Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del Bilag 251
Offentligt
Sammenhængen mellem objektivt målte
ergonomiske arbejdskrav og
langtidssygefravær.
Nidhi Gupta, Ninna Maria Wilstrup, Sandra Schade Jacobsen, Andreas
Holtermann
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, København 2022
1
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 251: Orientering af resultater om NFA's undersøgelse af ergonomiske arbejdsbelastninger og langtidssygefravær, fra beskæftigelsesministeren
2574118_0002.png
NFA-rapport
(Bevar venstrespalten og udfyld højrespalten)
Titel
Sammenhængen mellem objektivt målte ergonomiske arbejdskrav og
langtidssygefravær.
Nidhi Gupta, Ninna Maria Wilstrup, Sandra Schade Jacobsen, Andreas
Holtermann
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)
2022
Arbejdsmiljøforskningsfonden
978-87-7904-390-9
nfa.dk
Forfattere
Udgiver
Udgivet
Finansiel støtte
ISBN
Internetudgave
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Lersø Parkallé 105
2100 København Ø
Tlf.: 39165200
Fax: 39165201
e-post: [email protected]
Hjemmeside:
nfa.dk
2
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 251: Orientering af resultater om NFA's undersøgelse af ergonomiske arbejdsbelastninger og langtidssygefravær, fra beskæftigelsesministeren
Forord
Det er vigtigt at have et blik for det ergonomiske arbejdsmiljø, eftersom et dårligt ergonomisk
arbejdsmiljø bl.a. kan medføre langtidssygefravær, og kan have store omkostninger for både
virksomheder og samfundet som helhed. Denne rapport udspringer derfor af et behov og ønske
om at få en bedre og dybere forståelse af sammenhængen mellem objektivt målte ergonomiske
arbejdskrav og langtidssygefravær.
Resultaterne er baseret på to danske kohorter (NOMAD og DPhacto), som indeholder
spørgeskemabesvarelser og objektive målinger med bevægelses-sensorer (accelerometer) af de
ergonomiske arbejdskrav i løbet af arbejdsdagen. Undersøgelsen viste bl.a., at de ergonomiske
arbejdskrav forekommer i mindre grad, end når de baseres på selvrapportering. Målemetoden
kan derfor anbefales, når der skal indhentes et mere præcist billede af de reelle ergonomiske
arbejdskrav. Undersøgelsen viser samtidig, at risikoen for langtidssygefravær er stor, for
medarbejdere der haver så lidt som nogle få minutter med ergonomiske arbejdskrav, så som
arbejde med arm over skulderhøjde og stærk foroverbøjning af ryggen.
Rapporten indeholder en redegørelse og diskussion af undersøgelsens metoder, resultater og
perspektiveringer af undersøgelsens hovedformål og delformål, og afsluttes med en konklusion,
der opsummer undersøgelsens vigtigste resultater.
Vi vil gerne sige tak til alle de personer der har deltaget i undersøgelsen, samt de
samarbejdspartnere og medarbejdere der har bistået til undersøgelsen og udarbejdelsen af
indeværende rapport. Et særligt tak til Charlotte Lund Ramussen og Marie Ravn som har assisteret
til både udarbejdelsen af undersøgelsen og indeværende rapport, samt til de mange medarbejdere
fra NFA og eksterne samarbejdspartnere der har bidraget til projektet. Endelig vil vi gerne takke
lektørerne Markus Koch, STAMI, Norge og David Hallman, University of Gävle, Sverige for deres
gode og konstruktive kommentarer til rapporten. Projektet blev gennemført fra januar 20017 til
december 2021 på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), med støtte fra
Arbejdsmiljøforskningsfonden.
God læselyst
Marts 2022
Nidhi Gupta
Seniorforsker, projektleder
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Danmark
3
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 251: Orientering af resultater om NFA's undersøgelse af ergonomiske arbejdsbelastninger og langtidssygefravær, fra beskæftigelsesministeren
Indhold
1.0 Baggrund og formål ................................................................................ 9
1.1 Formål .................................................................................................10
2.0 Metode .................................................................................................. 11
2.1 Rekruttering .........................................................................................12
2.2 Inklusions- og eksklusionskriterier ...........................................................12
2.3 Dataindsamling .....................................................................................13
2.4 Accelerometermålinger af ergonomiske arbejdskrav...................................14
2.5 Statistiske analyser ...............................................................................15
2.5.1 Forskel mellem selvvurderet og objektive målinger .............................15
2.5.2 Sammenhæng mellem objektivt målte ergonomiske arbejdskrav og
langtidssygefravær ..................................................................................16
3.0 Resultater og perspektivering ............................................................... 17
3.1 Deltagerne ...........................................................................................17
3.2. Forskel mellem selvvurderet og objektive målinger af ergonomiske
arbejdskrav ................................................................................................17
3.2.1 Perspektivering: .............................................................................19
3.3 Sammenhæng mellem objektivt målte ergonomiske arbejdskrav og
langtidssygefravær ......................................................................................20
3.3.1 Perspektivering...............................................................................23
3.3.2 Perspektivering: .............................................................................24
3.3.3 Perspektivering: .............................................................................24
4.0 Styrker og svagheder ............................................................................ 25
6.0 Konklusion ............................................................................................ 26
Referencer .................................................................................................. 28
4
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 251: Orientering af resultater om NFA's undersøgelse af ergonomiske arbejdsbelastninger og langtidssygefravær, fra beskæftigelsesministeren
Opsummering
Der er et generelt behov for at styrke vores viden om ergonomisk arbejdsmiljø på
arbejdspladser i Danmark, eftersom et dårlig ergonomisk arbejdsmiljø bl.a. kan øge
risikoen for langtidssygefravær. Tidligere forskning viser, at langtidssygefravær er
betydeligt højere blandt beskæftigede med ergonomisk krævende arbejde sammenlignet
med medarbejdere i mindre ergonomisk krævende jobs. Den videnskabelige litteratur
om ergonomiske arbejdskrav og sammenhængen med sygefravær er primært baseret på
spørgeskemabesvarelser af ergonomiske arbejdskrav. Spørgeskemabesvarelser kan dog
være upræcise, og vi har derfor brug for at vide mere om hvad de reelle ergonomiske
arbejdskrav er, hvordan de hænger sammen med spørgeskemabesvarelser fra
medarbejderne, og ikke mindst, hvordan de hænger sammen med vigtige udfaldsmål
som sygefravær.
Formålet med indeværende projekt var at undersøge sammenhængen mellem objektivt
målte ergonomiske arbejdskrav og registerbaseret langtidssygefravær.
Projektet anvendte data fra to danske kohorter; Dphacto og NOMAD, som begge
indeholder spørgeskemabesvarelser og objektive målinger med accelerometer af de
ergonomiske arbejdskrav i løbet af arbejdsdagen. Medarbejdere arbejdede inden for hhv.
bygge- og anlæg, rengøring, renovation, produktion, industri, vejarbejde og
sundhedssektoren, med en gennemsnitalder på 45 år, samt en nogenlunde ligelig
kønsfordeling. I projektet har vi undersøgt og publiceret hvordan en lang række
ergonomiske arbejdskrav hænger sammen med helbred og sygefravær. I denne rapport,
fokuserer vi på de hyppige ergonomiske arbejdsmiljøeksponeringer: arbejde med
armene over skulderhøjde og arbejde med foroverbøjet ryg.
Der viste sig at være store forskelle i medarbejdernes ergonomiske arbejdskrav, alt efter
om de var selvvurderede eller objektivt målte. Ca. halvdelen (45 %) af medarbejderne
rapporterede nemlig at arbejde mindst ¼ af arbejdstiden med armene løftet over
skulderhøjde. De objektive målinger viste dog, at ingen medarbejdere arbejdede så
5
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 251: Orientering af resultater om NFA's undersøgelse af ergonomiske arbejdsbelastninger og langtidssygefravær, fra beskæftigelsesministeren
meget tid med armene over skulderhøjde. Lignende resultater fandt vi for
foroverbøjning af ryggen.
Vi fandt derudover, at de medarbejdere der havde kun få minutter med objektivt målt
arbejde med arme over skulderhøjde eller foroverbøjet ryg (mere end 60 grader) havde
en betydelig forøget risiko for fremtidig langtidssygefravær. Fx havde medarbejdere
med 2 minutter armarbejde over skulderhøjde en 43 % øget risiko for
langstidssygefravær sammenlignet med medarbejdere uden armarbejde over
skulderhøjde. Armarbejde over skulderhøjde i 4 minutter gav en 71 % øget risiko og 10
minutter gav en 117 % øget risiko for langstidssygefravær. Tilsvarende havde
medarbejdere med objektivt målt arbejdstid med foroverbøjet ryg i 5 minutter en 37 %
øget risiko for langtidssygefravær sammenlignet med medarbejdere uden
foroverbøjning af ryggen. Arbejde med foroverbøjet ryg i 10 minutter gav en 56 % øget
risiko, og 30 minutter gav en 94 % øget risiko for langstidssygefravær.
Konklusion og perspektivering
Undersøgelsen viser, at der er stor forskel på ergonomiske arbejdskrav, når de måles
med objektive målinger i forhold til spørgeskemabesvarelser. Med objektive målinger
finder vi, at de ergonomiske arbejdskrav forekommer i langt mindre grad end når de
baseres på selvrapportering. Objektive målinger kan derfor anbefales, når der skal
indhentes et mere præcist billede af de reelle ergonomiske arbejdskrav. Undersøgelsen
viser også, at risikoen for langtidssygefravær er stor for de medarbejdere der udfører
selv nogle få minutter med ergonomiske arbejdskrav så som arbejde med arme over
skulderhøjde og foroverbøjet ryg. Det betyder bl.a., at selv en lille reduktion af arbejdstid
med disse ergonomiske arbejdskrav kan potentielt give betydelig forebyggende effekt på
sygefravær. Eftersom dette angiveligt er det første og eneste studie af sammenhængen
mellem objektivt målte ergonomiske arbejdskrav og risiko for langtidssygefravær, er det
nødvendigt med lignende studier på flere medarbejdere fra en række jobs for at skabe
den nødvendige evidens. Hvis lignende fremtidige undersøgelser kan bekræfte vores
resultater, kan denne viden bidrage til mere målrettede og fokuserede arbejdspladstiltag,
der derved kan føre til et bedre ergonomisk arbejdsmiljø og styrke forebyggelsen af
sygefraværet.
6
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 251: Orientering af resultater om NFA's undersøgelse af ergonomiske arbejdsbelastninger og langtidssygefravær, fra beskæftigelsesministeren
Summary
There is a general need to strengthen our knowledge about the ergonomic work
environment and risk for sickness absence. Previous research shows that long-term
sickness absence is significantly higher among employees with ergonomically
demanding jobs compared with employees in less ergonomically demanding jobs. The
scientific literature on ergonomic work demands and its association with sickness
absence is primarily based on questionnaire responses to the ergonomic work demands.
However, the questionnaire responses may be inaccurate. We therefore need to know
more about the actual ergonomic work demands at workplaces in Denmark, how much
results from questionnaires and objective measures of ergonomic work demands differ,
and not least, how objective ergonomic work demands are associated with sickness
absence.
The purpose of the project was to investigate the relationship between objectively
measured ergonomic work demands and register-based long-term sickness absence. The
project used data from two Danish cohorts; Dphacto and NOMAD. Both contain
questionnaire responses and objective measurements by accelerometer of the ergonomic
demands during the working day. Participants in these cohorts were employees from
construction, cleaning, renovation, production, industry, road work and the health
sector, with an average age of 45 years, as well as a quite evenly gender distribution. In
the project, we have published papers covering a number of ergonomic demands and
health outcomes. In this report, we focus on the following ergonomic work demands:
work with the arms above shoulder height and work with forward bending og the back.
Our results revealed large differences in the employees' ergonomic work demands when
measured by questionnaires and objective measurements. Around half of the employees
(45 %) reported to work at least ¼ of their working time with arms raised above shoulder
height. However, the objective measurements showed that no employee worked this
amount of time with their arms above shoulder height. We found that the employees
who had as little as a few minutes of their work with arms above shoulder height or
forward bended back had a significantly increased risk of future long-term sickness
absence. For example, we found that employees with 2 minutes of work with arm above
7
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 251: Orientering af resultater om NFA's undersøgelse af ergonomiske arbejdsbelastninger og langtidssygefravær, fra beskæftigelsesministeren
shoulder height had an increased risk of long-term sickness absence of 43 %, employees
with 4 minutes with arm above shoulder height had 71 % increased risk and employees
with 10 minutes with arm above shoulder height had 117 % increased risk, all compared
to employees who did not work with arms above shoulder height. Similarly, for work
with forward bending of the back, we found that employees with 5 minutes of work
with bended back had an increased risk of long-term sickness absence of 37 %,
employees with 10 minutes with forward bending of the back had 56 % increased risk
and employees with 30 minutes had 94 % increased risk, all compared to employees who
did not work with forward bending of the back.
Conclusion and perspectives
The project shows that there is a large difference in ergonomic work demands when
measured with objective measurement devices as opposed to questionnaires. With
objective measurements, we found that the ergonomic work demands occur to a much
lesser extent than based on questionnaires. Thus, objective measurements ought to be
recommended to obtain an accurate picture of the ergonomic work demands. The project
also shows that the risk of long-term sickness absence is high even with a few minutes
exposure to these ergonomic work demands. This implies that even small reductions of
exposure to these ergonomic work demands at the workplaces can potentially lead to
major prevention of long-term sickness absence. However, it is important to be aware of
this project being the first to investigate the association between objectively measured
ergonomic work demands and future risk of long-term sickness absence. Thus, we need
similar studies in the future to strengthen this knowledge. We believe that if similar
future studies could confirm these results, in a long run, this specific knowledge will
contribute to more targeted and focused workplace initiatives leading to better
ergonomic work environment and strengthen prevention of sickness absence.
8
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 251: Orientering af resultater om NFA's undersøgelse af ergonomiske arbejdsbelastninger og langtidssygefravær, fra beskæftigelsesministeren
1.0 Baggrund og formål
Det ergonomiske arbejdsmiljø er vigtigt, fordi det har en stor betydning for risiko for
muskelskeletbesvær (MSB), sygefravær, tab af arbejdsmarkedstilknytning og permanent
afgang fra arbejdsmarkedet (1-3). Derudover har stadig en stor del af befolkningen et
ergonomisk krævende arbejde, som bl.a. indebærer uhensigtsmæssige bevægelser og
arbejdsstillinger, såsom arbejde med arme over skulderhøjde og foroverbøjet ryg (4).
Dette fremhæver og understøtter det store behov for at styrke de ergonomiske
forebyggende indsatser på arbejdspladser i Danmark.
Krævende ergonomisk arbejdsmiljø kan altså udgøre en belastning for den enkelte
arbejdstager, arbejdspladser og samfundet. Dette kan bl.a. være i form af forhøjet risiko
for sygefravær fra ergonomisk krævende arbejde. Forskning viser, at forekomsten for
langtidssygefravær er betydeligt højere blandt beskæftigede med ergonomisk krævende
arbejde sammenlignet med medarbejdere i mindre ergonomisk krævende jobs (1, 5, 6).
Danske og norske studier baseret på spørgeskemabesvarelser hævder, at høje
ergonomiske krav i arbejdet, såsom langvarigt stående arbejde og arbejde med armene
over skulderhøjde, kan forklare hele 32-79 % af alt langtidssygefravær (6, 7). Ud fra disse
spørgeskemabesvarelser ser vi således, at ergonomiske arbejdskrav er af meget stor
betydning for medarbejderes risiko for langtidssygefravær (7).
Den videnskabelige litteratur om ergonomiske arbejdskrav og risiko for sygefravær er
dog primært baseret på spørgeskemabesvarelser. Spørgeskemaer har en række fordele,
da de er lette at administrere og har lave økonomiske omkostninger, hvilket muliggør
målinger på store repræsentative udvalg af mennesker. Det er dog også velkendt, at
spørgeskemabesvarelser om ergonomiske arbejdsmiljøfaktorer kan være upræcise.
Forskning viser fx, at der kan være en betydelig forskel mellem selvrapporteret og
objektivt målt siddetid og fysisk aktivitet på arbejde (8, 9). Et norsk studie baseret på
spørgeskemabesvarelser viste, at mens en betydelig andel af medarbejderne oplevede at
arbejde i uhensigtsmæssige kropsstillinger i mere end ¼ af arbejdstiden, var der i
realiteten (baseret på objektive målinger) næsten ingen af medarbejderne der arbejdede i
uhensigtsmæssige arbejdsstillinger i så stor andel af arbejdstiden (8).
9
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 251: Orientering af resultater om NFA's undersøgelse af ergonomiske arbejdsbelastninger og langtidssygefravær, fra beskæftigelsesministeren
Derudover er spørgeskemabesvarelser om selvvurderede ergonomiske arbejdskrav ikke
alene upræcise, men kan også være systematisk skævvredet (10-13). Det er bl.a. vist, at
medarbejdere med muskelskeletsmerter i højere grad overestimerer den andel af
arbejdsdagen, som de bruger på fysisk krævende arbejdsopgaver sammenlignet med
besvarelser fra medarbejdere uden smerter (12). Det er dog meget få forskningsstudier
der har undersøgt forskellen mellem spørgeskemabesvarede og objektivt målt
ergonomiske arbejdseksponeringer.
Det er i dag muligt at lave mere nøjagtige målinger af de faktiske ergonomiske
arbejdskrav ved brug af objektivt måleudstyr, såsom accelerometer. De kan bl.a. måle en
række kropsbevægelser (fx armarbejde og foroverbøjning af ryggen) og kropspositioner
(fx stå og sidde) henover flere arbejdsdage (14). Indtil nu har ingen studier dog
undersøgt, hvordan sådanne præcise målinger af ergonomiske arbejdskrav er forbundet
med fremtidig risiko for sygefravær.
Vi mangler således pålidelig og præcis viden om reelle ergonomiske arbejdskrav i
Danmark. Derudover, mangler vi nøjagtig viden om, hvornår disse ergonomiske
arbejdskrav udgør en øget risiko for sygefravær.
1.1 Formål
Det overordnede formål med dette projekt var at undersøge sammenhængen mellem
objektivt målte ergonomiske arbejdskrav og registerbaseret langtidssygefravær. Vi har i
den sammenhæng undersøgt en række ergonomiske arbejdskrav og deres betydning for
helbredet (15-17). I denne rapport, fokuserer vi på de ergonomiske arbejdskrav ”arbejde
med arme over skulderhøjde” og ”arbejde med foroverbøjet ryg”, og deres
sammenhæng med risiko for langtidssygefravær. Vores mange studier fra projektet om
øvrige ergonomiske arbejdskrav og helbred kan læses i bilag A.
Rapporten berører yderligere delformålet, at undersøge i hvilken grad
spørgeskemabesvarelser afviger fra objektivt målte ergonomiske arbejdskrav.
10
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 251: Orientering af resultater om NFA's undersøgelse af ergonomiske arbejdsbelastninger og langtidssygefravær, fra beskæftigelsesministeren
2574118_0011.png
2.0 Metode
Undersøgelsen er baseret på data fra to forskellige kohorter
1
: 1)
Danish PHysical ACTivity
cohort with Objective measurements
(DPhacto) (18, 19) og 2)
New method for Objective
Measurements of physical Activity in Daily living
(NOMAD) (20). Data til DPhacto-kohorten
blev indsamlet i perioden marts 2012 til april 2014 blandt medarbejdere fra 15
arbejdspladser inden for transport, rengøring og industri. Data til NOMAD-kohorten
blev indsamlet i perioden fra oktober 2011 til april 2012 fra syv forskellige danske
arbejdspladser inden for bygge- og anlæg, rengøring, renovation, produktion, industri,
vejarbejde og sundhedssektoren. Information om langtidssygefravær blev indhentet fra
DREAM-registeret (Den Registerbaseret Evaluering Af Marginaliseringsomfanget) fra 1
år inden baselinemålingerne i DPhacto-kohorten (marts 2011) og NOMAD-kohorten
(oktober 2010) og frem til 4 år fra baselinemålingerne. Se undersøgelsen proces i Figur 1
nedenfor.
Figur 1.
Undersøgelsens tidslinje med målinger ved baseline og opfølgning:
Formål:
Sammenhængen mellem
objektivt målte ergonomiske arbejdskrav og registerbaseret langtidssygefravær, og
Delformål:
Forskellen
mellem selvvurderet og objektivt målt ergonomiske arbejdskrav.
1
En kohorte er et studie på en gruppe mennesker, som følges over en bestemt periode, hvilket gør
det muligt at undersøge, hvor mange i gruppen, som kommer til at opleve bestemte udfald, fx
sygefravær.
11
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 251: Orientering af resultater om NFA's undersøgelse af ergonomiske arbejdsbelastninger og langtidssygefravær, fra beskæftigelsesministeren
Detaljeret information vedrørende dataindsamling for hhv. DPhacto og NOMAD er
tidligere blevet publiceret i frit tilgængelige (open access) videnskabelige artikler (18-20),
såvel som beskrivelsen af harmoniseringen af de to kohorter (21).
2.1 Rekruttering
For DPhacto-kohorten blev hovedparten af virksomhederne rekrutteret i samarbejde
med 3F og Dansk Industri. Forud for dataindsamlingen mødtes virksomhedens ledelse,
tillids-, arbejdsmiljø-, fagforenings- og medarbejderrepræsentanter med forskergruppen.
Herefter blev medarbejdere inviteret til mindst et informationsmøde på hver
virksomhed. Ved informationsmøderne modtog alle medarbejdere mundtlig og skriftlig
information om undersøgelsen og et kort screeningsspørgeskema til udfyldelse under
eller umiddelbart efter mødet. Efterfølgende kunne medarbejderne give tilsagn til, om de
ønskede at deltage i undersøgelsen eller ej. Der blev i alt inviteret 2107 medarbejdere til
at deltage, hvoraf 1087 gav samtykke til deltagelse. Deltagelse var frivillig og tilsagn om
deltagelse kunne til enhver tid trækkes tilbage uden efterfølgende konsekvenser.
For NOMAD-kohorten blev arbejdspladserne primært rekrutteret gennem kontakt med
fagforeninger eller ledelse og sikkerhedsrepræsentanter på de respektive arbejdspladser.
Såfremt der var interesse for at deltage i undersøgelsen, blev der arrangeret et møde
mellem projektgruppen fra NFA og ledelsen på den pågældende arbejdsplads. På mødet
blev undersøgelsens mål, indhold og aktiviteter beskrevet, og muligheden for at deltage
i undersøgelsen diskuteret. Så snart samarbejdet var bekræftet, blev detaljerne omkring
rekrutteringen af medarbejdere fastlagt. Den videre planlægning af
arbejdspladsundersøgelsen blev gennemført i samarbejde med arbejdspladsen. I alt blev
391 medarbejdere inviteret til at deltage, hvoraf 303 medarbejdere gav deres samtykke til
at deltage.
2.2 Inklusions- og eksklusionskriterier
Inklusionskriterierne på arbejdspladsniveau var muligheden for, at de ansatte kunne
deltage i undersøgelsesaktiviteterne i løbet af arbejdsdagen med fuld løn.
12
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 251: Orientering af resultater om NFA's undersøgelse af ergonomiske arbejdsbelastninger og langtidssygefravær, fra beskæftigelsesministeren
Inklusionskriterierne for de ansatte var, at de havde mindst 20 arbejdstimer om ugen,
var mellem 18-65 år, samt havde givet deres skriftlige samtykke til at ville deltage i
undersøgelsen. Kun medarbejdere med mindst en dags valide objektive målinger af
arbejdsperioder blev inkluderet i denne undersøgelse. En dag med valide objektive
målinger blev defineret som havende accelerometer
målinger af en varighed på ≥4 timer
eller ≥75% af en estimeret
gennemsnitlig arbejdsdag.
Deltagere blev ekskluderet fra alle målingerne, hvis de var gravide eller havde feber på
testdagen. Ydermere blev medarbejdere, som ikke var produktionsansatte (fx chefer,
ledere, og studerende) eller pleje- og sundhedsprofessionelle uden direkte plejearbejde
med patienter ekskluderet. Ved plasterallergi blev deltagerne ekskluderet fra
accelerometermålingerne.
2.3 Dataindsamling
Både DPhacto og NOMAD blev udført på arbejdspladserne i arbejdstiden med løbende
opstart og afslutning på de enkelte virksomheder. Alle målinger blev udført af uddannet
forsknings- og sundhedspersonale. Som vist i Figur 1, bestod baselinemålingerne af et
spørgeskema (spørgeskema 1) og helbredsundersøgelser, hvor deltagerne blev spurgt
ind til alder, køn, rygning, jobanciennitet og arbejdstid brugt på løftearbejde, samt
måling af fedtprocent og Body Mass Index (BMI).
Medarbejderne blev herefter bedt om at gå med tre accelerometre i 4-7
sammenhængende døgn, hvoraf mindst to var arbejdsdage. Dette muliggjorde objektive
målinger af de ergonomiske arbejdskrav. På den sidste dag af de objektive målinger, blev
deltagerne bedt om at besvare et spørgeskema (spørgeskema 2) vedrørende deres egen
oplevelse af de ergonomiske arbejdskrav. De blev i den sidste uge bl.a. spurgt ind til,
hvor stor en del af deres arbejdstid de arbejdede med ryggen foroverbøjet uden støtte
med hænder og arme, og hvor ofte de arbejdede med armene løftet i eller over
skulderhøjde, ud fra svarmulighederne ”Næsten
hele tiden”,
”
Ca. ¾ af tiden”,
”
Ca. �½ af
tiden”,
”
Ca. ¼ af tiden”,
”
Sjældent”
og ”Aldrig”.
13
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 251: Orientering af resultater om NFA's undersøgelse af ergonomiske arbejdsbelastninger og langtidssygefravær, fra beskæftigelsesministeren
Information om deltagernes langtidssygefravær blev indhentet fra DREAM-registeret fra
1 år inden baselinemålingerne i DPhacto-kohorten (marts 2011) og NOMAD-kohorten
(oktober 2010) og frem til marts 2016. DREAM-registeret er baseret på at kompensation
for sygefravær til virksomheder er givet ved et kontinuerligt sygefravær over en længere
periode (Hjollund m.fl. 2007). I indeværende undersøgelse blev en periode med
langtidssygefravær defineret som 6 eller flere sammenhængende uger med sygefravær
som gjort i tidligere danske studier (5, 22). Informationer fra DREAM-registeret om
langtidssygefravær for hver enkelt deltager i DPhacto og NOMAD kohorterne blev
udtrukket via det personlige CPR-nummer. I alle analyser havde medarbejderne ca. 4 års
(212 ugers) opfølgning.
2.4 Accelerometermålinger af ergonomiske
arbejdskrav
Tre accelerometre (Actigraph GT3X+) blev placeret hhv. midt på forsiden af låret,
overarmen, og midt på den øvre del af ryggen (som vist i Figur 2). Deltagerne blev bedt
om at gå med accelerometrene 24 timer i døgnet i fire til syv døgn indeholdende
minimum to arbejdsdage. Deltagerne blev bedt om at notere tidspunkt for påbegyndelse
og afslutning af arbejdsdagen i en dagbog. Rå data fra accelerometrene blev behandlet i
et specielt udviklet software (Acti4) (14). Acti4 er en valid metode til estimering af
aktiviteter (gang, løb, trappegang og cykling), kropspositioner (ligge, sidde, stå), samt
bevægelser (foroverbøjning af ryggen og arme over skulderhøjde) (14, 23). Ved hjælp af
accelerometermålingerne var det derfor muligt at kortlægge deltagernes arbejdstid brugt
på de nævnte fysiske aktiviteter, kropspositioner og bevægelser.
14
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 251: Orientering af resultater om NFA's undersøgelse af ergonomiske arbejdsbelastninger og langtidssygefravær, fra beskæftigelsesministeren
2574118_0015.png
Figur 2.
Medarbejderne bar tre accelerometre (vist i den blå taleboble og markeret med sort på
personfiguren) under den objektive måling. Accelerometrets placering afgør hvilken type
kropsbevægelse og ergonomisk arbejdskrav som måles.
2.5 Statistiske analyser
I de følgende afsnit beskrives de statistiske analyser, som ligger til grund for
undersøgelsens fund. Vi præsenterer de statistiske analyser for delmålet forud for
hovedformålet, da det giver en dybere forståelse for undersøgelsens fokus på
sammenhængen mellem objektive målte ergonomiske arbejdskrav og registerbaseret
langtidssygefravær. Denne struktur går igen i rapportens resultater og konklusion.
2.5.1 Forskel mellem selvvurderet og objektive målinger
For at undersøge forskellen mellem selvvurderet og objektivt målte ergonomiske
arbejdskrav anvendte vi data fra NOMAD kohorten. DPHACTO indeholdte nemlig ikke
den hertil relevante spørgeskemadata (figur 1). NOMAD bidrager med objektive
målinger og et efterfølgende spørgeskema om ergonomiske arbejdskrav (bl.a. tid brugt
med ryggen foroverbøjet og tid brugt med armen løftet i arbejdstiden). For at beskrive
hvordan de objektive målinger og selvvurderede ergonomiske arbejdskrav stemmer
overens, viser vi data fra de to målemetoder i Figur 3, samt beregner korrelationen
mellem de to målemetoder. Korrelationen rangerer mellem 0 og 1, hvor 0-0,5 betyder lav
korrelation, 0,5-0,70 betyder moderat korrelation, og >0,7 betyder god korrelation (24).
Bemærk, at for at undersøge delmålet, blev der brugt information om de ergonomiske
arbejdsrav i løbet af hele arbejdstiden. I de statistiske modeller definerede vi arbejdstid
15
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 251: Orientering af resultater om NFA's undersøgelse af ergonomiske arbejdsbelastninger og langtidssygefravær, fra beskæftigelsesministeren
brugt med arme løftet over skulderhøjde som armene løftet over 90˚. Arbejdstid brugt
med foroverbøjet ryg blev defineret som foroverbøjning af ryggen over 60˚.
2.5.2 Sammenhæng mellem objektivt målte ergonomiske
arbejdskrav og langtidssygefravær
For at undersøge sammenhængen mellem de objektivt målte ergonomiske arbejdskrav
og risikoen for sygefravær, anvendte vi en
Cox proportional hazard regression model.
Med
denne regressionsmodel, analyserede vi sammenhængen mellem objektivt målte
ergonomiske arbejdskrav og ”tid til hændelse” for langtidssygfravær over den 4-årige
opfølgningsperiode. Resultaterne fra Cox-modellen blev præsenteret som den
procentuelle ”risiko” for sygefravær i forhold til hvor meget arbejdstid der blev brugt på
de ergonomiske arbejdskrav.
Derudover blev alle analyser gennemført ved brug af ”kompositionel dataanalyse”,
CoDA
(nærmere beskrevet i Gupta, Rasmussen (15), Gupta, Rasmussen (25)). Dette er for
at tage hensyn til tidsafhængighed mellem arbejdskrav i de statistiske modeller. Fx hvis
en medarbejder bruger mere arbejdstid med armene løftet
over
90°, må det nødvendigvis
betyde, at vedkommende må bruge mindre arbejdstid med armene løftet
under
90°.
Modellerne blev justeret for alder, BMI, rygning, køn, tunge løft i arbejdet, samt jobtype
(produktionsmedarbejder vs. kontormedarbejder), så resultaterne ikke blev påvirket af
disse faktorer. I en separat analyse har vi yderligere justeret for fysisk aktivitet i fritiden.
Disse resultater præsenteres ikke i denne rapport, da en sådan justering ikke har
indflydelse på hovedresultaterne.
I analyserne blev arbejdet med løftede arme og foroverbøjning af ryggen begrænset til
kun at være under oprejst position (og ikke under siddende arbejde). Dette skyldes at
armen og/eller ryg kan være mere støttet under ikke-oprejste positioner, fx i siddende
position, sammenlignet med oprejste positioner.
16
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 251: Orientering af resultater om NFA's undersøgelse af ergonomiske arbejdsbelastninger og langtidssygefravær, fra beskæftigelsesministeren
2574118_0017.png
3.0 Resultater og perspektivering
Følgende afsnit beskriver indledningsvis de deltagende medarbejdere. Herefter
præsenteres og diskuteres forskellen mellem selvvurderet og objektivt målte
ergonomiske krav, samt sammenhængen mellem objektivt målte ergonomiske
arbejdskrav og registerbaseret langtidssygefravær. Disse afsnit afrundes med en
diskussion og perspektivering af undersøgelsens hovedresultater.
3.1 Deltagerne
I alt havde 1108 medarbejdere besvaret spørgeskemaet, og/eller deltog i
helbredsundersøgelsen, og havde mindst en valid dag med accelerometermålinger. Ved
undersøgelsen af forskellen mellem selvvurderet og objektivt målte arbejdskrav indgik
data fra 223 medarbejdere i analysen (medarbejdere med fysisk betonet arbejde alene fra
NOMAD-kohoten). Af de 1108 medarbejdere indgik 1058 medarbejdere i undersøgelsen
af sammenhængen mellem ergonomiske arbejdskrav og risiko for sygefravær. En
nærmere beskrivelse af den løbende eksklusion af deltagere i analysen findes i vores
publicerede artikler (se bilag A) (21).
3.2. Forskel mellem selvvurderet og objektive
målinger af ergonomiske arbejdskrav
HOVEDFUND
•
Der er stor forskel på ergonomiske arbejdskrav, når de måles med
spørgeskemabesvarelser sammenlignet med objektive målinger.
Objektivt målte ergonomiske arbejdskrav er betydeligt lavere end det
medarbejderne rapporterer i spørgeskemaer.
Objektive målinger er derfor anbefalet, når der skal indhentes et præcist mål
af de reelle ergonomiske arbejdskrav.
•
•
Til at undersøge forskellen mellem selvvurderet og objektive målinger af ergonomiske
arbejdsgrav brugte vi kun data fra NOMAD-kohorten. Af de 303 deltagere der gav
samtykke til at deltage, inkluderede vi 223 medarbejdere i analyserne om at undersøge
17
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 251: Orientering af resultater om NFA's undersøgelse af ergonomiske arbejdsbelastninger og langtidssygefravær, fra beskæftigelsesministeren
2574118_0018.png
forskellen mellem selvvurderet og objektivt målt ergonomiske arbejdskrav. Disse
deltagere blev inkluderet på baggrund af, at de havde gyldige accelerometri-baserede
målinger af arbejde med armene løftet over skulderhøjde og foroverbøjning af ryggen,
og ligeledes havde selvrapporterede besvarelser for arbejdstid brugt på disse
ergonomiske eksponeringer. Medarbejdere arbejdede inden for hhv. bygge- og anlæg,
rengøring, renovation, produktion, industri, vejarbejde og sundhedssektoren, hvoraf
gennemsnitalderen var 45 år, og 43 % af dem var kvinder.
Variable
Alder (år)
Body Mass Index (kg/m
2
)
Bæring og løft under arbejde (1-6)
≠
Køn (antal kvinder)
Branche
Rengøring
Industri
Plejearbejde
Produktion
Vejarbejde
Renovationsmedarbejder
Mobile anlægsoperatører og andre
produktionsansatte
30 (13.4)
56 (25.1)
18 (8.1)
32 (14.3)
35 (15.7)
24(10.8)
28 (12.6)
Antal (%)
223 (100)
223 (100)
222 (99)
95 (43)
Gennemsnit (SA)
44.7 (9.8)
26.4 (5.0)
3.8 (1.4)
Tabel 1.
Karakteristika for de 223 medarbejdere, som indgik i analyserne om forskel mellem
selvvurderede og objektivt målte ergonomiske arbejdskrav.
≠
1=Næsten hele tiden, 6=aldrig; *0% betyder
ingen indflydelse på arbejdet/ingen støtte på arbejdet
De objektive målinger viste at medarbejderne i gennemsnit brugte 1,7 % (standard
afvigelse (SA) = 1,9 %) af deres arbejdstid med armene over 90°, og 4,0 % (SA = 3,6 %) af
arbejdstiden med ryggen foroverbøjet mere end 60 grader. Blandt dem der rapporterede,
at arbejde med armene løftet over skulderhøjde i mindst 25 % af deres arbejdstid, viste
resultaterne at dette kun var gældende i 2,34 % (SA 2,36 %) af arbejdstiden. Arbejde med
foroverbøjning af ryggen blev målt til i gennemsnit at gælde for 5,0 % (SA 3.3 %) af
arbejdstiden. Spørgeskemabesvarelserne fører altså til en overrapportering af de
ergonomiske arbejdskrav, eftersom rapporteringen af arbejde med armene løftet over
skulderhøjde og arbejde med foroverbøjet ryg er hhv. 11 og 5 gange højere i de
18
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 251: Orientering af resultater om NFA's undersøgelse af ergonomiske arbejdsbelastninger og langtidssygefravær, fra beskæftigelsesministeren
2574118_0019.png
selvrapporterede data end i de objektive målinger. Korrelationen mellem den
selvvurderede og objektivt målte arbejdstid med hhv. armene løftet over skulderhøjde
og foroverbøjet ryg var 0,27 (95% konfidens interval (CI) 0,14-0,38) og 0,37 (95%CI 0,25-
0.,48), hvilket er anset at indikere en lav korrelation. Figur 3 viser sammenhængen
mellem selvvurderede og objektivt målte ergonomiske arbejdskrav. Vi fandt, at ca. 45 %
af medarbejderne vurderede at bruge mindst 25 % af arbejdstiden med armene løftet
over skulderhøjde. Dette var ret tilsvarende for selvrapporteret arbejde med foroverbøjet
ryg. De objektive målinger viste derimod, at ingen af medarbejderne havde brugt 25 %
eller mere af deres arbejdstid på disse ergonomiske eksponeringer (Figur 3).
Figur 3.
Sammenligning mellem selvvurderede (x-aksen) og objektivt målt (y-aksen) arbejde med
løftede arme over skulderhøjde (venstre graf) og foroverbøjet ryg (højre graf) blandt 223
medarbejdere.
19
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 251: Orientering af resultater om NFA's undersøgelse af ergonomiske arbejdsbelastninger og langtidssygefravær, fra beskæftigelsesministeren
2574118_0020.png
3.2.1 Perspektivering:
Selvrapporterede ergonomiske arbejdskrav er meget
højere end de reelle ergonomiske arbejdskrav målt med objektivt målemetoder.
Resultaterne viser tydeligt, at der er en stor forskel mellem arbejdstiden brugt på de
ergonomiske arbejdskrav når de måles med spørgeskemaer og når de måles objektivt. Vi
foreslår derfor, at objektive målinger bør foretrækkes for at frembringe mere præcis
viden om ergonomiske arbejdskrav, hvor det er ressourcemæssigt og praktisk muligt.
Resultater viser yderligere, at spørgeskemaer systematisk overestimerer arbejdstid brugt
på krævende ergonomiske arbejdskrav, såsom arbejde med arme over skulderhøjde og
foroverbøjning af ryggen. Dette kan bl.a. betyde, at den reelle tid medarbejdere bruger
på krævende ergonomiske arbejdskrav er langt mindre end hvad den nuværende viden
baseret på spørgeskemaer tilsiger. Siden der ikke eksisterer store dataset med objektive
målinger af ergonomiske arbejdskrav i forskellige jobgrupper, så mangler vi viden om
hvad den ergonomiske eksponering reelt er i en række jobs. Der er derfor behov for
objektive målinger af de ergonomiske eksponeringer på flere medarbejdere fra en række
jobgrupper. Denne viden vil angiveligt være vigtig at få inddraget i det forebyggende
ergonomiske arbejdsmiljøarbejde på arbejdspladser i Danmark.
3.3 Sammenhæng mellem objektivt målte
ergonomiske arbejdskrav og langtidssygefravær
HOVEDFUND
•
Sammenhængen mellem de objektivt målte ergonomiske arbejdskrav og
risiko for langtidssygefravær er stærk. Det betyder, at kun få minutters
arbejde med arme løftet over skulderhøjde eller foroverbøjet ryg øger
risikoen for langtidssygefravær betydeligt.
Da dette er det første, og dermed eneste, studie af sammenhængen mellem
objektivt målte ergonomiske arbejdskrav og risiko for langtidssygefravær,
er det nødvendig med lignende studier på flere medarbejdere fra en række
jobs for at skabe den fornødne evidens.
Denne nye viden om sammenhængen mellem ergonomiske arbejdskrav og
risiko for langtidssygefravær anbefales at bringes i spil i det praktiske
forebyggende arbejdsmiljø ude på arbejdspladserne.
•
•
20
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 251: Orientering af resultater om NFA's undersøgelse af ergonomiske arbejdsbelastninger og langtidssygefravær, fra beskæftigelsesministeren
2574118_0021.png
Tabel 2 beskriver de generelle karakteristikker for de 1058 medarbejdere som indgik i
analyserne om sammenhængen mellem objektivt målte ergonomiske arbejdskrav og
langtidssygefravær. Lidt under halvdelen af dem var kvinder og størstedelen arbejdede
inden for industriel produktion. Medarbejderne arbejdede i gennemsnit i arbejdstiden
med armene løftede over skulderhøjde (90°) i 3 minutter (1 % af arbejdstiden).
Derudover arbejdede medarbejderne i gennemsnit i arbejdstiden med ryggen
foroverbøjet over 60° i 10 minutter (2 % af arbejdstiden).
Karakteristika
Alder (år)
Kvinder
Body Mass Index (kg/m
2
)
Bæring og løft under arbejde (1-6)
≠
Indflydelse i arbejde (0-100%)*
Social støtte fra leder og kolleger (0-100)*
Kontormedarbejdere
Produktionsmedarbejdere
Sektor
Rengøring
Industri
Transport
Plejearbejde
Produktion
Vejarbejde
Renovationsmedarbejder
Mobile anlægsoperatører og andre
produktionsansatte
Et år før baseline (ift. sygefravær)
Gravid
Antal
1058
471
1042
1055
830
819
158
900
175
654
81
19
32
38
25
34
59
25
%
44.5
27.1 (4.9)
3.9 (1.5)
58.3 (28.3)
77.7 (16.4)
14.9
85.1
16.5
61.8
7.7
1.8
3.0
3.6
2.4
3.2
5.6
2.4
Gennemsnit (SA)
44.8 (9.8)
Tabel 2.
Karakteristika for de 1058 medarbejdere som var inkluderet i analyserne.
≠
1=Næsten hele
tiden, 6=aldrig; *0% betyder ingen indflydelse på arbejdet/ingen støtte på arbejdet
Figur 4 viser sammenhængen mellem hhv. arbejdstid brugt med armene løftet over
skulderhøjde (over 90˚) og langtidssygefravær blandt 937 medarbejdere.
Figur 5 viser
sammenhængen mellem hhv. arbejdstid brugt med ryggen foroverbøjet over 60° og
langtidssygefravær blandt 944 medarbejdere. Vi fandt, at mere arbejdstid brugt med
armene løftet over skulderhøjde var forbundet med en markant øget risiko for
langtidssygefravær. Fx sammenlignet med medarbejdere uden armarbejde over
skulderhøjde, havde medarbejdere med 2 minutter armarbejde over skulderhøjde 43 %
øget risiko for langtidssygefravær, mens medarbejdere med 4 minutter armarbejde over
skulderhøjde havde 71 % øget risiko for langtidssygefravær, og medarbejdere med
21
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 251: Orientering af resultater om NFA's undersøgelse af ergonomiske arbejdsbelastninger og langtidssygefravær, fra beskæftigelsesministeren
2574118_0022.png
armarbejde over skulderhøjde i 10 minutter havde 117 % øget risiko for
langtidssygefravær (Figur 4).
Resultaterne var tilsvarende for sammenhængen mellem arbejdstid med foroverbøjning
af ryggen over
60˚
og risiko for langtidssygefravær. Figur 5 viser, at mere arbejdstid
brugt med foroverbøjning af ryggen over 60˚ er stærkt forbundet med en øget risiko for
langtidssygefravær. Fx sammenlignet med medarbejdere uden arbejdstid med
foroverbøjning af ryggen over
60˚,
har medarbejdere med 5 minutter foroverbøjning af
ryggen over
60˚
hele 37 % øget risiko for langtidssygefravær, og medarbejdere med 10
minutter foroverbøjning af ryggen over
60˚
har 56 % øget risiko for langtidssygefravær,
og medarbejdere med 30 minutter foroverbøjning af ryggen over
60˚
har 94 % øget risiko
for langtidssygefravær (Figur 5).
Figur 4.
Sammenhængen
mellem risiko for
langtidssygefravær
og arbejdstid brugt
med armene løftet
over skulderhøjde
målt ved objektive
målinger blandt 937
medarbejdere.
22
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 251: Orientering af resultater om NFA's undersøgelse af ergonomiske arbejdsbelastninger og langtidssygefravær, fra beskæftigelsesministeren
2574118_0023.png
Figur 5.
Sammenhæng
mellem risiko for
langtidssygefravær
og arbejdstid brugt
med foroverbøjning
af ryggen målt ved
objektive målinger
blandt 944
medarbejdere.
3.3.1 Perspektivering
: Undersøgelsen bidrager til mere præcis viden om
sammenhængen mellem reelle ergonomiske arbejdskrav og langtidssygefravær.
Tidligere forskning har vist, at høje ergonomiske arbejdskrav målt med spørgeskema
hænger sammen med øget risiko for langtidssygefravær (1, 5, 6). Vores undersøgelse
understøtter dette, men går også videre, ved specifikt at vise, hvor meget risikoen for
langtidssygefravær kan stige med kun nogle minutters arbejde med arme løftet over
skulderhøjde eller foroverbøjet ryg. Vi mener, at mere specifik viden om den reelle
sammenhæng mellem ergonomiske arbejdskrav og risiko for langtidssygefravær kan
give nyttig viden i det forebyggende arbejdsmiljøarbejde på arbejdspladserne.
Vores undersøgelse er, efter vores viden, den første i verden hvor objektive målinger af
ergonomiske arbejdskrav sættes i sammenhæng med registerbaseret sygefravær.
Der er
derfor brug for flere lignende undersøgelser, som bruger objektive målinger af
ergonomiske arbejdskrav for at verificere resultaterne af indeværende undersøgelse,
samt at undersøge om det også er gældende for medarbejdere i øvrige jobs. Vi vil i de
følgende afsnit komme nærmere ind på, hvad disse resultater yderligere kan bidrage
med fremadrettet.
23
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 251: Orientering af resultater om NFA's undersøgelse af ergonomiske arbejdsbelastninger og langtidssygefravær, fra beskæftigelsesministeren
3.3.2 Perspektivering:
Risiko for langtidssygefravær er betydelig, allerede ved
nogle få minutters arbejde med arme over skulderhøjde og foroverbøjet ryg.
Som tidligere nævnt, så dokumenterer vores undersøgelse, at de objektivt målte
ergonomiske arbejdskrav er meget lavere end hvad tidligere studier (der har brugt
spørgeskemaer) har vist. Dette betyder dog ikke, at arbejde med arme over skulderhøjde
og foroverbøjet ryg er et mindre problem end tidligere antaget. Det skyldes, at risikoen
for langtidssygefravær stiger markant allerede ved nogle få minutters arbejde med
armene løftet over skulderhøjde og foroverbøjet ryg. Fx fandt vi, at medarbejdere med
kun 2 minutters arbejde med armene løftet over skulderhøjde havde hele 43 % højere
risiko for langtidssygefravær sammenlignet med medarbejdere, der ikke arbejder med
armene over skulderhøjde. Vi fandt derudover, at medarbejdere med kun 5 minutters
arbejde med foroverbøjet ryg over mere end 60 grader havde hele 37 % højere risiko for
langtidssygefravær sammenlignet med medarbejdere, der ikke arbejder med
foroverbøjet ryg. Resultaterne peger således på, at selv ved ret kort tid brugt på disse
ergonomiske arbejdskrav (hhv. 3 og 10 minutter), så har de en stor betydning for
risikoen for langtidssygefravær. Undersøgelsen bidrager derfor med ny viden om,
hvordan de reelle ergonomiske arbejdskrav hænger sammen med et så vigtigt udfald for
medarbejdere, arbejdspladser og vores samfund, som langtidssygefravær. Vi mener at
resultaterne fra undersøgelsen kan overføres til de professioner der er inkluderet i
undersøgelsen, og giver derved et reelt billede af risikoen for langtidssygefravær fra
disse ergonomiske arbejdskrav i en række jobs. Men hvordan er denne viden så nyttig
for forebyggelsen på arbejdspladserne? Det vil vi komme nærmere ind på, i det følgende
afsnit.
3.3.3 Perspektivering:
Selv små reduktioner af ergonomiske arbejdskrav har
potentiale til at betydelig rykke på forebyggelsen af langtidssygefraværet på
arbejdspladserne.
Som nævnt, viser resultaterne af vores undersøgelse, at selv nogle få minutters reduktion
af disse ergonomiske arbejdskrav kan have stor betydning for risikoen for
langtidssygefraværet. Vi forestiller os, at det kan være både nyttigt og motiverende for
24
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 251: Orientering af resultater om NFA's undersøgelse af ergonomiske arbejdsbelastninger og langtidssygefravær, fra beskæftigelsesministeren
arbejdspladserne at vide, at selv en lille reduktion i arbejdstid med armene løftet over
skulderhøjde eller foroverbøjet ryg kan have en betydelig indflydelse på
langtidssygefraværet. Vi håber, at vores resultater kan bidrage til at arbejdspladserne
udvikler og gennemfører mere målrettede - og potentielt mere omkostningseffektive -
indsatser rettet mod reduktioner af disse ergonomiske arbejdskrav, der kan antages at
styrke forebyggelsen af langtidssygefraværet.
Derudover vil vi mene, at resultaterne kan inddrages i allerede tilgængelige og brugbare
værktøjer til måling af disse ergonomiske arbejdskrav, og dermed facilitere bedre
risikovurderinger og forbyggende arbejdspladstiltag. Resultaterne fra vores
undersøgelse kan på den måde bidrage til at give konkrete bud på risikovurdering ved
anvendelse af disse nemme objektive målemetoder.
Mens disse teknologiske objektive målemetoder bliver nemmere at anvende og potentielt
billigere at producere, skabes der gode muligheder for at indsamle mere præcise data i
en større skala.
Fremtidige projekter i forlængelse af vores undersøgelse kan således
videreføre arbejdet med at udvikle målemetoder, der gør det muligt at indsamle
objektive måledata om ergonomiske arbejdskrav på en nem og billig måde. Dette kan
give både bedre evidens om den præcise sammenhæng mellem ergonomiske
arbejdskrav og langtidssygefravær, samt forhåbentlig styrke forebyggelsesarbejdet på
arbejdspladserne.
4.0 Styrker og svagheder
En væsentlig styrke ved undersøgelsen er, at de ergonomiske arbejdskrav blev målt ved
brug af objektive målinger i stedet for spørgeskemaer, som er kendt for at være upræcise
og med høj risiko for bias (10-13). En anden styrke ved denne undersøgelse er brugen af
det nationale DREAM register til at få adgang til information om langtidssygefravær.
Nationale registre giver mere valid information om sygefravær sammenlignet med
virksomhedsbaserede registreringer og selvrapporteret sygefravær (26, 27). Yderligere er
en væsentlig styrke ved undersøgelsens muligheden for at tage højde for faktorer såsom
psykosociale arbejdsfaktorer, tidligere forekomst af langtidssygefravær, socioøkonomisk
25
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 251: Orientering af resultater om NFA's undersøgelse af ergonomiske arbejdsbelastninger og langtidssygefravær, fra beskæftigelsesministeren
status og andre sygdomme, der kunne tænkes at påvirke sammenhængen mellem
ergonomiske arbejdskrav og sygefravær. En øvrig styrke ved undersøgelsen er brugen af
særlige statistiske metoder (såsom CoDA), som har muliggjort, at der er taget højde for
tidsafhængigheden mellem de forskellige ergonomiske arbejdskrav i analysen af data.
En begrænsning ved undersøgelsen er, at det ikke har været muligt at inddrage
årsagsspecifik information om langtidssygefravær. Således vides det ikke, hvorvidt
sygefraværet skyldes ergonomiske eller psykiske sygdomme eller andre udfordringer,
som kan forbindes til de ergonomiske arbejdskrav. En anden svaghed ved undersøgelsen
er den manglende viden om deltagernes konkrete tolkning af, hvad det vil sige at
arbejde med armene løftet i eller over skulderhøjde. Nogle forstår det muligvis som
arbejde med kun hænderne over skulderhøjde, mens andre tolker det som hele armen fra
skulderledet over skulderhøjde. Dette kan potentielt give forskellige resultater, hvilket
der ikke er taget højde for i indeværende undersøgelse. En øvrig svaghed ved
undersøgelsen er den begrænsede stikprøvestørrelse på 1058 deltagere. De 1058 fordeler
sig nemlig ud mellem flere forskellige jobgrupper, og datasættet består af mindre
klynger fordelt på brancher. Der er derfor brug for en større studiepopulation fra de
inkluderede jobgrupper, for at bidrage til større sikkerhed omkring resultaterne.
6.0 Konklusion
Indeværende rapport redegør for forskellen mellem selvvurderet ergonomiske krav i
arbejdet målt med spørgeskema og objektivt målte ergonomiske arbejdskrav, samt den
præcise sammenhæng mellem objektivt målte ergonomiske arbejdskrav og
registerbaseret langtidssygefravær.
Vores undersøgelse viste, at medarbejderne i høj grad overestimerede deres arbejdstid
med armene løftet over skulderhøjde og foroverbøjning af ryggen. Således viser vores
resultater, at de reelle ergonomiske arbejdskrav er langt lavere end hvad vores
nuværende viden baseret på spørgeskemaer indikerer. For at frembringe viden om det
26
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 251: Orientering af resultater om NFA's undersøgelse af ergonomiske arbejdsbelastninger og langtidssygefravær, fra beskæftigelsesministeren
reelle ergonomiske arbejdsmiljø, er objektive målinger at fortrække, hvis der er
ressourcer og praktiske muligheder for det.
Resultaterne viste yderligere, at sammenhængen mellem arbejdstid brugt med armene
løftet over skulderhøjde og foroverbøjning af ryggen og langtidssygefravær kan være
stærk. Dette betyder bl.a., at selv nogle få minutters arbejde med arme over skulderhøjde
eller foroverbøjning af ryggen øger risikoen for langtidssygefravær. Undersøgelsen er
efter vores viden den første i verden, der viser resultater om sammenhængen mellem
disse objektivt målte ergonomiske arbejdskrav og risiko for langtidssygefravær. Det er
derfor behov for flere lignende undersøgelser for at skabe den nødvendige evidens for
denne stærke sammenhæng mellem arbejdstid med armene løftet over skulderhøjde og
foroverbøjning af ryggen og langtidssygefravær. Resultaterne kan være brugbare og
motiverende for arbejdspladserne at få indblik i, eftersom selv en lille reduktion i
arbejdstid med armene løftet over skulderhøjde eller foroverbøjet ryg potentielt kan
forventes at betydelig forebygge langtidssygefraværet. I takt med at visse teknologiske
målemetoder bliver billigere at producere og potentielt nemmere at anvende, kan der
derfor indsamles mere præcis data i en stor skala eller med få ressourcer ude på
arbejdspladser i Danmark. Fremtidige undersøgelser, der kan bekræfte indeværende
rapports resultater om sammenhængen mellem ergonomiske arbejdskrav og risikoen for
sygefravær, kan på længere sigt bidrage til et bedre ergonomisk arbejdsmiljø og styrke
forebyggelsen af sygefravær.
27
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 251: Orientering af resultater om NFA's undersøgelse af ergonomiske arbejdsbelastninger og langtidssygefravær, fra beskæftigelsesministeren
2574118_0028.png
Referencer
1. Andersen LL, Pedersen J, Sundstrup E, Thorsen SV, Rugulies R. High physical work
demands have worse consequences for older workers: prospective study of long-
term sickness absence among 69 117 employees. Occup Environ Med.
2021;78(11):829.
2. Pedersen J, Schultz BB, Madsen IEH, Solovieva S, Andersen LL. High physical work
demands and working life expectancy in Denmark. Occup Environ Med.
2020;77(8):576.
3. Andersen LL, Vinstrup J, Sundstrup E, Skovlund SV, Villadsen E, Thorsen SV.
Combined ergonomic exposures and development of musculoskeletal pain in the
general working population: A prospective cohort study. Scand J Work Environ
Health. 2021 Mar 22.
4. Arbejdstilsynet. Ergonomisk arbejdsmiljø: Første resultater fra en ny undersøgelse af
arbejdsmiljøet blandt lønmodtagere (NOA-L). 2022 [cited 2022 02 March]; Available
from:
https://at.dk/media/7317/ergonomi-noa-l-2021.pdf.
5. Andersen LL, Thorsen SV, Flyvholm M-A, Holtermann A. Long-term sickness
absence from combined factors related to physical work demands: prospective cohort
study. Eur J Public Health. 2018;28(5):824-9.
6. Andersen LL, Fallentin N, Thorsen SV, Holtermann A. Physical workload and risk of
long-term sickness absence in the general working population and among blue-collar
workers: prospective cohort study with register follow-up. Occup Environ Med. 2016
Apr;73(4):246-53.
7. Sterud T. Work-related mechanical risk factors for long-term sick leave: a prospective
study of the general working population in Norway. Eur J Public Health.
2013;24(1):111-6.
8. Koch M, Lunde L-K, Gjulem T, Knardahl S, Veiersted KB. Validity of questionnaire
and representativeness of objective methods for measurements of mechanical
exposures in construction and health care work. PLoS One. 2016;11(9):e0162881.
9. Hallman DM, Mathiassen SE, van der Beek AJ, Jackson JA, Coenen P. Calibration of
Self-Reported Time Spent Sitting, Standing and Walking among Office Workers: A
Compositional Data Analysis. Int J Environ Res Public Health. 2019;16(17):3111.
10. Prince SA, Adamo KB, Hamel ME, Hardt J, Connor Gorber S, Tremblay M. A
comparison of direct versus self-report measures for assessing physical activity in
adults: a systematic review. Int J Behav Nutr Phys Act. 2008;5:56.
28
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 251: Orientering af resultater om NFA's undersøgelse af ergonomiske arbejdsbelastninger og langtidssygefravær, fra beskæftigelsesministeren
11. Sabia S, van Hees VT, Shipley MJ, Trenell MI, Hagger-Johnson G, Elbaz A, et al.
Association between questionnaire- and accelerometer-assessed physical activity: the
role of sociodemographic factors. Am J Epidemiol. 2014 Mar 15;179(6):781-90.
12. Gupta N, Heiden M, Mathiassen SE, Holtermann A. Is self-reported time spent
sedentary and in physical activity differentially biased by age, gender, body mass
index, and low-back pain? Scand J Work Environ Health. 2018 Nov 29.
13. Wiktorin C, Karlqvist L, Winkel J. Validity of self-reported exposures to work
postures and manual materials handling. Stockholm MUSIC I Study Group. Scand J
Work Environ Health. 1993 Jun;19(3):208-14.
14. Skotte J, Korshøj M, Kristiansen J, Hanisch C, Holtermann A. Detection of physical
activity types using triaxial accelerometers. J Phys Act Health. 2014;11(1):76-84.
15. Gupta N, Rasmussen CL, Forsman M, Søgaard K, Holtermann A. How does
accelerometry-measured arm elevation at work influence prospective risk of long-
term sickness absence? Scand J Work Environ Health. 2022 Mar 1;48(2):137-47.
16. Gupta N, Rasmussen CL, Hartvigsen J, Mortensen OS, Clays E, Bültmann U, et al.
Physical Activity Advice for Prevention and Rehabilitation of Low Back Pain- Same
or Different? A Study on Device-Measured Physical Activity and Register-
Based Sickness Absence. Journal of occupational rehabilitation. 2021 Oct 9.
17. Gupta N, Dencker-Larsen S, Lund Rasmussen C, McGregor D, Rasmussen CDN,
Thorsen SV, et al. The physical activity paradox revisited: a prospective study on
compositional accelerometer data and long-term sickness absence. Int J Behav Nutr
Phys Act. 2020 2020/07/20;17(1):93.
18. Jørgensen MB, Gupta N, Korshøj M, Lagersted-Olsen J, Villumsen M, Mortensen OS,
et al. The DPhacto cohort: An overview of technically measured physical activity at
work and leisure in blue-collar sectors for practitioners and researchers. Appl Ergon.
2019 2019/05/01/;77:29-39.
19. Jørgensen MB, Korshøj M, Lagersted-Olsen J, Villumsen M, Mortensen OS, Skotte J,
et al. Physical activities at work and risk of musculoskeletal pain and its
consequences: protocol for a study with objective field measures among blue-collar
workers. BMC Musculoskelet Disord. 2013 2013/07/20/;14:213.
20. Gupta N, Christiansen CS, Hallman DM, Korshøj M, Carneiro IG, Holtermann A. Is
Objectively Measured Sitting Time Associated with Low Back Pain? A Cross-
Sectional Investigation in the NOMAD study. PLoS One. 2015;10(3):e0121159.
21. Dencker-Larsen S, Rasmussen CL, Thorsen SV, Clays E, Lund T, Labriola M, et al.
Technically measured compositional physical work demands and prospective
register-based sickness absence (PODESA): a study protocol. BMC Public Health.
2019 Mar 4;19(1):257.
29
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 251: Orientering af resultater om NFA's undersøgelse af ergonomiske arbejdsbelastninger og langtidssygefravær, fra beskæftigelsesministeren
22. Sundstrup E, Hansen ÅM, Mortense https://www.sjweh.fi/article/4000 n EL, Poulsen
OM, Clausen T, Rugulies R, et al. Retrospectively assessed physical work
environment during working life and risk of sickness absence and labour market exit
among older workers. Occup Environ Med. 2018;75(2):114-23.
23. Stemland I, Ingebrigtsen J, Christiansen CS, Jensen BR, Hanisch C, Skotte J, et al.
Validity of the Acti4 method for detection of physical activity types in free-living
settings: comparison with video analysis. Ergonomics. 2015 2015/06/03/;58(6):953-65.
24. Mukaka MM. A guide to appropriate use of Correlation coefficient in medical
research. Malawi Med J. 2012;24(3):69-71.
25. Gupta N, Rasmussen CL, Holtermann A, Mathiassen SE. Time-Based Data in
Occupational Studies: The Whys, the Hows, and Some Remaining Challenges in
Compositional Data Analysis (CoDA). Ann Work Expo Health. 2020;64(8):778-85.
26. Hjollund NH, Larsen FB, Andersen JH. Register-based follow-up of social benefits
and other transfer payments: Accuracy and degree of completeness in a Danish
interdepartmental administrative database compared with a population-based
survey. Scand J Public Health. 2007;35(5):497-502.
27. Stapelfeldt CM, Jensen C, Andersen NT, Fleten N, Nielsen CV. Validation of sick
leave measures: self-reported sick leave and sickness benefit data from a Danish
national register compared to multiple workplace-registered sick leave spells in a
Danish municipality. BMC Public Health. 2012 2012/08/15;12(1):661.
30
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 251: Orientering af resultater om NFA's undersøgelse af ergonomiske arbejdsbelastninger og langtidssygefravær, fra beskæftigelsesministeren
2574118_0031.png
Bilag A. Alle publiceret artikler
31
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 251: Orientering af resultater om NFA's undersøgelse af ergonomiske arbejdsbelastninger og langtidssygefravær, fra beskæftigelsesministeren
2574118_0032.png
32
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 251: Orientering af resultater om NFA's undersøgelse af ergonomiske arbejdsbelastninger og langtidssygefravær, fra beskæftigelsesministeren
2574118_0033.png
33
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 251: Orientering af resultater om NFA's undersøgelse af ergonomiske arbejdsbelastninger og langtidssygefravær, fra beskæftigelsesministeren
2574118_0034.png
34
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 251: Orientering af resultater om NFA's undersøgelse af ergonomiske arbejdsbelastninger og langtidssygefravær, fra beskæftigelsesministeren
2574118_0035.png
35
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 251: Orientering af resultater om NFA's undersøgelse af ergonomiske arbejdsbelastninger og langtidssygefravær, fra beskæftigelsesministeren
2574118_0036.png
36