Til Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsen og væksten stiger, ledigheden er historisk lav og Danmarks
virksomheder efterspørger fortsat arbejdskraft. Situationen er unik og vi op-
lever mennesker få deres første fodfæste på arbejdsmarkedet, fordi mulig-
hederne er der nu. De muligheder skal komme flere til gode; de udsatte bor-
gere med svære personlige problemer, unge, der endnu ikke har valgt ud-
dannelse, borgere med anden etnisk baggrund, seniorerne, der oplever at
blive valgt fra, mv. Dertil kommer de mange ukrainske flygtninge, som vi i
kommunerne i denne tid tager i mod, og som vi gerne hurtigst muligt ønsker
at hjælpe med bl.a. at få fodfæste på det danske arbejdsmarked.
I de nordjyske kommuner arbejder vi dagligt med at få det til at ske. Gennem
en grundig og håndholdt indsats for borgere længere væk fra arbejdsmarke-
det, gennem god virksomhedsservice, hvor vi i dialog med virksomhederne
hjælper med at løse de aktuelle rekrutteringsudfordringer gennem direkte re-
kruttering, substitution eller opkvalificering, og gennem et tæt aktørsamar-
bejde med uddannelsesinstitutioner, a-kasser, erhvervskontorerne, mv, der
sikrer at vi får sat de rigtige indsatser og opkvalificeringer i gang.
Vi ved at Folketingets Beskæftigelsesudvalg drøfter, hvordan endnu flere le-
dige og borgere kan bidrage til og nyde godt at det enorme opsving, som
Danmark står midt i. Med interesse fulgte vi med i Høringen vedrørende
mangel på arbejdskraft, som Beskæftigelsesudvalget var værter for i januar
2022, og vi er glade for at opleve udvalgets interesse og lydhørhed i forhold
til at finde nye løsninger.
Et af oplæggene kom fra professor Flemming Larsen fra Aalborg Universitet
og omhandlede jobcentrenes indsatser. Oplægget fra Flemming Larsen bød
på flere interessante pointer og budskaber. Dels at virkeligheden virker for
udsatte målgrupper, og at jobparate ledige i den gode virksomhedsservice
over for virksomhederne er ”døråbnere” for netop borgere længere væk fra
arbejdsmarkedet.
Desuden kom Flemming Larsen med en opfordring til – og i forlængelse af
Statsministerens nytårstale – at starte forfra på et ”blank papir” når det kom-
mer til beskæftigelsesområdet. Pointen var her at ”systemiske komplekse
problemer, kræver systemiske komplekse løsninger”, og det kræver ifølge
Flemming Larsen et opgør med den nuværende beskæftigelsesindsats.
Dette er de nordjyske kommuner enige i, og har både gennem deltagelse i
Frikommuneforsøg II på beskæftigelsesområdet og gennem øvrig dialog
med parterne arbejdet for, at kommunernes indsats ikke styres gennem
mange regler og proceskrav, men gennem en individuel og helhedsoriente-
ret indsats, der vil være forskellig fra borger til borger.
Dette fortalte formandskabet for KKR Nordjylland om under foretræde for
Folketingets Beskæftigelsesudvalg i foråret 2021. KKR-formandskabet for-
talte om erfaringerne med Frikommuneforsøg II, og de oplevede en stor inte-
resse for de nordjyske forsøg og tilgangene heri.
Dato: 28. april 2022
Sags ID: SAG-2022-01500
Dok. ID: 3200638
Direkte:
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 2