Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del Bilag 272
Offentligt
2590671_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2022 - 1324
Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 16. juni 2022
7. juni 2022
Til Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Der afholdes EPSCO-rådsmøde den 16. juni 2022 i Luxembourg. Den foreløbige
dagsorden for rådsmødet indeholder 6 punkter på Beskæftigelsesministeriets res-
sort.
Jeg forelægger punkterne for Folketingets Europaudvalg (FEU) onsdag den 15.
marts 2022.
Rådsmødedagsordenen ventes at være:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Direktivforslag om platformsarbejde
fremskridtsrapport
Det europæiske semester 2022
information,
politisk debat og vedtagelse
Nationale 2030-mål
ét år efter det sociale topmøde i Porto
politisk debat
Rådshenstilling om individuelle læringskonti
vedtagelse
Rådshenstilling om retfærdig omstilling mod klimaneutralitet
vedtagelse
Politisk debat om beskæftigelse af personer med handicap
politisk debat
Herudover har formandskabet bebudet som et muligt punkt et forslag om Rådets
afgørelse om bemyndigelse af medlemsstaterne til at ratificere ILO’s konvention
om afskaffelse af vold og chikane i arbejdslivet, der foreløbigt er sat på til princi-
piel enighed.
Direktivforslag om platformsarbejde
Direktivforslaget har været behandlet i Rådets arbejdsgruppe, hvor det franske for-
mandskab primært har valgt at fokusere på direktivudkastets to indledende kapitler.
På baggrund af disse drøftelser forventes direktivudkastet sat på dagsordenen til
fremskridtsrapport.
Det europæiske semester 2022
Under punktet skal EPSCO-Rådet afholde en bred drøftelse om det europæiske se-
mester. I den forbindelse forventes medlemsstaterne i varierende grad at adressere
et forslag fra Belgien og Spanien om at oprette en procedure for sociale ubalancer.
Derudover skal EPSCO-Rådet drøfte og vedtage de landespecifikke anbefalinger,
der vedrører beskæftigelse og sociale forhold, samt en fælles udtalelse fra Beskæf-
tigelseskomitéen og Socialkomitéen om semesterprocessen i 2021-2022.
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 272: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde d. 16. juni 2022, fra beskæftigelsesministeren
Nationale 2030- mål
ét år efter det sociale topmøde i Porto
Formålet den politiske debat er at gøre status at gøre status over medlemslandenes
arbejde med at fastsætte nationale mål som bidrag til at nå de tre politiske 2030-
mål for EU inden for beskæftigelse, læring og reduktion af fattigdom. Som led i de-
batten forventes det, at medlemsstaterne vil dele deres nationale erfaringer med at
fastsætte målene.
Rådshenstilling om individuelle læringskonti
EPSCO-Rådet skal vedtage en rådshenstilling om individuelle læringskonti. Råds-
henstillingen opfordrer blandt andet medlemsstaterne til at overveje at indføre indi-
viduelle læringskonti med henblik på at fremme voksnes deltagelse i efter- og vide-
reuddannelse.
Rådshenstilling om retfærdig omstilling mod klimaneutralitet
Rådshenstillingen handler om, hvordan EU-medlemslandene kan adressere de soci-
ale konsekvenser af den grønne omstilling. Der er bl.a. anbefalinger vedr. opkvali-
ficering og beskæftigelsesindsats, sociale ydelser og beskyttelse af de økonomisk
sårbare samt monitorering gennem det europæiske semester.
Politisk debat om beskæftigelse af personer med handicap
Drøftelsen ventes at have fokus på, hvordan man bedst nationalt og på europæisk
plan kan understøtte inklusionen af personer med handicap på arbejdsmarkedet.
Evt. punkt om rådsafgørelse vedr. ratifikation af ILO konvention nr. 190
I lyset af opstået tvivl om rækkevidden af en rådsafgørelse er det uklart, om punk-
tet kommer på dagsordenen, og hvad drøftelsen i givet fald vil gå ud på.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesminister
2