BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 228: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om sanktioner over for kontanthjælpsmodtagere med særligt fokus på aktivitetsparate, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del Bilag 228
Offentligt

December 2021

Sanktioner 1

Praksisundersø-

gelse

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 228: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om sanktioner over for kontanthjælpsmodtagere med særligt fokus på aktivitetsparate, fra beskæftigelsesministeren

ANKESTYRELSEN

Telefon: 33 41 12 00 mandag til fredag klokken 9-15

Postadresse: Ankestyrelsen, 7998 statsservice

Mailadresse: [email protected]

Hjemmeside: www.ast.dk

ISBN nr.: 978-87-7811-417-4

Indholdsfortegnelse

KAPITEL 1 SAMMENFATNING

Resultater, anbefalinger og tjekliste

Læsevejledning

KAPITEL 2 OPFYLDELSE AF MATERIELLE

BETINGELSER

Vurdering af afgørelsen

Rimelig grund

Særlige forhold for aktivitetsparate borgere

Andre forhold

Vurdering af om sanktionen fremmer den

aktivitetsparate borgers rådighed

Opgørelse af fradrag

KAPITEL 3 KOMMUNENS VEJLEDNING AF

BORGEREN 41

Vurdering af vejledningspligten

Vejledning i første indkaldelsesbrev

Vejledning efter § 35

Covid-19 lovgivning

KAPITEL 4 FORVALTNINGSRETLIGE REGLER 50

Sagsoplysning

Partshøring

Begrundelse af afgørelsen

Ulovlige kriterier eller skøn under regel

Klagevejledning

Betydning af forvaltningsretlige mangler

KAPITEL 5 UNDERSØGELSENS METODE

Udvælgelse af kommuner

Udvælgelse af sager

Gennemgang af sager

Afgrænsning

KAPITEL 1

Sammenfatning

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har bedt

Ankestyrelsen om at gennemføre en undersøgelse af sager,

hvor borgeren er blevet sanktioneret efter udeblivelse fra til-

bud eller samtale efter §§ 36 og 37 i lov om aktiv socialpolitik

(herefter kaldet LAS).

BAGGRUND

Baggrunden for undersøgelsen er, at det, som en del af

Aftale

om mere enkle og skærpede sanktioner, styrket kontrol med

snyd og færre fejludbetalinger,

blev aftalt, at der skal udarbej-

des tre praksisundersøgelser om kommunernes brug af sankti-

oner efter reglerne blev ændret. For at følge kommunernes an-

vendelse af de nye regler tæt laver Ankestyrelsen undersøgel-

ser i 2021, 2022 og 2023, hvoraf denne er den første. I prak-

sisundersøgelserne skal der være et særligt fokus på sanktio-

ner overfor aktivitetsparate borgere.

ÆNDRING AF REGLER OM SANKTIONER

Reglerne om sanktioner i lov om aktiv socialpolitik blev

ændret den 1. januar 2020. Aftalepartierne bag lovæn-

dringerne var enige om at forenkle sanktionsreglerne, så

kommunerne får lettere ved at administrere reglerne og

begår færre fejl. Det vil styrke borgernes retssikkerhed

og gøre det lettere for borgeren at forstå reglerne og

konsekvenserne af ikke at stå til rådighed.

Sanktionsaftalen blev således vedtaget med sigte på at

forenkle og skærpe sanktionerne, og styrke kontrol med

snyd og sikre færre fejludbetalinger.

Aftalepartierne var dog samtidig særligt opmærksomme

på, at nogle borgere er så udsatte, at det ikke bringer

dem tættere på arbejdsmarkedet at sanktionere dem. Af

den årsag, var aftalepartierne enige om, at det er absolut

nødvendigt at opretholde de særlige hensyn over for ak-

tivitetsparate borgere, som var indeholdt i reglerne før 1.

januar 2020.

Som følge af situationen med covid-19, hvor beskæftigelses-

indsatsen i perioder har været helt eller delvist suspenderet, er

det i dialog med STAR blevet aftalt, at denne første praksisun-

dersøgelse udarbejdes i efteråret 2021 for at sikre, at der er

tilstrækkeligt med sager afgjort efter de nye regler til at gen-

nemføre undersøgelsen.

FORMÅL

De tre praksisundersøgelser skal alle give viden om kommu-

nernes anvendelse af reglerne om sanktioner efter den 1. ja-

nuar 2020, hvor reglerne om sanktioner i lov om aktiv social-

politik blev ændret. Denne undersøgelse belyser udvalgte

kommuners praksis i konkrete sager, hvor jobparate og aktivi-

tetsparate borgere, der modtager kontanthjælp, er sanktione-

ret efter LAS §§ 36 og 37. Undersøgelsen belyser også, om

kommunerne tager de særlige hensyn til aktivitetsparate bor-

gere, som aftaleparterne har ønsket, fortsat skal tages.

UDEBLIVELSE FRA TILBUD ELLER SAMTALE

Efter § 36 i LAS skal kommunen foretage fradrag i hjæl-

pen, hvis en borger uden rimelig grund udebliver fra et

tilbud m.v. Fradraget foretages for det antal dage, som

borgeren er udeblevet helt eller delvist.

Efter § 37 i LAS foretager kommunen et fradrag i hjæl-

pen, hvis en borger uden rimelig grund udebliver fra en

jobsamtale m.v. Fradraget foretages for de dage, der går

fra personen skulle være mødt til samtalen, og indtil kon-

takten til jobcenteret er genoprettet. Der foretages fra-

drag i hjælpen for den dag, hvor samtalen skulle have

fundet sted, uanset om borgeren kontakter kommunen

samme dag.

Det er fælles for de jobparate og de aktivitetsparate bor-

gere, at kommunen ikke kan sanktionere dem, hvis de

har en rimelig grund til udeblivelsen fra tilbud m.v. eller

jobsamtale m.v. og dermed ikke skulle stå til rådighed.

Det fremgår af § 13, stk. 7, i LAS. For de aktivitetsparate

borgere skal kommunen forud for en sanktion have ud-

tømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig

kontakt med borgeren med henblik på en vurdering af,

om den aktivitetsparate borger havde en rimelig grund til

udeblivelsen. Det fremgår af § 35, stk. 7, i LAS.

For de aktivitetsparate borgere har lovgiver vurderet, at

der fortsat er et beskyttelseshensyn. Kommunen skal

derfor også vurdere, om der er andre forhold, som kan

føre til, at den aktivitetsparate borger ikke skulle stå til

rådighed, herunder om en sanktion vil fremme den akti-

vitetsparate borgers rådighed. Det fremgår af § 13, stk.

8, i LAS.

ARBEJDS

SPØRGSMÅL

Undersøgelsen vil besvare følgende arbejdsspørgsmål:

1. Er kommunens afgørelser om sanktioner i de gennemgåede

sager i overensstemmelse med de gældende regler og

praksis på området? Herunder om kommunen tager de re-

levante hensyn til aktivitetsparate borgere?

2. Hvilke eksempler ser vi på henholdsvis korrekt eller man-

gelfuld sagsbehandling hos kommunen på baggrund af de

gennemgåede sager? Herunder eksempler på om sanktio-

nen fremmer borgerens rådighed, og om kommunen har

inddraget alle relevante hensyn i sagsbehandlingen.

3. Er der særligt interessante perspektiver i forhold til, hvilke

rimelige grunde kommunen ser på ved vurderingen af, om

borgeren havde en rimelig grund til at udeblive efter § 13,

stk. 7 og 8, i LAS? Herunder om det er de samme rimelige

grunde, som fremgik af den tidligere liste i § 13, stk. 7, el-

ler om kommunen også ser på andre rimelige grunde?

Undersøgelsen belyser de sanktioner, der iværksættes efter

udeblivelse fra enten tilbud (LAS § 36) eller jobsamtale (LAS §

37). Undersøgelsens målgrupper er:

MÅLGRUPPE

•

Jobparate kontanthjælpsmodtagere, er personer som

vurderes at være i stand til at påtage sig et ordinært

job, som gør pågældende i stand til at forsørge sig selv

inden for 3 måneder (§ 4, stk. 1, i bekg. om en aktiv

beskæftigelsesindsats).

Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, er personer

som ikke vurderes at være i stand til at påtage sig et

ordinært job, som gør den pågældende i stand til at

forsørge sig selv inden for 3 måneder (§ 4, stk. 2, i

bekg. om en aktiv beskæftigelsesindsats)

•

METODE OG DATAGRUNDLAG

Undersøgelsen er baseret på en gennemgang af 95 sager

fra 10 udvalgte kommuner, hvor kommunen senest har

truffet afgørelse over for en borger, som modtager kon-

tanthjælp, om sanktion efter §§ 36 og 37 i LAS før 1. maj

2021 (men efter 1. januar 2020, hvor reglerne trådte i

kraft).

Undersøgelsen har særligt fokus på de aktivitetsparate

borgere, da det er denne gruppe af borgere, som aftale-

parterne har gjort opmærksom på, at det er særligt vig-

tigt, at kommunen tager hensyn til. Derfor tager under-

søgelsen udgangspunkt i 59 sager om aktivitetsparate

borgere og 36 sager om jobparate borgere. Derudover er

der er truffet afgørelse efter § 36 i 26 sager, og der er

truffet afgørelse efter § 37 i 69 sager.

Undersøgelsen giver eksempler på henholdsvis korrekt

og mangelfuld sagsbehandling med henblik på at skabe

læring i kommunen.

Det er ikke muligt at generalisere resultaterne af under-

søgelsen til samtlige afgørelser i alle landets kommuner

eller samtlige afgørelser, som de deltagende kommuner

har truffet om sanktioner efter §§ 36 og 37. Det skyldes

antallet af sager, som bliver gennemgået. Det vil sige, at

undersøgelsen ikke afdækker, i hvilket omfang den prak-

sis, som vi ser i de gennemgåede sager, gør sig gæl-

dende generelt.

Læs mere om undersøgelsens metode og datagrundlag i

kapitel 5.

ANBEFALINGER

OG TJEKLISTE

I undersøgelsen kommer vi med konkrete anbefalinger til kom-

munen på baggrund af sagsgennemgangen. Anbefalingerne er

opsummeret i dette kapitel og fremgår derudover også i de øv-

rige kapitler. Anbefalingerne er knyttet op på de regler og be-

tingelser, der fremgår af LAS og Ankestyrelsens praksis på om-

rådet.

Derudover har vi udarbejdet en tjekliste til kommunen, som de

med fordel kan bruge i sagsbehandlingen. Tjeklisten fremgår

sidst i dette kapitel.

RESULTATER, ANBEFALINGER OG TJEKLISTE

I det følgende præsenterer vi kort undersøgelsens hovedresul-

tater og anbefalinger, som uddybes i de efterfølgende kapitler.

Opfyldelse af materielle betingelser

Resultater og anbefalinger i dette afsnit handler om vores vur-

dering af afgørelserne i de 95 gennemgåede sager om udebli-

velse fra tilbud eller jobsamtale. Vi har også set nærmere på,

om kommunens afgørelser opfylder de materielle betingelser.

Resultaterne uddyber vi i kapitel 2.

Vi ser sager, hvor afgørelsen samlet set er i overensstemmelse

med reglerne, men i over halvdelen af sagerne ville Ankesty-

relsen enten ændre eller hjemvise afgørelsen, hvis den blev

behandlet i Ankestyrelsen som en klagesag. Det vil sige, at vi

ser mange eksempler på sager, som vi ville omgøre, fordi

kommunens sagsbehandling ikke er i overensstemmelse med

regler og praksis. Vi har i anbefalingerne fremhævet de for-

hold, som kommunen skal opfylde i forhold til at leve op til

gældende regler og praksis.

Vi ser mange eksempler på sager, hvor kommunen forholder

sig til, om borgeren har haft en rimelig grund til ikke at skulle

opfylde sin rådighedsforpligtelse. Der er også gode eksempler

på, at kommunen forholder sig til, om der er andre rimelige

grunde end dem, der tidligere fremgik af listen over rimelige

grunde. Der er dog også mange eksempler på sager, hvor

kommunen ikke har oplyst sagen tilstrækkeligt. Det gælder

især i de sager, hvor borgeren oplyser, at årsagen til udebli-

velse er sygdom.

Disse sager ville vi hjemvise eller ændre, hvis det var klagesa-

ger i Ankestyrelsen.

I de sager, hvor borgeren oplyser andre årsager end

helbredsmæssige forhold til udeblivelsen, herunder tekniske

problemer, ser vi også eksempler på sager, hvor kommunen

ikke har oplyst sagen tilstrækkeligt. Vi ville også hjemvise eller

ændre disse sager, hvis de blev behandlet i Ankestyrelsen.

UDFORDRINGER

HANDLER OM

AKTIVITETSPA-

RATE BORGERENE

Størstedelen af de sager, som Ankestyrelsen ville ændre eller

hjemvise, handler om aktivitetsparate borgere. Vi ser flere ek-

sempler på udfordringer med at forholde sig til:

•

om der er tale om en jobparat eller aktivitetsparat bor-

ger,

om der foreligger rimelige grunde

om der er andre forhold end de rimelige grunde, som

kan føre til, at den aktivitetsparate borger ikke skal op-

fylde sin rådighedsforpligtelse, herunder om en sank-

tion vil fremme den aktivitetsparate borgeres rådighed,

om det fremgår af sagen, at kommunen har udtømt alle

rimelige muligheder for personlig kontakt med borge-

ren.

•

På denne baggrund har Ankestyrelsen følgende anbefalinger

med henblik på at sikre, at kommunen efterlever lovregler og

praksis på området:

ANKESTYRELSEN ANBEFALER

•

For at kommunen kan vurdere, om borgeren har haft

en rimelig grund til ikke at møde i tilbud eller til job-

samtale, skal sagen være tilstrækkeligt oplyst. Hvis

borgeren oplyser om sygdom, skal kommunen oplyse

sagen, indtil der er tilstrækkelige oplysninger til at vur-

dere, om borgeren havde en rimelig grund til udebli-

velse Hvis kommunen ikke oplyser sagen i forhold til

helbredsmæssige forhold, kan borgerens oplysning om

sygdom ikke tilsidesættes. Sagen kan fx oplyses ved at

indhente oplysninger fra borgerens egen læge, special-

læge eller lignende.

Kommunen skal forholde sig til alle oplysninger fra bor-

geren om årsagen til udeblivelsen. Hvis borgeren oply-

ser andre årsager til udeblivelsen end sygdom, herun-

der tekniske problemer, må kommunen forholde sig til

oplysningerne og tage stilling til, om der er behov for at

indhente yderligere oplysninger. Kommunen kan også

vurdere, om borgeren kunne have opfyldt sin rådig-

hedsforpligtelse på en anden måde fx ved at søge tek-

nisk hjælp i kommunen.

Kommunen skal altid forholde sig til, om der er tale om

en aktivitetsparat eller jobparat borger, så kommunen

er klar over, hvilke betingelser der skal være opfyldt for

at kunne sanktionere den pågældende borger.

Hvis kommunen skal træffe afgørelse om sanktion efter

LAS §§ 36 og 37 over for en aktivitetsparat borger, skal

kommunen altid tage stilling til, om der er andre for-

hold end de rimelige grunde, som kan føre til, at borge-

ren ikke skal opfylde sin rådighedsforpligtelse, herunder

om en sanktion vil fremme rådigheden, og om borgeren

derfor ikke skal sanktioneres. Kommunen skal foretage

vurderingen på baggrund af de samlede oplysninger i

sagen om borgerens forhold.

Hvis kommunen skal træffe afgørelse om sanktion efter

LAS §§ 36 og 37 over for en aktivitetsparat borger, skal

kommunen altid tage stilling til, om en sanktion vil

fremme den aktivitetsparate borgers rådighed. Kommu-

nen skal foretage vurderingen på baggrund af de sam-

lede oplysninger i sagen om borgerens forhold og be-

grunde i afgørelsen, hvad der er lagt vægt på.

Hvis kommunen skal træffe afgørelse om sanktion efter

LAS §§ 36 og 37 over for en aktivitetsparat borger, skal

•

kommunen have udtømt alle rimelige muligheder for

personlig kontakt med borgeren. Dette skal fremgå af

sagen.

Kommunens vejledning af borgeren

Resultater og anbefalinger i dette afsnit handler om vores vur-

dering af kommunens vejledning af borgeren i de 95 gennem-

gåede sager. Resultaterne uddyber vi i kapitel 3.

GODE EKSEMPLER

PÅ KORREKT

VEJLEDNING

Vi ser mange gode eksempler på sager, hvor borgeren er vej-

ledt i overensstemmelse med reglerne. Borgeren har således

fået gennemgået og drøftet vejledningen om rettigheder og

pligter og har også fået den udleveret og tilsendt efterføl-

gende. Omvendt er der også eksempler på, at kommunen ikke

har vejledt borgeren efter reglerne, inden kommunen sanktio-

nerer borgeren. Det handler konkret om:

•

at vejledningen ikke er gennemgået og drøftet med

borgeren

at vejledningen ikke er udleveret

at vejledningen ikke er sendt efterfølgende eller,

at borgeren ikke er genvejledt.

Nogle af disse sager ville vi ændre alene på grund af den man-

gelfulde vejledning. I disse sager har kommunen foretaget alle

de vurderinger, som betingelserne i loven kræver, men altså

ikke fået vejledt borgeren korrekt.

Der er også enkelte eksempler på sager, hvor der ikke er do-

kumentation for, at borgeren er vejledt. I de sager har vi vur-

deret, at borgeren på det foreliggende grundlag ikke var vej-

ledt.

På denne baggrund har Ankestyrelsen følgende anbefalinger

med henblik på at sikre, at kommunen efterlever lovregler og

praksis på området:

ANKESTYRELSEN ANBEFALER

•

Kommunen skal sikre, at borgeren senest ved første

jobsamtale får gennemgået og drøftet vejledningen om

rettigheder og pligter.

•

Kommunen skal sikre, at borgeren senest ved første

jobsamtale får udleveret vejledningen om rettigheder

og pligter.

Kommunen skal sikre, at borgeren umiddelbart efter

første jobsamtale får tilsendt vejledningen om rettighe-

der og pligter.

Kommunen skal kunne dokumentere den vejledning,

som borgeren har fået.

Kommunen skal sikre, at borgeren genvejledes mini-

mum hvert halve år, således at vejledningen om ret-

tigheder og pligter gennemgås og gøres tilgængelig for

borgeren. Kommunen skal sikre, at vejledningen gen-

nemgås hyppigere, hvis borgeren har behov for det el-

ler anmoder om det.

Kommunen skal sikre, at der er dokumentation på sa-

gen for, at borgeren er vejledt.

•

Vurdering af udvalgte forvaltningsretlige regler

Resultater og anbefalinger i dette afsnit handler om vores vur-

dering af 95 gennemgåede sager ud fra udvalgte forvaltnings-

retlige regler. Resultaterne uddyber vi i kapitel 4.

Kommunen overholder mange af de forvaltningsretlige regler.

Der er partshørt og givet klagevejledning i samtlige sager, og

der er ikke sager, hvor kommunen har inddraget ulovlige krite-

rier eller sat skøn under regel.

UDFORDRINGER

MED SAGSOPLYS-

NING OG

BEGRUNDELSE

Der er dog udfordringer i forhold til at oplyse og begrunde sa-

gerne tilstrækkeligt.

I forhold til sagsoplysning handler det især om, at kommunen

ikke har forholdt sig til borgerens oplysninger om sygdom, og

at kommunen ikke har udtømt alle rimelige muligheder for at

komme i personlig kontakt med aktivitetsparate borgere for at

få oplyst sagen i forhold til årsagen til udeblivelsen.

I forhold til begrundelse af sagerne ser vi, at størstedelen af de

sager, hvor afgørelsen ikke er begrundet fyldestgørende, er

sager om aktivitetsparate borgere. Årsagerne er i overvejende

grad, at kommunen ikke har begrundet afgørelserne i forhold

til, om der er andre forhold end de rimelige grunde, der kan

føre til, at borgeren ikke skal stå til rådighed, herunder om en

sanktion fremmer rådigheden.

Vi ser, at der er forvaltningsretlige mangler i over halvdelen af

sagerne, og manglerne har i mange sager betydning for vores

vurdering af afgørelsens rigtighed. De sager, der ikke er oplyst

tilstrækkeligt inden afgørelsen, ville vi ændre eller hjemvise,

hvis det var klagesager i Ankestyrelsen. Vi ville også ændre de

fleste af de sager, der ikke er begrundet tilstrækkeligt.

KRITIK OG

BEMÆRKNINGER

Der er også eksempler på sager, hvor vi ville give kritik eller

bemærkninger, hvis det var en klagesag i Ankestyrelsen. Det

er ikke ensbetydende med, at vi ville ændre/hjemvise sagerne.

Det handler især om, at kommunen ikke har begrundet afgø-

relserne fyldestgørende, og/eller at kommunen ikke har hen-

vist til alle relevante regler i afgørelsen.

På denne baggrund har Ankestyrelsen følgende anbefalinger

med henblik på at sikre, at kommunen efterlever lovregler og

praksis på området:

ANKESTYRELSEN ANBEFALER

•

Kommunen skal sikre, at den har alle de oplysninger,

der er nødvendige for at kunne vurdere, om betingel-

serne for at kunne sanktionere borgeren er opfyldt.

Kommunen skal undersøge, hvad årsagen er til borge-

rens udeblivelse og forholde sig til de oplysninger, som

borgeren kommer med. Kommunen skal i den forbin-

delse tage stilling til, om der er behov for at indhente

yderligere oplysninger eller dokumentation.

I forhold til aktivitetsparate borgere skal kommunen

være opmærksom på, om kommunen har udtømt alle

rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt

med borgeren for at få oplyst sagen i forhold til årsagen

til udeblivelsen.

Kommunen skal begrunde, hvorfor kommunen vurde-

rer, at de enkelte betingelser for at kunne sanktionere

borgeren er opfyldt i den konkrete sag.

I forhold til aktivitetsparate borgere skal kommunen

begrunde, hvorfor der ikke er andre forhold end de ri-

melige grunde, der kan føre til, at borgeren er undtaget

fra rådighedsforpligtelsen, herunder om en sanktion vil

fremme rådigheden.

•

Tjekliste

Ud over ovenstående anbefalinger har vi udarbejdet en tjekli-

ste, som kommunen med fordel kan anvende i sagsbehandlin-

gen af sanktioner efter LAS §§ 36 og 37.

TJEKLISTE TIL BRUG FOR SAGSBEHANDLING AF

SAGER EFTER LAS §§ 36 OG 37

•

Visitationskategori: AP/UP/JP

Ydelse:

Hjælp opstartsdato:

Post: digital/fysisk

Er der vejledt korrekt efter § 35: (er vejledningen gen-

nemgået og drøftet ved samtale, er vejledningen udle-

veret ved samtalen og sendt umiddelbart efter?)

Ved genvejledning: er vejledningen gennemgået og

gjort tilgængelig?

Udeblivelse fra tilbud/samtale:

Periode for udeblivelse/sanktionsperiode:

Genoprettet kontakt:

Sanktionssats: kr. pr. dag

Årsag til udeblivelse:

Partshøring, evt. som agterskrivelse (§ 35, stk. 6):

Partshøringsvar:

Har borgeren haft en rimelig grund til udeblivelsen? (§

13, stk. 7)

Er sagen oplyst tilstrækkeligt i forhold til en rimelig

grund?

Har kommunen aktivt udtømt alle rimelige muligheder

for personlig kontakt med en aktivitetsparat borger in-

den afgørelsen? (§ 35, stk. 7)

Har kommunen taget stilling til, om der foreligger andre

forhold? (§ 13, stk. 8)

Har kommunen taget stilling til, om sanktionen frem-

mer rådigheden? (§ 13, stk. 8)

•

ANKESTYRELSEN ANBEFALER

Kommunen kan med fordel gøre brug af en tjekliste i

sagsbehandlingen, hvor alle betingelserne for at sanktio-

nere en jobparat eller en aktivitetsparat borger fremgår.

LÆSEVEJLEDNING

Undersøgelsen indeholder følgende kapitler:

Kapitel 2:

Afgørelsens rigtighed og materielle betingelser.

Kapitel 3:

Kommunens vejledning af borgeren.

Kapitel 4:

Vurdering af udvalgte forvaltningsretlige regler.

Kapitel 5:

Undersøgelsens metode.

Arbejdsspørgsmål 1 vil blive besvaret i kapitel 2 til 4, mens ar-

bejdsspørgsmål 3 vil blive besvaret i kapitel 2.

EKSEMPLER FRA

PRAKSIS

Vi vil besvare arbejdsspørgsmål 2 i kapitel 2 til 4, da vi på bag-

grund af de gennemgåede sager kommer med konkrete og

anonymiserede eksempler på henholdsvis:

God praksis

Mangelfuld praksis

Desuden er der en separat bilagsrapport med kommunefor-

delte tal, analyseskema og de principmeddelelser, vi henviser

til i rapporten.

KAPITEL 2

Opfyldelse af materielle betin-

gelser

I dette kapitel beskriver vi vores vurdering af afgørelserne i de

gennemgåede sager og opfyldelsen af de materielle betingel-

ser, som vurderingen bygger på. Vi ser på:

•

Om kommunen har vurderet, om borgeren har haft en rime-

lig grund til ikke at stå til rådighed

Om kommunen har forholdt sig til, om der er tale om en ak-

tivitetsparat borger. I den forbindelse ser vi på, om kommu-

nen har vurderet, om der er andre forhold end de rimelige

grunde, der kan føre til, at borgeren ikke skulle stå til rådig-

hed, herunder om sanktionen vil fremme den aktivitetspa-

rate borgers rådighed.

I kapitlet beskriver vi følgende hovedpointer:

HOVEDPOINTER

•

Vi ser sager, hvor afgørelsen samlet set er i overens-

stemmelse med reglerne, men i over halvdelen af sa-

gerne ville Ankestyrelsen enten ændre eller hjemvise

afgørelsen, hvis den blev behandlet i Ankestyrelsen

som en klagesag. Det vil sige, at vi ser mange eksem-

pler på sager, som vi ville omgøre, fordi kommunens

sagsbehandling ikke er i overensstemmelse med regler

og praksis. Det gælder især for afgørelser over for akti-

vitetsparate borgere.

Vi ser mange eksempler på sager, hvor kommunen for-

holder sig til, om borgeren har haft en rimelig grund til

ikke at skulle opfylde sin rådighedsforpligtelse. De er

også gode til at forholde sig til, om der er andre rime-

lige grunde end dem, der før 1. januar 2020 fremgik af

listen over rimelige grunde. Der er dog flere eksempler

på sager, hvor kommunen ikke har oplyst sagen til-

strækkeligt i forhold til sygdom. Disse sager ville vi

hjemvise eller ændre, hvis det var klagesager i Anke-

styrelsen.

Vi ser, at der er flere gode eksempler på, at kommunen

forholder sig til, om der er tale om en jobparat eller en

aktivitetsparat borger. I de sager, hvor kommunen ikke

forholder sig til det, har kommunen ikke foretaget de

•

vurderinger i forhold til den aktivitetsparate borger,

som følger af lovgivningen. Vi ville ændre disse sager.

•

Vi ser flere eksempler på sager, hvor kommunen ikke

forholder sig til, om der er andre forhold end de rime-

lige grunde, som kan føre til, at den aktivitetsparate

borger ikke skal opfylde sin rådighedsforpligtelse, her-

under om en sanktion vil fremme rådigheden. Vi ville

ændre disse sager, hvis det var klagesager i Ankesty-

relsen.

Vi kommer frem til følgende anbefalinger til kommunerne på

baggrund af sagsgennemgangen med henblik på, at kommu-

nen opfylder lov og praksis på området:

ANKESTYRELSEN ANBEFALER

•

For at kommunen kan vurdere, om borgeren har haft

en rimelig grund til ikke at møde i tilbud eller til job-

samtale, skal sagen være tilstrækkeligt oplyst. Hvis

borgeren oplyser om sygdom, skal kommunen oplyse

sagen, indtil der er tilstrækkelige oplysninger til at vur-

dere, om borgeren havde en rimelig grund til udeblivel-

sen. Hvis kommunen ikke oplyser sagen i forhold til

helbredsmæssige forhold, kan borgerens oplysning om

sygdom ikke tilsidesættes. Sagen kan fx oplyses ved at

indhente oplysninger fra borgerens egen læge, special-

læge eller lignende.

Kommunen skal forholde sig til alle oplysninger fra bor-

geren om årsagen til udeblivelsen. Hvis borgeren oply-

ser andre årsager til udeblivelsen end sygdom, herun-

der tekniske problemer, må kommunen forholde sig til

oplysningerne og tage stilling til, om der er behov for at

indhente yderligere oplysninger. Kommunen kan også

vurdere, om borgeren kunne have opfyldt sin rådig-

hedsforpligtelse på en anden måde fx ved at søge tek-

nisk hjælp i kommunen.

Kommunen skal altid forholde sig til, om der er tale om

en aktivitetsparat eller jobparat borger, så kommunen

er klar over, hvilke betingelser der skal være opfyldt for

at kunne sanktionere den pågældende borger.

Hvis kommunen skal træffe afgørelse om sanktion efter

§§ 36 og 37 over for en aktivitetsparat borger, skal

•

kommunen altid tage stilling til, om der er andre for-

hold end de rimelige grunde, som kan føre til, at borge-

ren ikke skal opfylde sin rådighedsforpligtelse, herunder

om en sanktion vil fremme rådigheden, og om borgeren

derfor ikke skal sanktioneres. Kommunen skal foretage

vurderingen på baggrund af de samlede oplysninger i

sagen om borgerens forhold.

•

Hvis kommunen skal træffe afgørelse om sanktion efter

§§ 36 og 37 over for en aktivitetsparat borger, skal

kommunen altid tage stilling til, om en sanktion vil

fremme den aktivitetsparate borgerens rådighed. Kom-

munen skal foretage vurderingen på baggrund af de

samlede oplysninger i sagen om borgerens forhold og

begrunde i afgørelsen, hvad der er lagt vægt på.

Hvis kommunen skal træffe afgørelse om sanktion efter

§§ 36 og 37 over for en aktivitetsparat borger, skal

kommunen have udtømt alle rimelige muligheder for at

komme i personlig kontakt med borgeren. Dette skal

fremgå af sagen.

Kommunen kan med fordel gøre brug af en tjekliste i

sagsbehandlingen, hvor alle betingelserne for at sankti-

onere en jobparat eller en aktivitetsparat borger frem-

går.

•

VURDERING AF AFGØRELSEN

I gennemgangen af de 95 sager om sanktioner har vi foretaget

en vurdering af, om kommunen har truffet afgørelse i overens-

stemmelse med gældende regler og praksis, eller om vi ville

have ændret/ophævet eller hjemvist afgørelsen, hvis den blev

behandlet i Ankestyrelsen som en klagesag. Det bygger på en

vurdering af de overordnede betingelser for sanktion for ude-

blivelse fra tilbud m.v. eller jobsamtale m.v. efter LAS §§ 36

og 37. I den forbindelse er betingelserne for sanktion i LAS §

13, stk. 7, og stk. 8, og § 35 også vurderet. Dette uddyber vi

senere i kapitlet.

EKSEMPLER PÅ

SAGER SOM IKKE

LEVER OP TIL REG-

LER OG PRAKSIS

UDEBLIVELSE FRA TILBUD

§ 36.

Hvis en person uden rimelig grund udebliver fra et

tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud

efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i

erhverv m.v. eller en eller flere dele af selvforsørgelses-

og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet

efter integrationsloven eller anden beskæftigelsesfrem-

mende foranstaltning, herunder tilbud eller foranstaltnin-

ger som led i sygeopfølgning eller en læse-, skrive- og

regnetest, jf. § 13, stk. 5, 2.-4- pkt., skal kommunen fo-

retage et fradrag i hjælpen.

Stk. 2.

Fradraget i hjælpen efter stk. 1 foretages for det

antal dage, hvor den pågældende er udeblevet helt eller

delvis.

Stk. 3.

Kommunen kan foretage et forholdsmæssigt fra-

drag i godtgørelse efter § 176 i lov om en aktiv beskæfti-

gelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensa-

tion til handicappede i erhverv m.v., eller hjælp efter in-

tegrationslovens § 23 f, når deltageren uden rimelig

grund udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv be-

skæftigelsesindsats eller fra en eller flere dele af selvfor-

sørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktions-

programmet efter integrationsloven.

UDEBLIVELSE FRA SAMTALE

§ 37.

Hvis en person uden rimelig grund udebliver fra en

jobsamtale, herunder en jobsamtale som led i sygeop-

følgning, et møde i rehabiliteringsteamet eller en rådig-

hedsvurdering i jobcenteret, foretager kommunen fra-

drag i hjælpen for de dage, der går, fra personen skulle

være mødt til jobsamtalen, rådighedsvurderingen m.v.,

og indtil kontakten til jobcenteret er genoprettet. Der fo-

retages fradrag i hjælpen for den dag, hvor samtalen, rå-

dighedsvurderingen m.v. skulle have fundet sted, uanset

om personen kontakter jobcenteret samme dag.

…

Som det fremgår under totalen i nedenstående tabel 2.1, vur-

derer vi, at afgørelsen i 45 af de 95 sager er i overensstem-

melse med gældende regler og praksis. Disse sager ville vi

derfor have stadfæstet, hvis de var blevet påklaget til Ankesty-

relsen. Vi ville dog have ændret 48 sager, fordi afgørelserne

ikke er i overensstemmelse med gældende regler og praksis.

De sidste to sager ville være blevet hjemvist, hvis de var ble-

vet påklaget til Ankestyrelsen, fordi sagerne ikke er oplyst til-

strækkeligt.

Vi har også set på Ankestyrelsens vurdering af kommunens af-

gørelse om sanktioner efter LAS §§ 36 og 37 i forhold til, hvor-

dan sagerne fordeler sig mellem jobparate og aktivitetsparate

borgere. Af tabel 2.1. fremgår, at størstedelen af de sager,

som Ankestyrelsen ville ændre, hvis det var en klagesag,

handler om aktivitetsparate borgere.

TABEL 2.1 ER KOMMUNENS AFGØRELSE OM SANKTION EFTER §§ 36 ELLER 37 SAMLET SET

RIGTIG I FORHOLD TIL, OM DET ER EN JOB ELLER AKTIVITETSPARAT BORGER

Aktivitetsparat, der

modtager kontant-

hjælp, § 6, nr. 3

Ja, afgørelsen er i overensstemmelse med regler og praksis

Nej, afgørelsen ville blive ændret, hvis det var en klagesag

Nej, sagen ville blive hjemvist, hvis det var en klagesag,

fordi der mangler væsentlige oplysninger

I alt

Kilde: Ankestyrelsens gennemgang af 95 sager, 2021

Jobparat, der

modtager kon-

tanthjælp, 6,

nr. 2

I alt

Vi har i de 50 sager, hvor afgørelsen ville blive ændret eller

hjemvist, set på, om det udelukkende er som følge af kommu-

nens mangelfulde vejledning. Det har vi set på for at udelukke

de sager, hvor ændringen alene skyldes den mangelfulde vej-

ledning, og altså ikke er afhængig af, om kommunen har fore-

taget de vurderinger, som loven kræver overfor aktivitetspa-

rate borgere.

Afgørelsen i 11 af de 50 sager, som ikke er i overensstem-

melse med regler og praksis, skyldes mangelfuld vejledning ef-

ter § 35. Kommunens vejledning i de gennemgående sager ud-

dybes i kapitel 3.

De resterende 39 sager ville blive ændret, hvis de var blevet

påklaget til Ankestyrelsen, af andre grunde end kommunens

vejledningsforpligtelse. Disse grunde uddybes i dette kapitel.

RIMELIG GRUND

Kommunen skal i forbindelse med en afgørelse om sanktion ef-

ter LAS §§ 36 og 37 om udeblivelse fra tilbud m.v. eller job-

samtale m.v. tage stilling til, om borgeren har en rimelig grund

til udeblivelsen, som fører til, at borgeren ikke skulle opfylde

sin rådighedsforpligtelse ved at møde i tilbuddet eller til job-

samtalen. Dette gælder både for jobparate og aktivitetsparate

borgere. Hvis borgeren har en rimelig grund til udeblivelse,

kan kommunen ikke sanktionere borgeren for udeblivelsen.

§ 13 RIMELIG GRUND

Det er en betingelse for at få kontanthjælp efter § 11, at

ansøgeren ikke har et rimeligt tilbud om arbejde, og at

personen aktivt søger at udnytte sine arbejdsmuligheder.

Det er en betingelse for at få uddannelseshjælp efter §

11, at ansøgeren står til rådighed for ordinær uddannelse

eller en indsats rettet mod ordinær uddannelse. Ansøge-

rens ægtefælle skal også udnytte sine arbejds- eller ud-

dannelsesmuligheder.

…

Stk. 7.

Ønsker ansøgeren eller dennes ægtefælle at mod-

tage eller modtager ansøgeren eller dennes ægtefælle

hjælp som uddannelses- eller jobparat,

har den person,

som har en rimelig grund, ikke pligt til at udnytte

sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder ved at

deltage i tilbud om uddannelse eller arbejde efter

stk. 1, tilbud eller beskæftigelsesfremmende foran-

staltninger m.v. efter stk. 5 eller beskæftigelses-

fremmende foranstaltninger i form af aktiviteter

pålagt efter § 30 i lov om en aktiv beskæftigelses-

indsats efter stk. 6.

Stk. 8.

Ønsker ansøgeren at modtage eller modtager an-

søgeren hjælp som aktivitetsparat, skal kommunen vur-

dere, om der i det enkelte tilfælde foreligger andre for-

hold end de rimelige grunde, som kan indgå i vurderin-

gen efter stk. 7 og regler fastsat i medfør af stk. 15, der

kan begrunde, at den pågældende ikke har pligt til at ud-

nytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder, herun-

der vurdere, om en sanktion vil fremme personens rådig-

hed. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for ansøgerens

eller modtagerens ægtefælle.

…

REGLERNE INDEN

LOVÆNDRINGEN

Før lovændringen pr. 1. januar 2020 var der udtømmende opli-

stet 10 rimelige grunde i loven, som kunne begrunde, at bor-

geren havde en rimelig grund til ikke at opfylde sin rådigheds-

forpligtelse. Hvis borgerens udeblivelse skyldtes en anden år-

sag end en af dem, der fremgik af listen, havde borgeren

ikke

en rimelig grund til ikke at opfylde sin rådighedsforpligtelse

ved at møde i tilbud m.v. eller til jobsamtale m.v. efter LAS §§

36 og 37.

DE 10 OPLISTEDE RIMELIGE GRUNDE:

•

Tilbuddet ikke kan anses for et rimeligt tilbud på grund

af forhold, der vedrører tilbuddets indhold.

Personen ikke kan deltage i uddannelse eller arbejde på

grund af sygdom, eller der er risiko for, at helbredet

forringes, hvis den hidtidige uddannelse eller det hidti-

dige arbejde fortsættes.

Afstanden mellem bopæl og uddannelses- eller arbejds-

sted medfører en urimelig belastning af personen på

grund af transportvanskeligheder eller den tid, der går

til transport.

Personen har ret til fravær ved graviditet, barsel og

adoption.

Personen er nødt til at passe sine børn, og der ikke kan

anvises anden pasningsmulighed.

Personen modtager støtte efter lov om social service til

pasning af handicappet barn, handicappet voksen eller

døende nærtstående eller efter barselsloven til pasning

af alvorligt sygt barn.

Personen har ret til ferie.

Personen aftjener værnepligt.

Arbejdet er omfattet af en overenskomstmæssig kon-

flikt.

Arbejdet omfatter udvikling og fremstilling af krigsma-

teriel.

•

NU KAN ANDRE

FORHOLD UDGØRE

EN RIMELIG

GRUND

Det blev ved lovændringen pr. 1. januar 2020 besluttet, at den

udtømmende liste skulle ophæves, således at de 10 oplistede

grunde fortsat kunne være en rimelig grund, men at også an-

dre forhold ville kunne udgøre en rimelig grund. Det kunne ek-

sempelvis være dødsfald hos nærtstående, jobsamtale hos ar-

bejdsgiver eller hospitalsundersøgelser. Ved vurderingen af,

om der er tale om en rimelig grund, kan der blandt andet læg-

ges vægt på, om borgeren selv har haft indflydelse på tids-

punktet for samtalen i kommunen med videre. En borger, der

er fritaget for rådighedsforpligtelsen, er fritaget, så længe fri-

tagelsesgrunden varer.

I de 95 gennemgåede sager har vi set på:

•

om borgeren har haft en rimelig grund til udeblivelse fra til-

bud eller jobsamtale

om kommunen har inddraget andre rimelige grunde til ude-

blivelse end dem, der tidligere fremgik af listen over rimelige

grunde i LAS § 13 stk. 7.

Som det fremgår af tabel 2.2 har vi vurderet, at borgeren i syv

ud af de 95 sager har haft en rimelig grund til udeblivelse. Der

er i de syv sager både eksempler på job- og aktivitetsparate

borgere, der har haft en rimelig grund til udeblivelse. I de re-

sterende 88 sager har borgeren ikke haft en rimelig grund til

udeblivelse.

TABEL 2.2 HAR BORGEREN HAFT EN RIMELIG GRUND TIL AT UDEBLIVE FRA TILBUD ELLER

SAMTALE?

Antal

Nej

I alt

Kilde: Ankestyrelsens gennemgang af 95 sager, 2021

PRINCIPMED-

DELSE 102-16

I sager, hvor bor-

geren oplyser, at

udeblivelsen skyl-

des sygdom, skal

kommunen fort-

sætte med at op-

lyse sagen, indtil

der er tilstrække-

lige oplysninger til

at vurdere, om

borgeren var syg

og dermed havde

en rimelig grund

til udeblivelse.

I fem ud af de syv sager, hvor vi har vurderet, at borgeren har

haft en rimelig grund, har borgeren oplyst, at årsagen til ude-

blivelse fra tilbud eller jobsamtale skyldtes sygdom. Sygdom er

som udgangspunkt en rimelig grund. Kommunen har ikke un-

dersøgt borgerens oplysninger om sygdom yderligere i de fem

sager, og borgerens oplysning om sygdom kan derfor ikke til-

sidesættes.

Vi ville have hjemvist eller ændret disse 5 sager, hvis vi havde

behandlet dem som klagesager. Vi ville have hjemvist sagen,

hvis det stadig ville være muligt at oplyse sagen i forhold til

sygdommen, fordi kommunen ikke kan sanktionere en borger,

som har en rimelig grund til ikke at stå til rådighed.

Vi ville have ændret sagen, hvis sygdommen er af en sådan

karakter, at det ikke længere vil være muligt at oplyse sagen i

forhold til sygdommen, hvilket kan være tilfældet ved sygdom

af kortvarig forbigående art.

Det er således afgørende, at kommunen forholder sig til de op-

lysninger, som borgeren kommer med til sagen om årsagen til

udeblivelsen, herunder oplysninger om sygdom.

Kommunen kan dog konkret vurdere, at borgerens sygdom

ikke udelukker deltagelse i en jobsamtale eller tilbud. Det kan

fx være tilfældet i den situation, hvor borgeren har brækket en

finger, og kommunen konkret vurderer, at borgeren kan del-

tage trods smerter.

I forhold til oplysning af sagerne kan kommunen fx gøre brug

af dette flow-chart, når borger oplyser om sygdom, som ifølge

borger fører til, at borger ikke kan deltage i samtale eller til-

bud, og hvor kommunen ikke konkret vurderer, at borger kan

deltage trods sygdom.

FIGUR 2.1 FLOW-CHART TIL SAGER, HVOR BORGER OPLYSER OM SYGDOM

Nedenfor er et eksempel på en sag, hvor borgeren oplyser, at

årsagen til udeblivelsen skyldes sygdom, men hvor kommunen

ikke har oplyst sagen yderligere.

EKSEMPEL PÅ EN SAG HVOR KOMMUNEN HAR

SANKTIONERET BORGEREN, SELVOM BORGEREN

HAVDE EN RIMELIG GRUND TIL UDEBLIVELSE

I en sag oplyser borgeren, at udeblivelsen fra den per-

sonlige samtale skyldes symptomer på covid-19, men at

borgeren afventer svar på testen. Kommunen træffer af-

gørelse om sanktion uden at oplyse sagen yderligere.

Vi ville hjemvise denne afgørelse, fordi borgeren har op-

lyst om sygdom som årsag, og det ville fortsat være mu-

ligt at oplyse sagen i forhold til sygdommen.

I en anden sag oplyser borgeren, at udeblivelsen fra

samtale skyldes hovedpine. Kommunen træffer afgørelse

om sanktion uden at oplyse sagen yderligere. Kommunen

kunne have oplyst sagen nærmere, fx ved at bede borge-

ren om, at uddybe omfanget af hovedpinen.

Vi ville ændre denne afgørelse, fordi borgeren har oplyst

om sygdom som årsag, og det ikke længere ville være

muligt at oplyse sagen i forhold til sygdommen.

Det er afgørende, at kommunen oplyser sagerne i tilstrække-

ligt omfang til, at kommunen kan forholde sig til de oplysnin-

ger, som borgeren kommer med til sagen om årsagen til ude-

blivelsen. Kommunen skal således forholde sig til de faktuelle

oplysninger i sagen og indhente yderligere oplysninger, hvis

det er nødvendigt.

I forhold til vurdering af, om borgeren har haft en rimelig

grund til udeblivelse, kommer Ankestyrelsen på baggrund af

sagsgennemgangen med følgende anbefaling:

ANKESTYRELSEN ANBEFALER

For at kommunen kan vurdere, om borgeren har haft en

rimelig grund til ikke at møde i tilbud m.v. eller til job-

samtale m.v., skal sagen være tilstrækkeligt oplyst. Hvis

borgeren oplyser om sygdom, skal kommunen oplyse sa-

gen, indtil der er tilstrækkelige oplysninger til at vurdere,

om borgeren havde en rimelig grund til udeblivelsen.

Hvis kommunen ikke oplyser sagen i forhold til helbreds-

mæssige forhold, kan borgerens oplysning om sygdom

ikke tilsidesættes. Sagen kan fx oplyses ved at indhente

oplysninger fra borgerens egen læge, speciallæge eller

lignende.

Andre rimelige grunde til udeblivelse

I tabel 2.3 fremgår det, om kommunen har inddraget andre ri-

melige grunde til udeblivelse end dem, der tidligere fremgik af

listen over rimelige grunde i LAS § 13, stk. 7. I 86 sager har

kommunen inddraget andre rimelige grunde til udeblivelse,

hvor de i ni sager ikke har inddraget andre rimelige grunde til

udeblivelse. I de ni sager er der flere eksempler på aktivitets-

parate borgere.

TABEL 2.3 HAR KOMMUNEN INDDRAGET ANDRE RIMELIGE GRUNDE TIL UDEBLIVELSE END

DEM, DER TIDLIGERE FREMGIK AF LISTEN OVER RIMELIGE GRUNDE I LAS § 13, STK. 7?

Antal

Nej

I alt

Kilde: Ankestyrelsens gennemgang af 95 sager, 2021

VARIATION AF

ANDRE RIMELIGE

GRUNDE

Kommunerne har i de gennemgåede sager i meget stort om-

fang forholdt sig til en stor variation af andre rimelige grunde

end dem, der tidligere fremgik af listen over rimelige grunde,

blandt andet:

•

har ikke set indkaldelsen til samtale

har ikke set henvisning til tilbud

har glemt at tjekke e-Boks

har problemer med Nem Id

skærm på telefon gået i stykker

telefon løbet tør for strøm

faldt sent i søvn

søvnproblemer generelt

var beruset

misbrug var værre i perioden

der har ikke været et opkald fra kommunen

I en række sager har borgeren oplyst, at årsagen til udebli-

velse fra tilbuddet eller jobsamtalen var:

•

at simkortet til telefonen var knækket

at internetforbindelsen var dårlig

at borgeren havde det svært for tiden

søvnproblemer generelt

Fælles for sagerne er, at kommunen ikke har forholdt sig til

borgerens oplysninger og ikke har oplyst sagerne yderligere. Vi

ville derfor hjemvise eller ændre disse sager.

I boksen nedenfor giver vi konkrete eksempler fra sager, hvor

kommunen har inddraget andre rimelige grunde til udeblivelse.

EKSEMPLER PÅ SAGER, HVOR KOMMUNEN HAR

INDDRAGET ANDRE RIMELIGE GRUNDE TIL UDE-

BLIVELSE

I en sag oplyser borgeren, at årsagen til udeblivelse skyl-

des, at borgeren har rodet rundt i datoerne.

I en anden sag oplyser borgeren, at årsagen til udebli-

velse skyldes, at borgeren ikke hørte telefonen.

I boksen nedenfor giver vi et eksempel fra en sag, hvor borge-

ren er sanktioneret, selvom det ikke kan udelukkes, at borge-

ren har andre rimelige grunde til udeblivelsen.

EKSEMPEL PÅ EN SAG, HVOR KOMMUNEN HAR

SANKTIONERET BORGEREN, SELVOM DET IKKE KAN

UDELUKKES, AT BORGEREN HAR ANDRE RIMELIGE

GRUNDE TIL UDEBLIVELSE

I en sag oplyser borgeren, at årsagen til udeblivelsen

skyldes, at hans ven faldt om med hjertestop, blev gen-

oplivet og indlagt, hvilket har påvirket borgeren meget,

og han derfor ikke fik set mødeindkaldelsen. Kommunen

har ikke oplyst sagen i forhold til, hvornår episoden fandt

sted og har ikke forholdt sig til, om det kunne være en ri-

melig grund til, at borgeren er udeblevet fra jobsamtale i

kommunen.

Vi ville derfor have hjemvist sagen til, at kommunen

kunne oplyse sagen yderligere.

Det er således afgørende for afgørelsens rigtighed, at kommu-

nen forholder sig til alle de meget varierende oplysninger, som

borgeren kommer med til sagen om årsagen til udeblivelsen.

Det er også afgørende, at kommunen oplyser sagerne i til-

strækkeligt omfang til, at kommunen kan forholde sig til bor-

gerens oplysninger.

Ankestyrelsen kommer med følgende anbefaling på baggrund

af sagsgennemgangen:

ANKESTYRELSEN ANBEFALER

Kommunen skal forholde sig til alle oplysninger fra bor-

geren om årsagen til udeblivelsen. Hvis borgeren oplyser

andre årsager til udeblivelsen end sygdom, herunder tek-

niske problemer, må kommunen forholde sig til oplysnin-

gerne og tage stilling til, om der er behov for at indhente

yderligere oplysninger. Kommunen kan også vurdere, om

borgeren kunne have opfyldt sin rådighedsforpligtelse på

en anden måde fx ved at søge teknisk hjælp i kommu-

nen.

SÆRLIGE FORHOLD FOR AKTIVITETSPARATE

BORGERE

Kommunerne skal tage stilling til, om der er tale om en jobpa-

rat eller en aktivitetsparat borger. Det skal kommunen, fordi

der i loven er forskellige krav til en jobparat og en aktivitetspa-

rat borger. Lovgivningen indeholder yderligere hensyn til den

aktivitetsparate borger, hvis kommunen skal træffe afgørelse

om sanktion.

Det er således en betingelse efter § 13, stk. 8, i LAS, for at

kunne sanktionere en aktivitetsparat borger, at kommunen har

vurderet, om der er andre forhold end de rimelige grunde, som

kan føre til, at den aktivitetsparate borger ikke skal stå til rå-

dighed.

§ 13 Andre forhold

…

Stk. 8.

Ønsker ansøgeren at modtage eller modtager an-

søgeren hjælp som aktivitetsparat,

skal kommunen

vurdere, om der i det enkelte tilfælde foreligger an-

dre forhold end de rimelige grunde, som kan indgå

i vurderingen efter stk. 7 og regler fastsat i medfør

af stk. 15, der kan begrunde, at den pågældende

ikke har pligt til at udnytte sine uddannelses- eller

arbejdsmuligheder,

herunder vurdere, om en sanktion

vil fremme personens rådighed. 1. pkt. finder tilsvarende

anvendelse for ansøgerens eller modtagerens ægtefælle.

…

Hvis det er tilfældet, skal kommunen ikke sanktionere den ak-

tivitetsparate borger for udeblivelse fra fx tilbud m.v. eller job

samtale m.v. efter LAS §§ 36 og 37.

Det er endvidere en betingelse, at kommunen konkret vurde-

rer, om en sanktion vil fremme den aktivitetsparate borgers

rådighed. Hvis en sanktion ikke vurderes at ville fremme rådig-

heden, skal kommunen ikke sanktionere den aktivitetsparate

borger.

Som det fremgår af tabel 2.4, har kommunen i 82 sager for-

holdt sig til, om der er tale om en jobparat eller aktivitetsparat

borger. I 13 sager har kommunen ikke forholdt sig til, om der

er tale om en jobparat eller aktivitetsparat borger.

TABEL 2.4 HAR KOMMUNEN FORHOLDT SIG TIL, OM DER ER TALE OM EN JOBPARAT ELLER EN

AKTIVITETSPARAT BORGER?

Antal

Nej

I alt

Kilde: Ankestyrelsens gennemgang af 95 sager, 2021

I alle de 13 sager, hvor kommunen ikke har taget stilling til,

om der er tale om en jobparat eller aktivitetsparat borger, har

det betydning for afgørelsen.

Fælles for alle de 13 sager er, at kommunen ikke i nogen af

sagerne har forholdt sig til, om der er andre forhold end de ri-

melige grunde, der kan føre til, at den aktivitetsparate borger

ikke skal stå til rådighed, herunder om en sanktion vil fremme

den aktivitetsparate borgers rådighed.

Vi ville derfor ændre alle 13 sager, fordi det er en betingelse

for at kunne sanktionere en aktivitetsparat borger, at kommu-

nen har vurderet, om der er andre forhold end de rimelige

grunde til, at den aktivitetsparate borger ikke skal stå til rådig-

hed, herunder om en sanktion vil fremme den aktivitetsparate

borgers rådighed.

I boksen nedenfor giver vi et eksempel på en sag, hvor det har

betydning for afgørelsen, at kommunen ikke har forholdt sig

til, om det er en job- eller aktivitetsparat borger.

EKSEMPEL PÅ EN SAG, HVOR DET HAR HAFT BE-

TYDNING FOR AFGØRELSEN, AT KOMMUNEN IKKE

HAR FORHOLDT SIG TIL, OM BORGEREN ER JOB-

ELLER AKTIVITETSPARAT

I en sag er en aktivitetsparat borger udeblevet fra en

jobsamtale i kommunen og oplyser, at årsagen til udebli-

velsen skyldes, at borgeren var uden telefon i en periode

og derfor ikke kunne tjekke e-Boks. Kommunen har vur-

deret, at borgerens oplysning om årsagen til udeblivelsen

ikke udgør en rimelig grund. Kommunen har dermed

alene forholdt sig til borgerens oplysninger om årsagen til

udeblivelsen og ikke borgerens øvrige forhold. Borgeren

var visiteret som aktivitetsparat som følge af psykiske

vanskeligheder og tilknytning til psykiatrien igennem

mange år.

Vi ville have ændret denne sag, fordi kommunen ikke har

forholdt sig til betingelserne for at kunne sanktionere en

aktivitetsparat borger.

Det bliver således afgørende for afgørelsens rigtighed, om

kommunen har forholdt sig til, om det er en jobparat eller en

aktivitetsparat borger, som kommunen skal træffe afgørelse

om sanktion over for.

På denne baggrund anbefaler Ankestyrelsen:

ANKESTYRELSEN ANBEFALER

Kommunen skal altid forholde sig til, om der er tale om

en aktivitetsparat eller jobparat borger, så kommunen er

klar over, hvilke betingelser der skal være opfyldt for at

kunne sanktionere den pågældende borger.

ANDRE FORHOLD

Som ovenfor nævnt skal kommunen for aktivitetsparate bor-

gere vurdere, om der foreligger andre forhold end de rimelige

grunde, som kan føre til, at den aktivitetsparate borger ikke

skal opfylde sin rådighedsforpligtelse. Det fremgår af § 13, stk.

8. Hvis det er tilfældet, skal kommunen ikke sanktionere bor-

geren.

Kommunen skal se på borgerens samlede situation, herunder

om personen har helbreds- eller misbrugsproblemer, er hjem-

løs med videre.

I 59 af de gennemgåede sager har kommunen vurderet, at

borgeren er aktivitetsparat. I nedenstående tabel 2.5 fremgår

det, at kommunen i 31 af de sager, som omhandler aktivitets-

parate, har vurderet, om der foreligger andre forhold end de

rimelige grunde, som kan indgå i vurderingen af, om den akti-

vitetsparate borger skal stå til rådighed. I de resterende 28 sa-

ger om aktivitetsparate borgere har kommunen ikke vurderet,

om der foreligger andre forhold end de rimelige grunde til, at

den aktivitetsparate borger ikke skal stå til rådighed. Der er i

de 28 sager både eksempler på sager om udeblivelse efter §

36 og § 37.

TABEL 2.5 HAR KOMMUNEN VURDERET, OM DER FORELIGGER ANDRE FORHOLD END DE RI-

MELIGE GRUNDE, SOM KAN INDGÅ I VURDERINGEN AF, OM DEN AKTIVITETSPARATE BORGER

SKAL STÅ TIL RÅDIGHED?

Antal

Nej

I alt

Note: Tabellen af baseret på de 59 sager, hvor borgeren er vurderet aktivitetsparat.

Kilde: Ankestyrelsens gennemgang af 95 sager, 2021

I boksen nedenfor giver vi eksempler på tre sager, hvor kom-

munen har vurderet, om der foreligger andre forhold end de ri-

melige grunde.

EKSEMPLER PÅ SAGER, HVOR KOMMUNEN HAR

VURDERET, OM DER FORELIGGER ANDRE FORHOLD

END DE RIMELIGE GRUNDE

I en sag har kommunen vurderet, at borgerens helbreds-

mæssige forhold ikke forhindrer borgeren i at deltage i

en telefonisk samtale.

I en anden sag har kommunen inddraget det forhold, at

borgeren har problemer ud over ledighed i form af mis-

brugsproblemer, men at det konkret ikke vurderes at

kunne føre til, at borgeren ikke skal stå til rådighed, da

borgerens misbrugsproblemer forværres, når borgeren

ikke møder i sit tilbud.

I en tredje sag har kommunen vurderet, at borgerens

psykiske udfordringer ikke har været en hindring for, at

borgeren kunne deltage i samtalen.

Fælles for de sager, hvor kommunen

ikke

har vurderet, om der

er andre forhold end de rimelige grunde til, at den aktivitets-

parate borger ikke skal stå til rådighed, er, at kommunen

alene forholder sig til de oplysninger i sagen, som borgeren

angiver som årsag til udeblivelsen. Kommunen vurderer såle-

des ikke af sig selv, om der er andre forhold herunder de for-

hold, som borgeren er visiteret aktivitetsparat på baggrund af,

PRINCIPMED-

DELSELSE 88-14

Kommunen skal

inddrage de oplys-

ninger, som kom-

munen har om

borgerens forhold,

i den konkrete

vurdering af, om

der er forhold, der

kan begrunde, at

borgeren ikke skal

have en sanktion.

som kan føre til, at den aktivitetsparate borger ikke skal stå til

rådighed.

Kommunen forholder sig i disse sager således alene til, om

borgerens årsag til udeblivelsen udgør en rimelig grund. Kom-

munen inddrager i disse sager ikke de oplysninger, der er i sa-

gerne om borgerens situation og udfordringer fx om fysiske og

psykiske udfordringer, misbrugsproblemer eller hjemløshed.

Borgeren er visiteret aktivitetsparat på baggrund af disse op-

lysninger, og kommunen har derfor viden om disse forhold og

skal inddrage dem i sagsbehandlingen uden, at borgeren har

gjort dem gældende.

I eksemplet nedenfor har kommunen ikke vurderet, om der fo-

religger andre forhold end de rimelige grunde:

EKSEMPEL PÅ SAG, HVOR KOMMUNEN IKKE HAR

VURDERET OM DER FORELIGGER ANDRE FORHOLD

END DE RIMELIGE GRUNDE

I en sag har kommunen alene forholdt sig til, at det at

glemme at tjekke sin e-Boks ikke er en rimelig grund.

Kommunen har dermed alene forholdt sig til borgerens

oplysninger om årsagen til udeblivelsen, og ikke til om

der er andre forhold, som gør, at borgeren ikke skal op-

fylde sin rådighedsforpligtelse og dermed ikke skal sank-

tioneres.

Vi ville have ændret denne sag, fordi kommunen ikke har

forholdt sig til betingelserne for at kunne sanktionere en

aktivitetsparat borger.

Det er således afgørende for afgørelsens rigtighed, at kommu-

nen forholder sig til, om der er andre forhold end de rimelige

grunde til, at en aktivitetsparat borger ikke skal opfylde sin rå-

dighedsforpligtelse.

Ankestyrelsen kommer med følgende anbefaling på baggrund

af sagsgennemgangen:

ANKESTYRELSEN ANBEFALER

Hvis kommunen skal træffe afgørelse om sanktion efter

§§ 36 og 37 over for en aktivitetsparat borger, skal kom-

munen altid tage stilling til, om der er andre forhold end

de rimelige grunde, som kan føre til, at borgeren ikke

skal opfylde sin rådighedsforpligtelse og derfor ikke skal

sanktioneres. Kommunen skal foretage vurderingen på

baggrund af de samlede oplysninger i sagen om borge-

rens forhold.

VURDERING AF OM SANKTIONEN FREMMER DEN

AKTIVITETSPARATE BORGERS RÅDIGHED

I de 59 sager, hvor borgeren er vurderet aktivitetsparat, skal

kommunen også vurdere, om sanktionen vil fremme den akti-

vitetsparate borgeres rådighed. Hvis ikke, skal kommunen ikke

sanktionere borgeren.

På baggrund af den konkrete vurdering kan kommunen

komme frem til, at en sanktion ikke vil fremme borgers rådig-

hed, men tværtimod vil skubbe borgeren længere væk fra ar-

bejdsmarkedet. Kommunen skal i den forbindelse vurdere, om

borgeren vil være i stand til at reagere på en økonomisk sank-

tion og på skriftlige henvendelser fra kommunen. Kommunen

kan fx vurdere, at en udsat borger, som har en lang ledigheds-

periode bag sig, og som nu deltager i virksomhedspraktik, ikke

skal have en sanktion ved udeblivelse fra en enkelt dag.

Omvendt vil kommunen efter en konkret vurdering kunne

komme frem til, at en sanktion kan fremme rådigheden, hvis

den medvirker til at sikre, at personen gør sig bekendt med

post fra kommunen og møder til jobsamtaler i jobcenteret, og

personen har brug for en håndholdt indsats fra kommunen for

at komme tættere på arbejdsmarkedet.

§ 13 FREMME AF AKTIVITETPARAT BORGERS RÅ-

DIGHED

…

Stk. 8.

Ønsker ansøgeren at modtage eller modtager an-

søgeren hjælp som aktivitetsparat, skal kommunen vur-

dere, om der i det enkelte tilfælde foreligger andre for-

hold end de rimelige grunde, som kan indgå i vurderin-

gen efter stk. 7 og regler fastsat i medfør af stk. 15, der

kan begrunde, at den pågældende ikke har pligt til at ud-

nytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder,

herun-

der vurdere, om en sanktion vil fremme personens

rådighed.

1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for ansø-

gerens eller modtagerens ægtefælle.

…

Som det fremgår af tabel 2.6, har kommunen i 33 sager for-

holdt sig til, om sanktionen vil fremme den aktivitetsparate

borgers rådighed. I 26 sager har kommunen ikke forholdt sig

til, om sanktionen vil fremme den aktivitetsparate borgers rå-

dighed.

TABEL 2.6 HAR KOMMUNEN FORHOLDT SIG TIL, OM SANKTIONEN VIL FREMME DEN AKTIVI-

TETSPARATE BORGERS RÅDIGHED?

Antal

Nej

I alt

Note: Tabellen er baseret på de 59 sager, hvor borgeren er vurderet aktivitetsparat

Kilde: Ankestyrelsens gennemgang af 95 sager, 2021

I alle 26 sager, hvor kommunen ikke har forholdt sig til, om

sanktionen vil fremme den aktivitetsparate borgers rådighed,

ville afgørelsen blive ændret, hvis det var en klagesag i Anke-

styrelsen. Det vil den, da det er en betingelse for at kunne

sanktionere en aktivitetsparat borger, at kommunen har for-

holdt sig til, om en sanktion vil fremme rådigheden. Der er

både eksempler på, at sagerne handler om udeblivelse efter §

36 og § 37.

I boksen nedenfor giver vi en række eksempler på sager, hvor

kommunen har forholdt sig til, om sanktionen vil fremme den

aktivitetsparate borgers rådighed:

EKSEMPLER PÅ SAGER, HVOR KOMMUNEN HAR

FORHOLDT SIG TIL, OM SANKTIONEN VIL FREMME

RÅDIGHEDEN HOS BORGEREN

Selvforsørgelse

Kommunen har i en sag vurderet, at sanktionen fremmer

borgerens rådighed, fordi deltagelse i jobsamtale med

jobkonsulent er en forudsætning for, at der kan laves en

plan med henblik for selvforsørgelse.

I en anden sag har kommunen vurderet, at en sanktion

vil fremme rådigheden, fordi deltagelse i jobsamtalen er

en forudsætning for, at der kan ske en afklaring af bor-

gerens beskæftigelsesmuligheder.

Effekten af sanktioner

Kommunen har i en sag vurderet, at en sanktion vil

fremme rådigheden, fordi borgeren tidligere har respon-

deret på dette.

I en anden sag har kommunen vurderet, at en sanktion

vil fremme rådigheden, fordi tidligere sanktioner har haft

en effekt på borgerens rådighed i forhold til beskæftigel-

sesindsatsen.

Sikre hjælp til psykiske udfordringer

Kommunen har i en sag vurderet, at en sanktion vil

fremme rådigheden, fordi det er vigtigt, at borgeren del-

tager i samtaler, da borgeren har problemer ud over le-

dighed i form af psykiske udfordringer, sådan at kommu-

nen kan sikre, at borgeren får den støtte og hjælp, som

borgeren har brug for.

Kommunen har i en anden sag vurderet, at en sanktion

for manglende deltagelse i tilbud i form af psykologforløb

vil være med til at motivere borgeren til at møde og del-

tage aktivt i sit tilbud, og at en sanktion dermed vil være

med til at øge borgerens mødestabilitet fremover.

Vi giver også to eksempler på sager, hvor kommunen ikke har

forholdt sig til, om sanktionen vil fremme rådigheden hos den

aktivitetsparate borger.

EKSEMPLER PÅ SAGER, HVOR KOMMUNEN IKKE

HAR FORHOLDT SIG TIL, OM SANKTIONEN VIL

FREMME RÅDIGHEDEN HOS BORGEREN

I en sag har kommunen forholdt sig til borgerens psyki-

ske udfordringer i forhold til, om der er andre forhold end

de rimelige grunde til, at borgeren ikke skulle opfylde sin

rådighedsforpligtelse, men kommunen forholder sig ikke

til, om en sanktion vil fremme borgerens rådighed.

I en anden sag har kommunen ved indsendelsen af sa-

gen til praksisundersøgelsen bemærket, at sanktionsind-

stillingens oversendelse fra jobcenter til ydelsescenter

implicit indeholder en vurdering af, at sanktionen frem-

mer rådigheden. Det fremgår ikke af sagen eller afgørel-

sen, at kommunen har vurderet, om sanktionen fremmer

rådigheden.

I to andre sager oplyser kommunen ved sagens fremsen-

delse til praksisundersøgelsen, at kommunen ved overs-

endelsen har taget stilling til, at sanktionen fremmer rå-

digheden. Det fremgår dog ikke af afgørelsen eller sagen

i øvrigt.

I alle de øvrige sager, hvor kommunen ikke har forholdt sig til,

om en sanktion vil fremme den aktivitetsparate borgers rådig-

hed og ikke har henvist til den relevante lovhjemmel i § 13,

stk. 8, i forhold til at sanktionere en aktivitetsparat borger, kan

vi ikke sige noget yderligere om, hvorfor kommunen ikke har

foretaget den vurdering, som er en betingelse for at kunne

sanktionere den aktivitetsparate borger.

Det er således afgørende for afgørelsens rigtighed, at kommu-

nen forholder sig til, om en sanktion vil fremme den aktivitets-

parate borgers rådighed.

I forhold til vurderingen af, om en sanktion vil fremme den ak-

tivitetsparate borgers rådighed, kommer Ankestyrelsen på

baggrund af sagsgennemgangen med følgende anbefaling:

ANKESTYRELSEN ANBEFALER

Hvis kommunen skal træffe afgørelse om sanktion efter

§§ 36 og 37 over for en aktivitetsparat borger, skal kom-

munen altid tage stilling til, om en sanktion vil fremme

den aktivitetsparate borgerens rådighed. Kommunen skal

foretage vurderingen på baggrund af de samlede oplys-

ninger i sagen om borgerens forhold og begrunde i afgø-

relsen, hvad der er lagt vægt på.

Muligheder for at komme i personlig kontakt med den

aktivitetsparate borger

I de 59 sager, hvor borgeren er vurderet aktivitetsparat, har vi

set på, om kommunen har udtømt alle rimelige muligheder for

at komme i personlig kontakt med borgeren med henblik på en

vurdering af, om der forelå en rimelig grund til udeblivelsen.

Som det fremgår af nedenstående tabel 2.7, har kommunen i

53 sager udtømt alle rimelige muligheder for at komme i per-

sonlig kontakt med borgeren. Det gælder for seks sager, at

kommunen ikke har udtømt alle muligheder for at komme i

personlig kontakt med borgeren.

TABEL 2.7 HAR KOMMUNEN UDTØMT ALLE RIMELIGE MULIGHEDER FOR AT KOMME I PERSON-

LIG KONTAKT MED BORGEREN MED HENBLIK PÅ EN VURDERING AF, OM DER FORELÅ EN RI-

MELIG GRUND TIL UDEBLIVELSEN?

Antal

Nej

I alt

Note: Tabellen er baseret på de 59 sager, hvor kommunen har vurderet, at borgeren er aktivitetsparat.

Kilde: Ankestyrelsens gennemgang af 95 sager, 2021

I boksen nedenfor giver vi to eksempler på sager, hvor kom-

munen har udtømt alle rimelige muligheder for at komme i

personlig kontakt med borgeren.

EKSEMPLER PÅ SAGER, HVOR KOMMUNEN HAR UD-

TØMT ALLE RIMELIGE MULIGHEDER FOR PERSON-

LIG KONTAKT TIL BORGEREN

I en sag udebliver borgeren fra en jobsamtale. Kommu-

nen sender umiddelbart efter et partshøringsbrev og en

SMS. Kommunen forsøger derudover telefonisk kontakt

to gange med borgeren. Kommunen forsøger herefter

personlig kontakt på adressen, hvor der også lægges

brev i borgerens postkasse. Kommunen undersøger, om

de har oplysninger om borgerens e-mail, og om borgeren

er tilknyttet mentor, støttekontaktperson eller partsre-

præsentant. Kommunen finder dog ingen yderligere kon-

taktmuligheder i socialforvaltningen.

I en anden sag udebliver borgeren fra en jobsamtale.

Kommunen sender partshøring til borgerens e-Boks.

Kommunen henvender sig på dagen for udeblivelsen

også til gadeteamet og beder dem om hjælp til at få kon-

takt til borgeren. De er bekendte med, at borgeren mø-

der i et åbent tilbud hver dag. Gadeteamet vil tage kon-

takt til borgeren og bede borgeren om at henvende sig til

kommunen.

Vi giver ligeledes eksempler på sager, hvor kommunen ikke

har udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig

kontakt med borgeren.

EKSEMPLER PÅ SAGER, HVOR KOMMUNEN IKKE

HAR UDTØMT ALLE RIMELIGE MULIGHEDER FOR

PERSONLIG KONTAKT TIL BORGEREN

I en sag udebliver borgeren fra en jobsamtale, og kom-

munen partshører skriftligt og pr. SMS to dage efter ude-

blivelsen. Borgeren indkaldes til ny samtale ca. 14 dage

efter partshøringen. Borgeren udebliver også fra denne

samtale, hvorfor der igen partshøres skriftligt og pr.

SMS. Borgeren retter skriftlig henvendelse en måned ef-

ter den første udeblivelse. Der er ikke forsøgt andre mu-

ligheder for kontakt med borgeren end skriftlig partshø-

ring og SMS.

I to andre sager fremgår det af kommunens afgørelse, at

kommunen telefonisk samme dag som udeblivelsen har

forsøgt at få telefonisk kontakt til borgeren. Det fremgår

dog ikke af sagen. Kommunen har også sendt en parts-

høring, men har ikke i øvrigt forsøgt andre muligheder

for kontakt med borgeren.

I en fjerde sag har kommunen forsøgt telefonisk kontakt

ved opkald og sms uden held. Det oplyses, at der ikke er

forbindelse til nummeret. Kommunen har også forsøgt

kontakt via mail, men med fejlmeddelelse. Kommunen

har ikke forsøgt andre muligheder for kontakt med bor-

geren herunder ikke ved personlig kontakt på bopælen.

PRINCIPMEDDE-

LELSE 39-15

Det er en betin-

gelse for, at kom-

munen kan sankti-

onere en aktivi-

tetsparat borge-

ren, at kommunen

har udtømt alle ri-

melige muligheder

for at få personlig

kontakt med bor-

geren om årsagen

til udeblivelsen.

Kommunen skal forsøge at få personlig kontakt med borgeren,

hvis borgeren ikke reagerer på kommunens skriftlige partshø-

ring. Det beror på en konkret vurdering af oplysningerne i den

enkelte borgerens sag, hvilke og hvor mange forsøg på per-

sonlig kontakt kommunen skal gøre. Kommunen skal doku-

mentere forsøgene på personlig kontakt på borgerens sag.

Det er således afgørende for afgørelsens rigtighed, at kommu-

nen har udtømt alle rimelige muligheder for at komme i per-

sonlig kontakt med den aktivitetsparate borger og har doku-

menteret det på sagen. Det er ikke afgørende, om kontakten

rent faktisk opnås.

Ankestyrelsen anbefaler på baggrund af sagsgennemgangen:

ANKESTYRELSEN ANBEFALER

Hvis kommunen skal træffe afgørelse om sanktion efter

LAS §§ 36 og 37 over for en aktivitetsparat borger, skal

kommunen have udtømt alle rimelige muligheder for at

komme i personlig kontakt med borgeren. Dette skal

fremgå af sagen.

Inddragelse af alle relevante forhold i sagen

Vi har også belyst, om kommunen har inddraget alle relevante

forhold i deres vurdering. Det gælder både de jobparate og ak-

tivitetsparate borgere. Som det fremgår af totalen i nedenstå-

ende tabel 2.8, er der i 65 sager inddraget alle de relevante

forhold. Der er ikke inddraget alle relevante forhold i 30 sager.

Af de 30 sager, hvor kommunen ikke har inddraget relevante

forhold, er 28 af dem aktivitetsparate borgere, mens to er

jobparate borgere. Se nedenstående tabel 2.8.

TABEL 2.8 HAR KOMMUNEN INDDRAGET ALLE RELEVANTE FORHOLD SET I FORHOLD TIL, OM

BORGEREN ER AKTIVITETSPARAT ELLER JOBPARAT

Aktivitetsparat, der modtager

kontanthjælp, § 6, nr. 3

Nej

I alt

Jobparat, der modtager kontant-

hjælp, 6, nr. 2

I alt

Kilde: Ankestyrelsens gennemgang af 95 sager, 2021

Fælles for de 65 sager, hvor kommunen har inddraget alle re-

levante forhold, er, at kommunen har forholdt sig til alle rele-

vante oplysninger i sagen. Kommunen har således både for-

holdt sig til alle de oplysninger, som borgeren er kommet med

i sagen, og har også af egen drift inddraget øvrige relevante

oplysninger i sagen i forhold til de vurderinger, som kommu-

nen er forpligtet til at foretage ifølge lovgivningen. I boksen

nedenfor giver vi et eksempel på en sag:

EKSEMPEL PÅ EN SAG, HVOR KOMMUNEN HAR IND-

DRAGET ALLE RELEVANTE FORHOLD

I en sag har kommunen forholdt sig til, om borgerens op-

lysning om, at borgeren ikke har set indkaldelsen til sam-

talen, var en rimelig grund til, at borgeren ikke skulle op-

fylde sin rådighedsforpligtelse. Kommunen har derudover

på baggrund af de øvrige oplysninger i sagen om borge-

rens udfordringer forholdt sig til, om der er andre forhold

end de rimelige grunde til, at borgeren ikke skal opfylde

sin rådighedsforpligtelse. Endelig har kommunen også

vurderet, om en sanktion vil fremme rådigheden.

Fælles for de 30 sager, hvor kommunen ikke har inddraget alle

relevante forhold er, at kommunen enten ikke har oplyst sagen

tilstrækkeligt eller ikke har forholdt sig til oplysninger i sagen,

som var relevante i forhold til kommunens vurdering af;

•

om borgeren havde en rimelig grund til ikke at opfylde sin

rådighedsforpligtelse,

•

om der var andre forhold end de rimelige grunde til, at en

aktivitetsparat borger ikke skulle opfylde sin rådighedsfor-

pligtelse, herunder

•

om en sanktion ville fremme den aktivitetsparate borgers

rådighed.

Nedenfor er et eksempel på en sag:

EKSEMPEL PÅ EN SAG, HVOR KOMMUNEN IKKE HAR

INDDRAGET ALLE RELEVANTE FORHOLD

I en sag har kommunen ikke forholdt sig til borgerens

oplysning om, at årsagen til udeblivelsen skyldes syg-

dom, men har lagt vægt på, at borgeren ikke har meldt

sig syg. Kommunen har heller ikke forholdt sig til, at der

er tale om en aktivitetsparat borger og har ikke forholdt

sig til, om der er andre forhold end de rimelige grunde,

som kan føre til, at borgeren ikke skal opfylde sin rådig-

hedsforpligtelse, herunder om en sanktion vil fremme rå-

digheden.

OPGØRELSE AF FRADRAG

Kommunen har mulighed for at opgøre fradrag i eller

nedsættelse af hjælpen som en samlet månedlig opgørelse. I

vores gennemgang af de 95 sager har vi set på, om kommu-

nen har gjort brug af muligheden for at opgøre fradrag i eller

nedsættelse af hjælpen som en samlet opgørelse for en må-

ned. I nedenstående tabel 2.9 ser vi, at kommunen i fem sa-

ger har opgjort fradrag og/eller nedsættelse af hjælpen som

en samlet opgørelse for en måned. Det har de ikke i de reste-

rende 90 sager.

TABEL 2.9 HAR KOMMUNEN OPGJORT FRADRAG OG/ELLER NEDSÆTTELSE AF HJÆLPEN SOM

EN SAMLET OPGØRELSE FOR EN MÅNED?

Antal

Nej

I alt

Kilde: Ankestyrelsens gennemgang af 95 sager, 2021

I alle de fem sager, hvor kommunen har opgjort fradrag i eller

nedsættelse af hjælpen som en samlet opgørelse for en må-

ned, har kommunen partshørt borgeren.

KAPITEL 3

Kommunens vejledning af

borgeren

I dette kapitel beskriver vi, om kommunen i de gennemgåede

sager har overholdt kravene om vejledning af borgeren. Vi ser

på:

•

Om kommunen har vejledt borgeren korrekt efter reglerne

om vejledning, jf. LAS § 35,

Hvad årsagerne er til, at nogle borgere ikke er vejledt kor-

rekt,

Om kommunen har anvendt og overholdt relevant covid-19

lovgivning.

I kapitlet beskriver vi følgende hovedpointer:

HOVEDPOINTER

•

Vi ser flere gode eksempler på sager, hvor borgeren er

vejledt i overensstemmelse med reglerne. Borgeren har

således fået gennemgået og drøftet vejledningen om

rettigheder og pligter ved første samtale og fået den

udleveret og tilsendt efterfølgende. Omvendt er der

også eksempler på, at kommunen ikke har vejledt bor-

geren efter reglerne, inden kommunen sanktionerer

borgeren.

I de sager, hvor kommunen ikke har vejledt borgeren

korrekt, er årsagen til den mangelfulde vejledning

jævnt fordelt mellem, at vejledningen ikke er gennem-

gået og drøftet med borgeren, at vejledningen ikke er

udleveret, at vejledningen er ikke sendt efterfølgende

eller, at borgeren er ikke genvejledt.

Der er eksempler på sager, hvor vi ville ændre eller op-

hæve kommunens afgørelse alene som følge af den

mangelfulde vejledning. Der er altså sager, hvor de

materielle betingelser er opfyldt, og hvor ændringen

således alene skyldes den mangelfulde vejledning.

Der er også enkelte eksempler på sager, hvor der ikke

er dokumentation for, at borgeren er vejledt. I de sager

har vi været nødt til at vurdere, at borgeren på det fo-

religgende grundlag ikke var vejledt.

•

Vi kommer frem til følgende anbefalinger til kommunen på

baggrund af sagsgennemgangen med henblik på, at kommu-

nen opfylder lov og praksis på området:

ANKESTYRELSEN ANBEFALER

•

Kommunen skal sikre, at borgeren senest ved første

jobsamtale får gennemgået og drøftet vejledningen om

rettigheder og pligter.

Kommunen skal sikre, at borgeren senest ved første

jobsamtale får udleveret vejledningen om rettigheder

og pligter.

Kommunen skal sikre, at borgeren umiddelbart efter

første jobsamtale får tilsendt vejledningen om rettighe-

der og pligter.

Kommunen skal kunne dokumentere den vejledning,

som borgeren har fået.

Kommunen skal sikre, at borgeren genvejledes mini-

mum hvert halve år, således at vejledningen om ret-

tigheder og pligter gennemgås og gøres tilgængelig for

borgeren. Kommunen skal sikre, at vejledningen gen-

nemgås hyppigere, hvis borgeren har behov for det el-

ler anmoder om det.

Kommunen skal sikre, at der er dokumentation på sa-

gen for, at borgeren er vejledt.

Kommunen kan med fordel gøre brug af en tjekliste i

sagsbehandlingen, hvor alle betingelserne for at sankti-

onere en jobparat eller en aktivitetsparat borger frem-

går.

•

VURDERING AF VEJLEDNINGSPLIGTEN

I gennemgangen af de 95 sager om sanktioner har vi foretaget

en vurdering af, om kommunen har vejledt borgeren i over-

ensstemmelse med vejledningspligten i LAS § 35, eller om vi

ville have ændret eller hjemvist afgørelsen, hvis den kom ind i

Ankestyrelsen som en klagesag på grund af mangelfuld vejled-

ning.

Vi har vurderet, om vejledningspligten er overholdt, fordi det

er en betingelse for at kunne sanktionere en borger efter §§ 36

og 37, at borgeren er vejledt i overensstemmelse med § 35

om alle rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktio-

ner forbundet med hjælpen.

FORENKLING AF

VEJLEDNINGS-

INDSATS

Før lovændringen pr. 1. januar 2020 skulle kommunen vejlede

borgeren om rådighed og sanktion i forbindelse med hver ind-

kaldelse til samtale eller ved hver afgivelse af tilbud. Det blev

ved lovændringen pr. 1. januar 2020 besluttet at forenkle til-

rettelæggelsen af kommunernes vejledningsindsats både i for-

hold til indhold og omfang.

De nye regler fremgår af nedenstående boks:

VEJLEDNING EFTER AKTIVLOVEN § 35

§ 35.

Har kommunen ikke vejledt en person, jf. 2. og 3.

pkt., inden indkaldelsen til den første jobsamtale efter

anmodning om hjælp, kan kommunen, når den indkalder

personen til den første jobsamtale, vejlede personen

skriftligt om, at personen skal møde til jobsamtalen, og

at hvis personen udebliver uden rimelig grund fra job-

samtalen, vil personen blive sanktioneret med en sankti-

onssats for hver dag, personen udebliver. Fradrag i eller

nedsættelse eller ophør af hjælpen efter §§ 36-40 a er i

øvrigt betinget af, at kommunen vejleder ansøgeren eller

modtageren af hjælp om alle rettigheder og pligter i for-

hold til rådighed og sanktioner forbundet med hjælpen.

Kommunen skal

1. senest ved første jobsamtale drøfte og gennemgå

vejledningen med personen på en måde, der ta-

ger hensyn til den pågældendes situation, herun-

der at vejledningen er givet under hensyn til per-

sonens forudsætninger,

2. senest ved første jobsamtale sikre, at vejledningen

udleveres skriftligt til personen, og at vejlednin-

gen umiddelbart herefter sendes til personen,

3. sikre, at vejledningen gennemgås og gøres tilgænge-

lig for personen hvert halve år, og

4. sikre, at vejledningen gennemgås hyppigere, hvis

1. kommunen konkret vurderer, at perso-

nen har behov for det, eller

2. personen anmoder kommunen om vej-

ledning.

…

Hvis borgeren ikke er vejledt korrekt om sine rettigheder og

pligter efter § 35, kan kommunen således ikke sanktionere

borgeren efter §§ 36 og 37.

VEJLEDNING I FØRSTE INDKALDELSESBREV

Hvis kommunen ikke har vejledt borgeren i overensstemmelse

med § 35 inden indkaldelse til den første jobsamtale, kan kom-

munen vejlede borgeren skriftligt om, at borgeren skal møde

til jobsamtalen. Kommunen skal også her vejlede borgeren

om, at borgeren vil blive sanktioneret med en sanktionssats

hver dag, hvis borgeren udebliver fra jobsamtalen uden rimelig

grund.

Vi har ved gennemgangen af sagerne set på, om kommunen

har vejledt borgeren i indkaldelsesbrevet til første jobsamtale

om, at kommunen kan sanktionere borgeren med en sankti-

onssats for hver dag, personen udebliver, hvis borgeren uden

rimelig grund udebliver fra samtalen.

VEJLEDNING I

INDKALDELSE-

BREVET TIL

FØRSTE SAMTALE

Kommunen har i 93 sager vejledt borgeren i indkaldelsesbre-

vet til første jobsamtale om muligheden for sanktionering. I to

sager er der, ifølge oplysningerne i sagen, ikke blevet vejledt

om dette.

Vi har i sagerne lagt til grund, at borgeren er vejledt korrekt

ved indkaldelsen til første jobsamtale, når andet ikke fremgår

af sagen, udeblivelsen efter § 37 ikke er første jobsamtale, el-

ler vejledningen i øvrigt ikke er problematiseret i sagen.

Det betyder, at der i de 93 sager ikke har været oplysninger

om, at borgeren ikke er vejledt korrekt i indkaldelsesbrevet til

første jobsamtale, og vi har således ikke fundet anledning til at

undersøge dette nærmere.

VEJLEDNING EFTER § 35

Som ovenfor nævnt har vi i de 95 sager set på, om borgeren

er vejledt korrekt efter LAS § 35. Vi vurderer, at borgeren i 70

af sagerne er vejledt korrekt, mens borgeren i 25 af sagerne

ikke er vejledt korrekt. Se nedenstående tabel 3.10.

TABEL 3.10 ER BORGEREN VEJLEDT KORREKT EFTER LAS § 35?

Antal

Nej

I alt

Kilde: Ankestyrelsens gennemgang af 95 sager, 2021

Vi har i nogle sager lagt til grund, at samtalen med borgeren

har været telefonisk. Det har vi gjort, for så vidt angår sager i

den periode, hvor kommunen på grund af covid-19 har haft

mulighed for at vælge mellem samtale ved personligt møde,

digitalt eller telefonisk. Vi har alene gjort det i de tilfælde, hvor

det ikke fremgår af sagen, hvilken samtaleform der har været

indkaldt til, og der ikke er dokumentation for, at vejledningen

er udleveret til borgeren ved en personlig jobsamtale.

Det samme gør sig gældende, når det ikke fremgår af sagen,

om borgeren vejledes ved første jobsamtale, eller der er tale

om genvejledning. Vi har alene gjort det i de tilfælde, hvor det

tidsmæssige perspektiv i sagen indikerer, at der er tale om

genvejledning, hvor vejledningen ikke skal udleveres.

I nedenstående boks fremgår to eksempler på sager - både

hvor første jobsamtale har været personlig og telefonisk, hvor

borgeren er vejledt korrekt:

GENVEJLED-

NING

Kommunen skal

jf. 35 stk. 1 nr. 3,

sikre, at vejled-

ningen gennem-

gås og gøres til-

gængelig for per-

sonen hvert halve

år.

EKSEMPLER PÅ SAGER HVOR BORGEREN ER VEJ-

LEDT KORREKT VED FØRSTE SAMTALE

I en sag var borgeren indkaldt til første jobsamtale ved

en personlig samtale, hvor borgeren fik gennemgået og

drøftet vejledningen om rettigheder og pligter som

jobparat. Vejledningen blev udleveret ved samtalen og

blev umiddelbart efter samtalen sendt til borgeren.

I en anden sag var borgeren indkaldt til første jobsamtale

ved en telefonisk samtale på grund af covid-19 nedluk-

ning for personlig fremmøde. Borgeren fik gennemgået

og drøftet vejledningen om rettigheder og pligter som

jobparat. Vejledningen blev ikke udleveret, fordi der var

tale om en telefonisk jobsamtale. Vejledningen blev

sendt til borgeren dagen efter samtalen.

Forskellige eksempler på mangelfuld vejledning af bor-

ger

Vi har i de 25 sager, hvor borgeren ikke er vejledt korrekt, set

på, hvad det er, der gør vejledningen af borgeren mangelfuld.

I de sager, hvor kommunen ikke har vejledt borgeren korrekt,

er årsagen til den mangelfulde vejledning jævnt fordelt mel-

lem, at vejledningen ikke er gennemgået og drøftet med bor-

geren, at vejledningen ikke er udleveret, at vejledningen ikke

er sendt efterfølgende eller, at borgeren ikke er genvejledt.

VEJLDNINGEN

HAR BETYDNING

FOR AFGØREL-

SENS RIGTIGHED

I alle de 25 sager, hvor borgeren ikke er vejledt korrekt, har

Ankestyrelsen vurderet, at sagen ville blive ændret, hvis det

var en klagesag. Det har vi, fordi det er en betingelse for at

kunne sanktionere en borgeren efter §§ 36 og 37, at borgeren

er vejledt i overensstemmelse med § 35.

Som vi beskrev i kapitel 2, er det Ankestyrelsens vurdering, at

11 sager ville blive omgjort af Ankestyrelsen allerede fordi, at

borgeren ikke er vejledt korrekt. Det betyder, at hvis kommu-

nen havde vejledt borgeren i overensstemmelse med § 35,

ville vi have været enige med kommunen i, at borgeren kunne

sanktioneres efter §§ 36 eller 37, fordi alle andre betingelser

for at sanktionere borgeren var opfyldt.

I boksen nedenfor giver vi eksempler på sager, hvor borgeren

ikke er vejledt korrekt ved første samtale.

FØRSTE SAMTALE

EKSEMPLER PÅ SAGER, HVOR BORGEREN IKKE ER

VEJLEDT KORREKT VED FØRSTE SAMTALE

I en sag er borgeren indkaldt til første jobsamtale, hvor

vejledningen gennemgås, drøftes og udleveres. Men der

er ikke dokumentation i sagen for, at vejledningen er

sendt til borgeren umiddelbart efter samtalen.

I en anden sag er borgeren indkaldt til første jobsamtale

ved personligt fremmøde, hvor vejledningen gennemgås

og drøftes, men det fremgår ikke af sagen, at vejlednin-

gen er udleveret i forbindelse med jobsamtalen. Der er

dokumentation for, at vejledningen efterfølgende er

sendt til borgeren.

I boksen nedenfor kommer Ankestyrelsens anbefalinger på

baggrund af sagsgennemgangen:

ANKESTYRELSEN ANBEFALER

•

Kommunen skal sikre, at borgeren senest ved første

jobsamtale får gennemgået og drøftet vejledningen om

rettigheder og pligter.

Kommunen skal sikre, at borgeren senest ved første

jobsamtale får udleveret vejledningen om rettigheder

og pligter.

Kommunen skal sikre, at borgeren umiddelbart efter

første jobsamtale får tilsendt vejledningen om rettighe-

der og pligter.

Kommunen skal kunne dokumentere den vejledning,

som borgeren har fået.

•

GENVEJLEDNING

I boksen nedenfor giver vi et eksempel på en sag, hvor borge-

ren ikke er vejledt korrekt ved genvejledning.

EKSEMPEL PÅ EN SAG, HVOR BORGEREN IKKE ER

VEJLEDT KORREKT VED GENVEJLEDNING

I en sag er der et udateret brev, hvoraf det fremgår, at

borgeren skal genvejledes hvert 6. måned, og at vejled-

ningen derfor sendes til borgeren.

Der er dog ikke dokumentation i sagen for, at vejlednin-

gen er gennemgået med borgeren, hvilket er en betin-

gelse for genvejledningen.

Det er således ikke tilstrækkeligt alene at sende vejled-

ningen til borgeren hvert halve år.

I boksen nedenfor kommer Ankestyrelsens anbefaling på bag-

grund af sagsgennemgangen:

ANKESTYRELSEN ANBEFALER

Kommunen skal sikre, at borgeren genvejledes minimum

hvert halve år, således at vejledningen om rettigheder og

pligter gennemgås med borgeren og gøres tilgængelig for

borgeren. Kommunen skal sikre, at vejledningen gen-

nemgås hyppigere, hvis borgeren har behov for det eller

anmoder om det.

DOKUMENTATION

Der er derudover også eksempler på sager, hvor kommunen

slet ikke har sendt dokumentation med i sagen for, at borge-

ren er vejledt i overensstemmelse med § 35. Det er således

muligt, at borgeren er vejledt, men som sagen var oplyst til

Ankestyrelsen, har vi været nødt til at vurdere, at borgeren på

det foreliggende grundlag ikke var vejledt.

På baggrund af sagsgennemgangen kommer Ankestyrelsen

med følgende anbefaling:

ANKESTYRELSEN ANBEFALER

Kommunen skal sikre sig, at der er dokumentation på sa-

gen for, at borgeren er vejledt.

COVID-19 LOVGIVNING

Siden den første covid-19 nedlukning i marts 2020, hvor også

beskæftigelsesindsatsen for borgerene, der modtager hjælp til

forsørgelse, blev helt eller delvis nedlukket, er der udarbejdet

adskillige bekendtgørelser om hel eller delvis genåbning af be-

skæftigelsesindsatsen.

Vi har i forbindelse med vores vurdering af, om borgeren er

vejledt i overensstemmelse med § 35, også vurderet sagerne i

forhold til den relevante covid-19 lovgivning.

I nedenstående tabel 3.11 fremgår det, hvilke covid-19 be-

kendtgørelser, der var relevant for sagerne. Der er alene med-

taget de covid-19 bekendtgørelser, som er relevante for den

periode, som sagerne til praksisundersøgelsen er indkaldt i.

Sagerne er alene vurderet ud fra, hvordan sagerne er oplyst til

Ankestyrelsen i forbindelse med praksisundersøgelsen, fordi

det ikke har været muligt at indhente yderligere oplysninger i

sagerne.

VURDERING AF

SAGERNE I

FORHOLD TIL

COVID-19

LOVGIVNING

TABEL 3.11 ER FØLGENDE COVID-19 LOVGIVNING RELEVANT FOR SAGEN?

Antal

Bekendtgørelse om delvis suspension af beskæftigelsesindsatsen som følge af

COVID-19, nr. 245 af 20. marts 2020.

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om delvis suspension af beskæf-

tigelsesindsatsen som følge af COVID-19, nr. 309 af 30. marts 2020.

Bekendtgørelse om delvis genåbning og fortsat delvis suspension af beskæfti-

gelsesindsatsen som følge af COVID-19, nr. 686 af 26. maj 2020.

Bekendtgørelse om genåbning og fortsat delvis suspension af beskæftigelses-

indsatsen som følge af COVID-19, nr. 867 af 12. juni 2020.

Bekendtgørelse om genåbning og fortsat delvis suspension af beskæftigelses-

indsatsen som følge af COVID-19, nr. 1398 af 25. september 2020.

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om genåbning og fortsat delvis

suspension af beskæftigelsesindsatsen som følge af COVID-19, nr. 1897 af 9.

december 2020.

Bekendtgørelse om genåbning og fortsat delvis suspension af beskæftigelses-

indsatsen som følge af COVID-19, nr. 113 af 29. januar 2021 med ændring i

bekendtgørelse nr. 282 af 26. februar 2021.

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om genåbning og fortsat delvis

suspension af beskæftigelsesindsatsen som følge af COVID-19, nr. 282 af 26.

februar 2021.

Bekendtgørelse om genåbning og fortsat delvis suspension af beskæftigelses-

indsatsen som følge af COVID-19, nr. 646 af 13. april 2021.

I alt

109

Note: Tabellen er baseret på de 95 sager. Tallene summer ikke til 95, da der er mulighed for at flere Covid-19 lovgivninger er rele-

vante i samme sag.

Kilde: Ankestyrelsens gennemgang af 95 sager, 2021

Nedenfor giver vi et eksempel på en sag, hvor borgeren ikke er

vejledt korrekt som følge af covid-19 lovgivningen.

EKSEMPEL PÅ EN SAG, HVOR BORGEREN IKKE ER

VEJLEDT KORREKT SOM FØLGE AF COVID-19 LOV-

GIVNINGEN

I en sag har kommunen vejledt borgeren i overensstem-

melse med § 35 forud for genåbningen af beskæftigel-

sesindsatsen i maj 2020. Kommunen har dog ikke vejledt

borgeren på ny efter genåbningen den 27. maj 2020.

Borgeren er således ikke vejledt i overensstemmelse med

§ 35 efter genåbningen af beskæftigelsesindsatsen, fordi

der var indført et krav om vejledning efter genåbning.

KAPITEL 4

Forvaltningsretlige regler

I dette kapitel beskriver vi vores vurdering af udvalgte forvalt-

ningsretlige regler. Vi ser på:

•

kommunen har oplyst sagen tilstrækkeligt

kommunen har partshørt borgeren

kommunen har truffet afgørelse i en agterskrivelse

afgørelsen er begrundet fyldestgørende

kommunen har inddraget ulovlige kriterier

kommunen har givet klagevejledning

Vi vurderer også, hvilken betydning disse forhold har for afgø-

relsens gyldighed.

I kapitlet beskriver vi følgende hovedpointer:

HOVEDPOINTER

•

Vi ser eksempler på sager, hvor kommunen ikke har

oplyst sagen tilstrækkeligt, inden kommunen har truffet

afgørelse om at sanktionere borgeren. Det handler især

om, at kommunen ikke har forholdt sig til borgerens

oplysninger om sygdom, og at kommunen ikke har ud-

tømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig

kontakt med borgeren for at få oplyst sagen i forhold til

årsagen til udeblivelsen. Vi ville ændre/hjemvise sager,

som ikke er oplyst tilstrækkeligt, inden der er truffet af-

gørelse.

I samtlige sager har kommunen overholdt forvaltnings-

lovens regler om partshøring, og vi ser gode eksempler

på, at kommunen har sendt en partshøring til borgeren,

som er let forståelig og overskuelig for borgeren.

Vi ser få eksempler på, at kommunen foretager parts-

høring og træffer afgørelse samlet i én agterskrivelse.

Men når de gør det, så overholder kommunen betingel-

serne for dette.

Vi ser mange eksempler på sager, hvor kommunen ikke

har begrundet afgørelsen fyldestgørende. Størstedelen

af de sager, der ikke er begrundet fyldestgørende, er i

forhold til aktivitetsparate borgerene. Årsagerne til

manglende fyldestgørende begrundelse er i overve-

jende grad, at kommunen ikke har begrundet afgørel-

•

serne i forhold til, om der er andre forhold end de rime-

lige grunde, der kan føre til, at borgeren ikke skal stå til

rådighed, herunder om en sanktion fremmer rådighe-

den.

•

Vi ser ikke, at kommunen inddrager ulovlige kriterier i

sagsbehandlingen eller sætter skøn under regel.

Kommunerne har i samtlige sager givet korrekt klage-

vejledning, og har således gjort borgeren opmærksom

på 4 ugers fristen.

Vi ser, at der er forvaltningsretlige mangler i halvdelen

af sagerne, som i mange af sagerne har betydning for

afgørelsens rigtighed. Det handler især om mangelfuld

begrundelse.

Der er også eksempler på sager, hvor vi ville give kritik

eller bemærkninger, hvis det var en klagesag i Anke-

styrelsen. Det er ikke ensbetydende med, at vi ville

ændre/hjemvise sagerne. Det handler især om, at kom-

munen ikke har begrundet afgørelserne fyldestgørende,

og/eller kommunen ikke har henvist til alle relevante

regler i afgørelsen.

•

Vi kommer frem til følgende anbefalinger til kommunen på

baggrund af sagsgennemgangen med henblik på, at kommu-

nen opfylder lov og praksis på området:

ANKESTYRELSEN ANBEFALER

•

Kommunen skal sikre, at den har alle de oplysninger,

der er nødvendige for at kunne vurdere, om betingel-

serne for at kunne sanktionere borgeren er opfyldt.

Kommunen skal undersøge, hvad årsagen er til borge-

rens udeblivelse og forholde sig til de oplysninger, som

borgeren kommer med. Kommunen skal i den forbin-

delse tage stilling til, om der er behov for at indhente

yderligere oplysninger eller dokumentation.

I forhold til aktivitetsparate borgere skal kommunen

være opmærksom på, om kommunen har udtømt alle

rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt

med borgeren for at få oplyst sagen i forhold til årsagen

til udeblivelsen.

•

•

Kommunen skal begrunde, hvorfor kommunen vurde-

rer, at de enkelte betingelser for at kunne sanktionere

borgeren er opfyldt i den konkrete sag.

I forhold til aktivitetsparate borgere skal kommunen

begrunde, hvorfor der ikke er andre forhold end de ri-

melige grunde, der kan føre til, at borgeren er undtaget

fra rådighedsforpligtelsen, herunder om en sanktion vil

fremme rådigheden.

Kommunen kan med fordel gøre brug af en tjekliste i

sagsbehandlingen, hvor alle betingelserne for at sankti-

onere en jobparat eller en aktivitetsparat borger frem-

går.

•

SAGSOPLYSNING

I gennemgangen af de 95 sager om sanktioner har vi foretaget

en vurdering af, om kommunen har oplyst sagen tilstrækkeligt,

inden der er truffet afgørelse i sagen.

Det følger af retssikkerhedslovens kapitel 3a, at kommunen

har ansvaret for, at sagen er oplyst i tilstrækkeligt omfang til,

at kommunen kan træffe afgørelse. Se nedenstående lovboks:

SAGSOPLYSNING

Retssikkerhedslovens kapitel 3 a

Oplysningspligt m.v.

Sagens oplysning m.v.

§ 10.

Myndigheden har ansvaret for, at sager, der be-

handles efter denne lov, er oplyst i tilstrækkeligt omfang

til, at myndigheden kan træffe afgørelse.

§ 11.

Myndigheden kan anmode personer, der søger om

eller får hjælp, om

1) at medvirke til at få de oplysninger frem, som er nød-

vendige for at afgøre, hvilken hjælp de er berettiget til,

2) at lade sig undersøge hos en læge eller blive indlagt til

observation og behandling som led i sagsbehandlingen.

Stk. 2.

Personer, der får hjælp, har pligt til at oplyse om

ændringer, der kan have betydning for hjælpen.

§ 11 a.

Myndigheden kan efter forudgående samtykke fra

den, der søger om eller får hjælp, forlange, at andre of-

fentlige myndigheder, uddannelsesinstitutioner, syge-

huse, læger, psykologer, autoriserede sundhedspersoner

i øvrigt og personer, der handler på disses ansvar, ar-

bejdsløshedskasser, pengeinstitutter, arbejdsgivere og

private, der udfører opgaver for det offentlige, giver op-

lysninger om den pågældende, der er nødvendige for at

behandle sagen. Dette gælder også oplysninger om en

persons rent private forhold og andre fortrolige oplysnin-

ger, ligesom myndigheden kan indhente lægejournaler,

sygehusjournaler eller udskrifter heraf. Myndigheden kan

forlange, at der optages retsligt forhør i overensstem-

melse med retsplejelovens § 1018, hvis oplysningerne

ikke videregives.

Stk. 2.

Myndigheden kan uden samtykke til brug for be-

handlingen af en enkelt sag eller til brug for generel kon-

trol kræve oplysninger om økonomiske forhold og ferie-

forhold om den, der ansøger om eller får hjælp, og den-

nes ægtefælle eller samlever, fra andre offentlige myn-

digheder samt fra arbejdsløshedskasser. Tilsvarende op-

lysninger kan indhentes om andre husstandsmedlemmer.

Oplysninger kan samkøres og sammenstilles med data

fra myndighedens egne, andre myndigheders og arbejds-

løshedskassers it-systemer, når dette er nødvendigt for

at kontrollere, om betingelserne for at yde hjælp er op-

fyldt, herunder med henblik på efterfølgende kontrol af,

om der er sket fejl eller misbrug i forbindelse med ydelse

af hjælp. Oplysningerne kan indhentes, selv om den per-

son, som oplysningerne vedrører, ikke bor i den kom-

mune, som indhenter oplysningerne.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen kan uden samtykke fra bor-

geren forlange at få nødvendige oplysninger om økono-

miske forhold fra pengeinstitutter og arbejdsgivere til

brug for stikprøvekontrol i sager efter lov om social pen-

sion og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og

almindelig førtidspension m.v. med henblik på at kontrol-

lere pensionistens indkomst- og formueforhold. Oplysnin-

gerne kan sammenstilles med øvrige oplysninger om

økonomiske forhold, som kommunen er i besiddelse af

med henblik på kontrol af, om der er sket misbrug i for-

bindelse med udbetaling af social pension.

Stk. 4.

Adgang til oplysninger efter stk. 2, som vedrører

optjente feriedage, optjent feriegodtgørelse, tidspunktet

for afholdelse af ferie og udbetalinger af feriepenge, og

som er registreret i Feriekonto, skal ske via den elektro-

niske adgang, som Feriekonto stiller til rådighed.

Stk. 5.

Myndigheden kan få terminaladgang til de nødven-

dige oplysninger som nævnt i stk. 1 og 2 i indkomstregi-

steret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister. I det omfang

oplysningerne som nævnt i stk. 1 eller 2 findes i ind-

komstregisteret, skal myndigheden indhente oplysnin-

gerne herfra, jf. dog stk. 4.

Stk. 6.

Ved klage til Ankestyrelsen kan samtykke til at

indhente oplysninger efter § 11 a, stk. 1, indhentes ved,

at borgeren i den skriftlige bekræftelse af, at en klage er

modtaget, bliver gjort opmærksom på, hvilke typer af

oplysninger det kan blive nødvendigt at indhente, og får

en frist til eventuelt at gøre indsigelse imod dette. Tilsva-

rende gælder ved Udbetaling Danmarks behandling af sa-

ger efter lov om social pension og lov om højeste, mel-

lemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension

m.v. for personer med bopæl i udlandet.

§ 11 b.

Hvis borgeren ikke medvirker, jf. § 11, stk. 1, nr.

1 og 2, eller ikke giver samtykke til, at myndigheden kan

indhente oplysninger, jf. § 11 a, stk. 1, skal myndighe-

den behandle sagen om hjælp på det foreliggende grund-

lag, medmindre oplysninger kan indhentes uden sam-

tykke, jf. § 11 a, stk. 2, og § 11 c.

§ 12.

Myndigheden skal give borgeren skriftlig besked om

…

3) konsekvenserne, hvis borgeren ikke medvirker, jf.

§ 11 b,

…

Kommunen kan anmode borgeren om at medvirke til at få de

oplysninger frem, som er nødvendige for, at kommunen kan

afgøre, hvilken hjælp borgeren er berettiget til.

Kommunen kan hente visse oplysninger med samtykke fra

borgeren. Andre oplysninger kan indhentes uden samtykke.

Hvis borgeren ikke medvirker ved sagens oplysning eller ikke

giver samtykke til, at myndigheden kan indhente oplysninger,

skal myndigheden behandle sagen om hjælp på det forelig-

gende grundlag, medmindre oplysninger kan indhentes uden

samtykke. Kommunen skal give borgeren skriftlig besked om

konsekvenserne, hvis borgeren ikke medvirker.

Vi har set på, om kommunen har oplyst sagen tilstrækkeligt

inden, de traf afgørelse om sanktion. I 81 sager har kommu-

nen oplyst sagen tilstrækkeligt, mens kommunen i 14 sager

ikke har oplyst sagen tilstrækkeligt. Se nedenstående tabel

4.12.

TABEL 4.12 HAR KOMMUNEN OPLYST SAGEN TILSTRÆKKELIGT? (KOMMUNENS OPLYSNING AF

SAGEN INDEN DE TRAF AFGØRELSE)

Antal

Nej

I alt

Kilde: Ankestyrelsens gennemgang af 95 sager, 2021

I boksen nedenfor giver vi et eksempel på en sag, hvor kom-

munen har oplyst sagen tilstrækkeligt ved at tale med borge-

ren i forbindelse med partshøringen.

EKSEMPEL PÅ EN SAG HVOR KOMMUNEN HAR OP-

LYST SAGEN TILSTRÆKKELIGT

I en sag er en aktivitetsparat borger udeblevet fra en

samtale. Borgeren oplyser, at udeblivelsen skyldes syg-

dom. Kommunen har oplyst sagen ved at tale med bor-

geren i forbindelse med partshøringen og har i den for-

bindelse spurgt borgeren ind til, om borgeren har søgt

læge i forbindelse med sygdommen.

I boksen nedenfor giver vi eksempler på sager, hvor kommu-

nen ikke har oplyst sagen tilstrækkeligt. Der er både eksem-

pler på sager om jobparate borgere og aktivitetsparate bor-

gere.

EKSEMPEL PÅ EN SAG, HVOR KOMMUNEN IKKE HAR

OPLYST SAGEN TILSTRÆKKELIGT

I en sag er en jobparat borger udeblevet fra en jobsam-

tale og oplyser, at udeblivelsen skyldes sygdom. Kommu-

nen har ikke oplyst sagen i forhold til borgerens oplysnin-

ger om sygdom. Sygdom er som udgangspunkt en rime-

lig grund (jf. P-meddelelse 102-16, som der er henvist til

i kapitel 2).

I en anden sag er en jobparat borger udeblevet fra sit til-

bud. Kommunen har bedt borgeren om at oplyse om år-

sagen til udeblivelsen. Kommunen har givet borgeren en

frist til ultimo marts til at oplyse om årsagen. Men kom-

munen træffer afgørelse om sanktion allerede medio

marts og har derfor ikke afventet oplysninger fra borge-

ren om årsagen til udeblivelsen.

I en sag er en aktivitetsparat borger udeblevet fra en

jobsamtale. Kommunen har ikke udtømt alle rimelige

muligheder for personlig kontakt med borgeren og har

således ikke oplyst sagen tilstrækkeligt.

I en anden sag er en aktivitetsparat borger udeblevet fra

en jobsamtale. Borgeren oplyser at have det svært for ti-

den. Kommunen har ikke oplyst sagen tilstrækkeligt i for-

hold til, hvorfor den aktivitetsparate borger har det svært

for tiden.

I flere af de sager, hvor kommunen ikke har oplyst sagen til-

strækkeligt, har kommunen ikke forholdt sig til borgerens op-

lysninger om sygdom.

I andre af sagerne har kommunen ikke udtømt alle muligheder

for personlig kontakt med en aktivitetsparat borger og har der-

for ikke fået oplyst sagen tilstrækkeligt i forhold til borgerens

årsag til udeblivelsen.

Det ses endvidere i nogle af sagerne med aktivitetsparate bor-

gere, at kommunen ikke oplyser sagerne yderligere, når bor-

geren oplyser at have det dårligt generelt.

I forhold til sagsoplysning kommer Ankestyrelsen på baggrund

af sagsgennemgangen med følgende anbefalinger:

ANKESTYRELSEN ANBEFALER

•

Kommunen skal sikre, at den har alle de oplysninger,

der er nødvendige for at kunne vurdere, om betingel-

serne for at kunne sanktionere borgeren er opfyldt.

Kommunen skal undersøge, hvad årsagen er til borge-

rens udeblivelse og forholde sig til de oplysninger, som

•

borgeren kommer med. Kommunen skal i den forbin-

delse tage stilling til, om der er behov for at indhente

yderligere oplysninger eller dokumentation.

•

I forhold til aktivitetsparate borgere skal kommunen

være opmærksomme på, om kommunen har udtømt

alle rimelige muligheder for at komme i personlig kon-

takt med borgeren for at få oplyst sagen i forhold til år-

sagen til udeblivelsen.

PARTSHØRING

I dette afsnit ser vi på to typer af parthøringsregler. Vi ser

først på, om kommunen har partshørt i overensstemmelse

med forvaltningslovens regler. Derefter ser vi på, om kommu-

nen har partshørt og truffet afgørelse om sanktion samlet i en

agterskrivelse i de 36 sager om jobparate borgere. I de sager,

hvor kommunen har partshørt og truffet afgørelse samlet i en

agterskrivelse, har vi også undersøgt, om kommunens agter-

skrivelse opfylder betingelserne i LAS § 35, stk. 6, nr. 1-4.

KORREKT

PARTSHØRING I

ALLE SAGER

PARTSHØRING EFTER FORVALTNINGSLOVENS REG-

LER

Forvaltningsloven, kapitel 5.

§ 19.

Kan en part ikke antages at være bekendt med, at

myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger om

en sags faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderin-

ger, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har

gjort parten bekendt med oplysningerne eller vurderin-

gerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en

udtalelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne eller

vurderingerne er til ugunst for den pågældende part og

er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Myndig-

heden kan fastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte

udtalelse.

…

Kommunen har i alle 95 sager partshørt i overensstemmelse

med forvaltningslovens regler.

I flere sager har kommunen sendt en partshøring til borgeren,

som er godt opbygget og derfor meget let forståelig og over-

skuelig for borgeren.

Partshøring og afgørelse samlet i en agterskrivelse

Ud over partshøring i relation til de forvaltningsretlige regler,

har vi også set på partshøring og afgørelse i en agterskrivelse.

Det betyder, at kommunen partshører og træffer afgørelse i en

og samme skrivelse ved fristens udløb.

PARTHØRING OG AFGØRELSE SAMLET I EN AGTER-

SKRIVELSE

Lov om aktiv socialpolitik (LAS) § 35.

…

Stk. 6.

Når kommunen træffer afgørelse om sanktioner

efter §§ 36-40, kan kommunen i forhold til en uddannel-

sesparat eller jobparat modtager af selvforsørgelses- og

hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp el-

ler kontanthjælp foretage partshøring og træffe afgørelse

samlet i en agterskrivelse. Ved brug af agterskrivelse er

fradrag i eller nedsættelse eller ophør af hjælpen efter §§

36-40 betinget af, at det klart fremgår af agterskrivelsen,

1. at skrivelsen udgør en partshøring,

2. hvornår der er frist for bemærkninger

3. Hvilken afgørelse kommunen på det foreliggende

grundlag agter at træffe, hvis personen ikke inden

for den angivne frist, jf. nr. 2, kommer med be-

mærkninger til skrivelsen, og

4. at skrivelsen skal anses som den endelige afgørelse

efter udløb af fristen, hvis personen ikke kommer

med bemærkninger hertil, jf. nr. 2, og vil træde i

kraft uden yderligere meddelelse af personen

…

Kommunen har i 4 af de i alt 36 sager om jobparate borgere

foretaget partshøring og truffet afgørelse om sanktion samlet i

én agterskrivelse.

I alle de 4 sager opfylder kommunens afgørelse i agterskrivel-

sen kravene i LAS 35, stk. 6, nr. 1-4. Det betyder, at kommu-

nen således har sikret, at det fremgår, at skrivelsen udgør en

partshøring med angivelse af, hvornår der er frist for bemærk-

ninger. Kommunen har også klart oplyst, hvilken afgørelse

kommunen har tænkt sig at træffe, hvis borgeren ikke kom-

mer med bemærkninger til skrivelsen inden for fristen.

Og endelig har kommunen oplyst til borgeren, at skrivelsen

skal anses som den endelige afgørelse efter udløbet af fristen,

hvis borgeren ikke kommer med bemærkninger, og at afgørel-

sen vil træde i kraft uden yderligere meddelelse af borgeren.

BEGRUNDELSE AF AFGØRELSEN

Kommunens afgørelse om sanktion skal indeholde en fyldest-

gørende begrundelse. Det betyder, at den skal indeholde:

•

de hovedhensyn, der har været bestemmende for vurderin-

gen

•

henvisning til de relevante retsregler

•

en kort redegørelse for de oplysninger om sagens faktiske

omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgø-

relsen.

KRAV TIL BEGRUNDELSE EFTER FORVALTNINGSLO-

VEN

§ 22.

En afgørelse skal, når den meddeles skriftligt,

være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen

fuldt ud giver den pågældende part medhold.

§ 24.

En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en

henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen

er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler be-

ror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige

angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for

skønsudøvelsen.

Stk. 2.

Begrundelsen skal endvidere om fornødent inde-

holde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende

sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig

betydning for afgørelsen.

…

Der er mange eksempler på, at kommunen ikke har begrundet

afgørelsen tilstrækkeligt. I 48 af de 95 sager har kommunen

ikke begrundet sagerne tilstrækkeligt. I 47 sager er begrundel-

sen tilstrækkelig. Se nedenstående tabel 4.13.

TABEL 4.13 HAR KOMMUNEN BEGRUNDET AFGØRELSEN TILSTRÆKKELIGT?

Antal

Nej

I alt

Kilde: Ankestyrelsens gennemgang af 95 sager, 2021

I langt størstedelen af sagerne (42 ud af de 48 sager), som

ikke er begrundet fyldestgørende, er borgeren vurderet aktivi-

tetsparat. Årsagerne til manglende fyldestgørende begrundelse

er i overvejende grad, at kommunen ikke har begrundet afgø-

relserne i forhold til, om der er andre forhold end de rimelige

grunde, der kan føre til, at borgeren ikke skal stå til rådighed,

herunder om en sanktion fremmer rådigheden. Altså betingel-

ser knyttet til den aktivitetsparate borger.

Nedenstående boks viser et eksempel på en sag om en aktivi-

tetsparat borger, hvor kommunen har begrundet afgørelsen til-

strækkeligt:

EKSEMPEL PÅ EN SAG, HVOR KOMMUNEN HAR BE-

GRUNDET AFGØRELSEN TILSTRÆKKELIGT

I en sag er en aktivitetsparat borger, som lider af social

angst og depression, udeblevet fra sit tilbud, som bestod

af samtaler hos en psykolog. Borgeren oplyser, at årsa-

gen til udeblivelsen var, at borgeren havde fået lavet en

anden aftale i samme tidsrum. Kommunen forholder sig

til borgerens partshøringssvar om årsagen til udeblivel-

sen og begrunder over for borgeren, hvorfor kommunen

vurderer, at borgeren ikke har haft en rimelig grund til

ikke at stå til rådighed. Kommunen lægger i den forbin-

delse vægt på, at borgeren skal lægge sine andre aftaler

i et andet tidsrum, hvor borgeren ikke skal stå til rådig-

hed. Kommunen begrunder bagefter, at selvom borgeren

lider af depression og social angst, er der ikke er andre

forhold end de rimelig grunde, der kan føre til, at borge-

ren ikke skulle møde i sit tilbud. Kommunen vurderer, at

en sanktion for manglende deltagelse i tilbuddet vil være

med til at motivere borgeren til at møde og deltage aktivt

i tilbuddet. En sanktion vil dermed være med til at øge

borgerens mødestabilitet i tilbuddet, hvis formål er at få

borgeren tættere på at få en tilknytning til arbejdsmarke-

det.

I boksen nedenfor er der et eksempel på en aktivitetsparat

borgere, hvor afgørelsen ikke er begrundet tilstrækkeligt, da

der ikke er taget stilling til andre forhold end de rimelige

grunde, der kan føre til, at borgeren ikke skal stå til rådighed:

EKSEMPEL PÅ EN SAG, HVOR KOMMUNEN IKKE HAR

BEGRUNDET AFGØRELSEN TILSTRÆKKELIGT

I en anden sag med en aktivitetsparat borger har kom-

munen ikke taget stilling til og begrundet, om der er an-

dre forhold end de rimelig grunde, som kan føre til, at

borgeren ikke skal stå til rådighed. Kommunen har sat §

13, stk. 8, ind i lovgrundlaget til afgørelsen, men har ikke

forholdt sig til betingelserne i bestemmelsen og har heller

ikke begrundet afgørelsen i forhold hertil.

Ankestyrelsen har på baggrund af sagsgennemgangen føl-

gende anbefalinger:

ANKESTYRELSEN ANBEFALER

•

Kommunen skal begrunde, hvorfor kommunen vurde-

rer, at de enkelte betingelser for at kunne sanktionere

borgeren, er opfyldt i den konkrete sag.

I forhold til aktivitetsparate borgere skal kommunen

begrunde, hvorfor der ikke er andre forhold end de ri-

melige grunde, der kan føre til, at borgeren er undtaget

fra rådighedsforpligtelsen, herunder om en sanktion vil

fremme rådigheden.

•

ULOVLIGE KRITERIER ELLER SKØN UNDER RE-

GEL

Vi har i de 95 sager også set på, om kommunen har inddraget

ulovlige kriterier eller sætter skøn under regel.

SKØN UNDER REGEL

Når en regel i loven overlader et skøn til kommunen, skal

kommunen på baggrund af en konkret og individuel vur-

dering tage stilling til de forhold, som lovgiver har be-

stemt skal indgå i vurderingen

Der er ikke inddraget ulovlige kriterier eller sat skøn under re-

gel i nogle af de 95 sager.

INGEN BRUG AF

ULOVLIGE

KRITERIER ELLER

SKØN UNDER

REGEL

I alle de 95 sager har kommunen således behandlet sagerne

uden fx at opsætte faste retningslinjer for de forhold, der skal

indgå i skønnet.

KLAGEVEJLEDNING

En skriftlig afgørelse skal være ledsaget af en vejledning om

klageadgang med angivelse af rette klageinstans og oplysnin-

ger om fremgangsmåden ved indgivelse af klage, herunder op-

lysning om tidsfrist for indgivelse af klage.

KLAGEVEJLED-

NING I ALLE

SAGER

FORVALTNINGSLOVEN

§ 25.

Afgørelser, som kan påklages til anden forvalt-

ningsmyndighed, skal, når de meddeles skriftligt, være

ledsaget af en vejledning om klageadgang med angivelse

af klageinstans og oplysning om fremgangsmåden ved

indgivelse af klage, herunder om eventuel tidsfrist. Det

gælder dog ikke, hvis afgørelsen fuldt ud giver den på-

gældende part medhold.

…

I alle de 95 gennemgåede sager har kommunen givet klage-

vejledning.

Kommunen har således gjort borgeren opmærksom på den 4

ugers klagefrist i alle sagerne. I nogle sager har kommunen i

forbindelse med klagevejledningen opfordret borgeren til at

forklare, hvorfor de er uenige i kommunens afgørelse.

BETYDNING AF FORVALTNINGSRETLIGE MANG-

LER

I 51 ud af de 95 gennemgåede sager har vi vurderet, at der er

en forvaltningsretlig mangel i sagen. Vi har herefter vurderet,

om denne mangel har betydning for rigtigheden af afgørelsen.

For 29 af de 51 sager har den forvaltningsretlige mangel be-

tydning for rigtigheden af afgørelsen. Se nedenstående tabel

4.14.

TABEL 4.14 HAR DE FORVALTNINGSRETLIGE MANGLER BETYDNING FOR RIGTIGHEDEN AF AF-

GØRELSEN?

Antal

Nej

I alt

Note: Tabellen er baseret på de 51 sager, hvori Ankestyrelsen har vurderet, at der er en forvaltningsretlig mangel.

Kilde: Ankestyrelsens gennemgang af 95 sager, 2021

Det handler hovedsagligt om, at afgørelserne ikke er tilstræk-

keligt begrundet. I 27 af de 29 sager har kommunen ikke be-

grundet afgørelserne tilstrækkeligt.

I boksen nedenfor giver vi to eksempler på sager, hvor de for-

valtningsmæssige mangler har betydning for rigtigheden af af-

gørelsen

–

en sag om en aktivitetsparat borger og en sag om

en jobparat borger:

EKSEMPLER PÅ SAGER, HVOR DE FORVALTNINGS-

RETLIGE MANGLER HAR BETYDNING FOR RIGTIG-

HEDEN AF AFGØRELSEN

Aktivitetsparat borger

I en sag hvor en aktivitetsparat borger er udeblevet fra

en jobsamtale, har kommunen ikke begrundet afgørelsen

i forhold til, om der er andre forhold end de rimelige

grunde til, at borgeren ikke skal opfylde sin rådighedsfor-

pligtelse, herunder om en sanktion vil fremme rådighe-

den.

Det er en betingelse for at kunne sanktionere en aktivi-

tetsparat borger, at kommunen forholder sig til de to for-

hold, og afgørelsen ville derfor blive ændret, hvis sagen

var blevet behandlet i Ankestyrelsen.

Jobparat borger

I en sag hvor en jobparat borger er udeblevet fra sit til-

bud, har kommunen partshørt borgeren med en frist til

ultimo marts. Kommunen træffer dog afgørelse i sagen

inden fristens udløb. Kommunen har således ikke oplyst

sagen tilstrækkeligt i forhold til årsagen til udeblivelsen.

Kommunen kan ikke sanktionere borgeren, hvis borgeren

har en rimelig grund til ikke at opfylde sin rådighedsfor-

pligtelse. Kommunen kan ikke vide, om borgeren havde

en rimelig grund til udeblivelsen, når kommunen ikke af-

venter borgerens svar og træffer afgørelse inden fristens

udløb, og afgørelsen ville derfor blive hjemvist, hvis der

fortsat var mulighed for at oplyse sagen.

Kritik eller bemærkninger i sagen

Vi har også set på, om Ankestyrelsen i de 95 gennemgåede sa-

ger ville udtale kritik eller givet bemærkninger i sagen, hvis

det var en klagesag. Det fremgår af nedenstående tabel 4.15,

at der i 20 sager ville være blevet udtalt kritik. I 23 sager ville

der være blevet givet en bemærkning.

Hvis Ankestyrelsen ændrer eller hjemviser en sag, udtaler vi

ikke altid kritik eller kommer med bemærkninger, fordi æn-

dringen/hjemvisningen af kommunens afgørelse i sig selv ud-

gør en kritik.

TABEL 4.15 VILLE DER BLIVE UDTALT KRITIK ELLER BEMÆRKNINGER, HVIS DET VAR EN KLA-

GESAG?

Antal

Ja, der ville være blevet udtalt kritik

Ja, der ville være blevet givet en bemærkning

Nej, ingen af delene

I alt

Kilde: Ankestyrelsens gennemgang af 95 sager, 2021

I størstedelen af de sager, hvor vi ville have udtalt kritik eller

kommet med en bemærkning i sagen, er årsagen mangelfuld

begrundelse eller mangelfuld henvisning til retsgrundlaget.

Kommunen har altså ikke begrundet afgørelserne fyldestgø-

rende, men dog tilstrækkeligt til, at afgørelsen kunne stadfæ-

stes. Kommunen har heller ikke henvist til alle relevante regler

i afgørelsen, men dog i tilstrækkeligt omfang til, at det ikke

har haft betydning for afgørelsens rigtighed.

Derudover er der udtalt kritik i en del sager, hvor kommunen

ikke har oplyst sagen tilstrækkeligt, men hvor der efterføl-

gende er kommet oplysninger ind i sagen, som har ført til, at

afgørelsen ville kunne stadfæstes i øvrigt.

I boksen nedenfor giver vi to eksempler på sager, hvor Anke-

styrelsen ville have udtalt kritik eller givet en bemærkning

–

en sag om en aktivitetsparat borger og en sag om en jobparat

borger:

EKSEMPLER PÅ SAGER, HVOR DER VILLE BLIVE UD-

TALT KRITIK ELLER GIVET EN BEMÆRKNING

Kritik

I en sag hvor en aktivitetsparat borger er udeblevet fra

samtale, har kommunen ikke begrundet afgørelsen i for-

hold til § 13, stk. 8, om der er andre forhold end de ri-

melige grunde, som kan føre til, at borgeren ikke skal

opfylde sin rådighedsforpligtelse, herunder om en sank-

tion vil fremme rådigheden. Det fremgår dog af et notat i

sagen, at kommunen har foretaget vurderingen. Vi ville

derfor stadfæste afgørelsen, men give kritik for den man-

gelfulde begrundelse, som vi dog ville kunne rette op på.

Bemærkning

I en sag hvor en jobparat borger er udeblevet fra sam-

tale, har kommunen henvist til § 13, stk. 8, i lovgrundla-

get. Dette er en fejl, da betingelserne i § 13, stk. 8,

alene vedrører aktivitetsparate borgere.

KAPITEL 5

Undersøgelsens metode

Denne undersøgelse bygger på en juridisk gennemgang af 95

konkrete sager om sanktioner fra 10 udvalgte kommuner. I sa-

gerne belyser vi kommunens brug af sanktion, når en borger

er udeblevet fra tilbud m.v. (LAS § 36) eller jobsamtale m.v.

(LAS § 37).

UDVÆLGELSE AF KOMMUNER

Kommunerne blev udvalgt ud fra følgende kriterier:

•

Kommunestørrelse

•

Geografi

Følgende kommuner indgår i undersøgelsen:

•

Københavns Kommune

•

Aarhus Kommune

•

Aalborg Kommune

•

Odense Kommune

•

Vejle Kommune

•

Guldborgsund Kommune

•

Aabenraa Kommune

•

Næstved Kommune

•

Gladsaxe Kommune

•

Syddjurs Kommune

UDVÆLGELSE AF SAGER

Vi bad de fem største kommuner om at indsende 12 sager og

de fem mindre kommuner om at indsende 9 sager, hvor de har

truffet afgørelse om sanktioner som følge af udeblivelse fra til-

bud og samtaler efter §§ 36 og 37 i LAS.

For så vidt muligt at sikre, at vi havde 95 sager, der lever op

til udvælgelseskriterierne, indkaldte vi samlet 105 sager fra de

10 kommuner. Det vil sige 10 ekstra sager. Dette skyldes, at

vi ikke ville tage kontakt til andre kommuner, hvis en af kom-

munerne ikke kunne levere det ønskede antal sager, der lever

op til udvælgelseskriterierne. Vi endte med at bruge syv af de

ti ekstra sager, da syv af de indsendte sager viste sig ikke at

leve op til udvælgelseskriterierne.

Kommunen skulle indsende sager fordelt på målgrupperne

jobparate borgerene og aktivitetsparate kontanthjælpsmodta-

gere. Fordelingen, der afhang af, om det var stor eller mindre

kommune, skulle være:

•

8/6 sager, hvor kommunen efter LAS §§ 36 eller 37 har

sanktioneret den aktivitetsparate kontanthjælpsmodtager.

4/3 sager, hvor kommunen efter LAS §§ 36 eller 37 har

sanktioneret den jobparate kontanthjælpsmodtager.

Fordelingen skal sikre, at den største gruppe af borgere i un-

dersøgelsen er de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere,

da der i forhold til de nye sanktionsregler skal tages særligt

hensyn til denne målgruppe.

Tabellerne nedenfor viser den endelige fordeling af de 95 sager

- både i forhold til målgruppe og i forhold til, om der er sankti-

oneret i forhold til udeblivelse fra tilbud eller samtale (§§ 36

eller 37).

TABEL 5.4 FORDELING AF SAGER PÅ MÅLGRUPPE

Antal

Jobparat, der modtager kontanthjælp, § 6, nr. 2

Aktivitetsparat, der modtager kontanthjælp, § 6, nr. 3

I alt

Kilde: Ankestyrelsens gennemgang af 95 sager, 2021

TABEL 5.5 FORDELING AF SAGER PÅ UDEBLIVELSE FRA ENTEN SAMTALE ELLER TILBUD

Antal

Udeblivelse fra samtale- § 36 i lov om en aktiv socialpolitik

Udeblivelse fra tilbud- § 37 i lov om en aktiv socialpolitik

I alt

Kilde: Ankestyrelsens gennemgang af 95 sager, 2021

For at sikre en tilfældig udvælgelse af sagerne i undersøgelsen

har vi bedt kommunerne om at udvælge de nyeste sager med

afgørelse om sanktion før 1. maj 2021 og efter 1. maj 2020,

som lever op til ovennævnte fordeling.

Havde kommunen ikke et tilstrækkeligt antal sager, der lever

op til den beskrevne fordeling, og hvor der samtidig er truffet

afgørelse efter d. 1. maj 2020, bad vi kommunen om at sup-

plere med de nyeste sager om sanktion, uanset hvilken af de

nævnte to sagstyper, der er tale om.

Alle relevante sagsakter for denne undersøgelse blev beskrevet

i indkaldelsesbrevet. Vi indkaldte som aftalt med undersøgel-

sens opdragsgiver ikke eventuelle manglende sagsakter efter-

følgende. Det er et metodisk valg af hensyn til afgrænsningen

af undersøgelsen og ressourcerne til denne at vurdere sagerne

på det foreliggende grundlag. Hvis sagerne havde været klage-

sager i Ankestyrelsen, ville vi anmode kommunen om at efter-

sende de eventuelle manglende oplysninger.

GENNEMGANG AF SAGER

Sagerne blev gennemgået af Ankestyrelsens jurister, som bl.a.

behandler klagesager om sanktion for udeblivelse fra jobsam-

tale eller tilbud. Gennemgangen havde fokus på at afdække

om kommunernes afgørelser om sanktion er rigtige og give ek-

sempler på praksis fra kommunerne.

I sagsgennemgangen var der fokus på at afdække, om kom-

munernes brug af sanktioner efter §§ 36 og 37 i LAS er i over-

ensstemmelse med gældende regler og praksis, herunder om

kommunerne foretager forskellige rådighedsvurderinger af-

hængig af, om der er tale om en jobparat eller aktivitetsparat

borgeren.

Sagsgennemgangen belyste blandt andet følgende spørgsmål

med formålet at besvare undersøgelsens tre overordnede ar-

bejdsspørgsmål:

•

FOKUS I SAGS-

GENNEMGANGEN

•

Er afgørelsen om sanktion i overstemmelse med gældende

regler og praksis? Herunder om borgeren er blevet vejledt

korrekt.

Har kommunen forholdt sig til, om der er tale om en jobparat

eller en aktivitetsparat borger?

Har kommunen inddraget andre rimelige grunde til

udeblivelse end dem, der tidligere fremgik af listen over

rimelige grunde i § 13, stk. 7 i LAS?

Hvilke forhold har kommunen lagt vægt på ved vurderingen

af andre forhold, og om sanktionen fremmer rådigheden over

for en aktivitetsparat borger?

Har kommunen inddraget alle relevante forhold?

Har kommunen inddraget ulovlige kriterier eller sat skøn

under regel?

Derudover er sagerne også vurderet i forhold til en række

forvaltningsretlige regler. Blandt andet om sagen er oplyst

tilstrækkeligt og begrundet fyldestgørende.

Analyseskema

For at sikre en systematisk gennemgang af sagerne udarbej-

dede vi et analyseskema, der blev udfyldt for hver sag. Dette

skema fremgår af bilag 2 i bilagsrapporten. De udfyldte analy-

seskemaer blev sendt i høring hos de kommuner, som havde

indsendt de gennemgåede sager.

AFGRÆNSNING

Da der gennemgås et mindre antal udvalgte sager, er det ikke

muligt at generalisere resultaterne af undersøgelsen til samt-

lige afgørelser i alle landets kommuner eller samtlige afgørel-

ser, som de deltagende kommuner har truffet om sanktion.

Det vil sige, at undersøgelsen ikke afdækker i hvilket

omfang,

bestemmelserne bliver brugt i overensstemmelse medgæl-

dende regler og praksis på området mv. Undersøgelsen giver

eksempler på henholdsvis korrekt og mangelfuld sagsbehand-

ling hos kommunerne med henblik på at skabe læring i kom-

munerne.