BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 238: Arbejdstilsynets årlige redegørelse for klagesager på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del Bilag 238
Offentligt

NOTAT

Redegørelse for klagesager på arbejdsmiljøområdet i

2021

Marts 2022

Arbejdstilsynet afgiver hvert år en redegørelse for tilsynets behandling af klagesa-

ger. Neden for følger redegørelsen for behandlingen af klagesager i 2021.

Sammenfatning

Arbejdstilsynet har gennem flere år haft en lav klageprocent, og også i 2021 er det

kun få af tilsynets afgørelser, der påklages. I 2021 lå klageprocenten på 1,4 pct.

Antallet af afgørelser, som er blevet ophævet eller omgjort, ligger på niveau med

2020. Arbejdstilsynet har selv ophævet 28 pct. af de påklagede afgørelser, hvilket

er på niveau med 2020, hvor det var 27 pct. Antallet af afgørelser, som omgøres af

Arbejdsmiljøklagenævnet, er 13 pct. mod 10 pct. i 2020.

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for klagesager er 41 dage, hvilket er på ni-

veau med 2020, hvor den var 42 dage.

Arbejdstilsynet vurderer, at fastholdelsen af det forholdsvis lave antal ophævede og

omgjorte sager set i forhold til det samlede antal afgørelser bl.a. skyldes det fort-

satte fokus på kvalitet i afgørelser, som Arbejdstilsynet har haft de seneste 4-5 år.

Arbejdstilsynet har arbejdet målrettet med at understøtte, at der træffes juridisk rig-

tige og forståelige afgørelser i forhold til virksomhederne.

Arbejdstilsynet fortsætter også frem over dette arbejde, bl.a. med tilbagevendende

kvalitetsmålinger af afgørelser med efterfølgende opfølgningstiltag.

Nedenfor følger en mere detaljeret redegørelse for behandlingen af klagesager i Ar-

bejdstilsynet.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 238: Arbejdstilsynets årlige redegørelse for klagesager på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

Del 1. Antal afgørelser ophævet af Arbejdstilsynet i remonstrati-

onsperioden i 2021 og baggrunden herfor

Arbejdstilsynet har i 2021 afgivet

18.909

afgørelser

inden for arbejdsmiljøområ-

det.

Arbejdstilsynet

modtog

i 2021 klage over 270 arbejdsmiljøafgørelser. Det svarer

til en klageprocent

på 1,4 pct.

251 af de 270 indkomne klager er nedenfor fordelt på de 7 største arbejdsmiljøpro-

blem (AMP) emner.

Tabel. 1. Fordeling af indkomne klager på AMP-emner

AMP emne

Bygherrer, udbydere mv.

Kemi, støv og biologi

Krav til egenindsatsen (APV mm.)

Muskel- og skeletbesvær (ergonomi)

Psykisk arbejdsmiljø

Ukendt

Ulykkesrisici, fx nedstyrtning og maskinsikkerhed

Antal

128

Af de 270 påklagede afgørelser blev 13 trukket tilbage af virksomheden. De reste-

rende 257 påklagede afgørelser svarer til en faktisk klageprocent på

1,4 pct. (op-

rundet).

Klageprocenten var for 2020 beregnet til 1,7 pct. Der er således sket et lille

fald i klageprocenten.

Nedenstående tabel viser udviklingen i antallet af påklagede afgørelser de seneste

år.

Tabel 2. Udviklingen i antallet af påklagede afgørelser

Påklagede afgørelser

2018

336

2019

360

2020

264

2021

270

I 2021

behandlede

Arbejdstilsynet klage over 288 afgørelser, heraf 33 afgørelser

påklaget i 2020.

Af de 288 behandlede påklagede afgørelser blev 197 oversendt til Arbejdsmiljøkla-

genævnet, 13 blev trukket tilbage af klageren, mens Arbejdstilsynet valgte at op-

hæve 78 påklagede afgørelser og dermed ikke videresende disse til klagenævnet.

Tabel 3. Behandlede klager i 2021

Oversendt til AMK

Ophævet af AT

Trukket af klager

I alt

197

288

Inklusiv afgørelser om kompetencepåbud.

Ukendt indeholder klager over fx mangepåbud (kompetencepåbud)

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 238: Arbejdstilsynets årlige redegørelse for klagesager på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

Sager ophævet i remonstrationsperioden

De 78 afgørelser, som Arbejdstilsynet har ophævet, svarer til en ophævelsesprocent

på 28

pct.

Det bemærkes hertil, at ophævelsesprocenten er beregnet på baggrund af

de reelt behandlede klager. Dvs. antal behandlede afgørelser fratrukket de klager,

som er trukket tilbage af klager.

Ophævelsesprocenten har i årene 2018, 2019 og 2020 været henholdsvis 38 pct., 34

pct. og 27 pct., så ophævelsesprocenten i 2021 ligger under gennemsnittet for de

forudgående år, men på niveau med 2020.

Gennemgangen viser, at cirka 40 pct. (i alt 31) af de afgørelser, der blev ophævet i

remonstrationsperioden, blev ophævet på grund af indholdsmæssige mangler i af-

gørelserne, som fx mangelfuld beskrivelse eller uklarhed.

29 pct. (i alt 23) er ophævet som følge af nye oplysninger i sagerne. 17 pct. af afgø-

relserne (i alt 13) er ophævet på grund af et ændret fagligt skøn. 10 pct. (i alt 8)

blev ophævet på grund af formelle fejl. Dette drejer sig bl.a. om, at der ikke er sket

fornøden partshøring.

4 pct. af afgørelserne (i alt 3) er ophævet som konsekvens af ophævelse af under-

liggende påbud, fx kompetencepåbud, hvor det materielle påbud er ophævet.

Del 2. Antal afgjorte klagesager fra Arbejdsmiljøklagenævnet i

2021 og baggrunden for hjemvisninger og ophævelser

Det fremgår af oplysninger til brug for Arbejdsmiljøklagenævnets årsberetning for

2021, at klagenævnet i 2021 traf i alt 229 afgørelser. En del af disse (29) vedrørte

afgørelser om overskridelse af klagefrister og spørgsmål om nævnets kompetence,

som Arbejdstilsynet ikke har kompetence til at træffe afgørelse om.

Klagenævnet behandlede således 200 klager over afgørelser efter arbejdsmiljølo-

ven, truffet af Arbejdstilsynet. Af disse 200 klager gav 24 anledning til en ændring

af Arbejdstilsynets afgørelse.

Dette svarer til en omgørelsesprocent på 13 pct. Omgørelsesprocenten har i årene

2018

–

2021 været henholdsvis 17 pct., 11 pct. og 10 pct. Omgørelsesprocenten for

2021 er således nogenlunde på niveau med året før, og ligger under gennemsnittet

for de forudgående 3 år.

Tabel 4. Oversigt over udviklingen i klagesager i årene 2018 - 2021

Antal:

2018

2019

Afgørelser efter AML

Indgående klager/

påklagede afgørelser efter AML

Klageprocent

Påklagede afgørelser behandlet i AT

Klager trukket tilbage

17.844

336

1,8

358

16.321

360

2,1

366

2020

14.980

264

1,7

261

2021

18.909

270

1,4

288

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 238: Arbejdstilsynets årlige redegørelse for klagesager på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

Påklagede afgørelser ophævet af AT

Påklagede afgørelser sendt til AMK

Ophævelsesprocent AT

Klager behandlet af AMK

Afgørelser fastholdt af AMK

Afgørelser ændret af AMK

Omgørelsesprocent AMK

129

211

263

219

117

231

234

207

190

176

158

197

200

176

Årsager til omgørelse i Arbejdsmiljøklagenævnet

Arbejdstilsynet har foretaget en gennemgang af afgørelser

omgjort af klagenæv-

net. Den viser, at:

•

45 pct. af afgørelserne (i alt 9) blev ændret med begrundelsen indholdsmæssige

fejl, fx mangelfulde oplysninger, mangler ved begrundelsen eller et mangelfuldt

grundlag for afgørelserne.

35 pct. (7 afgørelser) blev ændret med begrundelsen ændring af fagligt skøn. 10

pct. (2 afgørelser) blev ophævet med begrundelsen formelle forvaltningsretlige

fejl, fx manglende høring, begrundelse etc.

Endelig blev 10 pct. (2 afgørelser) ændret med begrundelsen konsekvensophæ-

velse, som dækker over fx kompetencepåbud, som ophæves fordi det underlig-

gende påbud bortfalder.

•

Del 3. Arbejdstilsynets sagsmål og sagsbehandlingstid

Arbejdstilsynet arbejder efter to interne sagsbehandlingsfrister: 3 uger for klager

over efterkommelsesfrist, fratagelse af opsættende virkning og behandling af for

sent indgivet klage, og 6 uger for øvrige klager.

Fristerne på 3 og 6 uger blev i 2021 overholdt for 75 pct. af klagerne for begge

sagstyper.

Fristoverholdelsen er beregnet på baggrund af antal påklagede afgørelser behandlet

i Arbejdstilsynet i 2021. Tilsvarende var fristoverholdelsen i redegørelserne for

2018, 2019 og 2020 beregnet på baggrund af behandlede klager i de pågældende

år.

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for de påklagede afgørelser behandlet i Ar-

bejdstilsynet i 2021 var 41 dage mod 42 dage i 2020, 41 dage i 2019 og 55 dage i

Gennemgangen omfatter de sager, som Arbejdstilsynet selv har registreret som omgjort i

2019 (i alt 17 sager). Arbejdstilsynet har ikke mulighed for at finde direkte tilbage til de en-

keltsager, der ligger bag nævnets samlede tal for omgørelser, idet Arbejdstilsynet ikke har

en samlet liste med sagsnumrene for disse sager. Forskellen på tallene skyldes bl.a., at

nogle af nævnets sager kan tælle dobbelt i nævnets beregning, men ikke gør det i Arbejds-

tilsynets opgørelse.

Tidligere havde Arbejdstilsynet en intern frist på 4 uger for klager over forbud og straks-

påbud. Denne frist eksisterer ikke længere, men optræder i oversigten over sager fra 2018-

2020.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 238: Arbejdstilsynets årlige redegørelse for klagesager på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

2018. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er således nogenlunde den samme

som året før.

Tabel 5. Oversigt over udvikling i sagsbehandlingstid for klagesager

Overholdelse af 3 ugers frist

Overholdelse af 4 ugers frist

Overholdelse af 6 ugers frist

Gennemsnitlig sagsbehandlingstid

2018

53 %

48 %

51 %

55 dage

2019

77 %

51 %

70 %

41 dage

2020

58 %

56 %

82 %

42 dage

75 %

41 dage

2021

75 %

Arbejdstilsynet har fortsat opmærksomhed på udviklingen i sagsbehandlingstiden.

Del 4. Arbejdstilsynets arbejde med kvalitet i afgørelser

Arbejdstilsynet har gennem en længere årrække haft fokus på vigtigheden af, at de

afgørelser, som Arbejdstilsynet træffer, både har en høj juridisk kvalitet og er fag-

ligt korrekte samtidig med, at afgørelserne er forståelige og kan danne udgangs-

punkt for virksomhedernes forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer. Arbejdstilsynet

har særlig opmærksomhed på de grundlæggende forvaltningsretlige rammer om-

kring afgørelsesvirksomheden.

Arbejdet med kvalitet i afgørelser er sket i flere faser over de senere år. For arbejdet

i tidligere år henvises til del 4 i tidligere redegørelser.

Arbejdstilsynet fortsætter arbejdet med fokus på kvalitet i afgørelser:

•

Der gennemføres målinger af kvaliteten af afgørelser i alle tilsynscentre i Ar-

bejdstilsynet. Arbejdstilsynet arbejder i 2022 med at udvikle et nyt målesystem

for både at opnå læring på organisationsniveau og mere individuel læring.

Målingerne følges op i de enkelte tilsynscentre, primært med læringsinitiativer.

Opfølgningen i centrene følges bl.a. ved jævnlige erfaringsudvekslinger mellem

centrene, herunder i forhold til gensidig læring og fornyelse af kvalitetstiltag.

Systematisk vidensopsamling og koordinering, bl.a. i forhold til afgørelser fra

Arbejdsmiljøklagenævnet. Arbejdet foregår bl.a. i regi af en landsdækkende ju-

ragruppe, som mødes jævnligt, og hvor der er fokus på afgørelser fra Arbejds-

miljøklagenævnet, praksisopsamling, læring og videndeling på tværs af Ar-

bejdstilsynet.

•

Endelig forstsætter samarbejdet med Arbejdsmiljøklagenævnets sekretariat, dels

gennem en løbende dialog, dels gennem møder, hvor udviklingen på klagesags-

området følges, og hvor der opsamles viden og erfaringer, som kan danne grund-

lag for yderligere initiativer.

Se note 3.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 238: Arbejdstilsynets årlige redegørelse for klagesager på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

Del 5. Principielle klagenævnsafgørelser med Arbejdstilsynets

kommentarer

Denne del af redegørelsen indeholder resumé af afgørelser af almen og principiel

interesse.

afsnit 5.1.

er gennemgået 6 principielle afgørelser, hvor klagenævnet har tiltrådt

Arbejdstilsynets afgørelser.

afsnit 5.2.

er opregnet de afgørelser, som er medtaget i klagenævnets nyheds-

breve samt i nævnets resumeer heraf. Der er medtaget 3 afgørelser, hvor klagenæv-

net enten har ophævet Arbejdstilsynets afgørelse eller sendt sagen tilbage til Ar-

bejdstilsynet til fornyet behandling (hjemvisning).

5.1. Klagenævnet tiltrådte 6 afgørelser

Sag nr. 1: Fastholdelse af strakspåbud om at træffe effektive foranstalt-

ninger for at beskytte de ansatte mod risikoen for smitte med coronavi-

rus ved berøring af kontaktflader, som flere ansatte hyppigt berører.

Ved et tilsynsbesøg i et supermarked fik Arbejdstilsynet oplyst, at kontaktflader,

som hyppigt blev berørt af flere ansatte, ikke blev aftørret dagligt. Arbejdstilsynet

fik også oplyst, at de fælles headset, som de ansatte brugte i forbindelse med udfø-

relsen af arbejdet, ikke blev rengjort, hverken lige efter brug eller lige inden en an-

den medarbejder tog det i brug. På denne baggrund gav Arbejdstilsynet strakspå-

bud til virksomheden om at træffe effektive foranstaltninger for at beskytte de an-

satte mod risikoen for smitte med coronavirus ved berøring af kontaktflader, som

flere ansatte hyppigt berører, samt ved anvendelse af headset.

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt strakspåbuddet med henvisning til, at virksom-

heden ikke havde truffet effektive foranstaltninger for at beskytte de ansatte mod

risikoen for smitte med ny coronavirus ved arbejdet i det pågældende supermarked.

Arbejdsmiljøklagenævnet fandt, at virksomheden ikke havde overholdt sundheds-

myndighedernes anbefalinger eller virksomhedens egne interne retningslinjer om

hyppig rengøring af kontaktflader, som blev berørt af flere ansatte. På denne bag-

grund vurderede Arbejdsmiljøklagenævnet, at der var en risiko for, at de ansatte

blev udsat for smitte med ny coronavirus ved berøring af kontaktflader og headset.

I forhold til spørgsmålet om Arbejdstilsynets kompetence og hjemmelen for det af-

givne strakspåbud fandt Arbejdsmiljøklagenævnet, at arbejdsmiljølovens § 38 og §

13, nr. 4, i bekendtgørelsen om arbejdets udførelse finder anvendelse, hvis arbejds-

processen i sig selv udsætter den ansatte for en risiko for smitte.

Nævnet fandt ikke grundlag for at fortolke bestemmelsen indskrænkende i forhold

til, hvilke arbejdsprocesser eller brancher bestemmelsen finder anvendelse på.

Nævnet fandt, at omgangen med andre mennesker på en arbejdsplads og de ansat-

tes berøring af fælles kontaktflader i mange tilfælde er en integreret del af arbejdet.

I de tilfælde er det ikke kun selve arbejdsprocessen, men også de forhold den an-

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 238: Arbejdstilsynets årlige redegørelse for klagesager på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

satte arbejder under, som har betydning for vurderingen af, om arbejdet kan udfø-

res sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Sådanne arbejdsforhold vil

også være omfattet af reglerne i arbejdsmiljølovgivningen.

Sag nr. 2: Fastholdelse af strakspåbud om at sikre, at der foreligger en

servicebog for en byggepladselevator, og at servicebogen er let tilgæn-

gelig på byggepladsen i nærheden af anlægget.

Arbejdstilsynet besøgte en virksomhed på en byggeplads og konstaterede, at der på

byggepladsen var opstillet en byggepladselevator, som blev anvendt af de ansatte i

virksomheden. Servicebogen for byggepladselevatoren kunne ikke forevises for

Arbejdstilsynet, og virksomhedens byggeleder oplyste over for Arbejdstilsynet, at

servicebogen ikke havde været til stede på byggepladsen på noget tidspunkt. På

denne baggrund gav Arbejdstilsynet strakspåbud til virksomheden om at sikre, at

der foreligger en servicebog for byggepladselevatoren, og at servicebogen er let til-

gængelig på byggepladsen i nærheden af anlægget.

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt strakspåbuddet med henvisning til, at service-

bogen er en lovpligtig foranstaltning, som skal kunne stilles til rådighed for betje-

ningspersonale, sagkyndig virksomhed eller inspektionsorgan, således at væsent-

lige hændelser, lovpligtige besigtigelser af elevatoren m.v. kan iagttages. Service-

bogen er dermed en væsentlig forudsætning for, at det kan dokumenteres, at den

personførende elevator lever op til arbejdsmiljølovens krav om, at den skal være

indrettet og anvendes således, at den er sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarlig. Ser-

vicebogen kan være i elektronisk form, hvis den er let tilgængelig for den ansvar-

lige bruger og kan fremvises til betjeningspersonale, sagkyndig virksomhed eller

inspektionsorgan.

Selv om servicebogen befandt sig i en elektronisk udgave hos ejeren af bygge-

pladselevatoren, fandt Arbejdsmiljøklagenævnet, at servicebogen ikke kunne anses

for at være let tilgængelig i nærheden af anlægget, når servicebogen ikke kunne

fremvises for Arbejdstilsynet under tilsynsbesøget.

Sag nr. 3: Fastholdelse af strakspåbud om at sikre, at lastbilmonteret

kran ikke anvendes under forhold og omstændigheder, der frembyder en

særlig fare, uden at der er truffet effektive sikkerhedsforanstaltninger

herimod.

Arbejdstilsynet undersøgte en arbejdsulykke, hvor en ansat var blevet klemt mel-

lem en køreplade, der var under kraning, og sidefjeldet på en lastbilanhænger.

Arbejdstilsynet fik på besøget oplyst, at den tilskadekomne lastbilchauffør var i

færd med at krane køreplader fra en byggegrund op på en lastbilanhænger, da ulyk-

ken skete. Chaufføren havde under kraningen placeret sig mellem det nedslåede

sidefjeld på lastbilens anhænger og en anhugget køreplade, der vejede 672 kg.

Chaufføren havde løftet kørepladen op tæt på lastbilens anhænger og ham selv, da

kørepladen ramte chaufføren, hvorved han kortvarigt blev klemt mellem sidefjeld

og lastbilanhænger.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 238: Arbejdstilsynets årlige redegørelse for klagesager på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

På baggrund af ovenstående afgav Arbejdstilsynet et strakspåbud til tilskadekom-

nes arbejdsgiver om at sikre, at den lastbilmonterede kran ikke anvendes under for-

hold og omstændigheder, der frembyder en særlig fare, uden at der er truffet effek-

tive sikkerhedsforanstaltninger herimod.

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt strakspåbuddet med henvisning til, at anvendel-

sen af den lastbilmonterede kran ikke var sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarlig. Ar-

bejdsmiljøklagenævnet fandt, at der opstod en særlig fare for, at den ansatte kunne

blive ramt af kørepladen eller blive klemt mellem køreplade og lastbil, da han

havde placeret sig mellem kørepladen og sidefjeldet på lastbilens anhænger, mens

kørepladen blev løftet op.

I forhold til spørgsmålet om rette pligtsubjekt fastslog Arbejdsmiljøklagenævnet, at

afgørelser om overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen rettes til den ansvarlige

arbejdsgiver, da arbejdsgiver efter loven skal sørge for, at arbejdsforholdene er sik-

kerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige, jf. arbejdsmiljølovens § 15.

De ansattes almindelige pligter er begrænset til, at de ansatte skal medvirke til, at

arbejdsforholdene er sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarlige. Det følger af arbejdsmil-

jølovens § 28.

Arbejdsmiljøklagenævnet bemærkede i øvrigt i sin afgørelse, at nævnet er enige i,

at begreberne arbejdsgiver, fysisk eller juridisk person og virksomhed er tæt for-

bundne og ikke nemt lader sig adskille.

Arbejdsmiljøklagenævnet henviser imidlertid til, at det følger af Rådets direktiv

89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af

arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (rammedirektivet), at en ar-

bejdsgiver er defineret som ”enhver fysisk eller juridisk person, der har stiftet et ar-

bejdsmæssigt forhold med arbejdstageren, og som har ansvaret for virksomheden

og/eller institutionen, jf. art. 3, b.

Direktivets formål er at sikre arbejdstagernes sikkerhed og sundhed. Det afgørende

for, hvem der er arbejdsgiver er, hvem der drager fordel af det udførte arbejde. Det

gør den fysiske eller juridiske person, der har stiftet det arbejdsmæssige forhold

med arbejdstageren, og som har ansvaret for virksomheden uanset virksomheds-

form.

På denne baggrund fandt Arbejdsmiljøklagenævnet, at virksomheden i indevæ-

rende sag var at betragte som arbejdsgiver. Afgørelsen blev truffet af et enigt nævn.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 238: Arbejdstilsynets årlige redegørelse for klagesager på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

Sag nr. 4: Fastholdelse af påbud om at etablere arbejdsmiljøorganisa-

tion i et supermarked, som var en del af en landsdækkende franchise-

virksomhed.

Under tilsyn i et supermarked afgav Arbejdstilsynet påbud om at etablere arbejds-

miljøorganisation for virksomhedens ansatte, da der i virksomheden var beskæfti-

get mere end 10 ansatte.

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbuddet blandt andet under henvisning til:

•

At det er klager, der som franchisetager, er ejer af og ansvarlig for butikken og

de ansatte i butikken.

At klager stiller arbejdsrum til rådighed, ansætter og afskediger personale med

de forpligtelser, der følger heraf, herunder er ansvarlig for, at de ansatte i det

daglige overholder arbejdsmiljølovens regler.

At klager som juridisk enhed (CVR nr.), er ansvarlig for at overholde arbejds-

miljølovens regler, og at det er klager, Arbejdstilsynet vil kunne give et påbud,

ligesom klager

–

som juridiske enhed

–

vil kunne straffes for manglende over-

holdelse af arbejdsmiljøloven.

•

Med hensyn til anbringenderne i klagen henviste nævnet yderligere til:

•

At det forhold, at klager efter franchisekontrakten har forpligtet sig til at følge

de retningslinjer, der bliver udstukket af franchisegiver, og at kontrakten kan

blive opsagt, hvis retningslinjerne ikke følges, ikke betyder, at franchisegiver

dermed har overtaget rettigheder og forpligtelser som arbejdsgiver i forhold til

de ansatte i klagers butik.

At kontrakten alene regulerer forholdet mellem franchisestager og franchisegi-

ver. Det fremgår i øvrigt af kontrakten, at klager har arbejdsgiverforpligtelsen

over for de, som ansættes, herunder at arbejdet bliver udført sikkerheds- og

sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

At det også af kontrakten fremgår, at det er klager, der ansætter, afskediger, vej-

leder, instruerer, kontrollerer og motiverer de ansatte. Det er klager, som de an-

satte, skal udføre arbejdet for, og som de er forpligtet/har rettigheder over for.

•

Det er således klager, der skal sikre, at arbejdsmiljølovens krav bliver overholdt i

det daglige.

Sag nr. 5: Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt afgørelse med strakspå-

bud om at sikre, at unge, som er fyldt 15 år, og som ikke er omfattet af

undervisningspligten, ikke arbejder efter kl. 22.00.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 238: Arbejdstilsynets årlige redegørelse for klagesager på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at tidsrummet mellem kl. 22.00 og kl. 22.15 i

det konkrete tilfælde var arbejdstid for de unge. Nævnet vurderede derfor, at de

unge arbejdede efter kl. 22.00.

Nævnet lagde vægt på, at de unge stod til rådighed, da de efter det oplyste var for-

pligtede til at følge virksomhedens anvisninger om at opholde sig på arbejdsstedet i

tidsrummet mellem kl. 22.00 og 22.15 og ikke frit kunne vælge at forlade stedet.

De blev også betalt for at blive på arbejdsstedet indtil kl. 22.15.

Hensynet bag bestemmelserne om, at de unge ikke må arbejde sent, er en regule-

ring af arbejdstidens placering og ikke en regulering af, hvad de unge er beskæfti-

get med.

Bestemmelsen om, at unge ikke må arbejde efter kl. 22.00, skal efter nævnets op-

fattelse fortolkes restriktivt.

Et mindretal på 3 af nævnets medlemmer fandt, at sagen skulle hjemvises, da det

ikke var tilstrækkeligt oplyst eller dokumenteret, at de unge stod til arbejdsgiverens

rådighed under udførelsen af deres beskæftigelse eller deres opgaver.

Sag nr. 6: Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt afgørelse om at sikre, at

arbejdet var planlagt, tilrettelagt og udført så det er sundhedsmæssigt

fuldt forsvarligt, idet der var risiko for at de daglige høje følelsesmæs-

sige krav i arbejdet kunne have indvirkning på de ansattes psykiske

sundhed på kort eller lang sigt.

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at arbejdet ikke var planlagt, tilrettelagt og

udført så det er sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet der er risiko for, at de dag-

lige høje følelsesmæssige krav i arbejdet kunne have indvirkning på de ansattes

psykiske sundhed på kort eller lang sigt.

Arbejdsmiljøklagenævnet lagde vægt på, at de ansatte i virksomheden i deres dag-

lige arbejde var udsat for høje følelsesmæssige krav, og at de ansatte og deres pårø-

rende berettede om, at det medførte psykiske belastninger som eksempelvis mental

træthed og søvnbesvær.

Nævnet lagde videre vægt på, at virksomhedens foranstaltninger ikke anvendtes sy-

stematisk for at forebygge psykiske belastninger. Der var fx ikke tid til at tale åbent

på ugentlige p-møder, og ansatte gik ikke til ledelsen, fordi den oplevedes meget

travl. Fælles for støtteforanstaltningerne var, at ansatte selv skulle tage initiativ, og

det kunne være svært, ligesom de ansatte heller ikke altid selv kunne se, at der var

et behov for støtte. Det påpegedes også, at foranstaltninger som psykologiske de-

briefinger efter konkrete episoder var noget, som blev givet bagudrettet og ikke vir-

kede forebyggende.

Nævnet anførte, at arbejdsmiljøloven ikke stiller ikke krav om, at de ansatte skal

benytte de tiltag, virksomheden har taget for at modvirke de høje følelsesmæssige

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 238: Arbejdstilsynets årlige redegørelse for klagesager på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

krav, hvis de ikke har behov for det, men at det er et krav, at tiltagene er effektive.

Nævnet siger videre, at det er nødvendigt løbende at sørge for, at de ansatte er af-

klaret omkring deres psykiske helbred og behov, og at de føler, de kan tale om det

med både ledelse og kollegaer.

Afgørelsen blev truffet af 6 ud af 11 medlemmer. 5 medlemmer fandt, at de ansatte

selv skal tage ansvar for at gøre brug af de forebyggende tiltag og Arbejdstilsynets

afgørelse burde hjemvises.

5.2 Klagenævnet tiltrådte ikke/kun delvist afgørelse (2 ophævet

og 1 hjemvist)

Sag nr. 1: Arbejdsmiljøklagenævnet ophævede afgørelse med strakspå-

bud om at træffe effektive foranstaltninger for at beskytte de ansatte

mod risiko for smitte med ny coronavirus.

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at der på tilsynstidspunktet ikke var tilstræk-

keligt grundlag for strakspåbuddet, idet det ikke var dokumenteret, at ledelsen ikke

havde planlagt og tilrettelagt arbejdet sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt for-

svarligt.

Nævnet lagde vægt på, at der løbende var implementeret nye tiltag, for at beskytte

de ansatte mod risiko for smitte med ny coronavirus. De nye tiltag fulgte, de på til-

synstidspunktet, gældende sundhedsmæssige retningslinjer.

Herudover havde afdelingen implementeret andre tiltag ud fra et forsigtighedsprin-

cip.

Nævnet lagde også vægt på, at der blev etableret de nødvendige fysiske rammer.

Der blev indført retningslinjer for hygiejne og ophold i personalerum, aflysning af

fælles morgenmad og af al unødig mødeaktivitet og kurser mv. blandt ansatte. Per-

sonaleressourcer blev opnormeret. og arbejdsgange blev planlagt og tilrettelagt un-

der hensyntagen til forholdsreglerne.

Et mindretal på 5 af nævnets medlemmer fandt, at Arbejdstilsynets strakspåbud

skulle fastholdes, idet Arbejdstilsynet havde dokumenteret, at virksomheden ikke

havde truffet tilstrækkeligt effektive foranstaltninger mod den store risiko for

smitte på afsnittet. De ansatte havde ikke tilstrækkelig mulighed for at holde af-

stand, bl.a. på gangene og lagde derudover vægt på, at der ikke var etableret sluser

til isolationsstuerne. Det høje antal smittede personaler underbyggede endvidere

Arbejdstilsynets vurdering.

Arbejdstilsynets bemærkninger:

Arbejdstilsynet har taget Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse til efterretning. Ar-

bejdsmiljøklagenævnets afgørelse og begrundelsen for afgørelsen har indgået i Ar-

bejdstilsynets løbende fastlæggelse og justering af praksis for, hvornår der er

grundlag for at træffe afgørelse om, at virksomheder ikke har truffet effektive for-

anstaltninger for at beskytte de ansatte mod risikoen for smitte med COVID-19.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 238: Arbejdstilsynets årlige redegørelse for klagesager på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

Sag nr. 2: Arbejdsmiljøklagenævnet hjemviste afgørelse om at sikre, at

arbejdet med scanning af gravide udføres sundhedsmæssigt forsvarligt.

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at sagen ikke var tilstrækkeligt oplyst, og

hjemviste derfor sagen til fornyet behandling i Arbejdstilsynet.

Nævnet var enig i Arbejdstilsynets vurdering om, at de ansatte under arbejdet var

udsat for uhensigtsmæssige arbejdsstillinger og

–bevægelser.

Nævnet vurderede

imidlertid, at Arbejdstilsynet ikke i tilstrækkelig grad havde dokumenteret, at den

tidsmæssige udstrækning af arbejdet betød, at arbejdet ikke var sundhedsmæssigt

fuldt forsvarligt.

Nævnet lagde vægt på, at det ikke fremgik af sagen, hvilke oplysninger der lå til

grund for Arbejdstilsynets vurdering af, at en daglig scanningstid med proben i

hånden på 4-4�½ time medfører fysiske belastninger og uhensigtsmæssige arbejds-

stillinger og

–bevægelser.

Nævnet lagde desuden vægt på, at det i rapport ”Bevægeapparatgener blandt perso-

nale beskæftiget med obstetrisk ultralydsscanning”

fra 2009 bl.a. var konkluderet,

at mindre end 20 timers scanningstid om ugen ikke synes at være forbundet med

overhyppighed af gener, og at den enkelte sonografs ugentlige scanningstid, efter

det oplyste, ikke oversteg 13,5 timer.

Sonografers arbejde var i øvrigt tilrettelagt med fleksibilitet mellem forskellige op-

gaver, og de havde mulighed for at booke fysioterapeut, hvis de havde gener.

Et mindretal på fem af nævnets medlemmer fandt, at Arbejdstilsynet i tilstrækkelig

grad havde dokumenteret, at arbejdet ikke blev udført forsvarligt, og at arbejdet

medførte unødige og uhensigtsmæssige belastninger. Påbuddet skulle derfor fast-

holdes.

Arbejdstilsynets bemærkninger:

Arbejdstilsynet har ikke foretaget sig yderligere i den konkrete sag. Det er vurderet,

at det ved et tilsynsbesøg hos virksomheden ikke vil være muligt at få yderligere

oplysninger om fx den tidsmæssige udstrækning af arbejdet, den præcise scan-

ningstid med proben i hånden og tilrettelæggelsen af arbejdet i forhold til andre ar-

bejdsopgaver, som vil gøre Arbejdstilsynet i stand til at dokumentere, at sonogra-

fernes arbejde med scanning af gravide ikke er planlagt, tilrettelagt og udført

sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Sag nr. 3: Arbejdsmiljøklagenævnet ophævede afgørelse med påbud om

at sikre mod spredning af coronavirus.

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at det ikke var tilstrækkeligt til at udstede på-

bud mod spredning af smitsomme sygdomme, at der ikke var adgang til håndvask

med varmt vand eller håndsprit, og at virksomheden generelt var beskidt.

Arbejdstilsynet burde i stedet have taget stilling til, om oplysningerne kunne be-

grunde et påbud efter reglerne om velfærdsforanstaltninger.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 238: Arbejdstilsynets årlige redegørelse for klagesager på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

Nævnet lagde vægt på, at Arbejdstilsynet ikke havde beskrevet, hvilke konkrete

forhold der indebar særskilt mulighed for smitte med coronavirus, herunder hvilke

af sundhedsmyndighedernes anbefalinger der ikke blev overholdt.

Et mindretal på fem af nævnets medlemmer fandt, at Arbejdstilsynet havde påvist,

at der manglede forebyggelse af smitte med coronavirus på grund af manglende

rengøring og dårlig hygiejne, herunder manglende sæbe, håndsprit og varmt vand,

hvorfor påbuddet burde fastholdes.

Arbejdstilsynets bemærkninger:

Arbejdstilsynet har taget Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse til efterretning.