BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 236: Orientering om evaluering af Udvikling i fleksjob II, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del Bilag 236
Offentligt

UIF II: Tillæg til erfaringsopsamling

STAR, OKTOBER 2021

Disposition for oplægget

01:

Indledning og formål med tillægget til erfaringsopsamlingen

02:

Erfaringer med 3 udvalgte justeringer i indsatsmodellen

03:

Borgernes oplevede ‘trigger points’ ift. progression

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 236: Orientering om evaluering af Udvikling i fleksjob II, fra beskæftigelsesministeren

Indledning

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 236: Orientering om evaluering af Udvikling i fleksjob II, fra beskæftigelsesministeren

Indledning

Det er i forlængelse af første runde i UIF II (‘Udvikling i Fleksjob II’) gennemført en

kvalitativ erfaringsopsamling, som samler viden om implementering af projektets

indsatsmodel og virksomme greb i arbejdet med indsatsmodellen.

Da erfaringerne fra kommunerne i runde 1 i høj grad vurderes også at være

gældende for kommunerne i runde 2, er formålet med dette tillæg alene at supplere

den allerede gennemførte opsamling på en række udvalgte nedslagspunkter, hvor der

er lavet justeringer i indsatsmodellen fra runde 1 til runde 2.

Disse justeringer omhandler kravene til 1) ændrede krav til kontakt forud for fleksjob,

2) større fleksibilitet ift. step up-indsatsen, 3) ændret opfølgningskadence det første

halve år i fleksjob gennem interview med projektledere.

Derudover samler tillægget op på

‘trigger points’ ift. at opnå en udvikling i antal

effektive timer i et fleksjob gennem interview med borgere, som har opnået

progression i projektperioden.

…projektledere indgår

i undersøgelsen…

…borgere indgår i

undersøgelsen…

Interview

Analyse

Erfaringsopsamling

Indledning

Marselisborg

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 236: Orientering om evaluering af Udvikling i fleksjob II, fra beskæftigelsesministeren

Erfaringer med tre udvalgte justeringer i

indsatsmodellen ift. at understøtte

progression

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 236: Orientering om evaluering af Udvikling i fleksjob II, fra beskæftigelsesministeren

Datagrundlag

Der er gennemført semistrukturerede interviews med

projektledere fra 10 kommuner: Glostrup, Helsingør, Herlev,

Hvidovre, København, Lemvig, Middelfart, Nordfyn, Odense og

Vejen.

Temaer

Interviewene er blevet afholdt i september og oktober 2021 og

har haft en varighed på ca. 45 minutter, hvor det primære fokus

har været på kommunernes kontakt til borgerne og opfølgning i

etablerede fleksjob, arbejde med Step Up indsats

I flere af tilfældene har afdelingsledere fra ly og de afgivne teams

siddet med til interviewene.

1) Kontakt og

opfølgning

2) Step Up

indsats

Ca. 45 min.

interview

Kommuner

Telefon

Teams

Dataindsamling

Sep.

Okt.

Indsatsmodel

Marselisborg

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 236: Orientering om evaluering af Udvikling i fleksjob II, fra beskæftigelsesministeren

Indsatsmodel

Hovedpointer

ift. de justerede elementer er

…at den

hyppige borgerkontakt

–

også telefonisk

–

opleves som vigtig

for at holde borgerne

‘i gang’ på vejen mod job, men at der i begrænset omfang er fulgt systematisk op på kadence

og indhold i kontakten

…at Step Up-indsatsen

i sig selv har

styrket opmærksomheden på en fortsat aktiv indsats for

langtidsledige borgere på ly, og på om borgeren fortsat er i målgruppen for fleksjob

…at den mulige fleksibilitet i Step Up-indsatsen

i høj grad har betydet, at indholdet i Step

Up-indsatsen er baseret på den

enkelte jobformidler og faglige koordinators

syn på, hvad der

er behov for i en fremadrettet indsats

…at udbyttet af Step Up-indsatsen

ikke er fulgt

systematisk ift., om indsatsen har medført en

ændret plan og progression

Afsnittets indhold

…at der generelt er forsøgt afholdt 2 opfølgende virksomhedsbesøg, men at der kun i

begrænset omfang søsættes konkrete aftaler om udvikling på besøgene mhp. progression

Forbehold:

Projektlederne angiver, at arbejdet med indsatsmodellen generelt har været

påvirket af Covid-19 (restriktioner i perioden og ledelse/implementering af nyt på

distancen). Derfor kan de tre justeringer ikke sammenlignes én til én med runde 1, og det

kan ikke afvises, at de tre justerede elementer i højere grad ville være implementeret

systematisk efter intentionerne, hvis projektet var gennemført uden påvirkning af Covid-19

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 236: Orientering om evaluering af Udvikling i fleksjob II, fra beskæftigelsesministeren

Indsatsmodel

Tættere (telefonisk) kontakt til borgeren

Den overordnede konklusion på justeringen af kravet til kontakt er ud fra projektlederinterview og processtøttelog:

At der i praksis ikke har været en tættere (ugentlig kontakt) forud for etablering af fleksjob

–

der kan derfor ikke peges på ændrede

erfaringer med en tættere kontakt mellem runde 1 & 2

At der primært har været afholdt telefoniske samtaler i runde 2, og at projekternes erfaringer med udbyttet af telefoniske samtaler

overvejende svarer til det oplevede udbytte af fysiske samtaler (se uddybende punkter nedenfor)

At der i runde 2 har været mindre fokus på overholdelse af proceskrav til kontakt, men at dette ikke kan isoleres til ændringer i

indsatsmodellen, da projektperioden har været påvirket af Covid-19 dagsordenen og ledelse på distancen, som har påvirket den

systematiske styring og opfølgning ift. den enkelte medarbejder

Uddybende pointer:

Projektlederne peger på, at jobformidlerne opnår et bedre kendskab til borgerens styrker og hensyn, og at den tætte kontakt fungerer

godt ift. at ‘nudge’ borgeren i retning af forskellige job og fastholde fokus og troen på job –

også over telefonen

Projektlederne peger på, at Covid-19 dagsordenen generelt har påvirket indholdet i samtalerne, og at der i højere grad har været fokus

på at holde ‘borgere i gang og motiverede’ frem for at tale om konkrete jobåbninger og progression, og at der har været vanskeligere

lede medarbejderne til at holde fokus på formidling til job over distancen

Projektlederne peger på, at der i begrænset omfang er fulgt systematisk op på ugentlig kontakt, samt indhold og progression i de

telefoniske samtaler. Oftest er det sket ifm. den månedlige opfølgning i processtøtten, hvorefter projektlederne har forhørt sig blandt

jobformidlerne

–

fx på et Teamsmøde

–

om, hvordan kontakten og indsatsen forløber, og drøftet behovet for at stramme op/justere

Projektlederne peger også på, at de telefoniske samtaler har virket bedst ift. borgere, som jobkonsulenterne kender i forvejen, hvorimod

det er vanskeligere at skabe en tillidsfuld relation til borgere, de ikke har mødt før

Indsatsmodel

Marselisborg

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 236: Orientering om evaluering af Udvikling i fleksjob II, fra beskæftigelsesministeren

Indsatsmodel

Mere fleksibilitet i Step Up-indsatsen

Flow for Step Up-indsats

Ad hoc: Fagkoordinator,

projektleder eller Jobformidler

følger løbende, om der er sager

som skal ‘drøftes’, fordi der ikke

er fremdrift eller fordi sagen er

ved at falde for de 6 mdrs.

passivitet

Systematisk opfølgning på

langvarige sager: Møder (typisk

hver 14. dag)

–

hvor enten

projektleder, teamleder eller

faglig koordinator gennemgår

listen med sager, som går mod

6mdrs. passivitet

Samtale mellem

jobformidler og

leder/faglig

koordinator, hvor sagen

drøftes ift., hvad der har

været forsøgt og den

videre plan.

Øvrige deltagere (fx

Virksomhedskonsulent,

deltagere fra social- og

sundhedsforvaltning

sker ad hoc ud fra den

enkelte sag)

Inddrager systematisk

rehabiliteringsteamet,

primært ift. vurdering af, om

borgeren fortsat er i

målgruppen for fleksjob

Undlader helt at bruge

rehabiliteringsteamet

Inddrager ad hoc

rehabiliiteringsteamet i

vurderingen af den videre

plan

Indhold i

Step UP

Dokumenterer aftaler

ifm. Step Up i Min

Plan, hvis borgeren

fastholdes på ly

Laver ny indstilling,

hvis borgeren skifter

ydelse

Jobformidleren følger

op på aftaler ifm. Step

Up på samme måde

som øvrige aftaler om

borgerens forløb

Undersøger

systematisk om man

kan bringe

handicapkompenseren

de ordninger i spil ifm.

Step Up

Følger systematisk op

på de aftaler, der er

skrevet ned ifm. Step

Antal kommuner, der angiver

at have udført handlingen

Forklaring af handling

Indgang til

Step Up

Opfølgning

på Step Up

Indsatsmodel

Marselisborg

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 236: Orientering om evaluering af Udvikling i fleksjob II, fra beskæftigelsesministeren

Indsatsmodel

Uddybende vedr. Step Up-indsatsen (I)

Projektlederne oplever, at brugen af Step Up-indsatsen har skabt relevante

overvejelser, samt givet anledning til at træde et skridt tilbage og overveje,

hvorfor bestemte borgere forbliver på ledighedsydelse og dermed ikke

kommer i fleksjob

De fleste projektledere fremhæver også, at fokus på Step up-indsatsen

generelt har medført en oprydning i de langvarige sager på ledighedsydelse

De fleste projektledere fremhæver, at vurderingen af behov for Step Up-

indsats indgår som del af den lokale model for faglig sparring af sager mellem

jobformidler og teamleder/koordinator, men at der er kommet et øget fokus

på varighed og fremdrift ift. de sager, der sparres om

Ydermere nævner nogle af projektlederne, at Step Up indsatsen har skabt

systematik i tankegangen med borgerne. Flere arbejder nu med en 6

måneders grænse, hvor sagen revurderes

”Step-up

har fungeret som et

helikopterperspektiv:

Man har

fået en anledning til at træde et skridt tilbage og nuancere

forståelsen af, hvorfor borgerne ikke kommer i job - fx pga.

problemer i hjemmet, der gør det svært at sende ansøgninger”

Indsatsmodel

Marselisborg

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 236: Orientering om evaluering af Udvikling i fleksjob II, fra beskæftigelsesministeren

Indsatsmodel

Uddybende vedr. Step Up-indsatsen (II)

Flere projektledere påpeger, at borgere, der har åbenlyse skavanker

eller er midlertidigt sygemeldte skal kunne undtages fra en Step Up

indsats, hvis der ligger en plan, som borgeren følger

Nogle projektledere italesætter at Step Up-indsatsen ikke gør en

forskel i de sager, hvor borgeren ingen erfaring med arbejdsmarkedet

har haft før et eventuelt fleksjob. Her peges der på, at det kan tage

længere tid, før der er progression nok til at starte en

virksomhedsrettet indsats op

Endvidere fremhæver flere projektledere, at 6 måneders grænsen for

Step Up indsatsen omvendt kan blive for lang, da det er en lang

periode for en ‘afklaret’ borger at være ude af arbejdsmarkedet. En

mere individuel tilgang til at vurdere, om der er fremdrift eller

stilstand i borgerens plan vil i højere grad kunne drage nytte af

borgerens ressourcer tidligere.

”Vi opererer med 6 måneder som langvarig [modtager

af ledighedsydelse]; og det er længe ift. at være ude af

arbejdsmarkedet. Der skal helst ikke gå længere tid, da

det

forringer kvaliteten af fleksjobberne.”

Kilde: Interview med projektleder

Indsatsmodel

Marselisborg

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 236: Orientering om evaluering af Udvikling i fleksjob II, fra beskæftigelsesministeren

Indsatsmodel

Afsæt i den enkeltes behov for opfølgning

Projektlederne angiver, at de i overvejende grad har forsøgt at lave minimum to opfølgninger i de etablerede fleksjob

Projektlederne angiver, at der ikke er fulgt systematisk op på opfølgningerne

Projektlederne oplever at den hyppige opfølgning er med til at få borgeren til selv at italesætte sin progression og dermed blive

bevidst om progressionen, hvilket styrker borgerens fastholdelse i fleksjob. Projektlederne oplever, at den hyppige opfølgning

hjælper virksomhederne ift., at jobcenteret ikke blot trækker sig og overlader al ansvaret til virksomheden, hvis der er udfordringer

ift. det konkrete match og den konkrete fleksjobaftale

Projektlederne kan ikke give et billede af, hvordan der systematisk er arbejdet med afsæt i den enkeltes behov for opfølgning, udover

at der altid følges op, hvis der er usikkerhed om et ansættelsesforhold, og at jobformidlerne individuelt afgør, hvad de vil fokusere på

i den enkelte dialog. Oftest er fokus, om matchet er rigtigt, og om medarbejderen ‘får det antal timer, som er det rigtige’

Flere projektledere angiver, at de sandsynligvis kun havde fulgt op én gang ude hos virksomheden, såfremt UIF II-projektet ikke

havde kørt. Den øgede opfølgning med to kontakter oplever projektlederne både værdsat af borger og virksomhed.

Projektlederne angiver også, at det har en betydning for fastholdelsen af borgere i fleksjobbet, hvis der ikke sker en opfølgning, og at

de har set denne tendens ifm. færre opfølgninger under dele af Covid-19 perioden med restriktioner

Indsatsmodel

Marselisborg

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 236: Orientering om evaluering af Udvikling i fleksjob II, fra beskæftigelsesministeren

Borgernes oplevelse af progression i fleksjob

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 236: Orientering om evaluering af Udvikling i fleksjob II, fra beskæftigelsesministeren

Borgernes oplevede ”trigger points” ift. progression i fleksjob

Datagrundlag

Der er gennemført 14 semistrukturerede interviews med borgere

fra 4 kommuner i henholdsvis Lemvig, Middelfart, Nordfyn og

Vejen. Fælles for borgerne er, at de har oplevet en positiv

udvikling i forhold til at arbejde flere timer i deres fleksjob.

Det har ikke været muligt at tilvejebringe interview fra Odense

som ønsket pga. interne prioriteringer

Interviewene er blevet afholdt i september til november 2021 og

har haft en varighed på 30-45 minutter.

Omdrejningspunktet for interviewene har været, hvordan

fleksjobbet er etableret, hvordan udviklingen i fleksjobbet

opleves, og hvordan borgernes oplevelse af dialogen med

jobcenteret opleves ift. at blive understøttet i at udvikle sig i

fleksjobbet

30-45 min.

interview

Kommuner

Telefon

Udvikling i

antal timer

Temaer

1) Fleksjobetablering

2) Fleksjobudvikling

3) Jobcenterdialog

Dataindsamling

Sep.

Okt.

Marselisborg

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 236: Orientering om evaluering af Udvikling i fleksjob II, fra beskæftigelsesministeren

Forbehold ift. pointer fra de gennemførte interviews

Vi har alene udvalgt borgere med afsæt i, at de har haft en stigning i antal lønnede timer. Der er ikke lagt yderligere

kriterier for repræsentativitet ifm. udvælgelsen. Ifm. gennemførelse af de første 9 interview er kun én borger med

sikkerhed har startet op i et fleksjob under 7 fremmødte timer. Derfor er der i de efterfølgende 5 interview fokuseret på

borgere, som har haft under 10 fremmødetimer.

Det er samme gennemgående mønstre vi ser i de første 9 interview, som i de efterfølgende 5 interview.

De interviewede borgere angiver, at de i høj grad selv har en aktiv rolle i både at tilvejebringe og forhandle sig til flere

lønnede timer (progression) i deres fleksjob. Vi kan ikke udelukke, at der er sket en positiv påvirkning af borgeren i mødet

med jobformidleren og andre aktører i indsatsmodellen, som borgerne ikke er bevidste om

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 236: Orientering om evaluering af Udvikling i fleksjob II, fra beskæftigelsesministeren

Borgernes oplevede ”trigger points” ift. progression i fleksjob

Borgernes egne oplevelser af ‘trigger

points’

for progression er…

…at borgerne

er aktive og selv tager initiativ

til erhvervelsen af deres

fleksjob og dermed signalere sig selv som en potentiel værdifuld og

motiveret arbejdskraft fra start

Afsnittets indhold

…at borgernes udvikling i antal effektive arbejdstimer for flere

opleves som

en handling på papiret, for de arbejder flere effektive timer, end de lønnes

for

…at muligheden for selv at aftale og afprøve et

højere timeantal med

arbejdsgiver uden binding

fra jobcenterets side opleves som positivt hos de,

som har oplevet en reel udvikling i antallet af effektive arbejdstimer

…at

gode kollegaer og fællesskab opleves at understøtte

troen på egne

evner og lysten til at udnytte arbejdsevnen og bidrage mest muligt

…at

ejerskab over opgaver og respekt på arbejdspladsen

opleves som vigtig

for lysten til at udnytte arbejdsevnen og bidrage mest muligt

…at borgerne oplever en

varierende

opfølgning fra jobcenteret og samtlige

har oplevet adskillige sagsbehandlerskift, som har påvirket forløbet

…at borgerne generelt

ikke har oplevet et konkret behov for hjælp

fra

jobcenteret, men heller ikke oplever opfølgningerne som en udfordring

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 236: Orientering om evaluering af Udvikling i fleksjob II, fra beskæftigelsesministeren

Borgernes oplevede ”trigger points” ift. progression i fleksjob

Borgerne oplever at tage aktiv del i erhvervelse af fleksjob

Hovedparten af de interviewede borgere oplever selv at have

opsøgt eller været initiativrige i forhold til deres nuværende

fleksjob. Kun få borgere beskriver, at etableringen af

fleksjobbet er sket på initiativ af jobcenteret

Det er mig, der kontaktede firmaet.

Min

sagsbehandler hjalp mig i forhold til mine

behov og var med ude og tale med dem, da

jeg skulle ansættes.

Kilde: Interview med borger

Flere oplever god sparring på jobmuligheder fra jobcentret,

mens enkelte borgere tilkendegiver, at deres oplevelse af

jobcenterets jobmuligheder var irrelevante eller placeret

geografisk langt væk. De fleste ønsker præsentation af flere

konkrete og relevante jobmuligheder fra jobformidleren

Borgerne har særligt selv gjort brug af familiære kontakter eller

andre tidligere arbejdsrelationer

Jobcenteret deltager som oftest til møder indledningsvist med

arbejdspladsen i forhold til rammesætning af borgerens behov

(anledning til fleksjobbet) samt viden om fleksjobordningen

Det er min svoger, der ejer firmaet. Da jeg blev fyret fra mit

gamle job, ringede jeg til ham og spurgte, om han manglende

nogen. Så gik der et par måneder, og så havde han et job til

mig.

Jobcenteret var ikke en del af det.

Kilde: Interview med borger

Marselisborg

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 236: Orientering om evaluering af Udvikling i fleksjob II, fra beskæftigelsesministeren

Hvem tilvejebragte jobbet?

De første 9 interview:

Svogeren

Tidligere arbejdsplads

Tidligere elev

Jobformidler

Opsøgte selv ugen hjælpe fra jobformidler

Opsøgte selv med hjælp fra jobformidler

Uvist

Anden aktør

Eget netværk

De efterfølgende 4 interview:

Opsøgte selv uden hjælp fra jobformidler

Jobformidler

Opsøgte selv med hjælp fra jobformidler

Opsøgte selv uden hjælp fra jobformidler

Eget netværk

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 236: Orientering om evaluering af Udvikling i fleksjob II, fra beskæftigelsesministeren

Borgernes oplevede ”trigger points” ift. progression i fleksjob

Progression opleves af flere som en skrivebordsøvelse

De fleste borgere beskriver, at deres udvikling i antal effektive arbejdstimer mest af alt er et

udtryk for en handling på papiret, da de allerede arbejdede flere timer end bevilliget af

jobcenteret

De fleste borgere beskriver, at de oplever at skulle bevise de kunne arbejde det aftalte, og

at arbejdsgiverne efterfølgende har kvitteret med at hæve antallet af lønnede timer

Størstedelen af borgerne har således heller

ikke

fået nye arbejdsopgaver i forbindelse med

timeforøgelsen

De borgere, som har oplevet progression gennem nye arbejdsopgaver eller andre

omstændigheder omkring deres arbejde oplever selv at have aftalt dette med

arbejdsgiverne

Ingen af borgerne ser en mulighed for at gå yderligere op i timer i deres nuværende job

–

dog ser to borgere en mulighed, hvis de kunne få job, som i mindre grad er fysisk belastende.

Ingen af borgerne ser omvendt en risiko for at gå ned i timer, men giver udtryk for en god

balance i deres fleksjob

Det gjorde noget for

mig

mentalt og

personligt,

at tallet

blev ændret. For mig

er det en succes og

en sejr i sig selv.

Jeg kunne ligeså

godt

få løn

for de

timer, jeg arbejder.

Kilder: Interview med borgere

Marselisborg

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 236: Orientering om evaluering af Udvikling i fleksjob II, fra beskæftigelsesministeren

Borgernes oplevede ”trigger points” ift. progression i fleksjob

Uddybende om oplevet progression

Borger

Borger 1

Borger 2

Borger 3

Borger 4

Borger 5

Borger 6

Borger 7

Borger 8

Borger 9

Borger 10

Antal timer udgangspunkt

10 timer (4 effektive)

12 timer (effektive ikke

oplyst)

10 timer (9 effektive)

8 timer (8 effektive)

1 time (1 effektiv)

6 timer (3 effektive)

7,5 timer (7,5 effektive)

17 timer (5 effektive)

10 timer (6 effektive)

8 timer (effektive ikke

oplyst)

2 timer (effektive ikke

oplyst)

3 timer (1,5 effektive)

8 timer (4 effektive)

6 timer (2 effektive)

Antal timer nuværende

12 timer

13 timer

12 timer

18 timer

5 timer

12 timer

12,5 timer

20 timer

12 timer

10 timer

Type af arbejde

Kundeservice

Kontorarbejde

–

administration/

bogholderi

Buschauffør for skolekørsel

Butiksarbejde

Plejehjem - madlavning

Marketing

I køkken, formiddags madpakning

Service/ad hoc/salg af dyrefoder i butik

Kundeservice

Butiksarbejde

‘Øvelse på papiret’

Nej

Borger 11

Borger 12

Borger 13

Borger 14

6 timer

8 timer

9 timer

Rengøring

Administrationsarbejde

Netbutik

Butik

Nej

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 236: Orientering om evaluering af Udvikling i fleksjob II, fra beskæftigelsesministeren

Borgernes oplevede ”trigger points” ift. progression i fleksjob

Gode kollegaer og fællesskab

Borgerne tilkendegiver, at gode kollegaer understøtter tro på egne

evner og lysten til at arbejde, være fleksibel og udnytte og udvikle

deres arbejdsevne

Borgernes mulighed for at deltage i sociale arrangementer, fx

morgenmadsarrangementer, frokost eller lignende, bliver italesat som

afgørende for arbejdsglæden og tilknytningen til arbejdspladsen

Flere borgere peger desuden på, at et ledelsesmæssigt fokus på at

italesætte og opfordre borgerne til at opsøge kollegaer, med et socialt

sigte fremfor arbejdsmæssigt, er vigtigt for at føle sig som en del af

fællesskabet på arbejdspladsen

Det ville have en

negativ

indvirkning,

hvis ikke der

var kollegaer.

Et godt fællesskab

hjælper

helt sikkert på egen tro og

lyst til at udvikle sig.

Flere borgere peger på vigtigheden af, at arbejdsgiveren taler med

dem om nye krav og omstillinger på lige fod med andre medarbejdere

De betyder alt, de er meget

hensynsfulde

og hjælper med de

tunge løft.

Jeg

nyder

at komme på arbejde.

Kilder: Interview med borgere

Marselisborg

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 236: Orientering om evaluering af Udvikling i fleksjob II, fra beskæftigelsesministeren

Borgernes oplevede ”trigger points” ift. progression i fleksjob

Jeg har altid haft en stor arbejdsidentitet, så det at jeg

stadig kan lave en arbejdsopgave, selvom jeg ikke er der

så meget, som hjælper andre og deres arbejdsgang

–

det betyder meget for mig.

Ejerskab og respekt

Flere borgere italesætter, at det, de er mest glade for ved

deres arbejde, er at få lov at lave de ting, der interesserer

dem.

Desuden beskrives muligheden for tage ansvar - og den

tillid deri

–

som vigtig for lysten til at arbejde og udvikle

sig

Flere borger oplever en følelse af ligeværd i forhold til

deres kollegaer, selvom de ikke løfter samme

arbejdsbyrde.

Hvis man er syg i forvejen, kan man blive mere syg af at have

et job,

hvor man ikke bliver set eller, hvor der ikke bliver taget

hensyn til skånebehov.

I vores køkkenhold ved de godt, at jeg ikke kan løfte de

tunge madkasser fra gulvet. Derfor løfter de dem op på

bordet til mig med et smil. Der kan jeg pakke dem,

uden smerter.

Jeg føler mig værdifuld.

Jeg har oplevet i et tidligere fleksjob, at de sagtens kunne

klare sig uden mig, men at det var rart at have mig. Her har

jeg mine egne arbejdsopgaver og får nye opgaver.

anerkender i højere grad.

Jeg er ikke bare én der hjælper. Jeg

har mine egne opgaver, som jeg har ansvaret for.

Kilder: Interview med borgere

Marselisborg

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 236: Orientering om evaluering af Udvikling i fleksjob II, fra beskæftigelsesministeren

Borgernes oplevede ”trigger points” ift. progression i fleksjob

Jobcenterets opfølgning

Borgernes oplevelse af jobcenterets opfølgning varierer. Ca. halvdelen

oplever stor tilfredshed med den opmærksomhed og tryghed opfølgningen

giver

–

også selv om det ikke er afstedkommet konkrete aftaler, mens andre

oplever en usammenhængende indsats og opfølgning, som ikke har gavnet

dem

Borgerne, der har oplevet en mangelfuld opfølgning, beskriver, at de føler

sig overladt til sig. De tilkendegiver, at de grundet forskellige

helbredsmæssige udfordringer godt kunne have brugt, at jobcenteret var

mere behjælpelig i den opsøgende kontakt med at finde et godt match

med en virksomhed, som passede bedre til deres evner og hensyn

Omvendt beskriver de fleste af borgerne, at de altid ville kunne henvende

sig til jobcenteret efter behov, men at de ikke har oplevet det som aktuelt,

samt at jobcenteret har været lyttende og forstående, når de har talt med

jobcentret. Kun få har oplevet en manglende tilgængelighed fra jobcentrets

side

To borgere kunne have ønsket sig mere viden om mulige støtteordninger

som fx mentor for at blive ‘sluset’ bedre ind i deres job

Marselisborg

De har været lyttende og forstående. De

har nogle gange

trukket i håndbremsen

og andre gang

givet det skub,

jeg har

brug for. De har haft stort fokus på

hvad jeg kan, fremfor ikke kan.

Der har

ikke været så meget opfølgning.

Kun i forhold

til da jeg gik op i tid. Der spurgte jobkonsulenten,

hvordan det gik, men ellers har han ikke været ude

på arbejdspladsen i perioden.

Jeg synes, at der har været mange bolde i luften med alle mulige. Det

skyldes ikke den pågældende jobkonsulent. Det skyldes, at

man får ny

hele tiden.

Jeg har haft 5-6 stykker inden for halvandet år.

Det, synes

jeg, har været overfladisk.

Kilder: Interview med borgere

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 236: Orientering om evaluering af Udvikling i fleksjob II, fra beskæftigelsesministeren

Borgernes oplevede ”trigger points” ift. progression i fleksjob

Aftaler om progression

Muligheden for at afprøve et højere timetal uden nødvendigvis at

inddrage jobcenteret i det, og uden at det er bindende, gør det

mere overkommeligt at afprøve evt. ændringer

Borgerne giver i høj grad udtryk for, at aftalerne om højere

timetal er startet som en uformel aftalte mellem dem og

arbejdsgiver uden at involvere jobcentret i den konkrete aftale

Enkelte borgere giver udtryk for, at jobcentret har givet selvtillid

ift., at de har kunnet rette henvendelse til jobcentret, hvis ikke

arbejdsgiveren har ønsket at imødekomme et højere timeantal

Flere borgere angiver, at jobcentret med fordel kan vejlede

tydeligere ift., at borgerne skal turde stå på, hvor mange timer de

skal have løn for, og ellers hjælpe med at finde et alternativt

match, hvor man kan få løn for de timer, man leverer

Jeg tænker helt sikkert, at

hvis den mulighed ikke var

der

[undlade at inddrage

jobcentret],

så ville folk

være mere tilbageholdende

i forhold til at prøve at gå

op i timer.

Kilde: Interview med borgere

Marselisborg

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 236: Orientering om evaluering af Udvikling i fleksjob II, fra beskæftigelsesministeren

Afledte opmærksomhedspunkter i forlængelse af de oplevede ‘trigger points’

Borgerinterviewene afspejler efter Marselisborgs vurdering et billede af:

At borgerne oplever sig selv som aktive i at tilvejebringe fleksjobbet og forhandle flere lønnede timer efterfølgende. Det giver en

afledt opmærksomhed på, om arbejdet med at understøtte borgerens egen jobsøgning kan styrkes yderligere. Både ift. velkendte

redskaber som arbejdet med CV og Min Plan, men også ift. at metodeudvikle tilbud, hvor der arbejdes med ansøgningsmateriale,

præsentationsteknik, deltagelse i ringegrupper mv. som led i at understøtte borgerens empowerment yderligere

At borgerne i mindre grad har oplevet formidling af konkrete og relevante jobåbninger. Det giver en afledt opmærksomhed ift., om

der kan synliggøres flere konkrete jobåbninger i samtalerne, som borgeren selv aktivt kan handle på

At borgerne i en række tilfælde oplever at få løn for færre timer, end de arbejder i starten af deres ansættelse. Det giver en

opmærksomhed ift. vurderingen af arbejdsevnen fra start i det konkrete fleksjob

At enkelte borgere har oplevet det vanskeligt at tage dialogen op om lønnede timer efterfølgende. Det giver en opmærksomhed ift.,

om der er klare aftaler og opfølgning i de fleksjob, hvor borgeren starter på et lavere antal lønnede timer, end borgeren tidligere har

præsteret og i forløb, hvor borgeren selv ønsker hjælp til opfølgningen

At borgerne i de øvrige tilfælde ser en ‘uformel’ dialog med arbejdsgiveren som vigtig for at prøve nye opgaver/flere timer af.

Det

giver en opmærksomhed ift., om borgerne med fordel kan vejledes i, hvordan den dialog kan initieres frem for en klar nedskrevet

aftale om udviklingsmuligheder fra start

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 236: Orientering om evaluering af Udvikling i fleksjob II, fra beskæftigelsesministeren

København

Marselisborg

Hauser Plads 32, 3 th.

1127 København K

CVR. 30918053

Aarhus

Marselisborg

Nørre Allé 70F, 2. sal

8000 Aarhus C

CVR. 30918053