Lovtidende A
Bekendtgørelse af lov om social pension
Herved bekendtgøres lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 234 af 12. februar 2021, med de ændringer, der følger
af § 1 i lov nr. 707 af 26. april 2021, § 12 i lov nr. 876 af 12. maj 2021, § 4 i lov nr. 1160 af 8. juni 2021, § 3 i lov nr. 1171 af 8.
juni 2021, lov nr. 2046 af 14. november 2021 og § 1 i lov nr. 2587 af 28. december 2021.
Kapitel 1
Almindelige betingelser m.v.
§ 1.
Pension efter denne lov er folkepension, førtidspen-
sion, seniorpension, tidlig pension og tillæg efter kapitel 2, 2
a og 11.
§ 1 a.
Folkepensionsalderen er:
1) 65 år for personer, der er født før den 1. januar 1954.
2) 65 1/2 år for personer, der er født i perioden fra den 1.
januar 1954 til den 30. juni 1954.
3) 66 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli
1954 til den 31. december 1954.
4) 66 1/2 år for personer, der er født i perioden fra den 1.
januar 1955 til den 30. juni 1955.
5) 67 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli
1955 til den 31. december 1962.
6) 68 år for personer, der er født i perioden fra den 1.
januar 1963 til den 31. december 1966.
7) 69 år for personer, der er født efter den 31. december
1966.
Stk. 2.
I 2015 og herefter hvert 5. år beregnes, jf. stk.
3, om folkepensionsalderen for personer født efter den 31.
december 1962 skal reguleres.
Stk. 3.
Folkepensionsalderen for personer født efter den
31. december 1962 forhøjes, hvis den gennemsnitlige leve-
tid for 60-årige i de seneste 2 år på grundlag af Danmarks
Statistiks opgørelse heraf overstiger levetiden i 2004-2005
på 81,4 år. Levetiden opgøres som et simpelt gennemsnit
for mænd og kvinder. Folkepensionsalderen fastsættes af
beskæftigelsesministeren til levetiden for 60-årige i de se-
neste 2 år tillagt en forudsat stigning i levetiden på 0,6
år og fratrukket en forudsat folkepensionsperiode på 14,5
år. Der afrundes til nærmeste halve år. Folkepensionsalderen
reguleres med højst 1 år ad gangen. Folkepensionsalderen
fastsættes med virkning pr. 1. januar i kalenderåret 15 år
efter det år, hvori folkepensionsalderen reguleres.
Indfødsret
§ 2.
Retten til pension er betinget af, at modtageren har
dansk indfødsret.
Stk. 2.
Dette gælder dog ikke:
1) Personer, der har haft fast bopæl her i riget i mindst
10 år mellem det fyldte 15. år og folkepensionsalde-
ren, heraf mindst 5 år umiddelbart inden det tidspunkt,
hvorfra pensionen ydes. Indgives ansøgningen efter
folkepensionsalderen, skal bopælskravene være opfyldt
ved folkepensionsalderen.
2) Udlændinge, som har fået opholdstilladelse i Danmark
efter § 7 eller § 8 i udlændingeloven.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om,
i hvilke tilfælde udsendt personale ved herværende diploma-
tiske og konsulære repræsentationer og sådanne personers
familiemedlemmer skal have adgang til ydelser efter loven.
Bopæl
§ 3.
Retten til pension er betinget af, at modtageren har
fast bopæl i Danmark eller hyre på dansk skib.
Stk. 2.
Dette gælder dog ikke personer med dansk ind-
fødsret, som har nået folkepensionsalderen, og som har haft
fast bopæl i Danmark i mindst 30 år mellem det fyldte 15. år
og folkepensionsalderen.
Stk. 3.
Personer med dansk indfødsret, som tager bopæl i
udlandet efter at have fået tillagt pension, bevarer retten til
pension, hvis de efter det fyldte 15. år har haft fast bopæl
i Danmark i mindst 10 år eller i mindst 1/4 af tiden fra det
fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes. Bo-
pælskravet efter 1. pkt. skal være opfyldt umiddelbart in-
den det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes. Er ansøgningen
indgivet efter folkepensionsalderen, skal bopælskravet være
opfyldt ved folkepensionsalderen.
Stk. 4.
Når særlige omstændigheder taler for det, kan Ud-
betaling Danmark tillade, at retten til pension bevares for
personer, der tager bopæl i udlandet efter at have fået tillagt
pension.
Stk. 5.
Retten til at modtage pension i udlandet efter stk.
2, 3 og 4 omfatter folkepensionens grundbeløb, førtidspen-
sion, seniorpension og tidlig pension bortset fra førtidspen-
sionens og seniorpensionens pensionstillæg og tillæg efter
§§ 14 og 69, engangsbeløb efter § 15 d, stk. 4, og tillæg ef-
ter §§ 15 f og 15 g beregnet på grundlag af folkepensionens
BE009257
Beskæftigelsesmin.,
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 22/06475