Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del Bilag 273
Offentligt
2590679_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Orientering om status for lufthavnstilsynet for 1. kvartal 2022
8. juni 2022
Kære Beskæftigelsesudvalg
Jeg skriver til jer for at give en status for resultatet af lufthavnstilsynet i 1. kvartal
2022.
Lufthavnstilsynet har igen
efter gentagne nedlukninger på grund af pandemien
været i normal drift siden den 1. juni 2021. I 1. kvartal 2022 er der gennemført 13
kontrolaktioner. Det følger den aftalte plan for afviklingen af lufthavnstilsynet.
Der er foreløbigt i 2022 gennemført to tilsyn i både Aalborg og Billund lufthavne,
mens resten er afholdt i Københavns Lufthavn.
Lufthavnstilsynet har kontrolleret 6.694 personer, og heraf er 142 personer blevet
indberettet til deres a-kasse eller kommune. Hertil kommer 9 personer, der er ind-
berettet i forbindelse med tilsynets samarbejde med Toldstyrelsen.
Status efter 1. kvartal 2022 er således, at i alt 151 er indberettet til deres a-
kasse/kommune, som foreløbig har truffet afgørelse om tilbagebetaling af næsten
500.000 kr., jf. vedlagte statusnotat.
Da der fortsat mangler et væsentligt antal tilbagemeldinger fra kommuner og a-kas-
ser, forventes det samlede tilbagebetalingsbeløb at blive væsentligt større.
Som I tidligere er orienteret om videreføres lufthavnstilsynet med den seneste fi-
nanslovsaftale frem til og med 2025. Det er aftalt, at de årlige bevillinger på 4,2
mio. kr. skal udmøntes i 52 kontrolaktioner om året. Det er tilsvarende tidligere år.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesminister