BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 256: Orientering om ekstern høring af forslag til Lov om ændring af lov om social pension, og andre love og lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del Bilag 256
Offentligt

Forslag til

Lov om ændring af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig

førtidspension m.v., lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om midlertidig opholdstilladelse til

personer, der er fordrevet fra Ukraine

(Ingen modregning i social pension og efterløn på arbejdspladser, som varetager opgaver med fordrevne fra

Ukraine, og ændring af skæringsdato for udrejse af Ukraine ved meddelelse af opholdstilladelse)

§1

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 527 af 25. april 2022, foretages følgende ændring:

Efter kapitel 4 b indsættes:

»Kapitel 4 c

Midlertidig ordning relateret til personer fra Ukraine med opholdstilladelse

§ 32 l.

Ved den årlige endelige efterregulering, jf. § 39 b, stk. 1, bortser Udbetaling Danmark ved opgørelsen

af indtægtsgrundlaget, jf. § 27, stk. 1, og § 29, stk. 1, ved beregning af folkepensionens grundbeløb,

pensionstillæg, varmetillæg, mediecheck og den supplerende pensionsydelse samt ved opgørelsen af

indtægtsgrundlaget, jf. § 32 a, stk. 1, ved beregning af førtids- og seniorpension, fra merindtægt, jf. stk. 2 og

3, der er udbetalt og beskattet i perioden fra den 1. april 2022 til og med den 31. december 2022 fra et

ansættelsesforhold omfattet af stk. 4.

Stk. 2.

Indtægt, jf. stk. 1, omfatter A- og B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov

om arbejdsmarkedsbidrag, samt lignende indtægt fra Færøerne eller Grønland. B-indkomst, som indgår i en

virksomheds over- eller underskud, er ikke omfattet af 1. pkt.

Stk. 3.

Indtægten, jf. stk. 1, omfatter folke-, førtids- og seniorpensionistens og dennes eventuelle ægtefælles

eller samlevers indtægt fra mer- eller overarbejde i henhold til en ansættelsesaftale, jf. stk. 4, herunder

tilknyttede særlige bonusser og tillæg. For en folke-, førtids- og seniorpensionists og dennes ægtefælle eller

samlever, der ansættes den 17. marts 2022 eller senere, bortses fra den fulde indtægt fra et

ansættelsesforhold, jf. stk. 4.

Stk. 4.

De ansættelsesforhold, hvor der kan bortses fra en folke-, førtids-, seniorpensionists og dennes

ægtefælles eller samlevers indtægt, er på arbejdspladser inden for velfærdssektorer, som løser opgaver rettet

mod personer med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet

fra Ukraine. Arbejdspladserne kan være private eller offentlige inden for dagtilbuds-, skole-, social-,

sundheds- og ældreområdet.

Stk.5.

Indtægten indberettes af folke-, førtids-, og seniorpensionisten og indberetningen skal indeholde

1) en erklæring fra folke-, førtids-, og seniorpensionisten eller dennes ægtefælle eller samlevers arbejdsgiver

om, at indtægten er en følge af arbejde, der kan relateres til ansættelsesforhold som er omfattet af stk. 4, og

om tidspunktet for påbegyndelse af ansættelsesforholdet, hvis ansættelsen er omfattet af stk. 3, 2. pkt., og

2) en erklæring på tro og love fra pensionisten om, at de indsendte oplysninger er korrekte.

Stk. 6.

Indtægt, der er udbetalt og beskattet i 2022, kan indberettes til Udbetaling Danmark fra den 1. januar

2023.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 256: Orientering om ekstern høring af forslag til Lov om ændring af lov om social pension, og andre love og lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, fra beskæftigelsesministeren

Stk. 7.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om ordningen, jf. stk. 1-5, herunder om hvilke

arbejdspladser, der er omfattet og under hvilke betingelser. Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere

regler om indhentelse af oplysninger fra arbejdsgiver, om formkrav til arbejdsgivererklæringen og tro og

love-erklæringen og om krav til dokumentation i visse situationer. Beskæftigelsesministeren kan endvidere

fastsætte regler om, at der kan ske efterbetaling af pension til en efterlevende ægtefælle eller samlever, der er

pensionist, og hvor der ikke foretages en efterregulering efter § 39 b, herunder om, hvordan Udbetaling

Danmark skal bortse fra indtægter og beregne pensionen for det pågældende år fra kalenderårets start og

frem til dødsfaldet.«

§2

I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 528

af 25. april 2022, foretages følgende ændring:

Efter

§ 28

indsættes:

»Indtægter

relateret til opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine

§ 28 a.

Ved den årlige endelige efterregulering, jf. § 38 a, stk. 1, bortser Udbetaling Danmark ved opgørelsen

af indtægtsgrundlaget, jf. § 25, stk. 1, og § 26, stk. 1, fra merindtægt, jf. stk. 2 og 3, der er udbetalt og

beskattet i perioden fra den 1. april 2022 til og med den 31. december 2022 fra et ansættelsesforhold omfattet

af stk. 4, ved beregning af grundbeløb, pensionstillæg, varmetillæg og mediecheck.

Stk. 2.

Indtægt, jf. stk. 1, omfatter A- og B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov

om arbejdsmarkedsbidrag, samt lignende indtægt fra Færøerne eller Grønland. B-indkomst, som indgår i en

virksomheds over- eller underskud, er ikke omfattet af 1. pkt.

Stk. 3.

Indtægten, jf. stk. 1, omfatter førtidspensionistens og dennes eventuelle ægtefælles eller samlevers

indtægt fra mer- eller overarbejde i henhold til en ansættelsesaftale, jf. stk. 4, herunder tilknyttede særlige

bonusser og tillæg. For en førtidspensionists og dennes ægtefælle eller samlever, der ansættes den 17. marts

2022 eller senere, bortses fra den fulde indtægt fra et ansættelsesforhold, jf. stk. 4.

Stk. 4.

De ansættelsesforhold, hvor der kan bortses fra en førtidspensionists og dennes ægtefælles eller

samlevers indtægt, er på arbejdspladser inden for velfærdssektorer, som løser opgaver rettet mod personer

med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine.

Arbejdspladserne kan være private eller offentlige inden for dagtilbuds-, skole-, social-, sundheds- og

ældreområdet.

Stk. 5.

Indtægten indberettes af folke-, førtids-, og seniorpensionisten og indberetningen skal indeholde

1) en erklæring fra folke-, førtids-, og seniorpensionisten eller dennes ægtefælles eller samlevers arbejdsgiver

om, at indtægten er en følge af arbejde, der kan relateres til ansættelsesforhold som er omfattet af stk. 4, og

om tidspunktet for påbegyndelse af ansættelsesforholdet, hvis ansættelsen er omfattet af stk. 3, 2. pkt., og

2) en erklæring på tro og love fra pensionisten om, at de indsendte oplysninger er korrekte.

Stk. 6.

Indtægt, der er udbetalt og beskattet i 2022, kan indberettes til Udbetaling Danmark fra den 1. januar

2023.

Stk. 7.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om ordningen, jf. stk. 1-5, herunder om hvilke

arbejdspladser, der er omfattet og under hvilke betingelser. Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere

regler om indhentelse af oplysninger fra arbejdsgiver, om formkrav til arbejdsgivererklæringen og tro og

love-erklæringen og om krav til dokumentation i visse situationer. Beskæftigelsesministeren kan endvidere

fastsætte regler om, at der kan ske efterbetaling af pension til en efterlevende ægtefælle eller samlever, der er

pensionist, og hvor der ikke foretages en efterregulering efter § 38 a, herunder om, hvordan Udbetaling

Danmark skal bortse fra indtægter og beregne pensionen for det pågældende år fra kalenderårets start og

frem til dødsfaldet.«

§3

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 234 af 10. februar 2022, som ændret ved § 2

i lov nr. 371 af 28. marts 2022 og § 7 i lov nr. 452 af 20. april 2022, foretages følgende ændringer:

§ 74 e, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »uden begrænsning«: », jf. dog stk. 6 og 7«.

§ 74 e, stk. 6,

ændres »Uanset stk. 1-5 medfører merarbejde, der er covid-19-relateret,« til: »En

efterlønsmodtagers merarbejde, der er covid-19-relateret, medfører«.

§ 74 e

indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:

»Stk.

En efterlønsmodtagers arbejde på arbejdspladser, som er omfattet af 3. og 4. pkt., medfører ikke

fradrag i efterlønnen i perioden fra den 1. april 2022 til og med den 31. december 2022. For arbejde, hvor

ansættelsesforholdet er påbegyndt før den 17. marts 2022, er det alene merarbejde, der ikke medfører fradrag

i efterlønnen. Fritagelse for fradrag i efterløn omfatter arbejde på arbejdspladser inden for velfærdssektorer,

som løser opgaver rettet mod personer med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til

personer, der er fordrevet fra Ukraine. Arbejdspladserne kan være private eller offentlige inden for

dagtilbuds-, skole-, social-, sundheds- og ældreområdet.«

Stk. 7 bliver herefter stk. 8.

§ 74 i, stk. 1, 2. pkt.,

ophæves.

§ 74 i

indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om fritagelsen for fradrag i efterløn efter § 74 e,

stk. 6, herunder definition af merarbejde og krav til dokumentation af, at arbejdsforholdet er covid-19-

relateret.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om fritagelsen for fradrag i efterløn efter § 74 e,

stk. 7, herunder definition af arbejdspladser og krav til dokumentation af, at der er tale om ansættelse inden

for velfærdsområder, som har ansvar for løsning af opgaver, rettet mod personer med opholdstilladelse efter

lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 4.

§4

I lov nr. 324 af 16. marts 2022 om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine,

som ændret ved lov nr. 546 af 3. maj 2022, foretages følgende ændring:

§ 1, nr. 1,

ændres »den 24. februar 2022« til: »den 1. februar 2022«, og i

nr. 2

ændres »er den 24. februar

2022« til: »er den 1. februar 2022«.

§5

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 16. juni 2022.

Stk. 2.

§ 4 finder også anvendelse i sager, hvor der er truffet afgørelse forud for ikrafttræden af § 4.

§6

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Lovens § 4 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med

de ændringer, som henholdsvis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Ret til at få bortset fra indtægt ved indtægtsregulering af folke-, senior- og førtidspension for indtægt fra

arbejde i velfærdsinstitutioner med personer omfattet af lov om midlertidig opholdstilladelse til personer,

der er fordrevet fra Ukraine

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2. Fritagelse for fradrag i efterløn for arbejde i velfærdsinstitutioner med personer omfattet af lov om

midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3. Ændring af skæringsdato for udrejse af Ukraine ved meddelelse af opholdstilladelse

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klimamæssige konsekvenser

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten,

Konservative, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Alternativet, Kristendemokraterne og Bent Bøgsted på

vegne af arbejdsfællesskabet af løsgængere (Liselott Blixt, Hans Kristian Skibby, Karina Adsbøl, Marie

Krarup og Lise Bech) har den 9. maj 2022 indgået "Aftale om ingen modregning i social pension og efterløn

på arbejdspladser, som varetager opgaver med fordrevne fra Ukraine", om at belønne dem, der gerne vil give

en ekstra hånd i denne ekstraordinære situation. Ordningen omfatter indtægter fra den 1. april 2022 til og

med den 31. december 2022. Aftalen omfatter folke-, førtids-, og seniorpensionister og efterlønsmodtagere,

der ikke skal modregnes i pensionen eller efterlønnen på grund af egne eller en samlever/ægtefælles indtægt.

Indtægter fra nyansættelser samt mer- og overarbejde inden for private og offentlige velfærdsområder, det vil

sige skole-, dagpleje-, social-, sundheds- og ældresektoren er omfattet. Ved nyansættelser kan der ses bort fra

al indtægt fra den pågældende ansættelse på en arbejdsplads, som har modtaget fordrevne fra Ukraine den

17. marts 2022 eller senere. Derudover er aftalepartierne enige om, at ekstraindtægter fra mer- eller

overarbejde i eksisterende ansættelser heller ikke skal modregnes.

Den enkelte arbejdsopgave behøver ikke at kunne relateres direkte til håndteringen af fordrevne fra Ukraine,

men arbejdsindtægterne skal komme fra en arbejdsplads, som har berøring med fordrevne.

Nærværende lovforslag indeholder den lovgivningsmæssige udmøntning af aftalen.

Med lovforslaget indføres således en midlertidig ordning i perioden fra den 1. april 2022 til den 31.

december 2022, hvorefter indtægt fra arbejde på private eller offentlige arbejdspladser inden for dagtilbuds-,

skole-, social-, sundheds- og ældreområdet, som løser opgaver rettet mod personer med opholdstilladelse

efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine (særloven), ikke skal

medregnes ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget til brug for beregning af folke-, førtids- eller seniorpension

i forbindelse med den årlige efterregulering. Tilsvarende skal sådant arbejde ikke medføre fradrag i

efterlønnen.

Afgrænsningen af perioden for ordningen, som er fra den 1. april 2022 til den 31. december 2022 følger

ikrafttrædelsestidspunktet for særloven, som er den 17. marts 2022 og er den først følgende hele

kalendermåned efter dennes ikrafttrædelse. Opholdstilladelse efter særloven kan forlænges til den 17. marts

2025.

Ordningen vil således omfatte indtægt, der er udbetalt og beskattet for perioden fra den 1. april 2022 til og

med den 31. december 2022.

F.eks. for en folkepensionist eller dennes ægtefælle eller samlever, der ved lovforslagets ikrafttræden er

blevet ansat på en arbejdsplads den 17. marts 2022 eller senere, som løser opgaver rettet mod personer med

opholdstilladelse efter særloven, vil der således kunne bortses fra hele vedkommendes indtægt fra denne

ansættelse. Tilsvarende skal en efterlønsmodtager ikke fradrages for arbejde omfattet af ordningen.

Der lægges herudover med lovforslaget op til at tilpasse skæringsdatoen i lov om midlertidig

opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, således, at personer, der i øvrigt er omfattet af

særloven, kan meddeles opholdstilladelse, såfremt de er udrejst fra Ukraine den 1. februar 2022 eller senere.

Formålet med ændringen er, at personer, som f.eks. har været på en kortere ferie eller et andet kortere

udlandsophold, også omfattes af særloven.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Ret til at få bortset fra indtægt ved indtægtsregulering af folke-, senior- og førtidspension for indtægt fra

arbejde i velfærdsinstitutioner med personer omfattet af lov om midlertidig opholdstilladelse til personer,

der er fordrevet fra Ukraine

2.1.1. Gældende ret

Efter reglerne i lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 527 af 25. april 2022 og lov om højeste,

mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 528 af 25. april

2022, indtægtsreguleres folke- førtids-, og seniorpension på baggrund af indkomst. Folkepensionens

grundbeløb indtægtsreguleres på grundlag af pensionistens indtægt ved personligt arbejde. Indtægter ved

personligt arbejde omfatter lønindtægt eller indtægt, der midlertidigt træder i stedet herfor, samt indtægt fra

egen virksomhed, i hvis drift den pågældende tager aktivt del, hvis disse indtægter indgår i den personlige

indkomst efter personskatteloven. En indkomst indgår i indtægtsgrundlaget, som indtægt ved personligt

arbejde, når indkomsten indgår i den personlige indkomst efter personskatteloven og knytter sig til en aktiv

arbejdsindsats i det år, hvor indkomsten indtjenes.

Folkepensionens pensionstillæg m.v. og førtids- og seniorpension indtægtsreguleres på grundlag af

pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægt. I indtægtsgrundlaget indgår

personlig indkomst, positiv kapitalindkomst og aktieindkomst. Det er således den samlede indkomst, der

indgår i beregningen af pension. Indkomsten indgår i indtægtsgrundlaget, når indkomsten beskattes i det år,

pensionsudbetalingen vedrører. Modtages pension en del af året, indgår indkomsten i indtægtsgrundlaget, når

indkomsten beskattes i den del af året, pensionsudbetalingen vedrører.

Indtægt fra et ansættelsesforhold inden for en velfærdssektor indgår i opgørelsen af den samlede indkomst

efter disse regler og vil derfor kunne påvirke størrelsen af pensionen.

Udbetaling Danmark foretager årligt en endelig efterregulering af pensionen for det forudgående kalenderår.

For meget udbetalt pension kan kræves tilbage, og for lidt udbetalt pension efterbetales.

Efterregulering sker på grundlag af årsopgørelsen og oplysninger fra indkomstregisteret, jf. § 39 b, stk. 1, i

lov om social pension og § 38 a, stk. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig

førtidspension m.v. Dette indebærer, at hvis der ikke er en årsopgørelse som følge af f.eks. dødsfald, vil der

ikke ske efterregulering. Er der en årsopgørelse for en efterlevende pensionist eller dennes ægtefælle eller

samlever, foretages der dog efterregulering af perioden, hvor denne beregnes som enlig.

Efter gældende regler bliver folke-, førtids- og seniorpensionister i en midlertidig periode, som løber indtil

udgangen af 2022, ikke modregnet i pensionen på grund af egne eller en ægtefælles eller samlevers

merindtægt, der kan tilskrives mer- eller overarbejde, som er relateret til covid-19, og som er indtjent i

lønmodtagerforhold eller lønmodtagerlignende forhold, det vil sige, at indtægten omfatter A- og B-indkomst,

hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov om arbejdsmarkedsbidrag. Pensionisten indberetter

indtægten som covid-19-relateret i selvbetjeningsløsningen, som Udbetaling Danmark har stillet til rådighed.

Indberetningen sker i kalenderåret efter, at indtægten er udbetalt og beskattet og følger de gældende regler

om obligatorisk digital kommunikation mellem borgere og Udbetaling Danmark, jf. bekendtgørelse nr. 2003

af 11. december 2020 om obligatorisk digital selvbetjening vedrørende ansøgninger og meddelelser m.v. om

sociale ydelser m.v.

For pensionister, der har indtægt den 1. marts 2020 eller senere fra et nyt ansættelsesforhold, bortses fra hele

lønindtægten fra det nye ansættelsesforhold både ved beregningen af egen pension og en eventuel ægtefælles

eller samlevers pension, hvis arbejdet er relateret til covid-19.

Pensionisten afgiver en tro- og love-erklæring på, at de indberettede oplysninger om covid-19-relateret

indtægt er korrekte og skal også vedlægge en erklæring fra arbejdsgiveren. Resultatet af den samlede årlige

efterregulering afgør, om pensionisten har fået udbetalt for lidt i pension i løbet af året og derfor skal have

efterbetalt pension.

Indberetningen er en indberetning af oplysninger, der indgår i afgørelsen om efterregulering, der kan

påklages og er således ikke en ansøgning.

De ydelser, der indgår i efterreguleringen er grundbeløb, pensionstillæg, varmetillæg, mediecheck, den

supplerende pensionsydelse og førtids- og seniorpension. Ved dødsfald gælder særlige regler for beregning

og efterbetaling af pension til en efterlevende ægtefælle eller samlever, der er pensionist, hvor der ikke

foretages en efterregulering efter § 39 b, stk. 1, i lov om social pension eller § 38 a, stk. 1, i lov om højeste,

mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. I nogle tilfælde, hvor pensionisten eller

dennes ægtefælle eller samlever afgår ved døden, efterreguleres det kalenderår ikke, hvori dødsfaldet sker.

Det skyldes, at efterregulering sker på baggrund af pensionistens og dennes eventuelle ægtefælles eller

samlevers årsopgørelse, jf. § 39 b, stk. 1, i lov om social pension og § 38 a, stk. 1, i lov om højeste,

mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Når der ikke dannes en årsopgørelse på

grund af dødsfaldet, foreligger der ikke det fornødne grundlag for at foretage efterreguleringen.

Der er i bekendtgørelse fastsat særlige regler i relation til covid-19-relateret indtægt herunder om, hvordan

Udbetaling Danmark bortser fra merindtægt og beregner pensionen for det pågældende år fra kalenderårets

start og frem til dødsfaldet med det formål at sikre, at den efterlevende pensionist kan indberette både

afdødes og egen covid-19-relaterede indtægt det år, hvor ægtefællen eller samleveren dør, og at der kan ses

bort fra indtægten ved beregningen af pensionen i perioden før dødsfaldet. Dette sikrer, at en efterlevende

ægtefælle eller samlever, der er pensionist, også kan få gavn af ordningen ved, at der kan bortses fra covid-

19-relateret indtægt fra såvel den afdøde som den efterlevende pensionist forud for dødsfaldet.

Genoptagelse af en efterregulering som følge af indberettet merindtægt fra covid-19-relateret arbejde kan ske

efter de almindelige ulovbestemte regler for genoptagelse samt genoptagelse efter jf. § 39 b, stk. 3, i lov om

social pension og § 38 a, stk. 3, jf. lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig

førtidspension m.v.

Som følge af det fremsatte lovforslag LF170, der ifølge lovforslaget skal træde i kraft den 1. januar 2023,

forventes det, at fradrag for ægtefællers og samleveres indtægter i folke-, førtids-, og seniorpension afskaffes

med virkning fra 1. januar 2023. Det foreslås i samme lovforslag, at fradrag for egen indtægt i

folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg afskaffes.

2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af den politiske aftale, at folke-, førtids- og seniorpensionister ikke vil skulle modregnes i

pensionen på grund af egne eller en ægtefælles eller samlevers merindtægt. Det vil være en betingelse for at

bortse fra indtægten, at den er indtjent ved mer- eller overarbejde, eller at ansættelsen er påbegyndt den 17.

marts 2022 eller senere på en arbejdsplads inden for en velfærdssektor, det vil sige dagtilbuds-, skole-,

social-, sundheds- og ældreområdet, som løser opgaver rettet mod personer med opholdstilladelse efter

særloven. Det vil sige, at ekstraindtægter fra mer- eller overarbejde i eksisterende ansættelser ikke vil skulle

modregnes.

Videre fremgår af den politiske aftale, at ordningen kan administreres som corona-ordningen, hvor den

enkelte pensionist selv indberetter indtægt, der skal bortses fra hos Udbetaling Danmark baseret på en tro-og-

love-erklæring samt en arbejdsgivererklæring.

Ordningen vil være midlertidig og vil løbe indtil den 1. januar 2023. Indtægter, der vil kunne bortses fra, vil

være indtægter udbetalt og beskattet i perioden fra den 1. april 2022 til og med den 31. december 2022.

Ved mer- eller overarbejde forstås alt arbejde, der går ud over det aftalte i henhold til ansættelseskontrakten i

et lønmodtagerforhold, og som giver ret til betaling for det ekstra arbejde. Bonusser og særlige tillæg, der

direkte kan knyttes op på den ekstra arbejdsindsats som følge af arbejde omfattet af ordningen, vil endvidere

være omfattet af ordningen. Tilsvarende vil deltidsansatte, som har ydet en ekstra indsats i form af

merarbejde, være omfattet af ordningen.

At der ikke vil skulle ske modregning i pensionen, betyder, at folke-, førtids- og seniorpensionisters egen

eller en eventuel ægtefælles eller samlevers indtægt fra et ansættelsesforhold omfattet af ordningen ikke vil

skulle indgå i opgørelsen af indtægtsgrundlaget ved efterregulering af pensionen. Det vil sige, at der på

grundlag af indberetning af sådan indtægt vil blive bortset fra indtægten ved efterreguleringen.

Efterregulering vil ske det følgende kalenderår efter, at indtægten er udbetalt og beskattet.

Det foreslås, at den indtægt, der ikke vil skulle indgå i beregningen, vil omfatte indtægt fra arbejde på

offentlige og private arbejdspladser. Det foreslås ligeledes i overensstemmelse med aftalen, at ordningen vil

være afgrænset til arbejdspladser inden for dagtilbuds-, skole-, social- samt sundheds- og ældreområdet. Den

nærmere afgrænsning af arbejdspladserne vil blive fastsat i bekendtgørelse ved en bemyndigelse.

Det vil ikke være en betingelse for at arbejdspladsen er omfattet, at den udelukkende varetager opgaver rettet

mod fordrevne fra Ukraine.

Det foreslås, at der fastsættes regler om, at indtægt ikke vil skulle indgå i opgørelsen til brug for

efterregulering af folke-, førtids- og seniortidspension, og at pensionisten vil kunne indberette indtægt fra

den 1. januar i året efter, at arbejdet er udført. Det vil sige, at indtægt, der vedrører 2022, vil kunne

indberettes fra den 1. januar 2023 til brug for den årlige efterregulering, som foretages i perioden fra juni til

september.

Indberetningen af indtægt vil skulle indgives ved anvendelse af en selvbetjeningsløsning, som Udbetaling

Danmark vil stille til rådighed og vil følge processerne for den gældende midlertidige ordning for

coronarelateret indtægt. Ordningen vil således tilsvarende coronaordningen følge de gældende regler om

obligatorisk digital kommunikation mellem borgere og Udbetaling Danmark, jf. bekendtgørelse nr. 2003 af

11. december 2020 om obligatorisk digital selvbetjening vedrørende ansøgninger og meddelelser m.v. om

sociale ydelser m.v.

Pensionisten vil skulle oplyse den indkomst, personen har haft og vedhæfte en underskrevet

arbejdsgivererklæring, hvor arbejdsgiveren erklærer, at personen har haft indtægt fra den givne arbejdsplads

fra den 17. marts 2022 eller senere, og at arbejdspladsen løser opgaver rettet mod personer med

opholdstilladelse efter særloven. Personen vil afslutningsvis skulle skrive under på, at oplysningerne er

korrekte.

Det foreslås, at Udbetaling Danmark på denne baggrund vil skulle se bort fra den indberettede indtægt for

perioden fra den 1. april 2022 til og med den 31. december 2022 i det indtægtsgrundlag, som ligger til grund

for pensionsberegningen ved efterregulering.

Det vil være resultatet af den samlede årlige efterregulering, som afgør, om pensionisten har fået udbetalt for

lidt i pension i løbet af året og derfor skal have efterbetalt pension.

Det foreslås, at der alene vil kunne ses bort fra indtægt fra lønmodtagerforhold eller lønmodtagerlignende

forhold. Dette vil være understøttet ved at gøre det til en betingelse, at den indtægt, der vil kunne bortses fra,

skal være A- eller B-indkomst, der er indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, hvoraf

der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov om arbejdsmarkedsbidrag, eller B-indkomst, hvoraf der skal

betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtig til indkomstregisteret, jf. lov om et

indkomstregister.

Det betyder, at selvstændige ikke vil være omfattet af lovforslaget.

Det følger af artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om

koordinering af de sociale sikringsordninger, at hvis en indtægt tillægges retsvirkning efter en medlemsstats

lovgivning om en social sikringsydelse, finder lovgivningen anvendelse på tilsvarende indtægter erhvervet i

en anden medlemsstat. Samme princip findes i EØS-aftalen, samt i EU’s aftaler med Schweiz og

Storbritannien. Der vil derfor også skulle bortses fra lignende indtægt fra en tilsvarende arbejdsplads i et

andet EU/EØS-land, Schweiz eller Storbritannien, der løser opgaver i henhold til særlige regler rettet mod

fordrevne fra Ukraine.

Selve indberetningen vil ikke have karakter af en ansøgning, men vil være en indberetning af oplysninger,

der vil skulle indgå i afgørelsen om efterregulering. Personen vil kunne klage over afgørelsen om

efterregulering, herunder hvis der ikke er taget højde for pensionistens indberetning af indtægt. Udbetaling

Danmark vil i overensstemmelse med, hvad der følger af forvaltningslovens § 7, stk. 1, og almindelig god

forvaltningsskik skulle vejlede personen om ordningen. Det indebærer blandt andet, at Udbetaling Danmark

vil skulle vejlede om anvendelse af selvbetjeningsløsningen, krav til indberetning, og om hvilke

arbejdspladser, der er omfattet af ordningen i overensstemmelse med den afgrænsning af arbejdspladser, der

vil blive fastsat i bekendtgørelse.

Som følge af forslaget om, at indberetningen alene vil skulle ske i forbindelse med og til brug for

efterreguleringen, vil indberetningen få betydning for de ydelser, som efterreguleres. Det drejer sig om

grundbeløb, pensionstillæg, varmetillæg, mediecheck, den supplerende pensionsydelse og førtids- og

seniorpension.

Der vil ikke kunne bortses fra indtægten ved udbetaling af det almindelige og det udvidede helbredstillæg,

fordi disse tillæg efter gældende regler ikke efterreguleres.

Lovforslaget ændrer i øvrigt ikke de gældende regler og praksis for hvilende pension.

Det foreslås, at der i en bemyndigelsesbestemmelse gives mulighed for at fastsætte særlige regler om

afgrænsning af arbejdspladser omfattet af ordningen og under hvilke betingelser. Bemyndigelsen vil udover

at blive anvendt til at fastsætte nærmere regler om, hvilke arbejdspladser, der er omfattet af ordningen, blive

brugt til at afgrænse, hvad der forstås ved en arbejdsplads. Det forventes, at der fastsættes regler om, at

udgangspunktet for afgrænsning vil være i forhold til produktionsenhed (p-nummer), jf. lov om Det Centrale

Virksomhedsregister, men med mulighed for at anse flere samarbejdende p-numre som en arbejdsplads.

Derudover vil der kunne være arbejdspladser, som ikke har p-nummer, f.eks. private pasningsordninger, hvor

det ikke kan udelukkes, at de vil kunne være omfattet. Dermed vil det være muligt for en pensionist eller

efterlønsmodtager, der fx ansættes i en daginstitution, som samarbejder med en anden daginstitution, der har

ansvar for fordrevne børn fra Ukraine med ophold efter særloven, at blive undtaget for modregning for

indtægten uanset, om der er børn fra Ukraine på den konkrete enhed. Dette af hensyn til, at den fælles ledelse

kan organisere merpersonalebehovet som følge af modtagelsen af fordrevne børn og unge fra Ukraine.

Endvidere vil bemyndigelsen blive anvendt til at fastsætte regler for beregning og efterbetaling af pension til

en efterlevende ægtefælle eller samlever, der er pensionist, hvor der ikke foretages en efterregulering efter §

39 b, stk. 1, i lov om social pension eller § 38 a, stk. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og

almindelig førtidspension m.v. herunder om, hvordan Udbetaling Danmark skal bortse fra indtægt og

beregne pensionen for det pågældende år fra kalenderårets start og frem til dødsfaldet. Formålet er at sikre, at

den efterlevende pensionist skal kunne indberette både afdødes og egen indtægt fra et ansættelsesforhold

omfattet af ordningen i det år, hvor ægtefællen eller samleveren dør, og at der vil kunne ses bort fra

indtægten ved beregningen af pensionen i perioden før dødsfaldet. Dette sikrer, at en efterlevende ægtefælle

eller samlever, der er pensionist, også vil kunne få gavn af ordningen ved, at der kan bortses fra indtægt fra

såvel den afdøde som den efterlevende pensionist forud for dødsfaldet. Der vil derudover kunne fastsættes

regler om indberetning af indtægt i forbindelse med dødsfald.

Det foreslås endvidere, at der i en bemyndigelsesbestemmelse gives mulighed for at fastsætte regler om

indberetningsordningen, herunder om formkrav til arbejdsgivererklæring og tro- og loveerklæring og om, at

kravet om en erklæring fra arbejdsgiveren i visse tilfælde vil kunne fraviges, herunder hvis arbejdsgiveren er

gået konkurs, eller der er tale om et tidligere arbejdsforhold, hvor arbejdsgiveren f.eks. ikke kan findes.

Genoptagelse af en efterregulering som følge af indberettet indtægt fra arbejde, der er omfattet af dette

lovforslag, vil dels kunne ske efter de almindelige ulovbestemte regler for genoptagelse samt genoptagelse

efter jf. § 39 b, stk. 3, i lov om social pension og § 38 a, stk. 3, jf. lov om højeste, mellemste, forhøjet

almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Udbetaling Danmark vil skulle foretage en stikprøvebaseret kontrol af det indberettede f.eks. i sager med

høje indberettede beløb. Til brug for kontrollen vil Udbetaling Danmark efter § 5 i lov om Udbetaling

Danmark kunne indhente dokumentation f.eks. i form af lønsedler og ansættelseskontrakt. Indhentelse af

oplysninger om indkomst fra indkomstregistret vil kunne ske uden samtykke fra pensionisten og dennes

eventuelle ægtefælle eller samlever efter de allerede gældende regler i § 11 a, stk. 3, i lov om retssikkerhed

og administration på det sociale område. Det foreslås, at der i en bemyndigelsesbestemmelse gives mulighed

for at fastsætte regler om, at arbejdsgivere uden samtykke fra den ansatte har pligt til at videregive

oplysninger til Udbetaling Danmark til brug for kontrol af ordningen vedrørende pensionistens eller

pensionistens ægtefælles eller samlevers arbejde.

Er der formodning om misbrug af ordningen, vil Udbetaling Danmarks skulle påbegynde en sag om

tilbagebetaling af ydelsen. Er der mistanke om overtrædelse af straffeloven, vil Udbetaling Danmark skulle

vurdere, om der er grundlag for at foretage en anmeldelse til politiet. Rejses der tiltale, vil domstolene

herefter skulle tage stilling til, om borgeren kan idømmes straf f.eks. efter § 12 b, i lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område, om groft uagtsomt socialt bedrageri eller efter straffelovens §§ 161,

163 og 171, stk. 1, om urigtig og falsk erklæring samt dokumentfalsk, eller efter straffelovens §§ 279 og 279

a, om bedrageri og databedrageri.

Der vil i indberetningsløsningen fra Udbetaling Danmark samt på borger.dk, blive gjort opmærksom på

konsekvenserne ved misbrug af ordningen.

Udbetaling Danmarks behandling af personoplysninger i forbindelse med administrationen af ordningen

forudsættes at ske i overensstemmelse med reglerne i lov om Udbetaling Danmark, i

databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, herunder reglerne om oplysningspligt m.v.

2.2. Fritagelse for fradrag i efterløn for arbejde i velfærdsinstitutioner med personer omfattet af lov om

midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine

2.2.1. Gældende ret

Efter den gældende § 74 e, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan en efterlønsmodtager mod

fradrag i efterlønnen have lønarbejde uden begrænsning. Arbejdet må dog ikke udføres i en selvstændig

virksomhed, der ejes eller drives af medlemmets ægtefælle, eller i en virksomhed, som er bortforpagtet af

medlemmet eller af medlemmets ægtefælle.

Det betyder, at arbejde, som kan udbydes som almindeligt lønarbejde, som overvejende hovedregel medfører

fradrag i efterlønnen. Fradraget sker time for time, hvilket betyder, at 1 times arbejde nedsætter

efterlønsudbetalingen med et beløb, der svarer til 1 times efterløn.

Efter § 74, e, stk. 3, lempes fradraget i efterlønnen for arbejde med en kontrollabel arbejdstid, hvis

timelønnen er mindre end omregningssatsen efter § 52 (259,80 kr. i 2022). Hvor meget der skal fradrages i

efterlønnen beregnes ved at dividere lønnen med omregningssatsen, og det antal timer der derved

fremkommer, fradrages i efterlønnen. Hvis arbejdet, som er omfattet af det lempede fradrag, i måneden

overstiger 128 timer for fuldtidsforsikrede eller 104 for deltidsforsikrede, udbetales der ikke efterløn for

måneden.

Det lempede fradrag gælder, indtil efterlønsmodtageren i kalenderåret har haft en indtægt fra lønarbejde på

41.164 kr. (2022). Hertil medregnes alle lønindtægter, dvs. også lønindtægt fra arbejde, der ikke er omfattet

af det lempede fradrag. Herefter foretages fradraget efter hovedreglen, dvs. time for time.

Der er med lov nr. 2587 af 28. december 2021 fastsat regler om, at merarbejde, der er covid-19-relateret,

ikke medfører fradrag i efterlønnen i perioden fra den 1. januar 2022 til og med den 31. december 2022.

Arbejde, der har relation til covid-19, kan omfatte alle private og offentlige ansatte.

Det er herunder fastsat, at arbejde, der er påbegyndt den 1. marts 2020 og senere, anses i sig selv for at være

merarbejde.

Det er derudover en betingelse, at personen skal være overgået til efterløn ved begyndelsen af

ansættelsesforholdet.

Der er i bekendtgørelse om fradrag i efterløn fastsat nærmere regler om, at medlemmet skal sende

oplysninger til a-kassen om, at arbejdet er relateret til covid-19 og sende en erklæring fra arbejdsgiver om, at

medlemmet har haft mer- eller overarbejde eller at det nye arbejde fra den 1. marts 2020 eller senere kan

relateres til covid-19.

2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Efter Aftale om ingen modregning i social pension og efterløn på arbejdspladser, som varetager

opgaver med fordrevne fra Ukraine medfører arbejde, der udføres af blandt andet en

efterlønsmodtager på arbejdspladser inden for velfærdssektorer, som løser opgaver rettet mod

personer med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er

fordrevet fra Ukraine, ikke fradrag i efterlønnen.

Det foreslås derfor, at en efterlønsmodtagers arbejde på en arbejdsplads, som løser opgaver rettet mod

personer med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra

Ukraine, ikke vil medføre fradrag i efterlønnen i perioden fra den 1. april 2022 til og den 31. december 2022.

Det vil være en betingelse, at personen er overgået til efterløn ved begyndelsen af ansættelsen. Det foreslås

også, at for arbejde, hvor ansættelsesforholdet er påbegyndt før den 17. marts 2022, vil det alene være

merarbejde, der ikke skal medføre fradrag i efterlønnen.

Det foreslås også, at fritagelsen for fradrag i efterløn vil omfatte arbejde på private eller offentlige

arbejdspladser inden for dagtilbuds-, skole-, social-, sundheds- og ældreområdet.

Forslaget indebærer, at en efterlønsmodtager kan påtage sig arbejde i ubegrænset omfang på en arbejdsplads,

der er omfattet af ordningen uden, at det medfører fradrag i efterlønnen og dermed opnå en højere samlet

indtægt i en periode.

Forslaget betyder også, at den enkelte arbejdsopgave ikke behøver at kunne relateres direkte til håndteringen

af fordrevne fra Ukraine, men at arbejdet foregår på en arbejdsplads, som har berøring med fordrevne. Det

vil sige, at arbejdspladsen enten selv varetager opgaver med fordrevne, eller samarbejder med en

arbejdsplads, der varetager sådanne opgaver. Sidstnævnte gælder eksempelvis samarbejde omkring

ressourcefordeling, herunder fordeling af personale.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om fritagelsen for

fradrag i efterløn, herunder definition af arbejdspladser og krav til dokumentation af, at der er tale om

ansættelse inden for velfærdsområder, som har ansvar for løsning af opgaver, der rettet mod personer med

opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine.

Den nærmere afgrænsning af arbejdspladserne vil blive fastsat i bekendtgørelse om fradrag i efterløn.

Med hjemmel i den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil der også blive fastsat regler om, at

efterlønsmodtageren vil skulle vedlægge en erklæring, hvor arbejdsgiveren bekræfter, at efterlønsmodtageren

arbejder på en arbejdsplads, der er beskæftiget med håndteringen af personer, der er fordrevet fra Ukraine.

Erklæringen supplerer efterlønsmodtagerens oplysninger om arbejde og indtægter på det ydelseskort,

efterlønsmodtageren månedligt skal indsende til arbejdsløshedskassen, når efterlønsmodtageren har arbejde

samtidig med efterlønnen.

Erklæringen vil skulle indsendes, første gang efterlønsmodtageren efter den 1. april 2022 har indtægt fra en

arbejdsplads, der er omfattet af den foreslåede ordning.

2.3. Ændring af skæringsdato for udrejse af Ukraine ved meddelelse af opholdstilladelse

2.3.1. Gældende ret

Det fremgår af § 1, nr. 1, i lov nr. 324 af 16. marts 2022 om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er

fordrevet fra Ukraine (herefter særloven), at der kan meddeles opholdstilladelse til en udlænding, der er

ukrainsk statsborger, og som den 24. februar 2022 eller senere er udrejst af Ukraine, hvor den pågældende på

tidspunktet for udrejsen havde bopæl.

Det følger af bestemmelsens forarbejder, jf. Folketingstidende 2021-22, A, L 145 som fremsat, side 15, at det

er en betingelse for at blive meddelt opholdstilladelse efter bestemmelsen, at den pågældende udlænding tid-

ligst er udrejst af Ukraine den 24. februar 2022, og at den pågældende på tidspunktet for udrejsen har haft

bopæl i Ukraine.

Der kan efter særlovens § 1, nr. 2, endvidere meddeles opholdstilladelse til en udlænding, som den 24.

februar 2022 havde status som flygtning i Ukraine, og som den 24. februar 2022 eller senere er udrejst af

Ukraine. Bestemmelsen indebærer, at en tredjelandsstatsborger kan meddeles midlertidig opholdstilladelse i

Danmark, såfremt den pågældende tidligst er udrejst af Ukraine den 24. februar 2022 og på tidspunktet for

udrejsen havde lovligt ophold i Ukraine på baggrund af regler om international beskyttelse, der kan

sidestilles med de danske regler om asyl efter udlændingelovens § 7.

Det følger af bestemmelsens forarbejder, jf. Folketingstidende 2021-22, A, L 145 som fremsat, side 15, at

baggrunden for bestemmelsen er, at en udlænding, der har et anerkendt beskyttelsesbehov, er afskåret fra at

tage ophold i sit hjemland.

Efter særlovens § 1, nr. 3, kan der derudover meddeles opholdstilladelse til en udlænding, der er ukrainsk

statsborger, eller som den 24. februar 2022 havde status som flygtning i Ukraine, såfremt den pågældende

opholdte sig eller havde opholdstilladelse i Danmark den 24. februar 2022.

Det fremgår af bemærkningerne til § 1, nr. 3, at bestemmelsen tilsigter, at en ukrainsk statsborger eller en

udlænding med status som flygtning i Ukraine, der har opholdt sig i Danmark den 24. februar 2022 eller haft

opholdstilladelse her i landet på dette tidspunkt uden at opholde sig i landet på det tidspunkt, ikke stilles

ringere end en udlænding, der først er udrejst af Ukraine den 24. februar 2022 eller senere, i forhold til

tilbagevenden til Ukraine, jf. Folketingstidende 2021-22, A, L 145 som fremsat, side 15.

Afgørelser om bl.a. opholdstilladelse efter særloven træffes af Udlændingestyrelsen, jf. § 28. Et afslag på

opholdstilladelse kan påklages til Udlændingenævnet, jf. § 28, stk. 3, inden 8 uger efter ansøgeren er blevet

gjort bekendt med afgørelsen.

2.3.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med særloven er der tilvejebragt et særligt og midlertidigt opholdsgrundlag til personer, der grundet krigen

med Rusland er fordrevet fra Ukraine, så de pågældende under deres ophold i Danmark sikres de bedst

mulige forudsætninger for hurtigt og effektivt at kunne fortsætte deres liv og være en del af det danske

samfund.

Efter ikrafttrædelsen af særloven har det dog vist sig, at der er personer, som grundet et ferieophold eller

lignende korterevarende udlandsophold, da krigen brød ud den 24. februar 2022, ikke opfylder de objektive

betingelser i særloven i forhold til udrejse af Ukraine den 24. februar 2022 eller senere for at kunne få

meddelt ophold efter loven.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at skæringsdatoen for udrejse af Ukraine ikke bør

være så skarp, at personer, der er ukrainske statsborgere, eller som havde status som flygtning i Ukraine den

24. februar 2022, og som har været på en kortere ferie eller som har haft et lignende korterevarende

udlandsophold, da krigen brød ud den 24. februar 2022, ikke kan blive meddelt opholdstilladelse efter loven.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at skæringsdatoen for udrejse fra Ukraine bør

rykkes ca. 3 uger. Dette svarer efter ministeriets opfattelse til den typiske maksimale længde på almindelige

ferierejser og andre korterevarende udlandsophold. Det er derfor ministeriets opfattelse, at skæringsdatoen

bør være den 1. februar 2022, således at personer, der har været på en kortere ferie eller har haft et lignende

korterevarende udlandsophold, da krigen brød ud den 24. februar 2022, ikke afskæres fra at kunne få meddelt

midlertidigt ophold i Danmark efter særloven.

Det foreslås derfor at rykke skæringsdatoen for udrejse fra Ukraine i særlovens § 1, nr. 1 og 2, fra den 24.

februar 2022 til den 1. februar 2022.

Den foreslåede ændring indebærer, at det fremover vil være et krav, at personer, der er fordrevet fra Ukraine,

skal være udrejst fra Ukraine den 1. februar 2022 eller senere. Forslaget medfører, at personer, der er udrejst

fra Ukraine før den 24. februar 2022, men efter den 31. januar 2022, får mulighed for at blive meddelt

opholdstilladelse efter loven, såfremt de øvrige betingelser om ophold efter loven i øvrigt er opfyldt. Det er

uden betydning, hvad baggrunden for den pågældendes udrejse af Ukraine har været.

Der ændres ikke i øvrigt på betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse efter særloven, ligesom der

ikke i øvrigt ændres på bestemmelser i loven.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

En lempelse så folke-, førtids- og seniorpensionister samt efterlønsmodtagere ikke skal modregnes i ydelsen

på grund af egen eller en samlever/ægtefælles indtægt fra arbejde inden for velfærdssektorer i relation til

fordrevne fra Ukraine i 2022 vurderes at have begrænsede ydelsesmæssige konsekvenser. Det skyldes dels

afgrænsningen i forhold til den beskæftigelse, der omfattes af ordningen, dels at de ydelsesmæssige

konsekvenser først og fremmest vurderes at vedrøre efterlønsmodtagere og samlevere/ægtefæller til

pensionister. Det skal ses i lyset af, at folkepensionister allerede efter gældende regler har mulighed for at

arbejde i et vist omfang, uden at det medfører en nedsættelse af pensionsydelsen. Førtids- og

seniorpensionister har pr. definition en nedsat arbejdsevne, hvilket vurderes at begrænse det potentielle

arbejdsomfang for denne gruppe.

De ydelsesmæssige konsekvenser af lovforslaget består af et dødvægtstab og en adfærdseffekt. For så vidt

angår sidstnævnte, vurderes ordningen at være ydelsesmæssigt udgiftsneutral for de personer, der reagerer på

ordningen ved at påtage sig arbejde, fordi indtægten nu kan fraregnes. Det følger af, at persongruppen med

forslaget ikke modregnes for det arbejde de påtager sig, og dermed vil få udbetalt samme ydelse, som uden

lovforslaget. Et øget beskæftigelsesomfang for denne persongruppe kan imidlertid forventes at medføre et

skattemæssigt provenu. Der er dog ikke tilstrækkelig grundlag for at skønne over de nærmere

adfærdsvirkninger, som vurderes at være begrænsede.

Muligheden for at se bort fra indtægten fra arbejde vil også indebære et vist dødvægtstab. Dødvægtstabet vil

svare til de ydelsesmæssige merudgifter til personer, som uden lempelsen i modregning alligevel vil være

overgået til beskæftigelse eller have påtaget sig mer- eller overarbejde inden for de omfattede

velfærdsområder, men nu ikke vil opleve en modregning. Det skønnes på baggrund af foreliggende

oplysninger samt en række antagelser, at forslaget af denne grund vil indebære offentlige merudgifter før

skat og tilbageløb på ca. 3,0 mio. kr. i 2022 og 1,5 mio. kr. i 2023, svarende til merudgifter efter skat og

tilbageløb på 1,5 mio. kr. i 2022 og 0,7 mio. kr. i 2023,

jf. tabel 1.

Den del af lovforslaget, der omhandler ændring af skæringsdato for udrejse af Ukraine ved meddelelse af

opholdstilladelse forventes på det foreliggende grundlag alene at medføre begrænsede aktivitetsændringer i

forhold til gruppen, der meddeles opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der

er fordrevet fra Ukraine. Det skønnes ikke at have nævneværdige økonomiske konsekvenser.

Den del af lovforslaget, der omhandler ændring af skæringsdato for udrejse af Ukraine ved meddelelse af

opholdstilladelse vurderes ikke at medføre implementeringskonsekvenser for det offentlige.

Tabel 1: Ydelsesmæssige konsekvenser

Merudgifter i mio. kr.,

2022-niveau.

Statslige udgifter

Heraf:

Folkepension

Senior- og førtidspension

Efterløn

Kommunale udgifter

Heraf:

Budgetgaranti

2022

3,0

0,0

3,0

0,0

2023

1,1

1,0

0,1

0,0

0,4

1,5

0,7

2024

0,0

2025

0,0

2026

0,0

Umiddelbar virkning i alt

3,0

Virkning efter skat og

1,5

tilbageløb

Anm: Afrunding kan medføre, at tallene ikke summer til totalen.

0,0

En korrektion af folke-, førtids- og seniorpension vil ske i forbindelse med de årlige efterreguleringer af

social pension, hvorfor eventuelle udgifter vil påløbe i 2023 i forbindelse med de årlige efterreguleringer af

den udbetalte pensionsydelse for 2022.

Der foreligger ikke fyldestgørende data for omfanget af arbejde omfattet af forslaget, hvorfor skøn for de

ydelsesmæssige konsekvenser er behæftet med betydelig usikkerhed og bygger på en række forudsætninger

om omfang og anvendelse af ordningen.

En ekstraordinær ordning, hvor der skal ses bort fra gældende regler for beregning af social pension og

efterløn vil indebære implementeringsmæssige konsekvenser hos Udbetaling Danmark, der administrerer

social pension, og hos a-kasserne, der administrerer efterlønsordningen. Udbetaling Danmark skønner, at

forslaget vil medføre administrative udgifter på samlet 1,6 mio. kr. i 2022 og 1,3 mio. kr. i 2023 til

systemtilretning og sagsbehandling mv. De administrative konsekvenser for a-kasserne vil som

udgangspunkt ikke indebære offentlige merudgifter, men pålægges a-kasserne og dermed i sidste ende

medlemmerne.

De forventede statslige merudgifter i 2022 og 2023 indarbejdes på hhv. lov om tillægsbevilling for 2022 og

finansloven for 2023.

De økonomiske og implementeringsmæssige konsekvenser af lovforslaget skal forhandles med de

kommunale parter.

Lovforslaget vurderes ikke at have konsekvenser for regionerne.

Der er taget stilling til de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning. Nedenfor gennemgås de

principper, der er relevante for lovforslaget.

Forslaget lever i det væsentligste op til princip 1 om enkle og klare regler. Forslaget tager udgangspunkt i, at

der skal være tale om A- og B-indkomst indtjent ved lønmodtagerarbejde eller lønmodtagerlignende arbejde,

hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag. Arbejdsgiveren skal ved en erklæring bekræfte, at

merindtægten kommer fra en arbejdsplads, der er omfattet af forslaget. Er der tale om indtægt fra en

nyansættelse den 17. marts 2022 eller senere, skal arbejdsgiveren ved erklæring bekræfte dette udover at

bekræfte, at arbejdspladsen er omfattet af forslaget.

Forslaget lever op til princip 2 om digital kommunikation, da pensionisten får stillet en digital

selvbetjeningsløsning til rådighed, som pensionisten vil skulle anvende til at indsende oplysninger om

indtægt sammen med en tro- og loveerklæring, en arbejdsgivererklæring. Efterlønsmodtagere skal på

sædvanlig vis månedligt indsende oplysning til a-kassen om arbejdet.

Forslaget lever i det væsentligste op til princip 3-4 om automatisk sagsbehandling og om genbrug af data, da

der vil blive foretaget automatisk sagsbehandling efter indberetning af indtægt omfattet af ordningen. Den

automatiske sagsbehandling i Udbetaling Danmark vil ske på basis af en allerede kendt og it-understøttet

årlig efterregulering af pensionen.

På baggrund af de indsendte oplysninger om arbejdet udbetaler a-kasserne efterlønnen. A-kasserne vurderer

kvartalsvis, om der skal ske efterregulering af efterlønnen. Dette sker ved at samkøre de indsendte

oplysninger med indkomstregisteret.

Princip 5 og 6 om datasikkerhed og anvendelse af offentlig it-infrastruktur er mindre relevante, da

administrationen vil skulle ske via det eksisterende it-pensionssystem. De direkte

implementeringskonsekvenser vurderes at være små, idet der alene vil være tale om en mindre tilretning af

Udbetaling Danmarks eksisterende it-systemer i form af udvikling af en indberetningsløsning jf.

ovenstående. Indberetningsløsningen vil skulle overholde de eksisterende krav til datasikkerhed og regler om

webtilgængelighed for personer.

A-kasserne vil administrere ordningen i de eksisterende systemer i a-kasserne. På grundlag af den forventede

brug af ordningen og ordningens tidsbegrænsning til 2022, vurderes det, at a-kasserne ikke vil foretage større

tilpasninger af de eksisterende systemer.

Lovforslaget lever i det væsentlige op til princip 7 om forebyggelse af forebyggelse af snyd. Ordningen er

afgrænset til specifikke brancher, og pensionisten/efterlønsmodtageren skal vurdere, om indtægten kommer

fra arbejde på en arbejdsplads omfattet af en af brancherne. Udbetaling Danmark/a-kasserne vil efter

efterreguleringen fortage stikprøvekontrol af, validiteten af arbejdsgivererklæringen samt i relevant omfang

foretage kontrolopslag af lønoplysninger i indkomstregisteret i forhold til størrelsen af den indberettede

indtægt. Risikoen for snyd forventes dog at være begrænset som følge af kravet om en arbejdsgivererklæring

og kendskab til Udbetaling Danmarks mulighed for at indhente dokumentation i form af lønsedler og

ansættelseskontrakt. Udbetaling Danmark/a-kasserne vil kunne kontrollere, at den indberettede indtægt

svarer til oplysningerne i lønsedler og indkomstregistret.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet, idet arbejdsgiverne vil skulle udfylde

en erklæring til brug for indberetning. Disse konsekvenser vurderes at være under 4 mio. kr., hvorfor de ikke

kvantificeres nærmere.

Den del af lovforslaget, der omhandler ændring af skæringsdato for ud-rejse af Ukraine ved meddelelse af

opholdstilladelse vurderes ikke at medføre økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget medfører mindre administrative konsekvenser for borgerne, da de pensionister, der ønsker, at der

skal ses bort fra indtægt ved efterregulering af pensionen selv skal indberette indtægten til Udbetaling

Danmark og vil skulle indhente en underskrevet arbejdsgivererklæring. Efterlønsmodtagere skal løbende

indsende oplysninger til a-kassen om arbejdet. Ved første indsendelse af oplysninger efter ansættelsen skal

efterlønsmodtageren indsende en underskrevet arbejdsgivererklæring.

Lovforslaget medfører i øvrigt ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klima- og miljømæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget er udarbejdet i overensstemmelse med artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger og indeholder i øvrigt

ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 12. maj 2022 med frist til den 15. maj 2022 været sendt i

høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Akademikernes Centraladministration, Ankestyrelsen, Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring (AES), Arbejdsskadeforeningen AVS, ASE, ATP, BDO Kommunernes Revision,

Bedre Psykiatri, Beskæftigelsesrådets ydelsesudvalg, Business Danmark, Danmarks Fri Fagforening, Dansk

Socialrådgiverforening, Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske Regioner, Danske

Seniorer, Datatilsynet, Deloitte, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Det Centrale

Handicapråd, Erhvervsstyrelsen, Faglige Seniorer, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening,

Finanstilsynet, Foreningen af Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af

Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Foreningen af Danske Revisorer,

Forhandlingsfællesskabet, Forsikring og Pension, Frie Funktionærer, Frivilligrådet, Institut for

Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Brancheforening, Landsforening for førtidspensionister,

Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere, Lægeforeningen, Pension Danmark,

Psykiatrifonden, Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Rådet for psykisk sårbare på arbejdsmarkedet, Rådet

for Socialt Udsatte, SAND, SIND, Sundhedskartellet, Udbetaling Danmark og Ældre Sagen.

Et udkast til lovforslag er endvidere sendt i høring henover fremsættelsen i perioden fra den 20. maj 2022 med

frist den 23. maj 2022 hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet (Advokatsamfundet), Akademikernes Centraladministration, Amnesti Nu, Amnesty

International, Ankestyrelsen, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES), Arbejdsskadeforeningen

AVS, ASE, Asylret, ATP, BDO Kommunernes Revision, Bedre Psykiatri, Bedsteforældre for Asyl,

Beskæftigelsesrådets ydelsesudvalg, Business Danmark, Børnerådet, Børns Vilkår, Danes Worldwide,

Danmarks Fri Fagforening, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Flygtningehjælp Ungdom, Danske Advokater,

Danske Handicaporganisationer (DSI), Danske Patienter, Danske Regioner, Danske Seniorer, Dansk Røde

Kors, Dansk Socialrådgiverforening, Datatilsynet, Deloitte, Den Uvildige Konsulentordning på

Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, Det Kriminalpræventive Råd, DIGNITY - Dansk Institut Mod

Tortur, Erhvervsstyrelsen, Faglige Seniorer, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening,

Finanstilsynet, Flygtningenævnet, Foreningen af Danske Revisorer, Foreningen af Social-, Sundheds- og

Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af

Statsforvaltningsjurister, Forhandlingsfællesskabet, Forsikring og Pension, Frie Funktionærer, Frivilligrådet,

Færøernes landsstyre, Grønlands landsstyre Naalakkersuisut, Indvandrerrådgivningen, Institut for

Menneskerettigheder, International Organization for Migration (IOM), Jobrådgivernes Brancheforening,

Kirkernes Integrationstjeneste, Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed, KVINFO,

Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere, Landsforening for førtidspensionister,

Landsorganisation af kvindekrisecentre (LOKK), Lægeforeningen, Naalakkersuisut (Grønlands landsstyre),

Pension Danmark, Mellemfolkeligt Samvirke, Psykiatrifonden, Red Barnet, Reden Stop Kvindehandel, RED

Rådgivning, Refugees Welcome, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Rådet for

Etniske Minoriteter, Rådet for psykisk sårbare på arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte, SAND, SIND,

SOS mod Racisme, Sundhedskartellet, Udbetaling Danmark, Udlændingenævnet, UNHCR (Regional

Representation for Northern Europe), United Nations Childrens Fund (UNICEF), Ungdommens Røde Kors,

Ægteskab Uden Grænser og Ældre Sagen.

10. Sammenfattende skema

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,

anfør »Ingen«)

Ingen

Negative

konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,

anfør »Ingen«)

Stat:

Lovforslaget skønnes samlet set

at medføre ydelsesmæssige

merudgifter (før skat og

tilbageløb) på 3,0 mio. kr. i 2022

og 1,1 mio. kr. i 2023.

Kommuner:

Lovforslaget skønnes samlet set

at medføre ydelsesmæssige

merudgifter (før skat og

tilbageløb) på 0,4 mio. kr. i 2023.

Regioner:

Ingen

Den del af lovforslaget, der om-

handler ændring af skæringsdato

for udrejse af Ukraine ved

meddelelse af opholdstilladelse

skønnes ikke at have

nævneværdige økonomiske

konsekvenser.

Stat:

Ingen

Kommuner:

Lovforslaget skønnes at medføre

administrative udgifter for

Udbetaling Danmark til øget

sagsbehandling mv. på

pensionsområdet på 1,6 mio. kr.

i 2022 og 1,3 mio. kr. i 2023.

Regioner:

Ingen

Den del af lovforslaget, der om-

handler ændring af skæringsdato

for udrejse af Ukraine ved

meddelelse af opholdstilladelse

vurderes ikke at medføre

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Implementeringskonsekvenser

for stat, kommuner og regioner

Ingen

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Ingen

implementeringskonsekvenser for

det offentlige.

Ingen

Den del af lovforslaget, der om-

handler ændring af skæringsdato

for udrejse af Ukraine ved

meddelelse af opholdstilladelse

vurderes ikke at medføre

økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet m.v.

De administrative konsekvenser

for erhvervslivet vurderes at være

under 4 mio. kr., hvorfor de ikke

kvantificeres nærmere.

Den del af lovforslaget, der om-

handler ændring af skæringsdato

for udrejse af Ukraine ved

meddelelse af opholdstilladelse

vurderes ikke at medføre

administrative konsekvenser for

erhvervslivet m.v.

Forslaget medfører mindre

administrative konsekvenser for

borgerne, da de pensionister, der

ønsker, at der skal ses bort fra

indtægter fra et

ansættelsesforhold omfattet af

ordningen ved opgørelsen af

indtægtsgrundlaget ved

beregningen af pension, selv skal

indberette indtægterne til

Udbetaling Danmark og vil skulle

indhente en underskrevet

arbejdsgivererklæring.

Efterlønsmodtagere skal løbende

indsende oplysninger til a-kassen

om arbejdet. Ved første

indsendelse af oplysninger efter

ansættelsen, skal

efterlønsmodtageren indsende en

underskrevet

arbejdsgivererklæring.

Ingen

Administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Ingen

Administrative konsekvenser for

borgerne

Ingen

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige

konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Ingen

Lovforslaget er udarbejdet i overensstemmelse med artikel 5 i

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29.

april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger og

indeholder i øvrigt ingen EU-retlige aspekter

Er i strid med de fem principper

for implementering af

erhvervsrettet EU-regulering/Går

videre end minimumskrav i EU-

regulering (Sæt X)

NEJ

Specielle bemærkninger

Til § 1

Til nr. 1

Efter den gældende § 27, stk. 1, i lov om social pension opgøres indtægtsgrundlaget for folkepensionens

grundbeløb efter pensionistens indtægt ved personligt arbejde.

Efter den gældende § 29, stk. 1, i lov om social pension opgøres indtægtsgrundlaget for pensionstillæg,

varmetillæg, helbredstillæg og mediecheck på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller

samlevers samlede indtægt. Tilsvarende gælder for supplerende pensionsydelse. I indtægtsgrundlaget indgår

personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter

personskattelovens § 7, samt aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 1, og 2, bortset

fra aktieudbytte op til 5.000 kr.

Efter den gældende § 30, stk. 1, i lov om social pension, bortser Udbetaling Danmark ved den årlige endelige

efterregulering, jf. § 39 b, stk. 1, ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget, jf. § 27, stk. 1, og § 29, stk. 1, fra

covid-19-relateret merindtægt, jf. stk. 2-4, der er udbetalt og beskattet for perioden fra den 1. marts 2020 til

og med den 31. december 2022, ved beregning af grundbeløb, pensionstillæg, varmetillæg, mediecheck og

den supplerende pensionsydelse.

Efter den gældende § 32 a, stk. 1, i lov om social pension, opgøres indtægtsgrundlaget for førtids- og

seniorpension på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægt.

Efter den gældende § 32 b, stk. 1, bortser Udbetaling Danmark ved den årlige endelige efterregulering, jf. §

39 b, stk. 1, bortser ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget, jf. § 32 a, stk. 1, fra covid-19-relateret merindtægt,

jf. stk. 2-4, der er udbetalt og beskattet for perioden fra den 1. marts 2020 til og med den 31. december 2022,

ved beregning af førtidspension og seniorpension.

Der henvises til de almindelige bemærkninger punkt 2.1.1.

Det foreslås, at der i lov om social pension indsættes et nyt

kapitel 4 c

med overskriften: ”Midlertidig

ordning relateret til personer fra Ukraine med opholdstilladelse”.

Det foreslås, at kapitlet indeholder særlige

regler, som skal gælde i en midlertidig periode for personer, der modtager folke-, førtids- eller seniorpension,

og som har indtægt fra en arbejdsplads, som udfører opgaver rettet mod personer fra Ukraine, der har fået

opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine.

Det foreslås, at der indsættes en ny

§ 32 l,

hvorefter Udbetaling Danmark i forbindelse med efterregulering af

pensionen ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for grundbeløbet og pensionstillægget m.v. vil skulle se bort

fra merindtægt i den personlige indkomst, der er udbetalt og beskattet i perioden fra den 1. april 2022 til og

med den 31. december 2022 inden for dagtilbuds-, skole-, social-, sundheds- og ældreområdet. Pensionisten

vil selv skulle indberette indtægten via en selvbetjeningsløsning, som Udbetaling Danmark stiller til

rådighed.

Det foreslås således i

stk. 1,

at Udbetaling Danmark ved den årlige endelige efterregulering, jf. § 39 b, stk. 1,

bortser ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget, jf. § 27, stk. 1, og § 29, stk. 1, ved beregning af

folkepensionens grundbeløb, pensionstillæg, varmetillæg, mediecheck og den supplerende pensionsydelse

samt ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget, jf. § 32 a, stk. 1, ved beregning af førtids- og seniorpension, fra

merindtægt, jf. stk. 2 og 3, der er udbetalt og beskattet i perioden fra den 1. april 2022 til og med den 31.

december 2022 fra et ansættelsesforhold omfattet af stk. 4.

Det foreslåede vil medføre, at Udbetaling Danmark ved den årlige endelige efterregulering i 2023 vil skulle

se bort fra merindtægt, der er udbetalt og beskattet i perioden fra den 1. april 2022 til og med den 31.

december 2022 i den personlige indkomst fra et lønmodtagerforhold i det indtægtsgrundlag, der ligger til

grund for beregningen af folkepensionens grundeløb, mediecheck, den supplerende pensionsydelse, et

eventuelt varmetillæg samt førtids- og seniorpension. Korrektionen for indtægt omfattet af ordningen vil ske

samtidig med den øvrige årlige efterregulering efter § 39 b, stk. 1. Resultatet af den samlede efterregulering

vil afgøre, om pensionisten får efterbetalt pension.

Det vil efter det foreslåede ikke være muligt, at der ses bort fra indtægterne i pensionsberegningen ved den

løbende udbetaling af pension.

Det vil være en betingelse, at merindtægt er udbetalt og beskattet i perioden fra den 1. april 2022 til og med

den 31. december 2022.

Der vil alene kunne ses bort fra merindtægten ved beregning af grundbeløb, pensionstillæg, varmetillæg,

mediecheck, den supplerende pensionsydelse, førtids- og seniorpension, da der efter gældende regler fortages

efterregulering af disse ydelser. Der vil dermed ikke kunne ses bort fra merindtægterne ved blandt andet

udbetaling af det almindelige eller det udvidede helbredstillæg, da disse tillæg ikke efterreguleres.

Lovforslaget ændrer i øvrigt ikke de gældende regler og praksis for hvilende pension.

Det foreslås i

stk. 2,

at indtægt, jf. stk. 1, omfatter A- og B-indkomst, hvoraf der skal betales

arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov om arbejdsmarkedsbidrag, samt lignende indtægt Færøerne eller Grønland. B-

indkomst, som indgår i en virksomheds over- eller underskud, er ikke omfattet af 1. pkt.

Det vil betyde, at der alene vil kunne ses bort fra indtægt fra lønmodtagerforhold eller lønmodtagerlignende

forhold. Dette sikres ved at gøre det til en betingelse, at den indtægt, der kan bortses fra, skal være A- eller

B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov om arbejdsmarkedsbidrag. B-indkomst,

som indgår i en virksomheds over- eller underskud, vil ikke være omfattet af 1. pkt.

Der vil også kunne ses bort fra indtægt fra Færøerne eller Grønland, idet det foreslås, at der vil skulle ses

bort fra ”lignende indtægt” fra disse lande. Personer med indtægt fra udlandet vil i en eventuel

stikprøvekontrol skulle godtgøre, at indtægten falder inden for rammerne af bestemmelsen.

Det følger af artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om

koordinering af de sociale sikringsordninger, at hvis en indtægt tillægges retsvirkning efter en medlemsstats

lovgivning om en social sikringsydelse, finder lovgivningen anvendelse på tilsvarende indtægter erhvervet i

en anden medlemsstat. Samme princip findes i EØS-aftalen, samt i EU’s aftaler med Schweiz og

Storbritannien. Der vil derfor også skulle bortses fra lignende indtægt fra en tilsvarende arbejdsplads i et

andet EU/EØS-land, Schweiz eller Storbritannien, der løser opgaver i henhold til særlige regler rettet mod

fordrevne fra Ukraine.

Det foreslås i

stk. 3,

at indtægten, jf. stk. 1, omfatter folke-, førtids- og seniorpensionistens og dennes

eventuelle ægtefælles eller samlevers indtægt fra mer- eller overarbejde i henhold til en ansættelsesaftale, jf.

stk. 4, herunder tilknyttede særlige bonusser og tillæg. For en folke-, førtids- og seniorpensionists og dennes

ægtefælle eller samlever, der ansættes den 17. marts 2022 eller senere, bortses fra den fulde indtægt fra et

ansættelsesforhold, jf. stk. 4.

Ved mer- eller overarbejde, menes alt arbejde, der går ud over det aftalte i henhold til pensionistens eller

dennes eventuelle ægtefælles eller samlevers ansættelseskontrakt, og som giver ret til betaling for mer- eller

overarbejde. En pensionist, dennes eventuelle ægtefælle eller samlever, som er deltidsansat, og som har

merarbejde fra et ansættelsesforhold omfattet af ordningen, kan få bortset fra denne indtægt. Bonusser og

særlige tillæg, der direkte kan knyttes op på den ekstra arbejdsindsats, vil endvidere være omfattet af

ordningen. Der henvises til bemærkninger til stk. 4 for nærmere om, hvilke ansættelsesforhold der er

omfattet af ordningen.

Det vil betyde, at for en pensionist, dennes eventuelle ægtefælle eller samlever, der for perioden fra den 1.

april 2022 til og med den 31. december 2022 har indtægt fra lønmodtagearbejde eller lønmodtagerlignende

arbejde, kan der ses bort fra indtægten fra en arbejdsplads omfattet af ordningen ved opgørelsen af det

indtægtsgrundlag, der ligger til grund for beregning af grundbeløb, pensionstillæg, varmetillæg, mediecheck

og den supplerende pensionsydelse, førtids- og seniorpension. Det vil betyde, at f.eks. for en pensioneret

lærer, der er genindtrådt på arbejdsmarkedet før den 17. marts 2022 som lærer på en skole, hvor skolen

senere modtager personer, der er fordrevet fra Ukraine, vil det alene være indtægt fra mer- eller overarbejde i

henhold til kontrakten, der vil kunne ses bort fra. Er indtægten derimod indtjent i et ansættelsesforhold, der

er påbegyndt den 17. marts 2022 eller senere, vil der kunne bortses fra hele indtægten, der er udbetalt og

beskattet i perioden fra den 1. april 2022 til og med den 31. december 2022.

Det er pensionistens ansvar at indberette egen og dennes eventuelle ægtefælle eller samlevers indtægt.

Det foreslås i

stk. 4,

at de ansættelsesforhold, hvor der kan bortses fra en folke-, førtids- , seniorpensionists

og dennes ægtefælles eller samlevers indtægt, er på arbejdspladser inden for velfærdssektorer, som løser

opgaver rettet mod personer med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der

er fordrevet fra Ukraine. Arbejdspladserne kan være private eller offentlige inden for dagtilbuds-, skole-,

social-, sundheds- og ældreområdet.

Det betyder, at det vil være en betingelse for at kunne få bortset fra indtægt, at arbejdspladsen er beskæftiget

med personer med opholdstilladelse efter særloven. Det vil være arbejdspladser inden for velfærdssektoren,

der er omfattet, og det vil kunne være såvel private som offentlige arbejdspladser. Ved velfærdssektoren

forstås, at arbejdspladsen er inden for dagtilbuds-, skole-, social-, sundheds- og ældreområdet.

Afgrænsningen er således i forhold til arbejdspladsen. Det vil sige, at en pensionist, der f.eks. nyansættes på

en skole, som har ansvar for ukrainske børn med ophold efter særloven, undtages fra modregning, uanset om

personen selv underviser de ukrainske børn eller ej. Nyansættes pensionisten som pedel på skolen, vil

vedkommende også være omfattet af muligheden for at få bortset fra indtægten.

Det følger af artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om

koordinering af de sociale sikringsordninger, at hvis en indtægt tillægges retsvirkning efter en medlemsstats

lovgivning om en social sikringsydelse, finder lovgivningen anvendelse på tilsvarende indtægter erhvervet i

en anden medlemsstat. Samme princip findes i EØS-aftalen, samt i EU’s aftaler med Schweiz og

Storbritannien. Der vil derfor også skulle bortses fra lignende indtægt fra en tilsvarende arbejdsplads i et

andet EU/EØS-land, Schweiz eller Storbritannien, der løser opgaver i henhold til særlige regler rettet mod

fordrevne fra Ukraine.

I den i stk. 7 foreslåede bemyndigelsesbestemmelse, hvortil der henvises, forudsættes, at der vil blive fastsat

nærmere regler om afgrænsningen af arbejdspladser og hvilke krav, der vil skulle være opfyldt, for at

arbejdspladsen vil kunne anses for at tage imod personer omfattet af særloven.

Det foreslås i

stk. 5,

at indtægten indberettes af folke-, førtids-, og seniorpensionisten og indberetningen skal

indeholde en erklæring fra folke-, førtids-, og seniorpensionisten eller dennes ægtefælles eller samlevers

arbejdsgiver om, at indtægten er en følge af arbejde, der kan relateres til ansættelsesforhold som er omfattet

af stk. 4, og om tidspunktet for påbegyndelse af ansættelsesforholdet, hvis ansættelsen er omfattet af stk. 3, 2.

pkt., og en erklæring på tro og love fra pensionisten om, at de indsendte oplysninger er korrekte.

Det vil betyde, at pensionisten vil skulle foretage en indberetning til Udbetaling Danmark via den

selvbetjeningsløsning, som Udbetaling Danmark stiller til rådighed. Indberetningen vil skulle indeholde

størrelsen på indtægten, der skal bortses fra. Indberetningen vil derudover skulle indeholde en erklæring fra

arbejdsgiveren om, at pensionisten eller dennes ægtefælle eller samlever har haft indtægter i den omfattede

periode fra den givne arbejdsplads, som løser opgaver rettet mod personer med midlertidig opholdstilladelse

efter særloven. Pensionisten vil på tro og love skulle erklære, at de indberettede oplysninger er korrekte.

Det foreslås i

stk. 6,

at indtægt, der er udbetalt og beskattet i 2022, kan indberettes til Udbetaling Danmark

fra den 1. januar 2023.

Det vil medføre, at de indsendte oplysninger om indtægt, der er udbetalt og beskattet for perioden fra den 1.

april 2022 til den 31. december 2022, vil kunne indberettes til Udbetaling Danmark fra den 1. januar 2023 til

brug for efterreguleringen i 2023.

Det foreslås i

stk. 7,

at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om ordningen, jf. stk. 1-5, herunder om

hvilke arbejdspladser, der er omfattet og under hvilke betingelser. Beskæftigelsesministeren fastsætter

endvidere regler om indhentelse af oplysninger fra arbejdsgiver, om formkrav til arbejdsgivererklæringen og

tro og love-erklæringen og om krav til dokumentation. Beskæftigelsesministeren kan endvidere fastsætte

regler om, at der kan ske efterbetaling af pension til en efterlevende ægtefælle eller samlever, hvor der ikke

foretages en efterregulering efter § 39 b, herunder om, hvordan Udbetaling Danmark skal bortse fra

indtægter og beregne pensionen for det pågældende år fra kalenderårets start og frem til dødsfaldet.

Bemyndigelsen forventes at blive anvendt til at fastsætte regler om, at arbejdspladser inden for børne- og

undervisningsområdet omfatter dagtilbud og private pasningsordninger efter dagtilbudsloven og

grundskoletilbud. Det vil sige kommunale daginstitutioner, selvejende daginstitutioner, udliciterede

daginstitutioner, privatinstitutioner, kommunal og privat dagpleje, puljeordninger og private

pasningsordninger, folkeskolen, friskoler og private grundskoler, efterskoler, frie fagskoler og særlige

grundskoler samt heltidsskolefritidsordning, skolefritidsordning og fritids- og klubtilbud. Herudover

forventes der fastsat regler inden for ungdoms- og voksenuddannelser. Inden for det sociale område vil

ordningen omfatte dag-og døgntilbud efter serviceloven, botilbudslignende tilbud og friplejeboliger samt

leverandører af ydelser efter serviceloven, som ikke leveres inden for rammerne af et tilbud. Inden for

sundhedsområdet vil ordningen omfatte arbejdspladser inden for den kommunale og regionale

sundhedssektor, herunder inden for forebyggelse, behandling, pleje og genoptræning i kommunalt regi, og

udredning og behandlingstilbud i sygehusvæsenet og regionalt etablerede almen medicinske sundhedstilbud.

Inden for ældreområdet forventes ordningen at omfatte plejehjem/plejecentre, herunder friplejehjem, der

fortrinsvis er for ældre samt kommunale og private leverandører i ældreplejen, der bl.a. leverer enten

hjemmehjælp, rehabiliteringsforløb, vedligeholdelsestræning, genoptræning eller forebyggende

hjemmebesøg.

Bemyndigelsen forventes derudover at blive anvendt til at fastsætte nærmere regler om, hvad der forstås ved

en arbejdsplads. Det forventes, at afgrænsning vil være i forhold til produktionsenhed (p-nummer), jf. lov om

Det Centrale Virksomhedsregister, men med mulighed for at anse flere samarbejdende p-numre som en

arbejdsplads. Dermed vil det være muligt for en pensionist, dennes ægtefælle eller samlever eller en

efterlønsmodtager, der fx ansættes i en daginstitution, som samarbejder med en anden daginstitution, der har

ansvar for fordrevne børn fra Ukraine med ophold efter særloven, at blive undtaget for modregning for

indtægten uanset, om der er børn fra Ukraine på den konkrete enhed.

Bemyndigelsen forventes videre anvendt til at fastsætte regler om arbejdsgivers pligt til uden samtykke fra

den ansatte at videregive oplysninger om pensionistens, pensionistens ægtefælles eller samlevers indtægt til

Udbetaling Danmark til brug for kontrol af ordningen.

Derudover vil bemyndigelsen blive anvendt til at fastsætte særlige regler for beregning og efterbetaling af

pension til en efterlevende ægtefælle eller samlever, der er pensionist. Formålet er at sikre, at en efterlevende

pensionist skal kunne indberette både afdødes og egen indtægt fra et ansættelsesforhold omfattet af

ordningen det år, hvor ægtefællen eller samleveren dør, og at der vil kunne ses bort fra indtægten ved

beregningen af pensionen op til tidspunktet for dødsfaldet. Dermed vil en efterlevende ægtefælle eller

samlever, der er pensionist også kunne få gavn af ordningen, hvis vedkommende har en ægtefælle eller

samlever omfattet af ordningen, der dør. Reglerne vil blandt andet blive anvendt til at fastslå på baggrund af

hvilket indkomstgrundlag, der vil skulle ske opgørelse og eventuel efterbetaling. Det forventes, at

opgørelsen, hvor der vil skulle ses bort fra indtægt, vil blive foretaget på baggrund af den indkomst i forhold

til afdøde, som er blevet anvendt i den foreløbige beregning af pensionen, og at indkomsten i forhold til

efterlevende vil skulle baseres på indkomsten i årsopgørelsen.

Der vil derudover kunne fastsættes regler om indberetning af indtægt i forbindelse med dødsfald.

Til § 2

Til nr. 1

Efter den gældende § 25, stk. 1, i lov om højeste, mellemste, almindelig forhøjet og almindelig

førtidspension m.v. opgøres indtægtsgrundlaget for grundbeløbet på baggrund af personlig indkomst. I

indtægtsgrundlaget indgår personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til

beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, samt aktieindkomst, der beskattes efter

personskattelovens § 8 a, stk. 1, og 2, bortset fra aktieudbytte op til 5.000 kr.

Efter den gældende § 26, stk. 1, i lov om højeste, mellemste, almindelig forhøjet og almindelig

førtidspension m.v. opgøres indtægtsgrundlaget for pensionstillæg, varmetillæg, helbredstillæg og

mediecheck på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægt.

Indtægten opgøres i det væsentlige på baggrund af de samme typer af indkomst som for grundbeløbet.

Efter den gældende § 28, bortser Udbetaling Danmark ved den årlige endelige efterregulering, jf. § 38 a, stk.

1, ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget, jf. § 25, stk. 1, og § 26, stk. 1, fra covid-19-relateret merindtægt, jf.

stk. 2-4, der er udbetalt og beskattet for perioden fra den 1. marts 2020 til og med den 31. december 2021,

ved beregning af grundbeløb, pensionstillæg, varmetillæg og mediecheck.

Det henvises til de almindelige bemærkninger punkt 2.1.1.

Det foreslås, at der indsættes en ny

§ 28 a,

hvorefter Udbetaling Danmark i forbindelse med efterregulering

af pensionen ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for grundbeløbet og pensionstillægget m.v. vil skulle se

bort fra merindtægt i den personlige indkomst, der er udbetalt og beskattet i perioden fra den 1. april 2022 til

og med den 31. december 2022 fra ansættelsesforhold påbegyndt den 17. marts 2022 eller senere inden for

dagtilbuds-, skole-, social-, sundheds- og ældreområdet. Pensionisten vil selv skulle indberette indtægten via

en selvbetjeningsløsning, som Udbetaling Danmark stiller til rådighed.

Det foreslås således i

stk. 1,

at Udbetaling Danmark ved den årlige endelige efterregulering, jf. § 38 a, stk. 1,

ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget, jf. § 25, stk. 1, og § 26, stk. 1, bortser fra merindtægt, jf. stk. 2 og 3,

der er udbetalt og beskattet i perioden fra den 1. april 2022 til og med den 31. december 2022 fra et

ansættelsesforhold omfattet af stk. 4, ved beregning af grundbeløb, pensionstillæg, varmetillæg og

mediecheck.

Det vil medføre, at Udbetaling Danmark ved den årlige endelige efterregulering i 2023 vil skulle se bort fra

merindtægt, der er udbetalt og beskattet i perioden fra 1. april 2022 til og med den 31. december 2022 i den

personlige indkomst fra et lønmodtagerforhold i det indtægtsgrundlag, der ligger til grund for beregningen af

førtidspensionens grundbeløb, pensionstillæg, varmetillæg og mediecheck. Korrektionen for indtægt omfattet

af ordningen vil ske samtidig med den øvrige årlige efterregulering efter § 38 a, stk. 1. Resultatet af den

samlede efterregulering vil afgøre, om pensionisten får efterbetalt pension.

Det vil efter det foreslåede ikke være muligt, at der ses bort fra indtægterne i pensionsberegningen ved den

løbende udbetaling af pension.

Det er en betingelse, at merindtægt er udbetalt og beskattet i perioden fra den 1. april 2022 til og med den 31.

december 2022 og er inden for dagtilbuds-, skole-, social-, sundheds- og ældreområdet.

Der vil alene kunne ses bort fra indtægten ved beregning af grundbeløb, pensionstillæg, varmetillæg og

mediecheck, da der efter gældende regler fortages efterregulering af disse ydelser. Der vil dermed ikke kunne

ses bort fra indtægterne ved blandt andet udbetaling af det almindelige eller det udvidede helbredstillæg, da

disse tillæg ikke efterreguleres.

Lovforslaget ændrer i øvrigt ikke de gældende regler og praksis for hvilende pension.

Det foreslås i stk.

at indtægt, jf. stk. 1, omfatter A- og B-indkomst, hvoraf der skal betales

arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov om arbejdsmarkedsbidrag, samt lignende indtægt fra Færøerne eller Grønland.

B-indkomst, som indgår i en virksomheds over- eller underskud, er ikke omfattet af 1. pkt.