Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del Bilag 243
Offentligt
2567877_0001.png
Beskæftigelsesudvalget
Beskæftigelsesministeren
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
Ang. manglende aktiv indsats
CVR 10172748
Kære medlemmer af Beskæftigelsesudvalget
En analyse fra sommeren 2017 viste, at mange kontanthjælpsmodtagere hverken
fik aktiv indsats eller mentorstøtte. Efterfølgende viste en ny opgørelse på tværs af
ydelsesgrupper, at også en del dagpengemodtagere ikke deltog eller havde deltaget
i et aktivt tilbud inden for tidspunktet for ret og pligt. Det er en problematik, jeg ik-
ke kan sidde overhørig.
Aktiv indsats kan være med til at forkorte ledighedsperioden for dagpengemodta-
gere. Derfor skrev jeg til samtlige danske kommuner for at gøre opmærksom på
min bekymring over den manglende aktiv indsats, herunder også manglende samta-
ler i kontaktforløbet.
Den 9. april sendte jeg desuden et særskilt brev til Rudersdal, Brøndby, Holbæk,
Hillerød, Køge, Roskilde og Faaborg-Midtfyn Kommune, som var blandt de dår-
ligste til at give et aktivt tilbud til dagpengemodtagere inden for tidspunktet for ret
og pligt. I brevet bad jeg dem om at redegøre for:
Hvad de generelt gør for at sikre, at dagpengemodtagere ikke overlades til sig
selv på offentlig forsørgelse.
Hvad de fremadrettet vil gøre for, at dagpengemodtagere får en rettidig indsats.
Da fem ud af syv kommuner ikke svarede tilfredsstillende på mine spørgsmål, bad
jeg Rudersdal, Faaborg-Midtfyn, Brøndby, Hillerød og Køge Kommune om at ind-
sende opfølgende redegørelser. Dette med fokus på, hvordan de
konkret
vil sikre, at
der bliver givet aktiv indsats til dagpengemodtagere til tiden. Jeg bad kommunerne
om at beskrive nye konkrete initiativer, samt hvornår de kunne forvente at opfylde
lovgivningens krav.
Jeg har nu gennemgået de fem opfølgende redegørelser, som også er vedlagt til ud-
valgets orientering. Det er vurderingen, at samtlige kommuner denne gang har ud-
arbejdet fyldestgørende redegørelser, der beskriver konkrete tiltag til at afhjælpe
problemet med manglende indsats. Jeg vedlægger redegørelserne til udvalgets ori-
entering.
Samtidig har jeg orienteret kommunerne om, at jeg fortsat følger deres individuelle
udvikling på området meget tæt sammen med Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-
31. august 2018
J.nr.
2018 - 3729
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 243: Besvarelse af spørgsmål fra lukket spørgetime om mangel på arbejdskraft den 2/3-2022
kruttering. Det ligger mig stærkt på sinde at sikre, at kommunerne overholder reg-
lerne om, at ledige borgere har ret til et aktiveringstilbud til tiden.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
2
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 243: Besvarelse af spørgsmål fra lukket spørgetime om mangel på arbejdskraft den 2/3-2022
2567877_0003.png
Til borgmester, beskæftigelsesudvalgsformand og jobcenterchef
Beskæftigelsesministeren
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
31. august 2018
Vedrørende redegørelse fra Hillerød Kommune om manglende aktiv indsats
for dagpengemodtagere
Kære borgmester, beskæftigelsesudvalgsformand og jobcenterchef
Den 11. juni 2018 sendte jeg et brev til jeres kommune, hvor jeg bad jer om at
fremsende en redegørelse for manglende aktiv indsats for dagpengemodtagere.
Baggrunden var en tidligere fremsendt redegørelse fra maj 2018, som jeg vurdere-
de ikke var fyldestgørende.
I brevet blev I derfor bedt om at fremsende en ny opfølgende skriftlig redegørelse,
hvor det bl.a. skulle fremgå hvilke nye initiativer, som var igangsat for at rette op
på den manglende aktive indsats - og hvornår det kunne forventes, at lovgivningens
krav ville blive opfyldt.
Jeg har den 6. juli 2018 modtaget redegørelsen fra Hillerød Kommune i et brev,
underskrevet borgmester Kirsten Jensen.
Af jeres redegørelse fremgår det blandt andet, at I har indført en række nye ar-
bejdsgange og organisatoriske ændringer på dagpengeområdet, der skal være med
til at sikre rettidig aktivering. Det forøgede fokus har desuden medført, at der er til-
ført flere ressourcer til området og åbnet op for flere aktiveringsmuligheder. Jeg
noterer mig, at I forventer, at kommunen fra 2. halvår 2018 og frem vil ligge over
landsgennemsnittet i forhold til andelen af rettidig aktivering.
Jeg vil her bemærke, at det væsentligste er overholdelsen af
borgernes
ret til en ak-
tiv indsats, der kan hjælpe dem i job.
Jeg vil gerne takke for redegørelsen, og jeg ser frem til at følge kommunens udvik-
ling på området. Jeg har i den forbindelse bedt Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-
kruttering om at udarbejde en foreløbig status til mig, når vi har data for december
2018.
Venlig hilsen
CVR 10172748
J.nr.
Troels Lund Poulsen
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 243: Besvarelse af spørgsmål fra lukket spørgetime om mangel på arbejdskraft den 2/3-2022
2567877_0004.png
Beskæftigelsesministeriet
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen
[email protected]
Kære Troels Lund Poulsen
I dit svar af 11. juni 2018 vedrørende redegørelse fra Hillerød
Kommune om manglende aktiv indsats for dagpengemodtagere
beder du om en uddybende redegørelse for, hvordan Hillerød
Kommune konkret vil sikre, at der gives aktiv indsats til
dagpengemodtagere til tiden, herunder hvilke konkrete nye tiltag
og initiativer, som kommunen har iværksat, hvordan vi vil følge op
herpå og hvornår vi forventer at opfylde lovgivningens krav.
For at sikre, at der fremover gives aktiv indsats til
dagpengemodtagere til tiden, skal kommunen dels sikre en
hurtigere indsats og dels etablere flere tilbud. Kommunen vil sikre
en hurtigere indsats ved at inddrage aktiveringsmuligheden
tidligere i kontaktforløbet. Hillerød Kommune har i dag i den første
del af kontaktforløbet fokus på jobsøgning, men vil fremover
orientere de ledige om ret og pligt-aktivering ved den første
jobsamtale. Herved sikres det, at såvel borger som konsulent har
større fokus på aktivering. Der vil i den forbindelse være særlig
fokus på muligheden for selvfunden praktik/løntilskud.
Konkret er følgende initiativer iværksat:
Der tilføres pr. 1. august 2018 en opnormering til
dagpengeteamet, som skal understøtte rettidigheden i
samtalerne (og indirekte også den rettidige aktivering). Der er
desuden tilført øvrige interne ressourcer i form af 7-10 timer
pr. uge.
Der er udarbejdet interne arbejdsgange, der har til formål at
optimere antallet af rettidigt afholdte samtaler.
Herudover vil der blive åbnet op for flere konkrete
aktiveringsmuligheder. Jobcentret har i dag primært fokus på
virksomhedsnær aktivering (virksomhedspraktik/løntilskud) og
ordinære uddannelsesforløb. Denne prioritering vil blive
opretholdt, men for at sikre den nødvendige volumen, vil det være
nødvendigt at udvide med øget brug af vejledningsforløb.
Byrådssekretariatet
Dato
06-07-2018
Hillerød Kommune
Trollesmindealle 27
3400 Hillerød
Tlf. 7232 0000
Fax 7232 3213
www.hillerod.dk
Sag
18/6995
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 243: Besvarelse af spørgsmål fra lukket spørgetime om mangel på arbejdskraft den 2/3-2022
Konkret vil følgende initiativer blive iværksat:
Øget fokus på at motivere borgerne til selv at finde praktikker
og løntilskud ligesom der er øget fokus på at formidle borgerne
til virksomhedskonsulent, der kan bistå med at finde praktik-
og løntilskudspladser.
Iværksættelse af interne jobklubber med opstart snarest
muligt. Jobklubberne har, udover at være et aktiveringstilbud,
til formål at motivere og hjælpe borgerne i retning af
arbejdsmarkedet, evt. via praktik og løntilskud.
Etablering af særligt tilbud hos anden aktør, hvor udvalgte
borgere med særligt behov kan få hjælp til at udfylde CV og til
at lave en kvalificeret ansøgning. Dette forløb er i gang.
Etablering af forløb hos anden aktør om særlig intensiv indsats
for borgere med varighed over 52 uger. Dette forløb er
igangsat
I samarbejde med kommunens erhvervshus C4, afholdes i
efteråret det andet af 2 jobmatch-forløb.
Jobcentret vil, dels via Jobindsats og dels via eget
sagsbehandlingssystem (Workbase), løbende følge op på
indsatserne. Der vil her være særligt fokus på at rettidigheden
overholdes i forhold til såvel aktiveringsindsatsen som samtaler.
Jobcentret forventer at iværksættelsen af ovenstående initiativer
vil være tilstrækkeligt til at sikre at lovgivningen overholdes.
Initiativerne forventes fuldt implementeret i løbet af 3. kvartal
2018. Det er således forventningen, at resultaterne vil kunne ses
når og hvis, der trækkes en ny statistik vedr. 2. halvår 2018.
Jobcenter Hillerød har med baggrund i egne erfaringer og
ministeriets statistik på området ingen forventning om, at man
kan nå en rettidighed på 100 %, men forventer at tal for perioden
fra 2. halvår 2018 og frem vil vise, at Hillerød Kommune ligger
over landsgennemsnittet i forhold til andelen af rettidig aktivering.
Afslutningsvis skal Hillerød Kommune pege på, at de seneste
ledighedstal fra Danmarks Statistik tyder på, at den intensiverede
samtalehyppighed for dagpengemodtagere har båret frugt.
Således oplever kommunen i øjeblikket en mere positiv udvikling i
ledigheden end landet som helhed, jfr. nedenstående tabel
baseret på de seneste ledighedstal fra 29. juni.
Side 2/3
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 243: Besvarelse af spørgsmål fra lukket spørgetime om mangel på arbejdskraft den 2/3-2022
2567877_0006.png
Udviklingen i ledigheden for dagpengemodtagere i maj 2018 i
forhold til maj 2017 hhv. april 2018:
Udvikling:
2017-18
Hele landet
Region Hovedstaden
Landsdel Nordsjælland
Hillerød
-3,4%
-2,8%
-2,5%
-10,8%
April 18- Maj 18
0,5%
2,5%
3,9%
-1,4%
Med venlig hilsen
Kirsten Jensen
Borgmester
Side 3/3
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 243: Besvarelse af spørgsmål fra lukket spørgetime om mangel på arbejdskraft den 2/3-2022
2567877_0007.png
Til borgmester, beskæftigelsesudvalgsformand og jobcenterchef
Beskæftigelsesministeren
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
31. august 2018
Vedrørende opfølgende redegørelse fra Køge Kommune om manglende aktiv
indsats for dagpengemodtagere
Kære borgmester, beskæftigelsesudvalgsformand og jobcenterchef
Den 11. juni 2018 sendte jeg et brev til jeres kommune, hvor jeg bad jer om at
fremsende en redegørelse for manglende aktiv indsats for dagpengemodtagere.
Baggrunden var en tidligere fremsendt redegørelse fra maj 2018, som jeg vurdere-
de ikke var fyldestgørende.
I brevet blev I derfor bedt om at fremsende en ny opfølgende skriftlig redegørelse,
hvor det bl.a. skulle fremgå hvilke nye initiativer, som var igangsat for at rette op
på den manglende aktive indsats - og hvornår det kunne forventes, at lovgivningens
krav ville blive opfyldt.
Jeg har den 8. august 2018 modtaget redegørelsen fra Køge Kommune i et brev,
underskrevet arbejdsmarkedschef Bjarne Andersen.
Af jeres redegørelse fremgår det, at I bl.a. har indført en ny ledelsesstruktur, som
skal skabe bedre styring med indsatsen for dagpengemodtagere. Derudover er der
indført en mere systematisk monitorering af rettidigheden, samt en række nye initi-
ativer på dagpengeområdet. Jeg noterer mig i denne forbindelse, at I forventer at
leve op til lovgivningens krav om senest 6 måneder.
Jeg vil gerne takke for redegørelsen, og jeg ser frem til at følge kommunens udvik-
ling på området. Jeg har i den forbindelse bedt Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-
kruttering om at udarbejde en foreløbig status til mig, når vi har data for december
2018.
Venlig hilsen
CVR 10172748
J.nr.
Troels Lund Poulsen
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 243: Besvarelse af spørgsmål fra lukket spørgetime om mangel på arbejdskraft den 2/3-2022
2567877_0008.png
Returadresse:
Køge Kommune, VF-Sekretariat
Torvet 1, 4600 Køge
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen
Velfærdsforvaltningen
Dato
8. august 2018
Dokumentnummer
2018-015032-2
Køge Rådhus
Torvet 1
4600 Køge
www.koege.dk
Tlf. 56 67 67 67
Kontakt:
Bjarne Andersen
Tlf. +45 56 67 68 92
Mail [email protected]
VF-Sekretariat
Kære Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen
Vi har modtaget dit brev dateret den 9. april 2018, hvor der fremlægges
data for manglende aktiv indsats for dagpengeledige. Køge Kommune har
endvidere på baggrund af vores første redegørelse modtaget et supplerende
brev den 11. juni 2018, hvor vi anmodes om en supplerende redegørelse. Af
denne skal det fremgå, hvorledes, vi vil sikre en aktiv indsats til tiden,
herunder hvilke nye tiltag, der tages og hvorledes opfølgningen vil blive
iværksat. Endelig anmodes der om at angive, hvornår vi forventer, at
opfylde lovgivningens krav.
Vi vil starte med at slå fast, at vi i Køge Kommune finder vores indsats i
forhold til at sikre dagpengeledige rettidighed i indsatsen utilfredsstillende. Vi
er optaget af både at sikre, at flest muligt kommer i beskæftigelse og
samtidig at sikre borgernes rettigheder og pligter. Det vil selvsagt blive
skærpet i den kommende tid på området for a-dagpengemodtagere.
På baggrund af de to henvendelser har vi henover sommeren gennemgået
sagsgange, sagsstammer og tilbudsvifte. Det giver os nu et grundlag for en
ny start for så vidt angår den rette og rettidige indsats.
Derfor har vi:
Med henblik på, at sikre opfølgning og ensartet fokus for alle
aldersgrupper pr. 1. juli 2018 rykket indsatsen for de unge a-
dagpengemodtagere fra vores ungeenhed tilbage til Jobcenteret. Det
betyder, at vi kan få ledelsesmæssigt sammenhæng i alle målgrupper
.
Igangsat trækning af lister fordelt på medarbejdere hver 14. dag med
henblik på at teamleder og faglig koordinator kan overvåge om
rettidigheden overholdes og tage stilling til om der i givet fald er brug
for at etablere nye tilbud og initiativer for målgrupperne
.
Fremadrettede konkrete initiativer
Udover de ovenfor nævnte initiativer planlægges følgende fremadrettede
initiativer for at sikre rettidighed:
Side 1 / 3
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 243: Besvarelse af spørgsmål fra lukket spørgetime om mangel på arbejdskraft den 2/3-2022
2567877_0009.png
Dato
8. august 2018
Dokumentnummer
2018-015032-2
Medarbejdere understøttes i ugentligt at gennemgå sagsstammerne
med henblik på i god tid at igangsætte den relevante aktivitet for de
målgrupper, der har ret og pligt til tilbud.
For de målgrupper, der skal have et tilbud efter 12 ugers ledighed vil
vi fremrykke tidspunktet for starten af vort aktive tilbud
”KarrierePAS”, således vil vi sikre at tilbuddet kan gives i god tid før
rettidigheden udløber.
“KarrierePAS” er et individuelt tilrettelagt forløb for alle målgrupper
og fokuserer på at forøge de lediges kompetencer for jobsøgning og
arbejde med eventuelle barrierer i forhold til at komme hurtigst
muligt i job. Forløbet medvirker blandt andet til at understøtte de
lediges jobsøging og søgning efter virksomhedsrettede tilbud.
Køge Kommune har et tæt samarbejde med virksomhederne i Køge
Kommune og i regionen. Vi vil på denne baggrund genoptage vores
arbejde med Jobklubber i samarbejde med relevante A-kasser. Vores
tidligere erfaringer viser, at det denne aktivitetstype medvirker til
øgning af den virksomhedsrettede aktivering. På denne baggrund vil
der blive afsat ressourcer til denne aktivitet.
Vidensopsamling og inspiration fra to af vores samarbejdskommuner i
Region Sjælland, Stevns og Solrød, som har gode resultater på dette
område.
Ledelsesmæssigt fokus
Der vil i den kommende periode blive iværksat følgende initiativer for at
sikre, at reglerne på området overholdes:
Koordinator, teamleder og afdelingschef foretager månedligt en
gennemgang af udviklingen. Gennemgangen skal danne baggrund for
vurdering af eventuelle fremlæggelse af nye tiltag og en drøftelse af
konkrete initiativer
Køge Kommune skifter pr. november 2018 til et nyt fagsystem på
beskæftigelsesområdet, hvilket betyder nye muligheder for
ledelsesinformation, der kan understøtte processerne i forhold til let
tilgængelig information om rettidig i forhold til samtaler og aktivering.
En løbende fremlæggelse af status for Social- og
Arbejdsmarkedsudvalget i Køge Kommune med henblik på at drøfte
situationen og eventuelt prioritering af nye tiltag.
Som nævnt indledningsvist er vi i Køge Kommune optaget af, at overholde
reglerne for de forsikrede ledige og dermed også sikre, at virksomhederne
får den arbejdskraft, der er så hårdt brug for.
Side 2 / 3
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 243: Besvarelse af spørgsmål fra lukket spørgetime om mangel på arbejdskraft den 2/3-2022
2567877_0010.png
Dato
8. august 2018
Dokumentnummer
2018-015032-2
Vi er derfor af den opfattelse, at vi med den ovennævnte række af
initiativer kan sikre, at dagpengemodtagere ikke overlades til sig selv og
at vi fremadrettet kan sikre at målgruppen får en rettidig indsats. Det er
vores forventning, at vi senest om 6 måneder har sikret, at vi lever op til
lovgivningens krav.
Vi står til rådighed for yderligere og supplerende oplysninger, hvis det
ønskes.
Med venlig hilsen
Bjarne Andersen
Arbejdsmarkedschef
Side 3 / 3
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 243: Besvarelse af spørgsmål fra lukket spørgetime om mangel på arbejdskraft den 2/3-2022
2567877_0011.png
Til borgmester, beskæftigelsesudvalgsformand og jobcenterchef
Beskæftigelsesministeren
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
31. august 2018
Vedrørende redegørelse fra Rudersdal Kommune om manglende aktiv ind-
sats for dagpengemodtagere
Kære borgmester, beskæftigelsesudvalgsformand og jobcenterchef
Den 11. juni 2018 sendte jeg et brev til jeres kommune, hvor jeg bad jer om at
fremsende en redegørelse for manglende aktiv indsats for dagpengemodtagere.
Baggrunden var en tidligere fremsendt redegørelse fra maj 2018, som jeg vurdere-
de ikke var fyldestgørende.
I brevet blev I derfor bedt om at fremsende en ny opfølgende skriftlig redegørelse,
hvor det bl.a. skulle fremgå hvilke nye initiativer, som var igangsat for at rette op
på den manglende aktive indsats - og hvornår det kunne forventes, at lovgivningens
krav ville blive opfyldt.
Jeg har den 9. juli 2018 modtaget redegørelsen fra Rudersdal Kommune i et brev,
underskrevet borgmester Jens Ive og vicekommunaldirektør Birgitte N. Lundgren.
Af jeres redegørelse fremgår det, at I bl.a. har ændret samtaleforløb for dagpenge-
modtagere, så det sikres at der i højere grad gives rettidige aktiveringstilbud. Det
fremgår desuden, at I vil indføre en mere systematisk opfølgning og styring af, at
flere dagpengemodtagere kommer i et virksomhedsrettet tilbud. Jeg noterer mig i
denne forbindelse, at I forventer, at man fra oktober 2018 vil kunne se effekten af
de nye tiltag.
Jeg vil gerne takke for redegørelsen, og jeg ser frem til at følge kommunens udvik-
ling på området. Jeg har i den forbindelse bedt Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-
kruttering om at udarbejde en foreløbig status til mig, når vi har data for december
2018.
Venlig hilsen
CVR 10172748
J.nr.
Troels Lund Poulsen
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 243: Besvarelse af spørgsmål fra lukket spørgetime om mangel på arbejdskraft den 2/3-2022
2567877_0012.png
09. juli 2018
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen
Borgmesterkontoret
Sagsnr. 18/1199
Kære Troels Lund Poulsen
Tak for din opfølgende henvendelse af 11. juni 2018, hvori du
efterspørger en uddybende redegørelse for, hvordan Rudersdal
Kommune konkret vil sikre, at der gives en aktiv indsats til
dagpengemodtagere til tiden, og herunder særligt en uddybning af,
hvilke nye tiltag og initiativer, som kommunen har iværksat, hvordan vi
vil følge op på dem, og hvornår vi forventer at opfylde lovgivningens
krav.
I det følgende besvaret spørgsmålene, idet vi indledningsvist gerne vil
uddybe baggrunden for prioriteringen i vores nuværende indsats.
Den nuværende indsats
Som nævnt i første besvarelse anser vi samtalerne som en central og
effektiv del af indsatsen. Herunder prioriterer vi samtaler med A-kasser
højt, for så vidt muligt at skabe kvalitet og optimal koordinering i
samarbejdet. Tilsvarende har vi hidtil vægtet, at jobkonsulent stiller krav
om aktivering ud fra en konkret vurdering af, om aktivering vil styrke
den enkeltes borgers muligheder for at komme i job snarere end ud fra
en rettighedsdato.
Denne strategi sker primært ud fra en økonomisk vurdering af, hvad
der kan betale sig, idet langt de fleste af den type dagpengemodtagere
vi møder i Rudersdal, sammen med jobkonsulenten selv finder nyt
arbejde inden for relativt kort tid.
I 2017 havde vi 1744 borgere i forløb her i Rudersdal og ud af dem blev
1.160 borgere afsluttet indenfor 6 måneder svarende til 74 %.
Yderligere 246 borgere blev afsluttet indenfor et år svarende til 89 %. Vi
er derfor særligt optagede i at sætte ind overfor de 26 %, der har mere
end 6 måneders ledighed.
Skal vi aktivere alle inden for de første tre måneder, uden at vurdere
om det er relevant for den enkelte, medfører det betydelige udgifter til
etablering og opfølgning på praktikker, som i bedste fald vil være uden
egentlig effekt og i værste fald med negativ effekt, fordi hovedparten
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 243: Besvarelse af spørgsmål fra lukket spørgetime om mangel på arbejdskraft den 2/3-2022
2567877_0013.png
med fordel kan anvende deres tid på at være aktivt jobsøgende. Det
kan ikke være formålet med lovgivningen, og det vil i hvert fald ikke
være en rimelig anvendelse af borgernes skattekroner.
Derfor hilser vi også regeringens forslag om en mere forenklet indsats
meget velkommen. Idet der nu foreligger en konkret plan for den
økonomiske model som effektueres fra 1. januar 2019, er vi i fuld gang
med at planlægge omlægning af vores indsats, og vi ser frem til større
metodefrihed, så vi kan realisere de forventede gevinster. Vi bemærker
særligt, at I vil give jobcentret større handlerum og ansvar for at give
den enkelte borger en individuel og effektiv indsats, og vi har med
interesse læst, at I vil styrke fokus på effekt frem for procesregler. Det
ser vi frem til.
Som nævnt i første besvarelse har vi paradoksalt nok (ligesom alle
andre kommuner) endnu ikke oplevet et betydeligt fald i antallet af
dagpengemodtagere, trods de gunstige konjunkturer. Tilsvarende har vi
også en lille stigning i andelen af langtidsledige (især hos modne)
dagpengemodtagere, men relativt set, har Rudersdal Kommune den
mindste stigning i andelen af langtidsledige, når vi sammenligner os
med omegnskommuner.
Til trods for at vi fortsat præsterer tilfredsstillende på dette parameter,
ser vi et potentiale i at blive endnu bedre sådan, at vi i højere grad kan
efterkomme lovgivningens hensigt ved at aktivere målrettet med
henblik på at skabe effekter. Vi kan og skal blive bedre til at screene og
sætte ind overfor længerevarende ledighed, for der vil være en
betydelig gevinst ved, at vi i endnu højere grad at få målrettet indsatsen
til dem, der reelt har brug for og kan profitere af indsatsen.
Vi har på den baggrund gennem de seneste 3 måneder haft fokus på at
karakterisere og inddele målgruppen, vi har valgt at kalde RFL – ”risiko
for langvarig ledighed”, som vi her har valgt at definere som mere end 6
måneder. Vi har her taget afsæt i evalueringen af kommunernes
indsats samt det tilhørende inspirationskatalog (https://star.dk/om-
styrelsen/publikationer/2018/2/analyse-af-den-saerlige-indsats-sidst-i-
dagpengeperioden/)
Hensigten er at indfange de væsentligste afgørende forskelle, der kan
pege på en differentieret indsats over borgerne. En differentieret
indsats fordi vi oplever, at målgruppen i tiltagende grad har brug for en
meget forskellig indsats – uanset at de alle er modtagere af dagpenge.
Som eksempel er der stor forskel på:
2
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 243: Besvarelse af spørgsmål fra lukket spørgetime om mangel på arbejdskraft den 2/3-2022
-
-
-
-
en borger, hvis primære udfordring er kompetencer, der ikke
matcher de opslåede stillinger (det kunne være en moden
direktør)
en borger, hvis primære udfordring er rådighed (A-kasse har
myndighedsopgaven)
en borger med diffuse psykiske problemstillinger, som ikke
umiddelbart mangler motivation og har kompetencegivende
uddannelser men oplever barrierer af psykisk karakter eller
en borger der har meget kort uddannelse (hvis nogen), kort
erhvervserfaring eller manglende dansk færdigheder.
I forlængelse af ovenstående er vores intensiverede indsats derfor
målrettet mod at blive bedre i vores screening af langtidsledige, så vi
langt tidligere kan sætte ind overfor netop deres behov og dermed få
aktiveret dem rettidigt.
Forskning og praksis viser som bekendt, at virksomhedsrettede
indsatser skaber størst progression og de bedste
beskæftigelseseffekter opnås ved virksomhedspraktikker samt
ansættelse med løntilskud. Det er tilsvarende her, vi nu og fremover vil
styrke aktiveringsindsatsen.
Uddybning af nye initiativer
Justering af samtaleflowet
Hensigten med dette tiltag er at intensivere samtaler og workshops
tidligt i forløbet, så der kommer flere muligheder for at motivere ledige
til især vikarjobs, virksomhedspraktik eller løntilskud i den periode, hvor
den nuværende lovgivning tilsiger det. Vikarjobs tæller ikke med i
ministerens opgørelse, men vi vægter det alligevel højt i indsatsen, da
vi dels nedbringer udgifter til ydelser, dels vedligeholder borgerens
tilknytning til arbejdsmarkedet.
Screening af risiko for langtidsledighed
Vi sætter intensiveret ind på at styrke screeningen af borgere med
risiko for langtidsledighed med forventning om, at vi kan sætte mere
målrettet ind og får fokuseret indsatsen dér, hvor den har størst effekt.
Dels har vi styrket samtaleguiden til de første samtaler, dels har vi med
implementeringen af et nyt sagssystem, Schultz Fasit, fået bedre
mulighed for at anvende det screeningsværktøj for langtidsledighed.
Fra august måned vil dette værktøj indgå systematisk i samarbejdet
med borgerne.
3
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 243: Besvarelse af spørgsmål fra lukket spørgetime om mangel på arbejdskraft den 2/3-2022
Kursus i jobrettet samtale og virksomhedsrettet indsats
Vi er ved at forberede et kursusforløb sammen med eksterne
konsulenter, som indebærer at samtlige jobkonsulenter,
virksomhedskonsulenter og ledere i jobcentret henover efteråret
gennemfører et intensivt kursus i at styrke det jobrettede fokus med
afsæt i at skabe mere kvalitet, struktur og fokus i samtalerne. Dette
fokus har selvfølgelig også til formål at sikre, at virksomhederne i
højere grad får den arbejdskraft de har brug for.
Mere præcist vil vi skærpe fokusset på, at Min Plan skal være
omdrejningspunktet i indsatsen, idet den er en fælles digital platform,
som indeholder alle aftaler om den fremadrettede indsats for den ledige
og danner en ramme for, hvad der skal ske i ledighedsperioden, og
hvad der skal tales om ved den første fællessamtale og senere
samtaler. Herudover vil kurset også styrke jobkonsulenternes
samtaleteknikker, som inddrager og tager afsæt i den enkelte borger
samt hvordan man holder samtalerne på sporet og har fokus på
virksomhedsrettet indsats og progression.
Opfølgning på indsatserne
Udover et skærpet ledelsesmæssigt fokus vil forvaltningen sikre
systematisk opfølgning på, at flere borgere deltager i
virksomhedspraktik eller løntilskud. Konkret indebærer det, at vi
ledelsesmæssigt hver måned vil følge op på, om der er etableret et
tilfredsstillende antal placeringer i løntilskud eller virksomhedspraktik
for dagpengemodtagere. Dette vil ske igennem vores infrastruktur for
ledelsesinformation i form af et dashboard, vi har kodet til formålet i
vores sagssystem, Schultz Fasit.
Lovgivningens krav
Det er vores forventning, at den (nævnt i første besvarelse) korrekte
registrering sammenholdt med ovenstående tiltag vil medvirke til en
markant forbedring, hvad angår aktivering for dagpengemodtagere. Vi
forventer, at de beskrevne indsatser vil være fuldt ud indfasede med
udgangen af september måned, med undtagelse af kurset i jobrettet
samtale, som først afsluttes i december. Det er derfor vores
forventning, at vi ligger markant bedre, hvad angår rettidig aktivering for
borgere under 30 år og over 50 år, med mere end 6 måneders ledighed
fra oktober 2018.
4
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 243: Besvarelse af spørgsmål fra lukket spørgetime om mangel på arbejdskraft den 2/3-2022
2567877_0016.png
Vi håber, at nærværende besvarelse er fyldestgørende.
Med venlig hilsen
Jens Ive
Borgmester
Birgitte N. Lundgren
Vicekommunaldirektør
5
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 243: Besvarelse af spørgsmål fra lukket spørgetime om mangel på arbejdskraft den 2/3-2022
2567877_0017.png
Til borgmester, beskæftigelsesudvalgsformand og jobcenterchef
Beskæftigelsesministeren
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
31. august 2018
Vedrørende redegørelse fra Faaborg-Midtfyn Kommune om manglende ak-
tiv indsats for dagpengemodtagere
Kære borgmester, beskæftigelsesudvalgsformand og jobcenterchef
Den 11. juni 2018 sendte jeg et brev til jeres kommune, hvor jeg bad jer om at
fremsende en redegørelse for manglende aktiv indsats for dagpengemodtagere.
Baggrunden var en tidligere fremsendt redegørelse fra maj 2018, som jeg vurdere-
de ikke var fyldestgørende.
I brevet blev I derfor bedt om at fremsende en ny opfølgende skriftlig redegørelse,
hvor det bl.a. skulle fremgå hvilke nye initiativer, som var igangsat for at rette op
på den manglende aktive indsats - og hvornår det kunne forventes, at lovgivningens
krav ville blive opfyldt.
Jeg har den 9. juli 2018 modtaget redegørelsen fra Faaborg-Midtfyn Kommune i et
brev, underskrevet koncernchef Mette Gaarde-Fink.
Af jeres redegørelse fremgår det bl.a., at I har indført struktur for sagsstammer, og
at I fra den 1. juli til 15. august gennemfører en omfattende sagsgennemgang, der
skal sikre, at alle borgere, der ikke er tilbudt aktiv indsats rettidigt, får et tilbud hur-
tigst muligt. Jeg noterer mig i denne forbindelse, at I forventer at overholde lov-
givningens krav om rettidig aktiv indsats den 1. september 2018.
Jeg vil gerne takke for redegørelsen, og jeg ser frem til at følge kommunens udvik-
ling på området. Jeg har i den forbindelse bedt Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-
kruttering om at udarbejde en foreløbig status til mig, når vi har data for september
2018.
Venlig hilsen
CVR 10172748
J.nr.
Troels Lund Poulsen
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 243: Besvarelse af spørgsmål fra lukket spørgetime om mangel på arbejdskraft den 2/3-2022
2567877_0018.png
Arbejdsmarked
Til beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen
Lindevej 5
5750 Ringe
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen har den 11. juni 2018 rettet
henvendelse til Faaborg-Midtfyn Kommune (FMK) og bedt om en redegørelse for,
hvordan og hvornår kommunen vil sikre, at der gives en rettidig, aktiv indsats til
dagpengemodtagere.
Nærværende notat redegør for de konkrete tiltag, FMK har igangsat, som samlet
set betyder, at kommunen kan opfylde lovgivningens krav om rettidig indsats pr. 1.
september 2018:
A: Indføring af individuelle sagsstammer og sagsgennemgang
B: Implementering af serviceopkald – tidlig kontakt til nyledige
C: Udvidelse af tilbudsviften
D: Øget fokus på aktiv-indsatser under jobsamtalerne
E: Skærpet ledelsesfokus samt bedre datakvalitet
A) Indføring af individuelle sagsstammer og sagsgennemgang
FMK har frem til 11. juni 2018 arbejdet med en fælles sagsstamme på området,
som betyder, at borgeren frit har kunnet vælge sagsbehandler, når de skulle til
samtale. Denne praksis har været uhensigtsmæssig og har blandt andet medført,
at vi ikke ar fået iværksat en aktiv indsats rettidigt. Vi har derfor valgt at indføre
individuelle sagsstammer fra 11. juni 2018.
Vi forventer, at tiltaget vil:
Give bedre mulighed for at styre vores sagsflow og dermed øge produktiviteten
hos sagsbehandlerne.
Skabe nødvendigt rum til opfølgning på og formidling af tal og resultater i
forhold til lovgivningens krav om samtalefrekvens og aktiveringsgrad.
Medføre øget kvalitet i den generelle sagsbehandling og den
arbejdsmarkedsrettede vejledning/opkvalificering.
Tlf. 72 530 700
Fax 72 530 701
[email protected]
www.fmk.dk
Dato: 09.07.2018
Sagsid: 15.00.00-A26-2-18
Kontakt:
Mette Gaarde-Fink (mgaar)
Dir. tlf. +4572537201
mail: [email protected]
Beskæftigelsesvejlederne skal derudover i perioden 1. juli – 15. august 2018
gennemføre en sagsgennemgang, hvor alle aktiv-forløb gennemgås med henblik
på, at alle borgere, der ikke er tilbudt aktiv indsats rettidigt, får et tilbud hurtigst
muligt.
B) Implementering af serviceopkald – tidlig kontakt til nyledige
FMK har siden den 20. maj 2018 foretaget såkaldte ”serviceopkald”, hvor vi
kontakter alle nyledige telefonisk senest 14 dage efter, de har meldt sig ledige.
Serviceopkaldene har flere formål:
Side 1
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 243: Besvarelse af spørgsmål fra lukket spørgetime om mangel på arbejdskraft den 2/3-2022
2567877_0019.png
1. En straksafklaring af borgerens situation og behov i forhold til at opnå en
tilknytning til arbejdsmarkedet hurtigst muligt.
2. Information om aktiv indsats, herunder ret og pligt til tilbud. Vi har særligt fokus
på ledige under 30 og over 50 år, som skal tilbydes en aktiv indsats, inden der
er gået 3 måneder.
3. Information om virksomhedsrettet indsats og en opfordring til, at borgeren selv
opsøger virksomheder med henblik på at komme i praktik eller løntilskud.
FMK har gennemført 58 serviceopkald siden 20. maj 2018.
C) Udvidelse af tilbudsviften
FMK har valgt at udvide tilbudsviften for forsikrede ledige for at sikre en rettidig,
relevant aktiv indsats og at forkorte ledighedsperioden. Tabellen neden for
indeholder et overblik over tilbudsviften for forsikrede ledige i FMK.
Tilbud
CV Boost
Jobkonsulent
Individuel Jobsøgning
Nytteindsats
Sundhedsfagligt team
Jobklub for seniorer
Formål
Kurset henvender sig til borgere,
som har behov for sparring på
deres jobsøgning og gerne vil
gøre en positiv forskel for sig selv
i deres jobsøgning. Der
undervises i både jobsøgning og
personligt CV.
Henvisning til jobkonsulent med
henblik på afklaring,
opkvalificering til job og
uddannelse igennem praktikker
eller løntilskudsjob.
FMK udvider antallet af
jobkonsulentpladser fra 20 til 70
løbende pladser fra 1. juli 2018.
Tilbuddet er en håndholdt indsats
til de borgere, der har risiko for at
blive langtidsledige samt borgere,
der har behov for
støtte/motivation og coaching,
som støtter op om deres
jobsøgning.
Tilbud til ressourcestærke ledige,
der ikke er kommet i ordinært job
eller uddannelse. Tilbuddet giver
de ledige mulighed for at indgå i
et arbejdsfællesskab og udføre
samfundsnyttigt arbejde.
Tilbuddet bruges primært som
rådighedsafprøvende tilbud.
Tilbud til ledige, der har behov for
fysisk træning for at kunne
fastholdes i beskæftigelsesrettede
tiltag/ordinært arbejde.
Jobklub for seniorer, hvor der
gives sparring til udarbejdelse af
CV, jobsøgning og
virksomhedsbesøg m.v. i
samarbejde med Senior Erhverv
Svendborg.
Status
Iværksat
Udvidelse fra 20 til
70 løbende pladser
iværksættes 1. juli
2018
Iværksat
Tilbuddet er under
udvikling og er i fuld
drift i september
2018.
Iværksat
Iværksat
Side 2
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 243: Besvarelse af spørgsmål fra lukket spørgetime om mangel på arbejdskraft den 2/3-2022
2567877_0020.png
Anden aktør – Seniorer
Jobformidler
Ekstern jobkonsulent bistand,
med henblik på at iværksætte
virksomhedsrettede indsatser.
16 måneders ledighed.
Jobklub, intensiverede
samtaleforløb og
jobkonsulentbistand
Forventet opstart
senest 1. august
2018
Forventes i fuld drift
1. august 2018
D) Øget fokus på aktiv-indsatser under jobsamtalerne
Når serviceopkaldet gennemføres, indkaldes borger til 1. samtale med a-kassen.
Samtalen tager afsæt i den viden om borgeren, der er indhentet ved
serviceopkaldet og har fokus på at afklare, hvilke indsatser der bedst og hurtigst
muligt kan hjælpe borgeren tilbage på arbejdsmarkedet.
Borgere under 30 og over 50 år henvises til aktiv indsats under 1. samtale. Borgere
mellem 30 og 50 år henvises til aktiv indsats senest 3 måneder efter tilmeldingen.
Når første samtale er gennemført, og borgeren er henvist til aktiv indsats, følger
beskæftigelsesvejlederen op på indsatsens effekt og afklarer løbende behovet for
en mulig ny aktiv indsats i borgerens forløb.
FMK har fokus på systematisk progression frem mod job med afsæt i
arbejdsmarkedets behov for arbejdskraft. Vi lægger også vægt på en kontinuerlig
og tæt kontakt til den ledige, hvorfor vi afholder minimum 6 samtaler inden for de
første seks måneder - og derefter samtaler med højst 6 ugers interval.
E) Skærpet ledelsesfokus samt bedre datakvalitet
Faaborg-Midtfyn Kommune vil løbende følge op på, om vi overholder lovgivningens
krav. Mere konkret vil vi have skærpet ledelsesmæssig opmærksomhed på:
Levering af relevante data på månedlig basis, der understøtter prioriteringen af
rettidig aktiv-indsatser for forsikrede ledige.
Tæt opfølgning på teamniveau og øvrige led i styringskæderne.
Øget fokus på proceskrav, herunder aktiveringsgrad og samtalefrekvens under
ledelsestilsyn med medarbejdere.
FMK forventer at have overblik over samtlige aktive forløb senest 15. august, og at
tilbudsviften for forsikrede ledige er i fuld drift senest 1. september 2018. Vi
forventer dermed at opfylde lovgivningens krav om rettidighed fuldt ud for alle
nyledige pr. 1. september 2018.
Venlig hilsen
Mette Gaarde-Fink
Koncernchef
Arbejdsmarked, Faaborg-Midtfyn Kommune
Side 3
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 243: Besvarelse af spørgsmål fra lukket spørgetime om mangel på arbejdskraft den 2/3-2022
2567877_0021.png
Til borgmester, beskæftigelsesudvalgsformand og jobcenterchef
Beskæftigelsesministeren
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
31. august 2018
CVR 10172748
Vedrørende opfølgende redegørelse fra Brøndby Kommune om manglende
aktiv indsats for dagpengemodtagere
Kære borgmester, beskæftigelsesudvalgsformand og jobcenterchef
Den 11. juni 2018 sendte jeg et brev til jeres kommune, hvor jeg bad jer om at
fremsende en redegørelse for manglende aktiv indsats for dagpengemodtagere.
Baggrunden var en tidligere fremsendt redegørelse fra maj 2018, som jeg vurdere-
de ikke var fyldestgørende.
I brevet blev I derfor bedt om at fremsende en ny opfølgende skriftlig redegørelse,
hvor det bl.a. skulle fremgå hvilke nye initiativer, som var igangsat for at rette op
på den manglende aktive indsats - og hvornår det kunne forventes, at lovgivningens
krav ville blive opfyldt.
Jeg har den 7. juli 2018 modtaget redegørelsen fra Brøndby Kommune i et brev,
underskrevet borgmester Kent Magelund.
Af jeres redegørelse fremgår det, at I blandt andet har indført en ny samtalestruktur
og nye konkrete styringsinitiativer, der fremadrettet skal sikre, at der aktiveres i
overensstemmelse med lovgivningen. Jeg noterer mig i denne forbindelse, at I for-
venter at de nye tiltag vil have fuld effekt i løbet af 2. halvår 2018.
Jeg vil gerne takke for redegørelsen, og jeg ser frem til at følge kommunens udvik-
ling på området. Jeg har i den forbindelse bedt Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-
kruttering om at udarbejde en foreløbig status til mig, når vi har data for december
2018.
Venlig hilsen
J.nr.
Troels Lund Poulsen
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 243: Besvarelse af spørgsmål fra lukket spørgetime om mangel på arbejdskraft den 2/3-2022
2567877_0022.png
5. juli 2018
MNO
Uddybende redegørelse for hvordan Brøndby Kommune konkret vil sikre, at der gives
rettidig aktiv indsats til dagpengemodtagere.
I henhold til skrivelse fra Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen af 11. juni 2018 til
borgmester, beskæftigelsesudvalgsformand og jobcenterchef i Brøndby Kommune, hvoraf
fremgår, at der ønskes en mere detaljeret beskrivelse af de indsatser, Jobcenter Brøndby
igangsætter for at sikre rettidighed af både kontaktforløb og aktivering, fremsendes hermed
en uddybende beskrivelse af den ændrede struktur.
Uddybning af nyt samtalekoncept
Jobteamet i Jobcenter Brøndby har den 1. juli 2018 igangsat en ny og fokuseret
samtalestruktur, der specifikt skal sikre at lovgivningen overholdes, så de forsikrede ledige
som minimum kan forvente at der, de første 6 måneder af ledighedsperioden, afholdes 6
jobsamtaler, og at de aktiveres i overensstemmelse med lovgivningen. De konkrete
ændringer og deres betydning for opnåelse af rettidighed er beskrevet nedenfor under de
angivne overskrifter.
For at sikre en bedre styring i forhold til rettidighed og højere kvalitet i ledelsesinformationen
på området er Jobteamet overgået til faste sagsstammer. Det giver bedre mulighed for at
sætte ind på de områder, hvor jobcentret oplever udfordringer i forhold til overholdelse af
rettidighed.
Desuden er indkaldelsesopgaven centraliseret således, at jobcentrets administration
varetager den første indkaldelse til informationsmøde og første indkaldelse til jobsamtale
med A-kasse, og de sørger samtidig for at skifte ansvarlig og påføre personmarkering til den
rette konsulent. Det vil frigive jobkonsulenterne tid til at fokusere på rettidig aktivering og
andre aktiviteter, der bringer borgeren tættere på arbejdsmarkedet, da de fritages for en ret
omfangsrig og tidskrævende administrativ opgave.
Der udarbejdes desuden et styringsværktøj, der skal sikre, at alle borgere har rettidige frister.
Af listerne vil fremgå de borgere, der ikke har en frist eller som eventuelt mangler en samtale
indenfor intervallerne angivet i LBK nr. 1342 af 20. november 2016 § 16a, stk. 1, hvoraf det
fremgår, at der for forsikrede ledige afholdes individuelle samtaler hver gang personen har
været ledig i 4 uger – indenfor de første 6 måneders ledighed. Med styringsredskabet vil det
være muligt at nå rettidighed i henhold til samme lovs § 16a, stk. 4.
Ved fravær er der udarbejdet en plan for, hvem der vikardækker og har ansvaret for
henvendelser og afholdelse af samtaler med borgere, der har aftaler i jobcentret hos en
fraværende medarbejder. Ved akut opstået sygdom aflyses samtalerne ikke, men afholdes af
fagprofessionelt personale, der er udpeget som en del af vikarkorps ved sygdom i jobcentret.
Informationsmøde
Side
1
af
3
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 243: Besvarelse af spørgsmål fra lukket spørgetime om mangel på arbejdskraft den 2/3-2022
Alle forsikrede ledige inviteres til informationsmøde, hvor der informeres om rettigheder og
pligter, og hvad den ledige kan forvente af samarbejdet med jobcentret. Der er specifikt fokus
på ABC-modellen, og der gives introduktion til Joblog, Jobnet og den virksomhedsrettede
indsats. Dette møde ligger før Jobsamtale med A-kasse.
Jobsamtale 1 (afholdes inden uge 4)
Efter informationsmødet indkaldes den ledige til første jobsamtale med A-kassen. På dette
møde er der specifikt fokus på ABC-modellen, Jobnet og Joblog. Her lægges planen
sammen med den ledige og A-kassen. Derudover drøftes det, om den lediges Jobnet CV er
fyldestgørende. Hvis dette ikke er tilfældet, tilmeldes den ledige tilbuddet ”Jobnet CV”, hvor
der gives rådgivning og vejledning om det gode Jobnet CV. Ideen er så tidligt i forløbet som
muligt at gøre den lediges Jobnet CV søgbart for jobcentret og for så mange virksomheder
som muligt.
Jobsamtale 2 (afholdes inden uge 8)
Ved anden jobsamtale er der fokus på den virksomhedsrettede indsats. Specifikt tales der
om A og B jobs ud fra ABC-modellen. Den ledige opfordres til selv at finde en
virksomhedspraktik eller et løntilskudsjob, så hurtigt som muligt, og helst inden tredje
jobsamtale. Virksomhedskonsulenter står, imellem anden og tredje jobsamtale, til rådighed
for råd og vejledning.
For de ledige, hvor det giver mening, gives der på dette tidpunkt i ledighedsperioden
mulighed for at deltage i Jobklubber med overskrifterne ”CV og ansøgning” og
”Jobsamtalen”.
Jobsamtale 3 (afholdes inden uge 12, så vi sikrer rettidig aktivering)
Ved tredje jobsamtale er der specifikt fokus på rettidig aktivering. Hvis den ledige ikke selv
har fundet en virksomhedspraktik eller et løntilskudsjob, hjælper jobkonsulenten på dette
møde, med at finde en aktivitet. Fokus rykkes fra A og B jobs ud fra ABC-modellen, til at
udforske mulige C-jobs.
Derudover følges der op på jobloggen med afsæt i ABC-modellen. Det tjekkes om der er
overensstemmelse mellem de søgte jobs og den ABC-model, som borgeren udarbejdede
ved første jobsamtale. Endvidere gives der rådgivning og feedback på konkret jobsøgning.
Jobsamtale 4 (afholdes inden uge 16)
Her er der specifikt fokus på den lediges jobsøgningsstrategi. Den ledige introduceres til
forskellige rekrutteringskanaler og deres anvendelse og klædes bl.a. på i forhold til metoder
til jobsøgning, herunder uopfordrede ansøgninger, kampagnemails, kaffemøder,
netværksstrategi/LinkedIn/sociale medier og rekruttering via vikarbureauer.
Jobsamtale 5 (afholdes inden uge 20)
Femte Jobsamtale er med A-kasse og her drøftes den konkrete plan for det videre forløb.
Derudover vil der være specielt fokus på brancheskift og dialog om indikatorerne for
langtidsledighed.
Jobsamtale 6 (afholdes inden uge 24)
Ved sjette jobsamtale er der for de 30-49 årige fokus på rettidig aktivering. Derudover gives
rådgivning om og feedback på konkret jobsøgning og CV. Der følges op på aftalen for det
videre forløb og på de temaer, der har været aktuelle i de første seks måneder af
ledighedsperioden. Den ledige forberedes på overgang til anden samtalekadence.
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 243: Besvarelse af spørgsmål fra lukket spørgetime om mangel på arbejdskraft den 2/3-2022
En individuel tilgang
Ovenstående redegørelse er i sagens natur ikke en udtømmende redegørelse for, hvad der
helt konkret sker ved de enkelte jobsamtaler, da der fokuseres på den enkelte borgers
individuelle behov ud fra den enkeltes situation og muligheder på arbejdsmarkedet. Ved alle
samtaler er Jobteamet i dialog med den ledige om CV, Joblog, selvbook, Jobnet, Min Plan,
viden om arbejdsmarkedet, muligheder for uddannelse og opkvalificering (6 ugers jobrettet
uddannelse, Pulje til uddannelsesløft og ordinær uddannelse) mm.
Jobteamet arbejder ligeledes for at sikre, at rettidigheden overholdes i den resterende del af
de forsikrede lediges dagpengeperiode. Ultimo august 2018 igangsættes jobklubber for
ledige, der nærmer sig 16 måneders ledighed med udgangspunkt i en særlig (intensiveret)
og individuel indsats sidst i dagpengeperioden. Fokus vil her være virksomhedsrettet, og der
arbejdes med eventuelle barrierer hos den ledige. Den ledige overgår således til et
intensiveret forløb, og der tilknyttes en personlig jobformidler.
Samtale konceptet er etableret og forventes af have fuld effekt i løbet af 2. halvår 2018.