Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Vedrørende syge borgere, der kommer i klemme i jobcentrene
3. juni 2022
Kære borgmestre
Jeg skriver til jer på baggrund af, at der gennem den seneste tid har været en række
ulykkelige enkeltsager i medierne om borgere, der oplever, at der i jobcentrene
ikke tages hensyn til deres helbredsmæssige situation.
Sagerne bekymrer mig. Dels fordi det efter min opfattelse er helt afgørende, at bor-
gerne oplever en værdig sagsbehandling. Dels fordi billedet i medierne strider mod
min opfattelse af, at mange kommuner yder både god service og en indsats, der
hjælper rigtig mange borgere.
I jobcentrene yder I en vigtig indsats med at hjælpe borgere med at finde job og få
en tilknytning til arbejdsmarkedet
–
også til de borgere, der er længere væk fra ar-
bejdsmarkedet, og som har helbredsmæssige udfordringer.
For denne gruppe borgere gælder det særligt, at indsatsen altid skal tilpasses borge-
rens helbredstilstand, og at der selvfølgelig ikke skal iværksættes en indsats, som
kan medføre forværring af borgerens helbred. I den forbindelse er det derfor vigtigt
at iagttage de lægefaglige vurderinger i sagen. Helbredsmæssige oplysninger udgør
således i mange tilfælde et væsentligt delelement i de samlede oplysninger, der lig-
ger til grund for den konkrete vurdering af, hvilken indsats, der kan iværksættes, og
om borgeren overhovedet kan deltage i en beskæftigelsesrettet indsats.
De gældende regler er udtryk for, at et bredt flertal i Folketinget har haft særlig fo-
kus på sagsbehandlingen for borgere med helbredsproblemer.
Senest har forligskredsen bag reformen af førtidspension og fleksjob med
”Aftale
om Bedre Ressourceforløb” aftalt, at borgere i ressourceforløb har ret til en samtale
med sundhedskoordinator og borgerens koordinerende sagsbehandler, hvis bor-
gerne oplever, at den beskæftigelsesrettede indsats ikke tager hensyn til deres hel-
bred. Den ret skal borgerne vejledes om.
Det er helt afgørende for de udsatte borgere og for tilliden til indsatsen i jobcen-
trene, at kommunerne iagttager de regler, der netop skal sikre, at der tages særligt
hensyn til alvorligt syge borgere.