Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del Bilag 277
Offentligt
2591240_0001.png
Årlig
redegørelse
til Folketingets
Beskæftigelsesudvalg 2022
1
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 277: Årlig redegørelse til Folketingets Beskæftigelsesudvalg 2022, fra beskæftigelsesministeren
Indhold
Indledning ................................................................................................ 3
Resumé .................................................................................................... 4
KAPITEL 1 - Det danske arbejdsmarked ........................................................ 5
1.1 Beskæftigelse og ledighed .............................................................................. 5
1.2 Borgere på offentlig forsørgelse ..................................................................... 8
1.3 Virksomhedernes rekrutteringssituation ..................................................... 10
1.4 Produktionsbegrænsning grundet rekrutteringsudfordringer ..................... 15
1.5 Paradoksområder ......................................................................................... 15
2.1 Genopretning af beskæftigelsesindsatsen og genindførelse af ret og pligt
Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
KAPITEL 2 - Den kommunale beskæftigelsesindsats ..................................... 16
2.1 Genopretning af beskæftigelsesindsatsen og genindførelse af ret og pligt . 17
2.2 Nøgletal om beskæftigelsesindsatsen under og efter COVID-19 ................. 18
2.3 Kommunernes resultater.............................................................................. 19
2.4 Kommunernes tidlige indsats ....................................................................... 22
2.5 Kommuneres indsats over for længerevarende ledige ................................ 25
2.6 Kommunernes indsats og vejledning om jobsøgning ................................... 28
2.7 Brug af virksomhedsrettet indsats ............................................................... 30
2.8 Beskæftigelse efter virksomhedsrettet indsats ............................................ 38
2.9 Brug af uddannelses- og opkvalificeringsordninger ..................................... 43
KAPITEL 3 - Opfølgning på den tidlige beskæftigelsesindsats og skærpet tilsyn 49
3.1 Opfølgning på den tidlige beskæftigelsesindsats ......................................... 50
3.2 Kommuner kontaktet med henblik på genopretning af den tidlige
beskæftigelsesindsats......................................................................................... 50
3.3 Skærpet tilsyn for beskæftigelsesindsatsen i 2021 og 2022 ........................ 52
3.4 Kommuner udtaget til skærpet tilsyn ........................................................... 52
3.5 Kommuner omfattet af ”light-modellen” for skærpet tilsyn........................ 52
Appendiks ............................................................................................... 54
Bilag ...................................................................................................... 63
Bilag 1 - Viden om fortrængning af ordinær arbejdskraft i relation til
virksomhedsrettet indsats ................................................................................. 63
2
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 277: Årlig redegørelse til Folketingets Beskæftigelsesudvalg 2022, fra beskæftigelsesministeren
Indledning
Med
Aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats
af 23. august 2018 blev en række proceskrav til
kommunerne afskaffet. Aftalen betyder, at kommunerne har fået langt større frihed til at tilrettelægge
indsatsen med udgangspunkt i den enkeltes behov.
Partierne bag aftale om forenklet beskæftigelsesindsats (S, V, DF, SF, RV, K, LA) lagde vægt på, at den
større frihed til kommunerne skulle følges tæt, da større frihed ikke må føre til, at borgere efterlades til
passivitet. Hvis kommunerne slækker på indsatsen og overlader ledige til sig selv, kan kommunen blive
omfattet af en skærpet opfølgning.
Med henblik på at følge udviklingen tæt blev det aftalt, at der skal udarbejdes en årlig redegørelse om
beskæftigelsesindsatsen til Folketingets Beskæftigelsesudvalg (BEU). Dette er den anden redegørelse og
vedrører indsatsen i 2021.
I 2021 har beskæftigelsen gang på gang slået rekord i takt med den gradvise genåbning af samfundet
efter COVID-19 nedlukning. Ved årets udgang var beskæftigelsen på 2.906.800 personer, hvilket har
resulteret i den laveste ledighed siden højkonjunkturen i 2007/2008. Ledigheden er ved udgangen af
2021 faldet med 83.800 fuldtidsledige, svarende til 54 pct., siden ledigheden toppede i maj 2020.
Den meget positive udvikling på det danske arbejdsmarked har betydet, at der i løbet af året har været
stor mangel på arbejdskraft på tværs af stort set alle brancher. Samlet set viser en opgørelse, at 18 pct.
af alle udbudte stillinger i 2021 aldrig blev besat, og at mange virksomheder har måttet ansætte
medarbejdere uden de efterspurgte kompetencer. Flaskehalsene har været særligt udtalte inden for
hotel- og restaurationsbranchen og bygge- og anlægsbranchen.
Den gradvist faldende ledighed på arbejdsmarkedet har givet et godt udgangspunkt for
beskæftigelsesindsatsen og jobcentrenes mulighed for at hjælpe de ledige i arbejde. Det er til trods for,
at indsatsen i 2021 til tider også har været præget af COVID-19-restriktioner.
Som følge af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats fra august 2018, er kommunerne blevet
frigjort fra en lang række tidligere proceskrav i beskæftigelsesindsatsen. Der har dog fortsat været fokus
på, at udsatte borgere har behov for og krav på hjælp og ikke må overlades til passivitet. I april 2022 har
kommunerne for første gang kunnet blive udtaget til skærpet tilsyn for samtaler og omfattet af ”light-
modellen” for tilbud. Ingen kommuner er blevet udtaget til skærpet tilsyn. Otte kommuner er omfattet af
”light-modellen”.
Igen i år har både kommuner og a-kasser vist et stort ansvar og gjort deres for at hjælpe de ledige. Det
samme har arbejdsmarkedets parter, som endnu en gang handler hurtigt.
Redegørelsen giver et indblik i et stærk arbejdsmarked, som er understøttet af en solid
beskæftigelsesindsats.
Med venlig hilsen
Peter Hummelgaard
3
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 277: Årlig redegørelse til Folketingets Beskæftigelsesudvalg 2022, fra beskæftigelsesministeren
Resumé
Redegørelsen viser, at 2021 på mange måder har været et særligt beskæftigelsesår. Det kan bl.a. læses
af kapitel 1, at andelen af borgere i den erhvervsaktive alder på offentlig forsørgelse er faldet betragteligt
- særligt blandt modtagere af a-dagpenge, som er faldet med 46 pct. Faldet kan hænge sammen med, at
beskæftigelsen i Danmark er den højeste siden højkonjunkturen i 2008. 2021 har således været et
beskæftigelsesmæssigt rekordår på trods af, at året startede ud med fortsat at være præget af COVID-19
restriktioner, som gradvist slap sit tag i samfundet, og hvor de sidste restriktioner af
beskæftigelsesindsatsen først ophørte i september 2021. Ved årets udgang var beskæftigelsen på
2.906.800 personer.
Ledigheden er faldet igennem hele 2021 bortset fra en mindre stigning fra januar til februar. I december
2021 var ledigheden nede på 71.500 fuldtidspersoner, som næsten er på niveau med ledigheden under
højkonjunkturen i 2007/2008.
Den lave ledighed har dog medført, at nogle brancher har været ramt af rekrutteringsudfordringer, mens
andre brancher har været mindre udfordret, selvom ingen brancher kan siges at være gået fri af
rekrutteringsudfordringerne. Set på tværs af alle brancher under ét har 18 pct. af alle rekrutteringsforsøg
resulteret i, at stillingen ikke er blevet besat. I 13 pct. af virksomhedernes rekrutteringsforsøg er
virksomheden endt med at besætte stillingen med en person, som ikke i udgangspunktet besad de
efterspurgte kvalifikationer. De brancher, der har været mest påvirket af den lave ledighed er ”hoteller
og restauranter” og ”bygge & anlæg”, hvor lidt under halvdelen af rekrutteringsforsøgene var forgæves.
”Undervisning”, ”finansiering og forsikring” samt ”kultur og fritid” har været mindst ramt af
rekrutteringsudfordringer
Kapitel 2 viser at beskæftigelsesindsatsen i 2021 fortsat i nogen grad var påvirket af COVID-19. Fra 20.
december 2020 og indtil 15. april 2021 var der restriktioner for beskæftigelsesindsatsen, hvor tilbud og
samtaler overvejende skulle gennemføres digitalt og i en stor del af 2021 har kommuner og a-kasser mv.
haft mulighed for at afholde digitale og telefoniske samtaler mv.
På trods af COVID-19 restriktioner ydede kommunerne en aktiv beskæftigelsesindsats. 94 pct. af borgere
med minimum 12 måneders anciennitet i ydelsessystemet deltog i minimum fire samtaler inden for de
sidste 12 måneder, mens 81 pct. fik mindst ét aktivt tilbud eller havde mindst 225 timer ordinære tilbud.
I 2021 viser opgørelser, at der er gennemført ca. 104.000 afsluttede forløb i virksomhedspraktik og
løntilskud. 91 pct. af forløbene udgøres af virksomhedspraktik.
På opkvalificeringsområdet er de mange aftaler, som blev indgået i 2020 for alvor trådt i kraft. Blandt
hovedelementerne i aftalerne var en styrkelse af ordninger som voksenlærlingeordningen samt
muligheden for korte erhvervsrettede kurser gennem den regionale uddannelsespulje. I 2021 blev der
også indgået aftale om at forlænge uddannelsesløft på 110 pct. dagpenge. Bredt set er forbruget på
uddannelsesordninger steget i 2021 ift. 2020.
Som det fremgår af kapitel 3, har opfølgningen på den tidlige indsats for samtaler været i gang siden
august 2021. På den baggrund har de regionale arbejdsmarkedskontorer været i dialog med 37
kommuner med henblik på at få genoprettet indsatsen. Otte kommuner er for indsatsen i 2021 omfattet
af ”light-modellen” for skærpet tilsyn. Kommunerne er i dialog med de regionale arbejdsmarkedskontorer
med henblik på at udarbejde en skriftlig redegørelse for kommunens initiativer for at genoprette
indsatsen.
4
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 277: Årlig redegørelse til Folketingets Beskæftigelsesudvalg 2022, fra beskæftigelsesministeren
KAPITEL 1 - Det danske arbejdsmarked
I kapitlet skitseres den overordnede udvikling på det danske arbejdsmarked og herunder
virksomhedernes rekrutteringssituation.
Det fremgår bl.a.:
Der skete i 2021 en meget hurtig fremgang på arbejdsmarkedet, der skal ses i sammenhæng med
genåbningen efter coronakrisen. Lønmodtagerbeskæftigelsen oversteg således allerede i 2. kvartal
2021 niveauet før coronakrisen og satte nye rekorder måned for måned i resten af 2021. I 4. kvartal
2021 var den sæsonkorrigerede lønmodtagerbeskæftigelse på 2.906.800 personer, en stigning på 5,1
pct. ift. 1. kvartal 2021.
Fremgangen i beskæftigelsen i 2021 viste sig også i ledighedstallene, der faldt igennem hele 2021
bortset fra en mindre stigning fra januar til februar. Den sæsonkorrigerede ledighed var i december
2021 71.800 fuldtidspersoner, og ledigheden er reduceret med 83.800 fuldtidspersoner, svarende til
54 pct., siden ledigheden toppede i maj 2020. Ledigheden var ved udgangen af 2021 på det laveste
niveau siden 2008.
Knap 690.000 fuldtidspersoner var på offentlig forsørgelse i december 2021, svarende til 18,3 pct. af
befolkningen i den erhvervsaktive alder. Det er et fald ift. december 2020, hvor den tilsvarende andel
var på 19,6 pct. Ud over et stort fald i antal ledige personer på a-dagpenge (46 pct.) og kontanthjælp
mv. (17 pct.), ses stigninger i antal fuldtidspersoner i fleksjob (7 pct.) og på førtidspension og
seniorpension (6 pct.). Niveauet for andelen af befolkningen på offentlig forsørgelse lå i december
2021 betydeligt under niveauet i årene efter finanskrisen, hvor andelen af offentligt forsørgede i
december 2009 var 21,8 pct.
1.1 Beskæftigelse og ledighed
2021 var præget af stigende beskæftigelse og konstant faldende ledighed. Beskæftigelsen nåede nye
rekordhøjder i 2021, og ledigheden faldt til niveauet under højkonjunkturen inden finanskrisen.
Oven på det markante fald i lønmodtagerbeskæftigelsen i foråret 2020 som følge af coronakrisen og den
første nedlukning af samfundet medio marts 2020 er der således sket en meget hurtig fremgang på
arbejdsmarkedet gennem 2021. Den sæsonkorrigerede beskæftigelse opgjort i berørte personer faldt fra
4. kvartal 2020 til 1. kvartal 2021, men steg ellers uafbrudt igennem 2021. Lønmodtagerbeskæftigelsen
lå allerede i 2. kvartal 2021 over det hidtidige rekordniveau i 1. kvartal 2020, jf. figur 1, der viser
udviklingen opgjort i både personer og fuldtidspersoner.
5
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 277: Årlig redegørelse til Folketingets Beskæftigelsesudvalg 2022, fra beskæftigelsesministeren
2591240_0006.png
Figur 1
Lønmodtagerbeskæftigelsen opgjort i personer og fuldtidsbeskæftigede, 1. kvartal 2008 til 4.
kvartal 2021, sæsonkorrigeret
3.100.000
2.900.000
2.700.000
2.500.000
2.300.000
2.100.000
1.900.000
Anm.: Som følge af den nye ferielov har nyansatte funktionærer siden september 2020 ret til betalt ferie fra ansættelsens begyndelse.
Dette påvirker opgørelsen af fuldtidsbeskæftigede fra og med 4. kvartal 2020, da det medfører et højere antal betalte løntimer
end før.
Kilde: Danmarks Statistik, LBESK22.
Den sæsonkorrigerede lønmodtagerbeskæftigelse opgjort i antal personer er steget fra godt 2.766.700
personer i 1. kvartal 2021 til knap 2.906.800 personer i 4. kvartal, en stigning på 140.100 personer,
svarende til 5,1 pct.
Lønmodtagerbeskæftigelsen opgjort i fuldtidspersoner har udviklet sig på tilsvarende måde. Her er der
fra 1. til 4. kvartal 2021 tale om en stigning på godt 100.000 fuldtidspersoner, svarende til 4,3 pct.
Udviklingen i fuldtidspersoner skal dog tolkes med en vis forsigtighed på grund af den nye ferielov.
Ferieloven har siden september 2020 givet nyansatte funktionærer ret til betalt ferie fra ansættelsens
begyndelse. Dette påvirker opgørelsen af fuldtidsbeskæftigede fra og med 4. kvartal 2020, da der i
mindre omfang end tidligere fratrækkes løntimer, når nyansatte funktionærer afholder ferie. Det giver et
højere antal betalte løntimer og dermed et højere antal fuldtidsbeskæftigede.
Figur 2 viser udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede fra 4. kvartal 2019, dvs. før coronakrisen, til 4.
kvartal 2021 fordelt på branche.
2008K1
2008K3
2009K1
2009K3
2010K1
2010K3
2011K1
2011K3
2012K1
2012K3
2013K1
2013K3
2014K1
2014K3
2015K1
2015K3
2016K1
2016K3
2017K1
2017K3
2018K1
2018K3
2019K1
2019K3
2020K1
2020K3
2021K1
2021K3
Lønmodtagere
Fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere
6
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 277: Årlig redegørelse til Folketingets Beskæftigelsesudvalg 2022, fra beskæftigelsesministeren
2591240_0007.png
Figur 2
Udvikling i antal fuldtidsbeskæftigede fordelt på branche, 4. kvartal 2019 til 4. kvartal 2021
12,0%
10,0%
8,0%
6,0%
4,0%
2,0%
0,0%
9,6%
8,5%
7,6%
7,1%
5,6%
5,0%
4,0%
2,4%
2,4%
2,3%
0,2%
Anm.: Som følge af den nye ferielov har nyansatte funktionærer siden september 2020 ret til betalt ferie fra ansættelsens
begyndelse. Dette påvirker opgørelsen af fuldtidsbeskæftigede fra og med 4. kvartal 2020, da det medfører et højere antal
betalte løntimer end før.
Kilde: Danmarks Statistik, LBESK22.
Selvom beskæftigelsen generelt har nået et rekordhøjt niveau, viser figuren, at nogle brancher er vokset
væsentligt mere end andre.
De største stigninger i antal fuldtidsbeskæftigede fra 4. kvartal 2019 til 4. kvartal 2021 ses inden for
Bygge og anlæg, Information og kommunikation
samt
Erhvervsservice
med henholdsvis 9,4 pct., 8,6 pct.
og 7,6 pct. Den mindste fremgang ses inden for
Finansiering og forsikring, Handel og transport
samt
Kultur og fritid mv.
med stigninger på mellem 2,3 og 2,5 pct.
Inden for
Landbrug, skovbrug og fiskeri
har antallet af fuldtidsbeskæftigede været omtrent uændret.
Udviklingen i ledigheden har fulgt udviklingen i beskæftigelsen – med modsat fortegn. Figur 3 viser
udviklingen i bruttoledige fuldtidspersoner fra 2007 til 2021.
7
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 277: Årlig redegørelse til Folketingets Beskæftigelsesudvalg 2022, fra beskæftigelsesministeren
2591240_0008.png
Figur 3
Bruttoledige personer, januar 2007 til december 2021 (sæsonkorrigeret)
180.000
160.000
140.000
120.000
100.000
80.000
60.000
40.000
20.000
0
Dec. 2021
Maj 2020
Anm.: Der kan ske ændringer i tallene som følge af efterregistreringer.
Kilde: Danmarks Statistik, AUS07.
Siden ledigheden toppede i maj 2020 med godt 155.200 fuldtidspersoner under den første bølge af
COVID-19, har den sæsonkorrigerede ledighed været næsten konstant faldende måned for måned, jf.
figur 3. Bortset fra en mindre stigning fra januar til februar ses faldet også igennem hele 2021. Den
sæsonkorrigerede ledighed var i december 2021 knap 71.500 fuldtidspersoner og er siden toppen i maj
2020 reduceret med 83.800 fuldtidspersoner, svarende til 54 pct.
Ledigheden var ved udgangen af 2021 på det laveste niveau siden 2008.
1.2 Borgere på offentlig forsørgelse
Antallet og andelen af personer på offentlig forsørgelse sætter rammerne for kommunernes og a-
kassernes beskæftigelsesindsats, som der redegøres for i nærværende rapports kapitel 2. Udviklingen i
antallet af ydelsesmodtagere i 2021 fremgår derfor nedenfor.
Figur 4 viser andelen af befolkningen på offentlig forsørgelse i den erhvervsdygtige alder fordelt på
ydelsesgrupper, mens tabel 1 viser antallet på offentlig forsørgelse.
2007M01
2007M08
2008M03
2008M10
2009M05
2009M12
2010M07
2011M02
2011M09
2012M04
2012M11
2013M06
2014M01
2014M08
2015M03
2015M10
2016M05
2016M12
2017M07
2018M02
2018M09
2019M04
2019M11
2020M06
2021M01
2021M08
8
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 277: Årlig redegørelse til Folketingets Beskæftigelsesudvalg 2022, fra beskæftigelsesministeren
2591240_0009.png
Figur 4
Andel fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse ud af befolkningen fordelt på ydelsesgrupper
(16-65+ år), januar 2007 til december 2021
25
20
15
10
5
0
Procent
Anm.: Pga. efterregistreringer kan tallene blive ændret, særligt for december 2021. Den gradvise forhøjelse af pensionsalderen i
2019 og frem har isoleret set medført et stigende antal personer på offentlige forsørgelsesydelser fra 2019. Personer der
tidligere (før 2019) ville være overgået til folkepension som 65-årige, overgår fx først i 2021 til folkepension som 66�½-årige.
Bl.a. kan stigningen i antal førtidspensionister fra 2016 til 2021 relateres til denne udvikling. Omvendt har nedsættelsen af
folkepensionsalderen fra 67 til 65 år fra og med 1. juli 2004 påvirket udviklingen i ydelsesmodtagere i nedadgående retning i
årene efter 2004. Opgørelsen er ekskl. fleksydelse.
Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger.
Jan 2007
Jun 2007
Nov 2007
Apr 2008
Sep 2008
Feb 2009
Jul 2009
Dec 2009
Maj 2010
Okt 2010
Mar 2011
Aug 2011
Jan 2012
Jun 2012
Nov 2012
Apr 2013
Sep 2013
Feb 2014
Jul 2014
Dec 2014
Maj 2015
Okt 2015
Mar 2016
Aug 2016
Jan 2017
Jun 2017
Nov 2017
Apr 2018
Sep 2018
Feb 2019
Jul 2019
Dec 2019
Maj 2020
Okt 2020
Mar 2021
Aug 2021
A-dagpenge mv.
Førtidspension og seniorpension
Ressourceforløb
Efterløn
Kontanthjælp mv.
Revalidering/forrevalidering
Fleksjob
Ledighedsydelse
Sygemeldte
9
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 277: Årlig redegørelse til Folketingets Beskæftigelsesudvalg 2022, fra beskæftigelsesministeren
2591240_0010.png
Tabel 1
Antal fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse (16-65+ år)
Dec
2005
A-dagpenge mv.
Efterløn
Fleksjob
Førtidspension og seniorpension
Kontanthjælp mv.
Ledighedsydelse
Ressourceforløb
Revalidering/forrevalidering
Sygemeldte
Offentlig forsørgede i alt
Dec
2009
Dec
2013
Dec
2017
83.408
58.533
70.536
Dec
2019
Dec
2020
Udv. dec
Dec
2020-2021
2021
(pct.)
59.260
49.738
88.574
90.802
13.740
21.451
2.287
-46%
2%
7%
6%
-17%
-18%
-3%
-22%
3%
-7%
141.216 129.506 116.548
152.926 131.500
37.065
50.444
97.270
54.149
85.232 108.952
44.625
80.720
48.930
83.160
246.382 244.892 234.634 206.661 211.600 226.365 240.176
118.965 115.486 150.528 136.798 115.138 109.425
11.444
0
22.796
84.856
14.293
0
16.265
95.167
16.179
1.998
10.196
77.482
15.328
21.691
5.442
89.711
16.593
22.716
3.810
16.787
22.179
2.936
96.452 119.989 123.753
815.649 797.554 758.983 688.109 676.870 738.723 689.781
Anm.: Pga. efterregistreringer kan tallene blive ændret, særligt for december 2021. Den gradvise forhøjelse af pensionsalderen i
2019 og frem har isoleret set medført et stigende antal personer på offentlige forsørgelsesydelser fra 2019. Personer der
tidligere (før 2019) ville være overgået til folkepension som 65-årige, overgår fx først i 2021 til folkepension som 66�½-årige.
Bl.a. kan stigningen i antal førtidspensionister fra 2016 til 2021 relateres til denne udvikling. Omvendt har nedsættelsen af
folkepensionsalderen fra 67 til 65 år fra og med 1. juli 2004 påvirket udviklingen i ydelsesmodtagere i nedadgående retning i
årene efter 2004. Opgørelsen er ekskl. fleksydelse.
Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger.
Det fremgår af figur 4 og tabel 1, at knap 690.000 fuldtidspersoner var på offentlig forsørgelse i
december 2021, svarende til 18,3 pct. af befolkningen i den erhvervsaktive alder. Det er et fald på knap
49.000 fuldtidspersoner ift. december 2020, hvor den tilsvarende andel var på 19,6 pct. Ud over et stort
fald i antal ledige personer på a-dagpenge (46 pct.) og kontanthjælp mv. (17 pct.), jf. afsnit 1.1, ses
stigninger i antal fuldtidspersoner i fleksjob (7 pct.) og på førtidspension og seniorpension (6 pct.). Inden
for sygedagpengeområdet er antallet af fuldtidspersoner i december 2021 3 pct. højere end i december
2020, hvilket skyldes, at de midlertidige forlængelser af retten til sygedagpenge mv. i 2020 som følge af
COVID-19 også rakte ind i 2021.
Niveauet for andelen af befolkningen på offentlig forsørgelse lå i december 2021 betydeligt under
niveauet i årene efter finanskrisen. Fx udgjorde andelen af offentligt forsørgede i december 2009 21,8
pct. af befolkningen mod de 18,3 pct. i december 2021. Andelen af befolkningen på offentlig forsørgelse
toppede i vinteren 2009/2010 og har herefter været faldende ikke mindst i takt med den konstant
stigende beskæftigelse fra foråret 2013 bortset fra perioden under corona-krisen. Det bemærkes i øvrigt,
at antallet af fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse i december 2004 var på knap 882.100, svarende til
24,4 pct. af befolkningen i den erhvervsdygtige alder.
1.3 Virksomhedernes rekrutteringssituation
Dette afsnit giver et billede af karakteren og omfanget af virksomhedernes rekrutteringsudfordringer i
Danmark. Beskrivelsen er hovedsageligt baseret på resultaterne af STARs kvartalsvise
rekrutteringssurvey, som opgør antallet af forgæves rekrutteringer og den forgæves rekrutteringsrate
(FFR) for alle de stillingsbetegnelser, der overvåges på arbejdsmarkedet.
Figur 5 viser udviklingen i antallet af nyopslåede stillinger fra januar 2020 til december 2021.
10
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 277: Årlig redegørelse til Folketingets Beskæftigelsesudvalg 2022, fra beskæftigelsesministeren
2591240_0011.png
Figur 5
Udvikling i antal nyopslåede stillinger i januar 2020 til december 2021
40.000
35.000
30.000
25.000
20.000
15.000
10.000
5.000
0
Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Jun
Jul
2020
Aug
Sep
2021
Okt
Nov
Dec
Gnsl. 2015-2019
Anm.: Gennemsnittet 2015-2019 er beregnet på baggrund af de samme måneder i tidligere år. Stillinger i opgørelsen omfatter alene
job på Jobnet, ekskl. crawlede job. Stillingerne omfatter alene job med almindelige ansættelsesvilkår (inkl. hotjob og elevjob).
Opgørelsen omfatter dermed ikke alle elektroniske jobopslag eller rekrutteringsforsøg på det danske jobmarked.
Kilde: Jobindsats.dk.
Det fremgår af figur 5, at antallet af nyopslåede stillinger på Jobnet.dk faldt markant i marts og april
2020 som følge af COVID-19 og lå betydeligt under niveauet for 2015 til 2019. I maj 2019 steg antallet
af nyopslåede stillinger igen, og fra og med august 2020 og frem til december 2020 har niveauet for
nyopslåede stillinger ligget markant over niveauet i 2015 til 2019. Den anden nedlukning af Danmark i
december 2020 afspejlede sig i et faldende antal nyopslåede stillinger i januar 2021, men fra februar og
2021 ud lå antallet af nyopslåede stillinger markant over niveauerne i 2020 og de foregående år.
På baggrund af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings kvartalsvise rekrutteringssurvey opgøres
den forgæves rekrutteringsrate (FFR). Det giver et billede af karakteren og omfanget af virksomhedernes
rekrutteringsudfordringer i Danmark. FFR er forholdet mellem forgæves rekrutteringsforsøg holdt op imod
alle rekrutteringsforsøg.
Tabel 2 viser udviklingen i FFR og antallet af forgæves rekrutteringer.
11
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 277: Årlig redegørelse til Folketingets Beskæftigelsesudvalg 2022, fra beskæftigelsesministeren
2591240_0012.png
Tabel 2
Udvikling i Forgæves Rekrutterings Rate (FRR) og antal forgæves rekrutteringer
FRR
2007
2007
2008
2008
2009
2009
2010
2010
2011
2011
2012
2012
2013
2013
2014
2014
2015
2015
2016
2016
2017
2017
2018
2018
2019
2019
2019
2019
2020
2020
2020
2020
2021
2021
2021
2021
2022
Forår
Efterår
Forår
Efterår
Forår
Efterår
Forår
Efterår
Forår
Efterår
Forår
Efterår
Forår
Efterår
Forår
Efterår
Forår
Efterår
Forår
Efterår
Forår
Efterår
Forår
December
Marts
Juni
September
December
Marts
Juni
September
December
Marts
Juni
September
December
Marts
34,3%
38,6%
28,1%
25,4%
13,7%
12,6%
8,0%
9,5%
10,4%
12,8%
10,5%
16,1%
17,4%
15,9%
14,0%
19,0%
20,1%
20,2%
20,3%
22,5%
21,3%
23,3%
24,0%
23,6%
22,0%
20,1%
21,0%
20,2%
20,2%
18,1%
17,3%
19,5%
20,6%
22,5%
31,2%
32,8%
31,1%
Antal
175.000
198.000
118.000
89.000
25.000
21.000
14.000
18.000
17.000
24.000
15.000
29.000
28.000
35.000
28.000
42.000
36.000
54.000
47.000
59.000
46.000
60.000
50.000
81.000
70.300
72.000
70.000
68.000
75.000
48.000
47.000
47.000
75.000
65.000
110.000
158.000
127.000
Anm.: Dataindsamlingsmetode er ændret fra efteråret 2018. Med den nye metode målrettes dataindsamlingen via elektroniske
jobopslag, og den person, der svarer på spørgeskemaet, er den person, som har stået for ansættelsen. Tallene er afrundede
til nærmeste tusind.
Kilde: STAR - Rekrutteringssurvey 2007-2022.
12
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 277: Årlig redegørelse til Folketingets Beskæftigelsesudvalg 2022, fra beskæftigelsesministeren
2591240_0013.png
Det fremgår af tabellen, at udviklingen i rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet hurtigt sætter sig i
opgørelserne over antal og andel forgæves rekrutteringer og følger trenden i beskæftigelsen og
ledigheden. Andelen af forgæves rekrutteringer har været stigende igennem hele 2021. I marts 2022 er
den forgæves rekrutteringsrate knap 31 pct., hvilket betyder, at i ca. hver tredje rekrutteringsforsøg får
arbejdsgiveren ikke den ønskede arbejdskraft.
Figur 6 viser antallet af forgæves rekrutteringer og den forgæves rekrutteringsrate i de enkelte RAR-
områder.
Figur 6
Den forgæves rekrutteringsrate (FRR), fordelt på RAR-områder
Anm: Rekrutteringsforsøg i perioden juni til og med november 2021. Figuren viser den samlede forgæves rekrutteringsrate (FRR)
for hvert RAR-område.
Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering: Rekrutteringssurvey, Marts 2022.
Det fremgår af figuren, at der er variationer mellem de enkelte regioner i den forgæves rekrutteringsrate.
Den er i marts 2022 med en forgæves rekrutteringsrate på knap 28 pct. mindst i RAR Hovedstaden og
størst i RAR Vestjylland med knap 40 pct.
Figur 7 viser den forgæves rekrutteringsrate (FRR) opdelt på ubesatte stillinger og stillinger, der
besættes med en anden profil, fordelt på brancher.
13
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 277: Årlig redegørelse til Folketingets Beskæftigelsesudvalg 2022, fra beskæftigelsesministeren
2591240_0014.png
Figur 7
Den forgæves rekrutteringsrate (FRR) opdelt på ubesatte stillinger og stillinger, der besættes
med en anden profil, fordelt på brancher
Hoteller og restauranter
Bygge og anlæg
Transport
Rejsebureauer, rengøring og anden…
Offentlig administration, forsvar og politi
Sundhed og socialvæsen
Handel
Hele landet
Industri
Ejendomshandel og udlejning
Videnservice
Andre serviceydelser mv.
Information og kommunikation
Landbrug, skovbrug og fiskeri
Undervisning
Andet
Kultur og fritid
Finansiering og forsikring
0%
10%
36%
36%
34%
32%
32%
31%
30%
28%
26%
24%
22%
21%
20%
20%
18%
17%
20%
Ikke besat
30%
40%
50%
42%
42%
Besat med anden profil
Anm.: Rekrutteringsforsøg i perioden juni 2021 til og med november 2021. Besat med en anden profil dækker over virksomheder,
som har svaret, at personen de ansatte ikke havde alle de ønskede kvalifikationer.
Branchen ‘Andet’ dækker over ‘Energiforsyning', 'Råstofindvinding’ og ‘Vandforsyning og renovation’.
Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutteringer: Rekrutteringssurvey, marts 2022.
Det fremgår af figuren, at der er er store forskelle mellem branchernes rekrutteringsudfordringer. De er
på landsplan størst inden for ”Hoteller og restauranter”, samt indenfor ”Bygge & anlæg”, hvor lidt under
halvdelen af rekrutteringsforsøgene var forgæves. Indenfor ”Undervisning”, ”Finansiering og forsikring”
samt ”Kultur og fritid” er det relativt lettest at få besat de ledige job, idet den forgæves rekrutteringsrate
(FRR) her var hhv. 20, 17 og 18 pct.
For alle brancher under ét endte 18 pct. af virksomhedernes rekrutteringsforsøg med, at stillingen ikke
blev besat, mens 13 pct. af virksomhedernes rekrutteringsforsøg blev besat med en person, som ikke
havde alle de ønskede kvalifikationer. Ca. 43 pct. af de forgæves rekrutteringer er således udtryk for, at
der er ansat (substituerede) personer uden alle de ønskede kvalifikationer, mens i 57 pct. af tilfældene,
er der ikke blevet ansat nogen. Inden for branchen ’Offentlig administration, forsvar og politi’ har det
været vanskeligt at substituere andre profiler ind i jobbet, mens det er udbredt i brancherne ’Landbrug,
skovbrug og fiskeri’ og ’Handel’.
14
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 277: Årlig redegørelse til Folketingets Beskæftigelsesudvalg 2022, fra beskæftigelsesministeren
2591240_0015.png
1.4 Produktionsbegrænsning grundet rekrutteringsudfordringer
Figur 8 viser andelen af virksomheder, der oplever produktionsbegrænsninger som følge af
rekrutteringsudfordringer fordelt på branche.
Figur 8
Virksomheder, der oplever produktionsbegrænsninger som følge af rekrutteringsudfordringer,
fordelt på brancher
Hoteller og restauranter
Bygge og anlæg
Ejendomshandel og udlejning
Videnservice
Transport
Handel
Industri
Kultur og fritid
Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service
Alle brancher
Information og kommunikation
Andre serviceydelser mv.
Sundhed og socialvæsen
Undervisning
Offentlig administration, forsvar og politi
Andet
Landbrug, skovbrug og fiskeri
Finansiering og forsikring
0%
10%
20%
30%
33%
33%
32%
40%
50%
60%
58%
56%
54%
53%
51%
51%
47%
47%
46%
46%
45%
40%
39%
38%
66%
70%
Anm.: Figuren viser andelen af virksomhederne, der oplever produktionsbegrænsninger, som følge af forgæves rekruttering (som
andel af virksomheder, som har haft rekrutteringsudfordringer).
Branchen ‘Andet’ dækker over ‘Energiforsyning', 'Råstofindvinding’ og ‘Vandforsyning og renovation’.
Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutteringer: Rekrutteringssurvey, marts 2022.
Blandt virksomhederne med rekrutteringsudfordringer melder 46 pct. om produktionstab afledt heraf, jf.
figur 8. Det fremgår yderligere, at blandt hoteller og restauranter melder 66 pct. af de virksomheder, der
har oplevet rekrutteringsudfordringer, at det har givet anledning til tab af produktion. I bygge- og
anlægsbranchen angiver 58 pct. af de virksomheder, der har oplevet rekrutteringsudfordringer, at det
har givet anledning til produktionstab.
1.5 Paradoksområder
I Arbejdsmarkedsbalancen kategoriseres de stillinger, hvor der i et RAR opleves rekrutteringsudfordringer
og samtidig er mange ledige tilmeldt jobcenteret som arbejdssøgende inden for samme
stillingsbetegnelse, som paradoksområder.
15
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 277: Årlig redegørelse til Folketingets Beskæftigelsesudvalg 2022, fra beskæftigelsesministeren
2591240_0016.png
Tabel 3 viser antallet af stillingsbetegnelser fordelt på erhvervsgrupper i de enkelte RAR-områder, der i
Arbejdsmarkedsbalancen for 1. halvår 2022 er blevet kategoriseret som paradoksområder.
Tabel 3
Antallet af paradoksområder fordelt på erhvervsgrupper og geografi
–
1. halvår 2022
Erhvervsgrupper
Akademisk arbejde
Bygge og anlæg
Design, formgivning og
grafisk arbejde
Hotel, restauration, køkken,
kantine
Industriel produktion
It og teleteknik
Landbrug, skovbrug,
gartneri, fiskeri og dyrepleje
Ledelse
Pædagogisk, socialt og
kirkeligt arbejde
Rengøring,
ejendomsservice og
renovation
Salg, indkøb og
markedsføring
Sundhed, omsorg og
personlig pleje
Transport, post, lager- og
maskinførerarbejde
Hovedtotal
1
1
2
1
1
1
2
2
4
5
18
8
1
10
4
3
6
1
1
2
1
1
1
Fyn Hovedstaden Nordjylland Sjælland Sydjylland Vestjylland Østjylland Hovedtotal
2
1
1
2
3
1
1
2
1
1
1
1
2
1
1
1
1
2
1
1
1
1
1
1
4
5
1
11
5
2
6
3
1
3
6
2
5
54
Kilde: Arbejdsmarkedsbalancen, december 2021.
Det fremgår af tabel 3, at der i 54 tilfælde er stillingsbetegnelser, der i Arbejdsmarkedsbalancen for
december 2021 er blevet karakteriseret som paradoks. En del af disse stillingsbetegnelser går igen i flere
RAR-områder jf. tabel A2 i appendiks. Der gælder især stillingsbetegnelser, hvor der ikke kræves en
erhvervskompetencegivende uddannelse for at varetage jobbet. Der kan være mange årsager til, at en
stillingsbetegnelse bliver kategoriseret som et paradoks. Det kan f.eks. skyldes, at arbejdsgiverne
efterspørger maskinførere, der har en vis erfaring eller et bestemt certifikat eller andet, som de ledige
ikke umiddelbart er i besiddelse af.
KAPITEL 2 - Den kommunale beskæftigelsesindsats
I kapitlet skitseres de overordnede tendenser inden for den kommunale beskæftigelsesindsats.
Beskæftigelsesindsatsen var i 2021 i nogen grad påvirket af COVID-19. Dette gælder særligt første
halvdel af 2021, hvor restriktionerne gradvist blev udfaset. 1. september var indsatsen helt fri af
restriktioner frem til december 2021.
På trods af beskæftigelsesindsatsen i længere perioder har foregået digitalt har kommunerne
fastholdt en aktiv beskæftigelsesindsats. 94 pct. af borgere med minimum 12 måneders anciennitet i
16
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 277: Årlig redegørelse til Folketingets Beskæftigelsesudvalg 2022, fra beskæftigelsesministeren
ydelsessystemet deltog i minimum fire samtaler inden for de sidste 12 måneder, mens 81 pct. fik
mindst ét aktivt tilbud eller havde mindst 225 timer ordinære tilbud.
Der var i 2020 knap 132.000 afsluttede forløb i virksomhedspraktik og løntilskud. Langt de fleste
virksomhedsrettede forløb (92 pct.) er virksomhedspraktik, mens otte pct. er i løntilskud.
På opkvalificeringsområdet er de mange aftaler, som blev indgået i 2020 for alvor trådt i kraft. Blandt
hovedelementerne i aftalerne var en styrkelse af ordninger som voksenlærlingeordningen samt
muligheden for korte erhvervsrettede kurser gennem den regionale uddannelsespulje. I 2021 blev
der også indgået aftale om at forlænge uddannelsesløft på 110 pct. dagpenge. Bredt set er forbruget
på uddannelsesordninger steget i 2021 ift. 2020.
2.1 Genopretning af beskæftigelsesindsatsen og genindførelse af ret og pligt
Beskæftigelsesindsatsen har også været påvirket af COVID-19 i 2021 og i begyndelsen af 2022. Følgende
har i hovedtræk været gældende i 2021 og primo 2022:
Samtaler kunne holdes telefonisk eller digitalt og tælle med som obligatoriske samtaler i
kontaktforløbet frem til 1. august 2021.
Fra 20. december 2020 og indtil 15. april 2021 skulle tilbud og samtaler overvejende gennemføres
digitalt. For tilbud om ordinær uddannelse var det retningslinjerne for uddannelsesstederne, der
afgjorde, om tilbuddet kunne gennemføres med fysisk fremmøde eller skulle gennemføres digitalt.
Fra 15. april 2021 blev det igen muligt at igangsætte virksomhedsrettede tilbud med fysisk fremmøde
på virksomheder, og tilbud om nytteindsats og øvrig vejledning og opkvalificering med fysisk
fremmøde til borgere i særlig risiko for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet.
Fra 16. maj 2021 kunne der igen gives tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering samt
nytteindsats med fysisk fremmøde til alle borgere.
Efter 1. august 2021 har samtaler skullet holdes i overensstemmelse med de almindelige regler. Der
var dog enkelte overgangsregler frem til 1. september 2021.
Fra 1. september 2021 blev de resterende restriktioner som følge af COVID-19 ophævet på
beskæftigelsesområdet. STAR har dog bl.a. opfordret kommuner, a-kasser mv. til selv at følge med i
Sundhedsstyrelsens anbefalinger fsva. hygiejne, afstand mv.
Grundet stigende smitte med COVID-19 mv. blev det fra 19. december 2021 til og med 31. januar
2022 igen muligt at afholde samtaler telefonisk eller digitalt, og samtalerne kunne tælle med som
obligatoriske samtaler i kontaktforløbet.
Fra 1. februar 2022 gjaldt der ikke længere særlige restriktioner for beskæftigelsesindsatsen.
Håndtering af samtaler ved selvisolation mv.
Hvis en samtale eller et møde med en borger ikke kunne afholdes, fordi borgeren eller
jobcentermedarbejderen fx er i risiko for at være smittet med COVID-19, og derfor skal følge
sundhedsmyndighedernes retningslinjer om at være i selvisolation, kunne jobcentre, kommuner og a-
kasser flytte samtalen eller mødet til et andet tidspunkt, eller give borgeren muligheden for selv at om-
booke samtalen eller mødet.
Hensyn til særligt udsatte og utrygge borgere
Der skal fortsat være særlig opmærksomhed på og tages særligt hensyn til, om en borger er i en
risikogruppe for COVID-19, jf. Sundhedsstyrelsens udmelding om risikogrupper, forud for henvisning til
job og tilbud med fysisk fremmøde. Det vedrører personer, der selv er i risiko og deres nære pårørende
(fx børn og ægtefæller). Jobcentre, a-kasser og anden aktør bør også tage hensyn til borgere, der er
utrygge ved smittesituationen fx ved at tilrettelægge samtaler eller tilbud i dialog med borgeren på en
måde, der skaber tryghed.
17
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 277: Årlig redegørelse til Folketingets Beskæftigelsesudvalg 2022, fra beskæftigelsesministeren
2591240_0018.png
2.2 Nøgletal om beskæftigelsesindsatsen under og efter COVID-19
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) udviklede i forbindelse med COVID-19 et særligt
datasæt, som giver overblik over udviklingen i antal af afholdte samtaler og påbegyndte aktiveringsforløb
pr. uge. Datasættet blev bl.a. anvendt af STAR’s regionale arbejdsmarkedskontorer til at målrette
indsatsen over for kommuner, som havde udfordringer i forbindelse med de ændrede
lovgivningsmæssige rammer mv. som var forårsaget af COVID-19.
Figur 9 viser udviklingen i antallet af samtaler under og efter COVID-19, sammenlignet med niveauet før
suspensionsperioden.
Figur 9
Udvikling i ugentlige antal samtaler sammenlignet med niveauet før suspensionsperioden
80.000
70.000
60.000
50.000
40.000
30.000
20.000
10.000
-
Samtaler
Gns. før suspensionsperiode
Anm.: På grund af efterregistreringer kan tallene ændre sig. Figuren viser alle job-, fælles- og opfølgningssamtaler på landsplan.
Gennemsnit før suspensionsperioden er beregnet på perioden uge 11 2019 til uge 10 2020.
Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Ses der på antallet af samtaler efter den 1. september 2021, hvor restriktionerne ophører, og hvor STAR
orienterede kommuner, jobcentre og a-kasser om, at reglerne for samtaler skal følge almindelige regler
for beskæftigelsesindsatsen ses det, at antallet af samtaler er på niveau med den gennemsnitlige norm
fra før COVID-19 på godt 47.000 afholdte samtaler pr. uge. Fra januar 2021 og frem til sommeren aftog
antallet af samtaler løbende, hvilket kan forklares med den faldende ledighed henover foråret. Årsagen til
den markante nedgang i samtalerne i månederne juli, august og december skyldes sæsonudsving i
forbindelse med ferieperioder.
For hele perioden gælder det, at jobcentrene og a-kasserne under de givne omstændigheder har haft en
forholdsvis høj samtalevolumen i både 2020 og 2021 på trods af, at beskæftigelsesindsatsen gennemgik
en meget turbulent periode jf. punkt 2.1.
Figur 10 viser udviklingen i antallet af aktiveringsforløb under og efter COVID-19 sammenlignet med
niveauet før suspensionsperioden.
18
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 277: Årlig redegørelse til Folketingets Beskæftigelsesudvalg 2022, fra beskæftigelsesministeren
2591240_0019.png
Figur 10
Udviklingen i antal ugentlige påbegyndte aktiveringsforløb sammenlignet med niveauet før
suspensionsperioden
16000
14000
12000
10000
8000
6000
4000
2000
0
Påbegyndte forløb
Gns. før suspensionsperioden
Anm.: På grund af efterregistreringer kan tallene ændre sig. Der medtages tilbud, som indgår i jobcenterindblik. Gennemsnit før
suspensionsperioden er beregnet på perioden uge 11 2019 til uge 10 2020.
Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Fra december 2020 og frem til april 2021, hvor der jf. afsnit 2.1 var restriktioner for oprettelse af tilbud,
ses et markant fald i brugen af aktive tilbud. Den efterfølgende periode, hvor restriktionerne løbende er
blevet ophævet, og hvor det er blevet muligt med fysisk fremmøde for virksomhedsrettede tilbud og for
vejlednings- og opkvalificeringsforløb, ses en stigning i brugen af tilbud. På linje med niveauet for
samtaler var aktivitetsniveauet for tilbud i juli, august og december påvirket af sæsonudsving.
Under suspensionsperioden (marts – maj 2020), hvor lediges muligheder for at deltage i aktiveringsforløb
var frivillig og stærkt begrænset, reduceredes brugen af aktive tilbud og kom markant under den
gennemsnitlige norm fra før COVID-19 på godt 10.800 forløb pr. uge. Fra genåbningsperioden d. 25. maj
og frem til de skærpede restriktioner i december 2020 påbegyndtes der i gennemsnit lidt flere
aktiveringsforløb sammenlignet med perioden før COVID-19, hvilket bl.a. kan skyldes et efterslæb og
dermed stor efterspørgsel hos borgerne.
Tallene viser, at jobcentrenes aktivitetsniveau har været påvirket af restriktionerne, men at mængden af
tilbud relativt hurtigt og af flere omgange har genfundet et gennemsnitligt niveau efter restriktionernes
ophævelse.
2.3 Kommunernes resultater
Med
Aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats
fra august 2018 har kommunerne fået større frihed til
at tilrettelægge beskæftigelsesindsatsen efter den enkeltes behov. De øgede frihedsgrader følges op af
gennemsigtighed og åbenhed omkring kommunernes resultater.
En opfølgning på kommunernes resultater baserer sig på en opgørelse af kommunens andel af offentligt
forsørgede. Den enkelte kommunes faktiske andel på offentlig forsørgelse benchmarkes således op imod
kommunens forventede andel på baggrund af den enkelte kommunes rammevilkår. Til opgørelse af den
enkelte kommunes rammevilkår inddrages mere end 300 forklarende faktorer i en regressionsanalyse,
19
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 277: Årlig redegørelse til Folketingets Beskæftigelsesudvalg 2022, fra beskæftigelsesministeren
2591240_0020.png
som beskriver sammensætningen af borgere i kommunen, og hvordan det lokale arbejdsmarked ser ud.
Det kan bl.a. være informationer om borgernes familieforhold, uddannelse og sundhed samt oplysninger
om antallet af ansatte fordelt på brancher i pendlingsområdet, og om kommunen ligger tæt på en af de
store byer. Andelene på offentlig forsørgelse opgøres på følgende overordnede ydelsesgrupper
1
:
Dagpenge-, kontanthjælps- og sygedagpengeområdet.
På baggrund af kommunernes resultater rangeres kommunerne i en liste i Beskæftigelsesministeriets
benchmarkinganalyse. I toppen af listen er de kommuner, der gør det godt, og som har færre personer
på offentlig forsørgelse end forventet ud fra deres rammevilkår, mens kommuner i bunden af listen har
flere personer på offentlig forsørgelse end forventet.
De ti kommuner, som er højest placeret i benchmarkingen og de ti som er lavest placeret i
benchmarkingen, kan ses i tabel 4.
Tabel 4
Senest tilgængelige benchmarkinganalyse (1. halvår 2021
–
2. halvår 2021), top 10 og bund 10
Kommune
Plac
er-
ing
Faktisk
ydelses-
omfang
Fuldtids-
personer
3.110
2.630
860
1.500
1.780
1.800
1.770
1.570
5.010
3.910
1.200
170
3.510
1.920
3.480
2.750
90
570
140
2.600
Forventet
ydelses-
omfang
Fuldtids-
personer
3.620
2.870
960
1.670
1.920
1.910
1.890
1.660
5.340
4.100
1.090
160
3.240
1.760
3.160
2.520
80
460
120
2.210
Faktisk
ydelses-grad
Andel
6,97
8,54
6,03
6,18
7,35
9,20
7,21
8,62
7,11
8,52
8,47
8,43
10,69
10,03
10,16
12,09
9,62
6,78
7,95
9,69
Forventet
ydelses-
grad
Andel
8,11
9,32
6,73
6,85
7,90
9,74
7,70
9,11
7,59
8,95
7,69
7,64
9,85
9,19
9,24
11,09
8,52
5,55
6,50
8,22
Forskel
Pct.
point
-1,14
-0,78
-0,70
-0,67
-0,55
-0,54
-0,49
-0,49
-0,48
-0,43
0,78
0,79
0,84
0,84
0,92
1,00
1,10
1,23
1,45
1,47
Fuldtids-
personer
-510
-240
-100
-170
-140
-110
-120
-90
-330
-190
110
10
270
160
320
230
10
110
20
390
Gladsaxe
Ballerup
Solrød
Furesø
Middelfart
Nyborg
Fredensborg
Herlev
Frederiksberg
Holbæk
Stevns
Samsø
Fredericia
Odsherred
Høje-Taastrup
Brøndby
Læsø
Dragør
Fanø
Tårnby
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
89
90
91
92
93
94
95
96
97
98
Anm.: Beskæftigelsesministeriets benchmarking for foråret 2022 vedrører perioden 1. halvår 2021
–
2. halvår 2021 og er baseret på
ydelsesdata fra 1. halvår 2021
–
2. halvår 2021. Beregningen er foretaget på befolkningen mellem 16-66 år, som er bosat i Danmark
primo 2021. Opgørelsesmetoden findes på www.bm.dk. Data i figuren vil blive opdateret i forbindelse med skrivningen af den endelige
redegørelse
Kilde: BM’s Benchmarkinganalyse foråret 2022.
1
Inden for
dagpengeområdet
indgår dagpenge, inden for
sygedagpengeområdet
indgår sygedagpenge og
jobafklaringsforløb og inden for
kontanthjælpsområdet
indgår kontanthjælp, uddannelseshjælp, overgangsydelse,
revalidering, forrevalidering, ledighedsydelse og ressourceforløb.
20
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 277: Årlig redegørelse til Folketingets Beskæftigelsesudvalg 2022, fra beskæftigelsesministeren
2591240_0021.png
Af tabel 4 fremgår det, at den kommune med den største positive forskel har 1,14 procentpoint -
svarende til 510 færre offentligt forsørgede fuldtidspersoner - end forventet ud fra kommunens
rammevilkår. Omvendt har den kommune med de ringeste resultater 1,47 pct. - svarende til 390
fuldtidspersoner - flere på offentlig forsørgelse end forventet. Den fulde benchmarkinganalyse fremgår af
tabel A1 i appendiks. Benchmarkmodellen for 2. halvår 2021 – 1. halvår 2022 forventes opdateret ultimo
september 2022.
Udvikling i ordinære beskæftigelsestimer
Kommunernes beskæftigelsesindsats er med til at understøtte borgerne i at opnå ordinære timer, især
for de borgere, som har brug for en gradvis tilnærmelse til arbejdsmarkedet, og som har svært ved at
starte i fuldtidsbeskæftigelse som det første. Udviklingen i ordinære løntimer for kontanthjælp,
selvforsørgelsesydelse, uddannelseshjælp og ressourceforløb kan ses i figur 11.
Figur 11
Udvikling i andel af personer med ordinære løntimer
12%
10%
8%
6%
4%
2%
0%
Dec. 2021
Dec. 2021
Dec. 2021
Kontanthjælp
Selvforsørgelsesydelse mv.
Uddannelseshjælp
Ressourceforløb
Anm.: En person tæller med i målingen, hvis personen i samme måned har modtaget en offentlig forsørgelsesydelse og har haft
ordinær beskæftigelse i større eller mindre omfang.
Kilde: KMD-aktiv og SKAT's DetailCOR (E-indkomst).
Det fremgår af figur 11, at i december 2021 havde ca. 10 pct. af kontanthjælpsmodtagerne, ca. syv pct.
af uddannelseshjælpsmodtagerne, ca. 10 pct. af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt
overgangsydelsesmodtagerne og ca. tre pct. af personer i ressourceforløb haft ordinære løntimer.
Andelen af ydelsesmodtagere med ordinære løntimer er højere i december 2021 i forhold til
udgangspunktet i januar 2017. De tilsvarende andele i januar 2017 var til sammenligning på ca. syv pct.
af kontanthjælpsmodtagerne, ca. fire pct. af uddannelseshjælpsmodtagerne, ca. fem pct. af
21
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 277: Årlig redegørelse til Folketingets Beskæftigelsesudvalg 2022, fra beskæftigelsesministeren
2591240_0022.png
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelsesmodtagerne
2
og ca. en pct. af personer i
ressourceforløb.
2.4 Kommunernes tidlige indsats
Aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats
skal forenkle beskæftigelsesindsatsen, så borgere mødes
med fair krav og forståelige regler, mens der bliver frigjort vigtige ressourcer i kommunerne og a-
kasserne til effektivt at hjælpe ledige i beskæftigelse og væk fra offentlig forsørgelse, så alle kommer
med.
En række proceskrav til kommunerne er afskaffet, og samtidig er monitoreringen og opfølgningen på
kommunernes beskæftigelsesindsats styrket. Fx ensrettes kontaktforløbet på tværs af ydelsesgrupper, og
reglerne om ret- og pligttilbud er forenklet og harmoniseret på tværs af en række ydelser pr. 1. januar
2020
3
. Der stilles fortsat krav om minimum fire samtaler og ét tilbud i jobcentret inden for de første seks
måneder. Krav om ét tilbud gælder dog
kun
for modtagere af dagpenge, uddannelseshjælp og
kontanthjælp inkl. modtagere af overgangsydelse, som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet.
I dette afsnit følges op på, om kommunerne opfylder krav om samtaler og tilbud de første seks måneder.
Formålet er at belyse, om kommunerne opfylder kravene om samtaler og tilbud i den tidlige indsats.
Fokus er at sikre, at ingen overlades til sig selv, og at borgere får de samtaler og tilbud, de er berettiget
til. Samtaler i et intensiveret kontaktforløb er et vigtigt redskab til at hjælpe ledige med at komme i job.
Samtidig har aktive tilbud til formål at give den ledige erfaringer og/eller kompetencer, der kan hjælpe
dem tættere på job eller uddannelse. Typen af tilbud varierer for de enkelte ydelsesgrupper og
igangsættes ud fra en konkret vurdering af den lediges behov og situation. I forbindelse med COVID-19
situationen blev indsatsen periodevist suspenderet i 2020 og 2021.
Opgørelserne indeholder det unikke antal personer, der har opnået 6 måneders anciennitet i januar til
december 2021. I forhold til redegørelsen for 2020 er der angivet antal unikke personer i 2021 frem for
det gennemsnitlige antal månedlige personer. Med ændringen bliver opgørelsen til et tal for året, der
mere retvisende beskriver, hvor mange personer der i 2021 har opnået 6 måneders anciennitet.
I figur 12 fremgår andelen af borgere, som
ikke
har deltaget i fire samtaler inden for de første seks
måneder af deres ydelsesforløb (lovkrav på tværs af ydelsesgrupper pr. 1. januar 2020).
Udviklingen for modtagere af selvforsørgelsesydelse mv. skal læses med forbehold for, at gruppen udelukkende
omfattede nytilkomne personer på daværende integrationsydelse i perioden januar 2016 – juni 2016. Herefter steg
antal personer i gruppen pr 1. juli 2016 betragteligt med tilgang af en ny gruppe personer, der tidligere modtog
kontant- eller uddannelseshjælp og som kunne have en større tilknytning til arbejdsmarkedet end den oprindelige
gruppe af nytilkomne.
3
Reglerne for hvor ofte uddannelseshjælpsmodtagere skal deltage i tilbud blev ikke forenklet i forbindelse med
Aftale
om en forenklet beskæftigelsesindsats,
da der på daværende tidspunkt manglede viden om, hvordan man bedst muligt
kunne forenkle indsatsen for målgruppen. Som led i
Første delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen
blev
proceskravene for indsatsen til uddannelseshjælpsmodtagere lempet, så de unge skal deltage i kontinuerlig aktivering
med højst fire måneder mellem hvert tilbud.
2
22
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 277: Årlig redegørelse til Folketingets Beskæftigelsesudvalg 2022, fra beskæftigelsesministeren
2591240_0023.png
Figur 12
Andel borgere med 6 måneders anciennitet i ydelsesforløbet, som ikke har deltaget i mindst 4
samtaler inden for de første 6 måneder, fordelt på målgrupper, 2021
45%
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
22%
18%
28%
25%
25%
25%
41%
43%
Alle ydelselsesgrupper under ét
(n=99.436)
Uddannelseshjælp (n=10.500)
Jobafklaringsforløb (n=2.668)
Sygedagpenge (n=57.720)
Ressourceforløb (n=5840)
Kontanthjælp (n=13.107)
Anm.: Andel er gennemsnitlig andel de seneste 12 mdr. beregnet som et simpelt gennemsnit på baggrund af de seneste 12
måneders andele, dvs. hele 2021. n = Antal unikke personer, der har opnået 6 måneders anciennitet de seneste 12 måneder.
Opgjort ved at ydelsesmodtageren kun tælles med én gang i perioden på 12 måneder.
Revalidering indgår i ydelsesgrupper i alt, men vises ikke som selvstændig ydelsesgruppe, da krav i kontaktforløbet er
anderledes. Ofte kommer borgerne fra forrevalidering, og påbegynder derfor ikke et nyt kontaktforløb. Derudover er borgere i
revalidering fritaget for kontaktforløbet, hvis de har en ansættelseskontrakt, hvor ansættelsen begynder inden for fire uger.
Overgangsydelse indeholder udelukkende borgere, som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet. Som følge af COVID-19
blev dele af beskæftigelsesindsatsen i perioden fra og med 20. december 2020 til og med den 30. juni 2021 igen underlagt
restriktioner. I perioden var der bl.a. restriktioner for at igangsætte nye tilbud, og reglerne for, hvornår der senest skal gives
ret- og pligttilbud, var suspenderet. Dagpengemodtagere indgår ikke i opgørelsen, da der blev indført en død periode fra 1.
januar
–
30 juni 2021, og fokusmålingen følgelig ikke vil give en retvisende indikation af den tidlige indsats fra juli 2020
–
februar 2022.
Kilde: Kommunale sagsbehandlings-
og økonomisystemer, KMD’s sygedagpengeregister, FLEUR, TASS, Plandata.
Blandt alle ydelsesmodtagere med seks måneders anciennitet i ydelsessystemet har 22 pct. af borgerne
ikke deltaget i mindst fire samtaler, jf. figur 12. Det betyder, at 78 pct. har deltaget i mindst fire
samtaler. Andelen, der har deltaget i fire samtaler, varierer dog betydeligt på tværs af ydelsesgrupperne.
Blandt borgere i jobafklaringsforløb og overgangsydelsesmodtagere uden for program er det henholdsvis
41 pct. og 43. pct., som ikke har deltaget i mindst fire samtaler.
For nogle ydelsesgrupper er der ud over de fire samtaler krav om at skulle modtage mindst ét aktivt
tilbud eller have arbejdet 113 ordinære timer inden for de første seks måneder.
I figur 13 fremgår andelen af borgere med seks måneders anciennitet, som
ikke
har modtaget et aktivt
tilbud de første seks måneder. Figur 14 omfatter alle ydelsesgrupper og således også ydelsesgrupper,
Overgangsydelse (n=3.208)
Ledighedsydelse (n=7.169)
23
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 277: Årlig redegørelse til Folketingets Beskæftigelsesudvalg 2022, fra beskæftigelsesministeren
2591240_0024.png
hvor der ikke er et lovfastsat krav om mindst ét tilbud inden for de første seks måneder. Krav om mindst
ét tilbud gælder dog
kun
for modtagere af dagpenge, uddannelseshjælp og kontanthjælp inkl. modtagere
af overgangsydelse, som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet.
Figur 13
Andelen af personer med 6 måneders anciennitet, som ikke har modtaget et
aktivt tilbud eller haft 113 ordinære timer de første 6 måneder, fordelt på målgrupper, 2021
50%
45%
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
16%
22%
38%
34%
44%
38%
33%
33%
Jobafklaringsforløb (n=2.664)
Alle ydelselsesgrupper under ét
(n=96.757)
Uddannelseshjælp (n=9.323)
Ressourceforløb (n=5.704)
Sygedagpenge (n=57.811)
Kontanthjælp (n=12.057)
Anm.: Andel er gennemsnitlig andel de seneste 12 mdr. beregnet som et simpelt gennemsnit på baggrund af de seneste 12
måneders andele, dvs. hele 2021. n = Antal unikke personer, der har opnået 6 måneders anciennitet de seneste 12 måneder.
Opgjort ved at ydelsesmodtageren kun tælles med én gang i perioden på 12 måneder.
Figuren afspejler udelukkende beskæftigelsesrettede tilbud. Borgere i jobafklarings- eller ressourceforløb kan have relevante
social- og sundhedstilbud, der ikke indgår i opgørelsen. Overgangsydelse indeholder udelukkende borgere som ikke er
omfattet af introduktionsprogrammet. Opgørelserne indeholder personer med seks måneders anciennitet i januar til december
2021. Som følge af COVID-19 blev dele af beskæftigelsesindsatsen i perioden fra og med 20. december 2020 til og med den
30. juni 2021 igen underlagt restriktioner. I perioden var der bl.a. restriktioner for at igangsætte nye tilbud, og reglerne for,
hvornår der senest skal gives ret- og pligttilbud, var suspenderet. Dagpengemodtagere indgår ikke i opgørelsen, da der blev
indført en død periode fra 1. januar
–
30 juni 2021, og fokusmålingen følgelig ikke vil give en retvisende indikation af den
tidlige indsats fra juli 2020
–
februar 2022.
Kilde: Kommunale sagsbehandlings-
og økonomisystemer, KMD’s sygedagpengeregister, FLEUR, TASS, Plandata, eIndkomst.
Over en tredjedel (38 pct.) af borgerne med seks måneders anciennitet i ydelsessystemet har
ikke
modtaget et aktivt tilbud eller haft 113 ordinære timer.
Det er særligt blandt borgere på sygedagpenge, ledighedsydelse, kontanthjælp eller jobafklarings- og
ressourceforløb, at det aktive tilbud udestår. Bortset fra kontanthjælp er det også den gruppe, hvor der
ikke stilles lovkrav. Blandt sygedagpengemodtagere har 44 pct. ikke modtaget et aktivt tilbud, hvilket
gælder 33 pct. af borgerne i jobafklaringsforløb og kontanthjælp og 34 pct. af borgerne på
ledighedsydelse.
Overgangsydelse (n=3.040)
Ledighedsydelse (n=6.886)
24
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 277: Årlig redegørelse til Folketingets Beskæftigelsesudvalg 2022, fra beskæftigelsesministeren
2591240_0025.png
For sygedagpengemodtagere skal det bemærkes, at delvise raskmeldinger indgår som et muligt aktivt
tilbud og er et væsentligt redskab i indsatsen, samt at indsatsen altid skal tilpasses den sygemeldtes
forudsætninger, behov og helbredstilstand. Desuden gælder, at sygedagpengemodtagere med en alvorlig
sygdom omfattet af standby-ordningen
ikke
skal have aktive tilbud. For alle ledige gælder, at der ikke
skal iværksættes en indsats, der ikke er forenelig med borgerens helbredsstilstand.
Blandt ressourceforløbsmodtagere mangler 38 pct. af borgerne at modtage et beskæftigelsesrettet tilbud
inden for de første seks måneder. Personer i ressourceforløb udgør en særlig udsat målgruppe, som er i
risiko for at ende på førtidspension, hvis de ikke får en målrettet, tværfaglig indsats. Dog skal det
bemærkes, at personer i ressourceforløb typisk også modtager relevante, understøttende social- og
sundhedsindsatser, som ikke indgår i opgørelsen.
Der er 16 pct. af uddannelseshjælpsmodtagerne, som ikke har modtaget et aktivt tilbud inden for de
første seks måneder. Dette skal ses i lyset af, at uddannelseshjælpsmodtagere frem til den 1. januar
2022 blev mødt med ret og pligt til tilbud efter senest en måned og krav om, at tilbuddene skulle
fortsætte kontinuerligt med højst fire ugers mellemrum. Den maksimale periode mellem tilbud for
målgruppen blev. pr. 1. januar 2022 ændret til fire måneder.
Samtaler og tilbud for de enkelte kommuner kan ses i appendiks figur A1 og A2.
2.5 Kommuneres indsats over for længerevarende ledige
Et centralt element ved forenklingen af beskæftigelsesindsatsen er at sikre, at ingen borgere efterlades
på offentlig forsørgelse som følge af, at kommunerne har fået større frihedsgrader. I lovgivningen er der
efter forenklingen af lov om aktiv beskæftigelsesindsats udelukkende fastsat krav til samtaler i de første
6 måneders ledigheder – derefter skal kommunen holde samtaler efter behov. Ministeren har efter
drøftelse med aftalepartierne fastsat såkaldte fokusmål for indsatsen efter de første 6 måneders ledighed.
Målene er:
Den gennemsnitlige andel af personer med mindst 12 måneders anciennitet, som har modtaget færre
end fire samtaler de seneste 12 måneder, skal være mindre end 20 pct.
Den gennemsnitlige andel af personer med mindst 12 måneders anciennitet, der ikke har modtaget
minimum ét aktivt tilbud eller minimum 6 ugers / 225 timers beskæftigelse de seneste 12 måneder,
skal være mindre end 20 pct.
I dette afsnit belyses beskæftigelsesindsatsen blandt længerevarende ledige. Formålet er at gennemgå
kommunernes afholdelse af de fire samtaler og ét aktivt tilbud. Dette stemmer overens med fokusmålene
for samtaler og tilbud, som kommunerne monitoreres på i det skærpede tilsyn, som er et centralt
element i aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats. I figurerne er grænseværdierne for fokusmålene
i det skærpede tilsyn indtegnet som stiplet linje (kommunernes andel skal gennemsnitligt være mindre
end 20 pct.).
Som følge af COVID-19 blev dele af beskæftigelsesindsatsen i perioden fra og med 20. december 2020 til
og med den 30. juni 2021 igen underlagt restriktioner. I perioden var der bl.a. restriktioner for at
igangsætte nye tilbud, og reglerne for, hvornår der senest skal gives ret- og pligttilbud, var suspenderet.
De relevante ændringer og bekendtgørelser kan findes på STARs hjemmeside om COVID-19
4
. I den
forbindelse blev der indført de såkaldte døde perioder. For skærpet tilsyn blev der ikke indført en død
periode fra 1. januar – 30 juni 2021. Men for ret og pligttilbud blev der indført en død periode fra 1.
januar – 30 juni 2021 for a-dagpengemodtagere.
Opgørelserne indeholder det unikke antal personer, der har opnået mindst 12 måneders anciennitet i
januar til december 2021. I forhold til redegørelsen for 2020 er der angivet antal unikke personer i 2021
4
https://star.dk/om-styrelsen/nyt/corona-virus-betydning-for-beskaeftigelsesindsatsen-og-ydelser/spoergsmaal-og-
svar-om-coronavirus/tilsyn-og-opfoelgning-coronavirus
25
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 277: Årlig redegørelse til Folketingets Beskæftigelsesudvalg 2022, fra beskæftigelsesministeren
2591240_0026.png
frem for det gennemsnitlige antal månedlige personer. Med ændringen bliver opgørelsen til et tal for året,
der mere retvisende beskriver, hvor mange personer der i 2021 har opnået mindst 12 mdrs. anciennitet.
Figur 14 viser andelen af borgere med minimum 12 måneders anciennitet i ydelsessystemet, som har
deltaget i færre end fire samtaler inden for de sidste 12 måneder.
Figur 14
Andel ydelsesmodtagere med mindst 12 mdrs. anciennitet, som ikke har deltaget i mindst 4
samtaler de sidste 12 måneder, fordelt på målgrupper, januar til december 2021
25%
20%
16%
15%
10%
6%
5%
1%
0%
2%
8%
8%
8%
7%
6%
Dagpenge (n=32.588)
Jobafklaringsforløb (n=12.418)
Uddannelseshjælp (n=21.394)
Sygedagpenge (n=33.197)
Kontanthjælp (n=51.505)
Alle ydelselsesgrupper under ét
(n=191.158)
Ledighedsydelse (n=11.591)
2021
Ressourceforløb (n=21.456)
Grænseværdi
Anm.: Andel er gennemsnitlig andel de seneste 12 mdr. beregnet som et simpelt gennemsnit på baggrund af de seneste 12
måneders andele, dvs. hele 2021. n = Antal unikke personer, der har opnået mindst 12 måneders anciennitet de seneste 12
måneder. Opgjort ved at ydelsesmodtageren kun tælles med én gang i perioden på 12 måneder.
Revalidering indgår i ydelsesgrupper i alt, men vises ikke som selvstændig ydelsesgruppe, da krav i kontaktforløbet er
anderledes. Ofte kommer borgerne fra forrevalidering, hvormed de ikke starter på et nyt kontaktforløb. Derudover er personer
i revalidering fritaget for kontaktforløbet hvis de har en ansættelseskontrakt, hvor ansættelsen begynder inden for 4 uger.
Overgangsydelse indeholder udelukkende borgere som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet. Stiplet linje viser
grænseværdi for fokusmål til personer med mindst 12 måneders anciennitet i det skærpede tilsyn med kommunernes indsats.
Opgørelserne indeholder personer med mindst 12 måneders anciennitet i januar til december 2021. Som følge af COVID-19
blev dele af beskæftigelsesindsatsen i perioden fra og med 20. december 2020 til og med den 30. juni 2021 igen underlagt
restriktioner. I perioden var der bl.a. restriktioner for at igangsætte nye tilbud, og reglerne for, hvornår der senest skal gives
ret- og pligttilbud, var suspenderet.
Kilde: Kommunale sagsbehandlings- og
økonomisystemer, KMD’s sygedagpengeregister, FLEUR, TASS, Plandata, eIndkomst.
Som det fremgår af figur 15, deltager 6 pct. af borgerne med over 12 måneders anciennitet i
ydelsessystemet ikke i mindst fire samtaler inden for de seneste 12 måneder. Det er under
grænseværdien på 20 pct. for fokusmålet. Kommunerne lever således samlet set og på tværs af
ydelsesgrupper op til fokusmålet. Der er dog væsentlig kommunal variation samt variation imellem de
forskellige ydelsesgrupper.
Overgangsydelse (n=4.683)
26
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 277: Årlig redegørelse til Folketingets Beskæftigelsesudvalg 2022, fra beskæftigelsesministeren
2591240_0027.png
Andelen er særligt lav blandt dagpenge- og sygedagpengemodtagere, hvor kun hhv. en og to pct.
ikke
har deltaget i fire samtaler inden for de seneste 12 måneder.
Derimod har 16 pct. af overgangsydelsesmodtagere deltaget i under fire samtaler inden for det seneste
år. Andelen blandt borgere på ledighedsydelse, kontanthjælp og uddannelseshjælp er 8 pct.
Figur 15 viser andelen af ydelsesmodtagere med mindst 12 måneders anciennitet, som
ikke
har
modtaget et aktivt tilbud inden for de seneste 12 måneder eller haft 225 ordinære timer i beskæftigelse.
Figur 15
Andel ydelsesmodtagere med mindst 12 måneders anciennitet, som ikke har modtaget aktiv tilbud
eller haft 225 ordinære timer de sidste 12 måneder, fordelt på målgrupper, januar til december
2021
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
9%
8%
19%
21%
16%
28%
25%
23%
23%
Dagpenge (n=32.565)
Ressourceforløb (n=21.300)
Jobafklaringsforløb (n=12.406)
Alle ydelselsesgrupper under ét
(n=187.570)
Uddannelseshjælp (n=19.920)
Sygedagpenge (n=33.595)
Kontanthjælp (n=49.663)
Ledighedsydelse (n=11.271)
2021
Grænseværdi
Anm.: Andel er gennemsnitlig andel de seneste 12 mdr. beregnet som et simpelt gennemsnit på baggrund af de seneste 12
måneders andele, dvs. hele 2021. n = Antal unikke personer, der har opnået mindst 12 måneders anciennitet de seneste 12
måneder er opgjort ved, at ydelsesmodtageren kun tælles med én gang i perioden på 12 måneder.
Figuren afspejler udelukkende beskæftigelsesrettede tilbud. Borgere i jobafklarings- eller ressourceforløb kan have fået
relevante social- og sundhedstilbud, der ikke indgår i opgørelsen. Overgangsydelse indeholder udelukkende borgere som ikke
er omfattet af introduktionsprogrammet. Stiplet linje viser grænseværdi for fokusmål til personer med mindst 12 måneders
anciennitet i det skærpede tilsyn med kommunernes indsats. Opgørelserne indeholder personer med mindst 12 måneders
anciennitet i januar til december 2021. Som følge af COVID-19 blev dele af beskæftigelsesindsatsen i perioden fra og med 20.
december 2020 til og med den 30. juni 2021 igen underlagt restriktioner. I perioden var der bl.a. restriktioner for at igangsætte
nye tilbud, og reglerne for, hvornår der senest skal gives ret- og pligttilbud, var suspenderet.
Kilde: Kommunale sagsbehandlings-
og økonomisystemer, KMD’s sygedagpengeregister, FLEUR, TASS, Plandata, eIndkomst.
Det fremgår af figur 15, at 19 pct. af ydelsesmodtagere med over 12 måneders anciennitet
ikke
har
modtaget ét aktivt beskæftigelsesrettet tilbud inden for de seneste 12 måneder eller haft 225 ordinære
timer i 2021 på tværs af kommuner og ydelsesgrupper. Det er under grænseværdien på 20 pct.
Overgangsydelse (n=4.521)
27
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 277: Årlig redegørelse til Folketingets Beskæftigelsesudvalg 2022, fra beskæftigelsesministeren
Andelen er særligt høj blandt borgere i ressourceforløb (21 pct.), ledighedsydelsesmodtagere (25 pct.),
personer i jobafklaringsforløb og kontanthjælp (23 pct.) og sygedagpengemodtagere (28 pct.).
Det skal bemærkes, at personer i ressourceforløb og jobafklaringsforløb kan have modtaget en social- og
sundhedsindsats som led i deres forløb. For sygedagpengemodtagere skal det bemærkes, at delvise
raskmeldinger indgår som et aktivt tilbud og er et væsentligt redskab i indsatsen, samt at indsatsen altid
skal tilpasses den sygemeldtes forudsætninger, behov og helbredstilstand. Desuden gælder, at
sygedagpengemodtagere med en alvorlig sygdom omfattet af standby-ordningen
ikke
skal have aktive
tilbud. For alle ledige gælder, at der ikke skal iværksættes indsats, hvis det ikke er foreneligt med
borgerens helbredstilstand.
Alle andre ydelsesgrupper får i højere grad aktive tilbud eller har ordinære timer. For
dagpengemodtagere ligger andelen på 9 pct., mens det er 8 pct. af uddannelseshjælpsmodtagere, som
ikke har modtaget et tilbud de seneste 12 måneder eller haft 225 timer ordinære timer i beskæftigelse.
De kommunespecifikke fordelinger af samtaler og tilbud for personer med mindst 12 måneders
anciennitet kan ses i appendiks i figurerne A3 og A4. Det fremgår af figur A3, at der i én kommune er
mindst 20 pct. af personerne med mindst 12 måneders anciennitet i ydelsessystemet, som ikke har
deltaget i mindst 4 samtaler inden for de seneste 12 måneder. Blandt de 10 kommuner, der i færrest
tilfælde har afholdt mindst 4 samtaler, har 15 pct. af borgerne i gennemsnit
ikke
deltaget i 4 samtaler.
Det fremgår af figur A4, at der i 43 kommuner er mindst 20 pct. af personerne med mindst 12 måneders
anciennitet i ydelsessystemet, som ikke har modtaget et tilbud. Blandt de 10 kommuner, der i færrest
tilfælde har givet ledige et aktivt beskæftigelsesrettet tilbud, har 32 pct. af borgerne i gennemsnit ikke
modtaget et tilbud eller haft 225 ordinære timer i beskæftigelse.
2.6 Kommunernes indsats og vejledning om jobsøgning
Jobparate ledige er tæt på arbejdsmarkedet og finder ofte ny beskæftigelse hurtigt. Et centralt
virkemiddel i indsatsen for jobparate ledige er derfor vejledningen og understøttelsen af den lediges
jobsøgning. Jobsøgning er centralt for den lediges mulighed for at komme i beskæftigelse. Kommunernes
vejledning og understøttelse af den lediges jobsøgning er således også afgørende for at bringe ledige i
beskæftigelse.
De ledige skal registrere deres jobsøgning i joblog på Jobnet.dk. Her er det muligt at registrere opslåede
stillinger såvel som uopfordrede stillinger samt stillinger, som er fundet gennem netværk, eller hvor den
ledige er blevet kontaktet.
Data for jobsøgning er vigtigt for at kunne følge kontinuerligt op på de lediges jobsøgning og
kommunernes administration af rådighedsreglerne. Opfølgningen skal sikre, at de ledige står til rådighed
for arbejdsmarkedet, og virksomhederne kan få den arbejdskraft, de har brug for. Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering følger op over for kommuner, der har et højt niveau af jobparate
modtagere af kontanthjælp, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelse uden registreret
jobsøgning. Denne opfølgning spænder fra skriftelige henvendelser til kommunen til, at styrelsen kan
foretage en gennemgang af enkeltsager i den pågældende kommune.
Figur 16 og 17 viser kommuner, som har hhv. lav og høj andel af jobparate ledige, der ikke registrerer
jobsøgning i 2021.
28
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 277: Årlig redegørelse til Folketingets Beskæftigelsesudvalg 2022, fra beskæftigelsesministeren
2591240_0029.png
Figur 16
De 10 kommuner med mindst andel af jobparate ledige, som ikke har søgt job
25%
21%
20%
15%
11%
10%
5%
0%
9%
20%
18%
18%
21%
22%
22%
22%
Anm.: Figuren viser jobparate lediges registrering af jobsøgning i Jobloggen. De registreringer, som indgår i målingen, er job
markeret med status ”Søgt”. Herudover indgår registreringer, der er markeret med status ”Samtale”, ”Afslag” eller ”Fik job”
uden forudgående
at have haft markeringen ”Søgt”, da det antages at disse registreringer er udtryk for en jobsøgning. Det er
muligt både at registrere jobsøgning på opslåede jobs og uopfordrede jobansøgninger, herunder fysisk fremmøde eller
telefonisk kontakt til en arbejdsplads. Alle former for ansøgning indgår i opgørelsen. Hvis den nyeste status på en log er "ikke
søgt" eller "ugyldig" indgår registreringen ikke i målingen. Figuren viser den gennemsnitlige andel for 2021. N er det
gennemsnitlige antal jobparate i kommunen i 2021. Fanø, Læsø og Samsø indgår ikke i målingen, da de har færre end 10
jobparate ledige i perioden.
Kilde:
Data er baseret på STAR’s benchmarking af de lediges jobsøgning, som opdateres månedligt
og offentliggøres på
jobindsats.dk.
29
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 277: Årlig redegørelse til Folketingets Beskæftigelsesudvalg 2022, fra beskæftigelsesministeren
2591240_0030.png
Figur 17
De 10 kommuner med størst andel af jobparate ledige, som ikke har søgt job
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
64%
62%
61%
59%
57%
55%
84%
84%
53%
52%
Anm.:
Figuren viser jobparate lediges registrering af jobsøgning i Jobloggen. De registreringer, som indgår i målingen, er job
markeret med status ”Søgt”.
Herudover
indgår registreringer, der er markeret med status ”Samtale”, ”Afslag” eller ”Fik job”
uden forudgående at have haft markeringen ”Søgt”, da det antages at disse registreringer er udtryk for en jobsøgning. Det er
muligt både at registrere jobsøgning på opslåede jobs og uopfordrede jobansøgninger, herunder fysisk fremmøde eller
telefonisk kontakt til en arbejdsplads. Alle former for ansøgning indgår i opgørelsen. Hvis den nyeste status på en log er "ikke
søgt" eller "ugyldig" indgår registreringen ikke i målingen. Figuren viser den gennemsnitlige andel for 2021. N er det
gennemsnitlige antal jobparate i kommunen i 2021. Fanø, Læsø og Samsø indgår ikke i målingen, da de har færre end 10
jobparate ledige i perioden.
Kilde:
Data er baseret på STAR’s
benchmarking af de lediges jobsøgning, som opdateres månedligt og offentliggøres på
jobindsats.dk.
2.7 Brug af virksomhedsrettet indsats
Det er generelt god evidens for, at den virksomhedsrettede indsats er et effektivt redskab i
beskæftigelsesindsatsen. Særligt er der for udsatte borgere positive erfaringer med virksomhedsrettede
indsatser – bl.a. fra det kontrollerede forsøg ’Job First’ og ’Flere skal med’-indsatsen.
Med
Aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats
(LAB-aftalen) blev reglerne for nogle
virksomhedsrettede redskaber justeret. Det betyder bl.a., at den maksimale periode man kan være i
løntilskud hos samme arbejdsgiver er seks måneder for jobparate i private arbejdsgivere og max. fire
måneder hos offentlige arbejdsgivere. Aktivitetsparate ledige kan være seks måneder i et løntilskudsjob
hos såvel private som offentlige arbejdsgivere, og det kan på baggrund af en konkret vurdering
forlænges i op til 12 måneder.
Med aftalen blev varighedsbegrænsningerne for virksomhedspraktik ligeledes sænket og forenklet på
tværs af målgrupper. Det betyder, at forsikrede ledige, jobparate kontanthjælpsmodtagere samt
uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere kan få tilbud om virksomhedspraktik i op til fire uger
5
,
5
Der er siden blevet igangsat forsøg med mulighed for otte ugers virksomhedspraktik for dimittender og
langtidsledige seniorer på dagpenge.
30
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 277: Årlig redegørelse til Folketingets Beskæftigelsesudvalg 2022, fra beskæftigelsesministeren
2591240_0031.png
mens de øvrige målgrupper kan få tilbud i op til 13 uger med mulighed for – ud fra en konkrete vurdering
– forlængelse med yderligere 13 uger.
Med LAB-aftalen blev formålsbestemmelsen for virksomhedspraktik skærpet, således at det så vidt muligt
skal aftales for alle praktikforløb, at de enten skal kombineres med eller efterfølges af ordinære løntimer.
Justeringer trådte i kraft 1. januar 2020. Afsnit 2.8 belyser derfor bl.a. den efterfølgende beskæftigelse
efter afsluttede virksomhedspraktikforløb.
Aftalepartierne mødes årligt for at følge op på kommunernes anvendelse og administration af de
forskellige tilbud i den virksomhedsrettede indsats i bred forstand, bl.a. med fokus på, at der ikke sker
misbrug og fortrængning af ordinært beskæftigede. Der redegøres kort for viden om den
virksomhedsrettede indsats og fortrængning af ordinær arbejdskraft afslutningsvis i afsnit 2.8.
Dette afsnit (2.7) belyser den generelle brug af den virksomhedsrettede indsats samt de enkelte
kommuners brug af tilbud. Længden på virksomhedspraktikforløb fremgår også af afsnittet.
Der tages udgangspunkt i to overordnede målgrupper (borgere tæt på arbejdsmarkedet og udsatte
borgere
6
) samt det konkrete tilbud i den virksomhedsrettede indsats (virksomhedspraktik og løntilskud).
Indledningsvis fokuseres der overordnet på brugen af henholdsvis virksomhedspraktik og løntilskud
fordelt på de to målgrupper for at give et overblik over volumen i brugen af virksomhedsrettede forløb.
Figur 18 viser antallet af afsluttede forløb i virksomhedspraktik og løntilskud i henholdsvis 2020 og 2021
fordelt på borgere tæt på arbejdsmarkedet og udsatte borgere.
Borgere tæt på arbejdsmarkedet
består af følgende grupper: Dagpengemodtagere, modtagere af kontanthjælp,
overgangsydelse og selvforsørgelses- og hjemrejseydelse mv. (jobparate), modtagere af uddannelseshjælp
(uddannelsesparate og åbenlys uddannelsesparate) samt modtagere af sygedagpenge (jobklar og raskmeldt inden for
8 uger).
Udsatte borgere
består af følgende grupper: Modtagere af ressourceforløbsydelse, herunder jobafklaring, modtagere af
kontanthjælp, uddannelseshjælp og selvforsørgelses- og hjemrejseydelse mv. (aktivitetsparate), modtagere af
revalidering / forrevalidering og ledighedsydelse samt modtagere af sygedagpenge (indsatsklar, midlertidig passiv,
virksomhedsrettet indsats og tværfaglig indsats).
6
31
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 277: Årlig redegørelse til Folketingets Beskæftigelsesudvalg 2022, fra beskæftigelsesministeren
2591240_0032.png
Figur 18
Antal afsluttede virksomhedsrettede forløb til henholdsvis borgere tæt på arbejdsmarkedet og
udsatte borgere fordelt på tilbud (virksomhedspraktik og løntilskud), 2020 og 2021
140.000
122.501
120.000
100.000
94.152
80.000
64.702
60.000
57.036
56.901
40.000
36.534
20.000
8.999
0
Borgere tæt på
arbejdsmarkedet
(2020)
Borgere tæt på
arbejdsmarkedet
(2021)
Udsatte borgere
(2020)
Udsatte borgere
(2021)
8.001
1.179
1.090
10.726
9.571
Målgrupper i alt
(2020)
Målgrupper i alt
(2021)
Virksomhedspraktik
Løntilskud
Anm.: Virksomhedsrettede tilbud omfatter afsluttede forløb i løntilskud og virksomhedspraktik.
Borgere tæt på arbejdsmarkedet
består af følgende grupper: Dagpengemodtagere, modtagere af kontanthjælp,
overgangsydelse og selvforsørgelses- og hjemrejseydelse mv. (jobparate), modtagere af uddannelseshjælp
(uddannelsesparate og åbenlys uddannelsesparate) samt modtagere af sygedagpenge (jobklar og raskmeldt inden for 8
uger). Der kan indgå enkelte modtagere af revalidering / forrevalidering samt modtagere af ledighedsydelse, hvis tilbuddet var
påbegyndt før 1. januar 2020, og de var vurderet jobklar.
Udsatte borgere
består af følgende grupper: Modtagere af ressourceforløbsydelse, herunder jobafklaring, modtagere af
kontanthjælp, uddannelseshjælp og selvforsørgelses- og hjemrejseydelse mv. (aktivitetsparate), modtagere af revalidering /
forrevalidering og ledighedsydelse samt modtagere af sygedagpenge (indsatsklar, midlertidig passiv, virksomhedsrettet
indsats og tværfaglig indsats).
Sumtallet er en anelse højere end de to målgrupper lagt sammen, da der her også er medtaget enkelte forløb, hvor
målgruppen er uoplyst.
Kilde: Jobindsats og egne beregninger.
Virksomhedsrettede forløb bliver ofte anvendt som et redskab i beskæftigelsesindsatsen. Der var i 2021
knap 104.000 afsluttede forløb i virksomhedspraktik og løntilskud. Langt det fleste af disse forløb (91
pct.) er virksomhedspraktik, mens løntilskudsforløb udgør 9 pct.
Der er et fald i den samlede brug af virksomhedsrettede forløb i 2021 på 22 pct. sammenlignet med
2020. Antallet af virksomhedsrettede forløb ligger i både 2020 og 2021 under niveauet fra 2019, hvor der
var knap 171.000 afsluttede forløb i virksomhedspraktik og løntilskud.
32
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 277: Årlig redegørelse til Folketingets Beskæftigelsesudvalg 2022, fra beskæftigelsesministeren
2591240_0033.png
Det skal her bemærkes, at antallet af afsluttede virksomhedsrettede tilbud for 2020 og 2021 var berørt
af, at der på grund af COVID-19 af flere omgange var begrænsninger for brugen af virksomhedsrettede
tilbud
7
.
Udviklingen i antallet af forløb skal desuden ses i sammenhæng med udviklingen på arbejdsmarkedet,
hvor ledigheden i 2021 har været faldende, og hvor lønmodtagerbeskæftigelsen for december 2021 satte
rekord. Brugen af løntilskud ligger forholdsvis stabilt, mens brugen af virksomhedspraktik er faldet fra
2020 til 2021.
Det er særligt brugen af virksomhedspraktik til borgere tæt på arbejdsmarkedet, som er faldet i perioden
2020 til 2021, hvor der er et fald på 36 pct. for denne målgruppe. Virksomhedspraktik anvendes oftest til
udsatte borgere (61 pct. af forløbene), mens løntilskud hovedsageligt anvendes til borgere tæt på
arbejdsmarkedet (88 pct. af forløbene).
Figur 19 viser udviklingen i medianlængden for virksomhedspraktikforløb fra 2014 – 2021.
I perioden fra 11. marts 2020 til 27. maj 2020 kunne der ikke igangsættes nye virksomhedsrettede tilbud og allerede
igangsatte tilbud skulle som hovedregel stoppe. Ligeledes har nye virksomhedsrettede tilbud som hovedregel skulle
være digitale i Nordjylland i november/december 2020 og i hele landet i perioden 20. december 2020 og ind i 2021.
7
33
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 277: Årlig redegørelse til Folketingets Beskæftigelsesudvalg 2022, fra beskæftigelsesministeren
2591240_0034.png
Figur 19
Medianlængden (antal dage) for afsluttede virksomhedspraktikforløb i perioden 2014 til 2021,
fordelt på borgere tæt på arbejdsmarkedet og udsatte borgere.
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
Samlet
2021
Borgere tæt på arbejdsmarkedet
Udsatte borgere
Anm.: Opgørelsen viser medianlængden for de virksomhedspraktikforløb, som er afsluttet i perioden 2014
–
2020, fordelt på året
hvor forløbene er afsluttet samt de to målgrupper borgere tæt på arbejdsmarkedet og udsatte borgere.
Borgere tæt på arbejdsmarkedet
består af følgende grupper: Dagpengemodtagere, modtagere af kontanthjælp,
overgangsydelse og selvforsørgelses- og hjemrejseydelse mv. (jobparate), modtagere af uddannelseshjælp
(uddannelsesparate og åbenlys uddannelsesparate) samt modtagere af sygedagpenge (jobklar og raskmeldt inden for 8
uger).
Udsatte borgere
består af følgende grupper: Modtagere af ressourceforløbsydelse, herunder jobafklaring, modtagere af
kontanthjælp, uddannelseshjælp og selvforsørgelses- og hjemrejseydelse mv. (aktivitetsparate), modtagere af revalidering /
forrevalidering og ledighedsydelse samt modtagere af sygedagpenge (indsatsklar, midlertidig passiv, virksomhedsrettet
indsats og tværfaglig indsats).
Kilde: Egne beregninger på de kommunale indberetninger på brugen af virksomhedspraktik.
Medianlængden
8
viser hovedtendensen i forhold til længden for et virksomhedspraktikforløb, og figuren
viser, at medianlængden for et virksomhedspraktikforløb i 2020 var 41 dage. Det er en stigning på 7
dage fra 2020. Stigningen skyldes udelukkende, at andelen af forløb til borgere tæt på arbejdsmarkedet
er faldet, og da disse borgere har kortere virksomhedspraktikforløb, trækker udviklingen den samlede
medianlængde op.
Det understreges ved, at medianlængden af et forløb for de to målgrupper ligger stabilt fra 2020 til 2021.
Der er en stor variation mellem medianlængden for de to målgrupper, hvor tallet for borgere tæt på
arbejdsmarkedet er 28 dage, mens tallet for udsatte borgere er 89 dage
9
.
Medianlængden viser længden på den midterste måling (af længden på alle virksomhedspraktikker), og
medianlængden giver derfor et bedre mål for hovedtendensen end gennemsnittet, når der som her kigges på et stort
talmateriale, da forskellige ydermålinger, der skyldes fejlregistreringer, på den måde ikke får stor betydning – (der er
eksempler på praktikker, der fejlagtigt ikke er afsluttede, og derfor registreres som varende adskillige år). Længden
på virksomhedspraktikforløbene er beregnet på baggrund af de kommunale indberetninger på brugen af
virksomhedspraktik, og der tages ikke højde for weekender og helligdage.
9
I den undersøgte periode kunne ledige dimittender på dagpenge deltage i virksomhedspraktikforløb i op til 8 uger,
ligesom det var tilfældet for langtidsledige seniorer på dagpenge i dele af perioden.
8
34
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 277: Årlig redegørelse til Folketingets Beskæftigelsesudvalg 2022, fra beskæftigelsesministeren
Figur 20 og 21 vedrører brugen af virksomhedsrettede tilbud i de enkelte kommuner.
Figur 20 viser andelen af personer, der har modtaget en offentlig forsørgelsesydelse (ekskl.
førtidspension), som har deltaget i et virksomhedsrettet tilbud i 2021, fordelt på kommunerne. Der er her
en spredning blandt kommunerne på mellem 13 pct. og 5 pct. Skive Kommune har den højeste andel
efterfulgt af Kerteminde, Assens og Sønderborg (alle 13 pct.), mens andelen ligger lavest i Fredensborg
Kommune (5 pct.) efterfulgt af Hillerød og Vallensbæk (begge 6 pct.).
Figur 21 viser fordelingen i brugen af virksomhedsrettede tilbud (virksomhedspraktik og løntilskud) i
kommunerne i 2021. Virksomhedspraktik er det mest anvendte tilbud i alle kommuner, men der er
kommunale forskelle i fordelingen af brugen af tilbuddene. For de kommuner, der forholdsmæssigt
anvender løntilskud oftest (Hørsholm og Gentofte), ligger fordelingen på 79 pct. virksomhedspraktik og
21 pct. løntilskud, mens andelen af løntilskudsforløb ligger på 3-4 pct. for de kommuner, der anvender
løntilskud forholdsmæssigt mindst (Samsø, Bornholm og Kerteminde).
35
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 277: Årlig redegørelse til Folketingets Beskæftigelsesudvalg 2022, fra beskæftigelsesministeren
2591240_0036.png
Figur 20
Andel af personer (i pct.), der har modtaget en offentlig forsørgelsesydelse (ekskl. Førtidspension), som har deltaget i et virksomhedsrettet tilbud
(virksomhedspraktik og løntilskud) i 2021, fordelt på kommuner
Anm.: Virksomhedsrettet tilbud omfatter løntilskud og virksomhedspraktik. Målgruppen omfatter borgere, som har modtaget en offentlig forsørgelsesydelse i 2021 (ekskl. førtidspension), dvs. følgende
forsørgelsesydelser: Dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, sygedagpenge, ledighedsydelse, ressourceforløb, jobafklaringsforløb, revalidering og forrevalidering.
Kilde: Jobindsats og egne beregninger.
36
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 277: Årlig redegørelse til Folketingets Beskæftigelsesudvalg 2022, fra beskæftigelsesministeren
2591240_0037.png
Figur 21
Procentvis fordeling i brug af virksomhedsrettede tilbud (virksomhedspraktik og løntilskud) i kommunerne (2021)
Anm.: Virksomhedsrettet tilbud omfatter løntilskud og virksomhedspraktik. Målgruppen omfatter borgere, som har modtaget en offentlig forsørgelsesydelse i 2021 (ekskl. førtidspension), dvs. følgende
forsørgelsesydelser: Dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, sygedagpenge, ledighedsydelse, ressourceforløb, jobafklaringsforløb, revalidering og
forrevalidering).
Kilde: Jobindsats og egne beregninger.
37
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 277: Årlig redegørelse til Folketingets Beskæftigelsesudvalg 2022, fra beskæftigelsesministeren
2.8 Beskæftigelse efter virksomhedsrettet indsats
Formålet med virksomhedsrettede tilbud er at bringe den ledige tættere på job eller uddannelse ved at
styrke den lediges kompetencer på arbejdsmarkedet. Formålsbestemmelsen for virksomhedspraktik blev
med LAB-aftalen skærpet, så det så vidt muligt skal aftales for alle praktikforløb, at de enten skal
kombineres med eller efterfølges af ordinære løntimer. Det skal ligeledes fremgå af de enkelte
praktikaftaler, hvilket af følgende formål der særligt ønskes opnået:
1. Ordinære løntimer, hvor praktikken afklarer eller udvikler kompetencer, som direkte kan føre til
ordinære løntimer.
2. Optræning af specifikke kompetencer, som kan indgå i personens CV og jobsøgning.
3. Afklaring af job- eller uddannelsesmål.
Det er vigtigt at være opmærksom på, om virksomhedspraktik bliver brugt efter hensigten. Der ses i
dette afsnit på brugen af virksomhedspraktik i de forskellige brancher, herunder om ledige efterfølgende
bliver ansat og opnår ordinære lønnede timer, løntilskud eller uddannelse. Afsnittet tager udgangspunkt i
afsluttede forløb i 2021.
Afslutningsvis redegøres kort for viden om den virksomhedsrettede indsats og fortrængning af ordinær
arbejdskraft.
Figur 22 viser antallet af afsluttede virksomhedspraktikforløb fordelt på brancher og de to målgrupper.
38
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 277: Årlig redegørelse til Folketingets Beskæftigelsesudvalg 2022, fra beskæftigelsesministeren
2591240_0039.png
Figur 22
Antal afsluttede virksomhedspraktikforløb fordelt på branche og målgruppe (2021)
30.000
25.000
20.000
15.000
10.000
5.000
0
Offentlig administration, undervisn. og
sundhed (N=26.421)
Landbrug, skovbrug og fiskeri (N=1.567)
Information og kommunikation (N=2.489)
Ejendomshandel og udlejning (N=1.428)
Rejsebureau, rengøring o.a. operationel
service (N=4.890)
Vandforsyning og renovation (N=552)
Bygge og anlæg (N=3.871)
Videnservice (N=3.918)
Andre serviceydelser mv. (N=4.711)
Hoteller og restauranter (N=6.091)
Kultur og fritid (N=3.280)
Transport (N=2.180)
Handel (N=25.844)
Industri (N=5.547)
Borgere tæt på arbejdsmarkedet
Udsatte borgere
Anm.: Figuren viser antallet af afsluttede virksomhedspraktikforløb fordelt på brancher (med flere end 500 afsluttede forløb). Hvis en
person har afsluttet flere forløb, vil vedkommende tælle med flere gange.
Borgere tæt på arbejdsmarkedet
består af følgende grupper: Dagpengemodtagere, modtagere af kontanthjælp,
overgangsydelse og selvforsørgelses- og hjemrejseydelse mv. (jobparate), modtagere af uddannelseshjælp
(uddannelsesparate og åbenlys uddannelsesparate) samt modtagere af sygedagpenge (jobklar og raskmeldt inden for 8
uger).
Udsatte borgere
består af følgende grupper: Modtagere af ressourceforløbsydelse, herunder jobafklaring, modtagere af
kontanthjælp, uddannelseshjælp og selvforsørgelses- og hjemrejseydelse mv. (aktivitetsparate), modtagere af revalidering /
forrevalidering og ledighedsydelse samt modtagere af sygedagpenge (indsatsklar, midlertidig passiv, virksomhedsrettet
indsats og tværfaglig indsats).
Kilde: Data stammer fra DFDG og bygger på virksomhedspraktikforløb, som er afsluttet i 2021.
Figuren viser, at virksomhedspraktikordningen anvendes i mange brancher i såvel den private som den
offentlige sektor. Det fremgår samtidig af tabellen, at der er store forskelle brancherne imellem i forhold
til antallet af virksomhedspraktikforløb i de enkelte brancher.
Brancherne
Offentlig administration, undervisning og sundhed
(knap 26.500 forløb) og
Handel
(godt
25.800 forløb) er de to brancher, der i 2021 havde flest afsluttede virksomhedspraktikforløb. Det kan i
den forbindelse nævnes, at det også er de to brancher, der generelt beskæftiger det største antal
lønmodtagere. For begge branchers vedkommende gælder det, at de har en højere andel af
virksomhedspraktikforløb til udsatte borgere hhv. (67 pct. for
Offentlig administration, undervisning og
sundhed
og 69 pct. for
Handel)
sammenlignet med landsgennemsnittet på 61 pct.
Finansiering og forsikring (N=509)
39
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 277: Årlig redegørelse til Folketingets Beskæftigelsesudvalg 2022, fra beskæftigelsesministeren
2591240_0040.png
Figur 23 viser andelen af afsluttede virksomhedspraktikforløb, hvor personen efterfølgende opnår ordinær
beskæftigelse, løntilskud eller uddannelse fordelt på de to målgrupper.
Figur 23
Andel af afsluttede virksomhedspraktikforløb (pct.), hvor borgeren efterfølgende opnår
beskæftigelse, løntilskud eller uddannelse fordelt på borgere tæt på arbejdsmarkedet og udsatte
borgere (2021)
45
40
35
30
4
4
2
2
21
1
1
8
13
Andel (pct.)
25
20
15
10
14
5
0
Borgere tæt på arbejdsmarkedet (N =
35.607)
16
15
Udsatte borgere (N = 52.349)
Samlet (N = 87.956)
Andel af afsluttede virksomhedspraktikforløb, hvor personen efterfølgende overgår til uddannelse
Andel af afsluttede virksomhedspraktikforløb, hvor personen efterfølgende overgår til en ansættelse med løntilskud
Andel af afsluttede virksomhedspraktikforløb, hvor personen efterfølgende overgår til en ansættelse i en anden
virksomhed
Andel af afsluttede virksomhedspraktikforløb, hvor personen efterfølgende overgår til en ansættelse i samme virksomhed
Anm.: Figuren viser andelen af afsluttede virksomhedspraktikforløb, hvor personen efterfølgende opnår beskæftigelse, løntilskud
eller SU-berettiget uddannelse. Beskæftigelse defineres som de tilfælde, hvor personen har fået lønudbetaling via ordinær
beskæftigelse eller fleksjob for minimum 10 pct. af timerne for en fuldtidsansættelse i mindst to af de tre måneder, der ligger i
direkte forlængelse af praktikken. Løntilskud skal være påbegyndt inden for 3 måneder fra afsluttet virksomhedspraktikforløb,
og uddannelse skal være påbegyndt inden for 6 måneder fra afsluttet virksomhedspraktikforløb (grundet halvårlige optag på
de fleste uddannelsesinstitutioner).
Borgere tæt på arbejdsmarkedet
består af følgende grupper: Dagpengemodtagere, modtagere af kontanthjælp,
overgangsydelse og selvforsørgelses- og hjemrejseydelse mv. (jobparate), modtagere af uddannelseshjælp
(uddannelsesparate og åbenlys uddannelsesparate) samt modtagere af sygedagpenge (jobklar og raskmeldt inden for 8
uger).
Udsatte borgere
består af følgende grupper: Modtagere af ressourceforløbsydelse, herunder jobafklaring, modtagere af
kontanthjælp, uddannelseshjælp og selvforsørgelses- og hjemrejseydelse mv. (aktivitetsparate), modtagere af revalidering /
forrevalidering og ledighedsydelse samt modtagere af sygedagpenge (indsatsklar, midlertidig passiv, virksomhedsrettet
indsats og tværfaglig indsats).
Kilde: Data stammer fra DFDG og bygger på virksomhedspraktikforløb, som er afsluttet i 2021.
40
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 277: Årlig redegørelse til Folketingets Beskæftigelsesudvalg 2022, fra beskæftigelsesministeren
Figuren viser, at 28 pct. af de afsluttede virksomhedspraktikforløb i 2021 fører til ordinære, lønnede
timer. Heraf er der en forventelig variation imellem borgere tæt på arbejdsmarkedet og udsatte borgere.
Beskæftigelsesandelen for borgere tæt på arbejdsmarkedet er 35 pct., mens beskæftigelsesandelen for
udsatte borgere er 24 pct.
Beskæftigelsesandelen ligger højere end for 2020 for både borgere tæt på arbejdsmarkedet (stigning på
9 procentpoint) og for udsatte borgere (stigning på 5 procentpoint). For udsatte borgere sker
ansættelsen oftest i værtsvirksomheden, mens borgere tæt på arbejdsmarkedet oftere ansættes i en
anden virksomhed end værtsvirksomheden.
Figuren viser samtidig, at 2 pct. af de afsluttede virksomhedspraktikforløb fører til ansættelse med
løntilskud, mens yderligere 2 pct. fører til SU-berettiget uddannelse. Her er det særligt borgere tæt på
arbejdsmarkedet, der efterfølgende overgår til ansættelse med løntilskud eller uddannelse, hvilket sker
efter 4 pct. af de afsluttede forløb for begge kategoriers vedkommende.
Der kan registreres et lille faldt i overgangen til løntilskud eller uddannelse sammenlignet med 2020.
Sammenholdt med beskæftigelsestallene kan det konkluderes, at borgere tæt på arbejdsmarkedet i
højere grad går fra et afsluttet virksomhedspraktikforløb til lønnede timer og i lidt mindre grad til
løntilskud eller uddannelse.
Figur 24 viser andelen af afsluttede virksomhedspraktikforløb i de enkelte brancher, hvor personen
efterfølgende opnår beskæftigelse, løntilskud eller uddannelse, fordelt på ansættelser i samme
virksomhed, ansættelser i en anden virksomhed, overgang til ansættelse med løntilskud eller uddannelse.
41
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 277: Årlig redegørelse til Folketingets Beskæftigelsesudvalg 2022, fra beskæftigelsesministeren
2591240_0042.png
Figur 24
Andel af afsluttede virksomhedspraktikforløb, hvor borgeren efterfølgende opnår beskæftigelse,
løntilskud eller uddannelse fordelt på branche (2021)
50
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
1
3
18
2
2
15
Andel (pct.)
3
3
13
2
3
18
2
4
16
2
1
14
2
3
15
1
2
15
2
2
14
2
1
11
2
2
14
10
2
2
11
13
2
2
12
11
3
2
13
8
20
22
18
14
15
18
16
15
13
14
Offentlig administration,
undervisn. og sundhed (N =…
Rejsebureauer, rengøring og
anden operationel service (N =…
Landbrug, skovbrug og fiskeri (N =
1.467)
Handel (N = 24.079)
Industri (N = 5.270)
Ejendomshandel og udlejning (N =
1.347)
Bygge og anlæg (N = 3.674)
Kultur og fritid (N = 3.070)
Information og kommunikation (N
= 2.384)
Andel af afsluttede virksomhedspraktikforløb, hvor personen efterfølgende overgår til uddannelse
Andel af afsluttede virksomhedspraktikforløb, hvor personen efterfølgende overgår til en ansættelse med løntilskud
Andel af afsluttede virksomhedspraktikforløb, hvor personen efterfølgende overgår til en ansættelse i en anden virksomhed
Andel af afsluttede virksomhedspraktikforløb, hvor personen efterfølgende overgår til en ansættelse i samme virksomhed
Anm.:Figuren viser andelen af afsluttede virksomhedspraktikforløb, hvor personen efterfølgende opnår beskæftigelse, løntilskud eller
SU-berettiget uddannelse. Beskæftigelse defineres som de tilfælde, hvor personen har fået lønudbetaling via ordinær
beskæftigelse eller fleksjob for minimum 10 pct. af timerne for en fuldtidsansættelse i mindst to af de tre måneder, der ligger i
direkte forlængelse af praktikken. Løntilskud skal være påbegyndt inden for 3 måneder fra afsluttet virksomhedspraktikforløb, og
uddannelse skal være påbegyndt inden for 6 måneder fra afsluttet virksomhedspraktikforløb (grundet halvårlige optag på de fleste
uddannelsesinstitutioner). Der er kun medtaget brancher med flere end 500 afsluttede forløb med efterfølgende beskæftigelse.
Kilde: Data stammer fra DFDG og bygger på virksomhedspraktikforløb, som er afsluttet i 2021.
Figuren viser, at der er forskel brancherne imellem. Inden for
Transport
fører 42 pct. af de afsluttede
forløb til enten ordinære, lønnede timer, løntilskud eller uddannelse.
Transport
og
Industri
er de
brancher, hvor flest afsluttede forløb fører til ordinære, lønnede timer (hhv. 38 pct. og 37 pct.). Modsat
er beskæftigelsesandelen lavest inden for
Andre serviceydelser mv.,
hvor tallet ligger på 21 pct.
For de to brancher med flest virksomhedspraktikforløb ligger andelen af afsluttede forløb med
efterfølgende beskæftigelse på 32 pct. for
Offentlig administration, undervisning og sundhed
og 24 pct.
for
Handel.
Medregnes løntilskud og uddannelse er tallet for de to brancher hhv. 35 pct. og 28 pct.
Information og kommunikation
er den branche, hvor flest afsluttede forløb fører til ansættelse med
løntilskud (4 pct.), mens
Bygge og anlæg
og
Andre serviceydelser mv.
er de brancher, hvor flest
afsluttede forløb fører til uddannelse (3 pct.).
42
Vandforsyning og renovation (N =
524)
Andre serviceydelser mv. (N =
4.461)
Hoteller og restauranter (N =
5.763)
Videnservice (N = 3.746)
Transport (N = 2.093)
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 277: Årlig redegørelse til Folketingets Beskæftigelsesudvalg 2022, fra beskæftigelsesministeren
Virksomhedsrettet aktivering og fortrængning af ordinær arbejdskraft
Det følger af aftaleteksten om en forenklet beskæftigelsesindsats, at der i den årlige opfølgning skal være
fokus på, om virksomhedsrettet aktivering fortrænger ordinær arbejdskraft.
Der er i de senere år gennemført systematiske litteraturreviews, der opsamler viden om
beskæftigelseseffekter af virksomhedsrettede indsatser. En virksomhedsrettet indsats ofte i kombination
med andre tilbud har i gennemsnit vist sig at have positive effekter på tværs af forskellige grupper af
arbejdsmarkedsparate ledige og udsatte borgere. Udsatte borgere bevæger sig fremad på alle
progressionsfaktorer, når de deltager i virksomhedsrettede tilbud. Effektlitteraturen om substitution af
ordinær arbejdskraft i relation til virksomhedsrettet indsats viser ikke tegn på, at virksomhedsrettede
indsatser substituerer ordinær beskæftigelse (se bilag 1).
Med LAB-aftalen blev der indført regler, der bidrager til større transparens og kontrolmuligheder i forhold
til overholdelse af gældende regler, herunder modvirker fortrængning. Fx blev opgørelsen af ordinært
ansatte automatiseret med data fra eIndkomst, ligesom tillidsrepræsentantens rolle blev præciseret.
Begge disse tiltag understøttes digital ifm. ansøgnings- og bevillingsprocessen i VITAS.
Der er i december 2020 udgivet en større dataanalyse af virksomhedsrettede forløb. Analysen giver et
overblik over brugen af virksomhedsrettede forløb, herunder bl.a. beskæftigelsesudbyttet, og der er
efterfølgende udviklet en jobindsatsmåling med afsæt i analysen, så udviklingen på området løbende kan
følges. Hensigten med dataanalysen og den nye jobindsatsmåling er at bidrage til et fælles, transparent
datagrundlag på området.
Ankestyrelsen har i 2021 udgivet to undersøgelser om kommunernes brug af virksomhedspraktik (en
velfærdsundersøgelse og en praksisundersøgelse), der begge viser, at kommunerne generelt har stort
fokus på en korrekt brug af virksomhedspraktik, herunder den skærpede formålsbestemmelse. STAR
udgiver i juni 2022 desuden en juridisk vejledning om virksomhedspraktik, hvor de gældende regler
uddybes og præciseres.
2.9 Brug af uddannelses- og opkvalificeringsordninger
Beskæftigelsesindsatsen skal understøtte, at ledige kan blive opkvalificeret i løbet af ledighedsperioden.
Afsnittet følger op på brugen af de tilgængelige uddannelsesordninger i beskæftigelsesindsatsen. På
baggrund af et 2020, hvor aktivitetsniveauet har været mærkbart påvirket af COVID-19 og de
medfølgende restriktioner, har 2021 været et år, hvor mange af de investeringer der blev lavet i 2020 for
alvor er slået igennem.
Seks ugers jobrettet uddannelse
Ufaglærte og faglærte dagpengemodtagere samt dagpengemodtagere med en kort videregående
uddannelse, der samtidig har en erhvervsfaglig uddannelse, har ret til seks ugers jobrettet uddannelse.
Retten tilfalder også modtagere af ledighedsydelse. Retten opnås som hovedregel efter fem ugers
ledighed (karens). Det er a-kassen, der bevilliger seks ugers jobrettet uddannelse for ledige
dagpengemodtagere. Kurset skal fremgå af en landsdækkende positivliste over områder med mangel på
arbejdskraft og gode beskæftigelsesmuligheder. Fra juni 2020 var der et forsøg med undtagelse for
karens, som varede til og med 2021. Forsøget betød, at ledige kunne starte på særligt udvalgte kurser
fra første ledighedsdag.
Det månedlige antal af påbegyndte personer på seks ugers jobrettet uddannelse kan ses af figur 25.
43
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 277: Årlig redegørelse til Folketingets Beskæftigelsesudvalg 2022, fra beskæftigelsesministeren
2591240_0044.png
Figur 25
Brugen af seks ugers jobrettet uddannelse (antal påbegyndte personer)
2000
1800
ANTAL PÅBEGYNDTE PERSONER
1600
1400
1200
1000
800
600
400
200
0
Anm.: På grund af efterregistreringer kan tallene ændre sig.
Kilde: Jobcenterets indberetning til Det Fælles Datagrundlag (DFDG) og egne beregninger.
Der var i januar 2020 påbegyndte ca. 1.600 personer i seks ugers jobrettet uddannelse. I månederne
efter sker der kontinuerligt et fald, som fra marts og frem til juli formentlig kan forklares med
suspensionen af beskæftigelsesindsatsen som følge af COVID-19 samt sommerferie. Fra august stiger
tilmeldingen til uddannelsesforløbene. I december indføres nationale restriktioner i
beskæftigelsesindsatsen. I 2021 er tallene mere konstante, men lavere end i 2020. Det kan skyldes
retten til ét kort kursus under den regionale uddannelsespulje, som kommunerne har gjort god brug af,
samt de mange ledige som følge af covid-19 krisen.
Den regionale uddannelsespulje
Den regionale uddannelsespulje har fra 1. august 2020 givet alle målgrupper i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats (undtaget fleksjobbere), mulighed for tilbud om korte, erhvervsrettede
uddannelsesforløb inden for områder med mangel på arbejdskraft. Kurset skal fremgå af en regional
positivliste. Før 1. august 2020 var det alene dagpengemodtagere, der kunne få bevilget et jobrettet
kursus via puljen. I hele 2021 har ledige haft en ret til ét kort kursus fra første ledighedsdag.
Figur 26 viser den månedlige brug af den regionale uddannelsespulje.
jan-20
feb-20
mar-20
apr-20
maj-20
jun-20
jul-20
aug-20
sep-20
okt-20
nov-20
dec-20
jan-21
feb-21
mar-21
apr-21
maj-21
jun-21
jul-21
aug-21
sep-21
okt-21
nov-21
dec-21
44
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 277: Årlig redegørelse til Folketingets Beskæftigelsesudvalg 2022, fra beskæftigelsesministeren
2591240_0045.png
Figur 26
Brugen af den regionale uddannelsespulje (antal påbegyndte personer)
3000
2500
ANTAL PÅBEGYNDTE PERSONER
2000
1500
1000
500
0
Anm.: På grund af efterregistreringer kan tallene ændre sig.
Kilde: Jobcenterets indberetning til Det Fælles Datagrundlag (DFDG) og egne beregninger.
Pulje til uddannelsesløft og midlertidig ret til 110 pct. dagpenge
Fra 1. august 2020 har der været to indgange for ledige til at få et uddannelsesløft: puljen til
uddannelsesløft og den midlertidige ret til uddannelsesløft inden for mangelområder. For begge
muligheder er det et krav, at personen skal være fyldt 30 år og enten være ufaglærte eller faglærte med
en forældet uddannelse
Puljen til uddannelsesløft giver dagpengemodtagere mulighed for at få bevilget dele af eller en hel
erhvervsuddannelse, mens jobparate kontanthjælpsmodtagere kan få bevilget et grundforløb via puljen.
Dagpengemodtagere, der deltager i et uddannelsesløft gennem puljen, modtager 80 pct. af deres
hidtidige dagpengesats under forløbet – med mulighed for at låne op til de 100 pct. Jobparate
kontanthjælpsmodtagere i gang med et grundforløb modtager deres hidtidige ydelse.
Ud over puljen er der fra 1. august 2020 og i hele 2021 og 2022 indført en midlertidig ordning for
dagpengemodtagere med ret til et uddannelsesløft (en hel erhvervsuddannelse) inden for områder med
mangel på arbejdskraft med 110 pct. af deres hidtidige dagpengesats.
Figur 27 viser forløb under puljen til uddannelsesløft og den midlertidige ordning i 2020 og 2021.
45
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 277: Årlig redegørelse til Folketingets Beskæftigelsesudvalg 2022, fra beskæftigelsesministeren
2591240_0046.png
Figur 27
Brugen af puljen til uddannelsesløft (antal påbegyndte personer)
600
ANTAL PÅBEGYNDTE PERSONER
500
400
300
200
100
0
Pulje til uddannelsesløft (80 og 100 pct. dagpenge)
Ret til 110 pct. dagpenge på uddannelsesløft
Anm.: Uddannelsesløft på 110 pct. inden august kan skyldes sammenlægning af forløb. På grund af efterregistreringer kan tallene
ændre sig.
Kilde: Jobcenterets indberetning til Det Fælles Datagrundlag (DFDG) og egne beregninger.
Aktiviteten er i høj grad afspejlet af, at det store optag på erhvervsuddannelserne typisk ligger i hhv.
starten af året og efter sommerferien (hhv. januar og august). Antallet af påbegyndte uddannelsesløft er
steget kraftigt i 2021, hvilket primært er drevet af forløb under den nye midlertidige ret med dagpenge
på 110. pct. Alene i januar 2021 påbegyndte 795 personer et uddannelsesløft, heraf påbegyndte 583
personer på et uddannelsesløft med 110 pct. dagpenge. I august påbegyndte 599 personer et
uddannelsesløft, og det er således mere end halvdelen af alle forløb, der påbegyndes i hhv. januar og
august.
Fra februar til maj 2021 ligger aktiviteten i gennemsnit på 126 påbegyndte forløb, men falder yderligere i
juni og juli, hvilket formentlig skyldes sommerferien. Fra september falder niveauet og ligger i
gennemsnit på 71 påbegyndte forløb frem til november. I december reduceres brugen af uddannelsesløft
yderligere. Den lavere aktivitet i efteråret sammenlignet med foråret, bør ses i lyset af den lave ledighed
og dermed mindre målgruppe for uddannelsesløft.
Jobrotationsordningen
Jobrotationsordningen giver arbejdsgivere ret til at få udbetalt tilskud i form af jobrotationsydelse, når en
medarbejder (den beskæftigede) fra virksomheden midlertidigt deltager i efteruddannelse, og der i
uddannelsesperioden ansættes en vikar (den ledige) for den beskæftigede. Jobrotationsydelsen er et
tilskud til arbejdsgiverens samlede løn- og uddannelsesudgifter, herunder lønnen til den beskæftigede og
vikaren.
Der kan med den lovbundne jobrotationsordning ikke udbetales jobrotationsydelse, hvis den
beskæftigede deltager i en erhvervsuddannelse. I en forsøgsperiode fra den 25. november 2019 til og
med den 31. december 2022 kan en arbejdsgiver også få tilskud, når en beskæftiget som led i en
jobrotation deltager i en erhvervsuddannelse uden grundforløb og praktikforløb (euv1) efter lov om
46
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 277: Årlig redegørelse til Folketingets Beskæftigelsesudvalg 2022, fra beskæftigelsesministeren
2591240_0047.png
erhvervsuddannelse. Der er desuden et forsøg i gang med længere varighed og kortere forudgående
ledighed. I en forsøgsperiode fra 1. januar 2021 frem til 31. december 2022 kan personer omfattet af
målgruppen for jobrotationsvikarer ansættes som vikarer i op til 9 måneder, hvis personen i en
forudgående periode på mindst 3 måneder før ansættelsen har modtaget visse offentlige
forsørgelsesydelser.
Figur 28 viser antallet af påbegyndte jobrotationer per måned i 2020-2021.
Figur 28
Brugen af jobrotation (antal påbegyndte personer)
250
200
ANTAL PÅBEGYNDTE PERSONER
150
100
50
0
Anm.: På grund af efterregistreringer kan tallene ændre sig.
Kilde: Jobcenterets indberetning til Det Fælles Datagrundlag (DFDG) og egne beregninger.
Både i 2020 og 2021 var brugen af jobrotation fra januar til marts nogenlunde stabil med ca. 90
påbegyndte jobrotationer pr. måned. I 2021 var der lidt flere påbegyndte jobrotationer i februar og kun
71 i marts. Særligt i månederne fra maj til juni sker der begge år løbende et markant fald. Antallet af
påbegyndte jobrotationer stiger i begge år i august. En stigning som topper i september, hvor der
etableres 170 jobrotationer i 2020 og 226 jobrotationer i 2021 efterfulgt af et forholdsvist stort fald de
følgende måneder. Fordelingen i antal påbegyndte jobrotationer hænger formentlig sammen med, at
mange uddannelsesforløb starter op efter sommer eller ved årsskiftet.
Voksenlærlingeordningen
Ordningen giver arbejdsgivere ret til tilskud fra jobcentret, når de indgår en uddannelsesaftale med
voksne, der er fyldt 25 år, og som tager en erhvervsuddannelse efter lov om erhvervsuddannelser eller
lov om maritime uddannelser. Tilskuddet ligger på mellem 30 til 45 kr. i timen og afhænger af, om den
pågældende var i beskæftigelse eller ledig forud for opstart.
Fra 1. august 2020 til og med 2021 er ordningen styrket midlertidigt ved: a) at lempe på
anciennitetskravet til tre måneders forudgående ledighed, b) give faglærte beskæftigede med en forældet
47
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 277: Årlig redegørelse til Folketingets Beskæftigelsesudvalg 2022, fra beskæftigelsesministeren
2591240_0048.png
uddannelse adgang til voksenlærlingeordningen og c) suspendere positivlisten for beskæftigede i
perioden. Forsøget, der lemper anciennitetskravet, er forlænget til 31. december 2022.
Ordningen har følgende målgrupper:
Ledige ufaglærte og ledige faglærte med forældet uddannelse fra første ledighedsdag. Tilskud på
45 kr. i timen i hele uddannelsesperioden.
Ledige faglærte med mere end 3 måneders ledighed (anciennitetskravet lempet fra seks til tre
mdr. indtil udgangen af 2022). Tilskud på 45 kr. i timen i hele uddannelsesperioden.
Beskæftigede ufaglærte (til udgangen af 2021 intet krav om at uddannelsen skal fremgå af en
positivliste). Tilskud på 30 kr. i timen i op til to år.
Beskæftigede faglærte med en forældet uddannelse (til udgangen af 2021). Tilskud på 30 kr. i
timen i op til 2 år.
Antallet påbegyndte voksenlærlingeforløb i 2020-2021 kan ses af figur 29.
Figur 29
Brugen af voksenlærlingeordningen (antal påbegyndte personer)
1800
1600
ANTAL PÅBEGYNDTE PERSONER
1400
1200
1000
800
600
400
200
0
Anm.: Voksenlærlingeordningen opgør både ledige og beskæftigede. Samme person kan have påbegyndt et forløb på mere end en
ordning. Uddannelsesløft på 110 pct. inden august kan skyldes sammenlægning af forløb.
Kilde: Jobcenterets indberetning til Det Fælles Datagrundlag (DFDG) og egne beregninger.
Både i 2020 og 2021 er der flest, som påbegynder et voksenlærlingeforløb i januar og august måned.
Det hænger formentlig sammen med, at de fleste uddannelsesforløb har opstart efter sommer og ved
årsskiftet. Derudover sker der, særligt i august måned, en markant stigning i antallet af påbegyndte
forløb fra 2020 til 2021. I august 2020 påbegyndes 1122 voksenlærlingeforløb, mens det i august 2021
er på 1657. Udviklingen kan hænge sammen med udvidelsen af adgangen til voksenlærlingeordningen
gennem de forsøgsordninger, der er beskrevet ovenfor.
Øvrig vejledning og opkvalificering
Øvrig vejledning og opkvalificering
er en samlekategori for en række forskellige og mangeartede tilbud.
Kategorien omfatter uddannelser og kurser herunder danskundervisning samt korte vejlednings- og
48
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 277: Årlig redegørelse til Folketingets Beskæftigelsesudvalg 2022, fra beskæftigelsesministeren
2591240_0049.png
afklaringsforløb, der ikke er omfattet af definitionen ”ordinær uddannelse”. Som eksempler på
uddannelser, der ikke er ordinær uddannelse, kan nævnes:
Uddannelser og kurser, som ikke har hjemmel i lov, fx private kurser, eller kurser som ikke generelt
udbydes til alle, fx et særligt AMU-kursus, som er skræddersyet til kun at kunne benyttes som tilbud
til ledige med henblik på fastlæggelse af jobmål.
Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU). Derimod er studie- eller
erhvervskompetencegivende uddannelse ikke omfattet af bestemmelsen.
Brobygningsforløb til uddannelse kan gives som tilbud til uddannelseshjælpsmodtagere
Kurser i mestring af følger af sygdom
Særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb dækker over tilbud, som er særligt etableret til
ledige (se eksempler nedenfor).
Korte vejlednings- og afklaringsforløb omfatter meget korte forløb, hvor sigtet er at vejlede og
afklare deltagernes muligheder på arbejdsmarkedet. Det kan fx være psykologhjælp og fysioterapi
m.v., som led i beskæftigelsesindsatsen.
I figur 30 ses brugen af øvrige vejlednings- og opkvalificeringsforløb i 2021.
Figur 30
Brugen af øvrige vejledning og opkvalificering (antal påbegyndte forløb)
2500
2000
ANTAL PÅBEGYNDTE FORLØB
1500
1000
500
0
Anm.: Målingen opgøres for modtagere af a-dagpenge (inkl. kontant-, arbejdsmarkeds- og særlig uddannelsesydelse), kontanthjælp,
uddannelseshjælp, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse mv., sygedagpenge, jobafklaringsforløb, ressourceforløb og
ledighedsydelsesmodtagere, som har påbegyndt opkvalificeringsforløb under øvrig ordinær uddannelse. Øvrig ordinær
uddannelse omfatter alt ordinær uddannelse i tilbudsviften eksklusiv uddannelsesløft og den regionale pulje.
Kilde: Kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer, Forsikrede Ledige og Efterlønsmodtageres Udbetalings Register
(FLEUR),
Registeret for arbejdsmarkedsstatistik (RAM) og KMD’s sygedagpengeregistre.
KAPITEL 3 - Opfølgning på den tidlige
beskæftigelsesindsats og skærpet tilsyn
Kapitlet om opfølgningen på den tidlige beskæftigelsesindsats og skærpet tilsyn med kommunernes
indsats indeholder følgende centrale konklusioner:
49
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 277: Årlig redegørelse til Folketingets Beskæftigelsesudvalg 2022, fra beskæftigelsesministeren
Opfølgningen på den tidlige indsats har for samtaler været i gang siden august 2021. På den
baggrund har de regionale arbejdsmarkedskontorer været i dialog med 37 kommuner med henblik på
at få genoprettet indsatsen.
Otte kommuner er for indsatsen i 2021 omfattet af ”light-modellen” for skærpet tilsyn. Kommunerne
er i dialog med de regionale arbejdsmarkedskontorer med henblik på at udarbejde en skriftlig
redegørelse for kommunens initiativer for at genoprette indsatsen.
3.1 Opfølgning på den tidlige beskæftigelsesindsats
Med den forenklede lovgivning om den aktive beskæftigelsesindsats fra januar 2020 fik kommunerne
større mulighed for fleksibelt at tilrettelægge indsatsen efter den enkelte borgers behov.
Den øgede frihed følges af en styrket monitorering og opfølgning på kommunernes indsats. Formålet er
at skærpe fokus på de kommuner, der ikke lever op til intentionerne i forenklingen.
Inden for de første seks måneder er der nu generelt kun lovkrav om, at jobcenteret skal holde minimum
fire jobsamtaler med den ledige. For dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere mv. gælder
derudover, at der skal igangsættes minimum ét ret-og-pligt tilbud inden for de første seks måneder. Der
henvises til afsnit 2.4 for mere om kommunernes tidlige indsats.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering påbegyndte i august 2021 opfølgningen på kommunernes
overholdelse af lovkravet om minimum fire samtaler og vil fra maj 2022 påbegynde opfølgningen på
kommunernes overholdelse af lovkravet om minimum et ret-og-pligt tilbud.
Som led i opfølgningen vil styrelsens regionale arbejdsmarkedskontorer fremover rette henvendelse til
eventuelle kommuner, som i tre sammenhængende måneder har en andel på mere end 20 pct. i en
ydelsesgruppe, hvor lovens minimumskrav til samtaler eller tilbud ikke er opfyldt. I tilfælde af at der er
under 10 borgere på ydelsen, ses der på tværs af ydelsesgrupper.
Arbejdsmarkedskontoret vil tilbyde kommunen en indsats, der er tilpasset den enkelte kommunes
situation, herunder eventuelt tilbyde en task force indsats med henblik på at yde faglig rådgivning og
bistand, der kan medvirke til, at kommunens tidlige indsats igen kommer i overensstemmelse med
lovgivningens krav.
Skulle en kommune mod forventning ikke have genoprettet indsatsen, når der er forløbet seks måneder
fra arbejdsmarkedskontorets henvendelse, vil kommunen blive bedt om en skriftlig redegørelse for
årsagen til den manglende indsats og en konkret genopretningsplan.
På baggrund af redegørelsen og genopretningsplanen kan beskæftigelsesministeren anmode
borgmesteren for den pågældende kommune om et møde med henblik på at drøfte den manglende
indsats.
3.2 Kommuner kontaktet med henblik på genopretning af den tidlige
beskæftigelsesindsats
Opfølgningen for samtaler har været i gang siden august 2021, mens opfølgningen for aktive tilbud bliver
igangsat i maj 2022.
Tabel 5 viser, hvilke kommuner arbejdsmarkedskontorerne har kontaktet grundet kravet om samtaler.
50
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 277: Årlig redegørelse til Folketingets Beskæftigelsesudvalg 2022, fra beskæftigelsesministeren
2591240_0051.png
Tabel 5
Kommuner kontaktet pga. samtaler, august 2021 til marts 2022
Kommune
Bornholm
Brøndby
Faxe
Frederiksberg
Frederikshavn
Frederikssund
Furesø
Faaborg-Midtfyn
Gentofte
Gladsaxe
Herning
Hillerød
Holbæk
Holstebro
Hvidovre
Høje-Taastrup
Ikast-Brande
Ishøj
Jammerbugt
Kolding
København
Køge
Lejre
Mariagerfjord
Odense
Randers
Silkeborg
Skanderborg
Skive
Slagelse
Tårnby
Vallensbæk
Vesthimmerlands
Viborg
Vordingborg
Aalborg
Aarhus
Siden Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering påbegyndte opfølgningen på kommunernes tidlige
beskæftigelsesindsats i august 2022, har Styrelsen kontaktet 37 kommuner på baggrund af den tidlige
51
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 277: Årlig redegørelse til Folketingets Beskæftigelsesudvalg 2022, fra beskæftigelsesministeren
beskæftigelsesindsats for samtaler frem til marts 2022. For 27 kommuner gælder det, at kommunerne
ikke har ønsket bistand fra styrelsens regionale arbejdsmarkedskontorerne til at genoprette deres
indsats.
Styrelsen kontaktede i august 2022 29 kommuner på baggrund af deres tidlige indsats for samtaler. 19
af de kontaktede kommuner har genoprettet deres indsats. Kommunerne Bornholm, Brøndby, Furesø,
København, Tårnby, Randers, Vesthimmerland og Vordingborg er blevet bedt om en skriftlig redegørelse
for årsagen til den manglende indsats og en konkret genopretningsplan.
3.3 Skærpet tilsyn for beskæftigelsesindsatsen i 2021 og 2022
I marts 2020 besluttede aftalepartierne som følge af COVID-nedlukningen, at jobcentrene ikke i
sædvanligt omfang ville kunne varetage beskæftigelsesindsatsen i perioden 2020/21, idet jobcentrene i
perioden havde begrænsede muligheder for at give aktive tilbud til de ledige
Aftalepartierne aftalte i marts 2021 at udskyde skærpet tilsyn for afgivelse af aktive tilbud i 2021 og
2022. Kommunerne kan således ikke sættes under skærpet tilsyn på baggrund af deres indsats i 2021 og
2022.
Partierne indførte i stedet en ”light-model” for skærpet tilsyn i 2021 og 2022. Den indebærer, at
jobcentre, der ikke løfter light-indsatsen tilstrækkeligt, bliver kontaktet af ministeren med henblik på
genopretning.
Kommuner kan forsat blive udtaget til skærpet tilsyn, hvis ikke de lever op til kravet om samtaler.
3.4 Kommuner udtaget til skærpet tilsyn
Kommuner udtages til skærpet tilsyn, hvis de har flere ledige borgere end forventet, og samtidig ikke
opfylder kravet om samtaler i 2021 er. Kravet om samtaler er: Den gennemsnitlige andel af personer
med mindst 12 måneders anciennitet, som har modtaget færre end fire samtaler de seneste 12 måneder,
skal være mindre end 20 pct.
Ingen kommuner udtages til skærpet tilsyn for 2021. 97 kommuner opfylder kravet om samtaler jf. figur
A3 i appendiks. Bornholms Regionskommune opfylder ikke kravet, men har derimod de ledige borgere,
der forventes jf. tabel A1 i appendiks.
3.5 Kommuner omfattet af ”light-modellen” for skærpet tilsyn
Kommuner, der ikke har udvist tilstrækkelig progression i genopretning af beskæftigelsesindsatsen i 2021
bliver omfattet af ”light-modellen” for skærpet tilsyn.
Tabel 6 giver et overblik over, hvilke kommuner der er omfattet.
52
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 277: Årlig redegørelse til Folketingets Beskæftigelsesudvalg 2022, fra beskæftigelsesministeren
2591240_0053.png
Tabel 6
Kommuner
omfattet af ”light-modellen” for skærpet
tilsyn
Kommune
Haderslev
Høje-Taastrup
Ikast-Brande
København
Lejre
Morsø
Samsø
Aarhus
Det fremgår af figuren, at i alt otte kommuner er omfattet. Kommunerne er i dialog med de regionale
arbejdsmarkedskontorer med henblik på at udarbejde en skriftlig redegørelse for kommunens initiativer
for at genoprette indsatsen.
53
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 277: Årlig redegørelse til Folketingets Beskæftigelsesudvalg 2022, fra beskæftigelsesministeren
2591240_0054.png
Appendiks
Tabel A1
Senest tilgængelige benchmarkinganalyse 1. halvår 2021
–
2. halvår 2021
Kommune
Faktisk
Forventet
Placering ydelsesomfan ydelsesomf
g
ang
Fuldtidsperson Fuldtidspers
er
oner
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
2.040
2.180
2.180
2.300
1.810
2.140
1.300
4.800
2.600
830
4.820
710
6.140
2.080
3.640
2.420
2.410
2.120
2.260
2.240
2.390
1.910
2.220
1.340
4.930
2.700
860
4.880
720
6.230
2.120
3.680
2.450
2.450
9,26
8,30
9,44
7,41
5,36
8,03
9,04
8,45
5,68
5,36
9,08
7,01
8,13
6,94
10,24
9,37
7,90
9,59
8,61
9,74
7,70
5,65
8,31
9,31
8,68
5,90
5,53
9,21
7,14
8,26
7,05
10,35
9,48
8,00
-0,33
-0,31
-0,30
-0,29
-0,29
-0,28
-0,27
-0,23
-0,22
-0,17
-0,13
-0,13
-0,13
-0,11
-0,11
-0,11
-0,10
-80
-80
-60
-90
-100
-80
-40
-130
-100
-30
-60
-10
-90
-40
-40
-30
-40
3.110
2.630
860
1.500
1.780
1.800
1.770
1.570
5.010
3.910
2.280
1.960
3.140
2.060
3.620
2.870
960
1.670
1.920
1.910
1.890
1.660
5.340
4.100
2.420
2.050
3.270
2.130
Faktisk
ydelsesgrad
Andel
6,97
8,54
6,03
6,18
7,35
9,20
7,21
8,62
7,11
8,52
6,84
8,53
8,12
9,27
Forventet
ydelsesgr
ad
Andel
8,11
9,32
6,73
6,85
7,90
9,74
7,70
9,11
7,59
8,95
7,26
8,91
8,46
9,61
Forskel
Pct.point
-1,14
-0,78
-0,70
-0,67
-0,55
-0,54
-0,49
-0,49
-0,48
-0,43
-0,42
-0,38
-0,34
-0,34
Fuldtidspers
oner
-510
-240
-100
-170
-140
-110
-120
-90
-330
-190
-140
-90
-130
-70
Gladsaxe
Ballerup
Solrød
Furesø
Middelfart
Nyborg
Fredensborg
Herlev
Frederiksberg
Holbæk
Hillerød
Ringsted
Helsingør
Vesthimmerlan
d
Brønderslev
Thisted
Norddjurs
Greve
Rudersdal
Vejen
Kerteminde
Herning
Gentofte
Allerød
Næstved
Vallensbæk
Vejle
Favrskov
Frederikshavn
Mariagerfjord
Varde
54
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 277: Årlig redegørelse til Folketingets Beskæftigelsesudvalg 2022, fra beskæftigelsesministeren
2591240_0055.png
Kolding
Svendborg
Aabenraa
Jammerbugt
Esbjerg
Hørsholm
Viborg
Hjørring
Ishøj
Struer
Holstebro
Lemvig
Skive
Sorø
Sønderborg
Rebild
Bornholm
Hedensted
Randers
Ringkøbing-
Skjern
Lolland
Tønder
Horsens
Odense
Silkeborg
Aarhus
Billund
Skanderborg
Egedal
Guldborgsund
Ærø
Assens
Slagelse
Odder
Aalborg
Faxe
Køge
København
Lyngby-
Taarbæk
Gribskov
Syddjurs
32
33
34
35
36
37
38
39
40
41
42
43
44
45
46
47
48
49
50
51
52
53
54
55
56
57
58
59
60
61
62
63
64
65
66
67
68
69
70
71
72
5.080
3.670
2.590
2.130
6.670
810
4.990
3.640
1.710
1.150
3.090
880
2.310
1.630
3.960
1.440
2.010
2.240
6.760
2.620
2.970
2.090
5.390
13.710
4.960
21.550
1.380
2.670
1.630
3.870
270
2.380
5.150
1.130
14.170
2.120
3.340
42.520
2.280
1.870
2.280
5.130
3.700
2.620
2.150
6.700
820
5.020
3.660
1.720
1.150
3.100
880
2.320
1.640
3.970
1.440
2.010
2.240
6.750
2.610
2.960
2.080
5.370
13.650
4.930
21.410
1.370
2.640
1.600
3.840
260
2.360
5.090
1.110
13.950
2.080
3.280
41.600
2.190
1.800
2.210
8,52
10,13
7,18
9,30
9,06
5,85
8,23
9,22
11,31
9,16
8,43
7,44
8,27
8,67
8,77
7,68
8,61
7,58
10,73
7,56
12,41
9,22
8,98
9,85
8,19
8,69
8,31
6,82
5,94
10,57
8,09
9,49
10,14
8,13
9,52
9,07
8,50
8,87
6,27
7,58
8,80
8,61
10,21
7,26
9,36
9,11
5,90
8,28
9,26
11,35
9,20
8,46
7,47
8,30
8,70
8,80
7,70
8,61
7,58
10,72
7,55
12,39
9,20
8,94
9,81
8,14
8,63
8,24
6,75
5,85
10,48
8,00
9,39
10,03
7,99
9,37
8,90
8,33
8,68
6,02
7,32
8,54
-0,09
-0,08
-0,08
-0,06
-0,05
-0,05
-0,05
-0,04
-0,04
-0,04
-0,03
-0,03
-0,03
-0,03
-0,03
-0,02
0,00
0,00
0,01
0,01
0,02
0,02
0,04
0,04
0,05
0,06
0,07
0,07
0,09
0,09
0,09
0,10
0,11
0,14
0,15
0,17
0,17
0,19
0,25
0,26
0,26
-50
-30
-30
-20
-30
-10
-30
-20
-10
0
-10
0
-10
-10
-10
0
0
0
10
10
10
10
20
60
30
140
10
30
30
30
10
20
60
20
220
40
60
920
90
70
70
55
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 277: Årlig redegørelse til Folketingets Beskæftigelsesudvalg 2022, fra beskæftigelsesministeren
2591240_0056.png
Vordingborg
Glostrup
Haderslev
Lejre
Roskilde
Rødovre
Morsø
Albertslund
Faaborg-
Midtfyn
Nordfyns
Hvidovre
Frederikssund
Kalundborg
Halsnæs
Ikast-Brande
Langeland
Stevns
Samsø
Fredericia
Odsherred
Høje-Taastrup
Brøndby
Læsø
Dragør
Fanø
Tårnby
73
74
75
76
77
78
79
80
81
82
83
84
85
86
87
88
89
90
91
92
93
94
95
96
97
98
2.670
1.420
3.300
1.210
4.300
2.530
1.110
1.900
3.080
1.790
3.310
2.300
2.990
1.750
2.380
780
1.200
170
3.510
1.920
3.480
2.750
90
570
140
2.600
2.590
1.380
3.190
1.150
4.080
2.430
1.060
1.820
2.930
1.710
3.110
2.120
2.790
1.620
2.200
720
1.090
160
3.240
1.760
3.160
2.520
80
460
120
2.210
9,85
9,75
9,22
9,56
7,00
7,55
9,55
9,20
10,93
9,48
8,94
9,24
6,64
7,17
9,16
8,79
10,51
9,39
0,46
0,27
0,28
0,32
0,36
0,38
0,39
0,41
0,42
150
0,47
0,59
0,64
0,65
0,66
0,67
0,77
0,78
0,79
0,84
0,84
0,92
1,00
1,10
1,23
1,45
1,47
80
40
110
60
220
100
50
80
9,80
9,64
8,16
10,01
9,20
9,03
11,10
8,47
8,43
10,69
10,03
10,16
12,09
9,62
6,78
7,95
9,69
9,33
9,05
7,52
9,36
8,54
8,36
10,33
7,69
7,64
9,85
9,19
9,24
11,09
8,52
5,55
6,50
8,22
80
200
180
200
130
180
60
110
10
270
160
320
230
10
110
20
390
Anm.: Beskæftigelsesministeriets benchmarking for foråret 2022 vedrører perioden 1. halvår 2021
–
2. halvår 2021 og er baseret på
ydelsesdata fra 1. halvår 2021
–
2. halvår 2021. Beregningen er foretaget på befolkningen mellem 16-66 år, som er bosat i Danmark primo
2021. Opgørelsesmetoden findes på www.bm.dk. Data i figuren vil blive opdateret i forbindelse med skrivningen af den endelige redegørelse.
Kilde: BM’s Benchmarkinganalyse forår 2022.
Tabel A2
Paradoksområder fordelt på geografi
–
1. halvår 2022
RAR
Fyn
Hovedstaden
Hovedstaden
Sjælland
Østjylland
Hovedstaden
Stilling
Projektleder
Projektleder
Miljøkonsulent
Miljøkonsulent
Miljøkonsulent
Mediegrafiker
56
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 277: Årlig redegørelse til Folketingets Beskæftigelsesudvalg 2022, fra beskæftigelsesministeren
2591240_0057.png
Hovedstaden
Sjælland
Sjælland
Hovedstaden
Hovedstaden
Nordjylland
Hovedstaden
Nordjylland
Østjylland
Fyn
Hovedstaden
Sydjylland
Fyn
Nordjylland
Sydjylland
Vestjylland
Sjælland
Nordjylland
Sjælland
Østjylland
Hovedstaden
Hovedstaden
Hovedstaden
Hovedstaden
Nordjylland
Østjylland
Fyn
Østjylland
Hovedstaden
Hovedstaden
Fyn
Hovedstaden
Sjælland
Vestjylland
Østjylland
Nordjylland
Sjælland
Nordjylland
Sjælland
Sydjylland
Hovedstaden
Hovedstaden
Sjælland
Sjælland
Arbejdsmiljøkonsulent
Marketingmedarbejder
Webudvikler
HR-konsulent
Værkfører
IT-tekniker
Receptionist, hotel
Receptionist, hotel
Receptionist, hotel
Kundeservicemedarbejder
Kundeservicemedarbejder
Kundeservicemedarbejder
Produktionsmedarbejder
Produktionsmedarbejder
Produktionsmedarbejder
Produktionsmedarbejder
Kok
Tjener
Serveringsmedarbejder
Bartender
Kosmetolog
Vicevært
Kirketjener
Call centermedarbejder
Gartneriarbejder
Gartneriarbejder
Anlægsgartner
Industrioperatør, ikke uddannet
Chauffør, specialtransport
Chauffør, fragt, distribution, blandet kørsel
Maskinfører
Maskinfører
Maskinfører
Maskinfører
Maskinfører
Rengøringsassistent
Rengøringsassistent
Landbrugsmedhjælper
Specialarbejder, grønne områder
Specialarbejder, grønne områder
Flyttearbejder
Lager- og logistikmedarbejder
Lager- og logistikmedarbejder
Butiksmedhjælper
57
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 277: Årlig redegørelse til Folketingets Beskæftigelsesudvalg 2022, fra beskæftigelsesministeren
2591240_0058.png
Hovedstaden
Nordjylland
Sydjylland
Vestjylland
Kilde: Arbejdsmarkedsbalancen, marts 2022.
Køkkenmedhjælper
Køkkenmedhjælper
Køkkenmedhjælper
Køkkenmedhjælper
58
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 277: Årlig redegørelse til Folketingets Beskæftigelsesudvalg 2022, fra beskæftigelsesministeren
2591240_0059.png
Figur A1
Andel borgere med 6 måneders anciennitet som ikke har deltaget i mindst 4 samtaler de første 6 måneder, kommunefordelt, 2021
45%
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
Læsø
Ærø
Bornholm
Furesø
Glostrup
Vordingborg
Vesthimmerlands
Samsø
Dragør
Herning
Fanø
Brøndby
Morsø
Odsherred
Jammerbugt
Høje-Taastrup
Randers
Holstebro
Rudersdal
Køge
Struer
Ishøj
Norddjurs
Hillerød
Langeland
Ballerup
Viborg
Gentofte
Greve
Hvidovre
Lemvig
Halsnæs
Ikast-Brande
Tårnby
Skive
København
Vejle
Vallensbæk
Nordfyns
Skanderborg
Billund
Gladsaxe
Kolding
Faxe
Mariagerfjord
Lyngby-Taarbæk
Slagelse
Silkeborg
Frederikssund
Odder
Hedensted
Thisted
Ringsted
Herlev
Aarhus
Gribskov
Lejre
Nyborg
Faaborg-Midtfyn
Rebild
Tønder
Varde
Allerød
Frederiksberg
Sorø
Næstved
Egedal
Frederikshavn
Hjørring
Syddjurs
Hørsholm
Horsens
Roskilde
Haderslev
Helsingør
Albertslund
Fredensborg
Vejen
Guldborgsund
Lolland
Stevns
Kalundborg
Aabenraa
Esbjerg
Holbæk
Favrskov
Sønderborg
Svendborg
Odense
Rødovre
Assens
Fredericia
Kerteminde
Brønderslev
Aalborg
Middelfart
Ringkøbing-Skjern
Solrød
Anm.: Andel er gennemsnitlig andel de seneste 12 mdr. beregnet som et simpelt gennemsnit på baggrund af de seneste 12 måneders andele, dvs. hele 2021. Alle
målgrupper indgår bortset fra dagpengemodtagere, da der blev indført en død periode fra 1. januar
–
30 juni 2021, og fokusmålingen følgelig ikke vil give en retvisende
indikation af den tidlige indsats fra juli 2020
–
februar 2022. Opgørelserne indeholder personer med 6 måneders anciennitet i januar til december 2021. Som følge af
COVID-19 blev dele af beskæftigelsesindsatsen i perioden fra og med 20. december 2020 til og med den 30. juni 2021 igen underlagt restriktioner. I perioden var der
bl.a. restriktioner for at igangsætte nye tilbud, og reglerne for, hvornår der senest skal gives ret- og pligttilbud, var suspenderet.
Kilde: Kommunale sagsbehandlings-
og økonomisystemer, KMD’s sygedagpengeregister, FLEUR, TASS, Plandata.
59
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 277: Årlig redegørelse til Folketingets Beskæftigelsesudvalg 2022, fra beskæftigelsesministeren
2591240_0060.png
Figur A2
Andel borgere med 6 måneders anciennitet, som ikke har modtaget mindst 1 tilbud eller haft 113 timer ordinære timer de første 6
måneder, kommunefordelt, 2021
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Læsø
Samsø
Fredericia
Mariagerfjord
Vesthimmerlands
Slagelse
Lemvig
Jammerbugt
Faxe
Middelfart
Kolding
Haderslev
Bornholm
Hvidovre
Ishøj
Fanø
Guldborgsund
Furesø
Gribskov
Morsø
Hjørring
Thisted
Lejre
Odsherred
Struer
Stevns
Kalundborg
Hillerød
Ikast-Brande
Herlev
Rebild
Nordfyns
Vallensbæk
Helsingør
Allerød
Kerteminde
Ringsted
Høje-Taastrup
Vejle
Halsnæs
Frederikssund
Rudersdal
Næstved
Køge
Aalborg
Nyborg
Billund
Herning
Fredensborg
Lolland
Ærø
Lyngby-Taarbæk
Ballerup
Frederikshavn
Egedal
Vordingborg
Varde
Tønder
Hørsholm
Glostrup
Gentofte
Brøndby
Skive
Holbæk
Viborg
Greve
Norddjurs
Albertslund
Roskilde
Vejen
Favrskov
Sønderborg
Assens
Hedensted
Ringkøbing-Skjern
Odder
Faaborg-Midtfyn
Brønderslev
Solrød
Esbjerg
Randers
Odense
Sorø
Gladsaxe
Frederiksberg
Aabenraa
Silkeborg
København
Aarhus
Langeland
Svendborg
Tårnby
Skanderborg
Dragør
Horsens
Holstebro
Rødovre
Syddjurs
Anm.: Andel er gennemsnitlig andel de seneste 12 mdr. beregnet som et simpelt gennemsnit på baggrund af de seneste 12 måneders andele, dvs. hele 2021. Alle målgrupper
indgår bortset fra dagpengemodtagere, da der blev indført en død periode fra 1. januar
–
30 juni 2021, og fokusmålingen følgelig ikke vil give en retvisende indikation af den
tidlige indsats fra juli 2020
–
februar 2022. Borgere i jobafklarings- eller ressourceforløb kan have relevante social- og sundhedstilbud, der ikke indgår i opgørelsen.
Opgørelserne indeholder personer med 6 måneders anciennitet i januar til december 2021. I Som følge af COVID-19 blev dele af beskæftigelsesindsatsen i perioden fra og
med 20. december 2020 til og med den 30. juni 2021 igen underlagt restriktioner. I perioden var der bl.a. restriktioner for at igangsætte nye tilbud, og reglerne for, hvornår
der senest skal gives ret- og pligttilbud, var suspenderet.
Kilde: Kommunale sagsbehandlings-
og økonomisystemer, KMD’s sygedagpengeregister, FLEUR, TASS, Plandata, eIndkomst.
60
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 277: Årlig redegørelse til Folketingets Beskæftigelsesudvalg 2022, fra beskæftigelsesministeren
2591240_0061.png
Figur A3
Andel borgere med mindst 12 måneders anciennitet, som ikke har deltaget i mindst 4 samtaler de seneste 12 måneder,
kommunefordelt, 2021
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
Bornholm
Samsø
Lejre
Randers
Ærø
Lyngby-Taarbæk
Herlev
Næstved
Aarhus
Vesthimmerlands
Holstebro
Hedensted
Ishøj
Herning
Gentofte
Ikast-Brande
Kolding
Furesø
Vordingborg
Rudersdal
Slagelse
Greve
Ballerup
Vallensbæk
Roskilde
Allerød
Høje-Taastrup
Viborg
Glostrup
Morsø
Struer
Holbæk
Skanderborg
Aalborg
Hørsholm
Vejle
Hvidovre
Nordfyns
Hillerød
Mariagerfjord
Brøndby
Skive
Halsnæs
Jammerbugt
Vejen
Frederikssund
Silkeborg
Nyborg
Fredensborg
Frederiksberg
Gribskov
Norddjurs
Køge
Faxe
Assens
Odsherred
Rebild
Læsø
Albertslund
Syddjurs
Billund
København
Varde
Tårnby
Egedal
Kalundborg
Odder
Fanø
Kerteminde
Tønder
Odense
Esbjerg
Guldborgsund
Dragør
Frederikshavn
Lolland
Sorø
Ringkøbing-Skjern
Horsens
Haderslev
Brønderslev
Lemvig
Hjørring
Gladsaxe
Helsingør
Ringsted
Aabenraa
Thisted
Fredericia
Favrskov
Faaborg-Midtfyn
Stevns
Sønderborg
Rødovre
Solrød
Langeland
Svendborg
Middelfart
Passivandel
Grænseværdi
Anm.: Alle målgrupper indgår, herunder revalidering, selvom krav til kontaktforløb er forskellige. Stiplet linje viser grænseværdi for fokusmål til personer med mindst 12 måneders
anciennitet i det skærpede tilsyn med kommunernes indsats. Opgørelserne indeholder personer med mindst 12 måneders anciennitet i januar til december 2021. I
forbindelse med COVID-19 situationen blev indsatsen periodevist suspenderet i 2020 og 2021. I den forbindelse blev der indført de såkaldte døde perioder. Udmøntningen
af døde perioder har været forskellig i forbindelse med det skærpede tilsyn i forhold til ret og pligt på følgende punkter: Skærpet tilsyn: Ingen indførsel af død periode fra 1.
januar
–
30 juni 2021. Ret og pligt: Indførsel af død periode fra 1. januar
–
30 juni 2021 for a-dagpengemodtagere.
Kilde: Kommunale sagsbehandlings-
og økonomisystemer, KMD’s sygedagpengeregister, FLEUR, TASS, Plandata, eIndkomst.
61
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 277: Årlig redegørelse til Folketingets Beskæftigelsesudvalg 2022, fra beskæftigelsesministeren
2591240_0062.png
Figur A4
Andel borgere med mindst 12 måneders anciennitet, som ikke har modtaget mindst 1 tilbud eller haft 225 timer ordinære timer de
seneste 12 måneder, kommunefordelt, 2021
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
Herlev
Mariagerfjord
Nyborg
Fredensborg
Fredericia
Vesthimmerlands
Samsø
Guldborgsund
Furesø
Kolding
Høje-Taastrup
Gentofte
Haderslev
Næstved
Aalborg
Lyngby-Taarbæk
Slagelse
Hvidovre
Hørsholm
Ærø
Frederiksberg
Frederikssund
Lejre
Rebild
Allerød
Nordfyns
Vejle
Morsø
Jammerbugt
Ishøj
Ikast-Brande
Aarhus
Ballerup
Hillerød
Faxe
Assens
Lemvig
Rudersdal
Struer
Varde
Køge
København
Middelfart
Vallensbæk
Vejen
Kalundborg
Hjørring
Bornholm
Egedal
Stevns
Odder
Lolland
Albertslund
Herning
Gribskov
Halsnæs
Odsherred
Kerteminde
Holbæk
Dragør
Glostrup
Helsingør
Billund
Sønderborg
Tønder
Sorø
Brøndby
Odense
Norddjurs
Langeland
Ringsted
Greve
Skive
Roskilde
Ringkøbing-Skjern
Tårnby
Gladsaxe
Solrød
Svendborg
Brønderslev
Thisted
Viborg
Læsø
Esbjerg
Frederikshavn
Vordingborg
Skanderborg
Hedensted
Faaborg-Midtfyn
Favrskov
Silkeborg
Randers
Fanø
Aabenraa
Horsens
Rødovre
Holstebro
Syddjurs
Passivandel
Grænseværdi
Anm.: Alle målgrupper indgår. Borgere i jobafklarings- eller ressourceforløb kan have relevante social- og sundhedstilbud, der ikke indgår i opgørelsen. Stiplet linje viser
grænseværdi for fokusmål i det skærpede tilsyn med kommunernes indsats. Stiplet linje viser grænseværdi for fokusmål til personer med mindst 12 måneders anciennitet i
det skærpede tilsyn med kommunernes indsats. Opgørelserne indeholder personer med mindst 12 måneders anciennitet i januar til december 2021. I forbindelse med
COVID-19 situationen blev indsatsen periodevist suspenderet i 2020 og 2021. I den forbindelse blev der indført de såkaldte døde perioder. Udmøntningen af døde perioder
har været forskellig i forbindelse med det skærpede tilsyn i forhold til ret og pligt på følgende punkter: Skærpet tilsyn: Ingen indførsel af død periode fra 1. januar
–
30 juni
2021. Ret og pligt: Indførsel af død periode fra 1. januar
–
30 juni 2021 for a-dagpengemodtagere
Kilde: Kommunale sagsbehandlings-
og økonomisystemer, KMD’s sygedagpengeregister, FLEUR,
TASS, Plandata, eIndkomst
.
62
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 277: Årlig redegørelse til Folketingets Beskæftigelsesudvalg 2022, fra beskæftigelsesministeren
Bilag
Bilag 1 - Viden om fortrængning af ordinær arbejdskraft i relation til
virksomhedsrettet indsats
Sammenfatning
Viden fra effektlitteraturen viser ikke tegn på, at virksomhedsrettede indsatser fortrænger ordinær
beskæftigelse. Litteraturen er dels opsummeret i BEU-svar 340 og dels rapporterne fra Carsten Koch-
udvalget om hhv. de arbejdsmarkedsparate og udsatte ledige. Siden er styrelsen bekendt med nogle få
nye studier, som dog ikke ændrer på konklusionerne.
Der vurderes ikke pt. at være et behov for at igangsætte nye effektstudier på danske data. De justeringer,
der er foretaget i ordningerne siden de sidst er blevet effektevalueret, giver ikke styrelsen anledning til
forvente, at der skulle være tegn på, at løntilskudsordningerne, som de er i dag, fortrænger ordinært
ansatte.
Nedenfor gennemgås litteraturen.
Danske studier
AKF 2010 (senere KORA og nu VIVE) viser i en undersøgelse, der udelukkende ser på løntilskud i små
private virksomheder, at der ikke er tegn på, at privat løntilskud fortrænger ordinært ansatte. Faktisk
vurderes løntilskud at øge den ordinære beskæftigelse med ca. 0,26 jobs pr. forløb. Ifølge undersøgelsen,
skyldes det bl.a. at ca. 40 pct. af personerne i et løntilskud bliver ansat på ordinære vilkår efterfølgende.
KORA 2013 (nu VIVE) viser i en undersøgelse, der ser på løntilskudsansættelser på kommunale
arbejdspladser, at der ikke er tegn på, at offentlig løntilskud fortrænger ordinært ansatte.
De to studier kan således ikke påvise en samlet negativ effekt på antallet af ordinært ansatte som følge
af ansættelser med løntilskud.
Udenlandske studier
Lombardi, Skans og Vikström 2018 analyserer to løntilskudsordninger i Sverige: “Employment Subsidy
Program” (ESP) som fandtes 1998-2006 og “New Start Job” (NSJ) som blev introduceret i 2007.
Forskerene anvender en matching model til at analysere effekten af løntilskudsordningerne på en række
udfaldsmål, og anvender data fra RAMs registeret, hvor beskæftigede og arbejdspladser følges over tid.
Forfatterne finder vedr. ESP ordningen, at ordningen har bidraget til at skabe en netto forøgelse i antal
ordinært ansatte i virksomhederne. Der er dermed ikke fortrængning af ordningen (snarere tværtimod).
Fem år efter ansættelse med subsidier, er antal ordinært ansatte steget med 0,5 ansatte sammenlignet
med tilsvarende virksomheder, der ikke ansætter med subsidier. De finder hovedsageligt insignifikante
effekter af NSJ-ordningen.
Martins og Costa 2014 ser på en større pakke af aktive indsatser til ledige i Portugal under seneste
økonomiske krise og viser, at der ikke er tegn på fortrængning.
Kangasharu 2007 og Bishop og Montgomery 1993 viser, at brugen af private løntilskudsforløb øger den
ordinære beskæftigelse i virksomhederne i hhv. Finland og USA. Helt præcist estimerer disse to studier at
beskæftigelsen øges med ca. 10 pct. mere end antallet af løntilskudsjob ville betinge.
63
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 277: Årlig redegørelse til Folketingets Beskæftigelsesudvalg 2022, fra beskæftigelsesministeren
Dahlberg og Forslund 2005 finder igennem en regional paneldata analyse på svenske kommuner, at 2/3
af løntilskud til ansættelse i det offentlige fortrænger ordinært beskæftigede. Undersøgelsen er udført i
perioden fra 1987 til 1996.
Hujer m.fl. 2002 behandler spørgsmålet om fortrængningseffekter af løntilskud i Tyskland. Dette studie
baseres dog på en relativt lille datamængde og finder ingen, hverken positive eller negative,
fortrængningseffekter.
Litteratur om fortrængning
Ekspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigelsesindsats, 2015: Nye veje til job (Carsten
Koch 2)
Rotger, Gabriel Pons m.fl., 2010: ”The Effect of a Wage Subsidy on Employment in the Subsidies
Firm”. Working Paper, AKF. Kbh.
Rotger, Gabriel Pons m.fl., 2013: ” Effekter af løntilskud på kommunale arbejdspladser”. Working
Paper, KORA. Kbh.
Dahlberg, M & A. Forslund, 2005: Direct Displacement Effects of Labour Market
Programmes,Scandinavian Journal of Economics, 107(3), 475-494.
Kangasharu, A, 2007: Do wage subsidies increase employment in subsidized firms, Economica, 74,
51-67.
Bishop, J. H. & M. Montgomery, 1993, Does the Targeted Jobs Tax Credit Create Jobs at Subsidized
Firms?, Working paper, Cornell University.
Hujer, R. M. Caliendo & D. Radic, 2002, Estimating the Effects of Wage Subsidies on the Labour
Demand in West-Germany using IAB Establishment Panel, Working paper, J.W. Goethe-Universitet,
Frankfurt.
Martins, Costa, 2014: “Reemployment and substitution effects from increased activation: Evidence
from times of crisis”.
Lombardi, Skans og Vikström (2018): Wage subsidies, job-displacement and Swedish firms:A
comparison between policy systems
64
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 277: Årlig redegørelse til Folketingets Beskæftigelsesudvalg 2022, fra beskæftigelsesministeren
2591240_0065.png
Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering
Vermundsgade 38
2100 København Ø
T. 7221 7440
E-mail. [email protected]
www.star.dk
65