Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Orientering om offentliggørelse af årsopgørelsen for arbejds-
ulykker 2021
22. april 2022
J.nr. 2022-2973
Kære medlemmer af Beskæftigelsesudvalget
Jeg vedlægger her Arbejdstilsynets årsopgørelse 2021, som indeholder opgørelser
over anmeldte arbejdsulykker i perioden 2016-2021. Årsopgørelsen forventes of-
fentliggjort i dag.
Årsopgørelsen viser, at der i 2021 blev anmeldt 63.707 arbejdsulykker til Arbejds-
tilsynet. Det er en stigning på 17.363 arbejdsulykker i forhold til 2020, svarende til
ca. 37 pct. Den såkaldte ulykkesincidens (antallet af anmeldte arbejdsulykker set i
forhold til beskæftigelsen) er ligeledes høj. I 2021 var den 219 anmeldte ulykker
pr. 10.000 beskæftigede, hvor den var 159 i 2020.
Udviklingen vurderes at skyldes covid19-relaterede arbejdsulykker. Der er således
i 2021 anmeldt 9.778 ulykker i kategorien
infektion og forgiftning.
Det svarer til
godt 15 procent af alle anmeldte arbejdsulykker. Disse anmeldelser vedrører næ-
sten kun covid-19 tilfælde. I
et ”normalår” uden covid-19
udgjorde kategorien un-
der en procent. Kategorien
uoplyst og andet
(andre skadetyper) er især i 2021 ste-
get i antal og udgør nu ca. 25 procent mod ca. 17 procent i 2020. På baggrund af
tekstsøgninger vurderes det, at ca. 60 procent af anmeldelserne i kategorien er co-
vid-19 relaterede tilfælde.
På grund af det store antal anmeldelser af covid-19 relaterede arbejdsulykker i
2021 har det generelle skadesbillede ændret sig markant i forhold til tidligere år
både med hensyn til, hvilke skader der er de hyppigste, og i hvilke brancher der an-
meldes flest arbejdsulykker.
Hvis der ses bort fra anmeldelser inden for
infektion og forgiftning
samt
uoplyst og
andet,
er der fortsat en stigning i antallet af anmeldte arbejdsulykker fra 2020 til
2021 inden for visse typer af skader.
Forstuvninger mv.
er den hyppigste type af
skade efter arbejdsulykker, og antallet af forstuvninger mv. er steget fra 2020 til
2021. Der ses også stigninger for
knoglebrud sårskader
samt for
hjernerystelse og
indre skader.