Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del Bilag 268
Offentligt
2588576_0001.png
Bilag 1. Tilrettelæggelse af indsatsen for bor-
gere med helbredsmæssige udfordringer
3. juni 2022
Nedenstående oversigt henviser til en række regler og vejledninger, som kommu-
nerne bør være særligt opmærksomme på ved tilrettelæggelsen af indsatsen for bor-
gere med helbredsmæssige udfordringer.
Beskæftigelsesindsatsen
Indsatsen skal
være forenelige
med borgerens
helbredsstilstand
Det fremgår af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB)
§ 53, at ”Tilbud skal så vidt muligt være rettet mod beskæfti-
gelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft,
og gives ud fra den enkeltes ønsker og forudsætninger, med
henblik på at personen hurtigst muligt opnår varig beskæfti-
gelse og hel eller delvis selvforsørgelse”.
Det følger endvidere af LAB § 53, stk. 4, at ”For personer
omfattet af § 6, nr. 1-3, 7, 8 og 12, kan tilbud uanset stk. 1
fastsættes af jobcenteret under hensyn til konkrete behov på
arbejdsmarkedet, og tilbud efter kapitel 11 om virksomheds-
praktik og kapitel 14 om vejledning og opkvalificering kan
gives, med henblik på at personen opnår samfundsmæssig
forståelse. Tilbuddet skal dog altid være tilpasset personens
helbredstilstand”.
Det fremgår af Vejledningen til LAB om § 53, at ”tilbud dog
altid skal tage hensyn til personens helbredstilstand. Dette er
alene en tydeliggørelse af, at et beskæftigelsesrettet tilbud al-
drig må forværre en persons helbredssituation”.
Det fremgår desuden af lov om sygedagpenge (SDP) § 8, at
”Kommunen skal i løbende sygedagpengesager, hvor kom-
munen ikke har modtaget en raskmelding, tilrettelægge og
gennemføre et individuelt og fleksibelt opfølgningsforløb un-
der hensyn til sygdommens karakter og sygemeldtes behov
og forudsætninger. Kommunen skal inddrage den sygemeldte
i opfølgningen”.
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 268: Orientering om udsendelse af brev til landets kommuner om sagsbehandling vedr. alvorligt syge borgere, fra beskæftigelsesministeren
2588576_0002.png
Sundhedsfaglig
rådgivning og
vurdering
I Vejledning om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i
sager på beskæftigelsesområdet er rammerne for kommunens
anvendelse af lægeattester samt sundhedsfaglig rådgivning
mv. på beskæftigelsesområdet beskrevet. Det fremgår bl.a. af
vejledningens indledning, at ”Af hensyn til borgerens retssik-
kerhed er det vigtigt, at borgerens sag er velbelyst i forhold
til borgerens helbredsmæssige situation”.
Herudover fremgår det af vejledningens punkt 8 om samar-
bejdet med den praktiserende læge, at ”Både
kommunen og
den praktiserende læge kan have behov for at tage telefonisk
kontakt med hinanden i forbindelse med konkrete sagsfor-
løb/patientforløb. Telefonisk kontakt kan ikke erstatte lægens
udfærdigelse af attester. Derimod kan telefonisk kontakt være
nyttig til at besvare opklarende spørgsmål i forbindelse med
attestsamarbejdet. Kommunen skal i denne forbindelse være
opmærksom på at notere oplysningerne, jf. notatpligten. Det
er vigtigt, at både kommunen og den praktiserende læge er
opmærksomme på at være tilgængelige for hinanden”.
Det er desuden beskrevet i vejledningen, hvornår det i en sag
kan være relevant at indhente yderligere helbredsoplysninger.
Det fremgår således, at det f.eks. kan være ”relevant at ind-
hente speciallægeattester hvis vurderingen af borgerens hel-
bredsmæssige tilstand og konsekvenserne for arbejdsevnen
ikke er i overensstemmelse med sagens øvrige oplysninger”.
Det fremgår af § 15 i lov om organisering og understøttelse
af beskæftigelsesindsatsen, at ”Kommunen kan i sagsbehand-
lingen i sager, som skal behandles i rehabiliteringsteamet, og
i sager om jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob og
tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og i sygedagpenge-
sager visiteret til kategori 3 efter § 12 i lov om sygedagpenge
alene
1) benytte sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra den
kliniske funktion og den praktiserende læge og
2) rekvirere lægeattester fra den praktiserende læge og speci-
allægeattester fra den kliniske funktion”.
I øvrige sager på beskæftigelsesområdet tilrettelægger kom-
munen selv brugen af sundhedsfaglig rådgivning.
I bekendtgørelse om sundhedsfaglig rådgivning til brug for
sagsbehandlingen i sager om sygedagpenge, kontanthjælp,
revalidering m.v. er der fastsat rammer for den sundhedsfag-
lige rådgivning. Det fremgår blandt andet af § 4, at ”Den
sundhedsfaglige rådgivning efter nærværende bekendtgørelse
2
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 268: Orientering om udsendelse af brev til landets kommuner om sagsbehandling vedr. alvorligt syge borgere, fra beskæftigelsesministeren
2588576_0003.png
kan alene gives i forhold til borgerens mulighed for arbejde
eller uddannelse. Sundhedspersonen kan som led i sin sund-
hedsfaglige rådgivning eksempelvis:
1) klarlægge betydningen af indholdet i lægeattester, journal-
oplysninger eller andre sundhedsfaglige oplysninger i forhold
til borgerens muligheder for arbejde eller uddannelse,
2) vurdere, om der i forhold til borgerens muligheder for ar-
bejde eller uddannelse er sammenhæng mellem dokumentati-
onen i lægeattester m.v. og sagens øvrige oplysninger om
borgerens mulighed for arbejde eller uddannelse, herunder
borgerens egne oplysninger og vurdering af egne muligheder,
3) vurdere, om der eventuelt er andre relevante sundhedsfag-
lige aspekter, som vil kunne bidrage til at belyse sagen, fx en
speciallægeattest, eller om der er en behandlingsmulighed,
som borgeren skal henvises til at drøfte med den praktise-
rende læge, eller
4) vurdere eventuelt skånebehov i forhold til, at borgeren kan
vende tilbage i arbejde”.
Standby-ordnin-
gen
Det fremgår af LAB § 33, stk. 3, at ”Kontaktforløbet for en
sygemeldt kan foregå uden kontakt til personen, hvis der er
tale om alvorlig sygdom og kontakt ikke er hensigtsmæssig
eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredssituation
(standby). Ved vurderingen af, om en sygdom er alvorlig,
indgår navnlig, om sygdommen er livstruende”.
Det fremgår tilsvarende af SDP § 13b, stk. 5, at ”Hvis der er
tale om alvorlig sygdom, hvor kontakt til den sygemeldte
ikke er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den syge-
meldtes helbredssituation, foregår opfølgningen uden kontakt
til den sygemeldte (standby). Ved vurdering af, om en syg-
dom er alvorlig, indgår navnlig, om sygdommen er livstru-
ende”.
Ret til at afvise
lægelig behand-
ling uden ydel-
sesmæssige
konsekvenser
Det fremgår af lov om social pension §18a, at ” Afviser en
person at modtage behandling foretaget af en læge i form af
operation eller lægeordineret medicin eller lægebehandling af
tilsvarende indgribende karakter, kan det ikke tillægges be-
tydning ved vurderingen af personens ret til seniorpension el-
ler førtidspension”.
Det fremgår tilsvarende af lov om aktiv socialpolitik § 69,
stk. 2, ”at afviser en person at modtage behandling foretaget
af en læge i form af operation eller lægeordineret medicin el-
ler lægebehandling af tilsvarende indgribende karakter, kan
3
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 268: Orientering om udsendelse af brev til landets kommuner om sagsbehandling vedr. alvorligt syge borgere, fra beskæftigelsesministeren
2588576_0004.png
dette ikke tillægges betydning for kommunens vurdering af,
om personen har ret til ressourceforløbsydelse i ressourcefor-
løb” samt af §69k, stk. 2 at ”afviser en person at modtage be-
handling foretaget af en læge i form af operation eller læge-
ordineret medicin eller lægebehandling af tilsvarende indgri-
bende karakter, kan dette ikke tillægges betydning for kom-
munens vurdering af, om personen har ret til ressourcefor-
løbsydelse i jobafklaringsforløb”.
Det følger desuden af SDP § 21a, at ”retten til sygedagpenge
bortfalder ikke, hvis den sygemeldte afviser at modtage be-
handling foretaget af en læge i form af operation eller læge-
ordineret medicin eller lægebehandling af tilsvarende indgri-
bende karakter”.
Ressourceforløb
Målgruppen
Det fremgår af LAB § 112, at ”Ressourceforløb med tilhø-
rende ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a i lov om aktiv
socialpolitik er en ordning for personer, der har komplekse
problemer ud over ledighed, der ikke har kunnet løses gen-
nem en indsats efter denne lov eller efter lov om aktiv social-
politik, og som kræver et helhedsorienteret forløb med en
kombination af indsats efter denne lov og sociale eller
sundhedsmæssige indsatser […]”
Det fremgår endvidere af skrivelsen om ressourceforløb, at
”Det
er en forudsætning for at iværksætte et ressourceforløb,
at der kan peges på indsatser, hvor der er en realistisk for-
ventning om, at borgeren kan drage nytte af indsatsen og på
sigt forbedre sin situation og blive i stand til at deltage på ar-
bejdsmarkedet, fx i et fleksjob”.
Udviklingsper-
spektiv
Det fremgår af LAB § 112, stk. 2, at ”Et ressourceforløb er
relevant, når der er et udviklingsperspektiv i forhold til perso-
nens arbejdsevne. Er det dokumenteret, eller er det på grund
af særlige forhold helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan for-
bedres ved deltagelse i et ressourceforløb, skal et ressource-
forløb ikke iværksættes.”
Det fremgår af skrivelsen om ressourceforløb, at ”Kommu-
nen skal ikke tilkende ressourceforløb i sager, hvor det er
åbenbart, at borgeren er berettiget til en førtidspension.
Det fremgår af vejledningen om tilkendelse af førtidspension
afsnit 4.1, at kravet om dokumentation for tilkendelse af før-
tidspension kan anses for opfyldt, hvis helbredsoplysninger i
sig selv dokumenterer, at der er ret til førtidspension (helt
åbenbart på grund af særlige forhold − som eksempel kan
4
Personer der
ikke skal deltage
i et ressource-
forløb forud for
tilkendelse af
førtidspension
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 268: Orientering om udsendelse af brev til landets kommuner om sagsbehandling vedr. alvorligt syge borgere, fra beskæftigelsesministeren
2588576_0005.png
nævnes personer med betydelig nedsat psykisk funktionsevne
som følge af alvorlig udviklingshæmning, personer med al-
vorlig hjerneskade eller en alvorlig sindslidelse samt personer
med alvorlige lidelser, hvor de medicinske behandlingsmu-
ligheder er udtømte, og prognosen er, at sygdommen er frem-
adskridende og/eller kun giver kort restlevetid).
Af vejledningens afsnit 4.2 fremgår det desuden, at kommu-
nen i sådanne sager kan vælge at tilkende førtidspension uden
forelæggelse for rehabiliteringsteamet. Sagerne skal dog fore-
lægges en sundhedskoordinator, med mindre der er tale om
en terminalt syg person – dvs. en person, hvor prognosen er
kort levetid.
Sammenhængen
mellem ressour-
ceforløb og
fleksjob
Det fremgår af skrivelsen om ressourceforløb, at ”Der kan
være et vist overlap mellem fleksjob på få timer og ressour-
ceforløb, og for nogle borgere vil begge ordninger kunne
være egnede.
Fleksjob er relevant i forhold til borgere, der har en væsentlig
og varig begrænsning i deres arbejdsevne. For borgere i mål-
gruppen for fleksjob vil der derfor typisk foreligge en højere
grad af afklaring af borgerens arbejdsevne og et konkret be-
skæftigelsesmål. Arbejdsevnen vil i mange tilfælde fortsat
kunne udvikles gennem fleksjobbet. Fleksjob kan gives med
meget få timer til personer med en aktuelt meget begrænset
arbejdsevne, hvis det vurderes, at arbejdsevnen kan blive ud-
viklet inden for en rimelig periode. Dette skal fremgå af per-
sonsagen”.
Mulighederne i
den ordinære
indsats skal
være udtømte –
men ikke nød-
vendigvis afprø-
vede
Det fremgår af skrivelsen om ressourceforløb, at ”Mulighe-
derne i den ordinære indsats skal være udtømte, inden der vi-
siteres til et ressourceforløb. Det betyder dog ikke, at det i
alle tilfælde er en betingelse, at borgeren har deltaget i en be-
skæftigelsesrettet indsats forud for visitation til ressourcefor-
løb. Kommunen kan således vurdere, at et ressourceforløb er
relevant, hvis personen har så komplekse problemer, at det
vil kræve en langvarig og tværfaglig indsats. Vurderer kom-
munen, at der ikke er relevante ordinære indsatser, der kan
iværksættes, anses mulighederne for udtømte”.
Det fremgår af skrivelsen om ressourceforløb, at ”Indsatsen i
ressourceforløbet må ikke forringe borgerens helbred. Hvis
kommunen vurderer, at indsatsen vil forværre borgerens hel-
bred, kan kommunen enten tilpasse indsatsen eller afbryde
den og tilbyde en anden indsats”.
Indsatsen i res-
sourceforløb må
ikke forringe
borgerens hel-
bred
5
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 268: Orientering om udsendelse af brev til landets kommuner om sagsbehandling vedr. alvorligt syge borgere, fra beskæftigelsesministeren
2588576_0006.png
Ret til en sam-
tale med sund-
hedskoordinator
Det fremgår af LAB § 113, stk. 3, at ”En person i ressource-
forløb, der mener, at et beskæftigelsesrettet tilbud ikke tager
tiltrækkeligt hensyn til personens helbredstilstand, jf. § 53,
stk. 4, har ret til at få en samtale med en sundhedskoordinator
fra regionens kliniske funktion og den koordinerende sagsbe-
handler. Gør personen brug af retten til at få en samtale, in-
den tilbuddet er påbegyndt, skal personen ikke påbegynde til-
buddet, før jobcenteret har taget stilling til, om tilbuddet skal
tilpasses.”
Herudover fremgår det af § 2 i bekendtgørelse om ret til sam-
tale med sundhedskoordinator og koordinerende sagsbehand-
ler for personer i ressourceforløb, at ”Kommunen skal senest
i forbindelse med, at kommunen afgiver et konkret beskæfti-
gelsesrettet tilbud, skriftligt vejlede personen om retten til en
samtale med sundhedskoordinator og personens koordine-
rende sagsbehandler, jf. § 113, stk. 3, i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats”.
Kilder:
Lov om sygedagpenge
(retsinformation.dk)
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
(retsinformation.dk)
Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.\n (retsinfor-
mation.dk)
Vejledning om lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (retsinformation.dk)
Vejledning om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager på beskæftigelses-
området (retsinformation.dk)
Skrivelse om ressourceforløb (retsinformation.dk)
Vejledning om tilkendelse af førtidspension m.v. efter lov om social pension (rets-
information.dk)
Bekendtgørelse om ret til samtale med sundhedskoordinator og koordinerende
sagsbehandler for personer i ressourceforløb (retsinformation.dk)
6