Folketingets beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
Orientering om Arbejdstilsynets og Arbejdsmiljørådets forslag
til ny model for arbejdet med fastsættelse af grænseværdier i
Danmark
CVR 10172748
26. april 2022
J.nr. 20205200011
Kære medlemmer af beskæftigelsesudvalget
De seneste års fokus på de danske grænseværdier for arbejdsmiljøet har vist, at
mange danske grænseværdier er mere end 20 år gamle, uden at de har været gen-
stand for revurdering i forhold til ny faglig viden. Arbejdstilsynet har derfor i de
seneste år arbejdet for at opdatere nogle af de danske grænseværdier i samarbejde
med arbejdsmarkedets parter og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
Arbejdet er imidlertid langsommeligt og besværliggjort af manglende data om bl.a.
eksponeringsniveauer af de pågældende stoffer i arbejdsmiljøet mv.
På den baggrund bad jeg Arbejdstilsynet i marts 2020 om at invitere Arbejdsmiljø-
rådet til at indgå et samarbejde om udvikling af en mere systematisk og effektiv
proces for fastsættelse af grænseværdier i arbejdsmiljøet i Danmark.
Arbejdstilsynet har i samarbejde med en arbejdsgruppe udpeget af Arbejdsmiljørå-
det gennemført drøftelser herom - med inspiration fra arbejdet med fastsættelse af
grænseværdier i andre lande.
Resultatet af drøftelserne er et forslag til en ny model for arbejdet med fastsættelse
af grænseværdier i Danmark. Modellen indeholder bl.a. forslag til nogle overord-
nede principper for fastsættelse af grænseværdier, herunder hvilket videngrundlag
der skal bygges på, og principper for hvornår et givet forslag til grænseværdi skal
drøftes med arbejdsmarkedet parter, eller kan køre efter en såkaldt fasttrack-proce-
dure og alene forelægges skriftligt. Som en del af forslaget indgår, at Arbejdsmiljø-
rådet vil nedsætte et fast grænseværdiudvalg til at understøtte arbejdet.
Forslaget til ny model indebærer merudgifter i Arbejdstilsynet og Det Nationale
Forskningscenter for Arbejdsmiljø til bl.a. at styrke videngrundlaget for grænse-
værdifastsættelsen. Jeg vil lægge op til, at forslaget og det afledte finansieringsbe-
hov drøftes nærmere som led i de kommende forhandlinger om en ny politisk aftale
på arbejdsmiljøområdet.
Den foreslåede model er beskrevet nærmere i vedlagte bilag.