Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del Bilag 252
Offentligt
Lov om ændring af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v. og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
(Ret til at få bortset fra indtægt ved indtægtsregulering af folke-, senior- og førtidspension og fritagelse for
fradrag i efterløn for arbejde i velfærdssektorer relateret til lov om midlertidig opholdstilladelse til personer,
der er fordrevet fra Ukraine)
§1
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 527 af 25. april 2022, foretages følgende ændringer:
1.
Efter
kapitel 4 b
indsættes:
»Kapitel 4 c
Midlertidig ordning relateret til personer fra Ukraine med opholdstilladelse
§ 32 l.
Ved den årlige endelige efterregulering, jf. § 39 b, stk. 1, bortser Udbetaling Danmark ved opgørelsen
af indtægtsgrundlaget, jf. § 27, stk. 1, og § 29, stk. 1, ved beregning af folkepensionens grundbeløb,
pensionstillæg, varmetillæg, mediecheck og den supplerende pensionsydelse samt ved opgørelsen af
indtægtsgrundlaget, jf. § 32 a, stk. 1, ved beregning af førtids- og seniorpension, fra merindtægt, jf. stk. 2 og
3, der er udbetalt og beskattet i perioden fra den 1. april 2022 til og med den 31. december 2022 fra et
ansættelsesforhold omfattet af stk. 4.
Stk. 2.
Indtægt omfatter A- og B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov om
arbejdsmarkedsbidrag, samt lignende indtægt fra Færøerne eller Grønland. B-indkomst, som indgår i en
virksomheds over- eller underskud, er ikke omfattet af 1. pkt.
Stk. 3.
Indtægten omfatter folke-, førtids- og seniorpensionistens og dennes eventuelle ægtefælles eller
samlevers indtægt fra mer- eller overarbejde i henhold til en ansættelsesaftale, jf. stk. 4, herunder tilknyttede
særlige bonusser og tillæg. For en folke-, førtids- og seniorpensionists og dennes ægtefælle eller samlever,
der ansættes den 17. marts 2022 eller senere, bortses fra den fulde indtægt fra et ansættelsesforhold, jf. stk. 4.
Stk. 4.
De ansættelsesforhold, hvorfra der kan bortses fra en folke-, førtids-, seniorpensionists og dennes
ægtefælles eller samlevers indtægt, er på arbejdspladser inden for velfærdssektorer, som løser opgaver rettet
mod personer med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet
fra Ukraine. Arbejdspladserne kan være private eller offentlige inden for velfærdssektoren herunder
dagtilbuds-, skole-, social-, sundheds- og ældreområdet.
Stk.5.
Indtægten indberettes af pensionisten og skal indeholde
1) en erklæring fra pensionistens arbejdsgiver eller arbejdsgiveren til dennes ægtefælle eller samlever om, at
indtægten er en følge af arbejde, der kan relateres til ansættelsesforhold som beskrevet i stk. 4, og om
påbegyndelse af ansættelsesforholdet såfremt ansættelsen er omfattet af stk. 3, 2. pkt., og
2) en erklæring på tro og love fra pensionisten om, at de indsendte oplysninger er korrekte.
Stk. 6.
Indtægt, der er udbetalt og beskattet i 2022, kan indberettes til Udbetaling Danmark fra den 1. januar i
det følgende år.
Stk. 7.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om indberetningsordningen, herunder om hvilke
arbejdspladser, der er omfattet af ordningen og under hvilke betingelser, om indhentelse af oplysninger fra
arbejdsgiver, om formkrav til arbejdsgivererklæringen og tro og love-erklæringen og om krav til
dokumentation i visse situationer. Beskæftigelsesministeren kan endvidere fastsætte regler om, at der kan ske
efterbetaling af pension til en efterlevende ægtefælle eller samlever, der er pensionist, og hvor der ikke
1
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 252: Lovudkast til lovforslag om ingen modregning i social pension og efterløn for arbejde relateret til fordrevne fra Ukraine, fra beskæftigelsesministeren
foretages en efterregulering efter § 39 b, herunder om, hvordan Udbetaling Danmark skal bortse fra
indtægter og beregne pensionen for det pågældende år fra kalenderårets start og frem til dødsfaldet.«
§2
I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 528
af 25. april 2022, foretages følgende ændringer:
1.
Efter
§ 28
indsættes:
»Indtægter
relateret til opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine
§ 28 a.
Ved den årlige endelige efterregulering, jf. § 38 a, stk. 1, bortser Udbetaling Danmark ved opgørelsen
af indtægtsgrundlaget, jf. § 25, stk. 1, og § 26, stk. 1, fra merindtægt, jf. stk. 2 og 3, der er udbetalt og
beskattet i perioden fra den 1. april 2022 til og med den 31. december 2022 fra et ansættelsesforhold omfattet
af stk. 4, ved beregning af grundbeløb, pensionstillæg, varmetillæg og mediecheck.
Stk. 2.
Indtægt omfatter A- og B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov om
arbejdsmarkedsbidrag, samt lignende indtægt fra Færøerne eller Grønland. B-indkomst, som indgår i en
virksomheds over- eller underskud, er ikke omfattet af 1. pkt.
Stk. 3.
Indtægten omfatter førtidspensionistens og dennes eventuelle ægtefælles eller samlevers indtægt fra
mer- eller overarbejde i henhold til en ansættelsesaftale, jf. stk. 4, herunder tilknyttede særlige bonusser og
tillæg. For en førtidspensionists og dennes ægtefælle eller samlever, der ansættes den 17. marts 2022 eller
senere, bortses fra den fulde indtægt fra et ansættelsesforhold, jf. stk. 4.
Stk. 4.
De ansættelsesforhold, hvorfra der kan bortses fra en førtidspensionists og dennes ægtefælles eller
samlevers indtægt, er på arbejdspladser inden for velfærdssektorer, som løser opgaver rettet mod personer
med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine.
Arbejdspladserne kan være private eller offentlige inden for velfærdssektoren herunder dagtilbuds-, skole-,
social-, sundheds- og ældreområdet.
Stk. 5.
Indtægten indberettes af pensionisten. Indberetningen skal indeholde
1) en erklæring fra pensionistens arbejdsgiver eller arbejdsgiveren til dennes ægtefælle eller samlever om, at
indtægten er en følge af arbejde, der kan relateres til ansættelsesforhold som beskrevet i stk. 4, og om
påbegyndelse af ansættelsesforholdet såfremt ansættelsen er omfattet af stk. 3, 2. pkt., og
2) en erklæring på tro og love fra pensionisten om, at de indsendte oplysninger er korrekte.
Stk. 6.
Indtægt, der er udbetalt og beskattet i 2022, kan indberettes til Udbetaling Danmark fra den 1. januar i
det følgende år.
Stk. 7.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetningsordningen, herunder om
hvilke arbejdspladser, der er omfattet af ordningen og under hvilke betingelser, om indhentelse af
oplysninger fra arbejdsgiver, om formkrav til arbejdsgivererklæringen og tro og love-erklæringen og om
krav til dokumentation i visse situationer. Beskæftigelsesministeren kan endvidere fastsætte regler om, at der
kan ske efterbetaling af pension til en efterlevende ægtefælle eller samlever, der er pensionist, og hvor der
ikke foretages en efterregulering efter § 38 a, herunder om, hvordan Udbetaling Danmark skal bortse fra
indtægter og beregne pensionen for det pågældende år fra kalenderårets start og frem til dødsfaldet.«
§3
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 234 af 10. februar 2022, som ændret ved § 2
i lov nr. 371 af 28. marts 2022 og § 7 i lov nr. 452 af 20. april 2022, foretages følgende ændringer:
2
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 252: Lovudkast til lovforslag om ingen modregning i social pension og efterløn for arbejde relateret til fordrevne fra Ukraine, fra beskæftigelsesministeren
1.
I
§ 74 e, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »uden begrænsning«: », jf. dog stk. 6-8«.
2.
I
§ 74 e, stk. 6,
ændres »Uanset stk. 1-5 medfører merarbejde, der er covid-19-relateret,« til: »Merarbejde,
der er covid-19-relateret, medfører«.
3.
I
§ 74 e
indsættes efter stk. 6 som nye stykker:
»Stk.
7.
Arbejde på arbejdspladser, som er omfattet af stk. 8, medfører ikke fradrag i efterlønnen i perioden
fra den 1. april 2022 til og med den 31. december 2022. For arbejde, hvor ansættelsesforholdet er påbegyndt
før den 17. marts 2022, er det alene merarbejde, der ikke medfører fradrag i efterlønnen.
Stk. 8.
Fritagelse for fradrag i efterløn omfatter arbejde på arbejdspladser inden for velfærdssektorer, som
løser opgaver rettet mod personer med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til
personer, der er fordrevet fra Ukraine. Arbejdspladserne kan være private eller offentlige inden for
velfærdssektoren herunder dagtilbuds-, skole-, social-, sundheds- og ældreområdet.«
Stk. 7 bliver herefter stk. 9.
4.
I
§ 74 i, stk. 1,
indsættes som 3. pkt.:
»Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om fritagelsen for fradrag i efterløn efter § 74 e, stk. 7
og 8, herunder definition af arbejdspladser og krav til dokumentation af, at der er tale om ansættelse inden
for velfærdsområder, som har ansvar for løsning af opgaver, der rettet mod personer med opholdstilladelse
efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine.«
§4
Loven træder i kraft den 16. juni 2022.
3
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 252: Lovudkast til lovforslag om ingen modregning i social pension og efterløn for arbejde relateret til fordrevne fra Ukraine, fra beskæftigelsesministeren
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkt
2.1. Ret til at få bortset fra indtægt ved indtægtsregulering af folke-, senior- og førtidspension for indtægt fra
arbejde i velfærdsinstitutioner med personer omfattet af lov om midlertidig opholdstilladelse til personer,
der er fordrevet fra Ukraine
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Fritagelse for fradrag i efterløn for arbejde i velfærdsinstitutioner med personer omfattet af lov om
midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klima- og miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
4
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 252: Lovudkast til lovforslag om ingen modregning i social pension og efterløn for arbejde relateret til fordrevne fra Ukraine, fra beskæftigelsesministeren
1. Indledning
Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten,
Konservative, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Alternativet, Kristendemokraterne og Bent Bøgsted på
vegne af arbejdsfællesskabet af løsgængere (Liselott Blixt, Hans Kristian Skibby, Karina Adsbøl, Marie
Krarup og Lise Bech) har den 9. maj 2022 indgået "Aftale om ingen modregning i social pension og efterløn
på arbejdspladser, som varetager opgaver med fordrevne fra Ukraine", om at belønne dem, der gerne vil give
en ekstra hånd i denne ekstraordinære situation. Ordningen omfatter indtægter fra den 1. april 2022 til og
med den 31. december 2022. Aftalen omfatter folke-, senior- og førtidspensionister og efterlønsmodtagere,
der ikke skal modregnes i pensionen eller efterlønnen på grund af egne eller en samlever/ægtefælles indtægt.
Indtægter fra nyansættelser samt mer- og overarbejde inden for private og offentlige velfærdsområder, det vil
sige skole-, dagpleje-, social-, sundheds- og ældresektoren er omfattet. Ved nyansættelser kan der ses bort fra
al indtægt fra den pågældende ansættelse på en arbejdsplads, som har modtaget fordrevne fra Ukraine den
17. marts 2022 eller senere. Derudover er aftalepartierne enige om, at ekstraindtægter fra mer- eller
overarbejde i eksisterende ansættelser heller ikke skal modregnes.
Den enkelte arbejdsopgave behøver ikke at kunne relateres direkte til håndteringen af fordrevne fra Ukraine,
men arbejdsindtægterne skal komme fra en arbejdsplads, som har berøring med fordrevne.
Nærværende lovforslag indeholder den lovgivningsmæssige udmøntning af aftalen.
Med lovforslaget indføres således en midlertidig ordning i perioden fra den 1. april 2022 til den 31.
december 2022, hvorefter indtægt fra arbejde på private eller offentlige arbejdspladser inden for
velfærdssektorer herunder dagtilbuds-, skole-, social-, sundheds- og ældreområdet, som løser opgaver rettet
mod personer med opholdstilladelse efter særloven, ikke skal medregnes ved opgørelsen af
indtægtsgrundlaget til brug for beregning af folke-, førtids- eller seniorpension i forbindelse med den årlige
efterregulering. Tilsvarende skal sådant arbejde ikke medføre fradrag i efterlønnen.
Afgrænsningen af perioden for ordningen, som er fra den 1. april 2022 til den 31. december 2022 følger
ikrafttrædelsestidspunktet for særloven, som er den 17. marts 2022 og er den først følgende hele
kalendermåned efter dennes ikrafttrædelse. Opholdstilladelse efter særloven kan forlænges til den 17. marts
2025.
Ordningen vil således omfatte indtægt, der er udbetalt og beskattet for perioden fra den 1. april 2022 til og
med den 31. december 2022.
F.eks. for en folkepensionist eller dennes ægtefælle eller samlever, der ved lovforslagets ikrafttræden er
blevet ansat på en arbejdsplads den 17. marts 2022 eller senere, som løser opgaver rettet mod personer med
opholdstilladelse efter særloven, vil der således kunne bortses fra hele vedkommendes indtægt fra denne
ansættelse. Tilsvarende skal en efterlønsmodtager ikke fradrages for arbejde omfattet af ordningen.
2. Lovforslagets hovedpunkt
2.1. Ret til at få bortset fra indtægt ved indtægtsregulering af folke-, senior- og førtidspension for indtægt fra
arbejde i velfærdsinstitutioner med personer omfattet af lov om midlertidig opholdstilladelse til personer,
der er fordrevet fra Ukraine
2.1.1. Gældende ret
Efter reglerne i lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 527 af 25. april 2022 og lov om højeste,
mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 528 af 25. april
2022, indtægtsreguleres folke- førtids-, og seniorpension på baggrund af indkomst. Folkepensionens
grundbeløb indtægtsreguleres på grundlag af pensionistens indtægt ved personligt arbejde. Indtægter ved
personligt arbejde omfatter lønindtægt eller indtægt, der midlertidigt træder i stedet herfor, samt indtægt fra
egen virksomhed, i hvis drift den pågældende tager aktivt del, hvis disse indtægter indgår i den personlige
indkomst efter personskatteloven. En indkomst indgår i indtægtsgrundlaget, som indtægt ved personligt
5
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 252: Lovudkast til lovforslag om ingen modregning i social pension og efterløn for arbejde relateret til fordrevne fra Ukraine, fra beskæftigelsesministeren
arbejde, når indkomsten indgår i den personlige indkomst efter personskatteloven og knytter sig til en aktiv
arbejdsindsats i det år, hvor indkomsten indtjenes.
Folkepensionens pensionstillæg m.v. og førtids- og seniorpension indtægtsreguleres på grundlag af
pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægt. I indtægtsgrundlaget indgår
personlig indkomst, positiv kapitalindkomst og aktieindkomst. Det er således den samlede indkomst, der
indgår i beregningen af pension. Indkomsten indgår i indtægtsgrundlaget, når indkomsten beskattes i det år,
pensionsudbetalingen vedrører. Modtages pension en del af året, indgår indkomsten i indtægtsgrundlaget, når
indkomsten beskattes i den del af året, pensionsudbetalingen vedrører.
Indtægt fra et ansættelsesforhold inden for en velfærdssektor indgår i opgørelsen af den samlede indkomst
efter disse regler og vil derfor kunne påvirke størrelsen af pensionen.
Udbetaling Danmark foretager årligt en endelig efterregulering af pensionen for det forudgående kalenderår.
For meget udbetalt pension kan kræves tilbage, og for lidt udbetalt pension efterbetales.
Efterregulering sker på grundlag af årsopgørelsen og oplysninger fra indkomstregisteret, jf. § 39 b, stk. 1, i
lov om social pension og § 38 a, stk. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v. Dette indebærer, at hvis der ikke er en årsopgørelse som følge af f.eks. dødsfald, vil der
ikke ske efterregulering. Er der en årsopgørelse for en efterlevende pensionist eller dennes ægtefælle eller
samlever, foretages der dog efterregulering af perioden, hvor denne beregnes som enlig.
Efter gældende regler bliver folke-, førtids- og seniorpensionister i en midlertidig periode, som løber indtil
udgangen af 2022, ikke modregnet i pensionen på grund af egne eller en ægtefælles eller samlevers
merindtægt, der kan tilskrives mer- eller overarbejde, som er relateret til covid-19, og som er indtjent i
lønmodtagerforhold eller lønmodtagerlignende forhold, det vil sige, at indtægten omfatter A- og B-indkomst,
hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov om arbejdsmarkedsbidrag. Pensionisten indberetter
indtægten som covid-19-relateret i selvbetjeningsløsningen, som Udbetaling Danmark har stillet til rådighed.
Indberetningen sker i kalenderåret efter, at indtægten er udbetalt og beskattet og følger de gældende regler
om obligatorisk digital kommunikation mellem borgere og Udbetaling Danmark, jf. bekendtgørelse nr. 2003
af 11. december 2020 om obligatorisk digital selvbetjening vedrørende ansøgninger og meddelelser m.v. om
sociale ydelser m.v.
For pensionister, der har indtægt den 1. marts 2020 eller senere fra et nyt ansættelsesforhold, bortses fra hele
lønindtægten fra det nye ansættelsesforhold både ved beregningen af egen pension og en eventuel ægtefælles
eller samlevers pension, hvis arbejdet er relateret til covid-19.
Pensionisten afgiver en tro- og love-erklæring på, at de indberettede oplysninger om covid-19-relateret
indtægt er korrekte og skal også vedlægge en erklæring fra arbejdsgiveren. Resultatet af den samlede årlige
efterregulering afgør, om pensionisten har fået udbetalt for lidt i pension i løbet af året og derfor skal have
efterbetalt pension.
Indberetningen er en indberetning af oplysninger, der indgår i afgørelsen om efterregulering, der kan
påklages og er således ikke en ansøgning.
De ydelser, der indgår i efterreguleringen er grundbeløb, pensionstillæg, varmetillæg, mediecheck, den
supplerende pensionsydelse og førtids- og seniorpension. Ved dødsfald gælder særlige regler for beregning
og efterbetaling af pension til en efterlevende ægtefælle eller samlever, der er pensionist, hvor der ikke
foretages en efterregulering efter § 39 b, stk. 1, i lov om social pension eller § 38 a, stk. 1, i lov om højeste,
mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. I nogle tilfælde, hvor pensionisten eller
dennes ægtefælle eller samlever afgår ved døden, efterreguleres det kalenderår ikke, hvori dødsfaldet sker.
Det skyldes, at efterregulering sker på baggrund af pensionistens og dennes eventuelle ægtefælles eller
samlevers årsopgørelse, jf. § 39 b, stk. 1, i lov om social pension og § 38 a, stk. 1, i lov om højeste,
6
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 252: Lovudkast til lovforslag om ingen modregning i social pension og efterløn for arbejde relateret til fordrevne fra Ukraine, fra beskæftigelsesministeren
mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Når der ikke dannes en årsopgørelse på
grund af dødsfaldet, foreligger der ikke det fornødne grundlag for at foretage efterreguleringen.
Der er i bekendtgørelse fastsat særlige regler i relation til covid-19-relateret indtægt herunder om, hvordan
Udbetaling Danmark bortser fra merindtægt og beregner pensionen for det pågældende år fra kalenderårets
start og frem til dødsfaldet med det formål at sikre, at den efterlevende pensionist kan indberette både
afdødes og egen covid-19-relaterede indtægt det år, hvor ægtefællen eller samleveren dør, og at der kan ses
bort fra indtægten ved beregningen af pensionen i perioden før dødsfaldet. Dette sikrer, at en efterlevende
ægtefælle eller samlever, der er pensionist, også kan få gavn af ordningen ved, at der kan bortses fra covid-
19-relateret indtægt fra såvel den afdøde som den efterlevende pensionist forud for dødsfaldet.
Genoptagelse af en efterregulering som følge af indberettet merindtægt fra covid-19-relateret arbejde kan ske
efter de almindelige ulovbestemte regler for genoptagelse samt genoptagelse efter jf. § 39 b, stk. 3, i lov om
social pension og § 38 a, stk. 3, jf. lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v.
Som følge af det fremsatte lovforslag LF170, der ifølge lovforslaget skal træde i kraft den 1. januar 2023,
forventes det, at fradrag for ægtefællers og samleveres indtægter i folke-, førtids-, og seniorpension afskaffes
med virkning fra 1. januar 2023. Det foreslås i samme lovforslag, at fradrag for egen indtægt i
folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg afskaffes.
2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår af den politiske aftale, at folke-, førtids- og seniorpensionister ikke vil skulle modregnes i
pensionen på grund af egne eller en ægtefælles eller samlevers indtægt. For ægtefæller og samlevere skal
indtægten være indtjent ved arbejde samtidig med folke-, førtids-, seniorpension eller efterløn. Det vil være
en betingelse for at bortse fra indtægten, at ansættelsen er påbegyndt den 17. marts 2022 eller senere på en
arbejdsplads inden for en velfærdssektor, det vil sige dagtilbuds-, skole-, social-, sundheds- og ældreområdet,
som løser opgaver rettet mod personer med opholdstilladelse efter særloven.
Videre fremgår af den politiske aftale, at ordningen kan administreres som corona-ordningen, hvor den
enkelte pensionist selv indberetter indtægt, der skal bortses fra hos Udbetaling Danmark baseret på en tro-og-
love-erklæring samt en arbejdsgivererklæring.
Ordningen vil være midlertidig og vil løbe indtil den 1. januar 2023. Indtægter, der vil kunne bortses fra, vil
være indtægter udbetalt og beskattet i perioden fra den 1. april 2022 til og med den 31. december 2022.
At der ikke vil skulle ske modregning i pensionen, betyder, at folke-, førtids- og seniorpensionisters egen
eller en eventuel ægtefælles eller samlevers indtægt fra et ansættelsesforhold omfattet af ordningen ikke vil
skulle indgå i opgørelsen af indtægtsgrundlaget ved efterregulering af pensionen. Det vil sige, at der på
grundlag af indberetning af sådan indtægt vil blive bortset fra indtægten ved efterreguleringen.
Efterregulering vil ske det følgende kalenderår efter, at indtægten er udbetalt og beskattet.
Det foreslås, at den indtægt, der ikke vil skulle indgå i beregningen, vil omfatte indtægt fra arbejde på
offentlige og private arbejdspladser. Det foreslås ligeledes i overensstemmelse med aftalen, at ordningen vil
være afgrænset til arbejdspladser inden for en velfærdssektor herunder dagtilbuds-, skole-, social samt
sundheds- og ældreområdet. Den nærmere afgrænsning af arbejdspladserne vil blive fastsat i bekendtgørelse
ved en bemyndigelse og forventes inden for børne- og undervisningsområdet at omfatte dagtilbud og private
pasningsordninger efter dagtilbudsloven samt grundskoletilbud. Det vil sige kommunale daginstitutioner,
selvejende daginstitutioner, udliciterede daginstitutioner, privatinstitutioner, kommunal og privat dagpleje,
puljeordninger og private pasningsordninger, folkeskolen, friskoler og private grundskoler, efterskoler, frie
fagskoler og særlige grundskoler samt heltidsskolefritidsordning, skolefritidsordning og fritids- og
klubtilbud. Herudover omfattes tillige ungdoms- og voksenuddannelser. Inden for det sociale område vil det
være dag- og døgntilbud efter serviceloven, botilbudslignende tilbud og friplejeboliger samt leverandører af
ydelser efter serviceloven, som ikke leveres inden for rammerne af et tilbud. Inden for sundhedsområdet vil
7
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 252: Lovudkast til lovforslag om ingen modregning i social pension og efterløn for arbejde relateret til fordrevne fra Ukraine, fra beskæftigelsesministeren
det være arbejdspladser inden for den kommunale og regionale sundhedssektor, herunder inden for
forebyggelse, behandling, pleje og genoptræning i kommunalt regi, og udredning og behandlingstilbud i
sygehusvæsenet og regionalt etablerede almen medicinske sundhedstilbud. Inden for ældreområdet forventes
ordningen at omfatte plejehjem/plejecentre, herunder friplejehjem, der fortrinsvis er for ældre samt
kommunale og private leverandører i ældreplejen, der bl.a. leverer enten hjemmehjælp, rehabiliteringsforløb,
vedligeholdelsestræning, genoptræning eller forebyggende hjemmebesøg.
Det vil ikke være en betingelse for at arbejdspladsen er omfattet, at den udelukkende varetager opgaver rettet
mod fordrevne fra Ukraine.
Det følger af artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om
koordinering af de sociale sikringsordninger, at hvis en indtægt tillægges retsvirkning efter en medlemsstats
lovgivning om en social sikringsydelse, finder lovgivningen anvendelse på tilsvarende indtægter erhvervet i
en anden medlemsstat. Samme princip findes i EØS-aftalen,
samt i EU’s aftaler med Schweiz og
Storbritannien. Der vil derfor også skulle bortses fra lignende indtægt fra en tilsvarende arbejdsplads i et
andet EU/EØS-land, Schweiz eller Storbritannien, der løser opgaver i henhold til særlige regler rettet mod
fordrevne fra Ukraine.
I overensstemmelse med dette foreslås der fastsat regler om, at indtægt ikke vil skulle indgå i opgørelsen til
brug for efterregulering af folke-, førtids- og seniortidspension, og at pensionisten vil kunne indberette
indtægt fra den 1. januar i året efter, at arbejdet er udført. Det vil sige, at indtægt, der vedrører 2022, vil
kunne indberettes fra den 1. januar 2023 til brug for den årlige efterregulering, som foretages i perioden fra
juni til september.
Indberetningen af indtægt vil skulle indgives ved anvendelse af en selvbetjeningsløsning, som Udbetaling
Danmark vil stille til rådighed og vil følge processerne for den gældende midlertidige ordning for
coronarelateret indtægt. Ordningen vil således tilsvarende coronaordningen følge de gældende regler om
obligatorisk digital kommunikation mellem borgere og Udbetaling Danmark, jf. bekendtgørelse nr. 2003 af
11. december 2020 om obligatorisk digital selvbetjening vedrørende ansøgninger og meddelelser m.v. om
sociale ydelser m.v.
Pensionisten vil skulle oplyse den indkomst, personen har haft og vedhæfte en underskrevet
arbejdsgivererklæring, hvor arbejdsgiveren erklærer, at personen har haft indtægt fra den givne arbejdsplads
fra den 17. marts 2022 eller senere, og at arbejdspladsen løser opgaver rettet mod personer med
opholdstilladelse efter særloven. Personen vil afslutningsvis skulle skrive under på, at oplysningerne er
korrekte.
Det foreslås, at Udbetaling Danmark på denne baggrund vil skulle se bort fra den indberettede indtægt for
perioden fra den 1. april 2022 til og med den 31. december 2022 i det indtægtsgrundlag, som ligger til grund
for pensionsberegningen ved efterregulering.
Det vil være resultatet af den samlede årlige efterregulering, som afgør, om pensionisten har fået udbetalt for
lidt i pension i løbet af året og derfor skal have efterbetalt pension.
Det foreslås, at der alene vil kunne ses bort fra indtægt fra lønmodtagerforhold eller lønmodtagerlignende
forhold. Dette vil være understøttet ved at gøre det til en betingelse, at den indtægt, der vil kunne bortses fra,
skal være A- eller B-indkomst, der er indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, hvoraf
der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov om arbejdsmarkedsbidrag, eller B-indkomst, hvoraf der skal
betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtig til indkomstregisteret, jf. lov om et
indkomstregister.
Det betyder, at der i pensionsberegningen vil skulle ses bort fra indtægten ved at tage udgangspunkt i et
andet begreb, end der i øvrigt bruges ved beregning af pension, hvor der tages udgangspunkt i den personlige
indkomst. Derved opnås, at det kun vil være indtægter fra et lønmodtagerforhold eller et
lønmodtagerlignende forhold, der vil kunne ses bort fra ved efterreguleringen af pensionen.
8
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 252: Lovudkast til lovforslag om ingen modregning i social pension og efterløn for arbejde relateret til fordrevne fra Ukraine, fra beskæftigelsesministeren
Selve indberetningen vil ikke have karakter af en ansøgning, men vil være en indberetning af oplysninger,
der vil skulle indgå i afgørelsen om efterregulering. Personen vil kunne klage over afgørelsen om
efterregulering, herunder hvis der ikke er taget højde for pensionistens indberetning af indtægt. Udbetaling
Danmark vil i overensstemmelse med, hvad der følger af forvaltningslovens § 7, stk. 1, og almindelig god
forvaltningsskik skulle vejlede personen om ordningen. Det indebærer blandt andet, at Udbetaling Danmark
vil skulle vejlede om anvendelse af selvbetjeningsløsningen, krav til indberetning, og om hvilke
arbejdspladser, der er omfattet af ordningen i overensstemmelse med den afgrænsning af arbejdspladser, der
vil blive fastsat i bekendtgørelse.
Som følge af forslaget om, at indberetningen alene vil skulle ske i forbindelse med og til brug for
efterreguleringen, vil indberetningen få betydning for de ydelser, som efterreguleres. Det drejer sig om
grundbeløb, pensionstillæg, varmetillæg, mediecheck, den supplerende pensionsydelse og førtids- og
seniorpension.
Der vil ikke kunne bortses fra indtægten ved udbetaling af det almindelige og det udvidede helbredstillæg,
fordi disse tillæg efter gældende regler ikke efterreguleres.
Det foreslås, at der i en bemyndigelsesbestemmelse gives mulighed for at fastsætte særlige regler om
afgrænsning af arbejdspladser omfattet af ordningen og under hvilke betingelser. Bemyndigelsen vil udover
at blive anvendt til at fastsætte nærmere regler om, hvilke arbejdspladser, der er omfattet af ordningen, blive
brugt til at afgrænse, hvad der forstås ved en arbejdsplads. Det forventes, at der fastsættes regler om, at
udgangspunktet for afgrænsning vil være i forhold til produktionsenhed (p-nummer), jf. lov om Det Centrale
Virksomhedsregister, men med mulighed for at anse flere samarbejdende p-numre som en arbejdsplads.
Derudover vil der kunne være arbejdspladser, som ikke har p-nummer, f.eks. private pasningsordninger, hvor
det ikke kan udelukkes, at de vil kunne være omfattet. Dermed vil det være muligt for en pensionist eller
efterlønsmodtager, der fx ansættes i en daginstitution, som samarbejder med en anden daginstitution, der har
ansvar for fordrevne børn fra Ukraine med ophold efter særloven, at blive undtaget for modregning for
indtægten uanset, om der er børn fra Ukraine på den konkrete enhed. Dette af hensyn til, at den fælles ledelse
kan organisere merpersonalebehovet som følge af modtagelsen af fordrevne børn og unge fra Ukraine.
Endvidere vil bemyndigelsen blive anvendt til at fastsætte regler for beregning og efterbetaling af pension til
en efterlevende ægtefælle eller samlever, der er pensionist, hvor der ikke foretages en efterregulering efter §
39 b, stk. 1, i lov om social pension eller § 38 a, stk. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og
almindelig førtidspension m.v. herunder om, hvordan Udbetaling Danmark skal bortse fra indtægt og
beregne pensionen for det pågældende år fra kalenderårets start og frem til dødsfaldet. Formålet er at sikre, at
den efterlevende pensionist skal kunne indberette både afdødes og egen indtægt fra et ansættelsesforhold
omfattet af ordningen i det år, hvor ægtefællen eller samleveren dør, og at der vil kunne ses bort fra
indtægten ved beregningen af pensionen i perioden før dødsfaldet. Dette sikrer, at en efterlevende ægtefælle
eller samlever, der er pensionist, også vil kunne få gavn af ordningen ved, at der kan bortses fra indtægt fra
såvel den afdøde som den efterlevende pensionist forud for dødsfaldet. Der vil derudover kunne fastsættes
regler om indberetning af indtægt i forbindelse med dødsfald.
Det foreslås endvidere, at der i en bemyndigelsesbestemmelse gives mulighed for at fastsætte regler om
indberetningsordningen, herunder om formkrav til arbejdsgivererklæring og tro- og loveerklæring og om, at
kravet om en erklæring fra arbejdsgiveren i visse tilfælde vil kunne fraviges, herunder hvis arbejdsgiveren er
gået konkurs, eller der er tale om et tidligere arbejdsforhold, hvor arbejdsgiveren f.eks. ikke kan findes.
Genoptagelse af en efterregulering som følge af indberettet indtægt fra arbejde, der er omfattet af dette
lovforslag, vil dels kunne ske efter de almindelige ulovbestemte regler for genoptagelse samt genoptagelse
efter jf. § 39 b, stk. 3, i lov om social pension og § 38 a, stk. 3, jf. lov om højeste, mellemste, forhøjet
almindelig og almindelig førtidspension m.v.
Udbetaling Danmark vil skulle foretage en stikprøvebaseret kontrol af det indberettede f.eks. i sager med
høje indberettede beløb. Til brug for kontrollen vil Udbetaling Danmark efter § 5 i lov om Udbetaling
9
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 252: Lovudkast til lovforslag om ingen modregning i social pension og efterløn for arbejde relateret til fordrevne fra Ukraine, fra beskæftigelsesministeren
Danmark kunne indhente dokumentation f.eks. i form af lønsedler og ansættelseskontrakt. Indhentelse af
oplysninger om indkomst fra indkomstregistret vil kunne ske uden samtykke fra pensionisten og dennes
eventuelle ægtefælle eller samlever efter de allerede gældende regler i § 11 a, stk. 3, i lov om retssikkerhed
og administration på det sociale område. Det foreslås, at der i en bemyndigelsesbestemmelse gives mulighed
for at fastsætte regler om, at arbejdsgivere uden samtykke fra den ansatte har pligt til at videregive
oplysninger til Udbetaling Danmark til brug for kontrol af ordningen vedrørende pensionistens eller
pensionistens ægtefælles eller samlevers arbejde.
Er der formodning om misbrug af ordningen, vil Udbetaling Danmarks skulle påbegynde en sag om
tilbagebetaling af ydelsen. Er der mistanke om overtrædelse af straffeloven, vil Udbetaling Danmark skulle
vurdere, om der er grundlag for at foretage en anmeldelse til politiet. Rejses der tiltale, vil domstolene
herefter skulle tage stilling til, om borgeren kan idømmes straf f.eks. efter § 12 b, i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område, om groft uagtsomt socialt bedrageri eller efter straffelovens §§ 161,
163 og 171, stk. 1, om urigtig og falsk erklæring samt dokumentfalsk, eller efter straffelovens §§ 279 og 279
a, om bedrageri og databedrageri.
Der vil i indberetningsløsningen fra Udbetaling Danmark samt på borger.dk, blive gjort opmærksom på
konsekvenserne ved misbrug af ordningen.
Udbetaling Danmarks behandling af personoplysninger i forbindelse med administrationen af ordningen
forudsættes at ske i overensstemmelse med reglerne i lov om Udbetaling Danmark, i
databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, herunder reglerne om oplysningspligt m.v.
2.2. Fritagelse for fradrag i efterløn for arbejde i velfærdsinstitutioner med personer omfattet af lov om
midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine
2.2.1. Gældende ret
Efter den gældende § 74 e, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan en efterlønsmodtager mod
fradrag i efterlønnen have lønarbejde uden begrænsning. Arbejdet må dog ikke udføres i en selvstændig
virksomhed, der ejes eller drives af medlemmets ægtefælle, eller i en virksomhed, som er bortforpagtet af
medlemmet eller af medlemmets ægtefælle.
Det betyder, at arbejde, som kan udbydes som almindeligt lønarbejde, som overvejende hovedregel medfører
fradrag i efterlønnen. Fradraget sker time for time, hvilket betyder, at 1 times arbejde nedsætter
efterlønsudbetalingen med et beløb, der svarer til 1 times efterløn.
Efter § 74, e, stk. 3, lempes fradraget i efterlønnen for arbejde med en kontrollabel arbejdstid, hvis
timelønnen er mindre end omregningssatsen efter § 52 (259,80 kr. i 2022). Hvor meget der skal fradrages i
efterlønnen beregnes ved at dividere lønnen med omregningssatsen, og det antal timer der derved
fremkommer, fradrages i efterlønnen. Hvis arbejdet, som er omfattet af det lempede fradrag, i måneden
overstiger 128 timer for fuldtidsforsikrede eller 104 for deltidsforsikrede, udbetales der ikke efterløn for
måneden.
Det lempede fradrag gælder, indtil efterlønsmodtageren i kalenderåret har haft en indtægt fra lønarbejde på
41.164 kr. (2022). Hertil medregnes alle lønindtægter, dvs. også lønindtægt fra arbejde, der ikke er omfattet
af det lempede fradrag. Herefter foretages fradraget efter hovedreglen, dvs. time for time.
Der er med lov nr. 2587 af 28. december 2021 fastsat regler om, at merarbejde, der er covid-19-relateret,
ikke medfører fradrag i efterlønnen i perioden fra den 1. januar 2022 til og med den 31. december 2022.
Arbejde, der har relation til covid-19, kan omfatte alle private og offentlige ansatte.
Det er herunder fastsat, at arbejde, der er påbegyndt den 1. marts 2020 og senere, anses i sig selv for at være
merarbejde.
10
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 252: Lovudkast til lovforslag om ingen modregning i social pension og efterløn for arbejde relateret til fordrevne fra Ukraine, fra beskæftigelsesministeren
Det er derudover en betingelse, at personen skal være overgået til efterløn ved begyndelsen af
ansættelsesforholdet.
Der er i bekendtgørelse om fradrag i efterløn fastsat nærmere regler om, at medlemmet skal sende
oplysninger til a-kassen om, at arbejdet er relateret til covid-19 og sende en erklæring fra arbejdsgiver om, at
medlemmet har haft mer- eller overarbejde eller at det nye arbejde fra den 1. marts 2020 eller senere kan
relateres til covid-19.
2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Efter Aftale om ingen modregning i social pension og efterløn på arbejdspladser, som varetager opgaver med
fordrevne fra Ukraine medfører arbejde, der udføres af blandt andet en efterlønsmodtager på arbejdspladser
inden for velfærdssektorer, som løser opgaver rettet mod personer med opholdstilladelse efter lov om
midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, ikke fradrag i efterlønnen.
Det foreslås derfor, at arbejde, som en efterlønsmodtager udfører på en arbejdsplads, som løser opgaver rettet
mod personer med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet
fra Ukraine, ikke vil medføre fradrag i efterlønnen i perioden fra den 1. april 2022 til og den 31. december
2022. Det foreslås også, at for arbejde, hvor ansættelsesforholdet er påbegyndt før den 17. marts 2022, vil det
alene være merarbejde, der ikke skal medføre fradrag i efterlønnen.
Det foreslås også, at fritagelsen for fradrag i efterløn vil omfatte arbejde på private eller offentlige
arbejdspladser inden for velfærdssektoren herunder dagtilbuds-, skole-, social-, sundheds- og ældreområdet.
Forslaget indebærer, at en efterlønsmodtager kan påtage sig arbejde i ubegrænset omfang på en arbejdsplads,
der er omfattet af ordningen uden, at det medfører fradrag i efterlønnen og dermed opnå en højere samlet
indtægt i en periode.
Forslaget betyder også, at den enkelte arbejdsopgave ikke behøver at kunne relateres direkte til håndteringen
af fordrevne fra Ukraine, men at arbejdet foregår på en arbejdsplads, som har berøring med fordrevne. Det
vil sige, at arbejdspladsen enten selv varetager opgaver med fordrevne, eller samarbejder med en
arbejdsplads, der varetager sådanne opgaver. Sidstnævnte gælder eksempelvis samarbejde omkring
ressourcefordeling, herunder fordeling af personale.
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om fritagelsen for
fradrag i efterløn, herunder definition af arbejdspladser og krav til dokumentation af, at der er tale om
ansættelse inden for velfærdsområder, som har ansvar for løsning af opgaver, der rettet mod personer med
opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine.
Den nærmere afgrænsning af arbejdspladserne vil blive fastsat i bekendtgørelse om fradrag i efterløn.
Der forventes inden for børne- og undervisningsområdet at omfatte dagtilbud og private pasningsordninger
efter dagtilbudsloven og grundskoletilbud. Det vil sige kommunale daginstitutioner, selvejende
daginstitutioner, udliciterede daginstitutioner, privatinstitutioner, kommunal og privat dagpleje,
puljeordninger og private pasningsordninger, folkeskolen, friskoler og private grundskoler, efterskoler, frie
fagskoler og særlige grundskoler samt heltidsskolefritidsordning, skolefritidsordning og fritids- og
klubtilbud. Herudover forventes det at omfatte ungdoms- og voksenuddannelser.
Inden for det sociale område vil det blandt andet være dag-og døgntilbud efter serviceloven,
botilbudslignende tilbud og friplejeboliger, samt leverandører af ydelser efter serviceloven, som ikke leveres
inden for rammerne af et tilbud.
Inden for sundhedsområdet vil det være arbejdspladser inden for den kommunale og regionale
sundhedssektor f.eks. forebyggelse, behandling, pleje og genoptræning i kommunalt regi, samt udredning og
behandlingstilbud i sygehusvæsenet og regionalt etablerede almen medicinske sundhedstilbud.
11
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 252: Lovudkast til lovforslag om ingen modregning i social pension og efterløn for arbejde relateret til fordrevne fra Ukraine, fra beskæftigelsesministeren
2574235_0012.png
Inden for ældreområdet forventes ordningen at omfatte plejehjem/plejecentre, herunder friplejehjem, der
fortrinsvis er for ældre, samt kommunale og private leverandører i ældreplejen, der bl.a. leverer enten
hjemmehjælp, rehabiliteringsforløb, vedligeholdelsestræning, genoptræning, eller forebyggende
hjemmebesøg.
Med hjemmel i den foreslået bemyndigelsesbestemmelse vil der også blive fastsat regler om, at
efterlønsmodtageren vil skulle vedlægge en erklæring, hvor arbejdsgiveren bekræfter, at efterlønsmodtageren
arbejder på en arbejdsplads, der er beskæftiget med håndteringen af personer, der er fordrevet fra Ukraine.
Erklæringen supplerer efterlønsmodtagerens oplysninger om arbejde og indtægter på det ydelseskort,
efterlønsmodtageren månedligt skal indsende til arbejdsløshedskassen, når efterlønsmodtageren har arbejde
samtidig med efterlønnen.
Erklæringen vil skulle indsendes, første gang efterlønsmodtageren efter den 1. april 2022 har indtægt fra en
arbejdsplads, der er omfattet af den foreslåede ordning.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
En lempelse så folke-, førtids- og seniorpensionister samt efterlønsmodtagere ikke skal modregnes i ydelsen
på grund af egen eller en samlever/ægtefælles indtægt fra arbejde inden for velfærdssektorer i relation til
fordrevne fra Ukraine i 2022 vurderes at have begrænsede ydelsesmæssige konsekvenser. Det skyldes dels
afgrænsningen i forhold til den beskæftigelse, der omfattes af ordningen, dels at de ydelsesmæssige
konsekvenser først og fremmest vurderes at vedrøre efterlønnere og samlevere/ægtefæller til pensionister.
Det skal ses i lyset af, at folkepensionister allerede efter gældende regler har mulighed for at arbejde i et vist
omfang, uden at det medfører en nedsættelse af pensionsydelsen. Førtids- og seniorpensionister har pr.
definition en nedsat arbejdsevne, hvilket vurderes at begrænse det potentielle arbejdsomfang for denne
gruppe.
De ydelsesmæssige konsekvenser af lovforslaget består af et dødvægtstab og en adfærdseffekt. For så vidt
angår sidstnævnte, vurderes ordningen at være ydelsesmæssigt udgiftsneutral for de personer, der reagerer på
ordningen ved at påtage sig arbejde, fordi indtægten nu kan fraregnes. Det følger af, at persongruppen med
forslaget ikke modregnes for det arbejde de påtager sig, og dermed vil få udbetalt samme ydelse, som uden
lovforslaget. Et øget beskæftigelsesomfang for denne persongruppe kan imidlertid forventes at medføre et
skattemæssigt provenu. Der er dog ikke tilstrækkelig grundlag for at skønne over de nærmere
adfærdsvirkninger, som vurderes at være begrænsede.
Muligheden for at se bort fra indtægten fra arbejde vil også indebære et vist dødvægtstab. Dødvægtstabet vil
svare til de ydelsesmæssige merudgifter til personer, som uden lempelsen i modregning alligevel vil være
overgået til beskæftigelse eller have påtaget sig mer- eller overarbejde inden for de omfattede
velfærdsområder, men nu ikke vil opleve en modregning. Det skønnes på baggrund af foreliggende
oplysninger samt en række antagelser, at forslaget af denne grund vil indebære offentlige merudgifter før
skat og tilbageløb på ca. 3,0 mio. kr. i 2022 og 1,5 mio. kr. i 2023, svarende til merudgifter efter skat og
tilbageløb på 1,5 mio. kr. i 2022 og 0,7 mio. kr. i 2023,
jf. tabel 1.
Tabel 1: Ydelsesmæssige konsekvenser
Merudgifter i mio. kr.,
2022-niveau.
Statslige udgifter
Heraf:
Folkepension
Senior- og førtidspension
Efterløn
Kommunale udgifter
2022
3,0
0,0
0,0
3,0
0,0
2023
1,1
1,0
0,1
0,0
0,4
2024
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
2025
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
2026
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
12
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 252: Lovudkast til lovforslag om ingen modregning i social pension og efterløn for arbejde relateret til fordrevne fra Ukraine, fra beskæftigelsesministeren
2574235_0013.png
Heraf:
Budgetgaranti
0,0
0,4
1,5
0,7
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Umiddelbar virkning i alt
3,0
Virkning efter skat og
1,5
tilbageløb
Anm: Afrunding kan medføre, at tallene ikke summer til totalen.
0,0
0,0
En korrektion af folke-, førtids- og seniorpension vil ske i forbindelse med de årlige efterreguleringer af
social pension, hvorfor eventuelle udgifter vil påløbe i 2023 i forbindelse med de årlige efterreguleringer af
den udbetalte pensionsydelse for 2022.
Der foreligger ikke fyldestgørende data for omfanget af arbejde omfattet af forslaget, hvorfor skøn for de
ydelsesmæssige konsekvenser er behæftet med betydelig usikkerhed og bygger på en række forudsætninger
om omfang og anvendelse af ordningen.
En ekstraordinær ordning, hvor der skal ses bort fra gældende regler for beregning af social pension og
efterløn vil indebære administrative konsekvenser hos Udbetaling Danmark, der administrerer social
pension, og hos a-kasserne, der administrerer efterlønsordningen. Udbetaling Danmark skønner, at forslaget
vil medføre administrative udgifter på samlet 3,5 mio. kr. i 2022 og 2023 til systemtilretning og
sagsbehandling mv. De administrative konsekvenser for a-kasserne vil som udgangspunkt ikke indebære
offentlige merudgifter, men pålægges a-kasserne og dermed i sidste ende medlemmerne.
De forventede statslige merudgifter i 2022 og 2023 indarbejdes på hhv. lov om tillægsbevilling for 2022 og
finansloven for 2023.
De økonomiske og administrative konsekvenser af lovforslaget skal forhandles med de kommunale parter.
Lovforslaget vurderes ikke at have konsekvenser for regionerne.
Der er taget stilling til de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning. Nedenfor gennemgås de
principper, der er relevante for lovforslaget.
Forslaget lever i det væsentligste op til princip 1 om enkle og klare regler. Forslaget tager udgangspunkt i, at
der skal være tale om A- og B-indkomst indtjent ved lønmodtagerarbejde eller lønmodtagerlignende arbejde,
hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag. Arbejdsgiveren skal ved en erklæring bekræfte, at
merindtægten kommer fra en arbejdsplads, der er omfattet af forslaget. Er der tale om indtægt fra en
nyansættelse den 17. marts 2022 eller senere, skal arbejdsgiveren ved erklæring bekræfte dette udover at
bekræfte, at arbejdspladsen er omfattet af forslaget.
Forslaget lever op til princip 2 om digital kommunikation, da pensionisten får stillet en digital
selvbetjeningsløsning til rådighed, som pensionisten vil skulle anvende til at indsende oplysninger om
indtægt sammen med en tro- og loveerklæring, en arbejdsgivererklæring. Efterlønsmodtagere skal på
sædvanlig vis månedligt indsende oplysning til a-kassen om arbejdet.
Forslaget lever i det væsentligste op til princip 3-4 om automatisk sagsbehandling og om genbrug af data, da
der vil blive foretaget automatisk sagsbehandling efter indberetning af indtægt omfattet af ordningen. Den
automatiske sagsbehandling i Udbetaling Danmark vil ske på basis af en allerede kendt og it-understøttet
årlig efterregulering af pensionen.
På baggrund af de indsendt oplysninger om arbejdet udbetaler a-kasserne efterlønnen. A-kasserne vurderer
kvartalsvis, om der skal ske efterregulering af efterlønnen. Dette sker ved at samkøre de indsendte
oplysninger med indkomstregisteret.
13
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 252: Lovudkast til lovforslag om ingen modregning i social pension og efterløn for arbejde relateret til fordrevne fra Ukraine, fra beskæftigelsesministeren
Princip 5 og 6 om datasikkerhed og anvendelse af offentlig it-infrastruktur er mindre relevante, da
administrationen vil skulle ske via det eksisterende it-pensionssystem. De direkte
implementeringskonsekvenser vurderes at være små, idet der alene vil være tale om en mindre tilretning af
Udbetaling Danmarks eksisterende it-systemer i form af udvikling af en indberetningsløsning jf.
ovenstående. Indberetningsløsningen vil skulle overholde de eksisterende krav til datasikkerhed og regler om
webtilgængelighed for personer.
A-kasserne vil administrere ordningen i de eksisterende systemer i a-kasserne. Det vurderes, at der på
grundlag af den forventede brug af ordningen og ordningen tidsbegrænsning til 2022, vurderes det, at a-
kasserne ikke vil foretage større tilpasninger af de eksisterende systemer.
Lovforslaget lever i det væsentlige op til princip 7 om forebyggelse af forebyggelse af snyd. Ordningen er
afgrænset til specifikke brancher, og pensionisten/efterlønsmodtageren skal vurdere, om indtægten kommer
fra arbejde på en arbejdsplads omfattet af en af brancherne. Udbetaling Danmark/a-kasserne kan i vid
udstrækning kontrollere pensionistens/efterlønsmodtagerens eller arbejdsgiverens vurdering af, at
ansættelsen hører under en af de omfattede brancher og efterprøve borgerens eller arbejdsgiverens oplysning
om, at arbejdspladsen er beskæftiget med fordrevne fra Ukraine. Udbetaling Danmark/a-kasserne vil efter
efterreguleringen fortage stikprøvekontrol af, validiteten af arbejdsgivererklæringen samt i relevant omfang
foretage kontrolopslag af lønoplysninger i indkomstregisteret i forhold til størrelsen af den indberettede
indtægt. Risikoen for snyd forventes dog at være begrænset som følge af kravet om en arbejdsgivererklæring
og kendskab til Udbetaling Danmarks mulighed for at indhente dokumentation i form af lønsedler og
ansættelseskontrakt. Udbetaling Danmark/a-kasserne vil kunne kontrollere, at den indberettede indtægt
svarer til oplysningerne i lønsedler og indkomstregistret.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet. Disse konsekvenser vurderes at være
under 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget medfører mindre administrative konsekvenser for borgerne, da de pensionister, der ønsker, at der
skal ses bort fra indtægt ved efterregulering af pensionen selv skal indberette indtægten til Udbetaling
Danmark og vil skulle indhente en underskrevet arbejdsgivererklæring. Efterlønsmodtagere skal løbende
indsende oplysninger til a-kassen om arbejdet. Ved første indsendelse af oplysninger efter ansættelsen, skal
efterlønsmodtageren indsende en underskrevet arbejdsgivererklæring.
6. Klima- og miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klima- og miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlig aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag er i perioden fra den 12. maj 2022 med frist til den 16. maj 2022 været sendt i høring
hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Akademikernes Centraladministration, Ankestyrelsen, Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring (AES), Arbejdsskadeforeningen AVS, ASE, ATP, BDO Kommunernes Revision,
Bedre Psykiatri, Beskæftigelsesrådets ydelsesudvalg, Business Danmark, Danmarks Fri Fagforening, Dansk
Socialrådgiverforening, Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske Regioner, Danske
Seniorer, Datatilsynet, Deloitte, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Det Centrale
Handicapråd, Erhvervsstyrelsen, Faglige Seniorer, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening,
Finanstilsynet, Foreningen af Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af
14
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 252: Lovudkast til lovforslag om ingen modregning i social pension og efterløn for arbejde relateret til fordrevne fra Ukraine, fra beskæftigelsesministeren
2574235_0015.png
Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Foreningen af Danske Revisorer,
Forhandlingsfællesskabet, Forsikring og Pension, Frie Funktionærer, Frivilligrådet, Institut for
Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Brancheforening, Landsforening for førtidspensionister,
Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere, Lægeforeningen, Pension Danmark,
Psykiatrifonden, Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Rådet for psykisk sårbare på arbejdsmarkedet, Rådet
for Socialt Udsatte, SAND, SIND, Sundhedskartellet, Udbetaling Danmark og Ældre Sagen.
9. Sammenfattende skema
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
anfør »Ingen«)
Ingen
Negative
konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
anfør »Ingen«)
Stat:
Lovforslaget skønnes samlet set
at medføre ydelsesmæssige
merudgifter (før skat og
tilbageløb) på 3,0 mio. kr. i 2022
og 1,1 mio. kr. i 2023.
Kommuner:
Lovforslaget skønnes samlet set
at medføre ydelsesmæssige
merudgifter (før skat og
tilbageløb) på 0,4 mio. kr. i 2023.
Regioner:
Ingen
Stat:
Ingen
Kommuner:
Lovforslaget skønnes at medføre
administrative konsekvenser for
Udbetaling Danmark til øget
sagsbehandling mv. på
pensionsområdet på samlet 3,5
mio. kr. i 2022 og 2023.
Regioner:
Ingen
Ingen
De administrative konsekvenser
for erhvervslivet vurderes at være
under 4 mio. kr., hvorfor de ikke
kvantificeres nærmere.
Forslaget medfører mindre
administrative konsekvenser for
borgerne, da de pensionister, der
ønsker, at der skal ses bort fra
indtægter fra et
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Ingen
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen
15
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 252: Lovudkast til lovforslag om ingen modregning i social pension og efterløn for arbejde relateret til fordrevne fra Ukraine, fra beskæftigelsesministeren
2574235_0016.png
ansættelsesforhold omfattet af
ordningen ved opgørelsen af
indtægtsgrundlaget ved
beregningen af pension, selv skal
indberette indtægterne til
Udbetaling Danmark og vil skulle
indhente en underskrevet
arbejdsgivererklæring.
Efterlønsmodtagere skal løbende
indsende oplysninger til a-kassen
om arbejdet. Ved første
indsendelse af oplysninger efter
ansættelsen, skal
efterlønsmodtageren indsende en
underskrevet
arbejdsgivererklæring.
Klima- og miljømæssige
konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Er i strid med de fem principper
for implementering af
erhvervsrettet EU-regulering/Går
videre end minimumskrav i EU-
regulering (Sæt X)
Ingen
Ingen
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlig aspekter
JA
NEJ
X
16
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 252: Lovudkast til lovforslag om ingen modregning i social pension og efterløn for arbejde relateret til fordrevne fra Ukraine, fra beskæftigelsesministeren
Specielle bemærkninger
Til § 1
Til nr. 1
Efter den gældende § 27, stk. 1, i lov om social pension opgøres indtægtsgrundlaget for folkepensionens
grundbeløb efter pensionistens indtægt ved personligt arbejde.
Efter den gældende § 29, stk. 1, i lov om social pension opgøres indtægtsgrundlaget for pensionstillæg,
varmetillæg, helbredstillæg og mediecheck på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller
samlevers samlede indtægt. Tilsvarende gælder for supplerende pensionsydelse. I indtægtsgrundlaget indgår
personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter
personskattelovens § 7, samt aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 1, og 2, bortset
fra aktieudbytte op til 5.000 kr.
Efter den gældende § 30, stk. 1, i lov om social pension, bortser Udbetaling Danmark ved den årlige endelige
efterregulering, jf. § 39 b, stk. 1, ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget, jf. § 27, stk. 1, og § 29, stk. 1, fra
covid-19-relateret merindtægt, jf. stk. 2-4, der er udbetalt og beskattet for perioden fra den 1. marts 2020 til
og med den 31. december 2022, ved beregning af grundbeløb, pensionstillæg, varmetillæg, mediecheck og
den supplerende pensionsydelse.
Efter den gældende § 32 a, stk. 1, i lov om social pension, opgøres indtægtsgrundlaget for førtids- og
seniorpension på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægt.
Efter den gældende § 32 b, stk. 1, bortser Udbetaling Danmark ved den årlige endelige efterregulering, jf. §
39 b, stk. 1, bortser ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget, jf. § 32 a, stk. 1, fra covid-19-relateret merindtægt,
jf. stk. 2-4, der er udbetalt og beskattet for perioden fra den 1. marts 2020 til og med den 31. december 2022,
ved beregning af førtidspension og seniorpension.
Det foreslås, at der i lov om social pension indsættes et nyt
kapitel 4 c
med overskriften: ”Midlertidig
ordning relateret til personer fra Ukraine med opholdstilladelse”.
Det foreslås, at kapitlet
indeholder særlige
regler, som skal gælde i en midlertidig periode for personer, der modtager folke-, førtids- eller seniorpension,
og som har indtægt fra en arbejdsplads, som udfører opgaver rettet mod personer fra Ukraine, der har fået
opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 32 l, hvorefter Udbetaling Danmark i forbindelse med efterregulering af
pensionen ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for grundbeløbet og pensionstillægget m.v. vil skulle se bort
fra merindtægt i den personlige indkomst, der er udbetalt og beskattet i perioden fra den 1. april 2022 til og
med den 31. december 2022 inden for dagtilbuds-, skole-, social-, sundheds- og ældreområdet. Pensionisten
vil selv skulle indberette indtægten via en selvbetjeningsløsning, som Udbetaling Danmark stiller til
rådighed.
Det foreslås således i
stk. 1,
at Udbetaling Danmark ved den årlige endelige efterregulering, jf. § 39 b, stk. 1,
bortser ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget, jf. § 27, stk. 1, og § 29, stk. 1, ved beregning af
folkepensionens grundbeløb, pensionstillæg, varmetillæg, mediecheck og den supplerende pensionsydelse
samt ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget, jf. § 32 a, stk. 1, ved beregning af førtids- og seniorpension, fra
merindtægt, jf. stk. 2 og 3, der er udbetalt og beskattet i perioden fra den 1. april 2022 til og med den 31.
december 2022 fra et ansættelsesforhold omfattet af stk. 4.
Det betyder, at Udbetaling Danmark ved den årlige endelige efterregulering i 2023 vil skulle se bort fra
merindtægt, der er udbetalt og beskattet i perioden fra den 1. april 2022 til og med den 31. december 2022 i
den personlige indkomst fra et lønmodtagerforhold i det indtægtsgrundlag, der ligger til grund for
17
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 252: Lovudkast til lovforslag om ingen modregning i social pension og efterløn for arbejde relateret til fordrevne fra Ukraine, fra beskæftigelsesministeren
beregningen af folkepensionens grundeløb, mediecheck, den supplerende pensionsydelse, et eventuelt
varmetillæg samt førtids- og seniorpension. Korrektionen for indtægt omfattet af ordningen vil ske samtidig
med den øvrige årlige efterregulering efter § 39 b, stk. 1. Resultatet af den samlede efterregulering vil afgøre,
om pensionisten får efterbetalt pension.
Det vil efter det foreslåede ikke være muligt, at der ses bort fra indtægterne i pensionsberegningen ved den
løbende udbetaling af pension.
Det er en betingelse, at merindtægt er udbetalt og beskattet i perioden fra den 1. april 2022 til og med den 31.
december 2022 og er inden for dagtilbuds-, skole-, social-, sundheds- og ældreområdet.
Der vil alene kunne ses bort fra merindtægten ved beregning af grundbeløb, pensionstillæg, varmetillæg,
mediecheck, den supplerende pensionsydelse, førtids- og seniorpension, da der efter gældende regler fortages
efterregulering af disse ydelser. Der vil dermed ikke kunne ses bort fra merindtægterne ved blandt andet
udbetaling af det almindelige eller det udvidede helbredstillæg, da disse tillæg ikke efterreguleres.
Det foreslås i
stk. 2,
at indtægt omfatter A- og B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, jf.
lov om arbejdsmarkedsbidrag, samt lignende indtægt Færøerne eller Grønland. B-indkomst, som indgår i en
virksomheds over- eller underskud, er ikke omfattet af 1. pkt.
Det vil betyde, at der alene vil kunne ses bort fra indtægt fra lønmodtagerforhold eller lønmodtagerlignende
forhold. Dette sikres ved at gøre det til en betingelse, at den indtægt, der kan bortses fra, skal være A- eller
B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov om arbejdsmarkedsbidrag. B-indkomst,
som indgår i en virksomheds over- eller underskud, vil ikke være omfattet af 1. pkt.
I pensionsberegningen vil der således kunne ses bort fra indtægten ved at tage udgangspunkt i et andet
begreb, end der i øvrigt bruges ved beregning af pension, hvor der tages udgangspunkt i den personlige
indkomst. Derved opnås, at det kun er indtægt fra et lønmodtagerforhold eller et lønmodtagerlignende
forhold, der vil kunne ses bort fra ved efterreguleringen af pensionen.
Der vil også kunne ses bort fra indtægt fra Færøerne eller Grønland, idet det foreslås, at der vil skulle ses
bort fra ”lignende indtægt” fra disse lande.
Personer med indtægt fra udlandet vil i en eventuel
stikprøvekontrol skulle godtgøre, at indtægten falder inden for rammerne af bestemmelsen.
Det følger af artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om
koordinering af de sociale sikringsordninger, at hvis en indtægt tillægges retsvirkning efter en medlemsstats
lovgivning om en social sikringsydelse, finder lovgivningen anvendelse på tilsvarende indtægter erhvervet i
en anden medlemsstat. Samme princip findes i EØS-aftalen,
samt i EU’s aftaler med Schweiz og
Storbritannien. Der vil derfor også skulle bortses fra lignende indtægt fra en tilsvarende arbejdsplads i et
andet EU/EØS-land, Schweiz eller Storbritannien, der løser opgaver i henhold til særlige regler rettet mod
fordrevne fra Ukraine.
Det foreslås i
stk. 3,
at indtægten omfatter folke-, førtids- og seniorpensionistens og dennes eventuelle
ægtefælles eller samlevers indtægt fra mer- eller overarbejde i henhold til en ansættelsesaftale, jf. stk. 4,
herunder tilknyttede særlige bonusser og tillæg. For en folke-, førtids- og seniorpensionists og dennes
ægtefælle eller samlever, der ansættes den 17. marts 2022 eller senere, bortses fra den fulde indtægt fra et
ansættelsesforhold, jf. stk. 4.
Ved mer- eller overarbejde, menes alt arbejde, der går ud over det aftalte i henhold til pensionistens eller
dennes eventuelle ægtefælles eller samlevers ansættelseskontrakt, og som giver ret til betaling for mer- eller
overarbejde. En pensionist, dennes eventuelle ægtefælle eller samlever, som er deltidsansat, og som har
merarbejde fra et ansættelsesforhold omfattet af ordningen, kan få bortset fra denne indtægt. Bonusser og
særlige tillæg, der direkte kan knyttes op på den ekstra arbejdsindsats, vil endvidere være omfattet af
18
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 252: Lovudkast til lovforslag om ingen modregning i social pension og efterløn for arbejde relateret til fordrevne fra Ukraine, fra beskæftigelsesministeren
ordningen. Der henvises til bemærkninger til stk. 4 for nærmere om, hvilke ansættelsesforhold der er
omfattet af ordningen.
Det vil betyde, at for en pensionist, dennes eventuelle ægtefælle eller samlever, der for perioden fra den 1.
april 2022 til og med den 31. december 2022 har indtægt fra lønmodtagearbejde eller lønmodtagerlignende
arbejde, kan der ses bort fra indtægten fra mer- eller overarbejde omfattet af ordningen ved opgørelsen af det
indtægtsgrundlag, der ligger til grund for beregning af grundbeløb, pensionstillæg, varmetillæg, mediecheck
og den supplerende pensionsydelse, førtids- og seniorpension. Det vil betyde, at f.eks. for en pensioneret
lærer, der er genindtrådt på arbejdsmarkedet før den 17. marts 2022 som lærer på en skole, hvor skolen
senere modtager personer, der er fordrevet fra Ukraine, vil det alene være indtægt fra mer- eller overarbejde i
henhold til kontrakten, der vil kunne ses bort fra.
Er indtægten indtjent i et ansættelsesforhold, der er påbegyndt den 17. marts 2022 eller senere, vil der kunne
bortses fra hele indtægten, der er udbetalt og beskattet i perioden fra den 1. april 2022 til og med den 31.
december 2022.
Det er op til pensionisten, dennes eventuelle ægtefælle eller samlever at vurdere, hvorvidt merindtægt fra
mer- eller overarbejde er omfattet af ordningen.
Det foreslås i
stk. 4,
at de ansættelsesforhold, hvorfra der kan bortses fra en folke-, førtids- ,
seniorpensionists og dennes ægtefælles eller samlevers indtægt, er på arbejdspladser inden for
velfærdssektorer, som løser opgaver rettet mod personer med opholdstilladelse efter lov om midlertidig
opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine. Arbejdspladserne kan være private eller offentlige
inden for velfærdssektoren herunder dagtilbuds-, skole-, social-, sundheds- og ældreområdet.
Det betyder, at det vil være en betingelse for at kunne få bortset fra indtægt, at arbejdspladsen er beskæftiget
med personer med opholdstilladelse efter særloven. Det vil være arbejdspladser inden for velfærdssektoren,
der er omfattet, og det vil kunne være såvel private som offentlige arbejdspladser. Ved velfærdssektoren
forstås, at arbejdspladsen er inden for dagtilbuds-, skole-, social-, sundheds- og ældreområdet.
Afgrænsningen er således i forhold til arbejdspladsen. Det vil sige, at en pensionist, der f.eks. nyansættes på
en skole, som har ansvar for ukrainske børn med ophold efter særloven, undtages fra modregning, uanset om
personen selv underviser de ukrainske børn eller ej. Nyansættes pensionisten som pedel på skolen, vil
vedkommende også være omfattet af muligheden for at få bortset fra indtægten.
Det følger af artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om
koordinering af de sociale sikringsordninger, at hvis en indtægt tillægges retsvirkning efter en medlemsstats
lovgivning om en social sikringsydelse, finder lovgivningen anvendelse på tilsvarende indtægter erhvervet i
en anden medlemsstat. Samme princip findes i EØS-aftalen,
samt i EU’s aftaler med Schweiz og
Storbritannien. Der vil derfor også skulle bortses fra lignende indtægt fra en tilsvarende arbejdsplads i et
andet EU/EØS-land, Schweiz eller Storbritannien, der løser opgaver i henhold til særlige regler rettet mod
fordrevne fra Ukraine.
I den i stk. 7 foreslåede bemyndigelsesbestemmelse, hvortil der henvises, forudsættes, at der vil blive fastsat
nærmere regler om afgrænsningen af arbejdspladser og hvilke krav, der vil skulle være opfyldt, for at
arbejdspladsen vil kunne anses for at tage imod personer omfattet af særloven.
Det foreslås i
stk. 5,
at indtægten indberettes af pensionisten og skal indeholde en erklæring fra pensionistens
arbejdsgiver eller arbejdsgiveren til dennes ægtefælle eller samlever om, at indtægten er en følge af arbejde,
der kan relateres til ansættelsesforhold som beskrevet i stk. 4, og om påbegyndelse af ansættelsesforholdet
såfremt ansættelsen er omfattet af stk. 3, 2. pkt., og en erklæring på tro og love fra pensionisten om, at de
indsendte oplysninger er korrekte.
19
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 252: Lovudkast til lovforslag om ingen modregning i social pension og efterløn for arbejde relateret til fordrevne fra Ukraine, fra beskæftigelsesministeren
Det vil betyde, at pensionisten vil skulle foretage en indberetning til Udbetaling Danmark via den
selvbetjeningsløsning, som Udbetaling Danmark stiller til rådighed. Indberetningen vil skulle indeholde
størrelsen på indtægten, der skal bortses fra. Indberetningen vil derudover skulle indeholde en erklæring fra
arbejdsgiveren om, at pensionisten eller dennes ægtefælle eller samlever har haft indtægter i den omfattede
periode fra den givne arbejdsplads, som løser opgaver rettet mod personer med midlertidig opholdstilladelse
efter særloven. Pensionisten vil på tro og love skulle erklære, at de indberettede oplysninger er korrekte.
Det foreslås i
stk. 6,
at indtægt, der er udbetalt og beskattet i 2022, kan indberettes til Udbetaling Danmark
fra den 1. januar i det følgende år.
Det betyder, at de indsendte oplysninger om indtægt, der er udbetalt og beskattet for perioden fra den 1. april
2022 til den 31. december 2022, vil kunne indberettes til Udbetaling Danmark fra den 1. januar 2023 til brug
for efterreguleringen i 2023.
Det foreslås i
stk. 7,
at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om indberetningsordningen, herunder
om hvilke arbejdspladser, der er omfattet af ordningen og under hvilke betingelser, indhentelse af
oplysninger fra arbejdsgiver, om formkrav til arbejdsgivererklæringen og tro og love-erklæringen og om
krav til dokumentation. Beskæftigelsesministeren kan endvidere fastsætte regler om, at der kan ske
efterbetaling af pension til en efterlevende ægtefælle eller samlever, hvor der ikke foretages en
efterregulering efter § 39 b, herunder om, hvordan Udbetaling Danmark skal bortse fra indtægter og beregne
pensionen for det pågældende år fra kalenderårets start og frem til dødsfaldet.
Bemyndigelsen forventes at blive anvendt til at fastsætte regler om, at arbejdspladser indenfor børne- og
undervisningsområdet omfatter dagtilbud og private pasningsordninger efter dagtilbudsloven og
grundskoletilbud. Det vil sige kommunale daginstitutioner, selvejende daginstitutioner, udliciterede
daginstitutioner, privatinstitutioner, kommunal og privat dagpleje, puljeordninger og private
pasningsordninger, folkeskolen, friskoler og private grundskoler, efterskoler, frie fagskoler og særlige
grundskoler samt heltidsskolefritidsordning, skolefritidsordning og fritids- og klubtilbud. Herudover
forventes der fastsat regler indenfor ungdoms- og voksenuddannelser. Inden for det sociale område vil
ordningen omfatte dag-og døgntilbud efter serviceloven, botilbudslignende tilbud og friplejeboliger samt
leverandører af ydelser efter serviceloven, som ikke leveres inden for rammerne af et tilbud. Inden for
sundhedsområdet vil ordningen omfatte arbejdspladser inden for den kommunale og regionale
sundhedssektor, herunder inden for forebyggelse, behandling, pleje og genoptræning i kommunalt regi, og
udredning og behandlingstilbud i sygehusvæsenet og regionalt etablerede almen medicinske sundhedstilbud.
Inden for ældreområdet forventes ordningen at omfatte plejehjem/plejecentre, herunder friplejehjem, der
fortrinsvis er for ældre samt kommunale og private leverandører i ældreplejen, der bl.a. leverer enten
hjemmehjælp, rehabiliteringsforløb, vedligeholdelsestræning, genoptræning eller forebyggende
hjemmebesøg.
Bemyndigelsen forventes derudover at blive anvendt til at fastsætte nærmere regler om, hvad der forstås ved
en arbejdsplads. Det forventes, at afgrænsning vil være i forhold til produktionsenhed (p-nummer), jf. lov om
Det Centrale Virksomhedsregister, men med mulighed for at anse flere samarbejdende p-numre som en
arbejdsplads. Dermed vil det være muligt for en pensionist, dennes ægtefælle eller samlever eller en
efterlønsmodtager, der fx ansættes i en daginstitution, som samarbejder med en anden daginstitution, der har
ansvar for fordrevne børn fra Ukraine med ophold efter særloven, at blive undtaget for modregning for
indtægten uanset, om der er børn fra Ukraine på den konkrete enhed.
Bemyndigelsen forventes videre anvendt til at fastsætte regler om arbejdsgivers pligt til uden samtykke fra
den ansatte at videregive oplysninger om pensionistens, pensionistens ægtefælles eller samlevers indtægt til
Udbetaling Danmark til brug for kontrol af ordningen.
20
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 252: Lovudkast til lovforslag om ingen modregning i social pension og efterløn for arbejde relateret til fordrevne fra Ukraine, fra beskæftigelsesministeren
Derudover vil bemyndigelsen blive anvendt til at fastsætte særlige regler for beregning og efterbetaling af
pension til en efterlevende ægtefælle eller samlever, der er pensionist. Formålet er at sikre, at en efterlevende
pensionist skal kunne indberette både afdødes og egen indtægt fra et ansættelsesforhold omfattet af
ordningen det år, hvor ægtefællen eller samleveren dør, og at der vil kunne ses bort fra indtægten ved
beregningen af pensionen op til tidspunktet for dødsfaldet. Dermed vil en efterlevende ægtefælle eller
samlever, der er pensionist også kunne få gavn af ordningen, hvis vedkommende har en ægtefælle eller
samlever omfattet af ordningen, der dør. Reglerne vil blandt andet blive anvendt til at fastslå på baggrund af
hvilket indkomstgrundlag, der vil skulle ske opgørelse og eventuel efterbetaling. Det forventes, at
opgørelsen, hvor der vil skulle ses bort fra indtægt, vil blive foretaget på baggrund af den indkomst i forhold
til afdøde, som er blevet anvendt i den foreløbige beregning af pensionen, og at indkomsten i forhold til
efterlevende vil skulle baseres på indkomsten i årsopgørelsen.
Der vil derudover kunne fastsættes regler om indberetning af indtægt i forbindelse med dødsfald.
Til § 2
Til nr. 1
Efter den gældende § 25, stk. 1, i lov om højeste, mellemste, almindelig forhøjet og almindelig
førtidspension m.v. opgøres indtægtsgrundlaget for grundbeløbet på baggrund af personlig indkomst. I
indtægtsgrundlaget indgår personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til
beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, samt aktieindkomst, der beskattes efter
personskattelovens § 8 a, stk. 1, og 2, bortset fra aktieudbytte op til 5.000 kr.
Efter den gældende § 26, stk. 1, i lov om højeste, mellemste, almindelig forhøjet og almindelig
førtidspension m.v. opgøres indtægtsgrundlaget for pensionstillæg, varmetillæg, helbredstillæg og
mediecheck på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægt.
Indtægten opgøres i det væsentlige på baggrund af de samme typer af indkomst som for grundbeløbet.
Efter den gældende § 28, bortser Udbetaling Danmark ved den årlige endelige efterregulering, jf. § 38 a, stk.
1, ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget, jf. § 25, stk. 1, og § 26, stk. 1, fra covid-19-relateret merindtægt, jf.
stk. 2-4, der er udbetalt og beskattet for perioden fra den 1. marts 2020 til og med den 31. december 2021,
ved beregning af grundbeløb, pensionstillæg, varmetillæg og mediecheck.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 28 a, hvorefter Udbetaling Danmark i forbindelse med efterregulering
af pensionen ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for grundbeløbet og pensionstillægget m.v. vil skulle se
bort fra merindtægt i den personlige indkomst, der er udbetalt og beskattet i perioden fra den 1. april 2022 til
og med den 31. december 2022 fra ansættelsesforhold påbegyndt den 17. marts 2022 eller senere inden for
dagtilbuds-, skole-, social-, sundheds- og ældreområdet. Pensionisten vil selv skulle indberette indtægten via
en selvbetjeningsløsning, som Udbetaling Danmark stiller til rådighed.
Det foreslås således i
stk. 1,
at Udbetaling Danmark ved den årlige endelige efterregulering, jf. § 38 a, stk. 1,
ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget, jf. § 25, stk. 1, og § 26, stk. 1, bortser fra merindtægt, jf. stk. 2 og 3,
der er udbetalt og beskattet i perioden fra den 1. april 2022 til og med den 31. december 2022 fra et
ansættelsesforhold omfattet af stk. 4, ved beregning af grundbeløb, pensionstillæg, varmetillæg og
mediecheck.
Det betyder, at Udbetaling Danmark ved den årlige endelige efterregulering i 2023 vil skulle se bort fra
merindtægt, der er udbetalt og beskattet i perioden fra 1. april 2022 til og med den 31. december 2022 i den
personlige indkomst fra et lønmodtagerforhold i det indtægtsgrundlag, der ligger til grund for beregningen af
førtidspensionens grundbeløb, pensionstillæg, varmetillæg og mediecheck. Korrektionen for indtægt omfattet
af ordningen vil ske samtidig med den øvrige årlige efterregulering efter § 38 a, stk. 1. Resultatet af den
samlede efterregulering vil afgøre, om pensionisten får efterbetalt pension.
21
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 252: Lovudkast til lovforslag om ingen modregning i social pension og efterløn for arbejde relateret til fordrevne fra Ukraine, fra beskæftigelsesministeren
Det vil efter det foreslåede ikke være muligt, at der ses bort fra indtægterne i pensionsberegningen ved den
løbende udbetaling af pension.
Det er en betingelse, at merindtægt er udbetalt og beskattet i perioden fra den 1. april 2022 til og med den 31.
december 2022 og er inden for dagtilbuds-, skole-, social-, sundheds- og ældreområdet.
Der vil alene kunne ses bort fra indtægten ved beregning af grundbeløb, pensionstillæg, varmetillæg og
mediecheck, da der efter gældende regler fortages efterregulering af disse ydelser. Der vil dermed ikke kunne
ses bort fra indtægterne ved blandt andet udbetaling af det almindelige eller det udvidede helbredstillæg, da
disse tillæg ikke efterreguleres.
Det foreslås i stk.
2,
at indtægt omfatter A- og B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, jf.
lov om arbejdsmarkedsbidrag, samt lignende indtægt fra et andet EU-/EØS-land, Schweiz, Storbritannien,
Færøerne eller Grønland. B-indkomst, som indgår i en virksomheds over- eller underskud, er ikke omfattet af
1. pkt.
Det vil betyde, at der alene vil kunne ses bort fra indtægt fra lønmodtagerforhold eller lønmodtagerlignende
forhold. Dette sikres ved at gøre det til en betingelse, at den indtægt, der kan bortses fra, skal være A- eller
B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov om arbejdsmarkedsbidrag. B-indkomst,
som indgår i en virksomheds over- eller underskud, vil ikke være omfattet af 1. pkt.
I pensionsberegningen vil der således kunne ses bort fra indtægten ved at tage udgangspunkt i et andet
begreb, end der i øvrigt bruges ved beregning af pension, hvor der tages udgangspunkt i den personlige
indkomst. Derved opnås, at det kun er indtægt fra et lønmodtagerforhold eller et lønmodtagerlignende
forhold, der vil kunne ses bort fra ved efterreguleringen af pensionen.
Der vil også kunne ses bort fra indtægt fra Færøerne eller Grønland, idet det foreslås, at der vil skulle ses
bort fra ”lignende indtægt” fra disse lande. Personer med indtægt fra udlandet vil i en eventuel
stikprøvekontrol skulle godtgøre, at indtægten falder inden for rammerne af bestemmelsen.
Det følger af artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om
koordinering af de sociale sikringsordninger, at hvis en indtægt tillægges retsvirkning efter en medlemsstats
lovgivning om en social sikringsydelse, finder lovgivningen anvendelse på tilsvarende indtægter erhvervet i
en anden medlemsstat. Samme princip findes i EØS-aftalen,
samt i EU’s aftaler med Schweiz og
Storbritannien. Der vil derfor også skulle bortses fra lignende indtægt fra en tilsvarende arbejdsplads i et
andet EU/EØS-land, Schweiz eller Storbritannien, der løser opgaver i henhold til særlige regler rettet mod
fordrevne fra Ukraine.
Det foreslås i
stk. 3,
at indtægten omfatter førtidspensionistens og dennes eventuelle ægtefælles eller
samlevers indtægt fra mer- eller overarbejde i henhold til en ansættelsesaftale, jf. stk. 4, herunder tilknyttede
særlige bonusser og tillæg. For en førtidspensionists og dennes ægtefælle eller samlever, der ansættes den 17.
marts 2022 eller senere, bortses fra den fulde indtægt fra et ansættelsesforhold, jf. stk. 4.
Ved mer- eller overarbejde, menes alt arbejde, der går ud over det aftalte i henhold til pensionistens eller
dennes eventuelle ægtefælles eller samlevers ansættelseskontrakt, og som giver ret til betaling for mer- eller
overarbejde. En pensionist, dennes eventuelle ægtefælle eller samlever, som er deltidsansat, og som har
merarbejde fra et ansættelsesforhold omfattet af ordningen, kan få bortset fra denne indtægt. Bonusser og
særlige tillæg, der direkte kan knyttes op på den ekstra arbejdsindsats, vil endvidere være omfattet af
ordningen. Der henvises til bemærkninger til stk. 4 for nærmere om, hvilke ansættelsesforhold der er
omfattet af ordningen.
Det vil betyde, at for en pensionist, dennes eventuelle ægtefælle eller samlever, der for perioden fra den 1.
april 2022 til og med den 31. december 2022 har indtægt fra lønmodtagerarbejde eller lønmodtagerlignende
22
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 252: Lovudkast til lovforslag om ingen modregning i social pension og efterløn for arbejde relateret til fordrevne fra Ukraine, fra beskæftigelsesministeren
arbejde, kan der ses bort fra indtægten fra mer- eller overarbejde omfattet af ordningen ved opgørelsen af det
indtægtsgrundlag, der ligger til grund for beregning af førtidspensinens grundbeløb, pensionstillæg,
varmetillæg og mediecheck. Det vil betyde, at f.eks. for en pensioneret lærer, der er genindtrådt på
arbejdsmarkedet før den 17. marts 2022 som lærer på en skole, hvor skolen senere modtager personer, der er
fordrevet fra Ukraine, vil det alene være indtægt fra mer- eller overarbejde i henhold til kontrakten, der vil
kunne ses bort fra.
Er indtægten indtjent i et ansættelsesforhold, der er påbegyndt den 17. marts 2022 eller senere, vil der kunne
bortses fra hele indtægten, der er udbetalt og beskattet i perioden fra den 1. april 2022 til og med den 31.
december 2022.
Det er op til pensionisten, dennes eventuelle ægtefælle eller samlever at vurdere, hvorvidt merindtægt fra
mer- eller overarbejde er omfattet af ordningen.
Det foreslås i
stk. 4,
at de ansættelsesforhold, hvorfra der kan bortses fra en førtidspensionists og dennes
ægtefælles eller samlevers indtægt, er på arbejdspladser inden for velfærdssektorer, som løser opgaver rettet
mod personer med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet
fra Ukraine. Arbejdspladserne kan være private eller offentlige inden for velfærdssektoren herunder
dagtilbuds-, skole-, social-, sundheds- og ældreområdet.
Det betyder, at det vil være en betingelse for at kunne få bortset fra indtægt, at arbejdspladsen er beskæftiget
med personer med opholdstilladelse efter særloven. Det vil være arbejdspladser inden for velfærdssektoren,
der er omfattet, og det vil kunne være såvel private som offentlige. Ved velfærdssektoren forstås, at
arbejdspladsen er inden for dagtilbuds-, skole-, social-, sundheds- og ældreområdet.
Afgrænsningen er således i forhold til arbejdspladsen. Dvs. at en pensionist, der fx nyansættes på en skole,
som har ansvar for ukrainske børn med ophold efter særloven, undtages fra modregning, uanset om personen
selv underviser de ukrainske børn eller ej. Nyansættes pensionisten som pedel på skolen, vil vedkommende
også være omfattet af muligheden for at få bortset fra indtægten.
Det følger af artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om
koordinering af de sociale sikringsordninger, at hvis en indtægt tillægges retsvirkning efter en medlemsstats
lovgivning om en social sikringsydelse, finder lovgivningen anvendelse på tilsvarende indtægter erhvervet i
en anden medlemsstat. Samme princip findes i EØS-aftalen,
samt i EU’s aftaler med Schweiz og
Storbritannien. Der vil derfor også skulle bortses fra lignende indtægt fra en tilsvarende arbejdsplads i et
andet EU/EØS-land, Schweiz eller Storbritannien, der løser opgaver i henhold til særlige regler rettet mod
fordrevne fra Ukraine.
I den i stk. 7 foreslåede bemyndigelsesbestemmelse, hvortil der henvises, forudsættes, at der vil blive fastsat
nærmere regler om afgrænsningen af arbejdspladser og hvilke krav, der vil skulle være opfyldt, for at
arbejdspladsen vil kunne anses for at tage imod personer omfattet af særloven.
Det foreslås i
stk. 5,
at indtægten indberettes af pensionisten. Indberetningen skal indeholde en erklæring fra
pensionistens arbejdsgiver eller arbejdsgiveren til dennes ægtefælle eller samlever om, at indtægten er en
følge af arbejde, der kan relateres til ansættelsesforhold som beskrevet i stk. 4, og om påbegyndelse af
ansættelsesforholdet såfremt ansættelsen er omfattet af stk. 3, 2. pkt., og en erklæring på tro og love fra
pensionisten om, at de indsendte oplysninger er korrekte.
Det vil betyde, at pensionisten vil skulle foretage en indberetning til Udbetaling Danmark via den
selvbetjeningsløsning, som Udbetaling Danmark stiller til rådighed. Indberetningen vil skulle indeholde
størrelsen på indtægten, der skal bortses fra. Indberetningen vil derudover skulle indeholde en erklæring fra
arbejdsgiveren om, at pensionisten eller dennes ægtefælle eller samlever har haft indtægter i den omfattede
23
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 252: Lovudkast til lovforslag om ingen modregning i social pension og efterløn for arbejde relateret til fordrevne fra Ukraine, fra beskæftigelsesministeren
periode fra den givne arbejdsplads, som løser opgaver rettet mod personer med midlertidig opholdstilladelse
efter særloven. Pensionisten vil på tro og love skulle erklære, at de indberettede oplysninger er korrekte.
Det foreslås i
stk. 6,
at indtægt, der er udbetalt og beskattet i 2022, kan indberettes til Udbetaling Danmark
fra den 1. januar i det følgende år.
Det betyder, at de indsendte oplysninger om indtægt, der er udbetalt og beskattet for perioden fra den 1. april
2022 til den 31. december 2022, vil kunne indberettes til Udbetaling Danmark fra den 1. januar 2023 til brug
for efterreguleringen i 2023.
Det foreslås i
stk. 7,
at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetningsordningen,
herunder om, hvilke arbejdspladser der er omfattet af ordningen og under hvilke betingelser, indhentelse af
oplysninger fra arbejdsgiver, om formkrav til arbejdsgivererklæringen og tro og love-erklæringen og om
krav til dokumentation i visse situationer. Beskæftigelsesministeren kan endvidere fastsætte regler om, at der
kan ske efterbetaling af pension til en efterlevende ægtefælle eller samlever, der er pensionist, og hvor der
ikke foretages en efterregulering efter § 38 a, herunder om, hvordan Udbetaling Danmark skal bortse fra
indtægter og beregne pensionen for det pågældende år fra kalenderårets start og frem til dødsfaldet.
Bemyndigelsen forventes at blive anvendt til at fastsætte regler om, at arbejdspladser indenfor børne- og
undervisningsområdet omfatter dagtilbud og private pasningsordninger efter dagtilbudsloven og
grundskoletilbud. Det vil sige kommunale daginstitutioner, selvejende daginstitutioner, udliciterede
daginstitutioner, privatinstitutioner, kommunal og privat dagpleje, puljeordninger og private
pasningsordninger, folkeskolen, friskoler og private grundskoler, efterskoler, frie fagskoler og særlige
grundskoler samt heltidsskolefritidsordning, skolefritidsordning og fritids- og klubtilbud. Herudover omfatter
det ungdoms- og voksenuddannelser. Inden for det sociale område vil ordningen omfatte dag-og døgntilbud
efter serviceloven, botilbudslignende tilbud og friplejeboliger samt leverandører af ydelser efter
serviceloven, som ikke leveres inden for rammerne af et tilbud. Inden for sundhedsområdet vil ordningen
omfatte arbejdspladser inden for den kommunale og regionale sundhedssektor, herunder inden for
forebyggelse, behandling, pleje og genoptræning i kommunalt regi, og udredning og behandlingstilbud i
sygehusvæsenet og regionalt etablerede almen medicinske sundhedstilbud. Inden for ældreområdet forventes
ordningen at omfatte plejehjem/plejecentre, herunder friplejehjem, der fortrinsvis er for ældre samt
kommunale og private leverandører i ældreplejen, der bl.a. leverer enten hjemmehjælp, rehabiliteringsforløb,
vedligeholdelsestræning, genoptræning eller forebyggende hjemmebesøg.
Bemyndigelsen forventes derudover at blive anvendt til at fastsætte nærmere regler om, hvad der forstås ved
en arbejdsplads. Det forventes, at afgrænsning vil være i forhold til produktionsenhed (p-nummer), jf. lov om
Det Centrale Virksomhedsregister, men med mulighed for at anse flere samarbejdende p-numre som en
arbejdsplads. Dermed vil det være muligt for en pensionist, dennes ægtefælle eller samlever eller en
efterlønsmodtager, der fx ansættes i en daginstitution, som samarbejder med en anden daginstitution, der har
ansvar for fordrevne børn fra Ukraine med ophold efter særloven, at blive undtaget for modregning for
indtægten uanset, om der er børn fra Ukraine på den konkrete enhed.
Bemyndigelsen forventes videre anvendt til at fastsætte regler om arbejdsgivers pligt til uden samtykke fra
den ansatte at videregive oplysninger om pensionistens, pensionistens ægtefælles eller samlevers indtægt til
Udbetaling Danmark til brug for kontrol af ordningen.
Derudover vil bemyndigelsen blive anvendt til at fastsætte særlige regler for beregning og efterbetaling af
pension til en efterlevende ægtefælle eller samlever, der er pensionist. Formålet er at sikre, at en efterlevende
pensionist skal kunne indberette både afdødes og egen indtægt fra et ansættelsesforhold omfattet af
ordningen det år, hvor ægtefællen eller samleveren dør, og at der vil kunne ses bort fra indtægten ved
beregningen af pensionen op til tidspunktet for dødsfaldet. Dermed vil en efterlevende ægtefælle eller
samlever, der er pensionist også kunne få gavn af ordningen, hvis vedkommende har en ægtefælle eller
24
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 252: Lovudkast til lovforslag om ingen modregning i social pension og efterløn for arbejde relateret til fordrevne fra Ukraine, fra beskæftigelsesministeren
samlever omfattet af ordningen, der dør. Reglerne vil blandt andet blive anvendt til at fastslå på baggrund af
hvilket indkomstgrundlag, der vil skulle ske opgørelse og eventuel efterbetaling. Det forventes, at
opgørelsen, hvor der vil skulle ses bort fra indtægt, vil blive foretaget på baggrund af den indkomst i forhold
til afdøde, som er blevet anvendt i den foreløbige beregning af pensionen, og at indkomsten i forhold til
efterlevende vil skulle baseres på indkomsten i årsopgørelsen.
Der vil derudover kunne fastsættes regler om indberetning af indtægt i forbindelse med dødsfald.
Til § 3
Til nr. 1
Efter de gældende regler i § 74 e, stk. 1 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 234
af 10. februar 2022, kan en efterlønsmodtager mod fradrag i efterlønnen have lønarbejde uden begrænsning.
Arbejdet må dog ikke udføres i en selvstændig virksomhed, der ejes eller drives af medlemmets ægtefælle,
eller i en virksomhed, som er bortforpagtet af medlemmet eller medlemmets ægtefælle.
Det foreslås, at der i § 74 e, stk. 1, 1. pkt., indsættes en henvisning til stk. 6-8.
Forslaget er en konsekvens af undtagelserne for fradrag i efterlønnen for arbejde, dels i stk. 6, som vedrører
fritagelse for fradrag i efterløn for arbejde i 2022, der er relateret til covid-19, dels de foreslåede stk. 7 og 8,
om fritagelse for fradrag i efterlønnen for arbejde på en arbejdsplads, som løser opgaver rettet mod personer
med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine.
Til nr. 2
Efter § 74 e, stk. 6, medfører arbejde, der er covid-19-relateret, ikke fradrag i efterlønnen.
Det foreslås, at »Uanset stk. 1-5 medfører merarbejde, der er covid-19-relateret,« til: »Merarbejde, der er
covid-19-relateret, medfører«.
Der er alene tale om en teknisk ændring af formuleringen, som ikke har indholdsmæssig betydning.
Til nr. 3
Det foreslås, at der i ny bestemmelse i § 74 e, stk. 7, fastsættes regler om, at arbejde på arbejdspladser, som
løser opgaver rettet mod personer med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til
personer, der er fordrevet fra Ukraine, ikke skal medføre fradrag i efterlønnen i perioden fra den 1. april 2022
til og den 31. december 2022. Det foreslås også, at for arbejde, hvor ansættelsesforholdet er påbegyndt før
den 17. marts 2022, vil det alene være merarbejde, der ikke skal medføre fradrag i efterlønnen.
Det foreslås også, at der i en ny bestemmelse i § 74 e, stk. 8, fastsættes regler om, at fritagelse for fradrag i
efterløn omfatter arbejde på arbejdspladser inden for velfærdssektorer, som løser opgaver rettet mod
personer med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra
Ukraine. Arbejdspladserne kan være private eller offentlige inden for velfærdssektoren herunder dagtilbuds-,
skole-, social-, sundheds- og ældreområdet.
Forslaget betyder, at efterlønsmodtagere vil kunne arbejde i perioden fra den 1. april 2022 til og med den 31.
december 2022 uden begrænsning inden for velfærdssektoren uden at få fradrag i efterlønnen for dette
arbejde, hvis ansættelsesforholdet er påbegyndt den 17. marts 2022 eller senere.
Det vil ikke være en betingelse, at det nye ansættelsesforhold udføres for en ny arbejdsgiver. Hvis en
efterlønsmodtager skifter job og fortsat har samme arbejdsgiver, men får en ny ansættelseskontrakt, vil
efterlønsmodtagerens ansættelsesforhold være omfattet af bestemmelsen, hvis der er tale om en arbejdsplads,
som har taget imod personer med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der
25
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 252: Lovudkast til lovforslag om ingen modregning i social pension og efterløn for arbejde relateret til fordrevne fra Ukraine, fra beskæftigelsesministeren
er fordrevet fra Ukraine og arbejdet udføres inden for være private eller offentlige inden for
velfærdssektoren, herunder dagtilbuds-,skole-, social-, sundheds-og ældreområdet.
Hvis ansættelsesforholdet er påbegyndt før den 17. marts 2022, vil de arbejdstimer, der er indgået aftale om i
ansættelsesforholdet medføre fradrag i efterlønnen, og det vil alene være mer- eller overarbejde, der fritages
for fradrag i efterlønnen.
Forslaget betyder også, at den enkelte arbejdsopgave ikke behøver at kunne relateres direkte til håndteringen
af fordrevne fra Ukraine, men at arbejdet foregår på en arbejdsplads, som har berøring med fordrevne. Det
vil sige, at arbejdspladsen enten selv varetager opgaver med fordrevne fra Ukraine, eller samarbejder med en
arbejdsplads, der varetager sådanne opgaver. Sidstnævnte gælder eksempelvis samarbejde omkring
ressourcefordeling, herunder fordeling af personale.
Forslaget får ikke betydning for reglerne om skattefri præmie. Formålet med den skattefri præmie at
tilskynde, at man helt eller delvis undlader at få udbetalt efterløn og i stedet fortsætter med at arbejde. Får
man udbetalt efterløn, vil det helt eller delvis begrænse optjeningen af skattefri præmie.
Efter § 74 m, stk. 13, kan der i den 3-årige optjeningsperiode for skattefri præmie højst medregnes 5.772
timer til optjeningen. Alle løntimer i optjeningsperioden for skattefri præmie kan medregnes, men timer,
hvor medlemmet har fået udbetalt efterløn, nedsætter maksimale antal timer, der kan medregnes til optjening
af skattefri præmie. Det vil i forhold til forslaget betyde, at timerne med arbejde på en arbejdsplads, der er
omfattet af ordningen, vil kunne medregnes til optjening af skattefri præmie, hvis medlemmet i øvrigt
opfylder betingelserne herfor. På den anden side vil timerne med efterløn, der udbetales samtidig med
arbejdet, nedsætte antallet af timer, der maksimalt kan medregnes til optjening af skattefri præmie.
Til nr. 4
Efter de gældende regler i § 74 i, stk. 1, fastsætter beskæftigelsesministeren efter forhandling med
Beskæftigelsesrådet nærmere regler om hvilken betydning arbejde, herunder frivilligt, ulønnet arbejde, og
indtægter i efterlønsperioden eller indtægter, som kommer til udbetaling i forbindelse med overgangen til
efterløn, skal have for efterlønnens størrelse. Beskæftigelsesministeren fastsætter også nærmere regler om
fritagelsen for fradrag i efterløn efter § 74 e, stk. 6, herunder definition af merarbejde og krav til
dokumentation af, at arbejdsforholdet er covid-19-relateret. Bemyndigelserne er udnyttet i bekendtgørelse nr.
1188 af 5. august 2020 om fradrag i efterløn med senere ændringer.
Det foreslås, at der i § 74, i, stk. 1, indsættes nyt
3. pkt.,
hvorefter beskæftigelsesministeren vil kunne
fastsætte nærmere regler om fritagelsen for fradrag i efterløn efter den foreslåede § 74 e, stk. 7, herunder
definition af arbejdsplads og krav til dokumentation af, at efterlønsmodtageren er ansat på en arbejdsplads,
der beskæftiger sig med håndteringen af fordrevne fra Ukraine
Bemyndigelsen forventes at blive anvendt til at fastsætte regler om, at arbejdspladser indenfor børne- og
undervisningsområdet omfatter dagtilbud og private pasningsordninger efter dagtilbudsloven og
grundskoletilbud. Det vil sige kommunale daginstitutioner, selvejende daginstitutioner, udliciterede
daginstitutioner, privatinstitutioner, kommunal og privat dagpleje, puljeordninger og private
pasningsordninger, folkeskolen, friskoler og private grundskoler, efterskoler, frie fagskoler og særlige
grundskoler samt heltidsskolefritidsordning, skolefritidsordning og fritids- og klubtilbud. Herudover omfatter
det ungdoms- og voksenuddannelser.
Inden for det sociale område vil det blandt andet være dag-og døgntilbud efter serviceloven,
botilbudslignende tilbud og friplejeboliger, samt leverandører af ydelser efter serviceloven, som ikke leveres
inden for rammerne af et tilbud.
26
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 252: Lovudkast til lovforslag om ingen modregning i social pension og efterløn for arbejde relateret til fordrevne fra Ukraine, fra beskæftigelsesministeren
Inden for sundhedsområdet vil det være arbejdspladser inden for den kommunale og regionale
sundhedssektor f.eks. forebyggelse, behandling, pleje og genoptræning i kommunalt regi, samt udredning og
behandlingstilbud i sygehusvæsenet og regionalt etablerede almen medicinske sundhedstilbud.
Inden for ældreområdet forventes ordningen at omfatte plejehjem/plejecentre, herunder friplejehjem, der
fortrinsvis er for ældre, samt kommunale og private leverandører i ældreplejen, der bl.a. leverer enten
hjemmehjælp, rehabiliteringsforløb, vedligeholdelsestræning, genoptræning, eller forebyggende
hjemmebesøg.
Det forventes bemyndigelsen vil anvendt til at fastsætte nærmere regler om, at det ikke er et krav, at
efterlønsmodtageren direkte er beskæftiget med fordrevne fra Ukraine. Det vil være nok, at den enkelte
arbejdsopgave ikke behøver at kunne relateres direkte til håndteringen af fordrevne fra Ukraine, men at
arbejdet foregår på en arbejdsplads, som har berøring med fordrevne.
Det betyder, at i det tilfælde, at der eksempelvis på daginstitutionsområdet er institutioner, der har et
ressourcesamarbejde, vil den institution, der afgiver personale til en institution med fordrevne børn og unge
fra Ukraine og derfor bliver nødt til at ansætte en pensionist eller efterlønsmodtager til at varetage det øvrige
arbejde, være omfattet af ordningen, selvom der ikke i den konkrete institution er fordrevne børn og unge fra
Ukraine.
Det følger af artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om
koordinering af de sociale sikringsordninger, at hvis en indtægt tillægges retsvirkning efter en medlemsstats
lovgivning om en social sikringsydelse, finder lovgivningen anvendelse på tilsvarende arbejde i en anden
medlemsstat. Samme princip findes i EØS-aftalen,
samt i EU’s aftaler med Schweiz og Storbritannien. Der
vil derfor også skulle bortses fra arbejde på en tilsvarende arbejdsplads i et andet EU/EØS-land, Schweiz
eller Storbritannien, der løser opgaver i henhold til særlige regler rettet mod fordrevne fra Ukraine.
Med hjemmel i den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil der også blive fastsat regler om, at
efterlønsmodtageren vil skulle vedlægge en erklæring, hvor arbejdsgiveren bekræfter, at efterlønsmodtageren
arbejder på en arbejdsplads, der er beskæftiget med håndteringen af personer, der er fordrevet fra Ukraine.
Erklæringen supplerer efterlønsmodtagerens oplysninger om arbejde og indtægter på det ydelseskort,
efterlønsmodtageren månedligt skal indsende til arbejdsløshedskassen, når efterlønsmodtageren har arbejde
samtidig med efterlønnen.
Erklæringen vil skulle indsendes, første gang efterlønsmodtageren efter den 1. april 2022 har indtægt fra en
arbejdsplads, der er omfattet af den foreslåede ordning.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det vil med hjemmel i § 74 i, stk. 1, blive fastsat, at indtægter fra arbejde, der er omfattet af § 74 e, stk. 6, og
de foreslåede § 74 e, stk. 7 og 8, ikke skal medregnes i beløbsgrænsen for lempet fradrag i § 74 e, stk. 3.
Det betyder, at et medlem, der har andet arbejde med en timeløn under omregningssatsen (259,80 kr. i 2022),
som ikke er omfattet § 74 e, stk. 6, og de foreslåede § 74 e, stk. 7 og 8, får omregnet indtægten fra dette
arbejde med omregningssatsen ved beregning af fradraget i efterlønnen for arbejde, uanset at medlemmet i
2022 har haft en indtægt, der overstiger 41.164 kr. fra arbejde, der er omfattet af § 74 e, stk. 6, og de
foreslåede § 74 e, stk. 7 og 8.
Til § 4
Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 16. juni 2022.
27
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 252: Lovudkast til lovforslag om ingen modregning i social pension og efterløn for arbejde relateret til fordrevne fra Ukraine, fra beskæftigelsesministeren
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Det skyldes, at lov om social pension, lov om højeste,
mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. ikke
gælder for Færøerne og Grønland, og disse love indeholder ikke en anordningshjemmel til at sætte loven i
kraft for disse dele af riget.
28