Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del Bilag 269
Offentligt
2589574_0001.png
Forslag til ændring/fjernelse af administrative procedurer, forenkling af det statslige
beskæftigelsessystem og regler,
I denne oversigt beskrives de administrative procedurer, statslige beskæftigelsesindsatser og regler, der vurderes at kunne bidrage til forenklinger og
frigøre ressourcer, hvis de fjernes eller ændres.
Administrative procedure
Reel frihed til
tilrettelæggelse af
beskæftigelsesindsatsen
efter den enkelte borgers
behov.
Kort beskrivelse af indhold
Der skal sikres meningsfyldte samtaler og indsatser
for den enkelte borger.
Intentionen med den forenklede
beskæftigelsesindsats er at sikre at omfanget og
timingen af den aktive indsats bliver fleksibel og
tilpasset den enkelte borger.
Med det skærpede tilsyn, monitoreres
kommunernes indsats og resultater. Monitorering
angående resultatmålet, med opgørelsen af
andelen af personer på offentlig forsørgelse i
forhold til den forventede andel ud fra
kommunens rammevilkår understøtter intentionen
med at sikre at kommunerne skaber resultater.
Fokusmålene, hvor monitoreringen angår tilbud
eller beskæftigelse og samtaler for personer med
mindst 12 måneders anciennitet, medfører en reel
styring af kommunernes beskæftigelsesindsats,
der ikke understøtter intentionen med den
forenklede beskæftigelsesindsats og et fleksibelt
forløb.
Med forenklingen pr. 1. januar 2020 blev der
indført 4 lovpligtige samtaler og 1 tilbud for nogle
1
Kommunernes bemærkning
Forenklingen i LAB pr. 1. januar 2020 betød at kommunerne efter de første
6 måneders ledighed frit kan lægge samtaler, når de vil. Dette er med andre
ord en mindre opblødning. Dog har det skærpet tilsyn med kommunerne og
STARs administration hermed i fokusmål for antal samtaler om året, betydet
at kommunerne fortsat er bundet af et vist antal samtaler, og dermed er
friheden mere teoretisk end reel.
Formkravet er fortsat som hidtil med fokus på fysiske samtaler.
Indholdet er fortsat som hidtil.
Derfor har denne forenkling kun lille betydning og kommunerne arbejder
fortsat med frikommune-mulighederne.
Med en risiko for at kunne komme under administration, vil kommunerne i
høj grad fravige intentionerne med den fleksible tilrettelæggelse af
beskæftigelsesindsatsen, og bruge minimumskravene til at styre
planlægningen af beskæftigelsesindsatsen.
Skærpet fokus på
opfølgningen på den
Forenklingen i LAB pr. 1. januar 2020 betød at kommunerne i de første 6
måneder af forløbet, skulle afvikle minimum 4 samtaler og afgive mindst 1
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 269: Henvendelse af 7/6-2022 fra KKR Nordjylland om opfølgning på foretræde for Beskæftigelsesudvalget d. 18/5-2022 om forenkling af den kommunale beskæftigelsesindsats med afsæt i Frikommuneforsøg II
2589574_0002.png
tidlige
beskæftigelsesindsats.
målgrupper i de første 6 måneder af forløbet.
Kravet blev stillet, da der er evidens for at tidlig og
intensiv kontakt får ledige i arbejde.
STAR har ved skrivelse af den 4. maj 2021
orienteret om STARs opfølgning på den tidlige
beskæftigelsesindsats.
Da der er tale om lovpligtige samtaler og indsatser,
skeles der ikke til opgørelsen af andelen af
personer på offentlig forsørgelse i forhold til den
forventede andel ud fra kommunens rammevilkår.
tilbud. STAR følger op på indsatsen i forløbenes første 6 måneder.
Målingerne kan tilgås på jobindsats.dk. Opfølgningsmetoden for den tidlige
indsats minder i høj grad om modellen bag skærpet tilsyn. Metoden bag
skærpet tilsyn ser på indsatsen i et helt kalenderår, hvor opfølgningen på
den tidlige beskæftigelsesindsats sker løbende og følger op på tre
sammenhængende måneder i forhold til samtaler og tilbud, indenfor de
første 6 måneder.
Borgerne vil derfor opleve at der i forløbets første 6 måneder, vil blive
afviklet samtaler og givet tilbud, der ikke nødvendigvis giver mening på
tidspunktet.
Det kan f.eks. være opfølgningssamtaler for sygedagpengemodtagere i
perioder hvor der afventes lægeligt eller jobsamtaler der afvikles med høj
hyppighed i slutningen af det 6 måneders forløb, for at leve op til
proceskravene, fremfor at sikre at samtaler afvikles når det giver mening i
forløbet.
Det er med borgerinddragelsen for øje, restriktivt i planlægningen når der
bliver fokus på indsatser fremfor resultater.
Hvis monitoreringen viser udfordringer, kontaktes kommunen af AMK, som
tilbyder rådgivning og støtte i forbindelse med genopretningen af
beskæftigelsesindsatsen.
Det er en øgning af hyppigheden på opfølgning af jobcentrenes udførsel af
opgaver og virker til at der ikke er tiltro fra staten til at jobcentrene kan løfte
deres opgave.
På nuværende tidspunkt arbejdes der fortsat med frikommuneforsøget,
men STAR tager ikke højde herfor i forbindelse med monitoreringen af
kommunernes tidlige beskæftigelsesindsats, hvorfor dette forsøg er
særdeles udfordret af målingen.
Forenkling af det statslige
beskæftigelsessystem
VEU-indsatsen hos RAR
Kort beskrivelse af indhold
De Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) har i
2
Kommunernes bemærkning
Det er kommunernes vurdering, at de mange ansatte i det statslige
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 269: Henvendelse af 7/6-2022 fra KKR Nordjylland om opfølgning på foretræde for Beskæftigelsesudvalget d. 18/5-2022 om forenkling af den kommunale beskæftigelsesindsats med afsæt i Frikommuneforsøg II
2589574_0003.png
giver for mange parallelle
indsatser
perioden 2018-2021 fået opgaven med at styrke
det regionale og lokale samarbejde om at
koordinere RAR/VEU-indsatsen, så det bliver
lettere for virksomhederne at få kvalificeret
arbejdskraft. Det skal styrke samarbejdet mellem
bl.a. virksomheder, rekrutteringsfællesskaber,
jobcentre, a-kasser, uddannelsesinstitutioner,
erhvervsservice og arbejdsmarkedets parter.
Som led i aftalen blev der tilført midler til
Arbejdsmarkedskontorerne (AMK) til ansættelse af
VEU-koordinatorer.
beskæftigelsessystem, der har udadgående aktivitet ift. virksomheder,
skaber unødvendig parallelindsats til den kommunale indsats. VEU-
koordinatorerne tager kontakt til virksomheder med henblik på at drøfte
opkvalificering, men reelt er det kommunerne der har 1) den tætte kontakt
til virksomheder og kender deres behov, 2) har de ledige, der skal
opkvalificeres og 3) har økonomien til at iværksætte opkvalificering for
ledige. Med andre ord er der en oplevelse af, at VEU-koordinatorerne ikke
bidrager reelt til virksomhedernes behov, men bliver et mellemled, mellem
virksomheder og jobcentrene.
Senest er der ansat rekrutteringskonsulenter hos AMK’rne. Her gør samme
problematik sig gældende, som ved VEU-koordinatorerne. De kender ikke
virksomhederne, og de har ikke adgang til ledige, der kan rekrutteres til
virksomhederne. Med andre ord kender de ikke de ledige, deres
kompetencer og rekrutteringskonsulenterne bliver også her i bedste fald et
forsinkende led, i værste fald et led, der stiller virksomheder en formidling i
udsigt uden reelt at vide om, der kan findes egnede ledige til opgaven i
virksomheden.
Der er sidenhen tilført flere midler til ansættelse af
flere koordinatorer og senest er der tilført midler
til ansættelse af rekrutteringskonsulenter.
Regel
Opgørelse af
forholdstalskrav for
udsatte borgere skal
fjernes helt
Kort beskrivelse af indhold
Ledige langt fra arbejdsmarkedet skal ikke tælle
med i opgørelsen af forholdstalskravet.
Der blev gjort forsøg hermed under Frikommune II
i de nordjyske kommuner (Forholdstalskrav for
udsatte borgere).
Kommunernes bemærkning
Forenklingen i LAB pr. 1. januar 2020 har betydet, at der nu tælles i timer
frem for hoveder, når forholdstallet opgøres.
Dette er en lille forbedring, men med disse borgere er der reel ingen
fortrængning, og derfor bør de slet ikke tælles med. Derfor bør de helt udgå
af reglerne.
Dette vil også lette jobcentrenes administrationen, hvor der med
nuværende lovgivning fortsat er en opgave i at opgøre og registrere antal
timer hos de aktiverede og hos de ansatte.
3
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 269: Henvendelse af 7/6-2022 fra KKR Nordjylland om opfølgning på foretræde for Beskæftigelsesudvalget d. 18/5-2022 om forenkling af den kommunale beskæftigelsesindsats med afsæt i Frikommuneforsøg II
2589574_0004.png
Forenkling af
bevillingsgrundlaget for
revalidering – fjern krav
om lægeattest
Det skal være muligt at undlade at indhente
lægeerklæringen LÆ265, såfremt sagen er
tilstrækkelig lægeligt belyst.
Der blev gjort forsøg hermed under Frikommune II
i de nordjyske kommuner (Forenkling af
bevillingsgrundlaget for revalidering)
Der vil således fortsat være fordele ved at implementere
frikommuneforsøget med forholdstal
Sagsgangen bliver lettere og mindre administrativ tung, hvis kommunerne
kan indhente relevant lægelig dokumentation i stedet for en lovbunden
lægeattest, der ikke bidrager med relevant viden.
Fritagelse for at opdatere
indsatsplanens tilbud i et
ressourceforløb hver 6.
måned
Det skal være muligt at kommunerne ikke skal
fastlægge indsatsplanens tilbud for mindst 6
måneder ad gangen for borgere i ressourceforløb.
Der blev gjort forsøg hermed under Frikommune II
i de nordjyske kommuner (Fritagelse for at
opdatere indsatsplanens tilbud i hver 6. måned)
En fjernelse af denne regel vil give mindre administration og forenkle
sagsgangene til gavn for borgere og medarbejdere.
Opgørelse af
forholdstalskrav i forhold
til
ledighedsydelsesmodtager
e i virksomhedspraktik bør
lempes
Der er nogle gange behov for at iværksætte korte
2-4 ugers praktikker for personer på
ledighedsydelse inden et fleksjob.
Det giver ikke mening for hverken virksomhed,
borger eller jobcentret at opgøre
forholdstalskravet for disse praktikker, da de er så
kortvarige.
Der blev gjort forsøg hermed under Frikommune II
i de nordjyske kommuner (Lempelse af
forholdstalskrav ift. praktikker for
ledighedsydelsesmodtagere)
Dimittender fra bl.a. universiteter bør kunne
understøttes i at blive iværksættere mens de er på
4
Forenklingen i LAB pr. 1. januar 2020 har betydet, at der nu tælles i timer
frem for hoveder, når forholdstallet opgøres.
Dette er en lille forbedring, men med disse borgere er der reel ingen
fortrængning, og derfor bør de slet ikke tælles med. Derfor bør de helt udgå
af reglerne.
Dette vil også lette jobcentrenes administrationen, hvor der med
nuværende lovgivning fortsat er en opgave i at opgøre og registrere antal
timer hos de aktiverede og hos de ansatte. Desuden vil det lette
virksomheder for en administrativ byrde, for en meget kortvarig og
afprøvende praktik.
Mulighederne for at fritage for rådighed og for at støtte iværksætteri, der
hvor det vurderes at være den rigtige vej for en dimittend, bør indarbejdes i
Gør det muligt at
understøtte dimittender i
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 269: Henvendelse af 7/6-2022 fra KKR Nordjylland om opfølgning på foretræde for Beskæftigelsesudvalget d. 18/5-2022 om forenkling af den kommunale beskæftigelsesindsats med afsæt i Frikommuneforsøg II
2589574_0005.png
at starte egen virksomhed
dagpenge – hvis de vurderes at have en
iværksætter-ide, der vurderes gangbar.
Som reglerne er pt. skal ledige dog stå til rådighed
og dette kan kollidere med ønsket og arbejdet
med at realisere iværksætterideen.
Der blev gjort forsøg hermed under Frikommune II
i de nordjyske kommuner (Fremme af iværksætteri
for dimittender)
gældende lovgivning.
Det skal være muligt at fritage for at stå til rådighed i den periode, hvor der
arbejdes med iværksætter-ideen. Dette vil være til gavn for den ledige. Og
på sigt til gavn for samfundet, hvis der etableres virksomheder, der kan
bidrage med nye arbejdspladser.
Gør det mere gunstig for
aktivitetsparate
uddannelses- eller
kontanthjælp eller
integrationsydelse at
arbejde – forhøj fradrag
for lønindtægt
For at motivere ledige til at tage arbejde bør man
øge det fradrag for lønindtægt, som gives til
modtagere af uddannelses- eller kontanthjælp
eller integrationsydelse.
Der blev anmodet om at kunne gøre forsøg med
dette under Frikommune II, men der blev givet
afslag på forsøget.
Der ønskes mulighed for at understøtte
Integrationsborgere til at blive selvstændige.
Derfor bør regler, der forhindre dette, justeres.
Det drejer sig om:
Fritagelse fra rådighedsforpligtelse i
forhold til 225-timers reglen
Fritagelse fra krav om 15 timers
virksomhedsrettet aktivering
Fritagelse fra at tjekke jobnet samt at føre
joblog og fokus på iværksætter-ideen i
kontaktforløbet
Mulighed for økonomisk støtte i
opstartsfasen
5
Ved at forøge fradraget kan flere motiveres til arbejde og vil kunne se en
økonomisk gevinst ved også bare få timers arbejde om ugen.
Støtte iværksætteri hos
integrationsborgere
Nogle flygtninge og familiesammenførte i integrationsprogrammet har
arbejdsmarkedserfaring og kompetencer fra deres hjemlande, som de
ønsker at anvende i Danmark som selvstændigt erhvervsdrivende. En del
flygtninge og familiesammenførte har en stærkere iværksætterkultur end
det er tilfældet for etniske danskere. Imidlertid kan det være svært at
påbegynde en selvstændig virksomhed samtidig med deltagelse i
integrationsprogrammet.
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 269: Henvendelse af 7/6-2022 fra KKR Nordjylland om opfølgning på foretræde for Beskæftigelsesudvalget d. 18/5-2022 om forenkling af den kommunale beskæftigelsesindsats med afsæt i Frikommuneforsøg II
2589574_0006.png
Et individuelt og fleksibel
integrationsprogram
Der blev anmodet om at kunne gøre forsøg med
dette under Frikommune II, men der blev givet
afslag på forsøget.
Det skal være muligt at yde en individuel og
fleksibel indsats for borgere omfattet af
integrationsprogrammet. I stedet for at skulle
tilbyde alle det samme, vil det give mere mening at
integrationsindsatsen opdeles i en ungeindsats for
personer mellem 18 og 29 år, og en indsats for
borgere mellem 30 og 65 år. På den måde vil
integrationsindsatsen blive parallel til
beskæftigelsesindsatsen for dagpenge- og
kontanthjælpsmodtagere.
Der blev anmodet om at kunne gøre forsøg med
dette under Frikommune II, men der blev givet
afslag på forsøget.
De jobparate nyankomne udlændinge skal senest 4 uger efter, kommunen
har overtaget borgeransvaret, starte i virksomhedsrettet aktivering. I det
første år af integrationsperioden må der højest være 6 uger mellem de
virksomhedsrettede tilbud for de jobparate nyankomne udlændinge. For
rigtig mange giver dette god mening. Der er dog behov for at kunne yde en
mere fleksibel indsats, som i højere grad kan tilpasses den enkelte
nyankomne udlændings behov og forudsætninger.
Den nuværende lovgivning kan betyde, at en relativ høj andel af de
virksomhedsrettede forløb ikke bliver en succes for hverken
virksomhederne eller den nyankomne udlænding, da sidstnævnte ganske
enkelt ikke er klar til at komme ud i en virksomhed pga. for store kulturelle,
sproglige, fysiske eller psykiske barrierer. Erfaringerne viser, at den type
forløb indebærer en risiko for, at nogle lokale virksomheder vælger at
trække sig fra samarbejdet om integrationsindsatsen.
En anden udfordring ved den nuværende lovs krav er, at indsatsen for unge
uddannelsesparate nyankomne udlændinge under 30 år i højere grad bør
fokusere på uddannelse frem for virksomhedspraktik, for at de unge kan få
en varig tilknytning til arbejdsmarkedet.
IGU til over 40-årige
Det vil give mening at udvide muligheden for IGU
til integrationsborgere over 40 år.
Der blev anmodet om at kunne gøre forsøg med
dette under Frikommune II, men der blev givet
afslag på forsøget.
Kommunerne oplever at de ældre integrationsborgere har svært ved at få
fodfæste på det danske arbejdsmarked. Med IGU-forløb til
integrationsborgere over 40 år og tæt opfølgning ude på virksomhederne vil
man kunne ændre på dette billede.
Endvidere ønsker kommunerne at have mulighed for at tilbyde
kompetenceudvikling som en del af skoleundervisningen i IGU-forløbet,
hvor denne ligger ud over de aftalte elementer i den eksisterende
skoleundervisning. Kompetenceudvikling kan være moduler af eksisterende
videregående uddannelser og erhvervsuddannelser.
De ændringer som er trådt i kraft, har ikke i tilstrækkelig grad gjort op med
Sanktioner
Der var ønske om at opnå gennemsigtighed og
6
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 269: Henvendelse af 7/6-2022 fra KKR Nordjylland om opfølgning på foretræde for Beskæftigelsesudvalget d. 18/5-2022 om forenkling af den kommunale beskæftigelsesindsats med afsæt i Frikommuneforsøg II
2589574_0007.png
bedre retssikkerhed for borgerne igennem
forenkling af området. Det drejer sig om
arbejdsgangene i forbindelse med aktivitetsparate
og jobparate borgers udeblivelse fra samtaler eller
tilbud.
Sanktionering skal betragtes som et pædagogisk
værktøj, der har til formål at fremme borgers
rådighed.
Ydelsesregler skal
forenkles
Ydelsesreglerne skal forenkles og anbefalingerne
fra Ydelseskommissionen bør omsættes.
Der skal være færre ydelser og regler som
kontanthjælpsloft og 225-timers reglerne bør
afskaffes eller forsimples.
den bureaukratisering, der hersker i forbindelse med administration af
området.
Ankestyrelsen har netop offentliggjort en ny praksisundersøgelse på
området, der belyser, at såfremt de undersøgte sager var blevet påklaget,
ville Ankestyrelsen have kritiseret eller ændret afgørelserne i over halvdelen
af sagerne. Det viser med al tydelighed, at området er vanskeligt for
kommunerne at administrere, og at der i høj grad er risiko for fejl, og at
kommunernes opgave med at løfte bevisbyrden er utrolig omstændelig,
uigennemskuelig (hvornår er nok nok?) og ressourcetung. Konklusionen
efter seneste udmelding fra Ankestyrelsen er, at det er praktisk talt umuligt
at sanktionere aktivitetsparate borgere.
Det nuværende ydelsessystem er komplekst, og de økonomiske vilkår for
modtagere af de forskellige ydelser er ikke alene afhængige af
reglerne for selve forsørgelsesydelsen, men også af reglerne for andre
ydelser uden for kontanthjælpssystemet. I det hele taget bærer
ydelseslovgivningen præg af flere usammenhængende knopskydninger, som
virker usammenhængende og komplekse for både borger og medarbejder.
Desuden er det svært for borger at gennemskue, hvad man økonomisk får
ud af at gå fra kontanthjælp til også at modtage en løn, især hvis lønnen
suppleres med kontanthjælp. For nogle borgere betyder det færre penge,
selvom de påtager sig arbejder. Derfor bør der sikres økonomiske
incitamenter til at tage arbejde, så borgeren altid ved, hvor stor gevinsten
ved at tage job er.
Kommunerne vil derfor opfordre til at man forenkler ydelsesreglerne og
kigger på Ydelseskommissionens anbefalinger.
Vi ønsker, at tidligere påbegyndte indsatser, som
fortsat er
i gang, når boger
overgår til Ressourceforløb, tæller med i indsatsgarantien.
Det giver ikke mening, at ”afbryde disse” for blot at genbevilge når
Ressourceforløbet påbegyndes. Der ligger et stort administrativt arbejde
hermed.
Kommunerne har også et ønske om hurtig indsats for de borgere, der kan.
Det er således ikke nødvendigt at pålægge et ekstra møde i
Ressourceforløb:
Pr. 1. januar 2022 kom der en ændring af reglerne
vedrørende ressourceforløb.
Indsatsgarantien, som omhandler en tidlig og
målrettet indsats og senest indenfor 6 måneder
efter bevilling af ressourceforløb.
Hvis borger ikke er i indsats inden for 6 måneder,
skal sagen behandles på et nyt
7
Indsatsgarantien
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 269: Henvendelse af 7/6-2022 fra KKR Nordjylland om opfølgning på foretræde for Beskæftigelsesudvalget d. 18/5-2022 om forenkling af den kommunale beskæftigelsesindsats med afsæt i Frikommuneforsøg II
2589574_0008.png
Rehabiliteringsmøde.
Samtaler
Lovpligtige samtaler
rehabiliteringsteamet. Det ekstra møde er sagsforhalende og
ressourcetungt.
Der er fortsat for mange krav om samtaler i ny forenklet
beskæftigelseslovgivningen.
Kommunerne ved godt, at meningsfulde samtaler på meningsfulde
tidspunkter virker, hvorfor det ikke er nødvendigt at pålægge kommunerne
at afholde disse.
Som det er i dag, er der borgere, der har et ønske om en indsats, f.eks. en
sundhedsindsats, som kan være af afgørende betydning for, at borgeren kan
komme tilbage til arbejdsmarked. Det er typisk ikke denne type indsatser,
som kommunerne har økonomi til at understøtte. Hvis borger selv vil betale,
tæller det ikke som en aktivitet, og A-kasserne siger nej. Hvis kommunerne
sætter indsatsen på jobplan, skal kommunen betale. Det bør derfor være
muligt at understøtte borger med fritagelse fra anden aktivering i perioder,
hvor borger selvfinansieret ønsker at gennemføre en relevant indsats.
Indsatser
Indsatser skal være på jobplan
8