Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del Bilag 282
Offentligt
2593066_0001.png
Trivselsundersøgelse 2021
Nyuddannede akademikeres
(mis)trivsel under jobsøgningsperioden
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Henvendelse af 13/6-2022 fra LONA - Landsorganisationen for Nyuddannede Akademikere om mistrivsel blandt nyuddannede akademikere på dagpenge
2593066_0002.png
Trivselsundersøgelse 2021
Trivselsundersøgelse 2021
Udarbejdet af LONA
i samarbejde med Mia Brøndgaard Andersen (Cand.soc.)
Februar 2022
Billedet på forsiden er illustreret af Charlotte Bengstrøm ©
Om LONA
2
november 2021
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Henvendelse af 13/6-2022 fra LONA - Landsorganisationen for Nyuddannede Akademikere om mistrivsel blandt nyuddannede akademikere på dagpenge
2593066_0003.png
Trivselsundersøgelse 2021
LONA er Danmarks første forening for og af nyuddannede akademikere, der arbejder for at
fremme nyuddannede og ’young professinals’ interesser ift. trivsel og jobmuligheder.
Foreningens medlemmer samarbejder med hinanden for at sikre gode forhold.
Har du lyst til at støtte os i vores arbejde for nyuddannede akademikeres forhold, kan du tilgå
indmeldelsesblanketten
her.
Med et medlemskab bliver du en del af et stærkt voksende fællesskab, der vil finde
løsninger på de udfordringer, som nyuddannede akademikere møder. Du vil modtage
informationer om vores arbejde og det gratis at være medlem af LONA.
3
november 2021
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Henvendelse af 13/6-2022 fra LONA - Landsorganisationen for Nyuddannede Akademikere om mistrivsel blandt nyuddannede akademikere på dagpenge
2593066_0004.png
Trivselsundersøgelse 2021
Forord
Denne rapport har sit udspring tilbage i foråret 2021, hvor vi begyndte vi at arbejde på en
spørgeskemaundersøgelse om trivselstendenser blandt jobsøgende akademikere.
Hvorfor? Fordi vi alle tre, som nyuddannede akademikere havde gået ledige i en længere
periode. Som jobsøgende havde vi alle tre følt os alene og triste. Vi følte, at vi fejlede i
forhold til egne og andres forventninger og, at vi havde mistet kontrollen, samt mening i
hverdagen, som meste delen kun bestod af jobsøgning.
Det føltes som om, at vi ikke kunne få vejret. På grund af disse følelser satte vi os for
at blive klogere på, om vi var ’Palle alene i verden’ eller om der var andre, der havde det
ligesom os. Med andre ord, ville vi undersøge den brede tendens i forhold til, hvordan
nyuddannede akademikere går og har det i jobsøgningsperioden.
Interessen for at være med i undersøgelsen var overvældende og på kort tid besvarede
311 personer spørgeskemaet. Det skulle vise sig, at vi ikke var alene. Som du skal læse nu, er
der mange nyuddannede, ledige akademikere, som oplever tendens til mistrivsel. Det tyder
derfor på, at vi ikke ser ind i enkeltstående tilfælde, men at mistrivsel desværre er meget
udbredt blandt gruppen. Ledighed og mistrivsel er begge tabuer i vores samfund. Vi mener, at
det er vigtigt at få tilstanden belyst, så vi kan begynde at tale om problematikken og derved få
taget hul på ’bylden’. For vi mener ikke, at nogen skal mistrives eller føle sig alene i
Danmark.
Vi håber, at rapporten kan være med til at sætte fokus på mistrivsel og, at
resultaterne kan være anvendelige for forskere, A-kasser, fagforeninger, jobcentre,
interesseorganisationer for akademikere, samt andre relevante aktører på området.
Rigtigt god læselyst!
4
november 2021
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Henvendelse af 13/6-2022 fra LONA - Landsorganisationen for Nyuddannede Akademikere om mistrivsel blandt nyuddannede akademikere på dagpenge
2593066_0005.png
Trivselsundersøgelse 2021
Indholdsfortegnelse
Om trivselsundersøgelsen
Relevansen i at undersøge trivslen blandt ufrivilligt ledige nyuddannede akademikere
Mistrivsel blandt nyuddannede ledige akademikere
De fleste føler sig ensomme i jobsøgningsperioden
Det er hårdt for selvværdet at være jobsøgende
Skam er en herskende følelse
Der er ikke meget livsglæde at spore
Energi og overskud er en mangelvare for næsten alle
Bekymringer fylder meget i hverdagen
Høj fremkomst af indre uro og anspændthed
Underskud i forhold til følelsen af at have kontrol
Stort set alle har oplevet frustration
7
9
12
13
14
17
19
21
22
23
24
25
Opsummerende: Hovedparten føler, at deres mentale trivsel er forværret under jobsøgningsperioden
26
Nyuddannede akademikeres beretninger om deres (mis)trivsel
Usikkerhed og uvished
Negativ selvopfattelse (lavt selvværd)
Mistillid og stigmatisering
Manglende Fællesskab
Manglende kontrol
Positive oplevelser som jobsøgende
Konklusion
Anbefalinger
Arbejdsgivere skal tage ansvar
Afbureaukratisering af beskæftigelsesindsatsen
Tal ordentlig om nyuddannede akademikere
Dimittendsatsen skal sættes op
27
28
30
31
33
34
36
37
39
39
39
40
40
5
november 2021
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Henvendelse af 13/6-2022 fra LONA - Landsorganisationen for Nyuddannede Akademikere om mistrivsel blandt nyuddannede akademikere på dagpenge
2593066_0006.png
Trivselsundersøgelse 2021
Litteraturliste
Bilag A: Metode og personer, der har deltaget i undersøgelsen
Krydstjek af validiteten af respondenternes svar
Diskussion af metode
Undersøgelsen er ikke repræsentativ
Overrepræsentation af kvinder
De fleste af respondenterne er mellem 25 – 29 år
Humanister er overrepræsenterede
Størstedelen færdiggjorde dimitterede i 2020
Majoriteten har på tidspunktet for undersøgelsen været jobsøgende i �½ - 2 år
42
44
45
46
46
46
47
47
48
49
6
november 2021
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Henvendelse af 13/6-2022 fra LONA - Landsorganisationen for Nyuddannede Akademikere om mistrivsel blandt nyuddannede akademikere på dagpenge
2593066_0007.png
Trivselsundersøgelse 2021
Om trivselsundersøgelsen
Med denne rapport undersøger LONA
1
trivselstendenser blandt nyuddannede akademikere
2
under deres jobsøgningsperiode. Undersøgelsen fokuserer på ensomhed og følelser af
mindreværd, skam og tristhed. Disse følelser er nemlig indikatorer på mistrivsel i
despressiontest
3
, og kan derfor være et godt fingerpræg om mistrivsel. Følelserne er også
undersøgt i eksisterende litteratur på området, men også oplevet af rapportens forfattere i
deres levede liv.
Undersøgelsen bygger på spørgeskemabesvarelser fra intet mindre end 311 personer,
som har været ledige i 2021.
Resultatet af undersøgelsen er, at der forekommer massive mistrivselstendenser blandt
gruppen. Mistrivslen kan b.la. ses i bekymringer om tilværelsen som jobsøgende, der
dominerer i hverdagen. Den kan også ses ved udbredt indre uro, tristhed, frustration og
følelse af mindreværd og manglende kontrol, samt følelsen af ikke at være en del af
samfundet og/ sociale kontekster. Det er vigtigt at have in mente, at undersøgelsens resultater
kan være forstærket af corona-nedlukningen i marts 2021, som har betydet, at gruppen ikke
har haft lige så meget social kontakt, som før nedlukningen.
Den massive mistrivsel kommer til udtryk ved at:
90,4 procent
af respondenterne svarer, at de i større eller mindre grad
føler sig
ensomme.
90 procent
af respondenterne føler i større eller mindre grad, at de er
mindre værd,
fordi de er jobsøgende.
89,1 procent
af respondenterne svarer, at de i større eller mindre grad
skammer sig
over, at de er jobsøgende.
98,9 procent
af respondenterne svarer, at de i større eller mindre grad
føler sig triste.
97 procent
af respondenterne svarer, at de
i større eller mindre grad
føler, at deres
mentale trivsel er forværret
under deres
ledighedsperiode
.
1
2
Udarbejdet i samarbejde med Mia Brøndgaard Andersen (cand. Soc.)
Med mindre end 5 års relevant erhvervserfaring efter endt uddannelse.
3
Gulf Study (2013). A health study for oil spill clean-up workers and volunteers. Supplemental Mental Health
Questionnaire
7
november 2021
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Henvendelse af 13/6-2022 fra LONA - Landsorganisationen for Nyuddannede Akademikere om mistrivsel blandt nyuddannede akademikere på dagpenge
2593066_0008.png
Trivselsundersøgelse 2021
Til at opnå viden omkring trivselstendenserne blandt målgruppen er både kvantitative og
kvalitative data indsamlet. Dette foregik i form af et spørgeskema, hvor skalerede spørgsmål
lagde op til at vurdere i hvor høj eller lille grad en bestemt følelse havde betydning i
hverdagen. Den kvalitative empiri tog udgangspunkt i de historier, som målgruppen selv
valgte var relevante for dem at dele. Rapporten er delt op i en kvantitativ og kvalitativ
analyse del.
Rapportens resultater viser, at der er store mistrivselstendenser til stede hos de
ufrivilligt ledige nyuddannede akademikere. Disse manifesteres for eksempel i form af
bekymringer, tristhed, manglende kontrol, skam, mindreværd og følelse af ikke at være en del
af samfundet.
I rapporten vælger vi at bruge begrebet ufrivilligt ledige. Ved at anvende denne
betegnelse ønsker vi at tydeliggøre, at det er personer, som ufrivilligt står uden arbejde. Det
er personer som ønsker at bidrage til arbejdsmarkedet, men som ikke har fået muligheden for
at bidrage med de evner og kompetencer, de har.
Ønsket med rapporten er at give et indblik i de (mis)trivselstendenser, som er tilstede
blandt den adspurgte gruppe. Håbet er, at resultaterne og anbefalingerne vil tages til
eftertanke og at der igangsættes initiativer, der har fokus på at forbedre trivslen blandt
gruppen. Resultaterne er specielt anvendelige for forskere, A-kasser, fagforeninger, jobcentre,
interesseorganisationer for akademikere samt andre relevante aktører på området.
8
november 2021
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Henvendelse af 13/6-2022 fra LONA - Landsorganisationen for Nyuddannede Akademikere om mistrivsel blandt nyuddannede akademikere på dagpenge
2593066_0009.png
Trivselsundersøgelse 2021
Relevansen i at undersøge trivslen blandt ufrivilligt ledige nyuddannede akademikere
Dimittendledighed blandt nyuddannede akademikere har længe været et problem, specielt
under corona-krisen, hvor dimittendledigheden steg fra 6.000 personer fra juli 2019 til juli
2020
4
. Flere undersøgelser viser, at selv ufrivillig korttidsledighed har negative
konsekvenser for trivslen. Ledighedens negative indvirkning på mennesker er hverken et
ukendt eller nyt fænomen. Dog findes der på nuværende tidspunkt ingen større
undersøgelser, som har rettet fokus på trivslen blandt ledige akademikere. Hvorfor dette er
tilfældet, skal vi ikke gøre os eksperter på, men det høres ofte, at akademikere er
ressourcestærke, hvorfor mistrivsel blandt denne gruppe, både er overset og yderst
tabubelagt.
I forhold til nyuddannede har de samfundsmæssige økonomiske konsekvenser været
undersøgt
5
. De negative konsekvenser ved ledighed er blevet undersøgt i et bredere
perspektiv, særligt med fokus på stress som en konsekvens af ledighed
6
. Det er altså påvist,
at ledighed har negative mentale konsekvenser for de personer, der er jobsøgende. Tilmed er
nyuddannede i forvejen udsatte på andre måder, eftersom det er svært for gruppen både at få
foden ind på arbejdsmarkedet og at finde fast fodfæste. Særligt nu hvor vi befinder os i en tid,
hvor arbejdsmarkedet er præget af korttidsansættelser, vikariater og løse ansættelser, også
kendt som prekariatet eller det prekære arbejdsmarked
7
.
Det kan formodes, at der indimellem korttidsansættelser kan være de samme svære følelser
og oplevelser af usikkerhed, som gør sig gældende for dem, der endnu ikke har fået foden
indenfor på arbejdsmarkedet. Af samme årsag har vi spurgt personer med mindre end 5 års
relevant erhvervserfaring om deres trivsel.
Samtidig er vores opfattelse, at ledigheden blandt denne gruppe bliver anset for
værende midlertidig, hvorfor fokus ikke er på trivslen. Vi mener alligevel, at det er yderst
vigtigt, at belyse trivselstendenserne blandt ufrivilligt ledige nyuddannede akademikere. Det
gør vi netop på grund af det ’videnshul’, der er på området, men også fordi viden er
nødvendig, hvis forholdene for gruppen skal forbedres. Vi ønsker at blive klogere på,
hvordan ledigheden påvirker individet, når det står ufrivilligt udenfor arbejdsmarkedet. Vi
tror, at det er gennem en bedre forståelse af trivslen og de lediges egne opfattelser og følelser,
Akademikerne (2020).
4 ud af 10 akademiske dimittender i Danmark i dag er ledige.
5
Se f.eks. Min A-kasse (2015); Thaulov & Frost (2018); Danske A-kasser (2021)
6
Thaulov & Frost (2018)
7
Standing, G. (2016). The Precariat:
The New Dangerous Class.
London: Bloomsbury
Academic.
4
9
november 2021
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Henvendelse af 13/6-2022 fra LONA - Landsorganisationen for Nyuddannede Akademikere om mistrivsel blandt nyuddannede akademikere på dagpenge
2593066_0010.png
Trivselsundersøgelse 2021
at trivslen kan forbedres. Vores håb med rapporten er, at den kan bruges som udgangspunkt
for at skabe bedre forhold for ufrivilligt ledige nyuddannede akademikere. Derfor er
resultaterne både relevante for interesseorganisationer og beslutningstagere.
Arbejdet udgør en væsentlig identitetsfaktor for individet, hvor arbejdet i høj grad er
med til at skabe mening, selvværd, selvtillid, identitetsfølelse og selvforståelse. Desto mere er
arbejde med til at skabe struktur, sikkerhed og sociale fællesskaber, som alt sammen anses for
værende afgørende elementer for menneskers trivsel. Derfor er mangel på samme, i hvert fald
i en situation, hvor individet befinder sig i en ufrivillig arbejdsløshed med manglende
økonomisk sikkerhed, struktur, fællesskaber og mening over en længere periode, næsten
selvsagt med til, at præge individets trivsel i en negativ retning. Den Sociale Investeringsfond
påpeger, at ledighed påvirker den ledige på følgende parameter: mentale helbreds
udfordringer såsom stress og depression, følelse af eksklusion, stigmatisering, ensomhed og
økonomisk afsavn
8
.
Det at være ufrivilligt ledig, kan føles som et stort kontroltab, hvor kontrollen over de
mest basale ting mistes og ens selvopfattelse og identitet bliver forvrænget. At ledighed kan
føre til mistrivsel bekræftes ligeledes i artiklen:
“Ledighedsstress: Det ærgerligste tabu på
arbejdsmarkedet”
af jobrådgivningsspecialist Hanne Thaulov, og projekt- og
udviklingskonsulent Signe Frost stilles to centrale spørgsmål:
“Hvad sker der egentlig i os
mennesker, der i en periode af vores liv har afstand til arbejdsmarkedet? Hvordan reagerer
vi (naturligvis), når jobbet som vi ønsker os ikke dukker op?”
i
. Som forfatterne til artiklen
påpeger, og som ovenstående underbygger, er livet som jobsøgende ikke en dans på roser og
specielt ikke over længere tid. Det at være ledig er foruden, at være et kontrol- og
identitetstab også et stort tabu i samfundet. Særligt fordi samfundet er indrettet til, at vi som
mennesker skal bidrage og
yde. Vi skal indgå i arbejdsfællesskaber og bruge en stor del af
vores vågne timer på arbejde. Dertil kommer den måde, hvorpå både jobcentre og
arbejdsgivere stiller høje krav til jobsøgende. Slutteligt, kan mediernes og politikernes
negative retorik omkring nyuddannede akademikere som dovne og kræsne bidrage til følelser
af skyld og skam. Som forfatterne understreger, er ledighedsstress et reelt problem blandt
godt 47 procent ledige, hvilket viser vigtigheden af, at ledige får mulighed for at bidrage til
samfundet, bliver inkluderet og får en arbejdsmæssig identitet
9
. Eftersom, at ledighedsstress
Den Sociale Investeringsfond (2019).
Hvorfor Investere i at Få Flere ind på
Arbejdsmarkedet?
9 9
Den Nationale Sundhedsprofil (2017)
8
10
november 2021
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Henvendelse af 13/6-2022 fra LONA - Landsorganisationen for Nyuddannede Akademikere om mistrivsel blandt nyuddannede akademikere på dagpenge
2593066_0011.png
Trivselsundersøgelse 2021
kan være en del af
mistrivselstendenserne er typiske stress symptomer såsom indre uro,
frustration og bekymringer inkluderet i undersøgelsens spørgeskema
(se afsnittet omkring
metode).
Som Thaulov og Frost skriver, kan ledighedsstress anses som værende et udtryk for
en identitetskrise, som udspringer af en periode karakteriseret af uklarhed, usikkerhed og
manglende retning, hvor den ledige på den ene side skal gøre sig konstant attraktiv over for
potentielle arbejdsgivere samtidig med, at den ledige oplever, at sin egen værdi bliver
forringet
10
. Stresssymptomerne og mistrivslen udspringer ifølge forfatterne af mangel på tre
universelle behov, som er henholdsvis autonomi, samhørighed og kompetence. Autonomien
bliver ifølge forfatterne begrænset, eftersom de fleste ledige ikke selv har valgt deres
ledighed, hvorfor den ledige ikke handler af egen fri vilje og i overensstemmelse med egne
interesse og værdier. Det andet universelle behov, som ledige ikke får dækket, er følelsen af
samhørighed, hvorved den ledige bliver sat uden for fællesskabet, både arbejdsfællesskab og
til dels det bredere samfund som helhed, hvilket kan frembringe følelser af eksklusion. Det
sidste behov som Thaulov og Frost påpeger er kompetence, hvor den ledige mister følelsen af
at mestre opgaver. Herved påvirkes individets mulighed for at bidrage til samfundet og den
dertilhørende arbejdsmæssige identitet.
10
Taulov & Frost: ibid
11
november 2021
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Henvendelse af 13/6-2022 fra LONA - Landsorganisationen for Nyuddannede Akademikere om mistrivsel blandt nyuddannede akademikere på dagpenge
2593066_0012.png
Trivselsundersøgelse 2021
Mistrivsel blandt nyuddannede ledige akademikere
I undersøgelsen er de 311 respondenter blevet bedt om at svare på en række spørgsmål
vedrørende deres periode med ledighed. B.la. om de har følt sig ensomme og trist til mode,
mindre værd, og eller skamfulde under jobsøgningsperioden. Det er disse svar der nu vil
gennemgås.
I det nedenstående afsnit vil de kvantitative resultater af undersøgelsen blive
præsenteret. Disse tal belyser, hvor udpræget bestemte følelser og opfattelser er blandt de
ufrivilligt ledige nyuddannede akademikere. De første resultater belyser respondenternes
overordnede opfattelse af deres mentale trivsel. Herefter belyses enkeltstående følelser, som
kan afdække (mis)trivslen og til sidst belyses deres selvopfattelse i forhold til deres situation
som jobsøgende.
I det nedenstående vil forskellige enkeltstående følelser blive belyst, for at undersøge
netop hvilke følelser, der præger individet i sin ufrivillige ledighed og hermed præger dets
trivsel.
12
november 2021
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Henvendelse af 13/6-2022 fra LONA - Landsorganisationen for Nyuddannede Akademikere om mistrivsel blandt nyuddannede akademikere på dagpenge
2593066_0013.png
Trivselsundersøgelse 2021
De fleste føler sig ensomme i jobsøgningsperioden
Figur 1 viser respondenternes svar til spørgsmålet:
“Hvor ofte har du følt dig ensom i din
jobsøgningsperiode?”
Her har 12,9 procent svaret, at de føler sig ensomme hele tiden. 29,6
procent svarer, at de føler sig ensomme det meste af tiden. 21 procent af respondenterne har
svaret, at de føler sig ensomme lidt over halvdelen af tiden. 11,6 procent føler sig ensomme
lidt under halvdelen af tiden. Det er kun 9,6 procent, som slet ikke føler sig ensomme, hvilket
betyder, at det kun er en relativt lille del, som føler, at deres sociale behov bliver dækket.
Sammenlagt er det intet mindre end 90,4 procent af de nyuddannede akademikere, der går og
føler sig ensomme under deres jobsøgningsperiode. Følelsen af at være ensom er dermed
massivt til stede for gruppen.
Figur 1: Hvor ofte har du følt dig ensom i din jobsøgningsperiode?
.
13
november 2021
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Henvendelse af 13/6-2022 fra LONA - Landsorganisationen for Nyuddannede Akademikere om mistrivsel blandt nyuddannede akademikere på dagpenge
2593066_0014.png
Trivselsundersøgelse 2021
Det er hårdt for selvværdet at være jobsøgende
I figur 2 ses fordelingen af respondenternes besvarelser til spørgsmålet:
”I hvor høj grad har
du følt dig mindreværdig fordi du er jobsøgende?”
Til spørgsmålet tilkendegiver 30,6 procent af respondenterne, at de i meget høj grad føler sig
mindre værd, som konsekvens af deres jobsøgning. 32,3 procent af respondenterne oplyser, at
de i høj grad føler sig mindreværdige. 13,2 procenter oplever en mindreværdsfølelse i nogen
grad. Imens 13,9 procent kun i mindre grad har følelsen. Dermed er det altså kun 10 procent
som slet ikke føler sig mindre værd end andre. Tallene viser derfor, at intet mindre end 90
procent af alle adspurgte kan nikke genkendende til ikke at føle sig lige så god som andre.
Følelsen af at føle mindreværd er altså yderst fremtrædende blandt den undersøgte gruppe.
Figur 2: I hvor høj grad har du følt dig mindreværdig fordi du er jobsøgende?
14
november 2021
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Henvendelse af 13/6-2022 fra LONA - Landsorganisationen for Nyuddannede Akademikere om mistrivsel blandt nyuddannede akademikere på dagpenge
2593066_0015.png
Trivselsundersøgelse 2021
15
november 2021
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Henvendelse af 13/6-2022 fra LONA - Landsorganisationen for Nyuddannede Akademikere om mistrivsel blandt nyuddannede akademikere på dagpenge
2593066_0016.png
Trivselsundersøgelse 2021
I figur 3 ses respondenternes svar til spørgsmålet:
”I hvor høj grad har du følt dig andre ser
ned på dig fordi du er jobsøgende?”
Når der spørges mere eksplicit ind til, hvordan gruppen oplever, at andre opfatter én som
jobsøgende svarer 15,4 procent af respondenterne, at de i meget høj grad føler, at andre ser
ned på dem, fordi de er jobsøgende. 20,3 procent af respondenterne oplyser, at de i høj grad
har følelsen. 24,8 procenter oplever, at andre ser ned på dem i nogen grad. Imens 25,1
procent kun i mindre grad har følelsen. Kun 14,5 procent oplever slet ikke at blive set ned på.
Dermed er det sammenlagt 85,5 procent af respondenterne, som i større eller mindre grad
føler, at de bliver set ned på, hvilket vidner om, at det er en meget udbredt følelse.
Figur 3: I hvor høj grad har du følt, at andre ser ned på dig fordi du er jobsøgende?
16
november 2021
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Henvendelse af 13/6-2022 fra LONA - Landsorganisationen for Nyuddannede Akademikere om mistrivsel blandt nyuddannede akademikere på dagpenge
2593066_0017.png
Trivselsundersøgelse 2021
Skam er en herskende følelse
Af figur 4 fremgår respondenternes svar til spørgsmålet:
”I hvor høj grad har du følt skam
over din situation, som jobsøgende?”.
Her svarer 26,4 procent af respondenterne, at de i
meget høj grad skammer sig over, at de er jobsøgende. Mens henholdsvist 28,3 procent og 19
procent svarer, at de i høj eller nogen grad skammer sig. 15,4 procent svarer, at de skammer
sig i mindre grad. Der er det kun 10,9 procent som slet ikke skammer sig, hvilket betyder, at
det sammenlagt er hele 89,1 procent af nyuddannede akademikere som føler skam i større
eller mindre grad. Skam er altså en herskende følelse og dermed endnu en indikator på
mistrivsel, som vi kan spore hos gruppen.
Figur 4: I hvor høj grad har du følt skam over din situation som jobsøgende?
17
november 2021
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Henvendelse af 13/6-2022 fra LONA - Landsorganisationen for Nyuddannede Akademikere om mistrivsel blandt nyuddannede akademikere på dagpenge
2593066_0018.png
Trivselsundersøgelse 2021
En respondent uddyber hvordan skammen opleves:
“[...]Et andet område, som min ledighed har stor indvirken på, er dating. Jeg kan ikke
overskue at skulle møde nye mennesker, for så skal jeg forklare, hvorfor jeg er ledig. Og
jeg mangler ligeledes den identitetsmarkør, som studiet var før og som arbejder skal
blive, men som mangler lige nu. Så selvom jeg egentlig gerne vil på date og møde nye
mennesker, så kan jeg ikke overskue det pga. min ledighed.”
At respondenten ikke kan overskue at møde andre mennesker kan b.la. hænge sammen med
følelsen af skam. Det er ikke ’fedt’ at skulle fortælle, at man er på dagpenge, da der generelt
hersker et nedsættende blik på dagpengemodtagere og folk udenfor arbejdsstyrken i vores
samfund. Dette resulterer i, at mange oplever skam ifm. at skulle fortælle andre, at man er
jobsøgende.
18
november 2021
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Henvendelse af 13/6-2022 fra LONA - Landsorganisationen for Nyuddannede Akademikere om mistrivsel blandt nyuddannede akademikere på dagpenge
2593066_0019.png
Trivselsundersøgelse 2021
Der er ikke meget livsglæde at spore
Figur 5 viser, hvad de adspurgte svarer til spørgsmålet:
“Hvor ofte har du følt dig trist i din
jobsøgningsperiode?”.
Som det fremgår svarer 6,8 procent af respondenterne, at de føler sig triste hele tiden. 38,6
procent har følelsen det meste af tiden. 25,7 procent føler sig trist lidt over halvdelen af tiden.
Mens 12,9 procent har samme følelse lidt af tiden. Det er kun 1,9 procent, der på intet
tidspunkt føler sig triste, hvilket betyder, at 98,9 procent føler tristhed i en større eller mindre
udstrækning. At et så forholdsvist stort tal af respondenterne føler tristhed er bekymrende.
Figur 5: Hvor ofte har du følt dig trist i din jobsøgningsperiode?
19
november 2021
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Henvendelse af 13/6-2022 fra LONA - Landsorganisationen for Nyuddannede Akademikere om mistrivsel blandt nyuddannede akademikere på dagpenge
2593066_0020.png
Trivselsundersøgelse 2021
Figur 6 viser respondenternes svar når spørgsmålet formuleres positivt
Figur 6: Hvor ofte har du følt, at du har været glad og i godt humør i din
jobsøgningsperiode?
Som det fremgår svarer 1,6 procent af respondenterne, at de har følt sig glade og i godt
humør i hele tiden. 9 procent har haft følelsen det meste af tiden. 26,7 procent føler sig i godt
humør lidt over halvdelen af tiden. Mens 39,5 procent har samme følelse lidt under halvdelen
af tiden. 20, 9 procent har følt sig i godt humør lidt af tiden og sidst, men ikke mindst, så har
2,3 procent oplyst, at de slet ikke overhovedet har følt en form for glæde. Der ikke er megen
livsglæde at spore, når så lille en procentdel tilkendegiver, at de har været glade og i godt
humør.
20
november 2021
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Henvendelse af 13/6-2022 fra LONA - Landsorganisationen for Nyuddannede Akademikere om mistrivsel blandt nyuddannede akademikere på dagpenge
2593066_0021.png
Trivselsundersøgelse 2021
Energi og overskud er en mangelvare for næsten alle
Til spørgsmålet
“Hvor ofte har du følt, at du har haft energi og overskud i din
jobsøgningsperiode?”
svarer kun 0,3 procent, at de oplevet, at de har haft energi og overskud
hele tiden. 5,2 procent har haft energi det meste af tiden og 14,9 procent har haft energi og
overskud lidt over halvdelen af tiden. Imens 43 procent har haft overskud og energi lidt under
halvdelen af tiden. 32,4 procent tilkendegiver, at de har været energifyldte lidt af tiden.
Slutteligt har 4,2 procent berettet, at de på intet tidspunkt har oplevet, at de haft energi.
Tallene indikerer, at energi og overskud er en mangelvare for næsten alle respondenter.
Figur 7: Hvor ofte har du følt, at du har haft energi og overskud i din jobsøgningsperiode?
21
november 2021
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Henvendelse af 13/6-2022 fra LONA - Landsorganisationen for Nyuddannede Akademikere om mistrivsel blandt nyuddannede akademikere på dagpenge
2593066_0022.png
Trivselsundersøgelse 2021
Bekymringer fylder meget i hverdagen
Figur 8 viser, hvad de adspurgte svarer til spørgsmålet:
“I hvor høj grad bekymrer du dig om
at være jobsøgende i hverdagen?”.
Til spørgsmålet svarer 44,8 procent af respondenterne, at de bekymrer sig i meget høj grad.
39,3 procent udtrykker, at de i høj grad bekymrer sig. 10,7 procent af respondenterne
bekymrer sig i nogen grad. Kun henholdsvis 3,9 procent og 1,3 procent af respondenterne
bekymrer sig i mindre grad eller slet ikke. 98,7 procent af alle respondenter bekymrer sig
altså i større eller mindre grad.
Figur 8: I hvor høj grad bekymrer du dig om at være jobsøgende i hverdagen?
22
november 2021
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Henvendelse af 13/6-2022 fra LONA - Landsorganisationen for Nyuddannede Akademikere om mistrivsel blandt nyuddannede akademikere på dagpenge
2593066_0023.png
Trivselsundersøgelse 2021
Høj fremkomst af indre uro og anspændthed
Af Figur 9 kan respondenternes svar ses til spørgsmålet:
“Hvor ofte har du følt dig rolig og
afslappet i din jobsøgningsperiode?”
Til spørgsmålet svarer kun 7,7 procent af
respondenterne, at de har følt sig rolige og afslappet det meste af tiden. 14,4 procent af
respondenterne har haft følelsen det meste af tiden. 28 procent svarer, at de har været i en
afslappet tilstand lidt under halvdelen af tiden. 38,3 procent af respondenterne har været
rolige lidt af tiden. Hele 10,6 procent har på intet tidspunkt følt sig i ro. Sammenlagt betyder
det, at 92,3 procent af alle respondenter har oplevet indre uro og anspændthed, hvilket er et
højt tal.
Figur 9: Hvor ofte har du følt dig rolig og afslappet i din jobsøgningsperiode?
23
november 2021
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Henvendelse af 13/6-2022 fra LONA - Landsorganisationen for Nyuddannede Akademikere om mistrivsel blandt nyuddannede akademikere på dagpenge
2593066_0024.png
Trivselsundersøgelse 2021
Underskud i forhold til følelsen af at have kontrol
Af figur 10 fremgår respondenternes svar til spørgsmålet:
”Hvor ofte har du følt, at du har
manglet kontrol over dit liv i jobsøgningsperioden?”.
Til spørgsmålet svarer 29,1 procent af
respondenterne, at de føler en manglende kontrol hele tiden. 33,3 procent oplever dette det
meste af tiden. 16,5 procent har oplevelsen lidt over halvdelen af tiden. Imens 7,8 procent af
respondenterne føler, at de mangler kontrol lidt under halvdelen af tiden. 9,4 procent føler en
manglende kontrol 9,4 procent af tiden og kun 3,9 procent af respondenterne svarer, at de på
intet tidspunkt at oplevet at mangle kontrol over sit liv i jobsøgningsperioden. Intet mindre
end 96,1 procent føler altså i større eller mindre grad at de er i underskud i forhold til kontrol,
hvorfor man kan udlede at følelsen af magtesløshed råder.
Figur 10: Hvor ofte har du følt, at du har manglet kontrol over dit liv?
24
november 2021
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Henvendelse af 13/6-2022 fra LONA - Landsorganisationen for Nyuddannede Akademikere om mistrivsel blandt nyuddannede akademikere på dagpenge
2593066_0025.png
Trivselsundersøgelse 2021
Stort set alle har oplevet frustration
Figur 11 viser, hvad de adspurgte svarer til spørgsmålet:
“Hvor ofte har du følt dig frustreret
som konsekvens af din ledighed i din jobsøgningsperiode?”
Til spørgsmålet svarer 24,4 procent af respondenterne, at de er frustrerede hele tiden. 49,2
procent tilkendegiver at du har følelsen 49,2 procent af tiden. 13,8 procent af respondenterne
har følt sig frustreret lidt over halvdelen af tiden. Henholdsvist 5,5 procent og 5,5 procent har
været frustreret lidt under halvdelen af tiden og lidt af tiden. Det er kun 1,6 procent af
respondenterne, der på intet tidspunkt har oplevet frustration. Dermed har intet mindre end
98,4 procent af respondenterne følt sig frustreret i deres jobsøgningsperiode. I
slipsestrømmen af følelser af kontroltab og bekymringer, følger altså også følelsen af
frustration, der er en følelse som er til stede hos stort set alle respondenter.
Figur 11: Hvor ofte har du følt dig frustreret som konsekvens af din ledighed i din
jobsøgningsperiode?
25
november 2021
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Henvendelse af 13/6-2022 fra LONA - Landsorganisationen for Nyuddannede Akademikere om mistrivsel blandt nyuddannede akademikere på dagpenge
2593066_0026.png
Trivselsundersøgelse 2021
Opsummering:
Hovedparten
føler,
at
deres
mentale
trivsel
er
forværret
under
jobsøgningsperioden
I Figur 12 ses det sidste spørgsmål, som respondenterne er blevet bedt om at forholde sig til:
”I
hvor høj grad føler du, at din mentale trivsel er forværret under din jobsøgningsperiode?”
Til spørgsmålet svarer 34,7 procent, at de i meget høj grad føler, at deres overordnede trivsel
er forværret. 40,9 procent mener, at de i høj grad har oplevet en forværring. 13,8 procent føler
en forværring i nogen grad. 28,8 procent fortæller, at de kun føler en forværring i mindre
grad. Dermed er det kun 3,0 procent, der har det lige så godt, som før de blev ledige. Det
tyder på, at stort set alle har oplevet, at jobsøgningsperioden har påvirket den mentale trivsel
negativt. At intet mindre end 97 procent har det mindre godt er et voldsomt tal.
Figur 12: I hvor høj grad føler du, at din mentale trivsel er forværret under din
jobsøgningsperiode?
26
november 2021
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Henvendelse af 13/6-2022 fra LONA - Landsorganisationen for Nyuddannede Akademikere om mistrivsel blandt nyuddannede akademikere på dagpenge
2593066_0027.png
Trivselsundersøgelse 2021
Nyuddannede akademikeres beretninger om deres (mis)trivsel
I dette afsnit præsenterer vi et uddrag af de kommentarer, som respondenterne har skrevet i
undersøgelsen. Kommentarerne fungerer således som et supplement til de kvantitative data
præsenteret i afsnittet ovenfor, hvor kommentarerne giver et mere dybdegående indblik i
respondenternes følelser, tanker og opfattelser i deres jobsøgningsperiode.
Afsnittet er opdelt efter følgende tematikker:
1) Usikkerhed og uvished,
2) Negativ selvopfattelse,
3) Mistillid og stigmatisering
4) Manglende fællesskab, manglende autonomi og positive oplevelser,
hvor flere af kommentarerne berører flere af tematikkerne.
27
november 2021
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Henvendelse af 13/6-2022 fra LONA - Landsorganisationen for Nyuddannede Akademikere om mistrivsel blandt nyuddannede akademikere på dagpenge
2593066_0028.png
Trivselsundersøgelse 2021
Usikkerhed og uvished
Et gennemgående tema for respondenterne er usikkerhed og uvished. Her er det blandt andet
uvisheden om fremtiden, ens livssituation og økonomiske forhold, som er med til at skabe en
konstant usikkerhed og som dermed påvirke trivslen i en negativ retning, hvilket kommer til
udtryk i nedenstående citat:
Kommentar 1: Hvad har været hårdt ved at være ledig?
Dårlig økonomi og mange bekymringer om økonomisk forhold, manglende kontrol over eget
liv og andre drømme.
Som det fremgår, dominerer uvisheden og skaber bekymringer hos den jobsøgende. Næste
kommentar udfolder, hvordan underskud i forhold til følelsen af at have kontrol opleves
(som
behandlet på s. 24).
Kommentar 2: Hvad har været hårdt ved at være ledig?
Jeg synes, det er hårdt ikke at vide, hvornår ledighedsperioden ’slutter’, altså det er svært at
se lyset for enden af tunnelen, og det synes jeg påvirker min motivation i en negativ grad.
For flere af respondenterne betyder uvisheden ligeledes, at de aldrig kan finde ro, eftersom de
har en følelse af konstant at være ’på arbejde’, hvilket kommer til udtryk i kommentar 3:
Kommentar 3: Hvad har været hårdt ved at være ledig?
Jeg ved ikke hvornår jeg lander et job og det er en enorm svær tilstand at være i.
Jeg føler at jeg konsekvent og hele tiden er ’på arbejde’. Min jobsøgning og tanker derom
fylder både dag og nat.
For respondenterne fylder ledigheden altså meget. Udover den konstante uro og uvished,
nævner flere ligeledes, at de føler, at livet er sat på ’hold’. Ledighedens konsekvenser
betyder, at det kan være svært både i den nære og langsigtet fremtid at planlægge sit liv,
eftersom det er uvist, hvornår ens ledighed slutter, hvad ens økonomiske råderum bliver og
hvorvidt man bliver fastansat.
28
november 2021
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Henvendelse af 13/6-2022 fra LONA - Landsorganisationen for Nyuddannede Akademikere om mistrivsel blandt nyuddannede akademikere på dagpenge
2593066_0029.png
Trivselsundersøgelse 2021
Flere nævner endvidere, at tankerne om at stifte familie ligeledes er sat på pause, som det
fremgår af kommentar 4:
Kommentar 4: Hvad har været hårdt ved at være ledig?
Ofte føler jeg, at hele mit liv er sat på pause, mens alle omkring mig kommer videre med
deres liv. F.eks. føler jeg ikke, at jeg kan gå i gang med at stifte familie.
Ud fra kommentarerne og i forlængelse af den første del af spørgeskemaundersøgelsen
fremgår det tydeligt, at usikkerheden og uvisheden om ens jobsituation har stor, negativ
betydning for respondenterne. Uvisheden om hvornår et job landes betyder, at der hersker en
konstant usikkerhed omkring ens livssituation og fremtid, som er med til at fremme følelser,
som at være gået i stå, magtesløshed og uro.
29
november 2021
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Henvendelse af 13/6-2022 fra LONA - Landsorganisationen for Nyuddannede Akademikere om mistrivsel blandt nyuddannede akademikere på dagpenge
2593066_0030.png
Trivselsundersøgelse 2021
Negativ selvopfattelse (lavt selvværd)
Endnu et tema, som er gennemgående, omhandler negativ selvopfattelse og et lavt selvværd
blandt respondenterne som konsekvens af ledigheden.
Som det fremgår af nedenstående citat, har ledigheden betydet, at respondenten i højere grad
er i tvivl omkring egne evner:
Kommentar 5: Hvad har været hårdt ved at være ledig?
Det jeg synes har været hårdt, har helt klart været min opfattelse af mine egne evner.
Som tiden går, bliver jeg mere og mere i tvivl om hvad det egentlig er jeg kan.
Denne kommentar udfolder, hvorledes ledigheden negativt påvirker selvværdet og
selvopfattelsen ifølge respondentens egen oplevelse.
Den negative påvirkning af respondenternes selvværd og selvopfattelse ses også udtrykt i
survey-delen, hvor lige knap 63 procent i høj grad eller i meget høj grad har oplevelser af
mindreværd som følge af deres ledighed.
Som en anden respondent direkte skriver, har konsekvenserne af ledigheden betydet:
“Frustration.
Ked af det. Manglende selvtillid og manglende selvværd”,
hvor en tredje skriver:
Kommentar 6: Hvad har været hårdt ved at være ledig?
Jeg synes, det hårdeste er, hvordan ledigheden over tid siver ind i mig og præger min egen
selvopfattelse. Jeg føler både, jeg har alt muligt godt at byde på, samtidig med at jeg
skrumper ind.
Flere respondenter nævner, hvordan de er stoppet med at date som konsekvens af, at deres
selvtillid og selvværd har lidt et knæk, som følge deres ledighed. Dette stemmer overens med
kommentarer, hvor det blev forklaret, at livet udover på dating-fronten også er gået i stå med
hensyn til planlægning af fremtiden i forhold til livet og familie. Igen synes den manglende
autonomi at være gældende i de jobsøgendes liv:
Kommentar 7: Hvad har været skidt ved at være ledig?
Et andet område, som min ledighed har stor indvirken på, er dating. Jeg kan ikke overskue
at skulle møde nye mennesker, for så skal jeg forklare, hvorfor jeg er ledig. Og jeg mangler
ligeledes den identitetsmarkør som studiet var før og som arbejder skal blive, men som
mangler lige nu. Så selvom jeg egentlig gerne vil på date og møde nye mennesker, så kan
jeg ikke overskue det pga. min ledighed.
30
november 2021
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Henvendelse af 13/6-2022 fra LONA - Landsorganisationen for Nyuddannede Akademikere om mistrivsel blandt nyuddannede akademikere på dagpenge
2593066_0031.png
Trivselsundersøgelse 2021
Mistillid og stigmatisering
Den tredje tematik omhandler mistillid og stigmatisering. Flere af respondenterne nævner,
hvordan de oplever en mistillid fra systemet, hvor specielt jobcentrene er i fokus. Her berettes
om manglende hjælp, forståelse og nedværdigelse, som er med til at fremme respondenternes
trivsel negativt, hvilket blandt andet kommer til udtryk i kommentar 8:
Kommentar 8: Hvad har været hårdt ved at være ledig?
Mine møder med jobcenteret og især min tid til jobsøgningskursus, har nedbrudt min
selvtillid og gjort mig meget usikker på mig selv og mine evner. Den generelle usikkerhed og
mangel på stabilitet har været meget hård for min psyke.
I stedet for, at jobcentrene er med til at skabe en følelse af tiltro og sikkerhed, er det det
modsatte, som her udtrykkes i kommentaren.
Ud fra kommentarerne er følelsen af nedværdigelse også en problematik, der går igen
hos flere af respondenterne. Én beretter om at blive tiltalt som et barn, samtidig er der flere af
respondenterne, som har følelsen af, at systemet direkte er designet til at skabe mistrivsel:
Kommentar 9: Uddybning af hvordan en respondent oplever at blive talt til som jobsøgende
Jeg bliver talt til som et barn. [...]
Jeg tror, jeg er påvirket af et system, der er designet til at køre mig ned.
Mistilliden manifesterer sig ligeledes i en følelse af at blive mistænkeliggjort som ledig,
som
respondenten nedenfor udtrykker:
Kommentar 10: Hvad har været hårdt ved at være ledig?
Man mødes med en stor mistænksomhed, ses ned på og tales ned til. Som om man bare er
ude på at snyde systemet til at give en så mange penge som muligt for at lave så lidt som
muligt.
Udover den oplevede mistillid fra jobcenterets side, påvirker diskursen om nyuddannede
akademikere også respondenternes trivsel. Dette kommer til udtryk i kommentar 11 - 13.
31
november 2021
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Henvendelse af 13/6-2022 fra LONA - Landsorganisationen for Nyuddannede Akademikere om mistrivsel blandt nyuddannede akademikere på dagpenge
2593066_0032.png
Trivselsundersøgelse 2021
Kommentar 11: Hvad har været hårdt ved at være ledig?
Der er en manglende respekt omkring det, at være jobsøgende.
Man hører ofte på at vi er dovne, ikke grundige i ansøgninger, osv., osv. særligt
arbejdsgivere gør det enormt hårdt.
I kommentar 11 kan vi se, at respondenten har det skidt med at blive set som én, der er doven
og ikke gider, der er det billede der skabes af nydannede akademikere med diskursen om
nydannende akademikere:
Kommentar 12: Hvad har været hårdt ved at være ledig?
Det værste er den konstante mistillid, som hele systemet er bygget op på.
Idéen om at jeg IKKE VIL arbejde og idéen om, at hvis jeg gjorde tingene bedre, så ville jeg
være i job nu.
Det kan udledes af nedenstående kommentar, at diskursen direkte påvirker en tredje
respondent, som oplever angstlignende symptomer.
Kommentar 13: Hvad har været hårdt ved at være ledig?
Jeg døjede meget med søvnproblemer, hjertebanken, tristhed og urolighed i den periode.
Og jeg mistede troen på, at jeg en dag skulle blive til noget og være en del af
arbejdsmarkedet. Samtidig oplevede jeg, at der var en stor stigmatisering af nyuddannede i
medierne (tag et job i Netto, dovne, snobbede, osv.), en diskurs jeg slet ikke oplevede
gavnede min situation, da opfattelsen af nyuddannede pludselig blev meget negativ.
32
november 2021
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Henvendelse af 13/6-2022 fra LONA - Landsorganisationen for Nyuddannede Akademikere om mistrivsel blandt nyuddannede akademikere på dagpenge
2593066_0033.png
Trivselsundersøgelse 2021
Manglende Fællesskab
Et andet tema, der er gennemgående i besvarelserne fra respondenterne er følelsen af at være
alene under sin jobsøgning og stå uden for fællesskaber, hvilket underbygger resultaterne i
spørgeskemaundersøgelsen, hvor 90,4 procent af de nyuddannede akademikere, svarede, at
de føler sig ensomme under deres jobsøgningsperiode
(se afsnittet ’De fleste føler sig
ensomme i jobsøgningsperioden på side 11).
Som nedenstående respondent udtrykker det:
Kommentar 14: Hvad har været hårdt ved at være ledig?
Det er nedslidende ikke at være en del af et fællesskab med andre, hvor man kan spejle sig i
deres situation [og at have] følelsen af at være overladt til sig selv, som diverse webinarer
desværre ikke kan gøre op med. Man kan nemt miste troen på egne evner, når man ikke
bruger sine kompetencer og der ikke er nogen udsigt til, hvornår ledighedsperioden stopper.
Det er herved helt klart, hvordan den manglende samhørighed er en faktor i den
nyuddannedes oplevelse af mistrivsel. Det samme gør sig gældende for en anden respondent,
som ses i kommentar 15:
Kommentar 15: Hvad har været hårdt ved at være ledig?
Det er hårdt at være så meget alene, hvilket corona har forstærket. Jeg mangler helt sikkert
et fællesskab. I sociale sammenhænge er det hårdt at møde nye mennesker, når man skal
have den indledende smalltalk om ’hvem er du så’, fordi at arbejdet er en stor del af vores
identitet.
En respondent uddyber, hvordan vedkommende oplever at blive udelukket fra fællesskaber.
Til spørgsmålet:
”Hvad har været skidt ved at være ledig?”
udtrykker en respondent
”[De]
mange afslag på grund af manglende erfaring er en ond cirkel af negativitet”.
Afslagene opleves altså som en konstant cirkel af eksklusion. De mange afslag på
ansøgninger, som respondenten oplever grundet begrænset erhvervserfaring har altså en
negativ indvirkning på vedkommendes trivsel. Nyuddannede akademikere mister følelsen af
samhørighed, fordi de ikke får muligheden for at blive en del af arbejdsmarkedet.
Den manglende følelse af samhørighed i et arbejdsfællesskab samt følelsen af ikke at have en
arbejdsmæssig identitet udlægges som årsagen til, at denne respondent har fravalgt at møde
nye mennesker og finde en potentiel kæreste. Derfor er den manglende autonomi også en
faktor for mistrivslen i denne sammenhæng.
33
november 2021
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Henvendelse af 13/6-2022 fra LONA - Landsorganisationen for Nyuddannede Akademikere om mistrivsel blandt nyuddannede akademikere på dagpenge
2593066_0034.png
Trivselsundersøgelse 2021
Manglende kontrol
Det femte tema omhandler følelsen af kontroltab. Som det ses i spørgeskemaundersøgelsen,
føler intet mindre end 96,1 procent, at de ikke har kontrol over deres eget liv
(Se ’Underskud
i forhold til følelsen af at have kontrol’ på side 24).
Følelsen af manglende kontrol kommer til udtryk i en kommentar ved, at respondenten har
følelsen af at ’sidde fast’ og ’ikke komme videre’, hvilket jo lige præcis er det personen
ønsker dvs. at blive ansat og derved komme væk fra dagpenge:
Kommentar 16: Hvad har været hårdt ved at være ledig?
Det hårdeste er nok at sidde med følelsen af aldrig at komme videre, fordi jeg måske i sidste
ende slet ikke dur til noget. Nogle dage føles det som om at jeg fejler i at være menneske.
Pt. fylder den følelse ekstra meget.
Som respondenten udtrykker, sidder personen tilbage med en følelse af at sidde fast, hvor
personen føler sig utilstrækkelig som menneske. Udover manglende kontrol rummer
ovenstående kommentar flere af temaerne, herunder
’usikkerhed og uvished’
og
’negativ
selvopfattelse’.
Derudover kommer følelsen af manglende kontrol til udtryk ved, at
respondenterne føler, at de ikke bruger deres kompetencer.
Kommentar 17: Hvad har været hårdt ved at være ledig?
Jeg synes det er hårdt at komme længere og længere væk fra mine kompetencer.
Jeg føler at jobsøgningen overskygger alt i mit liv [og] den fylder mere end et 37 timers job
ville gøre. Jeg har ikke lyst til at være social og jeg føler ikke at jeg fortjener f.eks. at gå ud i
weekenderne og feste eller lignede før jeg har fundet et job.
Kommentaren går i tråd med Frost og Thaulovs argumenter omkring, at man mistrives, hvis
man ikke kan gøre det man er god til. Man kan føle, at man fejler i forhold til samfundets
standarder og derved føle, at man har en begrænset kontrol over sit eget liv. Samtidig med, at
jobsøgningen bliver altoverskyggende. Den manglede struktur og følelse af, at man ikke gør
tilstrækkeligt, betyder for flere af respondenterne, at jobsøgningen fylder mere end de 37
timer om ugen, og at manglende job giver dårlig samvittighed. Ligeledes nævner flere, at det
at holde fri og at nyde tilværelsen føles som noget, man skal gøre sig fortjent til.
34
november 2021
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Henvendelse af 13/6-2022 fra LONA - Landsorganisationen for Nyuddannede Akademikere om mistrivsel blandt nyuddannede akademikere på dagpenge
2593066_0035.png
Trivselsundersøgelse 2021
For en anden bliver ledigheden beskrevet som stressende og som noget, der påvirker
selvværdet negativt. Det har som ovenfor en sammenhæng med den manglende brug af egne
kompetencer.
Kommentar 18: Hvad har været hårdt ved at være ledig?
Det er også ekstremt stressende at vide, at jo længere tid, man er ledig, jo sværere er det at
få et job, eftersom sådan et hul på CV'et ikke ser godt ud.
Og for hvert afslag, man får, falder selvværdet, og det føles mere og mere usandsynligt, man
nogensinde får et arbejde, når man hver dag også kommer længere væk fra ens faglighed og
kompetencer.
Udover faktorer, der forværrer respondenternes mistrivsel, har vi også kigget på
faktorer, som er med til at forbedre trivslen, hvilket vi vil kigge på i næste afsnit, når vi
kigger på deres positive oplevelser som jobsøgende.
35
november 2021
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Henvendelse af 13/6-2022 fra LONA - Landsorganisationen for Nyuddannede Akademikere om mistrivsel blandt nyuddannede akademikere på dagpenge
2593066_0036.png
Trivselsundersøgelse 2021
Positive oplevelser som jobsøgende
Det sidste tema som fremhæves, er positive oplevelser som jobsøgende. Det er ikke
udelukkende mistrivselstendenser og negative oplevelser, der opleves under
jobsøgningsperioden. Flere af respondenterne nævner også de gode oplevelser.
Her roses blandt andet A-kasserne og deres rådgivere af to respondenter. Derudover beretter
flere af respondenterne, at samtaler og støtte fra venner og familie har en positiv indvirkning,
samt det at tale med andre i samme situation, hvilket respondenten giver udtryk for i
kommentar 19:
Kommentar 19: Hvad har været positivt ved at være ledig?
Det hjælper for mig at bruge A-kassens rådgivere, der kommer med en masse god feedback
og giver god energi. De er meget forstående og aldrig nedladende.
Det hjælper desuden sommetider at sige nogle af frustrationerne højt til venner og familie,
der så kan dele deres oplevelser og tanker, så man kan erfare, at det er ret almindeligt at
være ledig, og at man nok skal finde sin hylde en dag.
I modsætning til flere af respondenternes oplevelser af nedværdigende behandling fra
jobcentrene, viser ovenstående citat positive oplevelser fra A-kassens side, hvor respondenten
er blevet mødt med støtte, tiltro og konstruktiv feedback. En anden respondent beskriver
ligeledes karrierervejledningssamtaler med A-kassen som værende positivt, hvor
respondenten har oplevet at kunne tale ærligt om ens situation:
Kommentar 20: Hvad har været positivt ved at være ledig?
Jeg har haft stort udbytte af karrierervejledningssamtaler med min A-kasse.
Netop det at tale højt og ærligt med nogen om ens situation er meget befriende og givende -
har været med til at booste mig.
En tredje respondent nævner, at det er positivt at kunne dele med andre i samme situation.
Herved pointeres det indirekte, hvordan der også kan skabes en samhørighed omkring at være
ufrivilligt ledig:
“Dejligt at kunne spejle sig i og dele med andre i samme situation.”
36
november 2021
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Henvendelse af 13/6-2022 fra LONA - Landsorganisationen for Nyuddannede Akademikere om mistrivsel blandt nyuddannede akademikere på dagpenge
2593066_0037.png
Trivselsundersøgelse 2021
Konklusion
Formålet med rapporten var at skabe klarhed over nyuddannede akademikeres mentale
trivsel, et område vi startede med at slå fast er relativt underbelyst. Ved hjælp af survey-
undersøgelse blandt 311 respondenter har vi med denne rapport undersøgt trivslen blandt
gruppen. Resultaterne viser, at der er klare mistrivselstendenser blandt ufrivilligt ledige
akademikere med mindre end 5 års erhvervserfaring efter endt uddannelse. En mistrivsel der
ifølge Taulov og Frost kan forklares med det identitetstab de nyuddannede akademikere
oplever, som følge af deres ledighed. Mistrivslen kan ses i, at de 90,4 procent føler sig
ensomme i større eller mindre udstrækning, hvilket er en tendens, der kan være forstærket
under corona. Mistrivslen materialiserer sig ligeledes ved følelsen af, at mindreværd er yderst
fremtrædende blandt den undersøgte gruppe. 90 procent af alle adspurgte kunne nemlig nikke
genkendende til ikke at føle sig lige så gode som andre. Respondenterne beskriver direkte,
hvordan deres selvværd og selvopfattelse er forværret
(se kommentar 4 – 6 på s. 29-30).
De
sidder tilbage med følelser af at være utilstrækkelige og at ’fejle’ som menneske.
Skam, der ligeledes er en indikator på mistrivsel, er også en herskende følelse, da hele 89,1
procent af nyuddannede akademikere som føler skam i større eller mindre grad. Som resultat
af disse negative følelser halter livsglæden gevaldigt for gruppen. Det blev tydeligt ved
respondenternes besvarelse af spørgsmålet: ”Hvor
ofte har du følt dig trist i din
jobsøgningsperiode?”.
Her viste det sig nemlig, at intet mindre end 98,9 procent af
nyuddannede akademikere føler tristhed i en større eller mindre udstrækning og kun 0,3
procent oplever at have energi og overskud hele tiden under jobsøgningsperioden.
Når det kommer til bekymringer, så er det hele 98,7 procent af alle respondenter, som
bekymrer sig i større eller mindre grad. Derudover viste undersøgelsen også, at intet mindre
end 92,3 procent af alle respondenter har oplevet indre uro og anspændthed hvilket er et højt
tal. Ligeledes indikerer 96,1 procent af de nyuddannede at de i større eller mindre grad føler
underskud i forhold til kontrol over deres eget liv og fremtid, grundet usikkerhed og uvished
omkring ens livssituation, hvorfor man kan udlede at følelsen af magtesløshed råder. Dette
kommer også til udtryk i udtalelser fra gruppen
(se kommentar 15 og 16 på s. 33-34).
Dermed kan vi konkludere, at hverdagen for gruppen er yderst præget af ensomhed, tristhed,
bekymringer, manglende energi og overskud, indre uro, ledighedsstress, negative tanker om
sig selv, skam og frustrationer hvilket er en giftig cocktail for trivsel. Og hele 97 procent har
oplevet en forværring af deres mentale trivsel. At et så forholdsvist stort tal af nyuddannede
akademikere oplever en forværring af trivsel er yderst alarmerende. Vi mener, at tallene taler
37
november 2021
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Henvendelse af 13/6-2022 fra LONA - Landsorganisationen for Nyuddannede Akademikere om mistrivsel blandt nyuddannede akademikere på dagpenge
2593066_0038.png
Trivselsundersøgelse 2021
for sig selv og derfor lægger LONA op til, at man kigger på, hvordan man kan forbedre
trivslen for gruppen.
38
november 2021
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Henvendelse af 13/6-2022 fra LONA - Landsorganisationen for Nyuddannede Akademikere om mistrivsel blandt nyuddannede akademikere på dagpenge
2593066_0039.png
Trivselsundersøgelse 2021
Anbefalinger
I dette afsnit komme vi med tre anbefalinger til, hvordan vi kan forbedre trivslen blandt de
nyuddannede akademikere. Anbefalingerne har vi udarbejdet på baggrund af gruppens egen
forklaring på hvorfor de mistrives (se ”Nyuddannede akademikers beretninger om deres
((mis))trivsel, se s. 30 - 41 ). Vi anbefaler følgende:
Arbejdsgivere skal tage ansvar
Da de negative følelser som fører til mistrivsel kan være forbundet med den manglende
inklusion på arbejdsmarkedet, samt den manglende mulighed for at få sat kompetencer og
evner i spil på en måde, hvorpå der bidrages til samfundet, anbefaler LONA først og
fremmest, at nyuddannede akademikere ansættes og derved inkluderes på det danske
arbejdsmarked
1112
. At få sat sine kompetencer i spil er vigtig for følelsen af personlig
udvikling, hvilket fremmer trivsel. Og i virkeligheden skal nyuddannede ikke være ledige,
men ud og gøre gavn i et job.
Derfor opfordrer vi til, at arbejdsgiver i større grad til samfundsansvar på sig og i
større grad er åben overfor at rekruttere nyuddannede kandidater. De ufrivilligt ledige
nyuddannede akademikere har et ønske om at bruge deres kompetencer, vise deres værd og
bidrage til samfundet for derved at blive inkluderet. Netop at stå udenfor arbejdsfællesskabet,
har de konsekvenser for størstedelen af respondenterne, at de føler sig mindreværdig,
frustreret og triste.
Afbureaukratisering af beskæftigelsesindsatsen
Dernæst opfordrer vi til, at bordet skal ryddes for regler på beskæftigelsesområdet, ligesom
det er planen på ældreområdet
13
. Dokumentationskrav på, at man har søgt to jobs om ugen og
de obligatoriske samtaler giver ikke altid mening for nyuddannede. Når man skal møde op
blot for at redegøre for, hvad man har gjort for at komme i job, kan møderne opleves som en
kontrol af den jobsøgende frem for at give inspiration og motivation til den videre
jobsøgning. Den overdrevne kontrol fører til umyndiggørelse, meningsløshed og manglende
Se:
”Ledige nyuddannede akademikere mistrives fordi de bliver ekskluderet”
som bragt af DM
Akademikerbladet d 14. januar 2022.
12
Se:
”Arbejdsgiverne fravælger konsekvent nyuddannede akademikere”
som bragt af Netavisen Pio,
d 14. oktober 2021.
13
Se: LONA’s læserbrev:
“Tak til Mette Frederiksen for at indse, at mekaniske jobansøgninger ikke
motiverer nyuddannede”
som bragt af Information d 28. februar 2022.
11
39
november 2021
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Henvendelse af 13/6-2022 fra LONA - Landsorganisationen for Nyuddannede Akademikere om mistrivsel blandt nyuddannede akademikere på dagpenge
2593066_0040.png
Trivselsundersøgelse 2021
motivation blandt nyuddannede akademikere
14
. Følelser, som denne undersøgelse i rigt
omfang har dokumenteret er til stede blandt nyuddannede akademikere og som forværrer
deres trivsel
15
.
Dermed mener LONA, at nyuddannedes trivsel forværres af beskæftigelsesindsatsen
og jobcentrenes måde at møde gruppen på, da nyuddannedes selvværd og selvopfattelse er
præget af den mistillid fra systemet og samfundet som helhed, som de ledige bliver mødt
med. Dette finder vi stærkt problematisk.
Tal ordentlig om nyuddannede akademikere
Vi foreslår desuden et opgør med den måde nyuddannede akademikere omtales på, i den
offentlige samtale
16
. Mistrivslen kan ifølge akademikernes egne beretninger begrundes med
den måde de omtales. Kommentar 7 og 8 bevidner (se s. 30), at nyuddannede akademikere
påvirkes negativt, som følge af den måde, de oplever, at de omtales på i Danmark. Som det
fremgår af deres beretninger bliver de ofte mødt en opfattelse af, at være ’dovne’, ’kræsne’
og ’useriøse’, selvom de udtrykker klart, at de gerne vil bidrage til samfundet med deres
kompetencer. Derfor oplever de, at blive talt ned, og ikke op. Akademiker-bashingen er med
til, at opbygge en mistillid til de nyuddannedes kompetencer og om deres ønske om at blive
en del af arbejdsfællesskabet, hvilket direkte er med til, at præge deres egen selvopfattelse
negativt og dermed bidrager diskursen altså til mistrivsel blandt gruppen.
Dimittendsatsen skal sættes op
Slutteligt anbefaler vi at dimittendsatsen skal sættes op. Siden 2017 har vi set, at
dimittendsatsen er blevet udhulet. Den følger ikke prisudviklingen i samfundet og det bliver
sværere og sværere som nyuddannet at overleve på dimittendsatsen, hvilket også kommer til
udtryk i gruppens kommentarerne. Kommentar 1 (se s 28) bevidner, at bekymringer ikke kun
hænger sammen med den manglende udsigt til et job, men også den økonomiske usikkerhed,
som både dagpengesystemet og prekære jobforhold fører med sig. Det mener vi ikke er
værdigt eller ordentligt overfor de nyuddannede akademikere, som har brugt fem år af deres
liv på at dygtiggøre sig for at bidrage til samfundet. De fortjener, ligesom andre grupper af
Se kommentar 6 – 11, hvor respondenterne beretter at de oplever stor mistillid fra systemet og i det
offentlige rum generelt, hvor respondenterne føler, at systemet ikke er til gavn for dem.
15
Til forskel fra jobcentrene, roser A-kassen af de nyuddannede for at møde dem på en respektfuld
og ligeværdig måde (se kommentar 18 og 19 på s 35).
16
Se:
”Tal ordentligt om os nyuddannede akademikere!”
bragt af Djøfbladet, d 13. oktober 2021.
14
40
november 2021
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Henvendelse af 13/6-2022 fra LONA - Landsorganisationen for Nyuddannede Akademikere om mistrivsel blandt nyuddannede akademikere på dagpenge
2593066_0041.png
Trivselsundersøgelse 2021
ufrivilligt ledige, at sikkerhedsnettet støtter op omkring dem i overgangen fra universitet til
arbejdsliv.
41
november 2021
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Henvendelse af 13/6-2022 fra LONA - Landsorganisationen for Nyuddannede Akademikere om mistrivsel blandt nyuddannede akademikere på dagpenge
2593066_0042.png
Trivselsundersøgelse 2021
Litteraturliste
Akademikerne (2020).
4 ud af 10 Akademiske Dimittender i Danmark i Dag er Ledige.
Hentet d. 6. september 2021 fra
www.akademikerne.dk/dimittend/
Danske A-kasser (2021).
Dagpengeundersøgelsen.
Hentet d. 7. november 2021 fra
www.danskeakasser.dk/viden-
analyser/analyser/dagpengeundersoegelsen-2020
Den Sociale Investeringsfond (2019).
Hvorfor Investere i at Få Flere ind på
Arbejdsmarkedet?
Hentet d. 7. november 2021 fra
www. dsi.dk/investeringsomraader/ind-paa-
arbejdsmarkedet/
Fenger-Grøndahl, M. (2017).
Prekariatet.
Faktalink.
Hentet d. 19. september fra www. faktalink.dk/prekariatet
Gulf Study (2013).
A Health Study for Oil Spill Clean-up Workers and Volunteers.
Supplemental Mental Health Questionnaire.
Hentet d. 6. september 2021 fra
www.niehs.nih.gov/research/atniehs/labs/epi/studies/gulfstudy/questionnaires/supple
mental_mental_health_questionnaire_508.pdf
McGreal, R. & Joseph, S. (1993).
The Depression-Happiness Scale.
Psychological Reports
(73), s. 1279-1282.
LONA (d. 14. januar 2022).
Ledige Nyuddannede Akademikere Mistrives Fordi de Bliver
Ekskluderet.
DM Akademikerbladet.
Hentet d 6. februar 2022 fra
www.akademikerbladet.dk/debat/landsorganisationen-
for-nyuddannede-akademikere/ledige-nyuddannede-akademikere-mistrives-fordi-de-
bliver-ekskluderet
LONA (d. 14. oktober 2021)
Arbejdsgiverne Fravælger Konsekvent Nyuddannede
Akademikere.
Netavisen Pio.
42
november 2021
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Henvendelse af 13/6-2022 fra LONA - Landsorganisationen for Nyuddannede Akademikere om mistrivsel blandt nyuddannede akademikere på dagpenge
2593066_0043.png
Trivselsundersøgelse 2021
Hentet d. 6. februar 2022 fra
https://piopio.dk/arbejdsgiverne-fravaelger-konsekvent-
nyuddannede-akademikere?fbclid=IwAR2DuoI-
t6TPKN8aBs0yD36go7QcoWU_QlAb-9J-jNr0KUx-GgeTAM-mIeg
LONA (d. 28. januar 2022).
Tak til Mette Frederiksen For at Indse, at Mekaniske
Jobansøgninger ikke Motiverer Nyuddannede.
Information.
Hentet d. 6. februar 2022 fra
https://www.information.dk/debat/2022/01/tak-mette-
frederiksen-indse-mekaniske-jobansoegninger-motiverer-nyuddannede?lst_cntrb
Pihl, M. D. (2013).
Massiv Dimittendledighed Blandt Højtuddannede Koster Samfundet Dyrt.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Standing, G. (2016).
The Precariat: The New Dangerous Class.
London: Bloomsbury
Academic.
Thaulov, H. & Frost, S (30. april 2018).
Ledighedsstress: Det Ærgerligste Tabu på
Arbejdsmarkedet.
Hartmanns.
Hentet d. 3. september 2021 fra
www.hartmanns.dk/da/blog/ledighedsstress-det-
aergerligste-tabu-paa-arbejdsmarkedet
43
november 2021
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Henvendelse af 13/6-2022 fra LONA - Landsorganisationen for Nyuddannede Akademikere om mistrivsel blandt nyuddannede akademikere på dagpenge
2593066_0044.png
Trivselsundersøgelse 2021
Bilag A: Metode og personer, der har deltaget i undersøgelsen
Rapporten tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse lavet i Google Analyse, som er
besvaret af 311 personer. Kriteriet for at besvare undersøgelsen var, at respondenten skulle
være akademiker, ledig og have mindre end 5 års relevant erhvervserfaring efter endt
uddannelse.
Undersøgelsen var åben for besvarelser fra 15 marts 2021 og frem til og med 6 april
2021. Spørgeskemaundersøgelsen blev udsendt via LinkedIn og Facebook, hvor den blev delt
i diverse grupper, der henvendte sig til ledige akademikere
17
. Undersøgelsen blev ligeledes
sendt ud til vores eget netværk, hvorfra den blev delt.
For at afdække trivselstendenserne blandt ledige akademikere blev eksisterende
spørgsmål, som foreligger inden for området om trivsel og mental sundhed anvendt og
tilpasset til undersøgelsens formål (Gulf Study, 2013). Der blev udvalgt en række følelser,
som vi anså for værende essentielle i forhold til at afdække både trivsel og mistrivsel,
herunder følelser af glæde, overskud, tristhed og manglende kontrol (jf. Thaulov og Frost).
Rapporten bestræber at belyse både positive og negative trivselstendenser som
respondenterne oplever som følge af deres ledighed.
I rapporten er trivsel udtrykt i følelser som glæde og energi/overskud. Ligeledes er
trivsel til stede i de situationer, hvor der er scoret lavt på indikatorerne for mistrivsel.
Mistrivsel er vurderet på baggrund af følelser som tristhed, indre uro, skam, bekymringer,
frustration, manglende kontrol, følelse af mindreværd og ensomhed.
Der blev anvendt tre forskellige spørgeteknikker med dertilhørende forskellige
svarmuligheder. Ved brugen af den første spørgeteknik befinder svarmulighederne sig på en
skala fra 1 – 5, hvor spørgsmålene er formuleret med “i
hvor høj grad”,
f.eks. “I
hvor høj
grad føler du at din mentale trivsel er blevet bedre under din jobsøgningsperiode?”.
Her betyder 1=Slet
ikke,
2=
I mindre grad,
3 =
I nogen grad,
4 =
I høj grad
og 5 =
I meget
høj grad.
Den anden spørgeteknik anvendes blandt andet i mentale trivselsundersøgelser, som
tager udgangspunkt i en 6-trins-skala.
Her er svarmulighed 1 =
På intet tidspunkt,
2 =
Lidt af tiden,
3 =
Lidt under halvdelen af
tiden,
4 =
Lidt over halvdelen af tiden,
5 =
Det meste af tiden
og 6 =
Hele tiden.
Spørgsmålene, der er brugt til denne skala er formuleret med “hvor
ofte”.
F.eks.
“Hvor ofte
har du følt dig glad og i godt humør i din jobsøgningsperiode?”.
17
Grupperne var henholdsvis AAU Alumni - Aalborg Universitet og Jobsøgende Akademikere på LinkedIn
44
november 2021
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Henvendelse af 13/6-2022 fra LONA - Landsorganisationen for Nyuddannede Akademikere om mistrivsel blandt nyuddannede akademikere på dagpenge
2593066_0045.png
Trivselsundersøgelse 2021
Den sidste spørgeteknik er åbne spørgsmål. Her har respondenterne haft mulighed for
selv at besvare to spørgsmål, henholdsvis,
“Her må du gerne beskrive nogle af de følelser, du
har som jobsøgende. Hvad synes du, er hårdt og hvad synes du, har haft en positiv effekt?”
og
“Er der andet, du har lyst til at tilføje”.
I alt har 183 respondenter valgt, at tilføje
uddybende kommentarer til de to spørgsmål. Kommentarerne udgør altså den kvalitative
empiri fra spørgeskemaet.
Den første del af præsentationen af resultaterne tager udgangspunkt i de kvantitative
spørgsmål og svar. Her er svarene illustreret ved hjælp af cirkeldiagrammer. Den anden del af
resultaterne tager udgangspunkt i kommentarerne. Kommentarerne er kodet efter tematikker,
hvor de hyppigste tematikker præsenteres i rapporten. Citater vil her fremtræde til at
understøtte tematikken og give et mere dybdegående indblik i respondenternes følelser og
opfattelser. Det er værd at pointere, at respondenterne er anonymiseret. Det gør sig gældende
at de anvendte citater tilhører forskellige respondenter, medmindre andet er tilkendegivet.
Krydstjek af validiteten af respondenternes svar
For at krydstjekke validiteten af respondenternes svar er det samme spørgsmål stillet to gange
i en positiv og en negativ formulering. Spørgsmålet:
“Hvor ofte har du følt dig trist i din
jobsøgningsperiode?”
er f.eks. krydstjekket ved også at stille spørgsmålet:
”Hvor ofte har du
følt, at du har været glad og i godt humør i din jobsøgningsperiode?”
Her har vi altså tjekket
at procentdelen af personer, som i det første spørgsmål har tilkendegivet, at de intet tidspunkt
har følt sig triste stemmer overens med procentdelen af personer, der i kontrolspørgsmålet
svarer, at de føler sig glade og i godt humør i hele tiden. Logikken er nemlig at jo flere
respondenter, der har følt sig triste, jo lavere er følelsen af glæde.
Ifølge psykologerne Rita McGreal og Stephen Joseph skal mistrivselstendenser ses i
forhold til trivselstendenser
18
Personer der trives vil derfor som udgangspunkt svare højere på spørgsmål omkring glæde,
energi og overskud og lavere på spørgsmål omkring indre uro, tristhed og bekymringer.
18
McGreal og Joseph, 1993.
45
november 2021
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Henvendelse af 13/6-2022 fra LONA - Landsorganisationen for Nyuddannede Akademikere om mistrivsel blandt nyuddannede akademikere på dagpenge
2593066_0046.png
Trivselsundersøgelse 2021
Diskussion af metode
I dette afsnit forholder vi os kritiske til den anvendte metode og til rapportens resultater. Først
og fremmest er værd at have in mente, at undersøgelsen er lavet under corona-pandemien,
hvor arbejdsmarkedet har været forandret og hvor store dele af samfundet har været
nedlukket. Vi antager, at corona-pandemien og dets effekt på samfundet ligeledes har
påvirket og forstærket respondenternes (mis)trivsel. Vi er alligevel af den overbevisning, at
mange af de følelser, som er blevet tilkendegivet af respondenterne også gør sig gældende i et
’corona-frit’ samfund, hvorfor det er væsentligt at belyse. Samtidig er ønsket at foretage en
lignende post-corona undersøgelse i efteråret 2022, hvor resultaterne kan sammenlignes.
Undersøgelsen er ikke repræsentativ
Undersøgelsen er ikke repræsentativ, da 311 besvarelser blot udgør en lille andel af de
ufrivilligt ledige nyuddannede akademikere, der har søgt job i den periode, hvor empirien
blev indsamlet. Derfor er det ikke formålet, at resultaterne skal vise noget generelt omkring
målgruppen, men nærmere vise nogle tendenser som kan tænkes at gøre sig gældende i
målgruppen som helhed.
Overrepræsentation af kvinder
Intet mindre end 238 af respondenterne er kvinder, hvilket udgør 76,5 procent af alle
respondenter som har besvaret spørgeskemaet, hvor kun 22,8 procent af respondenterne var
mænd og 1 procent var ikke-binære. Dermed er kvinder overrepræsenteret i undersøgelsen.
Tabel A 1: Respondenternes kønsidentitet
Køn
Kvinder
Mænd
Ikke binær
Antal respondenter
238
71
3
46
november 2021
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Henvendelse af 13/6-2022 fra LONA - Landsorganisationen for Nyuddannede Akademikere om mistrivsel blandt nyuddannede akademikere på dagpenge
2593066_0047.png
Trivselsundersøgelse 2021
De fleste af respondenterne er mellem 25 – 29 år
Figur A 2 viser aldersfordelingen af respondenterne. Heraf er 193 personer i aldersgruppen
25 – 29 år, hvilket udgør 62,1 procent. 75 personer er i aldersgruppen 30 – 34 år, hvilket
udgør 24,1 procent. 35 personer er over 30 år, hvilket udgør 11,3 procent. Kun 8 respondenter
er under 25 år. Dermed udgør gruppen kun 2,6 procent af alle respondenter. Størstedelen af
respondenterne er dermed i aldersgruppen 25-29 år.
Tabel A 2: Aldersfordelingen af respondenterne
Alder
< 25 år
25 – 29 år
30 – 34 år
> 35 år
Antal respondenter
8
193
75
35
Humanister er overrepræsenterede
Når det kommer til respondenternes uddannelsesmæssige har 167 personer en humanistisk
kandidatgrad. Dermed udgør gruppen af humanister 53,7 procent af respondenterne.
117 personer har en samfundsvidenskabelig kandidatgrad. Gruppen udgør 37,6 procent. Der
er 37 personer som har en naturvidenskabelig kandidatgrad og gruppen udgør 12,5 procent af
respondenterne. Sidst, men ikke mindst har 20 personer en teknisk kandidatgrad. Gruppen
udgør 6,4 procent. Personer med en humanistisk kandidatgrad er derfor overrepræsenterede i
undersøgelsen.
47
november 2021
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Henvendelse af 13/6-2022 fra LONA - Landsorganisationen for Nyuddannede Akademikere om mistrivsel blandt nyuddannede akademikere på dagpenge
2593066_0048.png
Trivselsundersøgelse 2021
I tabel A 3 fremgår respondenternes uddannelsesmæssige baggrund:
Tabel A 3: Respondenternes uddannelsesmæssige baggrund
Uddannelsesmæssig baggrund
Humanistisk kandidatuddannelse
Samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse
Naturvidenskabelig kandidatuddannelse
Teknisk kandidatuddannelse
Antal respondenter
167
117
37
20
En overvægt af respondenterne havde en humanistisk uddannelse (53,7 procent). Derudover
havde 61,1 procent af respondenterne været ufrivilligt ledig i 6 måneder eller mere. Det har
ikke været muligt, at lave analyser på kryds og tværs af dataene. Derfor er det også svært at
vide hvor stort et overlap der er mellem de humanistisk uddannede og dem, der har været
ufrivilligt ledig i en lang periode.
Størstedelen færdiggjorde dimitterede i 2020
Figur A 4 giver et overblik over hvornår respondenterne færdiggjorde deres
kandidatuddannelse. 115 kandidater dimitterede i 2020. Dermed var det 37 procent af
respondenterne som færdiggjorde deres uddannelse i 2020. 59 personer dimitterede i 2019.
Dermed udgør gruppen 19 procent. I 2018 var det 44 af respondenterne som blev færdige.
Gruppen udgør 14,1 procent. Den resterende andel der udgør 93 personer blev færdige i årene
før 2018.
Tabel A 4: Året respondenterne blev færdiguddannet
Årstal
2020
2019
2018
før 2018
Antal respondenter
115
59
44
93
48
november 2021
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Henvendelse af 13/6-2022 fra LONA - Landsorganisationen for Nyuddannede Akademikere om mistrivsel blandt nyuddannede akademikere på dagpenge
2593066_0049.png
Trivselsundersøgelse 2021
Majoriteten har på tidspunktet for undersøgelsen været jobsøgende i �½ - 2 år
Længden af jobsøgningsperioden varierede, men majoriteten af respondenterne havde været
jobsøgende i henholdsvis 6 - 12 måneder (31,8 procent) og 12 – 24 måneder (29,3 procent). I
tabel A 5 ses antal måneder respondenterne har været ledige tidspunktet for besvarelse af
spørgeskemaet.
Tabel A 5: Antal måneder respondenter har gået ledig
Antal måneder
1 – 3 måneder
3 – 6 måneder
�½ år – 1 år
1 – 2 år
Over 2 år
Antal respondenter
41
51
99
91
33
49
november 2021
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Henvendelse af 13/6-2022 fra LONA - Landsorganisationen for Nyuddannede Akademikere om mistrivsel blandt nyuddannede akademikere på dagpenge
2593066_0050.png
Trivselsundersøgelse 2021
50
november 2021
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Henvendelse af 13/6-2022 fra LONA - Landsorganisationen for Nyuddannede Akademikere om mistrivsel blandt nyuddannede akademikere på dagpenge
2593066_0051.png
Trivselsundersøgelse 2021
51
november 2021
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Henvendelse af 13/6-2022 fra LONA - Landsorganisationen for Nyuddannede Akademikere om mistrivsel blandt nyuddannede akademikere på dagpenge
2593066_0052.png
Trivselsundersøgelse 2021
52
november 2021
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Henvendelse af 13/6-2022 fra LONA - Landsorganisationen for Nyuddannede Akademikere om mistrivsel blandt nyuddannede akademikere på dagpenge
2593066_0053.png
Trivselsundersøgelse 2021
53
november 2021
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Henvendelse af 13/6-2022 fra LONA - Landsorganisationen for Nyuddannede Akademikere om mistrivsel blandt nyuddannede akademikere på dagpenge
2593066_0054.png
Trivselsundersøgelse 2021
54
november 2021
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Henvendelse af 13/6-2022 fra LONA - Landsorganisationen for Nyuddannede Akademikere om mistrivsel blandt nyuddannede akademikere på dagpenge
2593066_0055.png
Trivselsundersøgelse 2021
55
november 2021
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Henvendelse af 13/6-2022 fra LONA - Landsorganisationen for Nyuddannede Akademikere om mistrivsel blandt nyuddannede akademikere på dagpenge
2593066_0056.png
Trivselsundersøgelse 2021
56
november 2021
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 282: Henvendelse af 13/6-2022 fra LONA - Landsorganisationen for Nyuddannede Akademikere om mistrivsel blandt nyuddannede akademikere på dagpenge
2593066_0057.png
Trivselsundersøgelse 2021
57
november 2021