af
Sundhedsministeriet, vil udgiften skulle afholdes af den region, hvor den pågældende er ansat eller tilknyttet.
De økonomiske konsekvenser ved lovforslaget forhandles med de regionale parter.
Lovforslaget har ikke øvrige implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige. Lovforslaget følger
principper for digitaliseringsklar lovgivning.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
De fem principper for agil, erhvervsrettet regulering, som skal gøre det lettere at anvende nye digitale
teknologier og forretningsmodeller, vurderes ikke at have betydning i forhold til indeværende lovforslag.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
6
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 283: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsskadesikring, fra beskæftigelsesministeren
2594150_0007.png
UDKAST
Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget har ingen EU-retlige konsekvenser.
9. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 14. juni 2022 til den 5. august 2022 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.: Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation (AC),
Ankestyrelsen, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, Business Danmark, Centralforeningen for Stampersonel,
Contea, Sedgwick Leif Hansen, Dahlberg, Danmarks Frie Fagforening, Danmarks Rederier, Danmarks
Veteraner, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Danske Advokater, Danske Byggerier, Dansk Erhverv, Dansk
Industri, Dansk Metal, Danske Regioner, Den Danske Aktuarforening, Det Faglige Hus, Erhvervsstyrelsen,
Fagbevægelsens Hovedorganisation, Fagligt Fælles Forbund, Finanssektorens Arbejdsgiverforening,
Finansforbundet, FOA, Forhandlingsfælleskabet, Forsikringsforbundet, Forsikringsmæglerforeningen,
Forsikring & Pension, Frie Funktionærer, FSR
–
Danske Revisorer, Hjulmand Kaptain, HK/Danmark,
Hovedorganisationen af Officerer i Danmark, Hovedorganisationen for Personel af Reserven i Danmark,
Hærens Konstabel- og Korporalforening, Kommunernes Landsforening (KL), Ingeniørforeningen, Kristelig
Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagforening, Landbrug & Fødevarer, Kooperationen, Lederne,
Lægeforeningen, Lærernes Centralorganisation, Offentligt Ansattes Organisationer, Producentforeningen,
SMVdanmark, Soldaterlegatet og Willis Towers Watson.
10. Sammenfattende skema
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for Ingen
stat, kommuner og regioner
Implementeringskonsekvenser Ingen
for stat, kommuner og regioner
Økonomiske konsekvenser for Ingen
erhvervslivet
Administrative konsekvenser Ingen
for erhvervslivet
Administrative konsekvenser Ingen
for borgerne
Klima- og
konsekvenser
miljømæssige Ingen
Negative
konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
anfør »Ingen«)
I alt 0,2 mio. kr.
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
7
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 283: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsskadesikring, fra beskæftigelsesministeren
2594150_0008.png
UDKAST
Forholdet til EU-retten
Er i strid med de principper for
implementering
af
erhvervsrettet
EU-
regulering/
Går videre end minimumskrav
i EU-regulering
(sæt X)
Nej
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af arbejdsskadesikringslovens § 9, stk. 1, at beskæftigelsesministeren nedsætter et udvalg
(Erhvervssygdomsudvalget), som indstiller til beskæftigelsesministeren, hvilke sygdomme, der opfylder
kravene for at blive optaget på den i § 7, stk. 1, nævnte fortegnelse.
Det betyder, at Erhvervssygdomsudvalget ved principielle møder løbende tager stilling til, om der er
medicinsk dokumentation for, at en sygdom er opstået efter bestemte påvirkninger, som bestemte
persongrupper gennem deres arbejde er udsat for i højere grad end personer uden et lignende arbejde. I så
fald kan sygdommen optages på fortegnelsen.
Hvis en sygdom er optaget på fortegnelsen, kan den anerkendes som en erhvervssygdom administrativt, dog
under forudsætning af, at det i øvrigt ikke må anses for overvejende sandsynligt, at sygdommen skyldes
andre forhold end de erhvervsmæssige.
Udover at indstille sygdomme til optagelse på fortegnelsen, har Erhvervssygdomsudvalget til opgave i
konkrete sager at indstille til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
,
hvorvidt en sygdom, som ikke er optaget på
fortegnelsen, alligevel kan anerkendes som en erhvervssygdom. Dette følger af § 7, stk. 3.
Det følger af arbejdsskadesikringslovens § 9, stk. 2, at Erhvervssygdomsudvalget består af en formand og 8
andre medlemmer, der udnævnes for 3 år ad gangen.
Det fremgår af arbejdsskadesikringslovens § 9, stk. 3, at beskæftigelsesministeren udnævner udvalgets
formand og medlemmer samt stedfortrædere for disse således: 1 medlem efter indstilling fra
Sundhedsstyrelsen, 1 medlem efter indstilling fra Arbejdstilsynet, 1 medlem efter indstilling fra de offentlige
8
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 283: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsskadesikring, fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
arbejdsgivere, 2 medlemmer efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening og 3 medlemmer efter
indstilling fra Fagbevægelsens Hovedorganisation.
Ved lovforslagets
§ 1, nr. 1,
foreslås det, at i § 9, stk. 2,
ændres ”ad gangen.” til: ”ad gangen, jf. dog stk. 4.”
Den foreslåede ændring skyldes, at det ved lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås at indsætte et nyt stk. 4 i § 9,
hvorefter antal medlemmer i Erhvervssygdomsudvalget udvides, når udvalget behandler konkrete sager
vedrørende veteraner med psykiske sygdomme.
Ændringen i § 1, nr. 2 medfører derfor, at der i § 9, stk. 2, skal indsættes en henvisning til det nye stk. 4.
Forslaget til § 1, nr. 1 er alene en konsekvensændring af forslaget til § 1, nr. 2, jf. nedenfor.
Til nr. 2
Ved lovforslagets
§ 1, nr. 2,
foreslås det at indsætte et nyt stk. 4 i § 9, hvorefter beskæftigelsesministeren ved
Erhvervssygdomsudvalgets behandling af konkrete sager, jf. § 7, stk. 3, vedrørende psykiske sygdomme hos
tidligere udsendte soldater og andre statsansatte, der som led i ansættelsen i staten har været udsendt mindst
en gang eller i øvrigt i tjenstligt medfør har opholdt sig i udlandet i områder, hvor danske statsansatte
deltager i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende opgaver,
udnævner yderligere 1 tilforordnet medlem med viden om forhold under udsendelse til forannævnte opgaver
indstillet af Forsvarsministeriet og 1 tilforordnet medlem med specialiseret viden om psykiske sygdomme
indstillet af Sundhedsministeriet. De to tilforordnede medlemmer har ikke stemmeret i udvalget.
Forslaget indebærer, at når Erhvervssygdomsudvalget vil behandle konkrete sager om psykisk sygdom hos
veteraner, hvor de psykiske lidelser påberåbes at skyldes belastninger under udsendelse til konfliktområder,
vil udvalget blive udvidet med to tilforordnede medlemmer uden stemmeret, som hver vil være specialister
på deres felt i forhold til dels at kende til soldaternes forhold og vilkår under udsendelse til konfliktområder,
dels at have viden om, hvordan udsættelse for voldsomme, katastrofeagtige psykiske belastninger vil påvirke
menneskers psykiske sundhed. De øvrige medlemmer af udvalget vil under møderne kunne rådføre sig med
disse specialister og trække på den særlige viden, som de to tilforordnede medlemmer vil besidde på disse
områder.
Forslaget om at tilføre udvalget et tilforordnet medlem med kendskab til soldaters forhold under udsendelse
vil således indebære, at der ved Erhvervssygdomsudvalgets behandling af konkrete veteransager vil være
direkte adgang for udvalgets medlemmer til viden om de særlige problemstillinger, der er forbundet med
veteranområdet. Forslaget vil på den måde medføre, at Erhvervssygdomsudvalgets vurderinger i de konkrete
veteransager vil kvalificeres yderligere, og at der i højere grad end i dag vil blive tilført viden om de arbejds-
og arbejdsmiljømæssige forhold, som gælder for udsendte soldater, og som adskiller sig fra forholdene på det
danske arbejdsmarked, når Erhvervssygdomsudvalget vil behandle disse sager.
Det er en forudsætning, at det tilforordnede medlem, som vil blive indstillet af Forsvarsministeriet, vil have
praktisk erfaring fra og indsigt i forholdene under udsendelse til konfliktområder og/eller vil have en
betydelig teoretisk viden om dette, baseret på f.eks. forskning i soldaters arbejdsmæssige vilkår og forhold
under udsendelser generelt.
9
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 283: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsskadesikring, fra beskæftigelsesministeren
2594150_0010.png
UDKAST
Forslaget om at tilføre udvalget et tilforordnet medlem med specialiseret viden om psykiske sygdomme vil
indebære, at udvalget vil få en direkte tilgang til viden om psykiske belastninger og konsekvenserne af disse,
ligesom medlemmet vil kunne bidrage til afklaring af konkrete tvivlsspørgsmål og f.eks. vil få uddybet de
lægelige vurderinger, som vil indgå i sagerne. Dette vil bidrage til, at vidensniveauet om psykiske sygdomme
i udvalget vil blive styrket.
Det vil være en forudsætning, at det tilforordnede medlem, som vil blive indstillet af
Sundhedsministeriet,
vil
have et indgående kendskab til psykiske skader, som vil kunne opstå som følge af traumatiske belastninger,
som kendes fra krig eller andre voldsomme fysiske konflikter.
Ved veteraner forstås tidligere udsendte soldater og andre statsansatte, der som led i deres ansættelse har
været udsendt mindst en gang eller i øvrigt i tjenstligt medfør har opholdt sig i udlandet i områder, hvor
danske statsansatte har deltaget i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre
lignende opgaver. Det svarer til den personkreds, der er omfattet af lov nr. 336 af 02/04/2014 om erstatning
og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk
belastningsreaktion.
Det foreslås, at de tilforordnede medlemmer ikke vil få stemmeret i Erhvervssygdomsudvalget. Der er
således ikke med forslaget tilsigtet ændringer i partssammensætningen i Erhvervssygdomsudvalget, eller i
udvalgets kompetence i øvrigt. Det foreslås derfor, at de tilforordnede medlemmer alene vil have en faglig
rolle i udvalget ved behandlingen af konkrete veteransager, der vedrører psykiske sygdomme, som påberåbes
påført under udsendelse til konfliktområder. De vil derimod ikke skulle behandle eventuelle konkrete sager,
som vedrører veteraner med fysiske sygdomme, ligesom de ikke vil skulle tage stilling til principielle
spørgsmål om udviklingen på erhvervssygdomsområdet.
Forsvarsministeriet og Sundhedsministeriet vil have mulighed for at indstille stedfortrædere for det medlem,
de vil indstille som tilforordnet til Erhvervssygdomsudvalget. De vil således kunne indstille personer, som
vil kunne have forskellige baggrunde, og som vil kunne afløse hinanden i udvalget, ligesom stedfortræderen
vil kunne træde ind for den tilforordnede i tilfælde af inhabilitet i konkrete sager. Der kan dog kun deltage en
tilforordnet eller stedfortræder, udpeget af henholdsvis Sundhedsministeriet og Forsvarsministeriet, ved
behandlingen af konkrete sager i udvalget.
Det fremgår videre af den gældende bestemmelse i § 9, stk. 4, som med forslaget bliver stk. 5, at medlemmer
af Erhvervssygdomsudvalget ikke samtidig vil kunne være medlemmer af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring eller bestyrelsen for ATP. Bestemmelsen vil finde tilsvarende anvendelse for de
tilforordnede medlemmer, der efter det nye stk. 4 vil skulle deltage i behandlingen af konkrete veteransager.
De tilforordnede medlemmer vil derfor heller ikke samtidig kunne være medlemmer af bestyrelsen for
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller bestyrelsen for ATP. De almindelige forvaltningsretlige
habilitetsregler finder i øvrigt også anvendelse i forhold til udvalgets medlemmer. Dette gælder tilsvarende
for de tilforordnede medlemmer udpeget af Sundhedsministeriet og Forsvarsministeriet.
Endelig fremgår det af den gældende bestemmelse i arbejdsskadesikringslovens § 9, stk. 5, som med
forslaget bliver stk. 6, at beskæftigelsesministeren vil fastsætte udvalgets forretningsorden, herunder regler
10
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 283: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsskadesikring, fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
om udvalgets indstillinger og offentliggørelse heraf. Forretningsordenen vil også gælde for det udvidede
udvalg.
Den gældende forretningsorden for Erhvervssygdomsudvalget er nærmere fastsat i bekendtgørelse nr. 905 af
26. august 2019. Bekendtgørelsen vil skulle opdateres på baggrund af nærværende lovforslag.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 2
Det foreslås i
§ 2, stk. 1,
at loven træder i kraft den 1. januar 2023.
Det foreslås i §
§ 2, stk. 2,
at loven finder anvendelse ved behandlingen af konkrete sager, der behandles i
Erhvervssygdomsudvalget på ikrafttrædelsesdagen eller senere.
Det indebærer, at sager, der fra den 1. januar 2023 behandles i Erhvervssygdomsudvalget, og som vedrører
psykiske sygdomme hos veteraner, vil skulle behandles i udvalget med deltagelse af de to tilforordnede
medlemmer. Dette vil også gælde behandling af sager, som tidligere er behandlet i udvalget, og som f.eks.
som følge af behov for mere sagsoplysning ikke er blevet færdigbehandlet.
Dette indebærer tillige, at AES træffer afgørelse i sagen uden yderligere forelæggelse, hvis
Erhvervssygdomsudvalget har afgivet indstilling inden lovens ikrafttræden. Dette gælder uanset om
afgørelsen først træffes efter lovens ikrafttræden.
Arbejdsskadesikringsloven gælder ikke i Grønland, der har sin egen lov om arbejdsskadesikring.
Ændringerne i § 1 gælder derfor ikke i Grønland.
Arbejdsskadesikringsloven gælder heller ikke på Færøerne, der har hjemtaget arbejdsskadeområdet, og
ligeledes har sin egen lov om arbejdsskadesikring. Ændringerne i § 1 gælder derfor heller ikke på Færøerne.
11
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 283: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsskadesikring, fra beskæftigelsesministeren
2594150_0012.png
UDKAST
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov om arbejdsskadesikring, jf.
lovbekendtgørelse nr. 376 af 31. marts 2020,
som ændret ved lov nr. 2200 af 29. december
2020, foretages følgende ændringer:
§ 9. ---
Stk. 2.
Udvalget består af en formand og 8 andre
medlemmer, der udnævnes for 3 år ad gangen.
Stk. 3.
---
1.
I § 9, stk. 2, ændres »ad gangen.« til: »ad
gangen, jf. dog stk. 4.«
Stk. 4.
Medlemmer af Erhvervssygdomsudvalget
kan ikke samtidig være medlemmer af
bestyrelsen
for
Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring eller bestyrelsen for ATP.
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren fastsætter
udvalgets forretningsorden,
herunder regler om udvalgets indstillinger og
offentliggørelse heraf.
2.
I
§ 9
indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
Stk. 4.
»
Ved udvalgets behandling af konkrete
sager, jf. § 7, stk. 3, vedrørende psykiske
sygdomme hos tidligere udsendte soldater og
andre statsansatte, der som led i ansættelsen i
staten har været udsendt mindst en gang eller i
øvrigt i tjenstligt medfør har opholdt sig i
udlandet i områder, hvor danske statsansatte
deltager i konfliktforebyggende,
fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og
andre lignende opgaver, udnævner
beskæftigelsesministeren yderligere 1
tilforordnet medlem med viden om forhold
under udsendelse til forannævnte opgaver
indstillet af Forsvarsministeriet og 1
tilforordnet medlem med
specialiseret viden
om psykiske sygdomme
indstillet af
Sundhedsministeriet.
De to tilforordnede
medlemmer har ikke stemmeret i udvalget. «
Stk. 4 og 5 bliver herefter til stk. 5 og 6.
§2
12
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 283: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsskadesikring, fra beskæftigelsesministeren
2594150_0013.png
UDKAST
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2023.
Stk. 2.
Loven finder anvendelse ved
behandlingen af konkrete sager, der behandles
i Erhvervssygdomsudvalget på
ikrafttrædelsesdagen eller senere.
13