Notat
Svar på samrådsspørgsmål
På en lukket spørgetime i beskæftigelsesudvalget har Venstre stillet et spørgsmål
om, hvor meget værdi samfundet mister grundet manglen på arbejdskraft.
Svar
Virksomhederne har siden midten af 2021 meldt om høj mangel på arbejdskraft
inden for de fleste brancher, jf. blandt andet
Økonomisk Redegørelse august 2021
og
december 2021.
Mangel på arbejdskraft betegner en situation, hvor virksomhedernes aktuelle efter-
spørgsel efter arbejdskraft overstiger det aktuelle udbud. Arbejdsudbuddet i Dan-
mark bestemmes af, hvor mange personer, der er i den arbejdsdygtige alder, og i
hvilket omfang de ønsker at arbejde. Arbejdsudbuddet afhænger grundlæggende
af de incitamenter og rammevilkår, som har betydning for den enkeltes afvejning
mellem arbejde og fritid. Derudover kan der være en vis konjunkturvariation i ar-
bejdsudbuddet, fx i forhold til unges erhvervsdeltagelse, variation i omfanget af
overarbejde mv.
I samfundsøkonomisk forstand er manglen på arbejdskraft derfor resultatet af, at
virksomhederne aktuelt efterspørger mere arbejdskraft, end husholdningerne ud-
byder under de givne betingelser. Ændringer i incitamenter i kraft af reformer vil
kunne påvirke husholdningernes arbejdsudbud. Det er generelt ikke givet, at det
samlet set vil skabe samfundsmæssig gevinst for borgerne, hvis husholdningerne
udbød mere arbejdskraft. Øget arbejdsudbud kan bidrage til øgede indkomster for
nogle personer og virksomheder (øget materiel velstand), men vil tilsvarende også
betyde mindre fritid og kan, afhængig af de konkrete tiltag, have afledte virkninger
på indkomstfordeling eller råderummet til offentlig service mv. Sådanne tiltag bør
derfor underkastes en samlet vurdering, der inddrager virkninger på både kort og
langt sigt, samt tager højde for flere forskellige forhold end samlet BNP.
Situationer med mangel på arbejdskraft er grundlæggende midlertidige. Mangel på
arbejdskraft vil i løbet af noget tid føre til, at lønninger bydes op, hvilket er en li-
gevægtsmekanisme, som efterhånden bidrager til, at der igen kan være overens-
stemmelse mellem udbud og efterspørgsel. I praksis svinger økonomien om denne
ligevægt som følge af konjunkturudsving (svarende til, at der skiftevis vil være pe-
rioder med mangel på arbejdskraft og forhøjet ledighed). Den økonomiske politik
kan bidrage til at mindske sådanne udsving, men i praksis ikke forhindre dem.
22. marts 2022
KFK/JESCH