BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 257: Orientering om afrapportering fra de tekniske drøftelser om arbejdsskadeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del Bilag 257
Offentligt

Arbejdsgruppe om teknisk vidensgrundlag på arbejdsskadeområdet

Maj 2022

Afrapportering fra tekniske drøftelser om ar-

bejdsskadeområdet

Indledning

Arbejdsskadesystemet er et erstatningsretligt værn, der skal gribe dem, der kommer

til skade på eller bliver syge af deres arbejde.

Hvert år får 15.000 tilskadekomne anerkendt en arbejdsulykke som en arbejds-

skade i AES, og 3.600 tilskadekomne får anerkendt en erhvervssygdom, der kan

knyttes til deres arbejde. Heldigvis kan mange hurtigt vende tilbage på arbejdsmar-

kedet igen, men 10.000 sager hvor den tilskadekomne får varige mén, og heraf er

der 2.000-3.000 sager, hvor den tilskadekomne pådrager sig en så alvorlig skade, at

de får et tab af erhvervsevne som følge af skaden.

Derfor er det vigtigt, at arbejdsskadesystemet så hurtigt, som det er muligt, behand-

ler sagerne, så de tilskadekomne får klarhed over deres økonomi og kan komme

godt videre efter skaden. Det gælder først og fremmest den tid, der går fra skaden

sker, til den tilskadekomne modtager sin første afgørelse om erstatning. Men det

samlede sagsforløb har også betydning.

Partsudvalget er enige om, at det optimale for alle parter er, hvis den tilskade-

komne kan vende tilbage til selvforsørgelse og fortsætte deres arbejdsliv efter en

arbejdsskade. Det er dog ikke altid muligt som følge af arbejdsskadens karakter og

omfang, hvor målet vil være fortsat tilknytning til arbejdsmarkedet i videst mulig

omfang.

Baggrund og organisering af arbejdet

Regeringen har igangsat tekniske drøftelser med arbejdsmarkedets parter med hen-

blik på at tilvejebringe et konsolideret grundlag for de kommende politiske for-

handlinger om arbejdsskadeområdet.

Det fremgår af opgavebeskrivelsen for de tekniske drøftelser, at parterne i arbejdet

skal belyse og afdække de faktiske forhold inden for temaerne

sagsforløb og sags-

behandlingstid, tilknytning til arbejdsmarkedet

samt

erstatning.

På baggrund af af-

dækningen af de faktiske forhold kan der peges på konkrete udfordringer i arbejds-

skadesystemet, der er vigtige at tage hånd om i en reform.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 257: Orientering om afrapportering fra de tekniske drøftelser om arbejdsskadeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Det fremgår endvidere af opgavebeskrivelsen, at regeringen vil arbejde for at for-

høje erstatningssummerne ved arbejdsskader, jf. forståelsespapiret

Retfærdig ret-

ning for Danmark.

Dette har ikke været en del af partsudvalgets arbejde.

I de tekniske drøftelser har der deltaget to repræsentanter fra DA, en repræsentant

fra KL, en repræsentant fra Danske Regioner, en repræsentant fra Akademikerne

og tre repræsentanter fra Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH, Dansk Metal og

3F).

Beskæftigelsesministeriet og Finansministeriet har sekretariatsbetjent arbejdet.

Partsudvalget har afholdt syv møder i de tekniske drøftelser om arbejdsskadeområ-

det i perioden juni 2021 til marts 2022.

Opbygning af afrapporteringen

Afrapporteringen består af et fællespapir samt tre opsamlinger inden for de tre te-

maer sagsforløb og sagsbehandlingstid, tilknytning til arbejdsmarkedet og erstat-

ning.

Fællespapiret beskriver de udfordringer og anbefalinger, der er enighed om i parts-

udvalget. Fællespapiret er således partsudvalgets forslag til fokusområder i de

kommende politiske forhandlinger på området.

De tre opsamlinger er sekretariatets opsamling af de pointer og forhold, der har væ-

ret drøftet på møderne. Der er således i partsudvalget forskellige vurderinger af,

hvordan og i hvilket omfang de drøftede forhold er en udfordring i arbejdsskadesy-

stemet. Partsudvalget er enige om de fakta, der fremgår af opsamlingerne.

De tre drøftede temaer

Partsudvalget er enige om, at det er væsentligt, at ændringer på området sker i et

tempo, der gør det muligt at lære af foreløbige erfaringer og eventuelle forsøg, og

ligeledes giver Arbejdsmarkedets Erhvervssikring mulighed for at tilpasse driften

hensigtsmæssigt, så ændringer ikke giver anledning til øget sagsbehandlingstid og

højere omkostninger til sagsbehandling. Parterne anbefaler derfor, at ændringer af

arbejdsskadesystemet sker trinvist og på en måde, så kommende ændringer forbe-

redes, fx ved at der også træffes beslutning om at lægge spor, der peger fremad og

forbereder kommende ændringer.

Partsudvalget er på den baggrund enige om, at der er behov for at opbygge mere og

bedre viden og data om arbejdsskadeområdet, fx om konsekvenser af arbejdsska-

der, og om hvad der har betydning for, at tilskadekomne får bedre tilknytning til ar-

bejdsmarkedet. Vidensopbygning er en løbende proces, der skal understøtte arbej-

det med trinvise ændringer på arbejdsskadeområdet.

FH, DA, Danske Regioner og KL tilslutter sig herudover nedenstående principper

fra DA og FH’s (daværende LO’s) fælleserklæring om arbejdsskadeområdet fra

2018:

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 257: Orientering om afrapportering fra de tekniske drøftelser om arbejdsskadeområdet, fra beskæftigelsesministeren

”Det er i alles interesse, at arbejdsskader bliver behandlet effektivt og grundigt.

Det er derfor afgørende, at lovgivningen bliver gjort tidssvarende og understøtter,

at de tilskadekomne hurtigst muligt kan vende tilbage til arbejdsmarkedet på ordi-

nære løn-og arbejdsvilkår - fra arbejdsskade til arbejdsliv.

Arbejdsskadelovgivning i Danmark hviler på et erstatningsretligt grundprincip om,

at arbejdsgiveren uagtet skyldsspørgsmålet – og når der er årsagssammenhæng –

skal erstatte de skader og tab, som en medarbejder pådrager sig under arbejdet.

For at sikre, at der altid kan betales erstatning, er der fastsat regler om, at ar-

bejdsgivere har pligt til at tegne en forsikring, som dækker arbejdsgiverens erstat-

ningspligt. Dog kan offentlige arbejdsgivere vælge at være selvforsikrede.

DA og FH (daværende LO) er enige om, at arbejdsskadesystemet fortsat skal være

baseret på et arbejdsgiverbetalt erstatningssystem, hvor der er forsikringsdækning

for tilskadekomnes tab, når dette er en følge af arbejdsskaden.

DA og FH (daværende LO) er enige om, at der kan foretages hensigtsmæssige justeringer af

arbejdsskadesystemet med henblik på at sikre bedre ressourceudnyttelse, hurtigere og mere

målrettet sagsbehandling og bedre arbejdsmarkedsfastholdelse for de tilskadekomne, i respekt

af arbejdsskadesystemets grundlæggende værdi af et erstatningssystem.

En reform af arbejdsskadesystemet skal være udgiftsneutral for arbejdsgiverne, li-

gesom erstatningsniveauet for de tilskadekomne ikke skal sænkes. DA og FH (da-

værende LO) er således enige om, at en reform af arbejdsskadesystemet skal ske

inden for de nuværende samlede økonomiske rammer. Forbedringer af arbejdsska-

desystemet for de tilskadekomne må derfor finansieres ved forenkling af admini-

strationen og ved at målrette de forsikringspræmier og afgifter, som virksomhe-

derne betaler på arbejdsskadeområdet, blandt andet ved afskaffelse af arbejdsska-

deafgiften.”

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 257: Orientering om afrapportering fra de tekniske drøftelser om arbejdsskadeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Sagsbehandlingstid og sagsforløb

Fakta

En skadesårgang tæller ca.

35.000

nye arbejdsskadesager, der behandles i AES.

Der er stor forskel på, hvor lang tid det tager at behandle sagerne, jf. nedenfor

80 pct.

af nye arbejdsskadesager afsluttes inden for ét år. Det er primært sager

uden erstatningsberettigende følger og sager med varigt mén, og sagsbehand-

lingstiden er som følger for de to grupper:

•

Sager, som anerkendes, men hvor der ikke tilkendes godtgørelse for varigt

mén eller erstatning for tab af erhvervsevne, afgøres efter 7-9 måneder.

Sager, hvor der tilkendes godtgørelse for varigt mén, men ikke tab af er-

hvervsevne, afgøres efter 10-12 måneder.

•

15 pct.

af nye arbejdsskadesager afsluttes mellem ét og to år. Det er primært sa-

ger med tab af erhvervsevne.

5 pct.

af nye arbejdsskadesager afsluttes efter mere end to år. Det er primært

sager med tab af erhvervsevne samt erhvervssygdomssager, som forelægges Er-

hvervssygdomsudvalget.

•

Sager med tilkendt erstatning for tab af erhvervsevne afgøres gennemsnitligt

første gang efter 22-25 måneder. I sager med tilkendelse af erstatning for tab

af erhvervsevne tager det i gennemsnit fem år fra skaden sker til tilskade-

komne modtager sin endelige afgørelse.

Der tilkendes erstatning for tab af erhvervsevne i cirka 2.000–3.000 sager ud af

en skadesårgang.

Af opsamlingen om sagsbehandlingstid og sagsforløb på arbejdsskadeområdet

fremgår de forskellige forhold, som har været drøftet og afdækket i de tekniske

drøftelser.

Partsudvalget har på den baggrund drøftet følgende udfordringer og anbefalinger i

forhold til at understøtte kortere sagsbehandlingstider og kortere/bedre sagsforløb:

Revisioner i afgørelser om tab af erhvervsevne

•

Partsudvalget er enige om, at det er uhensigtsmæssigt, at tilskadekomne, der er

visiteret til midlertidigt fleksjob, kan opleve langvarige arbejdsskadeforløb.

Midlertidigt fleksjob tilkendes fem år ad gangen og indebærer, at tilskadekomne

er erhvervsmæssigt uafklaret i arbejdsskadesikringslovens forstand.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 257: Orientering om afrapportering fra de tekniske drøftelser om arbejdsskadeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Anbefaling:

Partsudvalget finder det hensigtsmæssigt at afsøge muligheden for

at sikre et bedre samspil mellem den kommunale fleksjobsag og arbejdsskade-

systemets udmåling af erstatning om tab af erhvervsevne i situationer, hvor til-

skadekomne er i et kommunalt fleksjobforløb.

Genoptagelsesregler

•

I arbejdsskadesystemet har tilskadekomne udvidet mulighed for at få sin sag

genoptaget sammenlignet med fx erstatningsansvarsloven. Det indebærer i prak-

sis, at AES materielt sagsbehandler alle anmodninger inden for fem år fra den

første afgørelse, hvis genoptagelsesanmodningen er relevant i forhold til den af-

gørelse, der er anmodet om genoptaget. Partsudvalget er enige om, at det er

uhensigtsmæssigt, at AES bruger ressourcer på at sagsbehandle genoptagelses-

anmodninger, der åbenlyst ikke vil føre til et ændret resultat, og som i disse til-

fælde forlænger sagsforløbet unødigt.

Anbefaling:

Partsudvalget finder det hensigtsmæssigt at justere reglerne om

genoptagelse. Ændrede genoptagelsesregler skal balancere hensynene til tilska-

dekomne og fornuftig ressourceanvendelse. Partsudvalget foreslår, at tilskade-

komne, der søger om genoptagelse af erstatningsfastsættelsen, skal fremkomme

med oplysninger, som skaber en

vis sandsynlighed

for, at der ved fornyet be-

handling af sagen vil være grundlag for tilkendelse af yderligere erstatning, og

således, at der ved vurderingen heraf skal lægges vægt på indholdet af de lovbe-

stemmelser, der normerer den endelige afgørelse. Indholdet af den nævnte gen-

optagelsesbetingelse skal derfor fastlægges under hensyn til den nugældende ar-

bejdsskadesikringslovs §12, stk. 2, hvorefter et påvist tab af erhvervsevne, et

varigt mén eller en persons død skal anses for en følge af arbejdsskaden, med-

mindre overvejende sandsynlighed taler herimod.

Kortere liggetid

•

Partsudvalget er enige om, at det er uhensigtsmæssigt, at en betydelig del

af sagsbehandlingstiden i AES skyldes, at den videre sagsbehandling afventer

oplysninger fra eksterne aktører.

•

Anbefaling:

Partsudvalget finder det hensigtsmæssigt at undersøge, i hvilket

omfang der er potentiale for at skærpe sagsgange og frister, når AES indhenter

oplysninger fra eksterne aktører fx læger, kommuner m.v.

Anmeldefristen for erhvervssygdomme

•

Partsudvalget er enige om, at lægers og tandlægers frist på senest otte uger efter,

at de er blevet bekendt med, at en sygdom formodes erhvervsbetinget, er ufor-

holdsmæssigt længere end fristen for anmeldelse af arbejdsulykker, som fra den

1. juli 2022 bliver 14 dage efter første fraværsdag.

•

Anbefaling:

Partsudvalget finder det hensigtsmæssigt at ensrette fristen for læ-

gers og tandlægers anmeldelse af erhvervssygdomme med anmeldefristen for

arbejdsulykker. Fristen bør som i dag løbe fra, lægen eller tandlægen er blevet

bekendt med, at en sygdom formodes at være erhvervsbetinget.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 257: Orientering om afrapportering fra de tekniske drøftelser om arbejdsskadeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Forenklet sagsoplysning og udmåling af erstatning

•

Efter arbejdsskadesikringsloven stilles der krav til et detaljeret oplysnings-

grundlag samtidig med, at der skal foretages en række skøn i sagsbehandlingen.

Det er fx i forbindelse med fastsættelse af tilskadekomnes tidligere årsløn. Op-

lysningskravet har betydning for, hvor lang tid det tager at oplyse og udmåle er-

statning i en arbejdsskadesag. Partsudvalget er enige om, at der er grundlag for,

at indhold og proces omkring oplysningen af sagerne kan forenkles, fx ved at

undersøge om nogle oplysninger selv kan tilgås af AES, eller om oplysnings-

grundlaget kan gøres mere objektivt. I eventuelle forslag til forenklinger vil der

skulle tages hensyn til, at tilskadekomne får dækket sit indkomsttab som følge

af skaden inden for arbejdsskadesikringslovens generelle erstatningsprincipper.

•

Anbefaling:

Partsudvalget finder det hensigtsmæssigt, at digitale løsninger så

vidt muligt – og uden at arbejdsskadesagens parters retssikkerhed forringes –

udbredes i arbejdsskadesagsbehandlingen med henblik på at understøtte en mere

effektiv proces til at indhente det nødvendige oplysningsgrundlag i arbejdsska-

desager.

Anbefaling:

Partsudvalget finder, at det vil være relevant, at Beskæftigelsesmi-

nisteriet undersøger mulighederne for objektivisering af sagsoplysningen om ar-

bejdsskadens omfang ift. udmålingen af blandt andet erhvervsevnetab, under

hensyn til arbejdsskadesikringslovens generelle erstatningsprincipper. I under-

søgelsen skal samspillet med erstatningsansvarsloven inddrages. Partsudvalget

opfordrer til, at resultatet af undersøgelsen drøftes med arbejdsmarkedets parter.

•

Erstatninger

Fakta

Efter arbejdsskadesikringsloven kan tilskadekomne opnå økonomisk kompen-

sation for følgerne efter en arbejdsskade i form af:

•

Betaling af nødvendig behandling, der sikrer bedst mulig helbredelse af ar-

bejdsskadens følger og nødvendige, individuelt tilpassede hjælpemidler.

•

Godtgørelse for varigt mén.

•

Erstatning for tab af erhvervsevne.

•

Efterladte kan opnå overgangsbeløb, erstatning for tab af forsørger og sær-

lig godtgørelse til efterladte.

Af opsamlingen om erstatning fremgår de forskellige forhold, som har været drøf-

tet og afdækket i de tekniske drøftelser.

Partsudvalget har på den baggrund drøftet følgende udfordringer og anbefalinger i

forhold til erstatningssystemet på arbejdsskadeområdet:

Hurtigere endelige afgørelser

•

I sager, hvor den tilskadekomnes erhvervsmæssige situation ikke er afklaret,

kan AES ikke træffe endelig afgørelse i arbejdsskadesagen. Der er dog sager,

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 257: Orientering om afrapportering fra de tekniske drøftelser om arbejdsskadeområdet, fra beskæftigelsesministeren

som kan være tilpas oplyste til, at AES kan træffe afgørelse om, at en del af ta-

bet er sikkert og varigt. I dag kan den tilskadekomne bede AES om at tage stil-

ling til, om en del af erhvervsevnetabet kan udmåles endeligt, og dermed bl.a.

kan udbetales som kapitalbeløb efter de almindelige regler. Partsudvalget er

enige om, at det er nødvendigt, at sagerne er tilstrækkeligt oplyst til at kunne

træffe en korrekt afgørelse, men at det samtidig er vigtigt, at tilskadekomne til-

kendes erstatning så hurtigt som muligt.

Anbefaling:

Partsudvalget finder det hensigtsmæssigt at undersøge mulighe-

derne for og de forventede konsekvenser af, at AES i øget omfang og efter til-

sagn fra tilskadekomne kan træffe tidligere endelige afgørelser om den sikre del

af tab af erhvervsevne i situationer, hvor det står klart, at tilskadekomnes er-

hvervsevne er nedsat, men hvor graden ikke er fuldt afklaret. I undersøgelsen

inddrages data for indkomst og erstatning for personer med en arbejdsskade.

Selvforsørgelse og tilknytning til arbejdsmarkedet

Fakta

•

For personer, der kommer ud for en arbejdsulykke, ses et fald i beskæfti-

gelsen fra 80 pct. til 55 pct. umiddelbart efter ulykkestidspunktet. Beskæf-

tigelse dækker her over personer, som er i ordinær beskæftigelse og ikke

modtager nogen offentlige overførselsindkomster. Det vil sige, at fx perso-

ner i sygedagpengesystemet, som har en arbejdsgiver, ikke er opgjort som

værende i beskæftigelse.

Det indebærer, at 1/4 overgår fra beskæftigelse til en offentlig forsørgelses-

ydelse eller trækker sig fra arbejdsmarkedet. Det gælder for alle anmeldte

arbejdsulykker – uanset om de fx fører til en erstatning eller ej. I denne

gruppe er også personer med en anmeldt arbejdsulykke, som ikke anerken-

des som en arbejdsskade.

For personer med en erhvervssygdom sker nedgangen i beskæftigelse of-

tere,

inden

sygdommen anmeldes, mens nedgangen i beskæftigelse for per-

soner, der har været udsat for en ulykke, oftere sker

efter

anmeldelsen.

Tilskadekomne modtager samme indsats i det kommunale beskæftigelses-

system som andre sygedagpengemodtagere. Der er således ikke væsentlig

forskel på indsatsen for sygemeldte med en arbejdsskade.

Tilknytningen til arbejdsmarkedet (ved ordinær beskæftigelse) er væsent-

ligt mindre for personer, der har fået tilkendt erstatning for tab af erhvervs-

evne. Omkring 25 pct. beholder tilknytningen til arbejdsmarkedet via ordi-

nær beskæftigelse efter en arbejdsskade, hvor der er erstatningberettigende

følger (tab af erhvervsevne). Omkring 40 pct. er 5 år efter en arbejdsskade

overgået til støttet beskæftigelse eller permanent offentlig forsørgelse

(fleksjob eller førtidspension), mens omkring 15 pct. modtager anden of-

fentlig forsørgelse (sygedagpenge eller kontanthjælp).

•

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 257: Orientering om afrapportering fra de tekniske drøftelser om arbejdsskadeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Af opsamlingen om selvforsørgelse og tilknytning til arbejdsmarkedet fremgår de

forskellige forhold, som har været drøftet og afdækket i de tekniske drøftelser.

Partsudvalget har på den baggrund drøftet følgende udfordringer og anbefalinger i

forhold til at understøtte selvforsørgelse og tilknytning til arbejdsmarkedet efter en

arbejdsskade:

Fokus på selvforsørgelse og tilknytning til arbejdsmarkedet i arbejdsskadesystemet

•

Det er i arbejdsskadesikringsloven ikke et selvstændigt formål at understøtte til-

skadekomnes selvforsørgelse og/eller tilknytning til arbejdsmarkedet. Arbejds-

skadesikringslovens formål er at yde erstatning til personer, der har følger efter

en arbejdsskade. Det indebærer, at arbejdsskadesystemet ikke er indrettet med

det specifikke formål at understøtte selvforsørgelse og/eller tilknytning til ar-

bejdsmarkedet efter en arbejdsskade. Nogle private forsikringsselskaber tilbyder

aktiv skadesbehandling til de tilskadekomne med henblik på at understøtte en

hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

Anbefaling:

Partsudvalget er enige om, at arbejdsskadesystemet i højere grad

bør understøtte, at tilskadekomne så vidt muligt vender tilbage til selvforsør-

gelse i ordinær beskæftigelse eller – når det ikke er muligt – bevarer så stor til-

knytning til arbejdsmarkedet som muligt. Det kan fx understøttes ved at tilføje

tilknytning til arbejdsmarkedet og selvforsørgelse som et selvstændigt formål i

arbejdsskadesikringsloven. Partsudvalget understreger dog, at der ikke skal

etableres et parallelt beskæftigelsessystem for arbejdsskadede.

Anbefaling:

Partsudvalget er enige om, at det vil være hensigtsmæssigt at tilve-

jebringe hjemmel, så selvforsikrede offentlige enheder – i lighed med private

forsikringsselskaber – kan tilbyde aktiv skadebehandling til ansatte, der kom-

mer til skade på arbejdspladsen med henblik på at understøtte, at tilskadekomne

så vidt muligt bliver selvforsørgende eller bevarer tilknytningen til arbejdsmar-

kedet. Det kan fx være lindrende behandling eller særlige hjælpemidler på ar-

bejdspladsen, som gør det muligt for tilskadekomne at varetage sit job helt eller

delvist m.v. Hensigten med anbefalingen er at give de offentlige selvforsikrede

enheder bedre muligheder og mere fleksibilitet i indsatsen for at få tilskade-

komne tilbage i job. De offentlige selvforsikrede enheder vil således selv kunne

tilrettelægge rækkevidden for indsatserne, bl.a. under hensyn til de offentligt be-

talte velfærdsydelser og indsatser, der i øvrigt er tilgængelige.

Mange aktører omkring den tilskadekomne

•

Partsudvalget noterer sig, at der er mange aktører involveret direkte eller indi-

rekte i en arbejdsskadesag. Det drejer sig blandt andet om arbejdsskademyndig-

hederne, som behandler tilskadekomnes arbejdsskadesag, forsikringsselskaber,

kommunen/jobcenteret, privatpraktiserende læger, hospitaler, fagforeninger

m.v. Partsudvalget er enige om, at aktørerne har forskellige fokus, hvilket kan

gøre det vanskeligt for nogle tilskadekomne at navigere i sagsforløbet.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 257: Orientering om afrapportering fra de tekniske drøftelser om arbejdsskadeområdet, fra beskæftigelsesministeren

•

Anbefaling:

Partsudvalget er enige om, at det vil være hensigtsmæssigt at sikre

en bedre koordination rundt om den tilskadekomne mhp. at understøtte et bedre

sagsforløb og øget arbejdsmarkedstilknytning for den tilskadekomne. Parterne

foreslår, at der nedsættes en teknisk arbejdsgruppe med repræsentanter fra aktø-

rerne omkring de arbejdsskadede. Arbejdsgruppen skal undersøge og komme

med forslag til, hvordan der kan understøttes en bedre koordination mellem de

involverede aktører.

Bedre udnyttelse af muligheder for uddannelse og omskoling

•

Efter en arbejdsskade kan der være behov for omskoling, som kan hjælpe tilska-

dekomne til et nyt job hos eksisterende arbejdsgiver eller hos en ny arbejdsgi-

ver. Omskolingen skal bidrage til, at tilskadekomne kan varetage det eksiste-

rende eller nye job med de funktionsbegrænsninger, som skaden har medført.

Anbefaling:

Partsudvalget er enige om, at det – under hensyntagen til, at der

ikke skal skabes et parallelt system til det eksisterende beskæftigelsessystem for

arbejdsskadede – vil være hensigtsmæssigt at se på, hvordan det kan understøt-

tes, at tilskadekomne kan omskole sig efter en arbejdsskade. Partsudvalget er

enige om, at det er væsentligt med en indsats målrettet arbejdsmarkedets behov,

så midler til omskoling bruges bedst muligt. Indsatser bør derfor tilrettelægges

med fokus på, hvor jobmulighederne er på arbejdsmarkedet.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 257: Orientering om afrapportering fra de tekniske drøftelser om arbejdsskadeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Mindretalsudtalelse fra Akademikerne

Akademikerne kan ikke tilslutte sig princippet fra DA og FHs (daværende LO) fæl-

leserklæring om, at forhøjede erstatningssummer skal være begrænset af en forud-

sætning om, at en reform af arbejdsskadesystemet samlet set skal være udgiftsneu-

tral for arbejdsgiverne.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 257: Orientering om afrapportering fra de tekniske drøftelser om arbejdsskadeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Arbejdsgruppe om teknisk vidensgrundlag på arbejdsskadeområdet

Bilag 1

Opsamling på drøftelse af sagsbehandlingsti-

der og –forløb i arbejdsskadesystemet

Maj 2022

Fællespapiret beskriver de udfordringer og anbefalinger, der er enighed om i

partsudvalget. Fællespapiret er således partsudvalgets forslag til fokusområder i

de kommende politiske forhandlinger på området.

De tre opsamlinger er sekretariatets opsamling af de pointer og forhold, der har

været drøftet på møderne. Der er således i partsudvalget forskellige vurderinger

af, hvordan og i hvilket omfang de drøftede forhold er en udfordring i arbejdsska-

desystemet. Partsudvalget er enige om de fakta, der fremgår af opsamlingerne.

Opsamlingen om sagsbehandlingstider og – forløb samler op på drøftelserne i ar-

bejdsgruppen d. 24. juni 2021 og oplægget fra direktør i AES Anne Kristine Axels-

son på samme møde. Hertil samles der op på drøftelserne på møderne 27. august

og 16. september 2021.

Hovedresultater fra den deskriptive analyse om sagsbehandlingstid og sagsforløb i

arbejdsskadesystemet:

•

Cirka 80 pct. af arbejdsskadesagerne afsluttes, inden der er gået ét år, dvs. at

sagsbehandlingstiden er under ét år. Cirka fem procent af arbejdsskadesagerne

afsluttes efter mere end to år. Disse sager er som regel sagsbehandlet med hen-

blik på erstatning for tab af erhvervsevne.

I sager med tilkendelse af erstatning for tab af erhvervsevne tager det i gennem-

snit

fem år

fra en skade sker, til at tilskadekomne modtager sin

endelige

afgø-

relse. De fem år er udtryk for det samlede sagsforløb, fordi der ligger én eller

flere midlertidige afgørelser om tab af erhvervsevne forud. Første afgørelse (en-

delig eller midlertidig) ligger gennemsnitligt 22-25 måneder efter, at sagen er

oprettet i AES.

I to ud af tre sager med tilkendelse af erstatning for tab af erhvervsevne bliver

der sat revision i sagen – det vil sige, at afgørelsen ikke er endelig. I 55 pct. af

disse sager, hvor der er revision af erstatningen fsva. erhvervsevnetab, bliver

der truffet en uændret afgørelse (sammenlignet med foregående afgørelse),

mens erstatningen i 22 pct. af sagerne med revision af spørgsmålet om erhvervs-

evne bliver sat op – og i 23 pct. bliver erstatningen sat ned.

I næsten to ud af tre af de genoptagelsessager, hvor spørgsmålet om tab af er-

hvervsevne sagsbehandles igen, ender det med, at erstatningen ikke bliver æn-

dret i forhold til den foregående afgørelse. I omkring 30 pct. af sagerne ender en

•

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 257: Orientering om afrapportering fra de tekniske drøftelser om arbejdsskadeområdet, fra beskæftigelsesministeren

genoptagelse med en forhøjet erstatning, og i 5 pct. af sagerne bliver erstatnin-

gen sat ned.

Fakta

Sagsbehandlingstid er en opgørelse over, hvor lang tid der går fra AES modtager

en ny anmeldelse af en arbejdsulykke eller en erhvervssygdom til, der er truffet

afgørelse. For genbehandlinger opgøres sagsbehandlingstiden, fra når AES star-

ter genbehandling af afgørelsen, fx efter modtagelse af en anmodning om genop-

tagelse.

Sagsforløb er det samlede forløb i perioden fra skadesdatoen for en arbejds-

ulykke eller anmeldelsesdatoen for en erhvervssygdom og indtil AES’s seneste

afgørelse i sagen. Det samlede forløb kan både bestå af sagsforløbet forud for

skaden i forsikringsselskabet/den selvforsikrede enhed ved arbejdsulykker, flere

enkelte sagsforløb i AES, et eller flere sagsforløb i Ankestyrelsen og eventuelt et

sagsforløb ifm. domstolsprøvelse.

AES afslutter otte ud af ti arbejdsskadesager inden for ét år. Disse sager er som ud-

gangspunkt kendetegnet ved, at tilskadekomne ikke har et tab af erhvervsevne. De

tilskadekomne, der venter længst tid på en afgørelse, har ofte et tab af erhvervs-

evne. Det er også en gruppe, hvor flest helt eller delvist mister tilknytningen til ar-

bejdsmarkedet jf. bilag 16

. Af en skadesårgang tilkendes der erstatning for tab af

erhvervsevne i cirka 2.000-3.000 sager. En anden sagsgruppe, der har en lang sags-

behandlingstid, er de ca. 240 årlige sager om erhvervssygdomme, hvor spørgsmålet

om anerkendelse skal forelægges Erhvervssygdomsudvalget, inden der kan træffes

en afgørelse. Det skyldes, at der pågår en meget kompleks og ressourcetung sags-

behandling i forbindelse med den slags sager.

Rigsrevisionen gennemførte i 2019 en undersøgelse af sagsbehandlingstider og

produktivitet for arbejdsskadesager. Rigsrevisionen anslog på baggrund af en gen-

nemgang af 200 sager fra perioden 2011-2018, at 2/3 af AES’ sagsbehandlingstid

skyldes, at AES afventer information fra eksterne parter, fx læger og arbejdsgivere.

AES er forpligtet til at indhente oplysninger om eventuelle følger efter arbejdsska-

den, så de har et tilstrækkeligt grundlag til at træffe korrekte afgørelser efter loven i

Blandt de langvarige arbejdsskadesager, hvor de tilskadekomne modtager offentlig forsør-

gelse under dele af sagsforløbet, er de tilskadekomne i gennemsnit i beskæftigelse, selvfor-

sørgende eller studerende i ca. 13 pct. af perioden mellem første til sidste afgørelse om er-

hvervsevnetab. Til sammenligning var den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad på 70-75 pct.

i årene efter en ulykke, når der ses på alle ulykker, der oversendes til AES.

Sagsbehandlingsfristen for afgørelse om anerkendelse af erhvervssygdomssager er seks

måneder og 12 måneder for afgørelser om godtgørelse og erstatning. For erhvervssygdoms-

sager, der skal behandles i Erhvervssygdomsudvalget, er sagsbehandlingsfristen 2 år for an-

erkendelse, godtgørelse og erstatning. Erhvervssygdomsudvalget har i 2020 behandlet 233

konkrete sager.

Drøftede problemstillinger i forhold til sagsbehandlingstid

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 257: Orientering om afrapportering fra de tekniske drøftelser om arbejdsskadeområdet, fra beskæftigelsesministeren

de konkrete sager. AES er forpligtet til at foretage specifikke og præcise vurderin-

ger af arbejdsskaden, herunder af de helbreds- og erhvervsmæssige følger. Det stil-

ler krav til mængden, formen og detaljeringsgraden af oplysninger fra andre myn-

digheder, arbejdsgiver, tilskadekomne m.v. Det kan have indflydelse på sagsbe-

handlingstiden, hvis AES fx skal indhente yderligere oplysninger eller rykke flere

gange, før de modtager relevante og tilstrækkelige oplysninger. Kravet om præcise

vurderinger er fastsat ved lov, og AES har ikke mulighed for at sanktionere de eks-

terne aktører, fx læger og kommuner, hvis de ikke indsender oplysninger eller er

meget lang tid om at indsende oplysninger, som AES har anmodet om.

Det blev desuden oplyst af AES på teknisk arbejdsgruppemøde den 24. juni 2021,

at hver oplysning, som AES indhenter, indebærer ca. en måneds sagsbehandlings-

tid.

AES har som myndighed ansvaret for at oplyse en sag tilstrækkeligt, inden der

træffes afgørelse (officialmaximen). Efter regler i databeskyttelsesloven må myn-

digheder udelukkende indhente oplysninger, der er relevante for sagen. Det blev på

mødet drøftet, at det sætter en grænse for, hvor tidligt AES kan indhente oplysnin-

ger til brug for vurdering af det varige mén og tab af erhvervsevne. I praksis inde-

bærer det fx, at AES venter med at indhente oplysninger om tab af erhvervsevne,

hvis afgørelse om varigt mén er oversendt til behandling i Ankestyrelsen

Lange sagsforløb kan indebære, at de tilskadekomnes økonomiske situation er uaf-

klaret længe, fordi erstatningen i nogle sager først tilkendes efter en længere peri-

ode.

Der er i arbejdsgruppen drøftet følgende forhold i arbejdsskadesystemet, der kan

have betydning for sagsbehandlingstid:

•

5 pct. af sagerne har sagsbehandlingstid på over to år:

Drøftelserne i arbejds-

gruppen peger på, at der er en stor hovedgruppe af sager (ofte uden erhvervsev-

netab), hvor den tilskadekomne relativt hurtigt får en afgørelse. Men i 5 pct. af

sagerne ses lange sagsbehandlingstider, hvor tilskadekomne venter længe på en

endelig afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne, der udgør en del af til-

skadekomnes forsørgelsesgrundlag. Der er samtidig i arbejdsgruppen peget på,

at en del af ventetiden i disse sager skyldes, at de helbreds- og erhvervsmæssige

følger af skaden skal stabilisere sig på et vist niveau, inden AES kan træffe en

afgørelse. I drøftelsen blev der peget på, at det er sagsbehandlingstiden frem

mod den første afgørelse, hvor der er størst usikkerhed for tilskadekomne i for-

hold til bl.a. vedkommendes indtægtsgrundlag.

Højesteret har i en patienterstatningssag udtalt, at

Patienterstatningen ikke er retligt afskå-

ret fra at kunne indhente oplysninger til brug for bedømmelsen af størrelsen af en erstat-

ning for tabt arbejdsfortjeneste forud for Patienterstatningens afgørelse af, om en anmeldt

skade kan anerkendes som omfattet af klage- og erstatningsloven”.

Det fremgår ikke af dommen, der primært drejede sig om forrentning af erstatningen for

tabt arbejdsfortjeneste, hvorvidt dette også omfatter oplysninger vedrørende estatning for

tab af erhvervsevne m.v.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 257: Orientering om afrapportering fra de tekniske drøftelser om arbejdsskadeområdet, fra beskæftigelsesministeren

•

Erhvervssygdomssager:

Arbejdsgruppen drøftede, at sagsbehandlingstiden for

erhvervssygdomssager, der bliver behandlet i Erhvervssygdomsudvalget, er

lang og derfor uhensigtsmæssig for tilskadekomne. Det blev også drøftet, at Er-

hvervssygdomsudvalget har en vigtig i rolle i vurderingen af vanskelige ar-

bejdsskadesager og i forhold til den løbende opdatering af erhvervssygdomsfor-

tegnelsen. Arbejdsgruppen pegede på, at der kan være et potentiale for under-

søge mulighederne for kortere sagsbehandlingstid.

Uklarhed om tilstrækkeligt oplysningsgrundlag:

Arbejdsskadesikringsloven in-

deholder ikke bestemmelser om, hvilket oplysningsgrundlag der skal være til

stede for at træffe afgørelse. Sagsoplysningen beror derfor på det forvaltnings-

retlige officialprincip og en konkret vurdering i hver enkelt sag. Som det blev

oplyst af AES på mødet den 24. juni 2021, har Ankestyrelsen og domstolene lø-

bende skærpet kravene til oplysningsgrundlaget. AES har endvidere oplyst, at

der på den baggrund kan opstå uklarhed i den enkelte sag om, hvornår der er

indhentet tilstrækkelige oplysninger. Reglerne indebærer, at der skal tages indi-

viduel stilling til oplysningsgrundlaget i hver enkelt sag.

Detaljeret udmåling:

Som det ligeledes blev oplyst af AES på mødet den 24.

juni 2021, indhenter AES et detaljeret grundlag til fastsættelse af varigt mén, er-

hvervsevnetab og oplysninger om årslønnen hos bl.a. læger, arbejdsgiver og til-

skadekomne. Oplysningerne ligger til grund for fastsættelse af méngodtgørelsen

og beregningen af erstatning for tab af erhvervsevne. Lovgivning og retspraksis

indebærer behov for mange forskellige og detaljerede vurderinger og dermed

mange oplysninger, der skal indhentes efter en konkret vurdering af den enkelte

sag. Reglerne understøtter en relativt nøjagtig beregning og vurdering af tilska-

dekomnes værdi på arbejdsmarkedet på skadestidspunktet, men kan samtidig

forlænge sagsbehandlingstiden. Det blev på mødet ligeledes nævnt, at årsløns-

fastsættelsen er den samme efter arbejdsskadesikringsloven og erstatningsan-

svarsloven

Potentiale for yderligere digitalisering:

Inden for gældende lovgivning har AES

på de fleste områder ikke mulighed for at trække relevante oplysninger til sags-

oplysningen, fx via en registeradgang. AES er nødt til at sende en anmodning

om oplysninger, som besvares enten elektronisk eller med almindelig post. Når

AES indhenter oplysninger til arbejdsskadesagens behandling hos eksempelvis

læger, hospitaler, kommuner m.v., er det forskelligt, hvordan AES modtager op-

lysningerne, ligesom materialet, de modtager, er udformet forskelligt. AES’ ad-

ministration bruger ressourcer og tid på at gennemgå materialet og finde de re-

levante oplysninger. I forhold til anmeldelser er det kun arbejdsgivere, læger og

tandlæger, der er forpligtet til at anmelde henholdsvis arbejdsulykker og er-

hvervssygdomme elektronisk i AES’ elektroniske anmeldesystem. Tilskade-

komne, partsrepræsentanter og andre, der også kan anmelde arbejdsskader, er

•

Hovedreglen efter arbejdsskadesikringsloven og erstatningsansvarsloven er den samme.

Undtagelserne (den skønsmæssige fastsættelse af årslønnen) er ikke helt den samme efter

de to lovgivninger. Der kan derfor forekomme mindre forskelle i årslønnen afhængigt af,

om en årsløn fastsættes skønsmæssigt efter erstatningsansvarsloven eller arbejdsskadesik-

ringsloven.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 257: Orientering om afrapportering fra de tekniske drøftelser om arbejdsskadeområdet, fra beskæftigelsesministeren

ikke forpligtet til at anmelde elektronisk. På mødet blev det drøftet, at det vil

forkorte sagsbehandlingstiden, hvis AES får adgang til selv at tilgå relevante of-

fentlige registre.

Drøftede problemstillinger i forhold til sagsforløb

Arbejdsskadesager kan revurderes af forskellige grunde. En endeligt afsluttet sag

kan således genoptages, hvis tilskadekomnes helbredsmæssige tilstand eller er-

hvervsevne har ændret sig. AES kan også have truffet en midlertidig afgørelse,

hvor AES samtidig sætter en dato for at genbehandle sagen på et senere tidspunkt

(revisionssag). Det sker fx, hvis tilskadekomnes erhvervsmæssige situation ikke

har været tilstrækkeligt afklaret til, at der kunne træffes en endelig afgørelse i sa-

gen, fordi tilskadekomne er tilkendt midlertidigt fleksjob.

I gennemsnit afgøres ca. 9.500 genoptagelses- og revisionssager årligt

Herudover kan afgørelser ankes af sagens parter (tilskadekomne og forsikringssel-

skab). Ankestyrelsen er ikke bundet af, hvad tilskadekomne eller forsikringsselska-

bet har klaget over. Ankestyrelsen kan således vælge at behandle andre delafgørel-

ser i sagen end den, der er klaget over. AES afventer som udgangspunkt Ankesty-

relsens afgørelse, før AES træffer yderligere afgørelser i sagen. Ankestyrelsen kan

hjemvise en sag til fornyet behandling i AES, fx hvis Ankestyrelsen vurderer, at

AES ikke har oplyst sagen tilstrækkeligt.

Der er i arbejdsgruppen peget på følgende forhold med betydning for sagsforlø-

bene:

•

Hyppig revision i sager med midlertidige fleksjob:

Når tilskadekomne er visite-

ret til midlertidigt fleksjob, har AES pligt til at træffe en midlertidig afgørelse

om tab af erhvervsevne og revurdere sagen løbende. Det gælder også i sager,

hvor sandsynligheden er lav for, at tilskadekomnes situation er ændret, indtil til-

skadekomne tilkendes endeligt fleksjob, anden varig offentlig forsørgelses-

ydelse eller overgår til almindelig beskæftigelse. Midlertidige fleksjob tilkendes

fem år ad gangen, mens arbejdsskadeerstatningen i nogle sager tages op til ny

vurdering oftere. De to systemer er således ikke umiddelbart koordineret i for-

hold til, hvor hyppigt henholdsvis arbejdsskadesagen og fleksjobbet tages op til

fornyet vurdering.

Udvidet adgang til genoptagelse:

I arbejdsskadesystemet er der en udvidet mu-

lighed for at få en sag genoptaget sammenlignet med fx erstatningsansvarslo-

ven. Det indebærer i praksis, at AES materielt sagsbehandler alle anmodninger

inden for fem år fra den første afgørelse, hvis genoptagelsesanmodningen er re-

levant i forhold til den afgørelse, der er anmodet om genoptaget. Det betyder, at

AES i en del sager oplyser og begrunder sagerne på ny, selvom resultatet er

uændret.

•

AES har foretaget en gennemgang af 100 sager ud af 3727 åbne revisioner pr. 1. juli 2021

3.727. Den manuelle gennemgang af sagerne viste, at ca. en tredjedel af de gennemgåede

sager vedrører fleksjobsager (afgørelse truffet med hjemmel i §17a).

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 257: Orientering om afrapportering fra de tekniske drøftelser om arbejdsskadeområdet, fra beskæftigelsesministeren

•

Ventetid på udbetaling af evt. erstatning kan være lang:

Domsstolsprøvelse er

en retssikkerhedsmæssig foranstaltning, som arbejdsskadesagens parter kan be-

nytte sig af, hvis man som part ikke er enig i myndighedernes administrative af-

gørelse. Der kan dog gå lang tid fra en afgørelse fra Ankestyrelsen, til sagen

indbringes for domstolene, eller der sker udbetaling af erstatning. Dette kan ud-

fordre de tilskadekomne økonomisk.

Mulighed for omgjorte sager inden for samme lægelige skøn:

Det blev på ar-

bejdsgruppemødet den 24. juni oplyst, at omgørelse af varigt mén kan ligge in-

den for samme lægelige skøn, fordi méntabellen opererer med små intervaller.

Det vil fx sige, at Ankestyrelsen kan omgøre AES’ afgørelse uden, at der er lagt

andre oplysninger til grund, idet en anden læge kan vurdere de samme helbreds-

konsekvenser til fx en lidt højere méngrad.

•

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 257: Orientering om afrapportering fra de tekniske drøftelser om arbejdsskadeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Arbejdsgruppe om teknisk vidensgrundlag på arbejdsskadeområdet

Bilag

Maj 2022

Opsamling på drøftelse af tilskadekomnes

mulighed for selvforsørgelse og/eller tilknyt-

ning til arbejdsmarkedet

Fællespapiret beskriver de udfordringer og anbefalinger, der er enighed om i

partsudvalget. Fællespapiret er således partsudvalgets forslag til fokusområder i

de kommende politiske forhandlinger på området.

De tre opsamlinger er sekretariatets opsamling af de pointer og forhold, der har

været drøftet på møderne. Der er således i partsudvalget forskellige vurderinger

af, hvordan og i hvilket omfang de drøftede forhold er en udfordring i arbejdsska-

desystemet. Partsudvalget er enige om de fakta, der fremgår af opsamlingerne.

Opsamlingen om tilskadekomnes mulighed for selvforsørgelse og/eller tilknytning

til arbejdsmarkedet samler op på drøftelserne i arbejdsgruppen d. 27. august 2021

og oplægget fra underdirektør i Forsikring & Pension Karina Ransby på samme

møde. Hertil samler opsamlingen op på drøftelsen d. 16. september 2021.

Hovedresultater fra den deskriptive analyse af tilskadekomne i det kommunale be-

skæftigelsessystem:

•

For personer, der kommer ud for en arbejdsulykke, ses et fald i beskæftigelsen

fra 80 pct. til 55 pct. umiddelbart efter ulykkestidspunktet. Beskæftigelse dæk-

ker her over personer, som er i ordinær beskæftigelse og ikke modtager nogen

offentlige overførselsindkomster. Det vil sige, at fx personer i sygedagpengesy-

stemet, som har en arbejdsgiver ikke er opgjort som værende i beskæftigelse.

Det indebærer, at 1/4 overgår fra beskæftigelse til en offentlig forsørgelses-

ydelse eller trækker sig fra arbejdsmarkedet. Det gælder for alle anmeldte ar-

bejdsulykker – uanset om de fx fører til en erstatning eller ej. I denne gruppe er

også personer med en anmeldt arbejdsulykke, som ikke anerkendes som en ar-

bejdsskade.

For personer med en erhvervssygdom sker nedgangen i beskæftigelse oftere,

in-

den

sygdommen anmeldes, mens nedgangen i beskæftigelse for personer, der

har været udsat for en ulykke, oftere sker

efter

anmeldelsen.

Tilskadekomne modtager samme indsats i det kommunale beskæftigelsessystem

som andre sygedagpengemodtagere. Der er således ikke væsentlig forskel på

indsatsen for sygemeldte med en arbejdsskade.

Tilknytningen til arbejdsmarkedet (ved ordinær beskæftigelse) er væsentligt

mindre for personer, der har fået tilkendt erstatning for tab af erhvervsevne. Af

•

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 257: Orientering om afrapportering fra de tekniske drøftelser om arbejdsskadeområdet, fra beskæftigelsesministeren

figur 1.2 fremgår det, at omkring 25 pct. beholder tilknytningen til arbejdsmar-

kedet via ordinær beskæftigelse efter en arbejdsskade, hvor der er erstatningbe-

rettigende følger (tab af erhvervsevne). Omkring 40 pct. er 5 år efter en arbejds-

skade overgået til støttet beskæftigelse eller permanent offentlig forsørgelse

(fleksjob eller førtidspension), mens omkring 15 pct. modtager anden offentlig

forsørgelse (sygedagpenge eller kontanthjælp).

Figur 1 .1

Forsørgelsesstatus 5 år efter en arbejdsulykke, skadesårgang 2013-2015

Alle personer med en arbejdsskade

Anm.: Opgørelsen viser forsørgelsesstatus for personer med en anmeldt arbejdsulykke i 2013 til 2015. De anmeldte

arbejdsulykker er grupperet efter ulykkesåret. Det er kun personernes primære status, som fremgår af figuren.

En person der hhv. både er på offentlig forsørgelse og i beskæftigelse vil kun tælle med som værende på offent-

lig forsørgelse. Tilbagetrækning dækker over folkepension og efterløn (og fleksydelse). Det er muligt, at perso-

ner på folkepension og efterløn, arbejder ved siden af modtagelsen af hhv. folkepension og efterløn. Selvforsør-

gelse kan også dække over personer, som er selvstændige. Andet dækker over uoplyst, ledighedsydelse, barsel,

for- og revalidering, rotationsvikar og personer, som ikke er bosat i Danmark, samt personer, der er døde.

Kilde: AES, DREAM og egne beregninger.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 257: Orientering om afrapportering fra de tekniske drøftelser om arbejdsskadeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Figur 1 .2

Forsørgelsesstatus 5 år efter en arbejdsulykke, skadesårgang 2013-2015

Personer med tilkendt erstatning for et tab af erhvervsevne

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Antal år efter skaden

Selvforsørgende/i beskæftigelse

Sygedagpenge, inkl. jobafklaring

Førtidspension

Studerende

Dagpenge

Tilbagetrækning

Fleksjob

Kontanthjælp

Andet

Anm.: Opgørelsen viser forsørgelsesstatus for personer med en anmeldt arbejdsskade i 2010 til 2012, som har fået

tilkendt tab af erhvervsevne. Arbejdsskaderne er grupperet efter ulykkesåret. Det er kun personernes primære

status, som fremgår af figuren. En person der hhv. både er på offentlig forsørgelse og i beskæftigelse vil kun

tælle med som værende på offentlig forsørgelse. Tilbagetrækning dækker over folkepension og efterløn (og

fleksydelse). Det er muligt, at personer på folkepension og efterløn, arbejder ved siden af modtagelsen af hhv.

folkepension og efterløn. Selvforsørgelse kan også dække over personer, som er selvstændige. Andet dækker

over uoplyst, ledighedsydelse, barsel, for- og revalidering, rotationsvikar og personer, som ikke er bosat i Dan-

mark, samt personer, der er døde.

Kilde: AES, DREAM og egne beregninger.

Fakta

Det vil typisk være kommunerne, der varetager indsatsen for at bevare tilskade-

komnes tilknytning til arbejdsmarkedet efter en arbejdsskade. Tilskadekomne

med en arbejdsskade har de samme rettigheder og pligter som andre borgere, der

modtager en offentlig ydelse i beskæftigelsessystemet. Dog kan personer med en

anmeldt arbejdsskade få forlænget sygedagpengeperioden, mens arbejdsskadesa-

gen verserer, hvis personen fortsat er uarbejdsdygtig.

Arbejdsskadesikringsloven indeholder ikke særskilte regler, der har til formål at

understøtte tilskadekomnes tilknytning til arbejdsmarkedet. Dog kan tilskade-

komne få udgifter til behandling og hjælpemidler betalt, såfremt det kan redu-

cere skadens varige følger.

Drøftede problemstillinger i forhold til

tilknytning til arbejdsmarkedet

Der er mange aktører involveret direkte eller indirekte i en arbejdsskadesag. Det

drejer sig blandt andet om:

•

Arbejdsskademyndighederne, som behandler tilskadekomnes arbejdsskadesag,

•

forsikringsselskaber,

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 257: Orientering om afrapportering fra de tekniske drøftelser om arbejdsskadeområdet, fra beskæftigelsesministeren

•

kommunen/jobcenteret,

privatpraktiserende læger,

hospitaler,

fagforeninger m.v.

Formålet med forløbene i de forskellige systemer er forskellige, fx at behandle den

helbredsmæssige skade, understøtte den tilskadekomne i så vidt muligt at fastholde

eller genopnå selvforsørgelse på arbejdsmarkedet, behandle arbejdsskadesagen mv.

Forsikringsselskaberne og selvforsikrede enheder er de første til at behandle anmel-

delser af arbejdsulykker, hvor de blandt andet indhenter de første akter om ulyk-

ken. Forsikringsselskaberne kan også tage stilling til nødvendige behandlingsudgif-

ter og hjælpemidler. Nogle private forsikringsselskaber yder en aktiv indsats ud

over arbejdsskadesikringslovens rammer for at få tilskadekomne tilbage på arbejds-

markedet.

Selvforsikrede enheder skal forvalte efter loven og må derfor ikke yde aktiv ska-

desbehandling. Danske Regioner oplyste dog, at de regionale arbejdsgivere – ty-

pisk i regi af HR (og altså ikke forsikringsenheden) – har konsulenter ansat, der

skal hjælpe medarbejdere, der eksempelvis har en arbejdsskade med at bevare til-

knytningen til arbejdsmarkedet.

Der er i arbejdsgruppen drøftet følgende forhold i arbejdsskadesystemet, der kan

have betydning for tilskadekomnes selvforsørgelse og/eller tilknytning til arbejds-

markedet.

•

Nuancering af begreberne selvforsørgelse og tilknytning på arbejdsmarkedet:

Arbejdsgruppen drøftede, at det er bedst for den tilskadekomne og for samfun-

det, hvis den tilskadekomne i videst muligt omfang kan fastholde selvforsør-

gelse via ordinær beskæftigelse. Afhængigt af skadens karakter vil det dog ikke

altid være muligt. For personer med et højt tab af erhvervsevne kan tilknytning

via støttet beskæftigelse (fx fleksjob) således være mere realistisk.

Meget begrænset fokus på beskæftigelse og tilknytning til arbejdsmarkedet i ar-

bejdsskadesystemet:

Det er i arbejdsskadesikringsloven ikke et selvstændigt for-

mål at understøtte tilskadekomnes selvforsørgelse og/eller tilknytning til ar-

bejdsmarkedet. Arbejdsskadesikringslovens formål er at yde erstatning til perso-

ner, der har følger efter en arbejdsskade. Det indebærer, at arbejdsskadesyste-

met ikke er indrettet til at understøtte selvforsørgelse og/eller tilknytning til ar-

bejdsmarkedet efter en arbejdsskade. Det blev bl.a. drøftet i arbejdsgruppen, at

fokus for arbejdsskadesystemerne i nogle lande er at understøtte tilskadekomnes

tilknytning til arbejdsmarkedet og herefter at træffe afgørelse i erstatningssagen.

Det blev på arbejdsgruppemødet nævnt, at der i arbejdsskadesystemet ikke skal

etableres et parallelt beskæftigelsessystem for arbejdsskadede, men at aktørerne

rundt om den tilskadekomne i højere grad kan understøtte tilskadekomnes vej

tilbage til job.

•

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 257: Orientering om afrapportering fra de tekniske drøftelser om arbejdsskadeområdet, fra beskæftigelsesministeren

•

Mange aktører omkring den tilskadekomne:

På arbejdsgruppemødet blev det

drøftet, at der er mange aktører, der har kontakt med tilskadekomne, som kan

bidrage positivt til at hjælpe tilskadekomne med så vidt muligt at forblive selv-

forsørgende ved at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet efter en arbejds-

skade og understøtte en tidlig indsats. Arbejdsgruppen drøftede i den forbin-

delse, at aktørernes forskellige fokus og manglende koordination mellem disse

aktører kan være en udfordring, hvis den tilskadekomne får modstridende råd

fra de forskellige aktører. På mødet blev det også nævnt, at det kan være van-

skeligt for nogle tilskadekomne at navigere mellem de mange aktører – eksem-

pelvis for tilskadekomne med stressrelaterede sygdomme.

Mulighed for omskoling med fokus på at bevare tilknytningen til arbejdsmarke-

det og selvforsørgelse:

Arbejdsgruppen drøftede på mødet, at tilknytning til ar-

bejdsmarkedet bør forstås bredt. Det kan omfatte fortsat job hos egen arbejdsgi-

ver eventuelt i andre og mere skånsomme jobfunktioner, men også i et nyt job

på en anden virksomhed. Det blev drøftet, at der kan være behov for omskoling,

som kan hjælpe tilskadekomne til et nyt job hos eksisterende arbejdsgiver eller

hos en ny arbejdsgiver, som de kan varetage med de funktionsbegrænsninger,

som skaden har medført. Eksempelvis ved at omskole en tilskadekommen til et

helt andet job. Det er drøftet i arbejdsgruppen, at det er væsentligt at have fokus

på, hvilke indsatser der kan understøtte tilskadekomnes fortsatte tilknytning til

arbejdsmarkedet, så midler til omskoling bruges bedst muligt. Arbejdsgruppen

pegede i den sammenhæng på, at indsatser bør tilrettelægges med fokus på,

hvor jobmulighederne er på arbejdsmarkedet, og at der ikke opbygges et paral-

lelt beskæftigelsessystem til det eksisterende for personer med en arbejdsskade.

Mere viden om tilknytning til arbejdsmarkedet:

Arbejdsgruppen drøftede på

mødet, at det kan være hensigtsmæssigt at afprøve konkrete tilknytningstiltag,

eksempelvis som forsøgsordninger. Det kan bidrage med konkret viden om,

hvordan tilskadekomnes tilknytning til arbejdsmarkedet bedst understøttes, så

tilskadekomne så vidt muligt igen bliver selvforsøgende via beskæftigelse efter

en arbejdsskade. Derudover kan det være hensigtsmæssigt at udnytte data på

området til at undersøge årsager til manglende arbejdsmarkedstilknytning, samt

i hvilken grad eksisterende viden om sammenhængen mellem varigheden i sy-

stemet og arbejdsmarkedstilknytning fx blandt ledige kan overføres på arbejds-

skadeområdet.

Forskel på mulighederne for aktiv skadesbehandling:

Nogle forsikringsselssel-

skaber yder aktiv skadesbehandling i arbejdsskadesager. Det indebærer, at de i

den konkrete sag tager stilling til, om tilskadekomne kan have gavn af en særlig

indsats. Indsatsen kan ligge ud over den pligt, selskaberne har til at dække be-

handlingsudgifter og hjælpemidler efter arbejdsskadesikringsloven. Det er dog

ikke alle selskaber, der i dag yder den aktive indsats.

Personer, der er udsat for en arbejdsulykke som ansat hos en selvforsikret of-

fentlig arbejdsgiver, får alene tilbudt indsats inden for arbejdsskadesikringslo-

vens rammer – og ikke en aktiv indsats derudover. Det samme gælder for tilska-

dekomne, der har en erhvervssygdom. Det skyldes, at selvforsikrede enheder og

•

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 257: Orientering om afrapportering fra de tekniske drøftelser om arbejdsskadeområdet, fra beskæftigelsesministeren

AES skal forvalte efter loven

. Da der ikke er hjemmel i loven til at yde en aktiv

skadesindsats i lighed med nogle forsikringsselskaber, er offentligt ansatte og

tilskadekomne efter en erhvervssygdom i vid udstrækning afskåret fra en ar-

bejdsskadeforsikringsindsats med henblik på at fastholde tilknytningen til ar-

bejdsmarkedet. Dog kan offentlige arbejdsgivere i andet regi yde en indsats, der

har til formål at understøtte tilskadekomne med at bevare tilknytningen til ar-

bejdsmarkedet. Det blev drøftet i arbejdsgruppen, at der er behov for mere vi-

den om effekterne af aktiv skadesbehandling for tilskadekomnes selvforsørgelse

eller tilknytning til arbejdsmarkedet.

Staten skal være selvforsikret. Kommuner, regioner, folkekirken og Arriva kan vælge at

være selvforsikrede. Tegner fx en kommune arbejdsskadeforsikring hos et privat selskab

kan selskabet give tilskadekomne en aktiv indsats med henblik på fortsat tilknytning til ar-

bejdsmarkedet, da det er selskabet, der har overtaget risikoen ved arbejdsskade. Nogle of-

fentlige myndigheder betaler en forsikringsmægler til at forvalte den offentlige myndigheds

selvforsikring. I disse situationer, er det fortsat den offentlige myndighed, der har risikoen

ved arbejdsskader. Forvaltningen skal derfor fortsat ligge inden for lovens rammer

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 257: Orientering om afrapportering fra de tekniske drøftelser om arbejdsskadeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Arbejdsgruppe om teknisk vidensgrundlag på arbejdsskadeområdet

Bilag

Maj 2022

Opsamling på drøftelse af erstatning

Fællespapiret beskriver de udfordringer og anbefalinger, der er enighed om i

partsudvalget. Fællespapiret er således partsudvalgets forslag til fokusområder i

de kommende politiske forhandlinger på området.

De tre opsamlinger er sekretariatets opsamling af de pointer og forhold, der har

været drøftet på møderne. Der er således i partsudvalget forskellige vurderinger

af, hvordan og i hvilket omfang de drøftede forhold er en udfordring i arbejdsska-

desystemet. Partsudvalget er enige om de fakta, der fremgår af opsamlingerne.

Opsamlingen om erstatning samler op på drøftelserne i arbejdsgruppen d. 16. sep-

tember 2021 på baggrund af det tilsendte materiale til mødet.

Arbejdsskadesikringen har til formål at kompensere det økonomiske tab, der følger

af arbejdsulykker og erhvervssygdomme. Efter arbejdsskadesikringsloven har ar-

bejdsgiver et objektivt ansvar for skader, der sker på arbejdet, hvilket betyder, at

arbejdsgiveren skal betale erstatning til den tilskadekomne, også selvom arbejdsgi-

veren ikke var skyld i skaden. Arbejdsskadesikringen udgør derfor et sikkerhedsnet

for danske arbejdstagere.

Fakta

Efter arbejdsskadesikringsloven kan tilskadekomne opnå økonomisk kompensa-

tion for følgerne efter en arbejdsskade i form af:

•

Betaling af nødvendig behandling, der sikrer bedst mulig helbredelse af ar-

bejdsskadens følger og nødvendige, individuelt tilpassede hjælpemidler.

•

Godtgørelse for varigt mén.

•

Erstatning for tab af erhvervsevne.

•

Efterladte kan opnå overgangsbeløb, erstatning for tab af forsørger og særlig

godtgørelse til efterladte.

Drøftede problemstillinger i forhold til

erstatning

De helbreds- og erhvervsmæssige følger efter en arbejdsskade skal være stationære

og varige, inden AES kan træffe endelig afgørelse om godtgørelse for varigt mén

og erstatning for tab af erhvervsevne. Det samme gælder i private erstatningssager.

Det indebærer, at især en endelig afgørelse om tab af erhvervsevne kan trække ud,

idet vurderingen i erstatningssystemet beror på kommunens erhvervsmæssige ud-

redning af tilskadekomne.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 257: Orientering om afrapportering fra de tekniske drøftelser om arbejdsskadeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Udmålingen af erstatning for erhvervsevnetab efter arbejdsskadesikringsloven be-

regnes ved at sammenholde indtjeningsevnen før arbejdsskaden (årsløn) med vur-

deringen af, hvad tilskadekomne kan tjene efter skaden med de begrænsninger,

som skaden har medført. Det følger af arbejdsskadesikringsloven, at tilskadekomne

har en pligt til at begrænse sit erhvervsevnetab ved at lade sig omskole eller påtage

sig ethvert arbejde, som med rimelighed kan forlanges af den pågældende på bag-

grund af dennes evner, uddannelse, alder og muligheder for erhvervsmæssig om-

skoling eller optræning.

Tilskadekomne har også pligt til at medvirke til sagens oplysning. Det fremgår af

arbejdsskadesikringsloven, at tilskadekomne efter en skade skal

lade sig undersøge

af en læge og derefter gennemgå den lægebehandling eller optræning, som lægen

eller Arbejdsmarkedets Erhvervssikring finder nødvendig, og lade sig arbejdsprøve

efter anmodning.

Der er en særlig regel for udmåling af erstatning for tilskadekomne, der er tilkendt

fleksjob, der bl.a. indebærer, at der ikke kan udmåles en endelig afgørelse, så længe

fleksjobbet er midlertidigt. Efter de gældende regler for fleksjob tilkendes fleksjob

som udgangspunkt midlertidigt for en femårig periode.

Til at vurdere tilskadekomnes indtjeningsevne indhenter AES en række forskellige

oplysninger fra bl.a. tilskadekomne, arbejdsgiver, eIndkomstregistret m.v. Oplys-

ningerne anvender AES dels til at fastsætte en årsløn, dels til at vurdere, om tilska-

dekomnes faktiske indtægt de seneste 12 måneder (hovedregel), før skaden er retvi-

sende for indtjeningsevnen. Tilskadekomne, der eksempelvis arbejder deltid eller

har været ramt af ledighed inden for de seneste 12 måneder før skaden, vil derfor få

fastsat en højere årsløn, hvis deres faktiske indtjening i eksempelvis et deltidsjob

ikke er udtryk for deres værdi på arbejdsmarkedet. Der er samtidig en maksimum-

årsløn på 564.000 kr. (2021-niveau), og erstatningsniveauet er 83 pct. af den be-

løbsmæssige nedgang i tilskadekomnes indtjeningsevne.

Ligheder og forskelle mellem arbejdsskadesikringsloven og erstatningsansvarslo-

ven

En række erstatningsposter dækkes efter såvel arbejdsskadesikringsloven som

erstatningsansvarsloven, men beregnings- og udbetalingsreglerne er for nogle af

erstatningsposterne forskellige. Der er endvidere en række erstatningsposter,

som kun dækkes efter erstatningsansvarsloven.

Fælles erstatningsposter

Tab af erhvervsevne vurderes – bortset fra i sager om fleksjob – på samme måde

efter arbejdsskadesikringsloven og erstatningsansvarsloven.

Der kan dog være forskel på den erstatning, som tilskadekomne har krav på,

selvom erhvervsevnetabsprocenten er den samme, idet reglerne om beregning og

udbetaling af erstatningen er forskellige efter de to regelsæt.

Efter erstatningsansvarsloven (EAL) erstattes tab af erhvervsevne 100 pct., hvis

det kan fastslås, at der er en ansvarlig skadevolder, mens arbejdsskadesikringslo-

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 257: Orientering om afrapportering fra de tekniske drøftelser om arbejdsskadeområdet, fra beskæftigelsesministeren

ven (ASL) altid erstatter 83 pct. Herefter anvendes forskellige kapitaliserings-

faktorer efter de to lovgivninger, når erstatninger omregnes til kapitalerstatnin-

ger. Forskellen i kapitaliseringsfaktoren mellem ASL og EAL indebærer, at

yngre tilskadekomne – alt andet lige – får udmålt mere i erstatning efter ASL

sammenlignet med EAL, mens ældre (ca. 55+ år) får udmålt mest efter EAL på

grund af det antal år, de hver især har tilbage på arbejdsmarkedet.

Fastsættelse af årsløn efter arbejdsskadesikringsloven og erstatningsansvarslo-

ven er i det væsentligste identisk. Årslønnen fastsættes på grundlag af tilskade-

komnes indtjening i 12 måneder forud for skaden. Dog kan årslønnen fastsættes

efter et skøn, når særlige forhold gør sig gældende. Dog gælder et maksimum for

årslønnen efter arbejdsskadesikringsloven, mens der efter erstatningsansvarslo-

ven gælder et maksimum for den samlede erstatning.

Når der er en ansvarlig skadevolder, kan der rejses sag efter EAL, såfremt der er

differencekrav. Det kan ske hvis erstatning efter erstatningsansvarsloven oversti-

ger erstatningen efter arbejdsskadesikringsloven. Differencekravet kan i denne

situation først rejses, når arbejdsskadesagen er endeligt afgjort.

Godtgørelse for varigt mén er identisk efter arbejdsskadesikringsloven og erstat-

ningsansvarsloven. Det omfatter vurderingen af det varige mén, der foretages på

baggrund af den vejledende méntabel og godtgørelsesbeløb samt eventuel reduk-

tion af godtgørelsen på grund af alder.

De grundlæggende principper for at få dækket behandlingsudgifter efter arbejds-

skadesikringsloven og helbredelsesudgifter efter erstatningsansvarsloven er de

samme. Efter praksis kan flere typer af behandlinger dækkes efter erstatningsan-

svarsloven end efter arbejdsskadesikringsloven.

Erstatningsposter alene efter erstatningsansvarsloven

Såfremt en skadevolder kan drages til ansvar for en arbejdsskade, kan tilskade-

komne også efter EAL have ret til:

Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, der ydes indtil tilskadekomne kan begynde

at arbejde igen. Hvis det antages, at skadelidte har et tab af erhvervsevne på 15

pct. eller derover, ydes erstatning for tabt arbejdsfortjeneste indtil det tidspunkt,

hvor det er muligt – enten midlertidigt eller endeligt – at skønne over skadelidtes

fremtidige erhvervsevne.

Godtgørelse for svie og smerte udgør et fast beløb for hver dag, skadelidte er

syg. Der kan i særlige tilfælde ydes godtgørelse for svie og smerte, selv om ska-

delidte ikke er syg.

Samtidig er der forskelle i maksimumsbeløb, idet arbejdsskadesikringsloven opererer med

maksimumsårsløn på 564.000 kr. (2021-niveau) i vurderingen af tilskadekomne med en

årsløn før skaden, mens erstatningsansvarsloven har et maksimumbeløb for den samlede er-

statning for tab af erhvervsevne på 9.859.500 kr. (2021). Forskellen betyder, at difference-

krav efter erstatningsansvarsloven overfor posterne i arbejdsskadeerstatningen øges for til-

skadekomne med en årsløn før skaden over 564.000 kr. (2021-niveau).

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 257: Orientering om afrapportering fra de tekniske drøftelser om arbejdsskadeområdet, fra beskæftigelsesministeren

Der er i arbejdsgruppen drøftet følgende forhold om erstatninger i arbejdsskadesy-

stemet.

•

Indretning og præcision i erstatningssystemet:

Der blev på mødet peget på, at

indretningen af erstatningssystemet kan modvirke, at tilskadekomne får deres

sag endeligt afsluttet. Det kan fx være, fordi der stilles krav til et detaljeret op-

lysningsgrundlag, ligesom den lempeligere adgang til genoptagelse kan påvirke

længden af sagsforløbene. Reglerne understøtter på den anden side en relativt

nøjagtig beregning af den tilskadekomnes tab. Som det fremgår af boksen oven-

for, er der både ligheder og forskelle mellem erstatningsansvarsloven og ar-

bejdsskadesikringsloven. Selvom eksempelvis tab af erhvervsevne grundlæg-

gende fastsættes efter de samme principper, kan der opstå differencekrav i de

sager, hvor der er en ansvarlig skadevolder, fordi reglerne om beregning og ud-

betaling af erstatningen er forskellige efter de to regelsæt. På den anden side er

der eksempelvis ikke forskel i udmålingen af varigt mén, der følger den vejle-

dende méntabel.

Midlertidigt indkomsttab frem mod den første afgørelse:

Der blev i drøftelserne

blandt andet peget på, at hvis tilskadekomne helt eller delvist mister arbejdsind-

komst, kan den tilskadekomne have økonomiske udfordringer i perioden fra til-

skadekomne ikke længere har en arbejdsindkomst, frem til der bliver truffet en

midlertidig eller endelig afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne efter

arbejdsskadesikringsloven. I disse situationer vil tilskadekomne opleve en ind-

komstmæssig forskydning i perioden med et indkomsttab, indtil der evt. udbeta-

les erstatning med tilbagevirkende kraft. Lang sagsbehandlingstid kan være med

til at forværre dette problem. Når tilskadekomne får tilkendt erstatning, udmåles

tabet tilbage i tid fra tidspunktet, hvor der er påvist et erhvervsevnetab efter ar-

bejdsskadesikringsloven.

På timelønsområdet dækker overenskomsterne i dag helt eller delvist sygefra-

vær, der også er relateret til arbejdsulykker i mindst 14 uger på mindstebeta-

lingsområdet. På normallønsområdet gælder 70 dages fuld løn under sygdom re-

lateret til arbejdsulykker sammen med opsigelsesbeskyttelse under sygdom. Det

er på nogle områder en betingelse, at ulykken ikke er selvforskyldt. Sygelønnen

er som udgangspunkt den personlige løn plus fast påregnelige tillæg. Efter en

periode – ofte fem uger – udgør sygeløn den personlige løn uden genetillæg. På

funktionærområdet er arbejdsgivere forpligtet til at betale fuld løn under syg-

dom, også i forbindelse med en arbejdsulykke. På ikke-overenskomstdækkede

områder gælder ingen regler for sygeløn eller ansættelsesbeskyttelse ud over

funktionærloven, hvis der er tale om en funktionær.

I perioden 2018 til 2020 blev der tilkendt erstatninger med tilbagevirkende kraft

til 70 pct. af alle personer, der første gang får tilkendt erstatning for tab af er-

hvervsevne.

I gennemsnit bliver der tilkendt tilgodehavende erstatning for tab af

erhvervsevne i cirka 1.900 sager om året. Erstatningen dækker typisk en forud-

gående periode på 6-18 måneder med en median

på 15 måneder. Der er i gen-

•

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 257: Orientering om afrapportering fra de tekniske drøftelser om arbejdsskadeområdet, fra beskæftigelsesministeren

nemsnit udbetalt cirka 185.000 kr. per person i tilgodehavende erstatning. For-

delt på intervaller er der flest tilskadekomne, der har fået tilgodehavende erstat-

ning på mindre end 150.000 kr.

•

Kompensationsgrader:

Efter arbejdsskadesikringsloven er der fastsat et erstat-

ningsniveau på 83 pct. Tilskadekomne, der har et tab, og hvor tabet udmåles

som en lønnedgangsberegning, kan derfor have et fald i indtægt sammenlignet

med indtægten før skaden. I sådanne tilfælde kan tilskadekomne opleve at have

et mindre indtægtsgrundlag efter en arbejdsskade, hvis ikke vedkommende har

andre supplerende dækninger. Der blev i arbejdsgruppen peget på, at kompensa-

tionsgraden balancerer, at arbejdsgiverne har et objektivt ansvar for alle arbejds-

skader, uanset om arbejdsgiveren har handlet ansvarspådragende. Samtidig kan

der i sager med en ansvarlig skadesvolder rejses differencekrav og opnås erstat-

ning efter erstatningsansvarsloven. Der er ikke data til rådighed for antallet af

sager med differencekrav, men det skønnes, at det er en begrænset andel af ar-

bejdsskadesagerne. Det blev også nævnt, at der i nogle tilfælde er tilskade-

komne, der tildeles førtidspension, som oplever at have et højere indtægtsgrund-

lag efter skaden. Tilskadekomne, som oplever et højere indtægtsgrundlag efter

skaden, kan have et begrænset økonomisk incitament til at blive i arbejde.

Erstatning og fleksjob:

For tilskadekomne, der er tilkendt midlertidigt fleksjob,

kan der ikke udmåles en endelig erstatning, men der udmåles i stedet en midler-

tidig erstatning, og der sættes revision i sagen. Da arbejdsskadesikringsloven er

primær, kan tilskadekomne, der samtidig har et krav efter erstatningsansvarslo-

ven, ikke få sagen efter erstatningsansvarsloven afsluttet, før arbejdsskadesagen

er afsluttet. Tilskadekomne kan derfor opleve, at erstatningssagen efter erstat-

ningsansvarsloven ikke kan afsluttes, fordi erstatning efter arbejdsskadesik-

ringsloven altid udmåles midlertidigt, så længe fleksjobbet er midlertidigt.

Godtgørelse for varigt mén:

Eventuelle ændringer af niveauet for godtgørelse

for varigt mén efter arbejdsskadesikringsloven kan føre til pres for ændringer af

godtgørelse for varigt mén efter erstatningsansvarsloven, da godtgørelsen i dag

er identisk efter de to love. Det kan have betydning for præmier for ansvarsfor-

sikringer. Ansvarsforsikringer og andre lovbaserede erstatningsordninger, der

henviser til erstatningsansvarsloven, anvender samme godtgørelsesniveau som

efter arbejdsskadesikringsloven i dag. Der blev i arbejdsgruppen henvist til vur-

dering i bilag 45 om virkninger af forhøjelse af godtgørelsessniveau (udarbejdet

af Skatteministeriet og Beskæftigelsesministeriet). Her vurderes det, at eventu-

elle ændringer af godtgørelsesniveauet kan have afsmittende økonomisk effekt

på forsikringspræmier uden for arbejdsskadesystemet, det gælder både for den

enkelte, der kommer til skade og for alle personer med en eller flere ansvarsfor-

sikringer.

•