Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del Bilag 255
Offentligt
2579242_0001.png
DANSK LOVGIVNING BØR KUN HAVE ÉN DEFINITION
AF SEKSUEL CHIKANE PÅ ARBEJDSMARKEDET
ANALYSENOTAT - MAJ 2022
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 255: Henvendelse af 19/5-2022 fra Institut for Menneskerettigheder om ny analyse Dansk lovgivning bør kun have én definition af seksuel chikane på arbejdsmarkedet som omhandler arbejdsmiljøreglernes definition af seksuel chikane
2579242_0002.png
DANSK LOVGIVNING BØR KUN HAVE ÉN DEFINITION AF
SEKSUEL CHIKANE PÅ ARBEJDSMARKEDET
ANALYSENOTAT - MAJ 2022
Forfatter:
Sinja Kongshøj Laursen
Redaktion:
Morten Emmerik Wøldike
Ansvarlig:
Ligebehandlingschef Nikolaj Nielsen
e-ISBN:978-87-7570-058-5
Forsidefoto:
Nadine Shaabana
/
Unsplash
Layout:
Semin Alekic
© 2022 Institut for Menneskerettigheder
Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution
Wilders Plads 8 K
1403 København K
Telefon 32 69 88 88
www.menneskeret.dk
Denne publikation eller dele af den må reproduceres til ikkekommercielle formål
med tydelig angivelse af kilde.
Vi tilstræber, at vores udgivelser bliver så tilgængelige som muligt. Vi bruger for
eksempel store typer, korte linje, få orddelinger, løs bagkant og stærke kontraster.
Læs mere om tilgængelighed på: www.menneskeret.dk/tilgaengelighed
2
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 255: Henvendelse af 19/5-2022 fra Institut for Menneskerettigheder om ny analyse Dansk lovgivning bør kun have én definition af seksuel chikane på arbejdsmarkedet som omhandler arbejdsmiljøreglernes definition af seksuel chikane
2579242_0003.png
DANSK LOVGIVNING BØR KUN HAVE ÉN DEFINITION
AF SEKSUEL CHIKANE PÅ ARBEJDSMARKEDET
Forbuddet mod seksuel chikane
1
på arbejdsmarkedet findes to steder i dansk
lovgivning, dels i ligebehandlingsloven, som forbyder seksuel chikane, dels implicit
i arbejdsmiljøloven, som stiller krav om, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og
sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige. Disse to regelsæt har ikke samme definition
af seksuel chikane, idet definitionen i ligebehandlingsloven er bredere, end
tilfældet er i de underliggende arbejdsmiljøregler
2
til arbejdsmiljøloven, hvor
der gælder et krav om grovhed eller gentagelsesvirkning, som ikke genfindes i
ligebehandlingslovens definition.
Institut for Menneskerettigheder har foretaget en stikprøveundersøgelse hos 12
offentlige arbejdsgivere af deres interne retningslinjer om krænkende handlinger,
herunder seksuel chikane. Stikprøven viser blandt andet, at 6 ud af de 12
arbejdsgivere anvender en smallere definition af begrebet krænkende handlinger,
herunder seksuel chikane, end den definition, som følger af ligebehandlingsloven.
Det er instituttets vurdering, at arbejdsmiljøreglerne udtrykkeligt bør baseres
på ligebehandlingslovens bredere definition af seksuel chikane for at sikre en
entydig forståelse af, hvad der udgør seksuel chikane, og for at sikre en effektiv
håndhævelse af forbuddet mod seksuel chikane i EU-retten. Derudover bør
arbejdsmiljøreglerne indeholde en henvisning til ligebehandlingslovens regler om
seksuel chikane, herunder oplysning om klage- og godtgørelsesmuligheder.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler på den baggrund, at:
Beskæftigelsesministeriet og arbejdsmarkedets parter sikrer, at Arbejdstilsynets
bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø og Arbejdstilsynets vejledning om
krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane, udtrykkeligt baseres
på den bredere definition af seksuel chikane, som følger af ligebehandlingsloven
og det underliggende EU-direktiv.
Beskæftigelsesministeriet og arbejdsmarkedets parter sikrer, at Arbejdstilsynets
bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø og Arbejdstilsynets vejledning om
krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane, udtrykkeligt
indeholder oplysninger om, at arbejdsgiverne også er forpligtet af
ligebehandlingslovens forbud mod seksuel chikane på arbejdspladsen, herunder
oplysning om klagemulighed og godtgørelse.
3
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 255: Henvendelse af 19/5-2022 fra Institut for Menneskerettigheder om ny analyse Dansk lovgivning bør kun have én definition af seksuel chikane på arbejdsmarkedet som omhandler arbejdsmiljøreglernes definition af seksuel chikane
SEKSUEL CHIKANE PÅ ARBEJDSPLADSEN
De seneste års debat om sexisme og seksuel chikane på arbejdsmarkedet, som
blev igangsat af den første og anden bølge af #MeToo, har banet vej for en bredere
erkendelse af, at seksuel chikane er et udbredt problem, som findes på tværs af
brancher og faggrupper på arbejdsmarkedet.
3
Regeringen og arbejdsmarkedets parter har den 4. marts 2022 indgået en
trepartsaftale om seksuel chikane med 17 initiativer, der skal medvirke til at gøre op
med den kultur, der findes på nogle arbejdspladser.
4
I trepartsaftalens sjette initiativ
indgår en fælles anbefaling om, at den enkelte virksomhed skal sætte fokus på en
sund arbejdspladskultur, hvor virksomhedernes ledelse i samarbejde med de ansatte
formulerer rammer for en sund kultur uden seksuel chikane og sexisme og udformer
konkrete politikker for, hvordan man håndterer og forebygger seksuel chikane. I den
uddybende beskrivelse af de konkrete initiativer til trepartsaftalen
5
anbefales det
desuden, at en sådan politik bør indeholde en beskrivelse af formålet med politikken
og en definition af seksuel chikane. Instituttet bemærker, at der ikke i trepartsaftalens
initiativer eller de uddybende beskrivelser indgår nogen nærmere præcisering af,
hvilken definition af seksuel chikane der bør være indeholdt i disse politikker.
En vigtig aktør i indsatsen mod seksuel chikane på arbejdspladsen er Arbejdstilsynet,
som er den centrale danske myndighed på arbejdsmiljøområdet. Det følger af
arbejdsmiljølovens § 72, at Arbejdstilsynets opgave er at vejlede virksomheder om
arbejdsmiljømæssige spørgsmål, at føre tilsyn med, at virksomhederne overholder
arbejdsmiljøloven, og at udstede regler og vejledninger om arbejdsmiljø, herunder
også i forhold til krænkende handlinger og seksuel chikane. I den nye trepartsaftale
findes også en række initiativer, der skal styrke Arbejdstilsynets erfaringsopsamling på
de allerede igangsatte initiativer vedrørende seksuel chikane. Desuden fremgår det
af trepartsaftalen, at Arbejdstilsynet fremover skal udarbejde årlige opgørelser over
antallet af afgørelser og vejledninger om seksuel chikane og mobning.
Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1406 af 26. september 2020 om psykisk
arbejdsmiljø (herefter bekendtgørelsen om psykisk arbejdsmiljø),
6
der trådte i kraft i
september 2020, og Arbejdstilsynets vejledning af 25. februar 2019 om krænkende
handlinger, herunder mobning og seksuel chikane (herefter AT-vejledningen),
der trådte i kraft i 2019,
7
indeholder de relevante regler vedrørende seksuel
chikane på arbejdspladsen inden for arbejdsmiljøretten. I denne analyse anvendes
”arbejdsmiljøreglerne” som en samlet betegnelse for bekendtgørelsen om psykisk
arbejdsmiljø og AT-vejledningen om krænkende handlinger, herunder mobning og
seksuel chikane.
AT-vejledningen giver anvisninger om, hvordan de relevante regler skal fortolkes,
og bekendtgørelsen om psykisk arbejdsmiljø har hjemmel i arbejdsmiljøloven.
Forpligtelserne efter bekendtgørelsen om psykisk arbejdsmiljø påhviler
arbejdsgiverne. Det er arbejdsgiverne, som er forpligtet til at sikre, at arbejdet
planlægges og udføres på en måde, som er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt
forsvarligt i forhold til krænkende handlinger, jf. bekendtgørelsens § 22.
4
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 255: Henvendelse af 19/5-2022 fra Institut for Menneskerettigheder om ny analyse Dansk lovgivning bør kun have én definition af seksuel chikane på arbejdsmarkedet som omhandler arbejdsmiljøreglernes definition af seksuel chikane
Arbejdsmiljøloven indeholder ikke en definition af seksuel chikane. Loven hviler
derimod på et princip om dynamisk arbejdsmiljøstandard, som ifølge lovens § 1, nr. 1,
skal tilstræbe at skabe et sikkert og sundt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, der til enhver
tid er i overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling i samfundet.
8
Dette
går også under betegnelsen sikkerheds- og sundhedsstandarden, som blev indført
med tilblivelsen af arbejdsmiljølovens § 1, nr. 1, i 1975.
9
Pligten til at sikre arbejdstagernes sikkerhed og sundhed i alle forhold, der er
forbundet med arbejde, følger også af EU’s rammedirektiv om iværksættelse af
foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under
arbejdet
10
og har gjort det siden 1989. EU’s rammedirektiv fra 1989 indeholder i artikel
5, stk. 1, en pligt til at sikre arbejdstagernes sikkerhed og sundhed i alle forhold, der
er forbundet med arbejdet. Bestemmelsen er suppleret med en række særdirektiver
om arbejdsmiljø, fx om arbejdsstedets indretning, arbejdsudstyr, personlige
værnemidler, beskyttelse af gravide lønmodtagere osv. Ingen af disse specifikke
arbejdsmiljødirektiver indeholder dog nærmere regler om seksuel chikane.
Sikkerheds- og sundhedsstandarden i de danske arbejdsmiljøregler stammer
på den måde fra den danske arbejdsmiljølov, men med EU’s rammedirektiv fra
1989 er standarden blevet en del af Danmarks implementering af EU-retten på
arbejdsmiljøområdet. Arbejdsmiljøreglerne er således EU-regulerede.
12 OFFENTLIGE ARBEJDSGIVERES RETNINGSLINJER OM KRÆNKENDE
HANDLINGER, HERUNDER SEKSUEL CHIKANE
Instituttet foretog i december 2021 en stikprøveundersøgelse af 14 offentlige
arbejdsgiveres interne retningslinjer om krænkende handlinger, herunder seksuel
chikane. Disse arbejdspladser er fordelt geografisk i hele Danmark og har en
medarbejdersammensætning på mellem 200 og 15.000 ansatte på det offentlige
område. Stikprøveundersøgelsen afdækker, hvilket retsgrundlag arbejdsgiverne
henviser til, når de definerer seksuel chikane i deres interne retningslinjer om
krænkende handlinger. I alt 12 offentlige arbejdsgivere har svaret på instituttets
henvendelse.
Stikprøven viser, at alle de 12 offentlige arbejdsgivere henviser til
arbejdsmiljøreglerne,
11
når de definerer krænkende handlinger, herunder seksuel
chikane, i deres retningslinjer. Der er én arbejdsgiver, der i retningslinjerne alene
henviser videre med links til AT-vejledningen og bekendtgørelsen om psykisk
arbejdsmiljø for at få mere viden om området. Derudover er der én arbejdsgiver, hvis
retningslinjer om krænkende handlinger er under revision.
Seks af arbejdsgiverne anvender den smalle definition, hvoraf det følger, at krænkende
handlinger, herunder seksuel chikane, skal have været grov eller gentagen, før der er
tale om en krænkende handling. De seks myndigheder henviser samtidig videre til, at
eksempler på seksuel chikane kan findes i AT-vejledningens afsnit 5.
Når man læser AT-vejledningens eksempler på seksuel chikane i afsnit 5, får man
indtrykket af, at enkeltstående og mindre grove handlinger i form af fx ”uønskede
5
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 255: Henvendelse af 19/5-2022 fra Institut for Menneskerettigheder om ny analyse Dansk lovgivning bør kun have én definition af seksuel chikane på arbejdsmarkedet som omhandler arbejdsmiljøreglernes definition af seksuel chikane
2579242_0006.png
berøringer” og ”sjofle vittigheder” kan udgøre seksuel chikane. I AT-vejledningens
afsnit 2 henvises der imidlertid til, at en krænkende handling er en samlet betegnelse
for mobning, seksuel chikane og andre krænkelser på arbejdet, og at adfærden skal
være grov eller sket flere gange, før der er tale om en krænkende handling.
2 ud af 12 offentlige arbejdsgivere, som henviser til arbejdsmiljøreglerne,
henviser samtidig til den brede definition af seksuel chikane, som fremgår af
ligebehandlingslovens § 1, stk. 6. Derudover finder man i 4 ud af 12 offentlige
arbejdsgiveres interne retningslinjer en henvisning til ligebehandlingsloven, under
andre relevante retskilder.
Der er dog ingen af de 12 arbejdsgivere, som i deres retningslinjer henviser udtrykkeligt
til, at arbejdstagerne også er beskyttet af forbuddet mod seksuel chikane på
arbejdsmarkedet efter ligebehandlingsloven, herunder mulighederne for klageadgang
og evt. godtgørelse.
Stikprøven er ikke repræsentativ for offentlige arbejdsgivere i Danmark, men den viser
en tendens, der peger på, at arbejdsgivernes retningslinjer om krænkende handlinger,
herunder seksuel chikane, udelukkende er baseret på bekendtgørelsen om psykisk
arbejdsmiljø og AT-vejledningen.
Konsekvensen er dermed, at både arbejdstagere og arbejdsgivere ikke opnår
den fornødne klarhed om følgende tre forhold: For det første hvornår en given
adfærd udgør seksuel chikane som defineret i ligebehandlingsloven. For det andet
manglende tydeliggørelse af, at også mindre grove former for seksuel chikane, som
ikke nødvendigvis indebærer en risiko for arbejdstagerens sikkerhed eller sundhed,
er ulovlige og uacceptable på en arbejdsplads. For det tredje hvilke muligheder
for klageadgang til Ligebehandlingsnævnet og godtgørelse, der findes efter
ligebehandlingsloven.
FORSKELLIGE DEFINITIONER AF SEKSUEL CHIKANE SKABER UKLARHED
Bekendtgørelsen om psykisk arbejdsmiljø og AT-vejledningen
I denne analyse anvendes ”arbejdsmiljøreglerne” som en samlet betegnelse for
bekendtgørelsen om psykisk arbejdsmiljø og AT-vejledningen.
I 2020 udkom Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1406 om psykisk arbejdsmiljø
12
,
blandt andet som en reaktion på første bølge af #MeToo. Bekendtgørelsen indeholder
et afsnit om krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane, og den
anvender den samme definition som AT-vejledningen.
§ 23 I BEKENDTGØRELSEN OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ:
”Ved krænkende handlinger forstås i denne bekendtgørelse, at en eller flere personer
i virksomheden groft eller flere gange udsætter en eller flere andre personer i
virksomheden for mobning, seksuel chikane eller anden nedværdigende adfærd i
arbejdet. Adfærden skal opfattes som nedværdigende af den eller de udsatte.”
6
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 255: Henvendelse af 19/5-2022 fra Institut for Menneskerettigheder om ny analyse Dansk lovgivning bør kun have én definition af seksuel chikane på arbejdsmarkedet som omhandler arbejdsmiljøreglernes definition af seksuel chikane
2579242_0007.png
I bekendtgørelsen benyttes en definition af krænkende handlinger, herunder seksuel
chikane, der kræver, at en krænkende handling skal have været grov eller være sket
flere gange, og den skal opfattes som nedværdigende af den udsatte arbejdstager, før
den forringer den ansattes sikkerhed og sundhed.
Det fremgår desuden af bekendtgørelsens § 22, at arbejdet skal planlægges,
tilrettelægges og udføres, så det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt i
forhold til krænkende handlinger.
Det uddybes i bekendtgørelsens § 24, hvilke kriterier der skal lægges vægt på i
vurderingen af, om krænkende handlinger indebærer en risiko for sikkerheden eller
sundheden. Heraf følger, at der skal lægges vægt på omfanget af de krænkende
handlinger, herunder den tidsmæssige udstrækning, karakteren af de krænkende
handlinger, herunder den sammenhæng, som de indgår i, og forebyggende tiltag.
13
Definitionen af seksuel chikane adskiller sig i bekendtgørelsen om psykisk
arbejdsmiljø dermed fra definitionerne af en række andre forhold, der kan bidrage til
sundheds- og sikkerhedsmæssigt uforsvarligt psykisk arbejdsmiljø, og som indgår
i kapitel 3 i bekendtgørelsen om psykisk arbejdsmiljø. Ser man på forholdene ”stor
arbejdsmængde og tidspres”, ”uklare krav og modstridende krav i arbejdet” og ”høje
følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker”, så er disse forhold defineret bredt
i bekendtgørelsen. Det er kendetegnende for disse forhold, at bekendtgørelsen om
psykisk arbejdsmiljø skelner imellem definitionen af forholdet og den efterfølgende
vurdering af, om forholdet i tilstrækkelig høj grad indebærer en risiko for sundheden
eller sikkerheden på arbejdspladsen.
For eksempel er definitionen af ”uklare krav og modstridende krav i arbejdet” i
bekendtgørelsens § 17 følgende: ”Ved uklare krav og modstridende krav i arbejdet
forstås i denne bekendtgørelse, at der er krav i arbejdet, som ikke er tydelige, eller som
er uforenelige […].” Herefter fremgår det af § 18, at der blandt andet skal lægges vægt
på omfanget af uklare krav, karakteren osv. ved vurderingen af, om de uklare krav udgør
en sikkerheds- eller sundhedsmæssig risiko.
Definitionen af ”uklare krav” indeholder således ikke noget krav om en særlig
kvalificeret eller intensivt indgribende arbejdssituation, men det er samtidig åbenbart
og følger af bekendtgørelsens § 18, at ikke enhver form for uklare krav udgør en
sundheds- eller sikkerhedsmæssig risiko for arbejdstageren.
Det er bemærkelsesværdigt, at netop definitionen af seksuel chikane adskiller sig
ved at stille krav om, at en adfærd skal være gentagen eller grov og opleves som
krænkende, særligt set i lyset af at seksuel chikane er et retligt begreb, der allerede
er defineret i ligebehandlingslovgivningen. På samme måde som ikke alle uklare
krav udgør en sundheds- eller sikkerhedsmæssig risiko, vil heller ikke alle former
for seksuel chikane indebære en sådan risiko, men ved at indsnævre definitionen i
bekendtgørelsen om psykisk arbejdsmiljø, så er der en risiko for, at ulovlige handlinger
legitimeres.
7
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 255: Henvendelse af 19/5-2022 fra Institut for Menneskerettigheder om ny analyse Dansk lovgivning bør kun have én definition af seksuel chikane på arbejdsmarkedet som omhandler arbejdsmiljøreglernes definition af seksuel chikane
2579242_0008.png
AT-vejledningen benytter den samme definition af krænkende handlinger, herunder
seksuel chikane, som bekendtgørelsen om psykisk arbejdsmiljø. AT-vejledningen
definerer krænkende handlinger som en samlet betegnelse for mobning, seksuel
chikane og andre måder, som krænkelser kan forekomme på på arbejdspladsen.
I AT-vejledningens afsnit 5 findes et særligt afsnit om seksuel chikane, hvor der gives
en række eksempler på krænkelser af seksuel karakter, fx uønskede berøringer eller
sjofle vittigheder. Det fremgår samtidig af vejledningens afsnit 2, at en krænkende
handling er en samlet betegnelse for mobning, seksuel chikane og andre krænkelser
på arbejdet, og at adfærden skal være grov eller sket flere gange, før der er tale om en
krænkende handling. AT-vejledningen opererer dermed også med et krav om grovhed
eller gentagelsesvirkning.
AT-VEJLEDNINGEN:
”Der er tale om krænkende handlinger, når en eller flere personer i virksomheden groft
eller flere gange udsætter en eller flere andre personer i virksomheden for mobning,
seksuel chikane eller anden nedværdigende adfærd i arbejdet.
[…]
5. Særligt om seksuel chikane
Krænkende handlinger kan forekomme som seksuel chikane. Krænkende handlinger
af seksuel karakter er al form for uønsket seksuel opmærksomhed og kan fx være:
• Uønskede berøringer
• Uønskede verbale opfordringer til seksuelt samkvem
• Sjofle vittigheder og kommentarer
• Uvedkommende forespørgsler om seksuelle emner
• Visning af pornografisk materiale.
Bemærk, at listen ikke er udtømmende.”
Instituttet mener, at både bekendtgørelsen om psykisk arbejdsmiljø og AT-
vejledningen efterlader det indtryk, at en adfærd skal være grov eller sket flere gange,
for at der er tale om seksuel chikane inden for arbejdsmiljøreglerne.
Der henvises hverken til ligebehandlingsloven i de afsnit, som omhandler seksuel
chikane i bekendtgørelsen om psykisk arbejdsmiljø, eller i AT-vejledningen.
Der henvises kun til ligebehandlingsloven et enkelt sted sidst i AT-vejledningen
under afsnittet ”Relateret lovgivning”. Det nævnes dog ikke her, at arbejdsgiverne
også er forpligtet af forbuddet mod seksuel chikane på arbejdspladsen efter
ligebehandlingslovens § 1, stk. 4-6, og at der findes mulighed for godtgørelse og
klageadgang til Ligebehandlingsnævnet.
8
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 255: Henvendelse af 19/5-2022 fra Institut for Menneskerettigheder om ny analyse Dansk lovgivning bør kun have én definition af seksuel chikane på arbejdsmarkedet som omhandler arbejdsmiljøreglernes definition af seksuel chikane
2579242_0009.png
Ligebehandlingsloven og den underliggende EU-ret
Ligebehandlingslovens § 1, stk. 1, definerer ligebehandling som det forhold, at der
ikke finder forskelsbehandling sted på grund af køn. Lovens pligtsubjekt er ”enhver
arbejdsgiver”, jf. lovens §§ 2-4. Lovens forbud mod forskelsbehandling på grund af køn
omfatter blandt andet direkte og indirekte diskrimination, chikane og seksuel chikane.
Det betyder, at seksuel chikane i beskæftigelse og erhverv vil være en overtrædelse af
ligebehandlingslovens §§ 2-4.
LIGEBEHANDLINGSLOVENS § 1, STK. 6:
”Der foreligger sexchikane, når der udvises enhver form for uønsket verbal, ikkeverbal
eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner med det formål eller den virkning
at krænke en persons værdighed, navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt,
nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.”
I ligebehandlingsloven findes regler, som indebærer, at en person, hvis rettigheder
er krænkede, kan opnå godtgørelse, jf. lovens § 14. Ligebehandlingsnævnet er det
administrative nævn, som behandler klager og udmåler en eventuel godtgørelse
over forskelsbehandling på grund af køn, herunder seksuel chikane, efter
ligebehandlingsloven.
14
Ligebehandlingslovens definition af seksuel chikane er baseret på EU’s
ligebehandlingsdirektiv 2002/73/EF, der blev gennemført i dansk ret ved en
ændring af ligebehandlingsloven i 2005.
15
Dette ligebehandlingsdirektiv er sidenhen
blevet sammenskrevet i det omarbejdede direktiv 2006/54/EF om ligebehandling
og lige muligheder i beskæftigelse og erhverv (herefter EU’s omarbejdede
ligebehandlingsdirektiv).
16
ARTIKEL 2, NR. 1, LITRA D, I EU’S OMARBEJDEDE LIGEBEHANDLINGSDIREKTIV
2006/54
”Sexchikane: at der udvises enhver form for uønsket verbal, ikke-verbal eller fysisk
adfærd med seksuelle undertoner med det formål eller den virkning at krænke en
persons værdighed, navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende,
ydmygende eller ubehageligt klima.”
9
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 255: Henvendelse af 19/5-2022 fra Institut for Menneskerettigheder om ny analyse Dansk lovgivning bør kun have én definition af seksuel chikane på arbejdsmarkedet som omhandler arbejdsmiljøreglernes definition af seksuel chikane
2579242_0010.png
Ligebehandlingsloven og EU’s omarbejdede ligebehandlingsdirektiv anvender (som
det ses) den samme definition af seksuel chikane.
EU’s omarbejdede ligebehandlingsdirektiv forbyder ulovlig forskelsbehandling,
herunder seksuel chikane, i forbindelse med adgang til beskæftigelse, herunder
forfremmelse, og til erhvervsuddannelse samt arbejdsvilkår, herunder løn og
erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger.
17
Det fremgår af EU-Kommissionens
forslag til det omarbejdede ligebehandlingsdirektiv, at seksuel chikane anses for et
brud på ligebehandlingsprincippet såvel som en krænkelse af mænds og kvinders
værdighed på arbejdspladsen.
18
Anvendelsesområdet for EU’s ligebehandlingsdirektiver bør ifølge EU-
Domstolens praksis ikke fortolkes indskrænkende, blandt andet fordi EU-rettens
ligebehandlingsprincip er et udtryk for EU-rettens almindelige grundsætninger og
anerkendt i Den Europæiske Unions Charter for Grundlæggende Rettigheders artikel
21. Dette fremgår også af en række domme, blandt andet C-303/06, Coleman
19
, og sag
C-391/09, Runevič-Vardyn and Wardyn
20
.
Hvad er forskellen på de to definitioner af seksuel chikane?
I bekendtgørelsen om psykisk arbejdsmiljø og AT-vejledningen er definitionen af
seksuel chikane baseret på sikkerheds- og sundhedsstandarden. Med reglerne
opstilles der krav om, at seksuel chikane udgør en krænkende handling, hvis
handlingen enten er grov, eller at der skal være tale om en gentagelsesvirkning.
Derudover indebærer reglerne, at der lægges vægt på, at den krænkende handling
skal vurderes ud fra en række faktorer, herunder omfanget af den krænkende handling,
inklusive den tidsmæssige udstrækning, karakteren af de krænkende handlinger,
herunder den sammenhæng, som de indgår i, og andre påvirkninger i arbejdsmiljøet.
I ligebehandlingsloven og EU’s omarbejdede ligebehandlingsdirektiv er seksuel
chikane defineret med udgangspunkt i lighedsprincippet. Det bagvedliggende formål
med lighedsprincippet er at undgå diskrimination og sikre arbejdstagerens værdighed.
I disse regler er der ikke krav om grovhed eller gentagelsesvirkning, for at en adfærd
kan siges at udgøre seksuel chikane. Der stilles heller ikke krav om, at adfærden
opleves som nedværdigende. Her er enhver form for uønsket adfærd med seksuelle
undertoner omfattet. Adfærd, der opleves som krænkende for den udsatte person,
og adfærd, hvor den udøvende havde til formål at krænke den udsatte, selv hvis det
ikke havde den ønskede effekt, er omfattet. Derudover fremgår det, at der ikke kun er
tale om adfærd, der skaber et nedværdigende klima, men også adfærd, der skaber et
truende, fjendtligt, ydmygende eller ubehageligt klima på arbejdspladsen.
Det er således tydeligt, at definitionen af seksuel chikane i bekendtgørelsen om
psykisk arbejdsmiljø og AT-vejledningen er mere indskrænkende end den definition
af seksuel chikane, som følger af ligebehandlingsloven og EU’s omarbejdede
ligebehandlingsdirektiv.
10
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 255: Henvendelse af 19/5-2022 fra Institut for Menneskerettigheder om ny analyse Dansk lovgivning bør kun have én definition af seksuel chikane på arbejdsmarkedet som omhandler arbejdsmiljøreglernes definition af seksuel chikane
ARBEJDSMILJØREGLERNE BØR VÆRE BASERET PÅ DEN BREDE DEFINITION
AF SEKSUEL CHIKANE
Definitionen af seksuel chikane i bekendtgørelsen om psykisk arbejdsmiljø og AT-
vejledningen anvender en mere indskrænkende definition af seksuel chikane end den
definition, som følger af ligebehandlingsloven og den underliggende EU-ret.
Det er instituttets vurdering, at det vil bidrage til en bedre retlig beskyttelse mod
seksuel chikane og sikre en højere grad af klarhed hos arbejdsgivere og arbejdstagere
om, hvad der udgør seksuel chikane, hvis de relevante arbejdsmiljøregler indeholder
den bredere definition af seksuel chikane, som følger af ligebehandlingsloven og
det underliggende EU-direktiv. Derudover er det instituttets opfattelse, at der i
arbejdsmiljøreglerne bør være en klar henvisning til ligebehandlingslovens regler om
seksuel chikane, herunder oplysning om klagemulighed til Ligebehandlingsnævnet og
godtgørelsesmuligheder.
Instituttets anbefalinger er baseret på følgende tre betragtninger:
1.
Pligten til EU-konform fortolkning
Pligten til EU-konform fortolkning er et overordnet fortolkningsprincip, som går ud
på, at nationale retskilder skal fortolkes i overensstemmelse med EU-retten. Denne
pligt følger både af pligten til loyalt samarbejde (TEU, artikel 4, stk. 3) og direktivers
forpligtende virkning (TEUF, artikel 288).
Det er som udgangspunkt al national ret, som skal fortolkes EU-konformt. EU-
Domstolen har i sin praksis løbende skærpet kravet til at fortolke nationale regler
i overensstemmelse med EU-retten. Dette gælder helt åbenbart, for så vidt angår
regler, som direkte implementerer et EU-direktiv.
21
EU-domstolen er imidlertid også
i sin praksis gået videre og har præciseret, at pligten til EU-konform fortolkning af
national ret ikke er begrænset til fortolkningen af bestemmelser, der gennemfører
EU-regler, men at pligten indebærer, at de nationale domstole skal forsøge at fortolke
national lovgivning i dens helhed med henblik på at nå det EU-konforme resultat.
22
EU-
Domstolen har blandt andet henvist til at sikre direktivets fulde og effektive virkning.
23
De danske arbejdsmiljøregler er som nævnt EU-regulerede. Selvom sikkerheds- og
sundhedsstandarden oprindeligt blev indført i den danske arbejdsmiljølov i 1975, blev
området omfattet af EU-retten i 1989 med EU’s rammedirektiv om iværksættelse
af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under
arbejdet.
Instituttet vurderer, at de relevante arbejdsmiljøregler er inden for national lovgivning,
som er EU-reguleret, hvorfor princippet om EU-konform fortolkning finder anvendelse.
Instituttet finder på den baggrund, at arbejdsmiljømyndighederne bør sikre, at
arbejdsmiljøreglerne indeholder den bredere definition af seksuel chikane, som følger
af ligebehandlingsloven og EU’s omarbejdede ligebehandlingsdirektiv, idet begrebet
seksuel chikane bør fortolkes EU-konformt for at sikre den fulde og effektive virkning af
EU’s omarbejdede ligebehandlingsdirektiv.
11
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 255: Henvendelse af 19/5-2022 fra Institut for Menneskerettigheder om ny analyse Dansk lovgivning bør kun have én definition af seksuel chikane på arbejdsmarkedet som omhandler arbejdsmiljøreglernes definition af seksuel chikane
2579242_0012.png
Dette forhold ændrer dog ikke på, at ikke alle krænkende handlinger udgør en
risiko for sundheden og sikkerheden. Det væsentlige i denne sammenhæng er, at
arbejdsmiljøreglerne indeholder den bredere definition af seksuel chikane, og dermed
klarhed og tydelighed omkring, hvornår en adfærd udgør seksuel chikane. Det må
herefter være op til arbejdsmiljømyndighederne at vurdere, hvornår den seksuelle
chikane har en karakter, der indebærer en risiko for arbejdstageren sikkerhed og
sundhed.
2.
Effektive foranstaltninger til forebyggelse af seksuel chikane
EU’s omarbejdede ligebehandlingsdirektiv indeholder en bestemmelse i
artikel 26 under afsnittet ”forebyggelse af forskelsbehandling”, som ”tilskynder
medlemsstaterne i overensstemmelse med national lovgivning, kollektive aftaler
eller praksis, arbejdsgiverne og de ansvarlige for adgang til erhvervsuddannelse til at
træffe effektive foranstaltninger til forebyggelse af enhver form for forskelsbehandling
på grund af køn, navnlig chikane og sexchikane på arbejdspladsen, i forbindelse med
adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse og forfremmelse.”
Det er instituttets opfattelse, at de relevante arbejdsmiljøregler også af denne
grund bør baseres på den bredere definition af seksuel chikane, som følger af
ligebehandlingsloven og EU’s omarbejdede ligebehandlingsdirektiv, fordi det vil
bidrage til at sikre forebyggelsen af seksuel chikane på arbejdspladserne, sikre klarhed
over, hvad der udgør seksuel chikane, og skabe en effektiv håndhævelse af forbuddet
mod seksuel chikane i EU-retten. Arbejdsmiljøreglerne bør desuden indeholde en
eksplicit henvisning til ligebehandlingsloven og reglerne om seksuel chikane, herunder
klagemulighed til Ligebehandlingsnævnet og oplysning om godtgørelse, for at sikre
arbejdstager og arbejdsgiver oplysninger om deres rettigheder.
3.
Trepartsaftalen om initiativer til at modgå seksuel chikane på arbejdspladser
24
Regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik den 4. marts 2022 en trepartsaftale,
hvor det sjette initiativ vedrører, at der bør sættes ind i forhold til seksuel chikane på
den enkelte virksomhed.
25
Her uddybes det nærmere, at seksuel chikane skal drøftes
på virksomhedsniveau med fokus på en sund arbejdspladskultur fri for seksuel
chikane, samt at en eventuel politik på området skal indeholde en definition af seksuel
chikane.
26
Det er instituttets vurdering, at det vil bidrage til opfyldelsen af formålet med
trepartsaftalens sjette initiativ og sikre en bedre forebyggelse og håndtering af seksuel
chikane i den enkelte virksomhed, hvis den bredere definition af seksuel chikane
fremgår udtrykkeligt af arbejdsmiljøreglernes bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø
og AT-vejledningen, og at disse arbejdsmiljøregler indeholder en udtrykkelig
henvisning til ligebehandlingsloven og reglerne om seksuel chikane, herunder
klagemulighed til Ligebehandlingsnævnet og oplysning om godtgørelse.
12
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 255: Henvendelse af 19/5-2022 fra Institut for Menneskerettigheder om ny analyse Dansk lovgivning bør kun have én definition af seksuel chikane på arbejdsmarkedet som omhandler arbejdsmiljøreglernes definition af seksuel chikane
2579242_0013.png
SLUTNOTER
I ligebehandlingsloven anvendes udtrykket ”sexchikane”. I denne analyse
anvender vi udtrykket ”seksuel chikane”. Det er en rent sproglig skelnen, og der
tilsigtes ingen indholdsmæssig eller juridisk differentiering fra ”sexchikane” i
ligebehandlingslovens forstand.
2 I denne analyse anvendes ”arbejdsmiljøreglerne” som en samlet betegnelse
for Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1406 af 26. september 2020 om psykisk
arbejdsmiljø og Arbejdstilsynets vejledning af 25. februar 2019 om krænkende
handlinger, herunder mobning og seksuel chikane.
3 Epinion, Fagbevægelsens Hovedorganisation: ”Balance og ligestilling – rapport”,
februar 2019, som er tilgængelig her:
https://fho.dk/blog/2019/03/20/
hvertiende-ramt-af-sexchikane-siger-op/,
og Institut for Menneskerettigheder:
”Sexchikane mod elever i hotel- og restaurationsbranchen”, 2019. Tilgængelig via:
https://menneskeret.dk/sites/menneskeret.dk/files/media/billeder/udgivelser/
sexchikane_mod_elever/rapport_sexchikane_mod_elever_webversion.pdf.
Derudover er der en række branchespecifikke undersøgelser, som ser på sexisme,
forskelsbehandling og seksuel chikane, fx for kommunalpolitik. Tilgængelig via:
KVINFO-RAPPORT-KØN-OG-KULTUR-I-KOMMUNALPOLITIK-2021.indd.
IT-faget
og PROSA-medlemmer. Tilgængelig via:
Knæk_Koden.pdf (prosa.dk)
og
Knæk_
tonen.pdf (prosa.dk).
Ift. medie- og kommunikationsbranchen, tilgængelig via:
Kvinfo_RESULTATER-AF-UNDERSOeGELSE-AF-OMFANGET-OG-KARAKTEREN-
AF-SEKSUEL-CHIKANE-OG-KRAeNKELSER-BEGAaET-MOD-PRAKTIKANTER-I-
MEDIE.pdf
4 Trepartsaftale om initiativer til at modgå seksuel chikane på arbejdspladser
af 4. marts 2022. Tilgængelig via:
https://bm.dk/nyheder-presse/
pressemeddelelser/2022/03/trepartsaftale-om-seksuel-chikane-skal-fremme-
en-sund-kultur-paa-arbejdspladser/
5 Uddybende beskrivelser af de enkelte initiativer i trepartsaftalen af 4. marts 2022.
Tilgængelig via:
https://bm.dk/media/20426/initiativbeskrivelser.pdf
6 Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1406 af 26. september 2020 om psykisk
arbejdsmiljø. Tilgængelig via:
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/1406.
7 Arbejdstilsynets vejledning af 25. februar 2019 om krænkende handlinger,
herunder mobning og seksuel chikane, som er opdateret i november
2019. Tilgængelig via:
https://at.dk/regler/at-vejledninger/kraenkende-
handlinger-4-3-1/
8 Lovbekendtgørelse nr. 674 af 25. maj 2020 om arbejdsmiljø (arbejdsmiljøloven), §
1, stk. 1, nr. 1. Tilgængelig via:
Arbejdsmiljøloven (retsinformation.dk)
9 Lovforslag nr. 8 af 8. oktober 1975 angående forslag til lov om arbejdsmiljø.
10 Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger
til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet. Tilgængelig
via:
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/ALL/?uri=CELEX%3A31989L0391
11 Her skal ”arbejdsmiljøreglerne” forstås som en samlet betegnelse for
Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1406 af 26. september 2020 om psykisk
1
13
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 255: Henvendelse af 19/5-2022 fra Institut for Menneskerettigheder om ny analyse Dansk lovgivning bør kun have én definition af seksuel chikane på arbejdsmarkedet som omhandler arbejdsmiljøreglernes definition af seksuel chikane
2579242_0014.png
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
arbejdsmiljø og Arbejdstilsynets vejledning af 25. februar 2019 om krænkende
handlinger, herunder mobning og seksuel chikane.
Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1406 af 26. september 2020 om psykisk
arbejdsmiljø, som er tilgængelig her:
https://www.retsinformation.dk/eli/
lta/2020/1406.
Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1406 om psykisk arbejdsmiljø, § 24, stk. 1.
Lovbekendtgørelse nr. 1230 af 2. oktober 2016 om Ligebehandlingsnævnet, § 1, stk.
2, nr. 3, som er tilgængelig her:
Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet
(retsinformation.dk)
Ved lov nr. 1385 af 21. december 2005
EU-direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om
lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med
beskæftigelse og erhverv (omarbejdning). Tilgængelig via:
https://eur-lex.europa.
eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32006L0054&from=EN
EU-direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om
lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med
beskæftigelse og erhverv (omarbejdning). Tilgængelig via:
https://eur-lex.europa.
eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32006L0054&from=EN
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets
direktiv 76/207/EØF om gennemførelse af princippet om ligebehandling af
mænd og kvinder for så vidt angår adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse,
forfremmelse samt arbejdsvilkår (KOM/2000/0334), § 18.
Sag C-303/06, Coleman, præmis 63. Tilgængelig via:
https://curia.europa.eu/
Sag C-391/09, Runevič-Vardyn and Wardyn, præmis 43. Tilgængelig via:
https://
curia.europa.eu/
Sag C-14/83, Colson, præmis 26. Tilgængelig via:
https://curia.europa.eu/
De forenede sager C-397/01-C-403/01, Pfeiffer. Tilgængelig via:
https://curia.
europa.eu/
De forenede sager C-397/01-C-403/01, Pfeiffer, præmis 118.
Trepartsaftale om initiativer til at modgå seksuel chikane på arbejdspladser
af 4. marts 2022. Tilgængelig via: https://bm.dk/nyheder-presse/
pressemeddelelser/2022/03/trepartsaftale-om-seksuel-chikane-skal-fremme-
en-sund-kultur-paa-arbejdspladser/
Uddybende beskrivelser af de enkelte initiativer i trepartsaftalen af 4. marts 2022.
Tilgængelig via: https://bm.dk/media/20426/initiativbeskrivelser.pdf
Uddybende beskrivelser af de enkelte initiativer i trepartsaftalen af 4. marts 2022.
Tilgængelig via: https://bm.dk/media/20426/initiativbeskrivelser.pdf
14