BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 248: Ekstern høring og udstedelse af opdateret cirkulære og vejledning om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del Bilag 248
Offentligt

Statens Kontrolenhed for Arbejdsklausuler

24. juni 2021

Vejledning til risikobaseret kontrol af

arbejdsklausuler

Denne vejledning til risikobaseret kontrol af arbejdsklausuler indeholder et risikoskema, der er et

værktøj som kan hjælpe med at afklare, hvilke kontrakter, der bør kontrolleres samt en generel

vejledning til kontrolbesøg og dokumentkontrol. For yderligere information henvises til

www.statenskontrol.dk.

RISIKOSKEMA

Dette risikoskema er et overordnet skema, der kan hjælpe med at risikovurdere leverandører fra alle

brancher. Når man foretager en risikovurdering af en given kontrakt, skal hele kæden af leverandører,

der medvirker til at opfylde kontrakten indgå

Risikoskemaet kan bruges til at vurdere, om der hos en given leverandør er en særlig høj risiko for, at

arbejdsklausulen ikke er overholdt. Risikoskemaet kan også bidrage til ens vurdering af, hvilke

kontrakter man burde prioritere at kontrollere alt efter, hvor høj risikoen vurderes at være. Skemaet

bygger på erfaringer med, hvilke typer af leverandører, der oftest har problemer med løn- og

arbejdsvilkår. Det skal bemærkes at punkterne i risikoskemaet ikke er en udtømmende liste af mulige

risikofaktorer.

HØJ RISIKO

Leverandører, der har et eller flere af følgende kendetegn:



Er fra en branche, der erfaringsmæssigt har en høj forekomst af

problemer med løn- og arbejdsvilkår f.eks. bygge- og

anlægsbranchen og facility management



Anvender ufaglært arbejdskraft



Anvender vikarer



Anvender udenlandsk arbejdskraft



Anvender udstationerede medarbejdere



Har givet en bemærkelsesværdig lav pris



Har lange underleverandørkæder



Har været involveret i sager om social dumping tidligere



Har lille erfaring med det danske arbejdsmarked



Har en virksomhedskonstruktion, hvor den udførende

arbejdskraft er løst tilknyttet f.eks. indlejet arbejdskraft eller

freelancere



Henvendelser fra medarbejdere/ statsansatte/ fagforening/

virksomheder



Er sympatikonfliktet



Har ikke indgået overenskomst

Leverandører, der har følgende kendetegn:



Man har ikke erfaringer med leverandøren og tilhører ikke

kategorien høj risiko



Anvender overvejende specialiseret arbejdskraft



Lønninger meget tæt på mindstelønssatsen*



Man har gode erfaringer med leverandøren fra tidligere, men har

fortsat flere kendetegn fra høj risiko

Leverandører, der har et eller flere af følgende kendetegn:



Man har flere og gode erfaringer med leverandøren fra tidligere og

har ingen kendetegn fra høj risiko



Anvender overvejende højt uddannet arbejdskraft



Har indgået lokalaftaler ud over overenskomsten

MIDDEL RISIKO

LAV RISIKO

Producenter af varer, som tjenesteyderen køber og bruger til levering af tjenesteydelsen, falder som udgangspunkt uden for

Cirkulære om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter og løn- og arbejdsvilkår hos producenter og skal derfor ikke kontrolleres.

Se tabel over mindstelønssatser

her.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 248: Ekstern høring og udstedelse af opdateret cirkulære og vejledning om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter, fra beskæftigelsesministeren

Statens Kontrolenhed for Arbejdsklausuler

24. juni 2021

KONTROLBESØG

HVAD ER ET KONTROLBE SØG?

Et kontrolbesøg er en screening af løn- og arbejdsvilkår hos en leverandør, hvor der tales med

medarbejderne. Formålet med kontrolbesøget er at indsamle information fra medarbejderne om deres

løn- og arbejdsvilkår, der kan indgå i ens risikovurdering samt at afklare om der skal foretages

yderligere f.eks. en dokumentkontrol.

Et kontrolbesøg udføres der, hvor kontrakten løses. Dette kan både være ’hjemme’ i egen bygning

eller ude på den lokation, hvor kontrakten bliver løst.

Ved et kontrolbesøg kan man bl.a. spørge medarbejderne:

- hvilket firma de er ansat i

- om de har modtaget et ansættelsesbevis (medarbejderne skal modtage et ansættelsesbevis senest

én måned efter, de har påbegyndt deres arbejde)

- om de tjekker deres lønsedler og ser om det passer, med det antal timer de har arbejdet

HVORNÅR SKAL DER UDF ØRES KONTROLBESØG?

Der opfordres som udgangspunkt altid til, at en kontrol af en kontrakt indledes af et kontrolbesøg. Her

kan der samles information til brug for ens risikovurdering samt afklares om der skal foretages

yderligere kontrol f.eks. en dokumentkontrol.

HVAD SKAL M AN VÆRE OPMÆRKSOM P Å UNDER ET KONTROLBE SØG?

Ved et kontrolbesøg er det godt at være opmærksom på følgende:

medarbejdere, der er indlejet eller er vikarer, da der kan være en sandsynlighed for at de ansat

under nogle andre vilkår end fastansatte medarbejdere

medarbejdere, der ikke har modtaget et ansættelsesbevis, da dette kan betyde, at medarbejderen

ikke er bekendt med de løn- og arbejdsvilkår, de er ansat under

medarbejdere, der bruger en anden medarbejders adgangskort/nøgle, da dette kan være tegn på,

at den medarbejder ikke er ansat til at udføre opgaven og derfor ikke burde opholde sig på

arbejdspladsen

udenlandske medarbejdere, da de muligvis ikke har kendskab til det danske arbejdsmarked og

dermed ikke kender til deres rettigheder

medarbejdere der alle får det samme i løn uanset funktion. Medarbejdernes løn- og arbejdsvilkår

fastlægges efter referenceoverenskomsten indenfor det specifikke faglige område, og hvis

medarbejderne har forskellige funktioner, kan det være, at de skal aflønnes efter forskellige

referenceoverenskomster

nyansatte medarbejdere, da de kan have brancheanciennitet fra tidligere arbejde, hvilket kan give

dem ret til bl.a. tillæg til grundlønnen og arbejdsmarkedspension fra begyndelsen af ansættelsen

medarbejdere med lav anciennitet inden for branchen, da de muligvis ikke kender til alle deres

rettigheder og dermed ikke ved, at de eventuelt har krav på tillæg til grundlønnen mv.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 248: Ekstern høring og udstedelse af opdateret cirkulære og vejledning om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter, fra beskæftigelsesministeren

Statens Kontrolenhed for Arbejdsklausuler

24. juni 2021

DOKUMENTKONTROL

HVAD ER EN DOKUMENTKONTRO L?

Ved en dokumentkontrol indhentes der dokumentation fra hovedleverandøren, som kan afdække

hvorvidt der er begrundet mistanke om, at arbejdsklausulen ikke er overholdt. Den indhentede

dokumentation sammenlignes med de løn- og arbejdsvilkår, der skal være gældende ifølge

referenceoverenskomsten.

HVORNÅR SKAL DER UDF ØRES DOKUMENTKONTROL?

Dokumentkontrol udføres som udgangspunkt, hvis man på baggrund af kontrolbesøget har mistanke

om misligholdelse af arbejdsklausulen. Der kan også udføres dokumentkontrol, hvis det på anden

måde vurderes at være relevant. Dette kunne f.eks. være, hvis man har fået en henvendelse

angående mistanke om misligholdelse af arbejdsklausulen ved en leverandør.

HVILKEN DOKUMENTATIO N SKAL M AN ANMODE OM?

Ved en dokumentkontrol kan der f.eks. anmodes om:

kopi af ansættelsesbeviser samt information om relevant uddannelse og erhvervserfaring -

herunder tilknytningsaftale, hvis der er tale om en vikar.

kopi af lønsedler

kopi af timesedler

e-indkomstkvitteringer fra Skat. Der kan findes en vejledning til, hvordan leverandører henter e-

indkomst kvitteringer på deres medarbejdere

her.

kvitteringer for pensionsindbetalinger

kontaktinformation på medarbejderne

aftaler vedrørende arbejdstid, afspadsering, akkord og/eller bonus

dokumentation for kost og logi for udstationerede medarbejdere

oplysninger om den referenceramme/overenskomst, der er anvendt i forbindelse med

fastsættelse af løn- og arbejdsvilkår

Det er en konkret vurdering fra sag til sag, hvor meget dokumentation der skal anmodes om. Det kan

være godt at bede om dokumentation for minimum tre måneder til at begynde med, da det kan være

svært at danne sig et ordentligt billede på baggrund af en måned eller to. Hvis der i kontrakten er

mulighed for at pålægge bod, hvis dokumentationen ikke er modtaget rettidigt

, er det en fordel at

gøre leverandøren opmærksom på dette i anmodningen om dokumentation.

I nogle tilfælde kan det være en fordel at bede om en begrænset mængde af dokumentation til at

begynde med, f.eks. på få medarbejdere eller kun ansættelsesbeviser, lønsedler og timesedler. Hvis

man på baggrund af den dokumentation vurderer, at der fortsat er mistanke om misligholdelse af

arbejdsklausulen kan man udvide dokumentkontrollen og f.eks. bede om dokumentation for flere

medarbejdere eller yderligere dokumentation som f.eks. e-indkomst kvitteringer fra Skat og

kvitteringer for pensionsindbetalinger.

Hvis der er en form for registrering af medarbejdernes komme- og gåtider, f.eks. brug af adgangskort,

kan denne i visse tilfælde sammenlignes med det antal timer, der fremgår på lønsedler og timesedler

indhentet fra leverandøren. Komme- og gåtiderne kan også give et billede af, hvornår medarbejderne

er på arbejde og dermed om medarbejderne evt. burde modtage tillæg for arbejde på skæve

tidspunkter (aften- og nattillæg) og om søndagen.

Jf. Cirkulære om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter § 6 skal det fremgå af kontrakten, hvilke konsekvenser det har, hvis

leverandøren og evt. underleverandører ikke overholder dokumentationskravene.