Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del Bilag 247
Offentligt
2570627_0001.png
Beskæftigelsesudvalget
Til:
Dato:
Udvalgets medlemmer
6. maj 2022
Rejserapport fra Beskæftigelsesudvalgets studierejse til Californien,
marts 2022
Dato:
Sted:
Deltagere:
5.-13. marts 2022
Californien, USA
Lennart Damsbo-Andersen (S), Jan Johansen (S), Henrik
Møller (S), Hans Andersen (V), Anne Rasmussen (V), Anne
Honoré Østergaard (V) og Torsten Gejl (ALT).
Thomas Pedersen, udvalgssekretær, og Katja Holmboe An-
dersen, udvalgsassistent
Ledsaget af:
1. Formål
Formålet med Beskæftigelsesudvalgets tur til Californien var at få mere viden
i forhold til emner inden for udvalgets ressortområde. Det gælder særligt:
Fremtidens arbejdsmarked
Regulering og offentlige initiativer i forhold til platformsarbejdere
og platformsøkonomi generelt, særligt i forhold til den kommen-
de EU-lovgivning på området
Inklusion på arbejdsmarkedet af immigranter og folk langt fra
arbejdsmarkedet
Grøn omstilling af arbejdsstyrken, opkvalificering og efteruddan-
nelse
Udvalget besøgte i den sammenhæng en række amerikanske virksomheder,
politikere, organisationer og offentlige institutioner, der arbejder med oven-
stående emner for derigennem at få indblik i, hvordan man i Californien har
håndteret disse udfordringer. De valgte tiltag og løsningsmodeller i Californi-
en skal tjene som inspiration for udvalget og udvalgets medlemmers videre
arbejde med politiske initiativer i Danmark.
Side 1 | 4
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 247: Rejserapport fra Beskæftigelsesudvalgets studierejse til Californien, marts 2022
2570627_0002.png
2. Væsentligste punkter fra besøget
I løbet af de 5 programdage blev der afviklet i alt 15 besøg og møder med
hhv. det danske generalkonsulat i Silicon Valley, Task-Rabbit, Upwork,
Upwardly Global, San Franciscos City Build program, American Civil Liberties
Union, Alameda County, repræsentanter for tech-ambassadøren, Coursera,
Assembly Member Ash Kalra, Greater Sacramento Economic Council, UC-
Berkeley, Singularity University, Sunrun og Guild.
Regulering og offentlige initiativer i forhold til platformsarbejdere
Det primære formål med rejsen var at blive klogere på, hvordan den vedtag-
ne lovgivning i Californien i forhold til platformsarbejdere, den såkaldte AB5,
var strikket sammen, og hvordan den havde påvirket både erhvervslivet og
lønmodtagerne med henblik på at bruge de amerikanske erfaringer i forbin-
delse med de nationale drøftelser på området, men særligt til brug for de
kommende drøftelser, forhandlinger og evt. implementering af Europa-
Kommissionens forslag til direktiv om forbedring af arbejdsvilkår for plat-
formsarbejdere.
Udvalget mødtes derfor med virksomhederne Upwork, der skaber kontakt
mellem højtuddannet arbejdskraft i form af kodere, webdesignere, oversætte-
re m.v. og TaskRabbit, der udbyder diverse småjobs til både faglærte og
ufaglærte, for at høre om deres syn på den vedtagne lovgivning, og hvordan
tingene ud fra et virksomhedsperspektiv kunne integreres i europæisk lovgiv-
ning.
Udvalget mødtes ligeledes med fagforeningen American Civil Liberties Union
for at høre, hvordan fagforeningerne havde taget imod lovgivningen og det
efterfølgende Prop 22, der blev stemt igennem, så chauffører på diverse
platforme forsat kan karakteriseres som selvstændige i stedet for lønmodta-
gere, uagtet de lever op til kriterierne for klassificering som selvstændig i
AB5-lovgivningen.
Endelige blev problemstillingen belyst fra en politisk og akademisk vinkel i
møder forskere fra UC Berkeley og et medlem af Assembly General, der var
med til at vedtage lovgivningen.
Inklusion på arbejdsmarkedet af immigranter og folk langt fra arbejdsmarke-
det
Udvalget havde på turen også et fokus på, hvordan Californien har haft suc-
ces med at få immigranter og folk langt fra arbejdsmarkedet ind på arbejds-
markedet igen.
Udvalget besøgte i den sammenhæng Upwardly Global, der arbejder med at
sikre, at immigranter med kvalifikationer får anvendt disse kvalifikationer i
USA i stedet for at arbejde i lavtlønsjob. En problemstilling, der også er vel-
kendt i Danmark, og som ikke mindst er gjort aktuel igen i lyset af situationen
Side 2 | 4
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 247: Rejserapport fra Beskæftigelsesudvalgets studierejse til Californien, marts 2022
2570627_0003.png
i Ukraine. Konkret sørger Upwardly Global for, at personer med kvalifikatio-
ner får de rette certifikater og kurser, så deres kvalifikationer kan anerkendes
i USA. Det gælder bl.a. læger, sygeplejersker, ingeniører, softwareudviklere
m.v., der eksempelvis kommer fra Latinamerika eller flygtninge fra Afghani-
stan eller andre brændpunkter i verden. Organisationen samarbejder med en
række private virksomheder, så der er et job i den anden ende for den højt
kvalificerede arbejdskraft og hjælper med forberedelse til jobsamtaler, cv,
m.v.
Udvalget mødtes også med Alameda County, der har været en af frontløber-
ne i forhold til at anvende Individual Placement and Support modellen (IPS),
hvor de har haft held med at få hjemløse, folk med psykiske sygdomme og
andre meget langt fra arbejdsmarkedet tilbage på arbejdsmarkedet. Formålet
med mødet var, om nogen af elementerne kunne overføres til dansk kontekst
og afklare, om nogen af værktøjerne også kan anvendes til personer, der er
tættere på arbejdsmarkedet end den angivne målgruppe.
Grøn omstilling af arbejdsstyrken, opkvalificering og efteruddannelse
Udvalget havde under besøget fokus på opkvalificering og efteruddannelse,
herunder hvordan man sikrer, at arbejdsstyrken har de rette kompetencer til
at kunne gennemføre den grønne omstilling.
Udvalget mødte i den sammenhæng folkene bag San Franciscos Citybuild
program, der sikrer, at flere bliver faglærte, og at de i deres uddannelse får
indblik i, hvordan man f.eks. bygger mere grønt.
Udvalget mødtes også med Sunrun og Guild, hvor virksomhederne fortalte
om en model, hvor de uddannede solpanelsmontører og herefter efteruddan-
nede dem til elektrikere, akademiske uddannelser m.v. for at udvide rekrutte-
ringsgrundlaget for virksomheden, men også for at fastholde folk gennem
uddannelse, selvom virksomhederne i visse tilfælde fik uddannet folk til jobs,
der ikke nødvendigvis var i virksomheden.
Derudover mødtes udvalget med Coursera, der giver adgang til kurser fra
universiteter og førende virksomheder i hele verden, herunder Danmark, og
skræddersyr efteruddannelsesløsninger for virksomheder, der mangler speci-
fikke kompetencer. Afslutningsvis havde udvalget en række overordnede
drøftelser med Greater Sacramento Economic Council om, hvordan man fik
uddannet og efteruddannet arbejdsstyrken, så den matchede de behov, der
opstår de kommende år, særligt med fokus på akademikere.
Fremtidens arbejdsmarked
Et gennemgående tema på en række af udvalgets møder var fremtidens
arbejdsmarked med henblik på at afdække, hvordan man kan fremtidssikre
det danske arbejdsmarked, så man er omstillingsparat og klar til automatise-
ring/augmentation, digitalisering og de mange nye beskæftigelsesformer, der
opstår. Udvalget stillede særlig skarpt på denne problemstilling i forbindelse
Side 3 | 4
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 247: Rejserapport fra Beskæftigelsesudvalgets studierejse til Californien, marts 2022
2570627_0004.png
med møderne med Singularity University og møderne med repræsentanter
fra det danske generalkonsulat i Silicon Valley, der hver især gav deres bud
på, hvordan fremtidens arbejdsmarked vil udvikle sig og hvilke problemstillin-
ger, man som land er nødt til at adressere, hvis man ikke skal sakke bagud
økonomisk.
Side 4 | 4