BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 230: Orientering om årsopgørelse af erhvervssygdomme i 2021, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del Bilag 230
Offentligt

ARBEJDSTILSYNET ÅRSOPGØRELSE 20 21

ANMELDTE ERHVERVSSYGDOMME 2016-2021

Bilag A: Om data

Arbejdstilsynets register over anmeldte erhvervssygdomme

Hvad er en erhvervssygdom?

En erhvervssygdom er en sygdom, som helt eller delvis skyldes påvirkninger på arbej-

det gennem kortere eller længere tid. Arbejdsskadesikringsloven definerer de syg-

domme, der kan anerkendes som erhvervssygdomme.

Anmeldelse af erhvervssygdomme

–

regler

Læger og tandlæge har pligt til at anmelde erhvervssygdomme, hvis de har mistanke

om, at sygdommen er opstået på grund af forhold i arbejdsmiljøet. Det fremgår af Be-

skæftigelsesministeriets

bekendtgørelse om lægers og tandlægers pligt til at anmelde

erhvervssygdomme til Arbejdstilsynet og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Læger og

tandlæger skal desuden anmelde erhvervssygdomme, som de mistænker for at være

forårsaget af arbejdsrelateret vold, trusler og anden krænkende adfærd uden for ar-

bejdstid.

Anmeldelse skal ske snarest muligt og senest 8 uger efter, at lægen eller tandlægen er

blevet bekendt med erhvervssygdommen eller en skadelig påvirkning og den formo-

dede sammenhæng med arbejdet.

Erhvervssygdommen kan også anmeldes af andre, fx fagforbund eller den tilskade-

komne selv.

Anmeldelse kræver ikke den tilskadekomnes samtykke. Tilskadekomne kan dog efter-

følgende bede Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) om ikke at behandle sagen.

Anmeldelse skal ske elektronisk i Arbejdstilsynets og AES’ fælles digitale anmeldesy-

stem ESS. Det fælles anmeldesystem betyder, at alt der anmeldes til AES også samtidig

automatisk er anmeldt til Arbejdstilsynet med undtagelse af anmeldelser fra Grønland.

I 2018 blev anmeldesystemet erstattet af et nyt, og det kan have medført ændringer i

mønstret af anmeldelser. Forbedrede søgefunktioner kan fx være årsag til, at anmel-

derne har valgt nogle andre kategorier end i det gamle system. Anmeldelse til Arbejds-

tilsynet bidrager til vores arbejde med at identificere og forebygge mulige konsekven-

ser af skadelige påvirkninger i arbejdsmiljøet. Anmeldelse til AES sker med henblik på

erstatning til skadelidte efter arbejdsskadesikringsloven.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 230: Orientering om årsopgørelse af erhvervssygdomme i 2021, fra beskæftigelsesministeren

Databeskrivelse

Data i Arbejdstilsynets register over erhvervssygdomme indeholder oplysninger om er-

hvervssygdomme, der er anmeldt til Arbejdstilsynet ifølge arbejdsmiljølovgivningen.

Erhvervssygdomsregistret indeholder alle anmeldte erhvervssygdomme. Der kan regi-

streres op til 3 påvirkninger i arbejdsmiljøet pr. anmeldelse. Det samlede antal af på-

virkninger er derfor større end antallet af anmeldelser.

Erhvervssygdomsregistret omfatter alle personer, for hvem der er blevet anmeldt en

erhvervssygdom efter ovenstående kriterier. Til forskel for arbejdsulykker omfatter an-

meldelserne af erhvervssygdomme også tilfælde, der er sket til søs, i luften eller på

offshore anlæg. Grønlandske erhvervssygdomme bliver ikke anmeldt til Arbejdstilsy-

net, men kun til Arbejdsmarkedet Erhvervssikring med henblik på erstatning.

Data, der anvendes i årsopgørelserne, omfatter erhvervssygdomme, der er anmeldt i

den senest afsluttede 6 års periode. Denne årsopgørelse dækker perioden fra 1. januar

2016 til og med 31. december 2021, og data er frosset pr. 1. marts 2022.

En anmeldelse opfattes som en dublet i Arbejdstilsynets Erhvervssygdomsregister, hvis

der i samme år er 2 anmeldelser med samme CPR-nummer og samme ICD-10 diagno-

sekode. Den senest anmeldelse bliver da opfattet som en dublet, og den bliver ikke

talt med, når antallet af erhvervssygdomme opgøres. Denne definition af dubletter

blev taget i brug i Arbejdstilsynet i starten af 2020. De nye kriterier er mere fintma-

skede og betyder, at der frasorteres færre dubletter end tidligere. Tidligere opgørelser

af ældre anmeldeårgange kan derfor vise andre antal anmeldte erhvervssygdomme.

Den nye dubletkontrol fjerner nogle få procent af anmeldelserne.

Anonymisering

Ifølge reglerne om beskyttelse af persondata

må det ikke på grundlag af de viste data

være muligt at identificere enkeltpersoner. Data i de viste tabeller er derfor anonymi-

seret, og generelt vises værdier under 5 ikke. I enkelte tilfælde er der valgt et højere

anonymiseringsniveau. Det kan fx være, hvor værdier under 5 vil kunne beregnes ud

fra de øvrige værdier.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i

forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om op-

hævelse af direktiv 95/46/EF (Databeskyttelsesforordningen).

- Lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske per-

soner i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger

(Databeskyttelsesloven).

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 230: Orientering om årsopgørelse af erhvervssygdomme i 2021, fra beskæftigelsesministeren

Datakilde

–

hvor kommer data fra?

Data i Arbejdstilsynets Erhvervssygdomsregister er baseret på de oplysninger, der ind-

går i anmeldelserne. Det er læger, der står for de fleste elektroniske anmeldelser.

Desuden beriger AES data med registrering af, på hvilket arbejdssted (produktionsen-

hed) den skadelige påvirkning er sket, hvis det ikke er påført i anmeldelsen, eller hvis

AES vurderer, at den skadelige påvirkning er sket på et andet arbejdssted end det oply-

ste i anmeldelsen. Hvis påvirkningerne er sket hos flere arbejdsgivere, fastsætter AES

branchen ud fra en skønsmæssig vurdering.

Definition af anvendte variabler

I Arbejdstilsynets årsopgørelse over anmeldte erhvervssygdomme og på Arbejdstilsy-

net hjemmeside at.dk, er der anvendt følgende variabler fra erhvervssygdomsregi-

stret:

Registreringsår

Anmeldte erhvervssygdomme registreres og indgår i opgørelsen for det år, hvor an-

meldelsen er modtaget af Arbejdstilsynet, og afspejler ikke det eller de år, hvor den

skadelige påvirkning har fundet sted.

Sygdomme og diagnoser

I anmeldelsen kan lægen angive én sygdom/diagnose. Registreringen skal ske efter

World Health

Organisation’s diagnoseklassifikation, ICD10 (International Statistical

Classification of Diseases, 10. revision)

, som indeholder diagnoser for sygdom og for

symptomer på sygdom. De praktiserende læger kan også vælge at anmelde efter ICCP,

International Classification of Primary Care, som er en diagnoseklassifikation, flere

praktiserende læger anvender i deres praksis. ICCP klassifikationen indeholder langt

færre diagnoser end ICD-10 klassifikationen, og for hver enkelt diagnose i ICCP klassifi-

kationen kan den praktiserende læge vælge en tilsvarende diagnose i ICD-10 klassifika-

tionen. I Arbejdstilsynets opgørelse

anvendes betegnelsen ”sygdom” også

om tilfælde

bestående af symptomer på sygdom, herunder smerter.

I Arbejdstilsynets årsopgørelse vises antallet af anmeldelser fordelt på 7 grupper af di-

agnoser kaldet sygdomsgrupper. Grupperne er 1) Muskelskeletsygdomme, 2) Psykiske

sygdomme, 3) Sygdomme i øre, 4) Sygdomme i hud, 5) Sygdomme i nervesystemet, 6)

Luftvejssygdomme og 7) Kræftsygdomme. Desuden en ottende gruppe, som er en op-

Klassifikation af sygdomme, 2. udgave, 2. oplag, Sundhedsstyrelsen og Munksgaard 2001.

Oversættelse og bearbejdelse af

International Statistical Classification of Diseases and

Health Related Problems,

WHO 1992. ISBN 87-628-0084-1.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 230: Orientering om årsopgørelse af erhvervssygdomme i 2021, fra beskæftigelsesministeren

samlingsgruppe, der består af resten af de diagnoser, som ikke hører under de 7 syg-

domsgrupper, fx øjensygdomme. Coronavirusinfektion hører også til i den ottende

sygdomsgruppe

”andre

sygdomme”. De 7 grupper er valgt, fordi hovedparten af an-

meldelserne vedrører disse sygdomsgrupper.

De 7 sygdomsgrupper følger ICD10-klassifikationens inddeling af sygdomme med 2

undtagelser.

”Psykiske

sygdomme” inkluderer anmeldelser, der vedrører problemer i

forbindelse med beskæftigelse og arbejdsforhold og

”muskelskeletsygdomme”

inklu-

derer anmeldelser, der vedrører læsioner og frakturer.

Der er kun registreret diagnoser, når anmeldelsen er digital. De anmeldelser, der ikke

er anmeldt digitalt, optræder i tabellerne som anmeldelser med

”ukendt

sygdoms-

gruppe”.

For 2 kræftsygdomme har Sundhedsdatastyrelsen siden 1. juli 2007 automatisk an-

meldt dem til Erhvervssygdomsregisteret for at sikre, at de blev anmeldt, da de ofte

skyldes påvirkninger i arbejdsmiljøet. Initiativet blev taget, fordi det blev konstateret,

at der var en stor underanmeldelse af disse 2 typer kræft. De 2 typer kræft er næse-

kræft og lungehindekræft (mesotheliom).

Påvirkninger i arbejdsmiljøet

I en anmeldelse kan lægen angive op til 3 påvirkninger i arbejdsmiljøet, der mistænkes

for at have forårsaget, forværret eller medvirket til den anmeldte erhvervssygdom. I

over halvdelen af anmeldelserne er der kun angivet én påvirkning, i nogle tilfælde er

der angivet 2 påvirkninger, og i et fåtal af anmeldelser er der angivet 3 påvirkninger i

forbindelse med én anmeldelse. I tabellerne over påvirkninger er alle påvirkninger

medtaget, og de viser derfor samlet et større antal end det samlede antal anmeldel-

ser. Der er kun registreret påvirkninger, når anmeldelsen er digital. For de anmeldel-

ser, der ikke er anmeldt digitalt, er en evt. angivet påvirkning ikke registreret manuelt

til erhvervssygdomsregistret.

De digitalt anmeldte påvirkninger er kategoriseret i 6 grupper af skadelige påvirkninger

i arbejdsmiljøet efter den fælles europæiske klassifikation

. Arbejdstilsynet har valgt at

slå 2 grupper sammen. Det gælder for de kemiske og de industrielle påvirkninger. År-

sagen er, at der i de 2 grupper er sammenfaldende påvirkninger, fx epoxider i den ene

gruppe og produkter der indeholder epoxy i den anden gruppe. Arbejdstilsynet har

desuden inddelt de 6 hovedgrupper i 30 undergrupper.

Coronavirus findes som påvirkning i gruppen

”biologiske

faktorer” og undergruppen

”mikroorganismer,

parasitter, mider og svampe”.

I marts 2018 er det fælles anmeldesystem revideret. Efter revideringen ses der lidt

færre anmeldte påvirkninger pr. sygdom end i de foregående år. Hvor der tidligere

Population and social conditions 3/2000/E/n°18: Classification of The Causal Agents of The

Occupational Diseases.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 230: Orientering om årsopgørelse af erhvervssygdomme i 2021, fra beskæftigelsesministeren

blev anmeldt ca. 1,59 påvirkning pr. anmeldt sygdom, er der for 2020 registreret ca.

1,42.

Påvirkningsperiode

I en anmeldelse skal lægen oplyse, hvornår det vurderes, at den skadelige påvirkning i

arbejdsmiljøet er begyndt og eventuelt sluttet, også kaldet påvirkningsperioden. På-

virkningen kan have fundet sted for nylig eller for flere år siden og/eller igennem flere

år. Visse typer sygdomme er længere tid om at udvikle sig, fx kræftsygdomme, men

også luftvejssygdomme, øresygdomme og visse typer muskelskeletsygdomme. Derfor

vedrører en del af anmeldelserne om sådanne sygdomme påvirkningsperioder af æl-

dre dato. Det betyder også, at skadelige påvirkninger, som findes i arbejdsmiljøet i

dag, for nogle sygdommes vedkommende først vil blive anmeldt ude i fremtiden.

Branche og branchegrupper

Danske virksomheder kategoriseres efter brancheklassifikationen Dansk Branchekode

2007 (DB07)

DB07 er en dansk udgave af EU’s standardbrancheklassifikation, No-

menclature générale des Activités économique dans les Communautés Européennes

(NACE, Rev. 2.0). Den danner grundlag for inddeling af anmeldte erhvervssygdomme

og arbejdsulykker efter branche. Arbejdstilsynet har ud fra en arbejdsmiljømæssig

synsvinkel inddelt DB07-brancherne i 36 grupper, som afviger fra den internationale

gruppering. Læs mere om Arbejdstilsynets 36 branchegrupper.

https://at.dk/branche-

oversigt/

Branchen kan opgøres efter 2 branchevariable. Den ene bestemmes ud fra oplysnin-

gen om arbejdsstedet, og den anden er beriget af AES. I årsopgørelsen er branchen op-

gjort efter de berigede oplysninger fra AES. Se også afsnittet

”Datakilde

- hvor kommer

data fra?”.

Jobtype og stilling

I anmeldelsen skal anmelder oplyse skadelidtes jobtype på tidspunktet for påvirknin-

gen. Siden 10. marts 2018 sker det efter den danske version af den internationale klas-

sifikation (DISCO-08) på niveau fjerde ciffer. Før 10. marts 2018 skete det efter en klas-

Dansk Branchekode 2007

–

DB07 (Danish Industrial Classification Of All Economic Activi-

ties 2007), Danmarks Statistik , august 2007.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 230: Orientering om årsopgørelse af erhvervssygdomme i 2021, fra beskæftigelsesministeren

sifikation udarbejdet af den tidligere Arbejdsskadestyrelse (nu Arbejdsmarkedets Er-

hvervssikring (AES)), og den indeholder omkring 130 forskellige

jobtyper kaldet ”stil-

ling”.

Køn, alder og statsborgerskab

Oplysninger om skadelidtes køn og alder registreres ud fra skadelidtes CPR-nummer.

Hvis skadelidte ikke har et CPR-nummer, skal man oplyse køn, fødeår og statsborger-

skab ved anmeldelse. Statsborgerskab er indført som et frivilligt felt til udfyldelse i den

reviderede anmeldelse fra marts 2018 og fremgår derfor ikke af årsopgørelsen. Alder

udregnes ud fra det anførte CPR-nummer i anmeldelsen.

Sygdomsincidens

Ud over variablerne fra erhvervssygdomsregistret indgår der i årsopgørelsen desuden

opgørelser, der viser parameteren

”sygdomsincidens”.

Sygdomsincidensen er antallet

af anmeldte erhvervssygdomme set i forhold til beskæftigelsen. Incidenser for an-

meldte erhvervssygdomme er beregnet ved at sammenholde antallet af anmeldte er-

hvervssygdomme til Arbejdstilsynet med beskæftigelsestal fra Danmarks Statistik.

Årets sygdomsincidens beregnes ved at sætte antallet af årets anmeldte erhvervssyg-

domme i forhold til antallet af beskæftigede i november året før. I årsopgørelsen er in-

cidenser beregnet som antallet af anmeldte erhvervssygdomme pr. 10.000 beskæfti-

gede.

Af praktiske grunde er det dette beskæftigelsestal, der anvendes og ikke beskæftigel-

sen på tidspunktet for påvirkningsperioden. Beskæftigelsen i anmeldeåret kan være

forskellig fra beskæftigelsen i det tidsrum, hvor den skadelige påvirkning fandt sted.

Denne usikkerhed og underanmeldelse af erhvervssygdomme betyder, at incidenser er

meget usikre mål for den faktiske årlige incidens af erhvervssygdomme.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 230: Orientering om årsopgørelse af erhvervssygdomme i 2021, fra beskæftigelsesministeren

Øvrige datakilder

Beskæftigelsestal

De anvendte beskæftigelsestal stammer fra Danmarks Statistiks registerbaserede Ar-

bejdsstyrkestatistik (RAS). RAS er en opgørelse over antallet af personer, der ultimo

november i et givet år var i beskæftigelse, og som havde bopæl i Danmark pr. 1. januar

det følgende år. Beskæftigelsestallene omfatter personernes

hovedbeskæftigelse for såvel ansatte som selvstændige.

Beskæftigelsestallene er hentet fra Statistikbanken hos Danmarks Statistik (RAS 301)

og summeret efter Arbejdstilsynets branchegruppering. I tidligere årsopgørelser har

Arbejdstilsynet anvendt data fra Danmark Statistiks forskerordning. Antallet afviger

lidt de 2 steder, da meget små brancher er diskretioneret i forskerordningens data.

Det betyder, at incidencer i nogle tilfælde er marginalt lavere i år end tidligere år.

Danmarks Statistik offentliggør beskæftigelsestal med forsinkelse. Derfor bruger Ar-

bejdstilsynet data fra 2020 til at beregne incidenser for 2021. Det betyder, at et fald i

beskæftigelsen i 2020 ikke får effekt på det anvendte beskæftigelsestal, og at inciden-

serne derfor kan være lidt for lave i en periode med faldende beskæftigelse. I en peri-

ode med stigende beskæftigelse vil incidenserne tilsvarende være lidt for høje.

Underanmeldelse og variationer i antallet af anmeldelser

Det er lovpligtigt for læger og tandlæger at anmelde erhvervssygdomme digitalt, men

andre kan også anmelde, fx arbejdsgivere, fagforeninger og skadelidte selv. Her sker

anmeldelse ofte på papirblanket. De anmeldelser, der sker på papirblanket, mangler

som oftest oplysninger om diagnose og påvirkninger. Der er derfor en række anmel-

delser, der behandles af AES, men som i Arbejdstilsynets statistik optræder med

”ukendt

diagnose og påvirkning”.

For nogle typer sygdomme i bestemte job ved man, at det reelle antal af erhvervssyg-

domme er større end det antal, der anmeldes. En undersøgelse har fx vist, at anmelde-

procenten blandt frisører med moderat til svær håndeksem var 51 pct.

For kræftsygdomme har der tidligere været stor underanmeldelse af kræfttyperne lun-

gehindekræft og næsekræft, som ofte skyldes arbejdsmæssige påvirkninger. Pga. den

tætte sammenhæng mellem arbejdsmiljøpåvirkninger og disse 2 kræftformer har

Sundhedsdatastyrelsen siden 1. juli 2007 automatisk anmeldt disse 2 typer kræft til Er-

hvervssygdomsregisteret.

Susan Hovmand Lysdahl: Occupational hand eczema and its career consequences among trained hair-

dressers: A register based questionnaire study. m. fl. Contact Dermatitis 2011;65(3) 151-8.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 230: Orientering om årsopgørelse af erhvervssygdomme i 2021, fra beskæftigelsesministeren

For andre sygdomsgrupper er omfanget af underanmeldelse fortsat ukendt. En ar-

bejdsgruppe under den tidligere Arbejdsskadestyrelse har med en betydelig usikker-

hed skønnet

, at der årligt ”mangler” 1.000-2.000

anmeldelser fra praktiserende læ-

ger, at det er vanskeligt at vurdere omfanget af underanmeldelse fra speciallæger, og

at det desuden vurderes, at der er underanmeldelse fra visse hospitalsafdelinger.

Det er usikkert at tolke på, hvorfor der er variationer i antallet af anmeldte tilfælde fra

år til år. Det skyldes, at fx større opmærksomhed på lægers anmeldepligt eller øget op-

mærksomhed på et emne i pressen kan føre til et øget antal anmeldelser.

Forskelligheder i statistikker over erhvervssygdomme

Arbejdstilsynets og AES’ statistikker bygger på de samme anmeldelser, men alligevel

kan statistikkerne vise forskellige tal. Det kan skyldes, at

AES’

statistiske oversigter

bygger på oplysninger fra anmeldelsen og fra de oplysninger, der indhentes i forbin-

delse med sagsbehandlingen. AES kan oprette flere sager på baggrund af én anmel-

delse, fx hvis det viser sig, at anmeldelsen indeholder mere end én diagnose.

En anmeldelse

af ”smerte uden specifikation”

i armen kan fx opdeles i 3 sager: én sag

om håndleddet, én sag om albuen og én sag om skulderen. I dette eksempel vil det i

AES’

statistiske oversigter opgøres som 3 sager, mens det i Arbejdstilsynets statistik

opgøres som én anmeldelse, der er relateret til de samme påvirkninger i arbejdsmil-

jøet.

En del af forskellene mellem

AES’

og Arbejdstilsynets statistikker kan desuden forkla-

res med, at nogle anmeldte erhvervssygdomme kan vise sig at være en arbejdsulykke,

der behandles som sådan i AES, mens de i Arbejdstilsynet fortsat håndteres som er-

hvervssygdomme. I 2016 udgjorde denne andel omkring 3 - 5 pct. af de anmeldte til-

fælde.

Omvendt findes der anmeldte tilfælde af erhvervssygdomme i Arbejdstilsynets stati-

stik, der i AES er registreret som genoptagelser af afsluttede sager, og som derfor ikke

indgår som nye sager i AES.

I de årlige statistikker er der desuden også forskelle i antallet af anmeldelser i de op-

gjorte sygdomsgrupper. Det skyldes, at der kan være mindre forskelle i, hvordan hen-

holdsvis Arbejdstilsynet og AES rubricerer de enkelte sygdomstilfælde.

Rapport fra arbejdsgruppen om anmeldelse af arbejdsskader (erhvervssygdomme), maj 2012 Arbejdsska-

destyrelsen.