BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 269: Henvendelse af 7/6-2022 fra KKR Nordjylland om opfølgning på foretræde for Beskæftigelsesudvalget d. 18/5-2022 om forenkling af den kommunale beskæftigelsesindsats med afsæt i Frikommuneforsøg II

Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del Bilag 269
Offentligt

Oversigt over forsøg, der blev forlænget af regeringen til udgangen 2022.

Oversigt over de væsentligste forsøg, der ønskes permanentgjort eller forlænget

Særligt to forsøg er der stor politisk og administrativ bevågenhed omkring i Nordjylland. Det drejer sig om de to store forsøg med mange deltagende

kommuner; Formkrav ved lovpligtige samtaler og Rehabiliteringsteams – JAF-sager og LÆ265.

Den fleksibilitet, som disse forsøg har medført for borger og medarbejder, har givet muligheder for kommunerne som ellers ikke ville være tilstede.

Nedenfor oplistes begrundelser for at forsøgene bør permanentgøres eller som minimum forlænges, hvis regeringen ikke har truffet beslutning om

forsøgene ved årets udgang.

Titel

Formkrav ved

lovpligtige samtaler

Forsøgsmuligheden Kommunernes bemærkninger

Fritagelse fra krav til

frekvens, form og

indhold vedrørende de

lovpligtige samtaler med

henblik på at kunne

tilrettelægge en mere

fleksibel og individuelt

tilpasset indsats.

Evalueringen viste stort set samme effekt ved dette forsøg, som ved samtaler der skulle følge de mange

regler. Med andre ord havde det ikke betydning med de mange proceskrav.

Jobcentrene kan med nuværende lovgivning afholde digitale/telefoniske samtaler efter 6 måneders ledighed,

men kommunerne vurderer at behovet er størst og mest relevant i de første 6 måneder. Her er der tale om

nyledige, der for de fleste vedkommende ikke har behov for fysiske samtaler, da de hurtigt er i beskæftigelse

igen. Derfor er denne mulighed relevant. Og det giver frikommuneforsøget mulighed for frem til udgangen af

2022.

Udfordringen hvis forsøget ikke forlænges vil være at de nordjyske kommuner skal afholde samtaler fysisk de

første 6 måneder. Dette vurderes fagligt ikke at give mening, da ledige ofte er mere selvhjulpne og har en

tydelig plan i de første måneder. Større fleksibilitet i lovgivningen vil bidrage til at jobcentret kan anvende

ressourcer, der hvor det giver mest værdi og gavner borgerne bedst.

Såvel frikommunernes forsøg, som erfaringerne fra beskæftigelsesindsatsen under corona-perioden, har vist,

at de digitale samtaler bør være kommet for at blive. De bidrager med meget mere fleksibilitet for den

enkelte borger og tager højde for de livssituationer, der taler for, at samtalen med jobcentret bør foregå

telefonisk eller digitalt; eksempelvis angst for at forlade eget hjem, store afstande i kommunen, borgere i

delvis beskæftigelse, og som mindst muligt skal ”forstyrres” i deres ansættelse, mv.

Desuden viser evalueringerne, at færre regler omkring afholdelse af samtalerne i jobcentret bidrager til en

langt bedre ressourcefordeling h os de kommunale medarbejdere, der kan anvende deres faglighed til at

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 269: Henvendelse af 7/6-2022 fra KKR Nordjylland om opfølgning på foretræde for Beskæftigelsesudvalget d. 18/5-2022 om forenkling af den kommunale beskæftigelsesindsats med afsæt i Frikommuneforsøg II

vurdere, hvornår samtaler bør afholdes personligt og andre gange kan afholdes telefonisk, fordi der

eksempelvis er lagt en god plan. De timer, der herved frigives, vil kunne benyttes til de borgere, der har brug

for lidt mere støtte og vejledning.

Erfaringerne fra særligt samtaleforsøgene, læner sig op ad de undersøgelser, som KL, i forbindelse med

corona-erfaringerne fra foråret 2020, har udarbejdet. At medarbejdere og borgere er mere tilfredse, når

indsatsen gøres fleksibel og i større grad bliver individuelt tilpasset.

I samtaleforsøget for forsikrede ledige er tilfredsheden helt tydelig hos medarbejderne, hvor langt de fleste

har vurderet, at deres arbejde er blevet mere fagligt funderet, mindre administrativt tungt og mere

motiverende og har bidraget til, at ressourcer har kunnet bruges, der hvor det gav mening. Og også a-

kasserne har tilkendegivet, at det har givet meget mere mening for borgere og for deres ressourceforbrug.

Indsatsen skal give mening, dette sker blandt andet ved at samtaler kan gennemføres med en kadence, der

er tilpasset borgerens situation og behov. Således fokus er på resultater i form af, om borgeren kommer i job,

uddannelse eller tættere på arbejdsmarkedet i stedet for at være på processer, som det er praksis pt - blandt

andet qua fokusmål vedrørende samtaler.

De nordjyske kommuner er enige i, at de praktiserende læger er centrale fagpersoner for

nogle

borgere. For

andre, hvor behandlingsindsatsen f.eks. varetages på sygehusafdelinger, er den praktiserende læge ikke en

del af forløbet ift. vurdering af den helbredsmæssige situation. Og selv når den praktiserende læge

central

for forløbet, er det ikke altid at LÆ 265 er den relevante attest at indhente. Det er kommunernes vurdering,

at forsøget har vist, at en faglig vurdering af behovet i hver enkelt sag kan foretages af rådgiver. I denne

vurdering er det naturligvis et vigtigt element, om sagens helbredsmæssige dokumentation er fyldestgørende

opdateret forud for rehabiliteringsmødet.

I tråd med dette var lægernes input til evaluering af forsøget, at de ofte havde undret sig over at skulle

udfylde en ny attest (læ265) kort efter at have fremsendt f.eks. en statusattest eller en generel

helbredsattest til kommunen, hvorfor de bakkede op om muligheden for en individuel vurdering i hver sag.

Med andre ord: Et proceskrav vedr. en bestemt lægeattest skaber hverken værdi for borger, læge eller

kommune, og er fordyrende både pga. prisen på attesten og pga. den ekstra sagsbehandlingstid som opstår

når der er ventetid på udarbejdelse af attesten. Dette gør sig gældende uanset om der er tale om en sag

vedr. 2. JAF eller sager som behandles på rehabmøde ifm. indstilling til fleksjob, ressourceforløb eller

førtidspension.

Rehabiliteringsteams

Fritagelse fra krav om at

– JAF-sager og

indhente lægeattest –

LÆ265

LÆ265 – i de tilfælde,

hvor der i forvejen

foreligger tilstrækkelige

helbredsmæssige

oplysninger.

Fritagelse fra

forelæggelse af visse

sager ift.

jobafklaringsforløb for

rehabiliteringsteamet.

Fritagelse fra at

indhente lægeattest

LÆ265 i sager om

jobafklaringsforløb, hvor

der i forvejen foreligger

tilstrækkelige

helbredsmæssige

oplysninger

Vedr. forelæggelse af JAF-sager for rehabiliteringsteamet har forsøget vist, at der er kortere sagsvarighed,

når der kan fritages for rehabiliteringsmøde. Såfremt der er behov for iværksættelse af tværfaglige indsatser

er disse typisk allerede igangsat forud for revurderingstidspunktet.

Det er kommunernes vurdering, at en genindførsel af rehabmøderne vil kunne have den konsekvens, at fokus

i stedet bliver på de administrative sagsgange ifm. ”klargøring” af sagen til rehabmødet, frem for at lægge en

konkret plan med delmål og mål for hver enkelt borger. Såfremt proceskravet om møde genindføres, skal

såvel borgere som kommune mv. derfor være indstillet på, at det er sandsynligt at sagerne får længere

varighed, som følge af den oversagsbehandling, møderne medfører.

Ud over det uværdige i at sagsbehandlingen bliver styret af proceskrav, frem for af det, der giver værdi i

hvert enkelt tilfælde, vil kommunens udgifter til forsørgelsesydelser derved stige, ligesom der vil være

omkostninger forbundet med de mange ekstra rehabiliteringsmøder, som igen skal afholdes. Ressourcer,

som med fordel fortsat kan anvendes andre steder i kommunerne, ligesom de er blevet i forsøgsperioden

Øvrige forsøg, der ønskes permanentgjort eller forlænget

De nedenfor oplistede forsøg har også fjernet procesregler eller bidraget med nye muligheder, og derfor ønskes også disse forsøg permanentgjort

eller som minimumforlænget. Volumenmæssigt er der dog ikke tale om store forsøg, der omfatter mange borgere. Men det er fortsat relevant at

trimme reglerne og fjerne regler, der ikke bidrager til sagerne.

Titel

Ledighedsydelse -

fritagelse for

revurdering i 12.

måned inden for 18

måneder

Forsøgsmuligheden Kommunernes bemærkninger

Fritagelse fra § 74 c i lov

om aktiv socialpolitik,

hvor kommunen skal

vurdere om en borger

fortsat skal være en del

af fleksjobordningen (og

modtage

ledighedsydelse) efter

de har været det i 12 af

de seneste 18 måneder

Fritagelsen for revurdering i 12. måned inden for 18 måneder for borgere på ledighedsydelse har efter

kommunernes vurdering bidraget til regelforenkling, som har givet et mere gennemsigtig samarbejde med

borgerne. De nuværende regler om revurdering tilsigter, at der gives irrelevante tilbud til borgerne, og

forsøget viser, at den administration der er forbundet med revurderingen ikke har nogen betydning i forhold

til at få borgerne hurtigere i job.

Det er derfor kommunernes vurdering, at forsøget har bidraget til, at borgerne har fået relevante tilbud på

rette tid, og dermed i højere grad er blevet mødt på de behov de har, uden at sagsforløbene er forlænget.

Forsøget fjerner unødvendige administrative opgaver, der ikke bidrager til borgers sag, og kan derfor ses

som et eksempel på en af de mange procesregler, der med fordel kan ses på og fjernes.

Indtil dette er afgjort i regeringen kan forsøget med fordel forlænges.

Fleksible rammer for

løntilskud/

jobrotation

Dispensation fra kravet

om forudgående

ledighed for bestemte

målgrupper ved

ansættelse med

løntilskud hos offentlige

arbejdsgivere og ved

ansættelse som

jobrationsvikar hos både

offentlige og private

arbejdsgivere

Som evalueringen vidste er der en god beskæftigelseseffekt iht. forsøget med fleksible rammer for

jobrotation.

I forsøget med udvidelse af jobrotationsordningen i regi af Aftale om stimuli og grøn genopretning skal en

borger have 3 måneders ledighed inden vedkommende kan starte i jobrotation. I det Nordjyske frikommune

forsøg kan borger starte fra første ledighedsdag, som jobrotationsvikar. Muligheden for at starte tidligt i

ledighedsforløbet har stor betydning for, at redskabet reelt kan bringes i spil når en virksomhed ønsker at

opkvalificere deres medarbejdere.

Udfordringen, hvis forsøget ikke forlænges er, at mulighederne for at finde relevante jobrotationsvikarer

minsket betydeligt. Det er allerede nu med det igangværende frikommuneforsøg svært at finde

jobrotationsvikarer og dette vil kun bliver sværere, hvis borger skal have 3 måneders ledighed.

Forsøget med udvidelse af jobrotationsordningen i regi af Aftale om stimuli og grøn genopretning udløber

med udgangen af år 2022 ligesom frikommuneforsøget, hvilket gør at muligheden for at finde

jobrotationsvikarer bliver yderligere begrænset fra januar 2023. Dette vil stække mulighederne for at

virksomheder opkvalificerer egne medarbejdere, hvis jobcentrene ikke kan levere jobrotationsvikarer.

Forlængelse af

Der søges om mulighed

ressourceforløbssager

for at forlænge

ressourceforløbet uden

forelæggelse for

rehabiliteringsteamet i

op til 12 måneder for

borgere, når tidligere

indstilling fra

rehabiliteringsteamet

ikke er gennemført.

Færre opfølgninger i

Forsøget fritager

relation til

kommunen fra kravet

førtidspensionister i

om opfølgning første

job med løntilskud

gang efter 6 måneder og

igen efter 12 måneder i

job med løntilskud for

førtidspensionister.

Dette forsøg er i forlængelsesperioden ikke blevet anvendt ret meget, men muligheden for at i de sager,

hvor det er relevant, at kunne anvende bestemmelserne, er fortsat relevant.

Forsøget fjerne unødvendige administrative opgaver, der ikke bidrager til borgers sag, og kan derfor ses som

et eksempel på en af de mange procesregler, der med fordel kan ses på og fjernes.

Indtil dette er afgjort i regeringen kan forsøget med fordel forlænges.

Dette forsøg vurderes at bidrage til mindre administration og bureaukrati for borger, medarbejder og

virksomhed. Derfor vurderes det relevant at permanentgøre forsøget og dermed lette unødvendige

proceskrav.

Forsøget betyder, at

opfølgningen ikke skal

ske hver 12. mdr. men i

stedet for hver gang der

er gået 2�½ år.

Mikrolån

Mulighed for at tilbyde

ledige med en realistisk

forretningsidé og evner

for iværksætteri et

mikrolån til opstart af

virksomhed. Forsøget vil

udvide muligheden til

andre målgrupper

Reglen om Mikrolån er en udvidelse af den redskabskasse, der er på beskæftigelsesområdet, og giver en

øget mulighed for at give en individuel tilpasset indsats. Reglerne giver mulighed for at bringe kompetencer i

spil ift. etablering af selvstændig virksomhed, hos deltagerne som ellers kan have svært ved finde sig til rette

på arbejdsmarkedet. Kommunen når med andre ord, borgere på en måde, som det ikke hidtil er lykkedes.

Muligheden bruges på et lille antal deltagere, men det er er forventeligt, da støtten kun skal gives, når den

frem for anden almindelige beskæftigelsesrettet indsats kan hjælpe borger i beskæftigelse.

Hvis frikommunereglerne ikke permanentgøres eller forlænges, vil det betyde, at det alene er revalidender

der kan modtage den form for hjælp.

Psykologbehandling i

jobcenteret

Mulighed for at give

psykolog-behandling i

jobcenterregi til visse

målgrupper af

sygedagpenge-

modtagere.

På baggrund af de positive erfaringer med forsøget anbefales det, at kommunerne fremover får mulighed

for at tilbyde psykologbehandling til borgere, der har vanskeligt ved at få opfyldt deres behandlingsbehov på

anden vis eller i tilfælde, hvor en tværfaglig beskæftigelsesrettet indsats vurderes at være essentiel.

I forsøget har målgruppen været afgrænset til stress-, angst- og depressionsramte sygedagpengemodtagere,

men det vil være ønskeligt, at psykologbehandlingen fremover kan tilbydes til borgere uafhængigt af

forsørgelsesgrundlag. Derved kan det undgås, at borgere der ville profitere af behandling afvises

udelukkende grundet deres forsørgelsesgrundlag. Særligt opleves det, at en del borgere i jobafklaring ville

profitere af psykologbehandling også særligt set i lyset af den lavere ydelse, der gør endnu vanskeligere for

dem selv at finansiere behandlingen end sygedagpengemodtagere. I forsøgsperioden har målgruppen for

behandlingen været afgrænset til stress-, angst- og depressionsramte. Det har primært været stress- og

depressionsramte, der er blevet henvist til behandling. Dog er der eksempler på borgere med angst, som har

profiteret af behandlingen, og som grundet deres lidelse ikke har haft mod på selv at kontakte en psykolog.

Det anbefales derfor at opretholde muligheden for, at angstramte kan tilbydes behandling. Det kan

overvejes, om der fortsat skal være krav om, at borger skal have en specifik diagnose for at modtage

behandling, da der kan være borgere, som vil kunne profitere af tilbuddet om behandling uden at opfylde

kriterierne for en af de 3 specifikke diagnoser.

Hvis frikommuneforsøget ikke forlænges eller permanentgøres vil det betyde, at der vil være borgere, som

ikke modtager den behandling, som de har behov for, og konsekvensen kan være forlængede ydelsesforløb i

kommunerne.