Til Beskæftigelsesministeren og
Beskæftigelsesudvalgets medlemmer
Emne: dokumentationskrav af accienniteten i forhold til retten til tidlig pension
(Arnepension)
Jeg er støt på en uhørt og ganske uforståelig forskelsbehandling i forbindelse med
dokumentationskravet af accienniteten i forhold til at opfylde kravet for tildeling af tidlig pension.
Det drejer sig om 3 personer, der alle har gennemført en erhvervsuddannelse.
Den første person, født i januar 1958, har gennemført erhvervsuddannelsen til klejnsmed, og har
gennemført uddannelsen via mesterlæren (lærlingeuddannelse), og har således modtaget
lærlingeløn under hele uddannelsesforløbet.
Den anden person, født i november 1958, har gennemført erhvervsuddannelsen til kontorassistent
i privat virksomhed, med 1. del af basisåret på den Erhvervsfaglige Grunduddannelse og 2. del i
privat virksomhed.
Den tredje person, født i december 1959, har gennemført erhvervsuddannelsen som butiksslagter,
med 1. del af basisåret på den Erhvervsfaglige Grunduddannelse og 2. del i privat virksomhed.
Samme person har endvidere gennemført erhvervsuddannelse som kontorassistent med 1. del af
basisåret på den Erhvervsfaglige Grunduddannelse og 2. del i offentlig virksomhed.
Herudover har denne person været tildelt børnepasningsorlov, jf. LBK nr 269 af 15/04/1994,
hvoraf det fremgår, at det var et krav, at man havde tilknytning til arbejdsmarkedet. Personens
Børnepasningsorlov var begrundet i barnets sygdom. Personen modtog dagpenge under den
tildelte orlovsperiode.
Den første persons dokumentation for erhvervsuddannelsen er fuldt ud godkendt som
tilstrækkeligt dokumentation af accienniteten, mens den for anden og tredje person ikke er
godkendt som tilstrækkeligt dokumentation af ancienniteten.
Jeg er bekendt med, at bl.a. Fagbevægelsens Hovedorganisation er hørt i forbindelse med
lovgivningen til bekendtgørelse om optjening, beregning og dokumentation af anciennitet, og at
det af deres høringssvar, offentliggjort den 15/06/2021, har udtalt:
“I forhold til opgørelse af anciennitet for lærlinge i perioden
1971-1977 bør basisåret i EFG-forsøgsuddannelsen fra
1971-1977 tælle med som anciennitet for at undgå
forskelsbehandling af de unge, der i denne periode benyttede
den nye forsøgsordning frem for mesterlæren. Indførelsen af
EFG-forsøgsordningen gjorde det betydeligt sværere at opnå
en lærekontrakt, før basisåret var overstået.”
Både anden og tredje person har begge dokumenteret deres erhvervsuddannelse,
og tredje person har også dokumenteret børnepasningsorloven.
Hvorfor er der forskel på beregningen af ancienniteten for disse 3 personer, der alle har
gennemgået en erhvervsuddannelse?
Med venlig hilsen
Susanne Bråten Hansen