BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 234: Orientering om Arbejdstilsynets og Arbejdsmiljørådets forslag til ny model for arbejdet med fastsættelse af grænseværdier i Danmark, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del Bilag 234
Offentligt

Forslag til model for fastsættelse af grænse-

værdier for stoffer og materialer i arbejds-

miljøet

10. marts 2022

J.nr. 20205001579

FIN

Efter opfordring fra beskæftigelsesministeren inviterede Arbejdstilsynet (AT) i marts

2020 Arbejdsmiljørådet til at indgå et samarbejde om udvikling af en mere systema-

tisk og effektiv proces for fastsættelse af grænseværdier i arbejdsmiljøet i Danmark.

AT har i samarbejde med en arbejdsgruppe udpeget af Arbejdsmiljørådet gennemført

drøftelser herom, som afsluttede i december i 2021.

Dette notat beskriver det samlede forslag til nye principper og procedurer for fast-

sættelsen af grænseværdier for kemiske stoffer og materialer i arbejdsmiljøet i Dan-

mark. Det indgår i forslaget, at der foretages en evaluering af de beskrevne princip-

per og procedurer senest 3 år efter, at forslaget er implementeret, og at der i evalue-

ringen lægges særlig vægt på forslagets kriterier for den såkaldte

”fast-track

proce-

dure” for fastsættelse af grænseværdier.

Kort om grænseværdiers rolle i arbejdsmiljøreglerne

Grænseværdier er fastsat i AT’s bekendtgørelse om grænseværdier for stoffer og ma-

terialer (grænseværdibekendtgørelsen) og understøtter den øvrige lovgivning. Såle-

des er det et krav, at en arbejdsgiver skal sikre overholdelse af grænseværdier for de

stoffer og materialer, som de ansatte kan blive udsat for i forbindelse med deres ar-

bejde. En grænseværdi er ikke et udtryk for

et ”niveau for tilladt udsættelse”,

da ar-

bejdsgiver har pligt til at sikre, at påvirkning fra farlige stoffer og materialer skal

fjernes eller begrænses mest muligt, jf. princippet om unødig påvirkning. Arbejdsgi-

ver skal forebygge ved at følge STOP-princippet/forebyggelseshierarkiet, og grænse-

værdier skal indgå i virksomhedens

”kemiske

risikovurdering”.

Grænseværdier bliver fastsat eller revideret, når EU-grænseværdier implementeres,

eller hvis der fra dansk side er ønske om det, f.eks. hvis der foreligger ny videnska-

belig viden om farligheden af stoffer og materialer.

EU’s

arbejdsmiljøregler er mini-

mumsregler, og der kan derfor fastsættes mere restriktive danske grænseværdier end

dem, der gælder i EU.

Organisering af arbejdet med fastsættelse af grænseværdier

AT fastsætter grænseværdier i grænseværdibekendtgørelsen efter godkendelse fra

beskæftigelsesministeren. Dialogen og samarbejdet mellem Arbejdstilsynet og ar-

bejdsmarkedets parter i forhold til AT’s arbejde med fastsættelse af grænseværdier er

forankret i Arbejdsmiljørådets Grænseværdiudvalg. Grænseværdiudvalgets formål,

opgaver, arbejdsform og organisering er beskrevet i Arbejdsmiljørådets

Kommisso-

rium for Arbejdsmiljørådets Grænseværdiudvalg.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 234: Orientering om Arbejdstilsynets og Arbejdsmiljørådets forslag til ny model for arbejdet med fastsættelse af grænseværdier i Danmark, fra beskæftigelsesministeren

AT’s inddragelse af Grænseværdiudvalget i arbejdet med fastsættelse af grænsevær-

dier sker efter to forskellige processer:

1. Fasttrack-procedure

2. Drøftelse i Grænseværdiudvalget af AT-forslag til grænseværdi

AT’s forslag til grænseværdier,

som følger den såkaldte fasttrack-procedure, sender

AT direkte i offentlig høring og i skriftlig høring af AMR (Grænseværdiudvalget

som stående regeludvalg). Disse vil således som udgangspunkt ikke blive drøftet i

Grænseværdiudvalget.

AT’s forslag til grænseværdier,

som ikke følger den såkaldte fasttrack-procedure, vil

blive sendt til grænseværdiudvalget mhp. drøftelse, som beskrevet i

Kommissorium

for Arbejdsmiljørådets Grænseværdiudvalg.

Arbejdsprogram for grænseværdiarbejdet

Arbejdet med fastlæggelse af grænseværdier fremgår af et løbende arbejdsprogram,

som indeholder den prioritering af, hvilke stoffer og materialer der skal ske revi-

sion/fastlæggelse af grænseværdier for, herunder i EU-regi mv. Arbejdsprogrammet

er tredelt og omfatter:

1) Stoffer og materialer, som vil blive behandlet i Grænseværdiudvalget, herun-

der hvilke stoffer som forventes behandlet på kommende fastlagte mødetids-

punkter i Grænseværdiudvalget.

2) Stoffer og materialer, som følger den såkaldte fasttrack procedure.

3) Varslingsliste over stoffer og materialer, som er i pipeline i både AT- og

EU-regi. F.eks. når nye rapporter fra Det Europæiske kemikalieagenturs ko-

mite for risikovurdering (RAC), det Nationale forskningscenter for Arbejds-

miljø (NFA) eller andre offentliggøres mv.

Arbejdsprogrammet indeholder hvis muligt, af hensyn til virksomheders planlæg-

ning, angivelser af, hvornår de pågældende stoffer og materialer vil undergå høring,

behandling mv. Forslag til løbende justeringer af prioritering inden for arbejdspro-

grammet (punkt 1 ovenfor) udarbejdes af AT. AT lægger i den forbindelse vægt på

at foreslå prioritering af stoffer og materialer, som har særlig betydning for det dan-

ske arbejdsmiljø, herunder i forhold til deres farlighed, anvendelse og udbredelse

samt om grænseværdierne er revideret for nylig. Herudover lægges der vægt på im-

plementeringsfrister fra EU, og om der er et tilstrækkeligt videngrundlag til, at der

kan fastlægges en grænseværdi. Oversigten over stoffer i fasttrack procedure (punkt

2) og varslingslisten (punkt 3) opdateres løbende af AT. Arbejdsprogrammets tre

dele

fremgår af AT’s hjemmeside.

Principper for fastsættelse af grænseværdier

AT udarbejder forslag til ny eller revideret grænseværdi for et givent stof eller mate-

riale på baggrund af den indsamlede viden jf. nedenfor.

AT’s forslag til grænseværdi

udarbejdes med henblik på:

•

det lavest mulige risikoniveau,

•

under hensyntagen til, at den foreslåede grænseværdi skal være teknisk og

måleteknisk gennemførbar, samt

at værdien er proportional set i forhold til de forventede erhvervsøkonomi-

ske konsekvenser.

Der sigtes ikke imod et forudbestemt risikoniveau.

Kriterier for forslag til grænseværdier til drøftelse i grænseværdi-

udvalget

Nedenfor gennemgås kriterierne for, hvornår et givent forslag til ny eller revideret

grænseværdi skal drøftes i Grænseværdiudvalget.

Et forslag til grænseværdi for et stof eller materiale uden en tærskelværdi

skal som

udgangspunkt gennemgå en drøftelse i grænseværdiudvalget (ikke fast-track), hvis:

•

forslaget til grænseværdi er fastsat på et niveau, der er mindre restriktivt

(mindre beskyttende) end et risikoestimat

på 1:10.000 (dvs. fx 1:5000)

Et forslag til grænseværdi for et stof eller materiale med en tærskelværdi

iii

skal som

udgangspunkt gennemgå en drøftelse i grænseværdiudvalget (ikke fast-track), hvis:

•

forslaget til grænseværdi er fastsat på et niveau, der er mindre restriktivt

(dvs. mindre beskyttende) end et stofs tærskelværdi.

Herudover vil der også være grundlag for at drøfte et forslag til en grænseværdi, hvis

den foreslåede grænseværdi:

•

forudses at have væsentlige tekniske og økonomiske konsekvenser for er-

hvervslivet eller inden for specifikke brancher

forudses vanskelig at kontrollere med målinger i et produktionsmiljø

afviger fra niveauet for sammenlignelige landes grænseværdi for det pågæl-

dende stof

fastsættes for et stof, som der ikke findes grænseværdier for i sammenligne-

lige lande

•

Forslag til grænseværdier, som ikke falder ind under ovenstående, behandles efter

såkaldt fast-track procedure og drøftes derfor som udgangspunkt ikke i Grænsevær-

diudvalget. Dog kan et givent stof, som ikke falder ind under ovenstående, fortsat

blive drøftet i Grænseværdiudvalget, hvis en af parterne ønsker dette.

Videngrundlag for fastsættelse af grænseværdier

Fastsættelse og revision af grænseværdier sker på baggrund af videnskabelig hel-

bredsbaseret dokumentation for et stofs sundhedsskadelige virkninger samt oplysnin-

ger om de samfundsmæssige, teknisk/økonomiske, kontroltekniske eller andre

aspekter ved at indføre en grænseværdi, som det er muligt at tilvejebringe. Andre

landes grænseværdier indgår også i videngrundlaget.

Videngrundlaget uddybes i det følgende.

Helbredsbaseret viden

Det videnskabelige dokumentationsgrundlag skal i princippet omfatte alle typer af

helbredseffekter (kræft, allergi osv.) og bygge på den laveste dosis/udsættelse, som

forårsager en af disse helbredseffekter. Dokumentation fra både internationale og na-

tionale kilder kan anvendes. Internationalt kan der være tale om dokumentations-

grundlag fra EU (RAC) eller EU’s forhenværende

videnskabelige komite for ar-

bejdsmiljøgrænseværdier (SCOEL)) eller fra andre tilsvarende internationale institu-

tioner (Dutch Expert Committee on Occupational Safety (DECOS), Tysklands

MAK-kommission, Nordic Expert Group (NEG) m.fl.). Nationalt vil der være tale

om NFAs videnskabelige dokumentationsgrundlag, som sædvanligvis har gennem-

gået faglig bedømmelse af Arbejdstilsynets videnskabelige kvalitetsudvalg (VKU).

Viden om eksponering, anvendelse og måletekniske muligheder

Viden om eksponering og viden af teknisk, økonomisk og måleteknisk art om et stof

eller materiale (herunder også hvis det er procesgeneret) kan omfatte:

•

Oplysninger om forbrug af det pågældende stof eller materiale i Danmark fra

det danske produktregister.

Oplysninger om anvendelse og eksponering for det pågældende stof eller

materiale (inkl. procesgenererede stoffer).

Oplysninger om forbrug, anvendelse og/eller eksponering fra andre sammen-

lignelige lande og/eller fra EU’s kemikalieagentur (ECHA).

Konsekvensvurderinger udarbejdet ifm. fastsættelse af EU-grænseværdier.

Oplysninger om virksomheders adgang til relevante forebyggelsesforanstalt-

ninger og omkostninger til efterlevelse af evt. nye krav til forebyggelse.

Oplysninger om relevante målemetoder, herunder pris og detektionsgrænser.

Det er ikke en forudsætning for, at der kan udarbejdes forslag til grænseværdier, at

der foreligger viden om alle punkter herover.

Grænseværdier i sammenlignelige lande

Oplysninger om, hvilke grænseværdier der er fastsat for det pågældende stof eller

materiale i EU-lande, som er sammenlignelig med Danmark (primært de skandinavi-

ske lande, Holland, Frankrig og Tyskland), indgår i beslutningsgrundlaget, herunder

oplysninger om hvorvidt disse grænseværdier bygger på et helbredsbaseret grundlag,

hvis det er muligt at tilvejebringe disse.

Proces for indsamling af viden

NFA og AT samarbejder om at gennemgå eksisterende grænseværdier med henblik

på at vurdere behovet for at revurdere disse samt vurdere behovet for at fastsætte

grænseværdier for nye stoffer og materialer. Den viden, som fremskaffes som led i

dette arbejde, vil indgå i grænseværdiudvalgets arbejde og fremgå i det omfang, det

er muligt på Arbejdstilsynets hjemmeside.

Ved indsamling af viden til brug for fastsættelse af grænseværdier tages der ud-

gangspunkt i følgende:

Helbredsbaseret viden

AT og NFA samarbejder om at indsamle eksisterende rapporter med helbredsbaseret

videnskabeligt dokumentationsgrundlag for grænseværdier og vurderer, hvorvidt

grundlaget er tilstrækkeligt, eller hvorvidt der er behov for, at NFA udarbejder en

dokumentationsrapport. Hvis AT og NFA finder behov for, at NFA udarbejder doku-

mentationsgrundlag, kan det få indvirkning på tidsplanen for stoffet eller materialet i

arbejdsprogrammet.

Viden om eksponering, anvendelse samt måletekniske og efterlevelses-

mæssige udfordringer

Der tages udgangspunkt i, at AT:

foretager udtræk fra produktregisteret om brug af stoffer og materialer, der

skal fastsættes grænseværdier for

vurderer anvendelse og mulig eksponering for stoffet eller materialet

–

også

hvis det udvikles under processerne

indhenter oplysninger om forbrug, anvendelse og/eller eksponeringsniveauer

i sammenlignelige lande og/eller fra EU’s kemikalieagentur (ECHA)

indhenter oplysninger fra EU for stoffer og materialer med EU-grænsevær-

dier (fx konsekvensanalyser el. godkendelsesordningen under REACH).

senest 6 måneder før fastsættelse af en grænseværdi via AT’s kommunikati-

onskanaler offentliggør invitation til at virksomheder, arbejdsmiljørådgivere

m.fl. kan afgive kvalificerede oplysninger om eksponering af det pågæl-

dende stof eller materiale på landets arbejdspladser, samt om brug af fore-

byggelses- og beskyttelsesforanstaltninger

undersøger de måletekniske muligheder for de faktiske arbejdsmiljøer for et

givent stof eller materiale, herunder prisen for målinger.

Det er ikke en forudsætning for, at der kan udarbejdes forslag til en grænseværdi, at

der foreligger viden fra alle punkter herover.

Andre landes grænseværdier

Arbejdstilsynet indsamler oplysninger om grænseværdier i sammenlignelige lande,

og hvis det er muligt, oplysninger fra disse lande om helbredsbaserede informationer

og økonomiske, tekniske og måletekniske informationer samt, hvornår de pågæl-

dende grænseværdier er indført.

Stoffer og materialer hvor det

ikke

er muligt at fastlægge et niveau for udsættelse uden en

risiko for negative helbredsmæssige effekter betegnes som stoffer

uden

en tærskelværdi.

Et risikoestimat er det beregnede antal ekstra dødsfald eller ekstra sygdomstilfælde i en

gruppe ansatte ved en given erhvervsmæssig udsættelse for et skadeligt stof. For eksempel

svarer et risikoestimat på 1:10:000 til, at der vil være 1 ekstra tilfælde ud af 10.000 personer,

der vil udvikle kræft eller dø af kræft ved udsættelse for et stof 40 timer om ugen i et helt ar-

bejdsliv på 40 år ved den koncentration, der svarer til grænseværdien. Beregningerne tager

ikke højde for beskyttende effekter af brug af lovpligtige personlige værnemidler.

iii

Stoffer og materialer hvor det

muligt at fastlægge et niveau for udsættelse, hvor der ikke

er negative helbredsmæssige effekter betegnes som stoffer

med

en tærskelværdi