BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 248: Ekstern høring og udstedelse af opdateret cirkulære og vejledning om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del Bilag 248
Offentligt

Vejledning til cirkulære om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter

1. Baggrund

I forbindelse med offentlige myndigheders udbud er der forskellige regler, der skal iagttages. Der er dels

EU’s udbudsregler, dels EU’s udstationeringsdirektiv. Endvidere er der ILO konvention nr. 94 om brug af

arbejdsklausuler, som statslige myndigheder er forpligtet til at følge, mens det alene henstilles til regioner og

kommuner at bruge arbejdsklausuler. Nedenfor redegøres kort for indholdet af disse regler og samspillet

mellem disse.

1.1 Udbudsregler

Ved indgåelse af offentlige kontrakter, der overstiger tærskelværdierne i udbudsdirektiverne, er

myndighederne underlagt EU’s udbudsregler, herunder EUF-traktatens regler og principper samt

procedurereglerne i udbudsdirektivet (direktiv nr.

2014/24/EU af 26. februar 20142004/18/EF af 31. marts

2004),

forsyningsvirksomhedsdirektivet (direktiv nr.

2014/25/EU af 26. februar 20142004/17/EF af 31. marts

2004)

og forsvars-

og sikkerhedsdirektivet

(direktiv nr. 2009/81/EF af 13. juli 2009)

koncessionsdirektivet (direktiv nr. 2014/23/EU af 26. februar 2014).. I Danmark er udbudsdirektivet

implementeret ved udbudsloven.

Derudover er offentlige ordregivere underlagt tilbudslovens

udbudsregler

(LBK nr. 1410 af 07/12/2007)

på

bygge- og anlægsområdet,

når kontraktens værdi ligger under tærskelværdierne i udbudsdirektiverne,

men

overstiger tilbudslovens tærskelværdier.

I henhold til EU’s udbudsregler kan offentlige myndigheder

fastsætte betingelser vedrørende kontraktens udførelse. Offentlige myndigheder kan bl.a. fastsætte

betingelser vedrørende løn- og arbejdsvilkår for arbejdstagerne.

For at en betingelse vedrørende kontraktens udførelse lovligt kan anvendes, er det efter EU’s udbudsregler

imidlertid en forudsætning, at betingelsen er:

1. Knyttet til kontraktens genstand

De betingelser, der stilles til kontraktens gennemførelse, skal angå fremstilling

eller levering

af de varer

og,

levering af de

tjenesteydelser eller udførelse af de bygge- og anlægsarbejder, som kontrakten vedrører.

2. Offentliggjort i udbudsbekendtgørelsen eller udbudsbetingelserne

Betingelser for udførelse af kontrakten skal angives tydeligt i udbudsbekendtgørelsen eller

i det øvrige

udbudsmaterialeudbudsbetingelserne,

således at virksomhederne kan tage højde herfor ved afgivelse af

tilbud.

3. I overensstemmelse med grundlæggende principper i EU-retten

Offentlige myndigheder skal bl.a. være opmærksomme på, at betingelserne for gennemførelse af kontrakten

er i overensstemmelse med EUF-traktatens grundlæggende regler om de fri bevægeligheder og de principper

der kan udledes heraf, herunder principperne om ikke-diskrimination, gennemsigtighed, ligebehandling og

proportionalitet.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 248: Ekstern høring og udstedelse af opdateret cirkulære og vejledning om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter, fra beskæftigelsesministeren

Det er i overensstemmelse med EU’s udbudsregler, at offentlige myndigheder anvender arbejdsklausuler i

offentlige kontrakter, forudsat at ovennævnte betingelser er opfyldt.

1.2. ILO konvention nr. 94 om brug af arbejdsklausuler

ILO-konvention nr. 94 om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter blev vedtaget af den Internationale

Arbejdskonference i 1949 og ratificeret af Danmark i 1955. Danmark er således folkeretligt forpligtet til at

følge ILO konvention nr. 94. Konventionen kan opsiges hvert 10. år fra den

dato20. september 1952,

konventionen første gang trådte i kraft. Det vil sige, at næste gang konventionen vil kunne opsiges er i 2022.

Konventionen er et egnet instrument til at imødegå social dumping ved arbejde, der udføres for det

offentlige, samtidig med, at den understreger offentlige myndigheders ansvar som »modelarbejdsgiver«.

Konventionen gælder alle kontraktforhold om byggeanlægsarbejder, fabrikation og udførelse eller ydelse af

tjenester, som de centrale myndigheder, dvs. ministerier og tilhørende styrelser måtte indgå. Det er op til den

enkelte medlemsstat at fastlægge om og på hvilken måde konventionen skal finde anvendelse på kontrakter,

der tildeles af andre end de centrale myndigheder.

ILO-konvention nr. 94 er optrykt som bilag 1.

I Danmark blev konventionen oprindelig gennemført ved Arbejdsministeriets cirkulære af 18. maj 1966 om

arbejdsklausuler i offentlige kontrakter, hvor alle statslige myndigheder blev pålagt at indsætte

arbejdsklausuler i alle offentlige kontrakter.

Cirkulæret blev suppleret af cirkulæreskrivelse nr. 115 af 27. juni 1990 med et fornyet pålæg til de statslige

myndigheder og en henstilling til kommuner og amtskommuner om ligeledes at indsætte arbejdsklausuler

efter samme retningslinjer, som gjaldt for statslige kontrakter. Cirkulæret fra 1990 omtalte kun brug af

arbejdsklausuler indenfor bygge-

anlægsarbejde, da kommuner og amtskommuner kun blev opfordret til

at bruge arbejdsklausuler på dette område. I cirkulæret fra 1990 blev sat en tærskel ind

på ca. 37 mio. kr.,

så

brugen af arbejdsklausuler kan begrænses til kontrakter, der overskrider tærskelværdien for EU-udbud på

bygge- anlægsområdet.

(pt. ca. 37 mio. kr).I cirkulære nr. 9471 af 30. juni 2014 blev tærskelværdien fjernet

ved udbud for brug af arbejdsklausuler for de statslige bygge- og anlægsopgaver, så alle statslige

myndigheder fremover skal benytte arbejdsklausuler ved alle udbud på bygge- og anlægsområdet.

1.3. Udstationeringsdirektivet og forholdet til ILO konvention

nr.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/957 om ændring af direktiv 96/71 om udstationering af

arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser (herefter ændringsdirektivet) blev vedtaget den 28. juni

2018 og er implementeret i dansk ret ved lov nr. 1939 af 15. december 2020 om ændring af lov om

udstationering af lønmodtagere m.v.

dstationeringsdirektivet er i Danmark implementeret ved lov om udstationering af lønmodtagere.

Udstationeringsdirektivet går

i korthed

ud på, at den udenlandske tjenesteyder i forbindelse med

udstationering af lønmodtagere, skal overholde en kerne af minimumsrettigheder i værtslandet,

herunder.

sikre en øget ligebehandling mellem udstationerede lønmodtagere og værtslandets lønmodtagere med hensyn

til de løn- og arbejdsvilkår, der finder generel anvendelse i værtslandet, når en lønmodtager udstationeres.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 248: Ekstern høring og udstedelse af opdateret cirkulære og vejledning om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter, fra beskæftigelsesministeren

Kernen af beskyttede regler er:



•

Maksimal arbejdstid og minimal hviletid

•

Mindste antal betalte feriedage pr. år

• Aflønning, herunder overtidsbetaling; dette gælder ikke for erhvervstilknyttede

tillægspensionsordninger Mindsteløn, herunder overtidsbetaling

•

Betingelser for at stille arbejdstagere til rådighed, herunder vikarbureauer

•

Sikkerhed, sundhed og hygiejne på arbejdspladsen

• Beskyttelsesforanstaltninger med hensyn til arbejds- og ansættelsesvilkår for gravide kvinder eller

kvinder, der lige har født, samt for børn og unge

Beskyttelsesforanstaltninger for gravide og børn og unge

•

Ligebehandling

af mænd og kvinder samt andre bestemmelser vedrørende ikkeforskelsbehandling

B samt andre regler om ikke-diskrimination

betingelserne for arbejdstageres indkvartering, når den stilles til rådighed af arbejdsgiveren til

arbejdstagere, der ikke er på deres faste arbejdssted

Ydelser eller godtgørelse af udgifter til dækning af udgifter til rejse, kost og logi til arbejdstagere,

der er hjemmefra i erhvervsmæssigt øjemed.

I Danmark er løn og arbejdstid reguleret via de kollektive overenskomster i modsætning til de fleste andre

EU-lande, hvor aflønningen enten er fastsat ved lov eller ved det, som kaldes erga omnes overenskomster,

altså overenskomster, der gælder for alle. I Danmark gælder overenskomsterne kun for de parter, som har

indgået dem. Eftersom der ikke i Danmark er et lovkrav om overenskomst eller mindsteløn/aflønning, kan en

offentlig ordregiver ikke stille krav om, at en leverandør skal være omfattet af en overenskomst.

ILO konvention

nr.

94 har på den ene side et bredere anvendelsesområde end udstationeringsdirektivet, da

konventionen ikke er begrænset til grænseoverskridende kontraktforhold. På den anden side har

konventionen et smallere anvendelsesområde, da den kun vedrører offentlige kontrakter og ikke juridisk

forpligter kommuner og regioner. Det betyder, at der er en overlap mellem konventionen og direktivet, når

det drejer sig om grænseoverskridende levering af tjenesteydelser til opfyldelse af en offentlig kontrakt.

Efter EU-domstolens afgørelse i den såkaldte Rüffert-sag (C-346/06, Dirk Rüffert mod Land Niedersachsen

afsagt 3. april 2008) er der blevet stillet spørgsmål ved forholdet mellem ILO konvention nr. 94 og

Danmarks EU-retlige forpligtelser, herunder særligt kravene i udstationeringsdirektivet 1996/71/EF. Sagen

handlede om brug af arbejdsklausuler i en tysk delstat, hvor domstolen kom frem til, at den tyske delstats

brug af arbejdsklausuler i offentlige udbud var i strid med EU-retten.

Beskæftigelsesministeriet udarbejdede – i samarbejde med Udenrigsministeriet og Justitsministeriet – en

analyse af dommen, som er sendt til Folketinget i september 2008. Det fremgår bl.a. af analysen af dommen,

at Tyskland havde implementeret udstationeringsdirektivet anderledes end Danmark, og at Tyskland i

modsætning til Danmark ikke havde ratificeret ILO konvention nr. 94 om brug af arbejdsklausuler.

Domstolen tog ikke eksplicit stilling til ILO konvention nr. 94, da det ikke var relevant i den konkrete sag,

og Beskæftigelsesministeriet konkluderede, at der ikke var belæg for, at Danmarks praksis vedrørende ILO

konvention nr. 94 ikke kunne fortsætte uændret.

For yderligere information om brug af arbejdsklausuler kan der henvises til Rapport fra Udvalget om

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 248: Ekstern høring og udstedelse af opdateret cirkulære og vejledning om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter, fra beskæftigelsesministeren

modvirkning af social dumping fra oktober 2012, jf.

http://bm.dk/upload/BEM/Files/Dokumenter/Pressemeddelelser/2012/Social_dumping_rapport. pdf

EU-Domstolen forholdte sig igen til brugen af arbejdsklausuler i offentlige kontrakter i den såkaldte

RegioPost-sag (C-115/14 afsat den 17. november 2015). RegioPost vedrørte anvendelsen af en

arbejdsklausul i en tysk delstat. I afgørelsen anerkendte EU-Domstolen, blandt andet under henvisning til

den EU-retlige regulering af offentlige udbud, at der kan stilles krav om løn- og arbejdsvilkår i offentlige

kontrakter uden at tilsvarende krav stilles til private kontrakter. Domstolen fastslog således, at det er muligt

inden for rammerne af EU-retten, herunder udstationeringsdirektivet, at bruge arbejdsklausuler i en

medlemsstat.

1.4. Finanslovsaftalen for 2013

Under finanslovsforhandlingerne for 2013 blev der opnået enighed om at øge brugen af arbejdsklausuler. Det

blev således aftalt, at det eksisterende regelsæt om arbejdsklausuler skal moderniseres og gøres mere

gennemskueligt og tilgængeligt, så det bliver lettere at håndhæve og kontrollere brugen af arbejdsklausuler.

Endvidere er det aftalt at fjerne tærskelværdien på ca. 37 mio. kr. ved udbud for brug af arbejdsklausuler for

de statslige bygge- og anlægsopgaver, så alle statslige myndigheder fremover skal benytte arbejdsklausuler

ved alle udbud på bygge- og anlægsområdet. Herudover skal statslige ordregivere (herunder selskaber, som

fuldt ud er ejet af statslige myndigheder og ikke er i konkurrence) benytte arbejdsklausuler ved alle

offentlige udbud af bygge- og anlægsprojekter.

Endelig er der enighed mellem regering, kommuner og regioner om at øge brugen af arbejdsklausuler og

kommuner og regioner opfordres til at bruge arbejdsklausuler i alle udbudskontrakter indenfor byggeog

anlægsarbejde, samt øvrige udbudskontrakter, hvor det er hensigtsmæssigt.

1.4.Finanslovsaftalen for 2020 – etablering af Statens Kontrolenhed for Arbejdsklausuler

I juni 2020 blev det besluttet at oprette Statens Kontrolenhed for Arbejdsklausuler, der har til opgave at føre

kontrol med, at leverandører overholder arbejdsklausuler. Der er på finansloven 2020 afsat 5. mio. kr. årligt i

perioden 2020-2023 til Kontrolenheden.

Kontrolenheden er placeret i Vejdirektoratet under Transportministeriet. Baggrunden for denne beslutning er,

at Transportministeriet varetager store opgaver på bygge- og anlægsområdet og løbende overtager det

fællesstatslige facility management-område. Erfaringen med kontrol af arbejdsklausuler viser, at begge

områder er karakteriseret som risikoområder.

Statens Kontrolenhed for Arbejdsklausuler har ansvar for at føre kontrol med, at statens leverandører og

underleverandører overholder arbejdsklausuler i kontrakter:



på bygge- og anlægsområdet inden for Transportministeriets ressort

i forbindelse med den fællesstatslige facility management-løsning

i Statens Indkøbsprogram, der er indgået af Økonomistyrelsen

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 248: Ekstern høring og udstedelse af opdateret cirkulære og vejledning om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter, fra beskæftigelsesministeren

Kontrolenheden foretager stikprøvekontroller på baggrund af risikovurderinger af ovenstående kontrakter.

Kontrolenheden meddeler resultatet af kontrollen til den relevante statsinstitution med henblik på, at denne

kan gøre eventuelle misligholdelsesbeføjelser gældende over for leverandøren. Det er således forsat den

enkelte statsinstitution, som har ansvaret for håndhævelse og styringen af de enkelte kontrakter.

Stikprøvekontrol med overholdelsen af arbejdsklausuler i alle andre kontrakter skal fortsat gennemføres af de

enkelte statsinstitutioner. Dog med undtagelse af de aftaler der er indgået på baggrund af en SKI

rammeaftale, her har SKI ansvaret for at gennemføre kontrollen.

1.5. Opfølgning på Rigsrevisionens beretning nr. 16/2019 om statens brug af og kontrol med

arbejdsklausuler

Som opfølgning på Rigsrevisionens beretning om statens brug af og kontrol med arbejdsklausuler og

Statsrevisorernes bemærkninger på baggrund af beretningen vil kontrollen med overholdelsen af

arbejdsklausuler i alle statslige kontrakter fremover ske på baggrund af risikovurderinger.

I forbindelse med beretningen er det blandt andet blevet fremhævet, at risikovurderinger må anses som en

forudsætning for at kunne afgøre, hvor og hvordan kontrol skal udføres.

Endvidere har Beskæftigelsesministeriet via et hyrdebrev indskærpet over for samtlige ministerier at

kontrollen fremadrettet skal ske ud fra en risikovurdering.

Der henvises i øvrigt til vejledning til § 7 nedenfor.

2. Uddybende vejledning til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Cirkulæret har til formål at gennemføre ILO konvention nr. 94 om brug af arbejdsklausuler i offentlige

kontrakter. Konventionen blev ratificeret af Danmark i 1955. En arbejdsklausul efter cirkulæret er en klausul,

der skal sikre ansatte løn (herunder særlige ydelser), arbejdstid og andre arbejdsvilkår, som ikke er mindre

gunstige end dem, der gælder for arbejde af samme art i henhold til en kollektiv overenskomst indgået af de

inden for det pågældende faglige område mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som

gælder på hele det danske område.

Til § 2

Samtlige statslige myndigheder, dvs. samtlige ministerier med tilhørende styrelser og institutioner skal

anvende arbejdsklausuler i alle kontraktforhold om bygge- og anlægsarbejder, fabrikation og udførelse eller

ydelse af tjenester uanset kontraktens størrelse.

Statslige myndigheder er ministerier og de institutioner,

herunder styrelser, som direkte hører under pågældende ministerium.

https://rigsrevisionen.dk/revisionssager-arkiv/2020/jun/beretning-om-statens-brug-af-og-kontrol-med-

arbejdsklausuler

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 248: Ekstern høring og udstedelse af opdateret cirkulære og vejledning om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter, fra beskæftigelsesministeren

Det gælder også, når en offentlig leverandør, indgår kontrakt om levering af en tjenesteydelse til en

offentlig ordregiver.

Der henvises i øvrigt til artikel 1 i ILO Konvention nr. 94 om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter.

Af stk. 2 fremgår det, at statslige ordregivere, herunder selskaber, som fuldt ud er ejet af statslige

myndigheder og ikke er i konkurrence, skal anvende arbejdsklausuler ved kontrakter på bygge- og

anlægsområdet.

Det gælder fx Sund og Bælt Holding A/S (herunder

bl.a. A/S Storebælt, Femern A/S mv. A/S Storebælt, A/S

Øresund, Sund & Bælt Partner A/S, BroBizz A/S, A/S Femern Landanlæg og Femern A/S.),

Energinet.dk,

Metroselskabet I/S, Udviklingsselskabet By og Havn I/S, Statens Ejendomssalg A/S, DSB, Finansiel

Stabilitet A/S samt Banedanmark.

Derimod er fx

Ørsted A/S DONG

ikke omfattet, da selskabet er i konkurrence med andre selskaber.

Det påhviler hvert enkelt ministerium at beslutte, om og på hvilken måde der skal anvendes arbejdsklausuler

i øvrige kontrakter,

jfcfr.

stk.

32,

der indgås af andre end de centrale myndigheder.

Efter ILO konvention nr. 94 er der ikke krav om brug af arbejdsklausuler for arbejde, der udføres for danske

myndigheder uden for Danmark,

herunder i Grønland eller på Færøerne. Det afgørende er, derfor om det

arbejde, der skal udføres for den statslige myndighed i henhold til kontrakten, udføres på dansk territorium

eller ej. Men Eet

ministerium kan positivt beslutte, at og på hvilken måde der skal anvendes arbejdsklausuler

ved opgaver udført i udlandet for offentlige midler inden for ministerområdet.

I givet fald vil det som udgangspunkt være de løn-, arbejdstid- og arbejdsvilkår, som gælder inden for

pågældende industri eller fag på den »pågældende egn«, dvs. efter det udenlandske niveau, dér hvor arbejdet

udføres.

Der er ikke krav om brug af arbejdsklausuler i kontrakter, der vedrører indkøb af varer, der indgår i en

leverandørs almindelige produktion eller varelager. Men hvis varerne fremstilles i særlig produktion for

statslige myndigheder, skal der bruges arbejdsklausuler. Som eksempel kan nævnes, at hvis staten bestiller et

antal uniformer til at blive syet i Danmark,

som ikke er en del af producentens standardvare,

skal der bruges

arbejdsklausuler. I tvivlstilfælde vil det være op til det enkelte ministerium selv at afgøre, om der skal bruges

arbejdsklausuler.

Til § 3

Ordregiver skal i kontrakten stille krav om, at ansatte hos leverandører og eventuelle underleverandører, som

medvirker til at opfylde kontrakten, er sikret løn (herunder særlige ydelser), arbejdstid og andre

arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige end dem, der gælder for arbejde af samme art i henhold til en

kollektiv overenskomst indgået af de inden for det pågældende faglige område mest repræsentative

arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske område.

Flere overenskomster, der er indgået med samme arbejdsgiverforening og under samme

lønmodtagerorganisation og med vilkår, der må anses for ensartede og som samlet er landsdækkende, anses i

denne forbindelse også som én overenskomst, som gælder på hele det danske område. Leverandøren og

eventuelle underleverandører er således forpligtet til at følge et niveau, som ikke er mindre gunstigt end

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 248: Ekstern høring og udstedelse af opdateret cirkulære og vejledning om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter, fra beskæftigelsesministeren

overenskomstens mindsteniveau med hensyn til løn, arbejdstid og andre arbejdsvilkår, uanset om den

pågældende leverandør eller underleverandør er part i overenskomsten.

I ILO’s henstilling nr. 84 til ILO konvention nr. 94 om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter fremgår det

bl.a., at arbejdsklausuler i offentlige kontrakter enten direkte eller ved henvisning til egnede bestemmelser i

kollektive overenskomster bør foreskrive »den normale lønsats og satsen for overarbejde (herunder særlige

ydelser), der ydes til de forskellige kategorier af arbejde«. Formentlig er det en oversættelsesfejl, at der i den

danske version alene henvises til satsen for overarbejde og ikke lønsatsen. De særlige ydelser vedrører

således både den normale lønsats og overarbejdsbetalingen. Det skal i øvrigt fremgå, hvordan arbejdstiden

reguleres samt bestemmelser om ferie og sygeorlov. Hvis der er tvivl om lønniveauet mv., kan der fx søges

oplysning hos relevante arbejdsgiver- og/eller arbejdstagerorganisationer, som har overenskomst på området.

Hvis der ikke foreligger en overenskomst af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter på et område, kan

de overenskomstvilkår, som i almindelighed bydes af arbejdsgivere inden for det fag eller den industri, og

hvis almindelige forhold er af lignende art, eventuelt lægges til grund. Hvis der senere indgås en

overenskomst af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter inden for det specifikke faglige område, vil

denne overenskomst skulle lægges til grund. Der henvises i øvrigt til artikel 2, stk. 2, i ILO Konvention nr.

94 om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter.

Hvis der ikke findes en relevant overenskomst på det private område, vil en relevant overenskomst på det

offentlige område eventuelt kunne lægges til grund.

Til § 4

Efter EU-retten er det et krav, at betingelser om udførelse af kontrakten skal fremgå tydeligt i

udbudsbekendtgørelsen eller udbudsbetingelserne, således at virksomheden kan tage højde herfor ved

afgivelse af tilbud. Derfor skal ordregiveren informere om kravet om brug af arbejdsklausuler i

udbudsmaterialet.

Til § 5

Arbejdsklausulen skal fremgå af kontrakten mellem ordregiveren og leverandøren. Det skal endvidere

fremgå af kontrakten, hvilke krav der stilles til dokumentation for brug af arbejdsklausul. Endelig skal det

fremgå af kontrakten, hvilke sanktioner leverandøren eller underleverandøren kan blive pålagt for manglende

overholdelse af arbejdsklausulen eller manglende overholdelse af dokumentationskravene.

Det skal fremgå af kontrakten på hvilken måde leverandøren kan dokumentere, at arbejdsklausulen er

overholdt. Relevant dokumentation kan fx være

mandskabslister, kontaktinformation på medarbejderne,

lønsedler,

lønregnskab,

timesedler,

aftaler vedr. arbejdstid,

tidsregistrering,

afspadsering, akkord og/eller

bonus, e-indkomst,detailoplysninger (inkl. feriepenge), e-indkomst kvitteringer fra Skat, kvitteringer for

pensionsindbetalinger,

ansættelseskontrakter,

samt

erklæring om overholdelse af arbejdsklausulen,

oplysninger om referenceoverenskomst der er anvendt til fastsættelse af løn- og arbejdsvilkår, dokumentation

for at de ansatte er blevet orienteret om arbejdsklausulens indhold.

Det kan fremgå af kontrakten, at leverandøren – efter skriftligt påkrav herom – er forpligtet til inden for et

nærmere fastsat antal arbejdsdage at sende dokumentation fra såvel egne som eventuelle underleverandørers

arbejdstagere.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 248: Ekstern høring og udstedelse af opdateret cirkulære og vejledning om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter, fra beskæftigelsesministeren

Det kan endvidere fremgå af kontrakten, at leverandøren på anmodning efter en nærmere fastsat frist skal

dokumentere løn, arbejdstid og andre arbejdsvilkår for leverandørens og eventuelle underleverandørers

ansatte, som medvirker til at opfylde kontrakten.

Det skal fremgå af kontrakten, at leverandøren og eventuelle underleverandører sikrer, at de ansatte får

oplysninger om de vilkår, der følger af arbejdsklausulen.

Til § 6

Det skal fremgå af kontrakten, hvilke konsekvenser det har,

hvis leverandøren og eventuelle

underleverandører ikke overholder hvis

arbejdsklausulen

ikke overholdes.

Ordregiver skal ved fastsættelse af

passende

sanktionsbestemmelser i kontrakten være opmærksom på, at

arbejdsklausuler er en biforpligtelse til selve den udbudte kontrakt.

Konsekvensen skal være proportional

og må ikke gå videre, end hvad der er egnet, nødvendigt og

forholdsmæssigt

i forhold til forseelsens karakter.

Som udgangspunkt Udover EU-rettens begrænsninger med hensyn til proportionalitet mv.

er der aftalefrihed

mellem ordregiver og leverandør med hensyn til håndhævelse.

Eventuelle krav i forhold til at kunne

håndhæve kontrakten bør dog være tilstrækkeligt knyttet til kontraktens genstand og overholde de EU-retlige

principper om ligebehandling, gennemsigtighed, ikke-diskrimination og proportionalitet.

Eksempelvis kan det fremgå af kontrakten, at hvis leverandøren ikke overholder sine forpligtelser i medfør af

arbejdsklausulen, og hvis dette medfører et berettiget krav på yderligere løn fra arbejdstagerne, kan

ordregiver tilbageholde vederlag med henblik på at tilgodese sådanne krav. Det kan desuden fremgå af

kontrakten mellem ordregiver og leverandør, at leverandøren kan hæfte for opfyldelse af arbejdstageres

lønkrav mv. hos underleverandører.

Det kan endvidere fremgå af kontrakten, at hvis arbejdsklausulen ikke overholdes, kan ordregiveren pålægge

leverandøren en bod. Boden kan være aftalt til et bestemt beløb. Ved væsentlig misligholdelse af aftalen, fx

ved gentagne alvorlige overtrædelser, kan kontrakten ophæves.

Til § 7

Kontrollen med overholdelsen af arbejdsklausuler i alle statslige kontrakter skal ske på baggrund af

risikovurderinger. Dette sikrer, at kontrolindsatsen er målrettet de kontrakter, hvor der er størst risiko for

overtrædelser.

Det skal af kontrakten fremgå,

at der kan gennemføres hvordan den nødvendige risikobaserede

kontrollen

med, at leverandøren og eventuelle underleverandører overholder arbejdsklausulen,

gennemføres.

Det er op

til den enkelte ordregiver at

sørge for at der findes udstikke

retningslinjer for,

af hvem og hvordan der skal

foretages

kontrollen.

Hvis den risikobaserede kontrol gennemføres af Statens Kontrolenhed for

Arbejdsklausuler, er det et krav, at det er Kontrolenhedens til enhver tid gældende fremgangsmåde ift. den

nødvendige risikobaserede kontrol, der tilsiger, hvordan kontrollen udføres.

I forbindelse med risikovurderingen kan følgende faktorer eksempelvis indgå: risiko-brancher, anvendelse af

ufaglært arbejdskraft, udenlandsk arbejdskraft, udstationerede medarbejdere

vikarer, unormal lav pris,

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 248: Ekstern høring og udstedelse af opdateret cirkulære og vejledning om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter, fra beskæftigelsesministeren

lange underleverandør-kæder, særlig kendskab til virksomheder, falske selvstændige, type samt størrelse af

kontrakt, konkrete henvendelser mv. Dette er ikke en udtømmende liste af mulige risikofaktorer.

For ordregiver vil det være et indicium for arbejdsklausulens overholdelse, hvis leverandøren er omfattet af

en af de overenskomster, der henvises til i §

34.

Det skyldes bl.a., at overenskomstdækkede virksomheder er

omfattet af det arbejdsretlige system, som hurtigt og effektivt håndterer spørgsmål om manglende

overholdelse af en overenskomstbestemmelse.

Ordregiver kan til brug for sin vurdering af, om leverandøren eller underleverandører har overholdt klausulen

fx søge oplysning hos relevante arbejdsgiver- og/eller arbejdstagerorganisationer, som har overenskomst på

området.

Der er i henhold til §2 ikke krav om brug af arbejdsklausuler i kontrakter, der vedrører indkøb af varer, der

indgår i en leverandørs almindelige produktion eller varelager. Derfor skal løn- og arbejdsvilkår hos

producenter som udgangspunkt ikke kontrolleres.

Til § 8

Efter cirkulærets § 8 opfordres kommuner og regioner til at bruge arbejdsklausuler i alle

udbudskontrakter

inden for bygge- og anlægsarbejde samt øvrige

udbudskontrakter,

hvor det er hensigtsmæssigt. Det er

således op til den enkelte kommunalbestyrelse eller det enkelte regionsråd, om og i hvilket omfang der skal

anvendes arbejdsklausuler i

udbudskontrakter.

Hvis den enkelte kommunealbestyrelse eller det enkelte regionsråd beslutter sig for at bruge

arbejdsklausuler, skal kommunalbestyrelsen eller regionsrådet ifølge udbudsreglerne informere om kravet

om brug af arbejdsklausuler i udbudsbekendtgørelsen eller i udbudsbetingelserne, jf. i øvrigt cirkulærets § 4.

Eftersom det er op til den enkelte

kommunalbestyrelse kommune

og det enkelte regionsråd at tage stilling til

anvendelsen af arbejdsklausuler i den enkelte kommune og region, beror det også på

kommunesalbestyrelsens eller regionsrådets beslutning, i hvilket omfang cirkulærets øvrige regler skal

anvendes. Hvis den enkelte kommunealbestyrelse eller det enkelte regionsråd beslutter sig for at anvende

arbejdsklausuler i overensstemmelse med det, der gælder på det statslige område, vil anvendelse af

cirkulærets øvrige regler dog kunne sikre, at kommunesalbestyrelsens eller regionsrådets beslutning herom

efterleves.

Hvis den enkelte kommunealbestyrelse eller det enkelte regionsråd beslutter sig for at bruge

arbejdsklausuler, skal kommunenalbestyrelsen eller regionen

srådet

desuden sikre, at lovgivningen, herunder

EU-retten, overholdes.

Dette indebærer bl.a., overholdelse af almindelige offentligretlige grundsætninger,

herunder kravet om saglighed, proportionalitet og ligebehandling).

En kommune eller en region må fx ikke

stille et generelt krav om, at private leverandører, der skal udføre opgaver for kommunen eller regionen, skal

have indgået en dansk overenskomst. Dette ville være i strid med principper om ligebehandling i dansk

forvaltningsret, EU-udbudsreglerne og på EU-traktatsniveau.

Eksempler på formulering af kontraktvilkår mv.:

Eksempel på en formulering i rammeaftalen:

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 248: Ekstern høring og udstedelse af opdateret cirkulære og vejledning om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter, fra beskæftigelsesministeren

Leverandøren skal sikre, at ansatte hos leverandøren og eventuelle underleverandører, som medvirker til at

opfylde rammeaftalen, er sikret løn (herunder særlige ydelser), arbejdstid og andre arbejdsvilkår, som ikke er

mindre gunstige end dem, der er gældende i henhold til en kollektiv overenskomst indgået af de inden for det

pågældende faglige område mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det

danske område.

Eksempel på en formulering i udbudsbekendtgørelsen:

Det vil være et kontraktmæssigt krav, at leverandøren og eventuelle underleverandører sikrer medarbejderne

løn (herunder særlige ydelser), arbejdstid og andre arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige end dem, der

gælder for arbejde af samme art i henhold til en kollektiv overenskomst indgået af de inden for det

pågældende faglige område mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det

danske område.

Eksempel på en arbejdsklausul i kontrakten:

Leverandøren skal sikre, at ansatte hos leverandører og eventuelle underleverandører,

og hele vejen igennem

en eventuel kæde,

som medvirker til at opfylde kontrakten

i Danmark,

er sikret løn (herunder særlige

ydelser), arbejdstid og andre arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige end dem, der gælde r for arbejde af

samme art i henhold til en kollektiv overenskomst indgået af de inden for det pågældende faglige område

mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske område.

Leverandøren skal sikre, at ansatte hos leverandører og eventuelle underleverandører orienterer de ansatte

om de gældende arbejdsvilkår.

Eksempel på kontrol af overholdelse af krav:

Ordregiver kan til enhver tid udbede sig relevant dokumentation for, at løn- og arbejdsvilkår for

arbejdstagerne lever op til den forpligtelse, som arbejdsklausulen fastsætter.

Ordregiver kan kræve, at leverandøren

– efter skriftligt påkrav herom –

inden for 10 arbejdsdage,

efter

skriftelig anmodning,

fremskaffer relevant dokumentation

på dansk eller engelsk

såsom løn- og timesedler,

lønregnskab og ansættelseskontrakter fra såvel egne som eventuelle underleverandørers arbejdstagere,

udtræk pr. medarbejder fra E-indkomst, med en oversigt over leverandørens indbetalte A-skat for de

pågældende medarbejdere.

. Ordregiver kan til brug for sin vurdering af, om leverandøren eller

underleverandører har overholdt klausulen søge rådgivning hos relevante arbejdsgiver- og/eller

arbejdstagerorganisationer.

Eller

Leverandøren er forpligtet til inden for 10 dage efter skriftlig anmodning at udlevere et udtræk pr.

medarbejder fra E-indkomst, med en oversigt over leverandørens indbetalte A-skat for de pågældende

medarbejdere. For personale, hvor oplysningerne indberettes til andre landes skattemyndigheder, skal

tilsvarende oplysninger udleveres.

Eksempel på håndhævelse af krav:

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 248: Ekstern høring og udstedelse af opdateret cirkulære og vejledning om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter, fra beskæftigelsesministeren

Hvis leverandøren ikke overholder sine forpligtelser i medfør af arbejdsklausulen, og hvis dette medfører et

berettiget krav på yderligere løn fra arbejdstagerne kan ordregiver tilbageholde vederlag med henblik på at

tilgodese sådanne krav.

Leverandøren kan endvidere pålægges at betale en bod på xx % af kontraktsummen til udbyder, hvis

arbejdsklausulen ikke overholdes.

I udformningen og dokumentationen af kravet kan kontraktholder søge ekstern rådgivning hos relevante

arbejdsgiver- og/eller arbejdstagerorganisationer.

Hvis der har været tvivl om overholdelsen af et kontraktmæssigt krav, skal leverandøren sende tilstrækkelig

dokumentation for, at forholdet er bragt i orden.

Beskæftigelsesministeriet, den

xx 30. yyjuni 20142022

Christian Andersen-Mølgaard