BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 225: Evaluering af Aftale om et tryggere dagpengesystem, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del Bilag 225
Offentligt

Evaluering af aftale

om et tryggere

dagpengesystem

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 225: Evaluering af Aftale om et tryggere dagpengesystem, fra beskæftigelsesministeren

Indhold

KAPITEL 1 – Evaluering af ”Et tryggere dagpengesystem” .............................. 4

1.1 Indledning ...................................................................................... 4

1.2 Sammenfatning og konklusioner ........................................................ 6

KAPITEL 2 – Overordnet udvikling på dagpengeområdet .............................. 10

2.1 Indledning .................................................................................... 10

2.2 Opsummering ............................................................................... 10

2.3 Lavere arbejdsløshed og stigende efterspørgsel på arbejdskraft ............ 10

2.4 Positiv udvikling på dagpengeområdet .............................................. 12

KAPITEL 3 – Opbrug af dagpengeretten ..................................................... 13

3.1 Indledning .................................................................................... 13

3.2 Opsummering ............................................................................... 13

3.3 Dagpengekommissionens analyse af udviklingen i antal udfaldspersoner

fra 2010 og frem til 2017 ..................................................................... 14

3.4 Udvikling i antal, der opbruger dagpengeretten efter 2017................... 15

3.5 Opgørelse af status efter opbrugt dagpengeret .................................. 17

Bilag 3

.......................................................................................... 19

4. Forlængelse af dagpengeperioden og beskæftigelse i løbet af

dagpengeperioden .................................................................................. 21

4.1 Indledning .................................................................................... 21

4.2 Opsummering ............................................................................... 22

4.3 Brug af den fleksible forlængelse ..................................................... 22

4.4 Antal opsparede timer til forlængelse- og genoptjening af dagpengeretten

.......................................................................................... 24

4.5 Efterfølgende status for personer, der opbruger den ordinære

dagpengeperiode og ikke forlænger dagpengeretten eller genindplaceres i ny

dagpengeperiode ................................................................................ 26

4.6 Karakteristika ved personer, der opbruger dagpengeretten og personer,

der forlænger ..................................................................................... 27

4.7 Udvikling i beskæftigelse under dagpengeforløbet .............................. 29

Bilag 4

.......................................................................................... 31

KAPITEL 5 – Dagpengeforbrug i timer........................................................ 32

5.1 Indledning .................................................................................... 32

5.2 Opsummering ............................................................................... 33

5.3 Forbrug af dagpenge i timer ............................................................ 33

5.4 Genindplaceringer efter reformen ..................................................... 35

6. Nye principper for satsberegning........................................................... 38

6.1 Indledning .................................................................................... 38

6.2 Opsummering ............................................................................... 38

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 225: Evaluering af Aftale om et tryggere dagpengesystem, fra beskæftigelsesministeren

6.3 Realiserede satser efter reformen .................................................... 39

4. Satsberegning ved genindplacering .................................................... 40

Bilag 6

.......................................................................................... 41

KAPITEL 7 – Karensdage ......................................................................... 53

7.1 Indledning .................................................................................... 53

7.2 Opsummering ............................................................................... 53

7.3 Dagpengemodtagere berørt af karensdage ........................................ 54

7.4 Usikkerhed i data mellem karensdage og karensoptjeningsperiode ........ 54

7.5 Omfanget af karensdage i dagpengeperiodens første år ...................... 55

7.6 Karakteristika for modtagere af karensdage ...................................... 56

7.7 Effekt af karensdage på beskæftigelse .............................................. 58

KAPITEL 8 – Effekten af satsnedsættelse for ikke-forsørgende dimittendledige

indført med dagpengereformen ................................................................ 60

8.1 Indledning .................................................................................... 60

8.2 Opsummering ............................................................................... 60

8.3 Antal dimittendledige dagpengemodtagere ........................................ 61

8.4 Teori og empiri om virkning af en satsnedsættelse ............................. 62

8.5 Data .......................................................................................... 62

8.6 Delanalyse 1 - Estimation af ydelseseffekten ..................................... 65

8.7 Delanalyse 2 - Deskriptiv undersøgelse af tilgangseffekten .................. 71

Litteratur .......................................................................................... 73

Bilag 8

.......................................................................................... 73

KAPITEL 9 – Effekten af visualisering af dagpengetællere på Jobnet ............... 86

9.1 Indledning .................................................................................... 86

9.2 Opsummering ............................................................................... 86

9.3 Om forsøget ................................................................................. 86

9.4 Resultater .................................................................................... 87

Litteratur .......................................................................................... 88

Bilag 9

.......................................................................................... 88

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 225: Evaluering af Aftale om et tryggere dagpengesystem, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 1 – Evaluering af ”Et tryggere

dagpengesystem”

1.1 Indledning

I denne rapport præsenteres resultaterne af de analyser, der er foretaget som

del af evalueringen af dagpengereformen – Et tryggere dagpengesystem.

1.1.1 Aftale om et tryggere dagpengesystem

Den 22. oktober 2015 blev den daværende regering (Venstre),

Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti enige om at reformere

dagpengesystemet med

Aftale om et tryggere dagpengesystem.

Loven til udmøntning af reformen blev vedtaget den 3. juni 2016 med tilslutning

fra Radikale Venstre, og reformen trådte i kraft den 2. januar 2017. Visse

elementer i reformen, som krævede digitalisering og ny it-understøtning, trådte

dog først i kraft den 1. juli 2017.

1.1.2 Reformen kort

Reformen bestod af en række justeringer af dagpengesystemet som samlet set

skulle bidrage til at skabe et tryggere, mere fleksibelt og moderne

dagpengesystem, hvor færre opbruger retten til dagpenge, og hvor det bedre

kan betale sig for en dagpengemodtager at finde beskæftigelse.

Trygheden

blev øget for den enkelte ledige ved indførelsen af en

beskæftigelseskonto til fleksibel genoptjening

af dagpengeretten. Dermed har

den ledige mulighed for at anvende beskæftigelsestimer i løbet af

dagpengeperioden til en forlængelse af dagpengeperioden. Tidligere kunne

beskæftigelsestimer alene anvendes til genoptjening af en helt ny

dagpengeperiode, hvilket krævede 1.924 timers beskæftigelse. Ændringen skulle

bidrage til, at færre opbruger retten til dagpenge og tilskynde til at tage

beskæftigelse under ledighedsforløbet.

Samtidig blev

forbrug af dagpengeretten gjort timebaseret,

så der ikke længere

forbruges hele uger af dagpengeretten i uger med kun delvis ledighed.

Derudover blev der indført en

ny metode til beregning af dagpengesatsen,

som

sikrer, at ledige i løbet af dagpengeperioden ikke risikerer at få beregnet en ny

lavere sats ved at tage beskæftigelse til en lavere løn.

Disse ændringer bidrager samtidig til øget

fleksibilitet

– både i forhold til den

enkeltes gevinst ved at tage flere forskellige typer af jobs og i forhold til

dynamikken på arbejdsmarkedet, hvor det burde blive lettere for

virksomhederne at få besat f.eks. korttidsjobs, når flere ledige efterspørger

dem.

Indførelsen af

karensdage

og et såkaldt

tilknytningskrav

for personer, der er

længe i dagpengesystemet, samt en

nedsat dimittendsats for ikke-forsørgere

skulle give yderligere tilskyndelse til at søge job hos disse grupper af personer

og samtidig bidrage til at finansiere reformen.

Samlet set skulle reformen således styrke incitamenterne for

dagpengemodtagerne til at finde beskæftigelse. Det gælder særligt kortvarig og

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 225: Evaluering af Aftale om et tryggere dagpengesystem, fra beskæftigelsesministeren

lavtlønnet beskæftigelse i løbet af dagpengepengeperioden, hvor alle timer i

ordinær beskæftigelse nu kan anvendes til at forlænge retten til dagpenge i op

til et år - frem for at timerne tidligere kun kunne bruges til at genoptjene retten

til en ny dagpengeperiode.

Reformen har desuden haft til formål sikre et mere

moderne

dagpengesystem,

med en række forenklinger og ændringer af teknisk karakter, som skulle give et

mere gennemskueligt og lettere administrerbart dagpengesystem.

Blandt disse ændringer er først og fremmest den

fælles opgørelse af optjenings-

og referenceperioder, forbrug af dagpenge og satsberegning,

som skulle give

mere præcise og ensartede dataopgørelser på tværs af a-kasser. Disse data er

blevet stillet til rådighed digitalt i form af ”dagpengetællere” for borgeren, som

dermed burde få lettere ved at gennemskue sin egen situation i

dagpengesystemet.

1.1.3 Baggrund for reformen

Aftalen om et tryggere dagpengesystem har baggrund i de anbefalinger til

justeringer af dagpengesystemet, som blev fremlagt af Dagpengekommissionen

i oktober 2015.

Dagpengekommissionen var blevet nedsat i 2014 for at undersøge, hvordan der

kunne skabes et mere moderne, fleksibelt og robust dagpengesystem, der også

fremover kunne yde økonomisk tryghed for a-kassemedlemmer og samtidig

sikre, at ledige stod til rådighed for arbejdsmarkedet.

Dagpengekommissionen konkluderede i sin rapport, at det danske

dagpengesystem som institution udfylder sin rolle. Kommissionen fandt således

ikke anledning til at genopfinde eller pege på radikale ændringer af

dagpengesystemet. Anbefalingerne fra kommissionen handlede derfor om at

justere nogle delelementer af dagpengesystemet, som havde vist sig ikke at

være hensigtsmæssigt indrettet.

Anbefalingerne skulle tilsammen sikre øget tryghed og styrke incitamenterne til

jobsøgning uden at forværre strukturerne på arbejdsmarkedet eller svække de

offentlige finanser. Resultatet ville ifølge kommissionen være et mere fleksibelt

og dynamisk arbejdsmarked, hvor færre opbruger dagpengeretten.

1.1.4 Evalueringsgrundlag og afgrænsning

Det fremgår af aftalen om et tryggere dagpengesystem, at aftalepartierne vil

følge udviklingen i beskæftigelsen og antallet af personer, der opbruger

dagpengeretten, samt at der senest i 2020 skal udarbejdes en evaluering af

aftalen.

Aftalepartierne er desuden enige om, at evalueringen skal fokusere på følgende

hovedelementer i reformen:



Indførelsen af en fleksibel genoptjening af dagpengeretten

Betydningen af at forbrug af dagpengeret opgøres i timer frem for i uger

Indførelsen af nye principper for beregning af dagpengesatsen

Omfanget og betydningen af de indførte karensdage

Betydningen af nedsættelsen af dimittendsatsen for ikke-forsørgere

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 225: Evaluering af Aftale om et tryggere dagpengesystem, fra beskæftigelsesministeren



Den fælles opgørelse af 'tællere', der sikrer ensartethed på tværs af A-kasser

og gennemskuelighed for borgere mv.

Reduktionen af dagpengeperioden for personer med omfattende brug af

dagpengesystemet.

En række elementer fra reformen, der kan anses som værende forenklinger,

moderniseringer eller ændringer af teknisk karakter, indgår ikke i evalueringen,

da de vurderes at have marginal effekt i forhold til reformens overordnede

intentioner rettet mod dagpengemodtagere. Det gælder f.eks. optjeningen af

dagpengeret baseret på indkomst for personer, der ikke er i berøring med

dagpengesystemet og harmoniseringen af G-dage.

Det har ikke været muligt at evaluere reduktionen af dagpengeperioden for

personer med omfattende brug af dagpengesystemet, da data viser tegn på fejl i

registreringerne af, hvor mange personer der er blevet trukket i dagpenge som

følge af dette tiltag.

Aftalen om supplerende dagpenge og overskydende timer

fra december 2015,

der blev indgået som et tillæg til

Aftale om et tryggere dagpengesystem

er ikke

evalueret i denne rapport. Det skyldes, at centrale elementer af aftalen først

trådte i kraft i oktober 2018, og at datagrundlaget derfor ikke er tilstrækkeligt

til, at reglerne kan evalueres på nuværende tidspunkt.

1.1.5 Evalueringens struktur

Evalueringen består af otte særskilte analyser, der i hvert sit kapitel behandler

et eller flere af de ovenfor nævnte hovedelementer i reformen. De vigtigste

konklusioner fra de enkelte analyser er fremhævet i dette kapitel, hvor de

holdes op mod reformens overordnede intentioner.

Kapitler:

Indledning, sammenfatning og konklusioner

Overordnet udvikling på dagpengeområdet

Opbrug af dagpengeretten

Forlængelse af dagpengeperioden

Dagpengeforbrug i timer

Nye principper for satsberegning

Karensdage

Nedsat dimittendsats for ikke-forsørgere

Visualisering af dagpengetællere på Jobnet

1.2 Sammenfatning og konklusioner

Konklusionerne fra analyserne af dagpengereformen er sammenfattet under to

temaer, som dækker de overordnede intentioner med reformen:



Et tryggere dagpengesystem

Øget tilskyndelse til alle typer af beskæftigelse

Evalueringen tager udgangspunkt i at belyse udviklingen i nøgletal før og efter

reformen. Konjunkturens udviklingen siden reformens indførelse og frem til

corona-nedlukningen i starten af 2020 medvirker til, at de isolerede virkninger

af reformen ikke kan adskilles fra den generelle udvikling på dagpengeområdet,

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 225: Evaluering af Aftale om et tryggere dagpengesystem, fra beskæftigelsesministeren

jf. kapitel 2.

Det gælder eksempelvis for udviklingen i personer med opbrugt

dagpengeret, beskæftigelse i løbet af dagpengeperioden, og udviklingen i

dagpengesatsen. Det gælder dog ikke analysen af nedsættelsen af

dimittendsatsen for ikke-forsørgere, hvor der er foretaget en egentlig

effektevaluering,

jf. kapitel 8.

1.2.1 Et tryggere dagpengesystem

Reformen skulle give et tryggere dagpengesystem, hvor færre opbruger

dagpengeretten. Flere elementer i reformen har haft til formål at bidrage til

dette:



Først og fremmest betyder muligheden for at forlænge dagpengeperioden

med timer optjent i beskæftigelse i løbet af dagpengeperioden, at en

dagpengemodtager potentielt kan forlænge sin dagpengeperiode med op til

ét år. Flere kan dermed blive på dagpenge i længere tid og bedre nå at finde

beskæftigelse, inden dagpengeretten er opbrugt.

At forbrug af dagpenge fremover opgøres i timer, i stedet for uger, medfører

at perioden med dagpenge kan strækkes over en længere tidsperiode for

personer, som tager beskæftigelse i løbet af dagpengeperioden. Efter

reformen forbruges kun de timer, hvor personen har modtaget dagpenge,

hvorimod f.eks. én dag på dagpenge tidligere betød forbrug af en hel uge af

dagpengeretten.

Det var desuden forventet, at karensdagene og den nedsatte dimittendsats

for ikke-forsørgere ville øge dagpengemodtagernes incitamenter til at finde

beskæftigelse og dermed medføre, at færre personer ender i længerevarende

dagpengeforløb med risiko for på sigt at opbruge dagpengeretten.

Den nye metode til beregning af dagpengesatsen har desuden skullet give

den tryghed, at dagpengesatsen baseres på de måneder, hvor den ledige har

haft den højeste indkomst. Samtidig genberegnes satsen ikke til et lavere

niveau, hvis en dagpengemodtager i en kortere periode tager et job i

dagpengeperioden med en lavere løn end i dennes tidligere job. Det var

derfor forventet, at den nye beregningsmetode ville medføre, at flere ville

komme til at modtage en højere dagpengesats.



Konklusioner:

Evalueringen finder overordnet tegn på, at reformen har givet et tryggere

dagpengesystem, hvor mange dagpengemodtagerne anvender muligheden for

fleksibelt at forlænge dagpengeperioden. Det baseres på følgende

hovedkonklusioner fra analyserne af et tryggere dagpengesystem:



Siden toppunktet i 2013 har antallet af personer, der

opbruger deres

dagpengeret,

været støt faldende. I 2016 var der således knap 14.000

personer, der opbrugte dagpengeretten. Efter dagpengereformen

ikrafttrædelse i 2017, har antallet stabiliseret sig på et væsentligt lavere

niveau på omkring ca. 4.200 personer årligt. Det taler for, at

dagpengereformen har medvirket til at reducere antallet er personer, der

opbruger dagpengeretten. Det er dog ikke direkte muligt at afgøre, hvor

meget af faldet, der skyldes dagpengereformen, og hvor meget der skyldes

den positive udvikling på arbejdsmarkedet henover perioden,

jf. kapitel 3.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 225: Evaluering af Aftale om et tryggere dagpengesystem, fra beskæftigelsesministeren



De fleste dagpengemodtagere, som når slutningen af den ordinære 2-årige

dagpengeperiode, har haft beskæftigelse i løbet af deres dagpengeperiode og

har dermed med reformen fået mulighed for

at forlænge dagpengeperioden.

Omkring 80 pct. af dagpengemodtagerne, der opbrugte den ordinære

dagpengeperiode, vælger således at forlænge deres dagpengeperiode. Hver

fjerde person, der opbrugte den ordinære dagpengeperiode, har haft timer

nok til at forlænge med den maksimale forlængelsesperiode på ét år.

Forlængelserne har betydet, at næsten hver anden dagpengemodtagere, der

opbrugte den 2-årige ordinære dagpengeperiode i 2018, afgik fra ledighed i

den forlængede dagpengeperiode inden forlængelsen var opbrugt,

jf. kapitel

Forbruget af dagpengeretten strækker sig over en længere tidsperiode efter

ændringen til

dagpengeforbrug i timer.

Det tager således i gennemsnit ca.

fire måneder mere at forbruge to års dagpengeret efter reformen

sammenlignet med før. At dagpengeforbruget opgøres i timer har samtidig

gjort det muligt for mellem 4.100 til 4.700 personer om året i perioden 2017-

2019 at strække antal uger med dagpenge ud over 110 uger inden for den

ordinære 2-årige dagpengeperiode, hvilket ikke kunne lade sig gøre før

reformen,

jf. kapitel 5.

Den gennemsnitlige

dagpengesats

er samlet set steget efter reformen. De

realiserede satser efter reformen viser, at en større andel (91 pct.

sammenlignet med 81 pct.) får den højeste dagpengesats, samtidig med at

den gennemsnitlige udbetalingssats som procentdel af den højeste sats er

steget fra 96 under de gamle regler til ca. 99 under de nye regler (ekskl.

dimittender og øvrige omfattet af andre beregningsregler). Dermed er

andelen af dagpengemodtagere, der får den højeste sats, steget nogenlunde

som forventet, mens den gennemsnitlige udbetalingssats er steget mere end

forventet af Dagpengekommissionen,

jf. kapitel 6.

1.2.2 Øget tilskyndelse til alle typer af beskæftigelse

Reformen havde til hensigt at øge dagpengemodtagernes tilskyndelse til at tage

alle typer af beskæftigelse i løbet af dagpengeperioden. Det gælder også

beskæftigelse, som er kortvarig, lavtlønnet eller på mindre end fuld tid.

Der er flere elementer i reformen, som har haft til formål at bidrage til dette:



Muligheden for at forlænge dagpengeperioden ved at anvende timer optjent i

beskæftigelse i løbet af dagpengeperioden gør det mere attraktivt for

dagpengemodtagerne at søge og påtage sig alle typer af job – også job af

kort varighed. Før reformen kunne timer i beskæftigelse kun give ret til flere

dagpenge, hvis der optjentes de 1.924 timer (svarende til ét års

fuldtidsbeskæftigelse), som der kræves for at få ret til en ny 2-årig

dagpengeperiode.

At forbrug af dagpenge fremover opgøres i timer frem for uger betyder, at

dagpengemodtagerne ikke længere forbruger hele uger af deres dagpengeret

ved tage beskæftigelse i få timer om ugen. Samtidig genberegnes

dagpengesatsen ikke længere i løbet af dagpengeperioden. Det sikrer, at

dagpengemodtagerne ikke risikerer at blive økonomisk straffet for at tage

beskæftigelse på få timer, i skæve perioder eller til en lavere løn end tidligere

i løbet af dagpengeperioden.



BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 225: Evaluering af Aftale om et tryggere dagpengesystem, fra beskæftigelsesministeren



De indførte karensdage medfører, at der trækkes én dags dagpenge hver

fjerde måned hos personer, som ikke har haft mindst 148 timers

beskæftigelse i løbet af de seneste fire måneder. Det giver en generel

tilskyndelse til at bevare en vis tilknytning til arbejdsmarkedet under

dagpengeforløbet. Det samme gælder i nogen grad det såkaldte

tilknytningskrav for personer med omfattende brug af

beskæftigelsessystemet, hvor der trækkes en måneds dagpenge, hvis en

ledig har haft sammenlagt fire års forbrug af dagpenge inden for otte år.

Den nedsatte dimittendsats for ikke-forsørgere skulle generelt øge

tilskyndelsen til at finde job både for studerende i slutningen af deres

uddannelsestid og for dimittender, som netop har færdiggjort deres

uddannelse.

Beslutningen om udvikling af ensartede dataopgørelser på tværs af a-kasser,

som stilles til fuld rådighed for relevante myndigheder og ikke mindst

borgeren, har bl.a. medført, at dagpengemodtagerne nu detaljeret kan følge

deres status i dagpengesystemet via et såkaldt visualiseringsredskab på

jobnet.dk eller deres a-kasses hjemmeside. Bedre overblik hos

dagpengemodtagerne over deres status i forhold til dagpengeforbrug,

genoptjening, forlængelse og karensdage forventedes at øge virkningen af de

regler, som skal tilskynde dagpengemodtagerne til at finde beskæftigelse.

Konklusioner:

Evalueringen finder det ikke muligt at afgøre, i hvilket omfang reformen har

påvirket, hvor meget beskæftigelse dagpengemodtagerne tager i løbet af

dagpengeperioden. Det skyldes, at det ikke er muligt at isolere effekten af

reformen fra

bl.a.

konjunkturudviklingen. Der kan dog fremhæves følgende

hovedkonklusioner fra analyserne af øget tilskyndelse til alle typer

beskæftigelse:



Dagpengemodtagerne i gennemsnit tager en anelse mere

beskæftigelse

løbet af dagpengeperioden efter reformen trådte i kraft sammenlignet med

før reformen. En dagpengemodtager arbejdede i gnsn. ca. 32,3 timer om

måneden før reformen trådte i kraft. Dette antal er steget en smule til at

ligge på ca. 33,2 timer om måneden efter reformen. Siden de nye

dagpengereglers indførsel i 2017, er der desuden sket et fald i andelen af

dagpengemodtagere, der ikke har beskæftigelse i løbet af dagpengeperioden,

jf. kapitel 4.

Knap hver anden dagpengemodtagermodtager får en karensdag. Personer,

der modtager karensdage, har i højere grad karakteristika man forbinder med

lavere tilknytning til arbejdsmarkedet, end personer, der er ledige i slutningen

af karensoptjeningsperioderne, men ikke får karensdage,

jf. kapitel

Datakvaliteten for karensdage gør, at det ikke umiddelbart har været muligt

at lave en analyse, der kan isolere virkningen af karensdage på

beskæftigelsen. I stedet ses der på, om, personer i højere grad har lige

omkring 148 timers beskæftigelse i løbet af en karensoptjeningsperiode. Der

findes ingen klare indikationer herpå. Det kan dog ikke udelukkes, at

karensdage har medvirket til at øge dagpengemodtagernes incitament til at

tage beskæftigelse.



BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 225: Evaluering af Aftale om et tryggere dagpengesystem, fra beskæftigelsesministeren



Satsnedsættelsen

for ikke-forsørgende dimittender estimeres til

gennemsnitligt at have forkortet dagpengeperioden en smule for denne

gruppe af dagpengemodtagere. Det bemærkes dog, at den konkrete virkning

heraf ikke kan isoleres for potentielle forskelle i sæsoneffekter i

afgangssandsynligheden mellem ikke-forsørgere og forsørgere på

dimittenddagpenge. Resultaterne peger dog på, at nedsættelsen af

dimittendsatsen har øget afgangen til beskæftigelse for ikke-forsørgere,

jf.

kapitel 8.

Et forsøg med udsendt breve til tilfældige udvalgte dagpengemodtagere, der

henviste dem til visualiseringsredskabet på Jobnet, viser, at

visualiseringsredskabet har signifikante effekter på lediges forståelse af

dagpengesystemet. Den øgede forståelse af dagpengesystemet har dog ikke

overordnet set nogle effekter på beskæftigelse og indkomst,

jf. kapitel 9.

KAPITEL 2 – Overordnet udvikling på

dagpengeområdet

2.1 Indledning

Evalueringen af dagpengereformen er primært lavet ved at sammenligne

nøgletal før og efter reformen på de områder, som reformen forventes at

påvirke. Når der sammenlignes nøgletal for at vurdere reformens påvirkning,

skal der dog tages højde for den generelle udvikling på arbejdsmarkedet og

dagpengeområdet. Fx kan en positiv udvikling i et nøgletal på dagpengeområdet

efter reformens indførsel i 2017 ikke nødvendigvis kun tilskrives

dagpengereformen, men skal også ses i lyset af udvikling i arbejdsmarkedet i

perioden januar 2013 – februar 2020.

På den baggrund gennemgår dette kapitel de generelle tendenser på

arbejdsmarkedet og dagpengeområdet i perioden januar 2008 til juli 2021.

2.2 Opsummering

På flere parametre ses en positiv udvikling på arbejdsmarkedet både forud for

og efter dagpengereformens ikrafttræden i 2017.

Gode konjunkturer må forventes at betyde, at dagpengemodtagerne har lettere

ved at finde beskæftigelse af både kortere og længere varighed. Det kan fx

medvirke til, at flere optjener timer til at forlænge dagpengeretten. Omvendt

kan det medvirke til, at færre forlænger dagpengeretten, fordi de er i stand til at

finde permanent beskæftigelse og dermed ikke har behov for at forlænge

dagpengeretten.

Udviklingen i den økonomiske aktivitet gør, at det ikke er direkte muligt at

adskille de isolerede virkninger af reformen fra den generelle udvikling på

dagpengeområdet.

2.3 Lavere arbejdsløshed og stigende efterspørgsel på

arbejdskraft

Som følge af finanskrisen var der en betydelig stigning i ledigheden fra 2008

frem til 2010. Analyseperioden starter i januar 2013, netop som arbejdsløsheden

begynder at falde støt. Arbejdsløsheden falder gennem næsten hele

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 225: Evaluering af Aftale om et tryggere dagpengesystem, fra beskæftigelsesministeren

analyseperioden, med en kortvarig opbremsning omkring januar 2019,

jf. figur

2.1 og 2.2.

Figur 2.1

Ledighedsprocent

Pct.

jan 2008

jun 2008

aug 2010

feb 2020

jan 2013

jan 2015

jan 2017

jan 2019

jul 2021

2,9

2,4

4,7

3,8

3,6 3,6

6,2

Figur 2.2

Antal dagpengemodtagere

Fuldtidspersoner

140.000

130.800

120.000

100.000

89.200

80.000

78.900

60.000

58.900

79.600

133.200

120.700

129.600

5,9

5,5

4,2

93.900

83.000

40.000 48.300

20.000

jan 2008

jun 2008

aug 2010

maj 2012

jan 2013

jan 2015

jan 2017

jan 2019

feb 2020

aug 2021

jan 2019

jan 2020

jul 2021

Anm.: Rød markerer analyseperioden. Ledighedsprocent indeholder både kontanthjælps- og

dagpengemodtagere.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Den positive udvikling på arbejdsmarked i analyseperioden ses også i

udviklingen i antal lønmodtagere og antal nyopslåede stillinger,

jf. figur 2.3 og

2.4.

Figur 2.3

Lønmodtagere

Antal

Figur 2.4

Nyopslåede stillinger

Antal

2.900.000

2.852.800

2.800.000

2.801.300

2.766.900

2.716.100

2.700.000

2.722.500

2.722.900

2.676.600

40.000

35.000

30.000

25.000

20.000

15.000

10.000

5.000

dec 2010

jan 2008

Før

analyseperioden

Analyseperiode

Efter

genåbning

Corona

1. og 2.

nedlukning

2.600.000

2.544.300

2.500.000

jan 2008

2.563.300

2.541.100

jan 2013

2.587.500

jan 2013

jan 2015

Anm.: Rød markerer analyseperioden. Lønmodtagerne er optalt som antal berørte. Nyopslåede

stillinger er antal nye stillinger i måneden på Jobnet.

Kilde: Danmarks Statistik, Jobindsats, Jobnet.dk og egne beregninger.

jan 2017

jan 2015

jan 2017

jan 2019

feb 2010

feb 2020

jul 2021

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 225: Evaluering af Aftale om et tryggere dagpengesystem, fra beskæftigelsesministeren

Antallet af lønmodtagere stiger med godt 250.000 i analyseperioden, hvilket er

markant højere end faldet i antal dagpengemodtagere på knap 40.000

fuldtidspersoner i tilsvarende periode.

Antallet af nyopslåede stillinger på Jobnet er omtrent fordoblet i

analyseperioden, men når dog ikke helt op på niveauet i 2008. Dette på trods af

at stillingsopslagene naturligt vil have en positiv trend i perioden, idet andelen af

stillingsopslag, som slås op online, stiger, og dermed fanges flere stillingsopslag

af Jobnets webcrawler.

2.4 Positiv udvikling på dagpengeområdet

De gunstige konjunkturer har betydet, at antallet af dagpengeforløb er faldet.

Det gælder særligt antallet af dagpengeforløb med en sammenhængende

varighed på mellem ét og to år, som faldt fra 25.500 til 11.800 forløb hen over

analyseperioden.

Dagpengeperioden blev halveret til to år i 2010, hvorefter det i 2012 var muligt

at få forlænget dagpengeretten midlertidigt i op til seks måneder,

jf. kapitel 3.

Fra 2013 er det derfor ganske få forløb, som når over to år, da det kræver

beskæftigelse, ferie, længevarende sygdom eller andet i løbet af måneden, som

kan forlænge dagpengeforløbet. Fra januar 2017 har det været muligt fleksibelt

at forlænge dagpengeretten. Fra marts 2020 til august 2020 og igen fra januar

til juni 2021 blev forbruget af dagpengeretten suspenderet som led i COVID-19-

hjælpepakkerne og samtidig blev dagpengeperioden forlænget med to måneder

for personer, der ville opbruge retten til dagpenge i perioden 1. november 2020

til 30. april 2022, hvormed der igen er sket en lille stigning i antallet af forløb

over to år.

Figur 2.5

Antal dagpengeforløb fordelt på uafbrudt varighed

250.000

over 2 år

200.000

14-26 uger

150.000

100.000

50.000

jan 2008

jan 2009

jan 2010

jan 2011

jan 2012

jan 2013

jan 2014

jan 2015

jan 2016

jan 2017

jan 2018

jan 2019

jan 2020

jan 2021

jul 2008

jul 2009

jul 2010

jul 2011

jul 2012

jul 2013

jul 2014

jul 2015

jul 2016

jul 2017

jul 2018

jul 2019

jul 2020

jul 2021

Anm.: Området inden for de røde streger er analyseperioden. Kun forløb, der er i gang den sidste

dag i måneden indgår i opgørelsen. Varigheden af perioden på dagpenge beregnes ud fra

antal sammenhængende dage på dagpenge, indtil der forekommer minimum én

sammenhængende kalendermåned uden den dagpenge.

Kilde: Jobindsats.dk.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 225: Evaluering af Aftale om et tryggere dagpengesystem, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 3 – Opbrug af dagpengeretten

3.1 Indledning

Afkortningen af dagpengeperioden fra fire til to år i 2010 betød, at der

efterfølgende skete en kraftig stigning i antal personer, der opbrugte deres

dagpengeret (udfaldspersoner).

Da der blev indgået aftale om dagpengereformen i 2015, var der derfor blandt

andet fokus på tiltag, der skulle øge trygheden i systemet og medvirke til at

færre opbrugte deres dagpengeret. Derfor indførtes der med reformen blandt

andet mulighed for fleksibelt at forlænge dagpengeretten i op til ét år og at

dagpengeretten forbruges i timer i stedet for uger.

Dagpengekommissionen skønnede samlet set, at kommissionens anbefalinger

ville føre til et strukturelt fald i antal personer, der opbruger dagpengeretten, på

2.100 personer årligt. Kommissionen skønnede med væsentligt usikkerhed, at

antallet personer, der opbruger dagpengeretten, vil lægge mellem 4.000 og

9.400 personer årligt. Den endelige politiske aftale indeholdte dog ikke alle

elementer i kommissionens anbefalinger. Det blev således skønnet, at reformen

samlet set ville medføre et fald på 2.040 personer, der vil opbruge

dagpengeretten.

Det er dog ikke muligt at måle reformens effekt ved sammenholde ovenstående

skøn med den faktiske udvikling i antallet af udfaldspersoner, der har været

efter reformen blev indført.

Det skyldes primært, at konjunkturerne siden reformens indførsel og frem til

corona-nedlukningen i starten af 2020 har være bedre end det strukturelle

niveau (konjunkturmæssig ”normal” situation), som var forudsat i

dagpengekommissionens beregninger, jf. kapitel 2. Det har alt andet lige

medvirket til, at der har været færre personer i dagpengesystemet og at flere

dagpengemodtagere har kunnet finde arbejde inden de opbrugte

dagpengeretten. Begge disse forhold kan påvirke antal personer, der opbruger

retten til dagpenge. Det er på baggrund af en analyse af udviklingen af antal

udfaldspersoner ikke muligt at afgøre, hvor meget af udviklingen der skyldes

reformen, og hvor meget der skyldes konjunkturerne.

Dagpengekommissionens skøn giver alligevel et overordnet billede af den

forventede effekt af reformen som perspektiv til den faktiske udvikling i antallet

af udfaldspersoner.

3.2 Opsummering

Dagpengekommissionen vurderede, at forkortelsen af dagpengeperioden i 2010,

de efterfølgende midlertidige ydelser samt den økonomiske krise bidrog til, at

relativt mange opbrugte deres dagpengeret i 2013 og 2014.

Dagpengekommissionen vurderede, at de høje niveauer i 2013 og 2014 ikke

ville fortsætte.

Siden toppunktet i 2013 har antallet af personer, der opbruger deres

dagpengeret, været støt faldende. I 2016 var der således knap 14.000 personer,

der opbrugte dagpengeretten. Efter dagpengereformen ikrafttrædelse i 2017,

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 225: Evaluering af Aftale om et tryggere dagpengesystem, fra beskæftigelsesministeren

har antallet stabiliseret sig på et væsentligt lavere niveau på omkring ca. 4.200

personer årligt.

Det taler for, at dagpengereformen har medvirket til at reducere antallet er

personer, der opbruger dagpengeretten. Det er dog ikke direkte muligt at

afgøre, hvor meget af faldet, der skyldes dagpengereformen, og hvor meget der

skyldes den positive udvikling på arbejdsmarkedet henover perioden.

De personer, der opbruger dagpengeretten, har efter reformen en mindre

tendens til at overgå til offentlige forsørgelse og en større tendens til at overgå

til hverken ydelse eller lønindkomst. Det skyldes bl.a. udfasningen af en række

midlertidige ydelser. Endeligt har der været en stigende tendens til at overgå til

beskæftigelse i perioden inden reformen, mens det har stabiliseret sig i en mere

flad tendens efter reformen.

3.3 Dagpengekommissionens analyse af udviklingen i antal

udfaldspersoner fra 2010 og frem til 2017

Dagpengekommissionen vurderede, at der i 2013 og i årene efter var ekstra

mange dagpengemodtagere, der opbrugte dagpengeretten på samme tidspunkt.

Det skyldtes bl.a. forkortelsen af dagpengeperioden fra fire til to år per 1. juli

2010, det efterfølgende midlertidige forlængelser af dagpengeperioden (boks

3.1)

og den økonomiske krise.

Dagpengekommissionen forventede dog også, at antal udfaldspersoner ville

falde, når de midlertidige forlængelse var udfaset med udgangen af 2016.

Boks 3.1

Halvering af dagpengeperioden og midlertidige tiltag

Ændringer i dagpengesystemet siden 2010



Genopretningsaftalen:

Med genopretningsaftalen blev dagpengeperioden afkortet fra 4

til 2 år med virkning fra 1. juli 2010. Aftalen betød, at alle dagpengemodtagere maksimalt

havde ret til 2 års dagpenge fra dette tidspunkt. Derudover blev optjeningskravet til

dagpenge med virkning fra juli 2012 harmoniseret for alle ledige til 1.924 timers

beskæftigelse inden for de seneste tre år. Det tidligere, lempeligere genoptjeningskrav

på �½ års beskæftigelse for ledige, der opbrugte deres dagpengeret, blev dermed

ophævet.

Midlertidig forlængelse:

Med Finansloven for 2012 fik ledige, der som følge af

genopretningsaftalen stod til at opbruge dagpengeretten i 2. halvår 2012, forlænget

deres dagpengeperiode med 6 måneder, idet dagpengeperioden dog ikke kunne

overstige 4 år.

Særlig uddannelsesordning 1:

Med Finansloven for 2013 fik ledige, hvis

dagpengeperiode blev opbrugt i første halvår 2013, ret til �½ års uddannelse med en

ydelse på 80/60 pct. af de maksimale dagpenge for hhv. forsørgere/ikke-forsørgere, idet

den samlede ydelsesperiode dog ikke kunne overstige 4 år.

Særlig uddannelsesordning 2:

Med Aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse blev

den særlige uddannelsesordning videreført i 2. halvår 2013.

Midlertidig arbejdsmarkedsydelse:

Med Aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse

blev der indført en midlertidig arbejdsmarkedsydelse på 80/60 pct. af de maksimale

dagpenge for hhv. ledige forsørgere og ikkeforsørgere, gældende for personer, som

opbrugte dagpengeretten og/eller den særlige uddannelsesordning efter 1. januar 2014.



BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 225: Evaluering af Aftale om et tryggere dagpengesystem, fra beskæftigelsesministeren

Varigheden af den samlede ydelsesperiode aftrappes gradvist fra 3¼ til 2 år frem mod 2.

halvår 2016.

Kontantydelse:

Med Finansloven for 2015 sikres forsørgelse i sammenlagt op til tre

år for ledige, der opbruger retten til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse i

2015. Derefter aftrappes den samlede periode til 2 år frem mod 2. halvår 2017.

Kontantydelsen er en kommunal ydelse i modsætning til arbejdsmarkedsydelsen, der

blev administreret af a-kasserne.

Kilde: Dagpengemodellen – Teknisk analyserapport, 2015, Dagpengekommissionen

3.4 Udvikling i antal, der opbruger dagpengeretten efter 2017

Efter januar 2017, hvor reformen blev indført, har antallet, der opbruger

dagpengeretten, stabiliseret sig på et lavere niveau end de foregående år,

jf.

figur 3.1.

I 2017-2019 har der således i gennemsnit årligt været ca. 4.200

personer, der har opbrugt dagpengeretten mod ca. 13.700 personer i 2016 og

ca. 19.300 personer i 2015.

Faldet i antallet af personer, der opbruger dagpengeretten, findes på tværs af a-

kasser, alder, køn og geografi,

jf. tabel B.3.1 og B.3.2 i bilag 3.

Der ses samtidig

en tendens til, at personer mellem 60-64 år udgør en stigende andel af de

personer, der opbruger dagpengeretten. Det er dog en tendens, som var

påbegyndt inden reformen i 2017. Desuden ses en tendens til, at personer

mellem 20-24 år efter reformen udgør en faldende andel af de personer, der

opbruger dagpengeretten.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 225: Evaluering af Aftale om et tryggere dagpengesystem, fra beskæftigelsesministeren

Figur 3.1

Antal personer, der opbruger dagpengeretten, 2013 - 2019

Antal personer

40.000

35.000

30.000

25.000

20.000

15.000

10.000

5.000

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

Anm.: Alle personer, der opbruger dagpengeretten indgår i opgørelsen, uanset hvordan de forsørger

sig efter de har opbrugt dagpengeretten. Personer der overgår til midlertidige ydelser, er altså

talt med. Målingen er desuden tilpasset således, at en dagpengemodtager kun indgår, hvis

dagpengeperioden inkl. evt. forlængelser er opbrugt. Et fåtal af personerne, der opbruger

dagpengeretten overgår til en ny dagpengeperiode (færre end 110 om måneden før 2017 og

færre end 20 efter). Der er ikke medtaget tal efter nedlukningen af Danmark i marts 2020.

Tallene i notatet afviger fra Dagpengekommissionens tal, da tallene i denne kapitel indeholde

personer, der overgår til arbejdsmarkeds- og særlig uddannelsesydelse inden de opbrugte

deres dagpengeret. Disse personer indgik ikke i Dagpengekommissionens tal.

Kilde: Jobindsats.dk.

Faldet i antallet af personer, der opbruger dagpengeretten, findes på tværs af a-

kasser, alder, køn og geografi,

jf. tabel B.3.1 og B.3.2 i bilag 3.

Der ses samtidig

en tendens til, at personer mellem 60-64 år udgør en stigende andel af de

personer, der opbruger dagpengeretten. Det er dog en tendens, som var

påbegyndt inden reformen i 2017. Desuden ses en tendens til, at personer

mellem 20-24 år efter reformen udgør en faldende andel af de personer, der

opbruger dagpengeretten.

Samtidig med faldet i antal udfaldspersoner har situationen på arbejdsmarkedet

udviklet sig positiv i perioden fra 2013-2019,

jf. kapitel 2.

Arbejdsmarkedets

positive udvikling forventes at have medvirket til faldet i antallet af personer,

der opbruger dagpengeretten. Det kan derfor ikke umiddelbart afgøres, hvor

meget af faldet, der skyldes tiltagene i dagpengereformen, og hvor meget der

skyldes den generelle positive udvikling på arbejdsmarkedet.

Der findes ikke officiel statistik for opbrugt dagpengeret fra før 2013, men

dagpengekommissionen skønnede, at ca. 3.000-6.000 personer årligt opbrugte

dagpengeretten i årene 2010-2012. Niveauet i årene 2017-2019 er således

omtrent det samme, som før forkortelsen af dagpengeperioden medførte en

stigning i antallet af udfaldspersoner. Det skal dog bemærkes, at der i 2010-

2012 var en anden konjunktursituation og at udfaldspersoner på dette tidspunkt

ville have opbrugt en fire-årig dagpengeperiode. Dermed er niveauerne ikke er

direkte sammenlignelige.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 225: Evaluering af Aftale om et tryggere dagpengesystem, fra beskæftigelsesministeren

De midlertidige forlængelser og ydelser udløb ved udgangen af 2016, så

antallet, der opbruger dagpengeretten, virker til at være stabiliseret på et lavere

niveau under de gældende konjunkturer i 2017-2019.

3.5 Opgørelse af status efter opbrugt dagpengeret

Med dagpengereformen indføres en række tiltag, som giver en større

tilskyndelse til at tage beskæftigelse i løbet af dagpengeperioden og som giver

mulighed for en længere periode med dagpenge. Det kan have påvirket, hvad

personer afgår til, når de har opbrugt deres dagpengeret.

Det bemærkes, at der ikke er fuld sammenlignelighed med perioden inden

dagpengereformen trådte i kraft og perioden efter. Det skyldes, at

opgørelsestidspunktet er forskelligt før og efter reformen. Før dagpengereformen

var status efter opbrug af dagpengeretten opgjort i slutningen af samme

kalendermåned, mens den er opgjort i starten af den efterfølgende

kalendermåned efter reformen.

Indledningsvist ses det, at beskæftigelsesfrekvensen stiger desto længere tid

der går efter dagpegeretten er opbrugt samtidig med at færre har hverken

ydelse eller lønindkomst. Det gælder både før og efter reformen.

Før dagpengereformen i 2017 var der en tendens, at en stigende andel ledige

overgik fra ledighed til beskæftigelse eller Statens Uddannelsesstøtte (SU) i

månederne efter de har opbrugt dagpengeretten. En medvirkende forklaring

hertil er formentlig de forbedrede konjunkturer i denne periode. Efter reformen

har andelen, været forholdsvis konstant,

jf. figur 3.2.

Andelen i beskæftigelse og på SU i samme måned og tre måneder efter opbrug

er efter reformen lidt højere end gennemsnittet før reformen og efter 6 og 9

måneder ligger niveauet efter reformen på omtrent gennemsnittet inden

reformen.

Det bemærkes dog, at det med reformen blev der muligt at forlænge

dagpengeperioden i op til ét år. Det medvirker til, at sammensætningen af

gruppen af personer, der opbruger dagpengeretten, er en anden efter reformen i

forhold til før reformen. Eksempelvis afgår flere fra dagpenge til beskæftigelse

under den forlængede dagpengeperiode, og dermed ikke opbruger

dagpengeretten,

jf. kapitel 4.

Der ses desuden i tendens til, at andelen af personer, der overgår til offentlig

forsørgelse, er faldende henover den viste periode. Det skyldes primært, at

muligheden for at overgå fra dagpenge til en af de midlertidige ydelser efter

dagpenge blev udfaset ved udgangen af 2016,

jf. boks 3.1.

Ændringen skyldes en dagpengeudbetalingsmåned typisk fra d. 20. til d. 20., hvor den

efter dagpengereformen følger kalendermånederne.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 225: Evaluering af Aftale om et tryggere dagpengesystem, fra beskæftigelsesministeren

Figur 3.2

Status samme md., 3, 6, og 9 mdr. efter opbrugt dagpengeret, 1. kvartal

2013 – 1. kvartal 2019 i andele

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

1. kv. 1. kv. 1. kv. 1. kv. 1. kv. 1. kv. 1. kv.

2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019

Samme måned

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

1. kv. 1. kv. 1. kv. 1. kv. 1. kv. 1. kv. 1. kv.

2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019

6 måneder

Lønindkomst+SU

Efterløn, pension og udvandret

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

1. kv. 1. kv. 1. kv. 1. kv. 1. kv. 1. kv. 1. kv.

2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019

9 måneder

Offentlig forsørgelse

Hverken ydelse eller lønindkomst

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

1. kv. 1. kv. 1. kv. 1. kv. 1. kv. 1. kv. 1. kv.

2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019

3 måneder

Anm.: Offentlig forsørgelse dækker over dagpenge via genoptjent dagpengeret, særlig

uddannelsesydelse, arbejdsmarkedsydelse, kontantydelse, kontanthjælp/uddannelseshjælp,

sygedagpenge, barsel, seniorjob eller jobrotation. De midlertidige ydelser, dvs. særlig

uddannelsesydelse, arbejdsmarkedsydelse og kontantydelse, er udfaset i løbet af 2017.

Personer, der er opgjort til hverken at have ydelse eller lønindkomst, omfatter bl.a. personer, der

ernærer sig af egen formue, forsørges af ægtefælles indtægt, udøver selvstændig virksomhed,

afholder ferie for egen regning, modtager kompensationsydelse (afventer seniorjob), har uoplyst

lønindkomst eller lønindkomst fra udenlandsk arbejdsgiver, der ikke beskattes i Danmark, alene

har modtaget B-indkomst (honorarer eller freelance), ernæres vha. pensioner og ernæres vha.

sociale servicelove (pasning af syge, døende mv.) samt andre mindre ydelsesområder. Status

efter opbrug af dagpengeretten er opgjort i slutningen af samme kalendermåned før 2017, hvor

det efter 2017 er opgjort i starten af næste kalendermåned. Før dagpengereformen var en

dagpengeudbetalingsmåned typisk fra d. 20. til d. 20., hvor den efter dagpengereformen følger

kalendermånederne.

Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 225: Evaluering af Aftale om et tryggere dagpengesystem, fra beskæftigelsesministeren

Bilag 3

Tabel B.3.1

Antal personer, der opbruger dagpengeretten, fordelt på a-kasser, samt andel af a-

kassen ud af alle personer, der opbruger i det pågældende år, 2013 – 2019

Journalistik, Kommunikation, Sprog Antal

Andel i pct.

ASE

Antal

Andel i pct.

Akademikernes

Antal

Andel i pct.

BUPL, A-kasse

Antal

Andel i pct.

Byggefagenes A-Kasse

Antal

Andel i pct.

CA, A-kasse

Antal

Andel i pct.

Det Faglige Hus - A-kasse

Antal

Andel i pct.

Din Sundhedsfaglig A-kasse

Antal

Andel i pct.

El-Fagets A-Kasse

Antal

Andel i pct.

FOA - Fag og Arbejdes A-kasse

Antal

Andel i pct.

FTF- A-kasse

Antal

Andel i pct.

Faglig Fælles (3F) A-kasse

Antal

Andel i pct.

Frie Funktionærers A-kasse

Antal

Andel i pct.

Fødevareforbundet NNFs A-kasse Antal

Andel i pct.

HK /Danmarks A-kasse

Antal

Andel i pct.

Kristelig A-Kasse

Antal

Andel i pct.

Ledernes A-kasse

Antal

Andel i pct.

Lærernes A-kasse

Antal

Andel i pct.

Magistrenes A-Kasse

Antal

Andel i pct.

Metalarbejdernes A-Kasse

Antal

Andel i pct.

2013

530

1,4

1.650

4,4

1.660

4,4

580

1,5

330

0,9

520

1,4

1.580

4,2

160

0,4

200

0,5

1.910

5,1

1.200

3,2

9.090

24,2

870

2,3

500

1,3

3.960

10,5

3.950

10,5

580

1,6

590

1,6

1.020

2,7

1.600

4,3

2014

340

1,6

1.140

5,2

1.040

4,8

480

2,2

180

0,8

400

1,8

1.010

4,7

110

0,5

0,4

1.620

7,5

810

3,7

4.240

19,6

450

2,1

260

1,2

2.360

10,9

2.410

11,2

390

1,8

350

1,6

680

3,1

580

2,7

2015

270

1,4

1.160

6,0

940

4,8

440

2,3

130

0,7

400

2,0

910

4,7

120

0,6

0,4

1.550

8,0

860

4,5

3.340

17,3

390

2,0

230

1,2

2.130

11,0

2.260

11,7

340

1,8

270

1,4

610

3,2

490

2,5

2016

200

1,4

850

6,2

710

5,2

340

2,5

100

0,7

320

2,3

640

4,7

0,7

0,3

1.040

7,6

610

4,5

2.190

15,9

260

1,9

120

0,9

1.540

11,2

1.550

11,3

250

1,8

160

1,2

540

3,9

340

2,5

2017

1,9

250

5,8

320

7,3

1,9

0,6

140

3,3

220

4,9

0,6

210

4,7

240

5,5

680

15,5

100

2,2

1,0

530

12,0

490

11,1

110

2,4

1,3

200

4,6

100

2,2

2018

1,9

230

5,8

380

9,4

1,4

0,6

150

3,6

240

6,0

0,5

0,2

230

5,6

230

5,7

620

15,4

1,5

1,0

450

11,2

450

11,3

120

2,9

1,7

230

5,8

1,6

2019

2,0

340

7,9

390

9,1

1,9

0,6

130

2,9

230

5,5

0,7

0,2

210

5,0

250

5,9

710

16,6

1,8

0,6

470

11,0

420

9,8

110

2,5

1,7

260

6,1

1,7

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 225: Evaluering af Aftale om et tryggere dagpengesystem, fra beskæftigelsesministeren

Min A-kasse

Socialpædagogernes

landsdækkende A-Kasse

Teknikernes A-Kasse

Uoplyst

Antal

Andel i pct.

Antal

Andel i pct.

Antal

Andel i pct.

Antal

Andel i pct.

2013 2014

1.040 700

2,8

3,2

300

190

2015

650

3,3

210

2016

500

3,6

160

1,1

230

1,7

970

7,0

2017

160

3,7

1,1

1,4

220

5,1

2018

170

4,3

0,9

1,6

2019

180

4,3

0,7

1,5

Anm.: Tallene er afrundet til den nærmeste tiendedel.

Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger.

0,8

0,9

1,1

620

360

300

1,6

1,7

1,5

3.110 1.450 1.250

8,3

6,7

6,5

Tabel B.3.2

Antal personer, der opbruger dagpengeretten, fordelt på alder, samt andelen af

aldersgruppen ud af alle, der opbruger i det pågældende år, 2013 - 2019

I alt

16-19 år

20-24 år

25-29 år

30-34 år

35-39 år

40-44 år

45-49 år

50-54 år

55-59 år

60-64 år

Antal

Andel i pct.

Antal

Andel i pct.

Antal

Andel i pct.

Antal

Andel i pct.

Antal

Andel i pct.

Antal

Andel i pct.

Antal

Andel i pct.

Antal

Andel i pct.

Antal

Andel i pct.

Antal

Andel i pct.

2013

37.540

540

1,4

2.370

6,3

3.220

8,6

4.220

11,2

4.660

12,4

4.710

12,5

5.280

14,1

4.960

13,2

6.050

16,1

1.550

4,1

2014

21.620

130

0,6

1.480

6,8

2.490

11,5

2.860

13,2

2.840

13,1

2.590

12,0

2.620

12,1

2.580

11,9

2.910

13,5

1.130

5,2

2015

19.330

0,3

1.280

6,6

2.590

13,4

2.620

13,5

2.350

12,1

2.210

11,4

2.200

11,4

2.170

11,2

2.540

13,2

1.310

6,8

2016

13.730

0,1

820

6,0

2.020

14,7

1.850

13,5

1.630

11,9

1.480

10,8

1.430

10,4

1.590

11,6

1.740

12,7

1.160

8,4

2017

4.390

220

4,9

710

16,3

610

13,8

530

12,0

410

9,4

420

9,6

450

10,3

540

12,3

500

11,4

2018

4.010

120

2,9

560

14,0

620

15,5

480

12,0

420

10,5

370

9,3

440

11,0

500

12,4

500

12,5

2019

4.240

100

2,4

600

14,1

650

15,4

450

10,7

450

10,7

410

9,6

440

10,5

520

12,3

610

14,3

Anm.: Tallene er afrundet til den nærmeste tiendedel.

Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 225: Evaluering af Aftale om et tryggere dagpengesystem, fra beskæftigelsesministeren

4. Forlængelse af dagpengeperioden og

beskæftigelse i løbet af

dagpengeperioden

4.1 Indledning

Som en del af dagpengereformen blev der den 1. januar 2017 indført en

månedsbaseret beskæftigelseskontomodel med fleksibel genoptjening.

Det

giver mulighed for at kunne forlænge retten til dagpenge, når den ordinære

dagpengeperiode er udløbet.

Det sker på den måde, at beskæftigelsestimer

efter indplacering i dagpengesystemet bliver registreret på

beskæftigelseskontoen, og det vil være muligt at bruge timerne til fleksibelt at

forlænge dagpengeretten.

Inden reformen var det alene muligt at opnå yderligere dagpengeret ved at

genoptjene en helt ny dagpengeperiode, hvilket ville kræve et års

fuldtidsbeskæftigelse (1.924 timer). Med den fleksible forlængelse, vil én times

beskæftigelse kunne konverteres til to timers dagpengeret, dog maksimalt ét år.

Dermed kan den samlede dagpengeperiode efter reformen være på op til tre år.

Beskæftigelsestimer anvendt til forlængelse kan dog ikke samtidig bruges til

genoptjening af en ny dagpengeperiode.

Formålet med den fleksible forlængelse er at øge trygheden, så færre opbruger

dagpengeretten og samtidig øge tilskyndelsen til at tage beskæftigelse i løbet af

dagpengeperioden, herunder korterevarende jobs. Dagpengekommissionen

forventede, at korterevarende beskæftigelse kunne være et springbræt til mere

permanent beskæftigelse.

Dagpengekommissionen skønnede, at forslaget ville reducere antal personer,

der opbruger retten til dagpenge med omkring 1.330 personer eller knap 15 pct.

af de personer, der i en normal konjunktursituation forventes at opbruge

dagpengeretten. Dagpengekommissionen skønnede, at omkring 75 pct. af dem,

der under de tidligere regler opbruger dagpengeretten, ville kunne forlænge

dagpengeretten med gennemsnitligt otte måneder.

Det er dog ikke direkte muligt at efterprøve disse skøn, da

konjunktursituationen de seneste år ikke har været normal,

jf. kapitel 2,

og da

det ikke muligt at adskille effekten af de enkelte elementer i reformen fra

hinanden.

I dette kapitel undersøges, hvordan opsparede timer anvendes til hhv.

forlængelse af dagpengeperioden og fuld genoptjening af dagpengeretten.

Derudover undersøges, hvor mange der bruger den fleksible

beskæftigelseskonto, og hvad der karakteriserer dem. Afslutningsvis kigges der

Den fleksible genoptjening af dagpengeretten blev indført den 1. januar 2017. Den

digitale løsning, fælles tæller (digitaliseringen), blev dog først indført den 1. juli 2017.

Forud for den digitale løsning blev den fleksible forlængelse administreret og opgjort

manuelt i a-kasserne.

Den ordinære dagpengeperiode består af en ydelsesperiode og en referenceperiode. Alt

efter, hvad der udløber først, kan der forlænges efter dette udløb.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 225: Evaluering af Aftale om et tryggere dagpengesystem, fra beskæftigelsesministeren

på, om der efter reformen er sket en stigning i beskæftigelsen i løbet af

dagpengeperioden.

4.2 Opsummering

Kapitlet viser, at de fleste dagpengemodtagere, som når slutningen af den

ordinære 2-årige dagpengeperiode, har haft timer i beskæftigelse i løbet af

deres dagpengeperiode og har dermed med reformen fået mulighed for at

forlænge dagpengeperioden.

Omkring 80 pct. af dagpengemodtagerne, der opbrugte den ordinære

dagpengeperiode, vælger således at forlænge deres dagpengeperiode. Hver

fjerde person, der opbrugte den ordinære dagpengeperiode, har haft timer nok

til at forlænge med den maksimale forlængelsesperiode på ét år.

Personer, der forlænger, adskiller sig ikke væsentligt fra dem, der ikke

forlænger, når der ses på baggrundsvariable som alder, og forudgående

beskæftigelse. Der ses dog nogle mindre forskelle i sammensætning af køn,

herkomst, bosted og dimittendandel.

Forlængelserne har betydet, næsten hver anden dagpengemodtagere, der

opbrugte den ordinære dagpengeperiode i 2018, afgik fra ledighed i den

forlængede dagpengeperiode.

Personer, der ikke har haft beskæftigelse i løbet af den ordinære

dagpengeperiode og dermed ikke mulighed for at forlænge dagpengeperioden,

overgår hovedsageligt til hverken at modtage ydelse eller lønindkomst. De der

har beskæftigelsestimer, men ikke forlænger, overgår hovedsageligt til

lønindkomst. Der synes at være meget få personer, som gemmer deres

beskæftigelsestimer til brug for optjening af en ny dagpengeperiode.

Udviklingen i den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad under dagpengeforløbet

tyder på, at dagpengemodtagere tager en anelse mere beskæftigelse efter

reformen - i gnsn. ca. 33,2 timer om måneden mod ca. 32,3 timer før reformen.

Det er dog usikkert, om denne udvikling kan tilskrives reformen, for stigningen

er sket i en periode med gode konjunkturer. Siden de nye dagpengereglers

indførsel i 2017, er der desuden sket et fald i andelen af dagpengemodtagere,

der ikke har beskæftigelse i løbet af dagpengeperioden.

4.3 Brug af den fleksible forlængelse

Fra 2017

og frem til 2019 har en stigende andel dagpengemodtagere anvendt

muligheden for at forlænge dagpengeperioden. I 2018 forlængede ca. 8.300

personer ud af de 10.700 personer, der opbrugte deres ordinære to-årige

dagpengeret, jf. tabel 1. Det svarer til ca. 78 pct. I 2019 opbrugte 10.460

personer den ordinære dagpengeperiode, hvor ca. 8.320 personer forlængede

svarende til 80 pct.,

jf. bilagsfigur B.4.1.

Antallet af personer, der forlænger, er

relativt stabilt hen over perioden.

Niveauet for andelen, der forlænger dagpengeperioden, stemmer således

overens med Dagpengekommissionens forventning om, at omkring 80 pct. ville

Det skal bemærkes, at der først findes data om forlængelser og timer på

beskæftigelseskontoen fra juli 2017.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 225: Evaluering af Aftale om et tryggere dagpengesystem, fra beskæftigelsesministeren

forlænge, om end at niveauerne ikke helt kan sammenlignes pga.

konjunkturforskelle.

Det ses derudover, at der er omkring 600-700 personer, som vælger ikke at

forlænge dagpengeretten, selv om de har mulighed for at gøre det. Det kan

skyldes, at de har fundet beskæftigelse, at de gemmer beskæftigelsestimer til

optjening af en helt ny dagpengeperiode eller at de er afgået til en anden

ydelse, fx sygedagpenge. Der kigges nærmere på denne gruppe senere i

kapitlet.

Tabel 4.1

Opbrugt ordinær dagpengeperiode og fleksibel forlængelse (personer) 2017 -2019

2017

I alt

Forlænger

I alt

ikke

Uden timer

Med timer

Forlænger I alt

og opbruger forlængelsen

og afslutter forlængelsen uden af

opbruge den forlængede periode

og stadig har forlængelse tilbage

11.570

4.030

3.350

680

7.530

1.520

5.910

100

2018

10.700

2.390

1.720

670

8.310

1.830

5.200

1.290

2019

10.460

2.140

1.540

600

8.320

960

1.490

5.870

Anm.: Der frasorteres personer, der opbruger den ordinære dagpengeperioden ifm. ikke længere være

berettiget til at modtage dagpenge som følge af alder, samt personer, der overgår til efterløn i

måneden efter, at den ordinære dagpengeperiode er opbrugt. Data om antal personer, som

opbruger den ordinære dagpengeperiode er for hele 2017, mens der først findes data om

forlængelser og timer på beskæftigelseskontoen fra juli 2017. Det indebærer, at data om

forlængelse og timer i 2017 er undervurderet. Timeantallet er opgjort ved tidspunktet, hvor den

ordinære dagpengeperiode er opbrugt. Årstallet henviser til tidspunktet, hvor den ordinære

dagpengeperiode opbruges og målingen adskiller sig dermed fra Jobindsatsmålingen vist i kapitel

3, hvor årstallet viser tidspunktet for opbrugt dagpengeret inkl. evt. forlængelser. Opgørelsen

baseres på data til og med februar 2020, hvorefter dagpengeforbruget suspenderes pga.

coronakrisen. For en del forlængelser er det derfor ikke muligt at se 18 måneder frem, som

markerer udløb af referenceperioden for forlængelsen. Det påvirker særligt tallene for 2019.

Referenceperioden kan endvidere blive forlænget som følge af sygdom, barsel, orlov og perioder

med støtte efter lov om social service til pasning. Andelen er af samtlige personer, der opbruger

den ordinære dagpengeperiode. Tallene er afrundet til den nærmeste tiendedel.

Kilde: FLEUR, Tællerdata, RAM og egne beregninger.

Det ses samtidig en tendens til, at relativt mange af de personer, der forlænger

dagpengeretten, afslutter forlængelsen uden at opbruge den forlængede

dagpengeperiode. Af de 8.310 personer, der i 2018 forlængede deres

dagpengeret, var der omkring 5.200 personer, som afgik fra ledighed inden

forlængelsen var opbrugt. Det svarer til omkring 63 pct. Yderligere 1.800 af

opbruger forlængelsen. Endeligt havde ca. 1.300 personer stadig forlænget

dagpengeret tilbage på opgørelsestidspunktet i februar 2020. Disse personer må

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 225: Evaluering af Aftale om et tryggere dagpengesystem, fra beskæftigelsesministeren

have fået forlænget referenceperioden, da den som udgangspunkt varer 1,5 år

efter opbrug af den ordinære dagpengeperiode.

Det er på opgørelsestidspunktet ikke muligt at følge alle dagpengemodtagere til

slutningen af deres dagpengeforløb. Derfor er der særligt i 2019 en relativ stor

andel personer i kategorien ”forlænger og har stadig forlængelse tilbage”. Disse

personer vil med tiden enten blive fordelt på ”forlænger og afslutter

forlængelsen uden at opbruge den forlængede periode” eller ”forlænger og

opbruger forlængelsen”. Det betyder, at disse to kategorier er en smule

undervurderet i 2018 og særligt i 2019.

4.4 Antal opsparede timer til forlængelse- og genoptjening af

dagpengeretten

Timer på beskæftigelseskontoen bliver indløst til dagpengetimer i forholdet 1:2

og forlængelsen kan maksimalt være ét år, svarende til at 962 løntimer på

beskæftigelseskontoen kan indløse den maksimale forlængelse på et år.

Hver fjerde person, der opbrugte den ordinære periode fra juli 2017 til februar

2020, har haft 962 timer eller mere på deres beskæftigelseskonto, hvorved de

har haft beskæftigelse nok til at forlænge dagpengeperioden med den

maksimale periode på ét år,

jf. figur 4.1.

Figur 4.1

Personer, som har opbrugt den ordinære dagpengeperiode, fordelt på

timer til fleksibel forlængelse, i perioden juli 2017 – februar 2020

Pct.

0 timer

0,01 -< 200

timer

200 -< 400

timer

400 -< 600

timer

600-<800

timer

800 -< 962 962 timer (og

timer

derover)

Anm.: Opgørelsen omfatter personer, der opbruger den ordinære dagpengeperiode på 2 år, mellem

juli 2017 og ultimo februar 2020. Der frasorteres personer, der opbruger den ordinære

dagpengeperiode ifm. ikke længere være berettiget til at modtage dagpenge som følge af

alder, samt personer, der overgår til efterløn i måneden efter, at den ordinære

dagpengeperiode er opbrugt. Timerantallet på beskæftigelseskontoen er opgjort ved

tidspunktet, hvor den ordinære dagpengeperiode er opbrugt og dækker over timer, der kan

bruges til den fleksible forlængelse af dagpengeperioden.

Kilde: FLEUR, Tællerdata og egne beregninger.

Samtidig har 19 pct. af dem, som har opbrugt den ordinære dagpengeperiode

siden juli 2017, ikke haft timer på beskæftigelseskontoen, som kan bruges til en

Referenceperioden kan forlænges som følge af sygdom, barsel, orlov eller perioder med

støtte efter lov om social service til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller af

nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 225: Evaluering af Aftale om et tryggere dagpengesystem, fra beskæftigelsesministeren

forlængelse af dagpengeperioden. Til sammenligning havde ca. 25 pct. af dem,

der opbrugte dagpengeretten i 2013-2014 ingen beskæftigelse med sig, da de

nåede grænsen for deres dagpengeperiode.

Dermed er andelen af personer

uden beskæftigelsestimer faldet i perioden efter reformen, hvilket dog også kan

skyldes den generelle udvikling på arbejdsmarkedet.

Kigger man nærmere på de 25 pct., som har beskæftigelsestimer nok til en

fleksibel forlængelse på ét år, ses det, at de fleste har mellem 1.000 og 1.800

timer og derved fortsat mangler en del timer for at genoptjene en ny

dagpengeret,

jf. figur 4.2.

Omkring 4 pct. har over 1.800 beskæftigelsestimer,

der tæller med til genoptjeningen. Det bemærkes, at personer, der genoptjener

inden udløb af den ordinære dagpengeperiode, ikke indgår i opgørelsen.

Figur 4.2

Timer på genoptjeningskontoen for personer med beskæftigelsestimer

til en fuld forlængelse, som opbrugte den ordinære dagpengeperiode i

perioden juli 2017 – februar 2020

Pct.

0-<1.000

timer

1.000 -<

1.200 timer

1.200 -<

1.400 timer

1.400 -<

1.600 timer

1.600 -<

1.800 timer

1.800 -<

1.924 timer

(og derover)

Pct.

Anm.: Andelen i procent viser andelen af personer med 962 timer (eller derover) på

beskæftigelseskontoen ud af alle personer, der opbrugte den ordinære dagpengeperiode i

perioden juli 2017 – februar 2020. Der frasorteres personer, der opbruger den ordinære

dagpengeperiode ifm. ikke længere være berettiget til at modtage dagpenge som følge af

alder, samt personer, der overgår til efterløn i måneden efter, at den ordinære

dagpengeperiode er opbrugt. Timerantallet er opgjort ved tidspunktet, hvor den ordinære

dagpengeperiode er opbrugt og dækker over timer, som tæller med til genoptjening af

dagpengeretten (genindplacering). Til genoptjening indsættes ud over timer til forlængelsen

også timer med afholdt ferie med feriegodtgørelse og omregnede timer ved selvstændig

virksomhed. Personer med over 1.924 timers beskæftigelse burde blive genindplaceret i en

ny dagpengeperiode og dermed ikke opbruge dagpengeretten. Det har i forbindelse med

evalueringen ikke været muligt af finde en forklaring på disse registreringer.

Kilde: FLEUR, Tællerdata og egne beregninger.

Andelen af personer, som ingen timer har på beskæftigelseskontoen, er faldet i

årerne efter reformen,

jf. figur 4.3.

Hvorvidt det skyldes at gode konjunkturer

Se figur 2.11 i Dagpengekommissionens samlede anbefalinger.

Der er dog forskel på hvilke timer, der kan anvendes til genoptjening af dagpengeretten

og til fleksibel forlængelse. Det skyldes, at afholdt ferie med feriegodtgørelse og

omregnede timer ved selvstændig virksomhed kan anvendes til genoptjening men ikke til

fleksibel forlængelse. Der er således ikke 1-1 sammenhæng mellem opgørelserne i figur

4.1 og figur 4.2.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 225: Evaluering af Aftale om et tryggere dagpengesystem, fra beskæftigelsesministeren

har gjort det lettere at finde beskæftigelse eller at reformen har givet øget

incitament til at optjene timer i beskæftigelse, er dog ikke muligt at sige.

Figur 4.3

Andel der opbruger den ordinære dagpengeperiode uden timer på

beskæftigelseskontoen ud af alle, der opbruger dagpengeretten, juli

2017 – februar 2020

Pct.

Jul Sep Nov Jan Mar Maj Jul Sep Nov Jan Mar Maj Jul Sep Nov Jan

2017 2017 2017 2018 2018 2018 2018 2018 2018 2019 2019 2019 2019 2019 2019 2020

Anm.: Opgørelsen omfatter personer, der opbruger den ordinære dagpengeperiode på 2 år, mellem

juli 2017 og ultimo februar 2020 og som ikke forlænger efterfølgende. Der frasorteres

personer, der opbruger den ordinære dagpengeperioden ifm. ikke længere være berettiget til

at modtage dagpenge som følge af alder, samt personer, der overgår til efterløn i måneden

efter, at den ordinære dagpengeperiode er opbrugt. Timerantallet er opgjort ved tidspunktet,

hvor den ordinære dagpengeperiode opbruges. I figuren undtages personer, der forlænger,

men som ikke har timer på kontoen, da det antages at være en fejl i data. Figur 4.3 er derfor

ikke fuldt ud sammenlignelig med figur 4.2.

Kilde: Tællerdata, FLEUR og egne beregninger.

4.5 Efterfølgende status for personer, der opbruger den ordinære

dagpengeperiode og ikke forlænger dagpengeretten eller

genindplaceres i ny dagpengeperiode

Dette afsnit belyser generelt status efter opbrug af dagpengeretten for de

personer, der opbruger den ordinære dagpengeperioden.

Personer, der opbruger den ordinære dagpengeperiode, med timer på

beskæftigelseskontoen har en større tendens til umiddelbart at overgå til

lønmodtagerbeskæftigelse eller SU end personer uden timer på

beskæftigelseskontoen,

jf. figur 4.4.

Ved status efter hhv. 3 og 6 måneder efter

dagpengeophør tegner sig det same billede blandt personer med timer på

beskæftigelseskontoen.

Endvidere ses at en betydelig andel af personer uden beskæftigelsestimer at

overgå til kontanthjælp.

Personer, der opbruger den ordinære dagpengeperiode, med

beskæftigelsestimer i løbet af dagpengeperioden, som ikke forlænger

dagpengeperioden, har en mindre tendens til at overgå til ”hverken ydelse eller

lønindkomst” end personer, der ikke har beskæftigelsestimer.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 225: Evaluering af Aftale om et tryggere dagpengesystem, fra beskæftigelsesministeren

Figur 4.4

Status måneden efter dagpengeophør for personer, der ikke forlænger

den ordinære dagpengeperiode, fordelt på om de har timer på

beskæftigelseskontoen, 2. halvår 2017 – 2019

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

2017 (N=681)

2018 (N=670)

Med timer

2019 (N=601) 2017 (N=3.353) 2018 (N=1.719) 2019 (N=1.541)

Uden timer

Hverken ydelse eller lønindkomst

Sygedagpenge

Seniorjob

Lønmodtager

Kontanthjælp/Uddannelseshjælp

Andet

Anm.: Opgørelsen tager udgangspunkt i personer, der opbruger den ordinære dagpengeperiode og

hverken forlænger eller genindplaceres inden for 4 uger efter den ordinære dagpengeperiode.

Der frasorteres personer, der opbruger den ordinære dagpengeperioden ifm. ikke længere

være berettiget til at modtage dagpenge som følge af alder, samt personer, der overgår til

efterløn i måneden efter, at den ordinære dagpengeperiode er opbrugt. Inddelingen i med

eller uden timer på beskæftigelseskontoen tager udgangspunkt i timer på kontoen ved

tidspunktet hvor den ordinære dagpengeperiode er opbrugt. Andet dækker over jobrotation,

efterløn, dagpenge/genoptjent dagpengeret, barsel, udvandret og kontantydelse. Personer,

der er opgjort til hverken at have ydelse eller lønindkomst, omfatter bl.a. personer, der

ernærer sig af egen formue, forsørges af ægtefælles indtægt, udøver selvstændig

virksomhed, afholder ferie for egen regning, modtager kompensationsydelse (afventer

seniorjob), har uoplyst lønindkomst eller lønindkomst fra udenlandsk arbejdsgiver, der ikke

beskattes i Danmark, alene har modtaget B-indkomst (honorarer eller freelance), ernæres

vha. pensioner og ernæres vha. sociale servicelove (pasning af syge, døende mv.) samt

andre mindre ydelsesområder.

Kilde: FLEUR, Tællerdata, RAM, indkomstregistret og egne beregninger.

Der er et relativt stabilt antal personer, der ikke forlænger selv om de har timer

på beskæftigelseskontoen. Årsagen til at disse personer ikke forlænger

dagpengeretten kan være, at de forventer relativt hurtigt at kunne opnå

beskæftigelse nok til kunne genoptjene en helt ny dagpengeperiode og derfor

ikke ønsker at bruge beskæftigelsestimer til at forlænge dagpengeretten. Hvis

dette er tilfældet, vil det være forventningen, at personerne mangler relativt lidt

beskæftigelse i forhold til at kunne genoptjene. Det er der ikke umiddelbart tegn

på, idet langt størstedelen mangler mere end tre måneders fuldtidsbeskæftigelse

for at kunne genoptjene dagpengeretten. Kigger man på hvor mange, der rent

faktisk genindplaceres kort tid efter at have opbrugt dagpengeretten, så er der

også relativt få,

jf. bilagstabel B.4.1.

4.6 Karakteristika ved personer, der opbruger dagpengeretten

og personer, der forlænger

I det følgende afsnit kigges på karakteristika ved personer, der opbruger

dagpengeretten og de personer, der forlænger dagpengeretten.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 225: Evaluering af Aftale om et tryggere dagpengesystem, fra beskæftigelsesministeren

Personer, der opbruger den ordinære periode, men som ikke forlænger

dagpengeperioden, adskiller sig ikke i væsentlig grad for de personer, der

forlænger dagpengeperioden. Der ses dog, at de personer, som ikke forlængere

oftere er mænd og er i højere grad er dimittender. Dertil er personenere oftere

indvandrere og endeligt er der flere, som bor i region hovedstaden,

jf. tabel 4.2.

Tabel 4.2

Beskrivende statistik om gruppen, der opbruger den ordinære dagpengeperiode,

samt opdelt på forlængelse, mellem januar 2017 og februar 2020

Personer, der

opbruger den Personer, Personer,

ordinære

der ikke

der

dagpengeperi forlænger forlænger

ode

Andel mænd

Køn

i pct.

Alder

Under 25 år

25-34 år

35-44 år

45-54 år

55-64 år

Over 64 år

I alt

Dimittender

Løn sidste 12 måneder før

indplaceringen

Beskæftigelsestimer sidste 12

måneder

Timeløn sidste 12 måneder

Herkomst Dansker

Indvandrer fra vestligt

land

Efterkommer fra vestligt

land

Indvandrer fra ikke

vestligt land

Efterkommer fra ikke

vestligt land

I alt

A-kasse

Kristelig

HK/Danmarks

Akademikernes

Fag og Arbejdes (FOA)

Det Faglige Hus

Selvst. Erhv.drivende

Magistrenes

Gns.

Andel i pct.

Gns.

Andel i pct.

42,9

2,4

31,3

22,4

20,0

23,2

0,7

100,0

205.975

1.103

194

73,3

9,7

0,4

13,4

3,2

100,0

15,9

11,8

10,7

7,7

6,7

6,5

6,3

5,6

43,3

2,2

30,9

21,7

19,0

25,5

0,7

100,0

207.395

1.031

197

68,3

11,2

0,3

16,3

3,9

100,0

13,7

10,0

12,0

9,5

5,0

6,0

6,1

5,9

42,8

2,3

31,2

22,8

20,4

22,6

0,7

100,0

205.517

1.127

193

74,9

9,3

0,4

12,5

3,0

100,0

16,6

12,4

10,3

7,1

7,2

6,7

6,4

5,5

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 225: Evaluering af Aftale om et tryggere dagpengesystem, fra beskæftigelsesministeren

Personer, der

opbruger den Personer,

ordinære

der ikke

dagpengeperi forlænger

ode

Funk. og Tjm.'s Fælles

Min A-kasse

Børne- og U.pæd.

Landsd.

Journalistik,

Kommunikation, Sprog

Metalarbejdernes

Ledernes

Danmarks Læreres

Fælles

Frie Funktionærer

Teknikernes

Socialpæd. Landsdæk.

Byggefagenes A-kasse

Danske Sundhedsorg.

I alt

Region

Hovedstaden

Midtjylland

Syddanmark

Sjælland

Nordjylland

I alt

Andel i pct.

5,5

3,3

2,8

2,4

2,2

2,0

1,7

1,5

1,4

1,2

1,1

0,9

0,6

100,0

37,3

19,6

19,2

12,5

11,2

100,0

6,4

4,5

3,7

1,8

1,7

1,8

3,2

1,3

2,3

1,7

1,0

0,8

0,9

0,7

100,0

43,6

17,6

17,2

12,1

9,5

100,0

Personer,

der

forlænger

5,2

3,0

2,6

2,3

2,1

1,6

1,8

1,3

1,2

1,3

0,9

0,6

100,0

35,3

20,2

19,8

12,8

11,9

100,0

Nær.- og Nyd.mid.arb.'s Andel i pct.

Anm.: Personer, der opbruger den ordinære dagpengeperiode, består af personer, der ikke forlænger

og personer, der forlænger.

Kilde: FLEUR, Tællerdata, HAMR, civilregistret, indkomstregistret og egne beregninger.

4.7 Udvikling i beskæftigelse under dagpengeforløbet

En væsentlig del af dagpengereformen omhandler at øge tilskyndelsen til at tage

alle typer af beskæftigelse i løbet af dagpengeperioden, også korterevarende.

Tanken er, at dagpengesystemet skal understøtte, at den enkelte i løbet af

dagpengeperioden bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet, som kan være

medvirkende til en mere permanent tilknytning til arbejdsmarkedet. Det gælder

eksempelvis muligheden for at anvende timer i beskæftigelse til forlængelse af

dagpengeperioden, indførslen af karensdage, at forbrug af dagpenge opgøres i

timer og at ny satsberegning alene sker ved genoptjening af en ny

dagpengeperiode.

I årene 2014-2016, som ligger inden reformen, ligger det gennemsnitlige antal

beskæftigelsestimer om måneden under dagpengeforløbet for alle

dagpengemodtagere på omkring 32,3 timer. Efter reformen i årene 2017-2019

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 225: Evaluering af Aftale om et tryggere dagpengesystem, fra beskæftigelsesministeren

er der sket en svag stigning til ca. 33,2 beskæftigelsestimer om måneden under

dagpengeforløbet,

jf. figur 4.5.

Kigges der på de personer, der opbruger den ordinære dagpengeperiode, så har

disse personer et væsentligt lavere antal beskæftigelsestimer end gennemsnittet

for alle dagpengemodtagere. Der ses dog, at der sker en stigning i den

gennemsnitlige antal beskæftigelsestimer lige omkring reformens indførsel i

2017.

Figur 4.5

Gennemsnitlig antal beskæftigelsestimer om måneden under

dagpengeforløbet, 2014 - 2019

Gns.

beskæftigelsestimer

2014

2015

2016

2017

2018

2019

Alle dagpengemodtagere

Alle, der opbruger den ordinære dagpengeperiode

Alle, der forlænger den ordinære dagpengeperiode

Anm.: Figuren beskriver den gennemsnitlig beskæftigelsesgrad under dagpengeforløbet for hhv. alle

dagpengemodtagere, personer, der opbruger den ordinære dagpengeperiode og personer,

der forlænger. Dagpengeforløbet er defineret som perioder med dagpengeudbetalinger, hvor

der anvendes et 12 ugers afbrydelseskriterie. Det indgår kun ustøttet beskæftigelse i den

ordinære dagpengeperiode

Kilde: FLEUR, Tællerdata, RAM, indkomstregistret og egne beregninger.

Det kan dog ikke konkluderes, at stigningen i beskæftigelsen skyldes

dagpengereformen. Som beskrevet i

kapitel 2

har konjunkturerne været gode i

perioden fra 2013 til 2019. Forbedringen i konjunkturerne har betyder, at

dagpengemodtagernes forudsætninger for at finde job har været gode. Det har

formentlig bevirket, at flere har taget korterevarende beskæftigelse under

dagpengeperioden. Samtidig vil mange dagpengemodtagere formentlig have

haft lettere ved at finde permanent beskæftigelse under de gode konjunkturer,

og denne beskæftigelse indgår ikke i opgørelsen af beskæftigelse under

dagpengeperioden, idet personer med permanent beskæftigelse betragtes som

at have forladt dagpengesystemet. Det er derfor ikke muligt at afgøre, hvilken

påvirkning der har haft størst betydning.

Resultatet er robust over for forskellige definitioner af ledighedsforløbet, dvs. uanset om

der anvendes et 4, 8 eller 12 ugers afbrydelseskriterie.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 225: Evaluering af Aftale om et tryggere dagpengesystem, fra beskæftigelsesministeren

Bilag 4

Figur B.4.1

Opbrugt ordinær dagpengeperiode og fleksibel forlængelse 2017 -2019

Antal personer

Forlænger og afslutter forlængelsen uden af opbruge den forlængede

periode

Forlænger og stadig har forlængelse tilbage

Forlænger og opbruger forlængelsen

Forlænger ikke, med timer

Forlænger ikke, uden timer

14.000

12.000

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

2017

2018

2019

Anm.: Der frasorteres personer, der opbruger den ordinære dagpengeperioden ifm. ikke længere

være berettiget til at modtage dagpenge som følge af alder, samt personer, der overgår til

efterløn i måneden efter, at den ordinære dagpengeperiode er opbrugt. Der findes først data

om forlængelser og timer på beskæftigelseskontoen fra juli 2017. Timeantallet er opgjort ved

tidspunktet, hvor den ordinære dagpengeperiode er opbrugt. Årstallet henviser til tidspunktet,

hvor den ordinære dagpengeperiode opbruges og målingen adskiller sig dermed fra

Jobindsatsmålingen vist i kapitel 3, hvor årstallet viser tidspunktet for opbrugt dagpengeret

inkl. evt. forlængelser. Opgørelsen baseres på data til og med februar 2020, hvorefter

dagpengeforbruget suspenderes pga. coronakrisen. For en del forlængelser er det derfor ikke

muligt at se 18 måneder frem, som markerer udløb af referenceperioden for forlængelsen.

Det påvirker særligt tallene for 2019. Referenceperioden kan endvidere blive forlænget som

følge af sygdom, barsel, orlov og perioder med støtte efter lov om social service til pasning.

Andelen er af samtlige personer, der opbruger den ordinære dagpengeperiode. Tallene er

afrundet til den nærmeste tiendedel.

Kilde: FLEUR, Tællerdata, RAM og egne beregninger.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 225: Evaluering af Aftale om et tryggere dagpengesystem, fra beskæftigelsesministeren

Tabel B.4.1

Karakteristika for personer med timer på beskæftigelseskontoen, men som ikke

forlænger: Antal, gennemsnitlige antal timer på beskæftigelseskontoen,

manglende beskæftigelse til genoptjening, og tidspunkt for genindplacering

2017 – 2019

2017 2018 2019

Personer med timer på

beskæftigelseskontoen

Timer på beskæftigelseskontoen

Antal timer ved

fuldtidsbeskæftigelse, der

mangler til genoptjening,

Antal

Gns.

681

493

670

546

601

555

Mere end 3 måneder Andel i pct.

2-3 måneder

1-2 måneder

Op til 1 måned

Andel i pct.

Genindplacering

1-3 måneder efter

3-6 måneder efter

Senere end et halvt år

Andel i pct.

efter

Er ikke genindplaceret

Andel i pct.

i dataperioden

Anm.: Opgørelsen tager udgangspunkt i personer, der opbruger den ordinære dagpengeperiode og

på dette tidspunkt har nogle timer på beskæftigelseskontoen. Der frasorteres personer, der

opbruger den ordinære dagpengeperioden ifm. ikke længere være berettiget til at modtage

dagpenge som følge af alder, samt personer, der overgår til efterløn i måneden efter, at den

ordinære dagpengeperiode er opbrugt. Antallet af hvor mange, der genindplaceres nogle

måneden efter den ordinære dagpengeperiode er opbrugt, er afhængigt længden af den

efterfølgende dataperiode. Opgørelsen baseres på data til og med februar 2020, hvorefter

dagpengeforbruget suspenderes pga. coronakrisen.

Kilde: FLEUR, Tællerdata, indkomstregistret og egne beregninger.

KAPITEL 5 – Dagpengeforbrug i timer

5.1 Indledning

Som en del af dagpengereformen overgik dagpengemodtagere fra den 1. juli

2017 fra at forbruge dagpenge i uger til at forbruge dagpenge i timer. Hensigten

med ændringen var at øge tilskyndelsen for ledige til at søge og påtage sig

kortvarige jobs og jobs på nedsat tid. Det skyldes, at under de tidligere regler

ville man bruge en hel uges dagpenge, uanset hvor mange timer i ugen, der

blev udbetalt dagpenge for. Når en enkelt times dagpenge forbruger en hel

uges dagpenge, kan det svække tilskyndelsen til at tage mindre end

fuldtidsbeskæftigelse i denne uge.

Omlægningen vil tilgodese personer, der tager beskæftigelse i løbet af

dagpengeperioden og som har uger med både dagpenge og beskæftigelse, dvs.

modtager supplerende dagpenge. Personer, der er fuldtidsledige i hele

dagpengeperioden, vil ikke være påvirket af omlægningen.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 225: Evaluering af Aftale om et tryggere dagpengesystem, fra beskæftigelsesministeren

Derudover havde ændringen til hensigt at styrke trygheden og retfærdigheden i

dagpengesystemet ved et mere ensartet forbrug af dagpenge, uagtet af hvordan

perioder med beskæftigelse falder hen over kalenderuger.

Dagpengekommissionen vurderede således, at ændringen ville betyde, at den

to-årige dagpengeperiode i gennemsnit ville strække sig over længere tid, og

reducere antal personer, der falder ud af dagpengesystemet, med 570 personer

i en konjunkturmæssig normalsituation.

5.2 Opsummering

Dette kapitel viser, at forbruget af dagpengeretten strækker sig over en længere

tidsperiode efter reformen. Det tager således i gennemsnit ca. fire måneder

mere at forbruge to års dagpengeret efter reformen sammenlignet med før.

At dagpengeforbruget opgøres i timer har samtidig gjort det muligt for mellem

4.100 til 4.700 personer om året i perioden 2017-2019 at strække antal uger

med dagpenge ud over 110 uger inden for den ordinære 2-årige

dagpengeperiode, hvilket ikke kunne lade sig gøre før reformen.

Andelen af personer, der genoptjener en ny dagpengeret, inden den

eksisterende udløber, er uændret henover reformperioden.

5.3 Forbrug af dagpenge i timer

I det følgende undersøges, hvad forbrug af dagpenge i timer frem for i uger har

betydet for længden af dagpengeperioden. Under de tidligere regler udgjorde

dagpengeretten 104 uger (to år) med ret til dagpenge inden for en periode på

tre år. Hver uge, hvor der blev udbetalt dagpenge, forbrugte en uge af

dagpengeretten uanset hvor mange timers dagpenge, der blev udbetalt. Det

betød, at få timers dagpenge ville forbruge en uge af dagpengeretten og at det

ikke var muligt at få udbetalt dagpenge i mere end 104 uger.

Efter dagpengereform bestod den ordinære dagpengeret af 3.848 timer (to år

)

med ret til dagpenge inden for en periode på tre år. I det timebaserede system

forbruger alene de rent faktisk udbetalte timer af dagpengeretten. Tre timers

udbetalte dagpenge i en uge bruger således kun tre timer af den ordinære

dagpengeret, hvor der tidligere ville forbruge en hel uge. Det blev derfor

forventet, at den gennemsnitlige periode, hvor det var muligt at få udbetalt

dagpenge, vil strække sig længere efter reformen.

Der gælder dog fortsat, at der i dagpengesystemet er en tidsbegrænsning på 30

uger for den periode, hvor det er muligt både at have beskæftigelse og modtage

dagpenge på mindre en fuld tid (supplerende dagpenge) i den samme uge. Når

tidsbegrænsning er opbrugt, vil det ikke være muligt at modtage dagpenge for

få timer i en uge.

Tal for antal dage, der tager at forbruge ét og to års dagpenge viser, at det

gennemsnitligt tager længere tid efter reformen. Det tager gennemsnitligt knap

en måned (30 dage) længere at opbruge

1 års

dagpengeret efter reformen og

Opgørelsen tager ikke højde for adfærdseffekter og er rent mekanisk.

En to-årig dagpengeret i timer udgør: 37 timer x 52 uger x 2 = 3.848 timers

dagpengeret.

Det skal dog bemærkes, at det er muligt at både forlænge og genoptjene retten til

supplerende dagpenge.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 225: Evaluering af Aftale om et tryggere dagpengesystem, fra beskæftigelsesministeren

gennemsnitligt knap fire måneder (117 dage) længere at opbruge

2 års

dagpengeret efter reformen,

jf. tabel 5.1.

Tabel 5.1

Det gennemsnitlige antal dage, det tager at opbruge hhv. et og to års

dagpengeret, før og efter reformen

Dage

(gns.)

1 år opbrugt

Før reformen

Efter reformen

2 år opbrugt

Før reformen

Efter reformen

910

1.030

4.710

3.550

520

550

17.830

14.700

Populationen

Anm.: Der sammenlignes tid siden indplacering mellem dagpengeforløb, der har forbrugt hhv. 1 og 2

år af dagpengeretten mellem hhv. september 2016 og februar 2017 (før reformen) og

september 2019 og februar 2020 (efter reformen). Ancienniteten før januar 2017 er

undervurderet pga, manglende indberetninger om karantæne og EØS dagpenge.

Kilde: RAM, FLEUR, Tællerdata og egne beregninger.

Den længere varighed skyldes ikke nødvendigvis alene ændringen i måden at

forbruge dagpenge på, men kan også skyldes andre forhold, såsom at

dagpengemodtagere tager mere beskæftigelse i løbet af dagpengeperioden.

Ifølge

kapitel 4

om beskæftigelse i løbet af dagpengeperioden, så er

beskæftigelsen steget en anelse i årene efter reformen. Det vurderes dog, at

stigningen i beskæftigelsen ikke alene kan forklare den længere varighed og at

omlægningen fra uger til timer også har medvirket til dette.

For nærmere at undersøge effekten af omlægningen til forbrug af dagpenge i

timer, kigges der i det følgende på dagpengeberørte uger efter reformen. Før

reformen var det ikke muligt at have mere end 104 dagpengeberørte uger.

Personer, der havde haft 104 uger med dagpenge, ville uanset antal timers

udbetalte dagpenge, have opbrugt dagpengeretten.

Da opgørelsen af ledighedsberørte uger også indeholder uger, der ikke forbruger

af dagpengeretten, kigges der i stedet på antal ledige med over 110

ledighedsberørte uger

4.100 til 4.700 personer om året i perioden 2017-2019 haft mulighed for have

mere end 110 uger berørt af dagpengeledigheden inden for den ordinære 2-

årige dagpengeperiode,

jf. tabel 5.2.

Dette var ikke muligt før reformen.

Opgørelsen af dagpengeberørte uger tager udgangspunkt i dagpengeberørte uger i

DREAM, som vil medtage nogle uger med ledighed, hvor der ikke forbruges af

dagpengeretten Da optællingen af dagpengeberørte uger i DREAM tæller al ledighed med,

også den, der ikke forbruger dagpengeklip, overvurderes den rent faktiske ledighed. 110

uger anvendes derfor som skøn for den tidsmæssige afgrænsning før reformen. Det er

muligt at være ledig uden at forbrug af dagpengeretten, fx på grund af

mindsteudbetalingsreglen eller fordi der modtageres G-dage.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 225: Evaluering af Aftale om et tryggere dagpengesystem, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 5.2

Antal ledige med over 110 dagpengeberørte uger i den ordinære

dagpengeperiode

2017

Antal ledige

4.160

2018

4.730

2019

4.120

Anm.: Fordelingen er lavet op det år, hvor de 110 uger nås. Opgørelsen er baseret på

dagpengeberørte uger i DREAM, som ikke svarer til uger, hvor der forbruges af

dagpengeretten. Dagpengeberørte uger overvurderer uger med dagpengeklip pga. blandt

andet G-dage og mindsteudbetalingsreglen. I opgørelsen indgår de første seks uger med

sygdom og siden 1.7.2017 indgår også karantæne og EØS dagpenge med i

dagpengeforbruget, som ikke indgik før det. Dermed er antal personer opgjort i tabellen ikke

ensbetydende med antallet, der ville have opbrugt dagpengeretten under de gamle regler.

Opgørelsen er rent mekanisk og tager ikke højde for adfærdseffekter. Personer, der har over

110 dagpengeberørte uger som følge af, at de har forlænget den ordinære dagpengeperiode,

indgår ikke i opgørelsen. Opgørelsen tager ikke højde for genindplaceringer ved udløb af

fagpengeretten.

Kilde: RAM, FLEUR, Tællerdata og egne beregninger.

5.4 Genindplaceringer efter reformen

Med de nye regler om dagpengeforbrug i timer forbruger dagpengemodtagerene

ikke længere en hel uges dagpengeret ved at tage kortvarige jobs eller jobs i få

timer om ugen. Det øger tilskyndelsen til at tage beskæftigelse og dermed

muligheden for at genoptjene retten til en ny dagpengeperiode, inden den

eksisterende udløber. Denne effekt skal dog ses i lyset af, at det alene forsat er

muligt at modtage dagpenge mindre end fuld tid i 30 uger, jf. reglerne om

supplerende dagpenge, hvis ikke retten til supplerende dagpenge forlænges eller

genoptjenes.

Der er dog ikke umiddelbart tegn på, at flere genindplaceres inden ophør af

eksisterende ret efter reformen. I perioden 2014 – 2019 udgør antal

genindplaceringer inden den eksisterende dagpengeret udløber knap 20 pct. af

alle indplaceringer over hele perioden,

jf. tabel 5.3.

Udviklingen skal dog ses i lyset af, at antal genindplaceringer ikke kun påvirkes

af reformen, men blandt andet også af antal og sammensætning af

dagpengemodtagere, situationen på arbejdsmarkedet som fx antal stillinger og

antal personer, der afgår permanent til beskæftigelse mv.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 225: Evaluering af Aftale om et tryggere dagpengesystem, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 5.3

Indplaceringer fordelt på status af den tidligere indplacering samt antal

dagpengemodtagere, 2014 - 2019

2014

2015

2016

2017

2018

2019

Indplaceret inden

ophør af eksisterende Antal

27.640 27.670 25.830 26.060 25.230 26.910

ret

Andel i pct.

af alle ind-

placeringer

Indplaceret efter

ophør af eksisterende Antal

37.187 40.067 39.993 41.052 41.748 45.008

ret

Andel i pct.

af alle ind-

placeringer

Indplaceret uden at

have været

Antal

79.710 77.480 73.270 70.550 67.510 67.250

indplaceret før

Andel i pct.

af alle ind-

placeringer

I alt

Antal

Andel i pct.

Dagpengemodtagere

Samlet

antal

144.540 145.210 139.100 137.650 134.480 139.170

100

297.728 285.114 269.699 262.356 257.017 257.084

Anm.: Indplaceringer efter ophør af eksisterende ret indeholder både genindplaceringer efter den

eksisterende ret er opbrugt og genindplaceringer efter den 3-årige referenceperioden af den

tidligere dagpengeret. Der er kun et fåtal personer hvert år, der genindplaceres efter at have

opbrugt den tidligere dagpengeret.

Kilde: FLEUR, RAM, Tællerdata, Jobindsats og egne beregninger.

Der er en relativt stabil alderssammensætning på de personer, som bliver

genindplaceret inden den eksisterende dagpengeret udløbet. Gruppen mellem 25

– 34 år udgør hvert år den største aldersgruppe og andelen steg med 7

procentpoint fra 2014 til 2019. I samme periode steg også andelen af personer

mellem 55-64 år fra ca. 16 pct. i 2014 til ca. 20 pct. i 2019. Andelen af de

resterende aldersgrupper har været relativt stabil eller faldende i perioden 2014

– 2019,

jf. tabel 5.4.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 225: Evaluering af Aftale om et tryggere dagpengesystem, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 5.4

Aldersfordeling af antal og andel genindplaceringer inden den eksisterende ret

udløber i perioden 2014 - 2019

2014

Under 25

år

Antal

Andel i

pct.

25-34 år

Antal

Andel i

pct.

35-44 år

Antal

Andel i

pct.

45-54 år

Antal

Andel i

pct.

55-64 år

Antal

Andel i

pct.

Over 64

år

Antal

Andel i

pct.

I alt

Antal

Andel i

pct.

1.800

6,5

8.130

29,4

6.410

23,2

6.820

24,7

4.450

16,1

0,1

27.640

100,0

2015

1.610

5,8

8.510

30,8

6.120

22,1

6.760

24,4

4.640

16,8

0,1

27.670

100,0

2016

1.390

5,4

8.430

32,6

5.450

21,1

6.030

23,3

4.500

17,4

0,2

25.830

100,0

2017

1.240

4,8

8.790

33,7

5.400

20,7

5.960

22,9

4.620

17,7

0,2

26.060

100,0

2018

1.040

4,1

8.710

34,5

5.070

20,1

5.580

22,1

4.790

19,0

0,1

25.230

100,0

2019

930

3,5

9.700

36,0

5.250

19,5

5.620

20,9

5.300

19,7

103

0,4

26.910

100,0

Anm.: Alderen er opgjort ved genindplaceringstidspunktet.

Kilde: FLEUR, RAM, Tællerdata og egne beregninger.

At relativt mange og et stigende antal i aldersgruppen 25-34 år bliver

genindplaceret inden dagpengeretten udløber, kan hænge sammen med, at

dimittenddagpengemodtagere udgør en større og stigende andel af det samlede

antal dagpengemodtagere i analyseperioden.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 225: Evaluering af Aftale om et tryggere dagpengesystem, fra beskæftigelsesministeren

6. Nye principper for satsberegning

6.1 Indledning

Som en del af dagpengereformen blev der fra den 1. juli 2017 indført nye

principper for beregning af dagpengesatsen.

Før reformen blev dagpengesatsen på baggrund af de seneste tre måneders

lønindkomst afgrænset af et maksbeløb (den maksimale dagpengesats). Et år

efter indplacering i dagpengesystemet kunne dagpengesatsen genberegnes, hvis

der i løbet af tre måneder var opnået tilstrækkelig beskæftigelse (2/3 af fuld tid i

perioden). Udfordringen med de tidligere regler var, at to måneders

fuldtidsbeskæftigelse til lav løn kunne medføre, at dagpengesatsen blev nedsat i

løbet af dagpengeperioden. Det kunne afholde nogle fra at tage beskæftigelse til

en relativ lav løn.

De nye satsberegningsregler betyder, at dagpengesatsen som udgangspunkt

beregnes på baggrund af de 12 måneder med højeste indkomst inden for de

seneste 24 måneder. Er der færre end 12 måneders indkomst inden for

perioden, anvendes disse måneder. Beregningsperioden kan i særlige tilfælde

udvides til 36 måneder, hvis der i 24 måneders perioden slet ikke er måneder

med indtægt.

Samtidig blev muligheden for at få genberegningen af dagpengesatsen efter et

år sammen med mindstesatsen på 82 pct. af højeste dagpengesats afskaffet.

Dimittender vil dog som hidtil have mulighed for at få foretaget en genberegning

af satsen seks måneder efter, at dagpengeretten er indtrådt.

Dagpengesatsen fastlægges ved indgangen til dagpengesystemet. Med reformen

vil det således kun være muligt at få beregnet en ny dagpengesats ved en helt

ny indplacering i dagpengesystemet, hvilket kræver et års fuldtidsbeskæftigelse.

Hensigten var først og fremmest at øge incitamentet til at tage arbejde med en

lavere løn i en kortere periode, uden at det fik negativ betydning for

beregningen af dagpengesatsen. Forventningen var på den baggrund, at den

gennemsnitlige sats ville stige i forhold til tidligere.

Det blev i forbindelse med Dagpengekommissionens afrapportering skønnet, at

omkring 92 pct. ville modtage den maksimale dagpengesats, mens den

gennemsnitlige dagpengesats ville være på omkring 96 pct. af den maksimale

dagpengesats. Der blev det skønnet, at de nye beregningsregler ville betyde, at

ca. 12 pct. af lønmodtagerne ville få beregnet en højere sats, mens ca. 4 pct.

ville få beregnet en lavere sats og for de resterende 84 pct. ville satsen være

uændret.

6.2 Opsummering

De realiserede satser efter reformen viser, at en større andel (91 pct.

sammenlignet med 81 pct.) får den højeste dagpengesats, samtidig med at den

gennemsnitlige udbetalingssats som procentdel af den højeste sats er steget fra

96 under de gamle regler til ca. 99 under de nye regler (ekskl. dimittender og

øvrige omfattet af andre beregningsregler). Dermed er andelen af

dagpengemodtagere, der får den højeste sats, steget nogenlunde som forventet,

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 225: Evaluering af Aftale om et tryggere dagpengesystem, fra beskæftigelsesministeren

mens den gennemsnitlige udbetalingssats er steget mere end forventet af

Dagpengekommissionen.

Tallene viser, at langt flere personer går op i sats end ned i sats i forbindelse

med en genindplacering i en ny dagpengeperiode inden den eksisterende

dagpengeperiodes udløb. Overordnet set får ca. 7 pct. beregnet en lavere

dagpengesats ved genindplaceringen, mens ca. 15 pct. får beregnet en højere

dagpengesats. For ca. 78 pct. er satsen uændret. Det svarer omtrent til

Dagpengekommissionens forventninger.

6.3 Realiserede satser efter reformen

De realiserede dagpengesatser efter reformen viser, at mellem 88 og 92 pct. af

dagpengemodtagerne har fået den maksimale dagpengesats (ekskl. dimittender

og øvrige omfattet af andre beregningsregler), hvilket er markant flere end

under de tidligere regler, hvor det var 81 pct. Andelen ligger tæt på

Dagpengekommissionens forventninger om, at 92 pct. vil få den maksimale

dagpengesats,

jf. tabel 6.1.

Tilsvarende er andelen af dagpengemodtagere, med en sats mellem 82 pct. og

lige under 100 pct. af højeste sats, faldet efter reformen, og ligger på ca. 7 pct.,

som er marginalt højere end forventet.

Endeligt er andelen, der modtager en dagpengesats, som er under 82 pct. af

højeste dagpengesats, også faldet marginalt efter reformen, og ligger på ca. 2

pct., som er omtrent som forventet.

Samlet set er den gennemsnitlige dagpengesats steget efter reformen. Det taler

for, at indførelsen af de nye satsberegningsregler har haft de tilsigtede

virkninger. Det skal dog også ses i lyset af den positive konjunkturelle udvikling.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 225: Evaluering af Aftale om et tryggere dagpengesystem, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 6.1

Dagpengemodtagere fordelt efter niveau for dagpengesats

Forventning

Gamle

til nye regler

regler (jf.

(jf.

rapporten)

Realiserede satser efter

reformen

halvår

2017

100 pct. af højeste

sats

82-<100 pct. af

højeste sats

Under 82. pct. af

højeste sats

I alt

Gennemsnitlig

udbetalingssats

100

96,0

100

96,4

100

98,4

halvår halvår halvår

2018 2019 2019

100

98,7

100

98,9

100

98,9

I alt

100

98,7

Anm.: Der er i opgørelsen af realiserede satser set bort fra dimittender, værnepligtige, unge og

personer deltagende i uddannelsesløft, da de er omfattet af andre regler for beregning af

dagpengesatsen. Tallene om realiserede satser tager udgangspunkt i indplaceringer af

lønmodtagere, hvormed indplaceringer baseret på blandt andet selvstændigt erhverv

frasorterers. Da indberetninger fra den ekstraordinære høring ikke indeholder

indplaceringsgrundlag, frasorteres selvstændige først fra 2. halvår 2018. Opgørelsen berører

alle personer, der indplaceres i dagpengesystemet.

Kilde: Tallene fra rapporten stammer fra tabel 3.2 fra Dagpengekommissionens samlede

anbefalinger. Oplysninger om dagpengemodtageres sats forud for genindplaceringen er

opgjort på baggrund af a-kassernes tidligere indberetninger til RAM. Satserne efter

genindplacering er opgjort på baggrund af indberetninger til Tæller-data. Det skal bemærkes,

at der tidligere har været problemer med netop disse registreringer, og tallene skal derfor

læses med forbehold. Det skal videre bemærkes, at datagrundlaget særligt i den seneste

periode kan ændre sig grundet efterregistreringer, hvorfor tallene også skal læses med dette

forbehold.

4. Satsberegning ved genindplacering

Som nævnt i indledningen, var det en udfordring ved de tidligere

satsberegningsregler, at få måneders beskæftigelse til lav løn kunne medføre en

lavere dagpengesats. De nye satsberegningsregler skulle derfor i højere grad

give mulighed for kortevarende beskæftigelse til lav løn uden at satsen blev

reduceret. I det følgende kigges derfor på satsberegningen for

dagpengemodtagere, som bliver genindplaceret i en helt ny 2-årig

dagpengeperiode inden deres dagpengeperiodes udløb. Det kræver, som

tidligere nævnt, beskæftigelse svarende til et års fuldtidsbeskæftigelse (1.924

timer).

Langt de fleste dagpengemodtagere får ved genindplaceringen beregnet den

samme sats som i den forudgående indplacering. I 2. halvår 2018 var der ca. 81

pct. af genindplacerede,

jf. figur 6.1.

Samtidig får en større andel beregnet en

højere sats ved genindplaceringen end en lavere sats.

Dette billede viser sig i de forskellige perioder efter reformen,

jf. tabel B.6.1 i

bilag 6.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 225: Evaluering af Aftale om et tryggere dagpengesystem, fra beskæftigelsesministeren

Figur 6.1

Satsændringer ved genindplaceringer 2. halvår 2018

Pct.

80,6

0,8

1,3

1,1

2,5

4,9

2,6

3,1

Reduceret Reduceret Reduceret Reduceret Uændret Forhøjet Forhøjet Forhøjet Forhøjet

med op til med 5-10 med 10-20 med over

med mere med 10-20 med 5-10 med op til

20 pct.

pct.

5 pct.

pct.

end 20 pct.

Anm.: I beregningerne er alle satser opgjort i 2020-niveau. De procentvise intervaller er inklusiv det

højeste tal og eksklusiv det laveste. Det bemærkes, at satsen i forbindelse med

genindplacering kan have ændret sig som følge af teknisk afrunding. Der er i opgørelsen set

bort fra dimittender, værnepligtige, unge og personer deltagende i uddannelsesløft, da de er

omfattet af andre regler for beregning af dagpengesatsen. Tabellen tager udgangspunkt i

indplaceringer af lønmodtager, hvormed indplaceringer baseret på blandt andet selvstændigt

erhverv frasorterers. Opgørelsen vedrører alene personer, der er blevet genindplaceret.

Kilde: Oplysninger om dagpengemodtageres sats forud for genindplaceringen er opgjort på

baggrund af a-kassernes tidligere indberetninger til RAM. Satserne efter genindplacering er

opgjort på baggrund af indberetninger til Tællerdata. Det skal bemærkes, at der tidligere har

været problemer med netop disse registreringer, og tallene skal derfor læses med forbehold.

Det skal videre bemærkes at datagrundlaget særligt i den seneste periode kan ændre sig

grundet efterregistreringer, hvorfor tallene også skal læses med dette forbehold.

Det generelle billede er således, at de fleste dagpengemodtagere efter reformen

beholder deres eksisterende sats ved genindplacering. Blandt de personer, der

oplever en ændring i satsen ved genindplacering, er der typisk tale om relativt

små i forhold til den tidligere sats.

Udviklingen om at de fleste får beregnet samme sats ved genindplacering går

generelt på tværs af alle a-kasser. Mest markante ændringer i satsen i

forbindelse med genindplacering ses hos ASE og FOA, hvor omkring en tredjedel

har fået en højere sats og omkring en tiendedel har fået en lavere sats ved

genindplacering siden 2. halvår 2018,

jf. bilagstabeller B.6.2, B.6.3, B.6.4, B.6.5

og B.6.6.

Det bemærkes, at der for nogle a-kasser indgår et relativt lille antal

personer i opgørelsen af andelene.

Bilag 6

Tabel B.6.1

Tallene fra Tællerdata er først valideret fra 1. april 2018, hvorfor denne kilde bruges til

at opgøre tallene fra 2. halvår 2018. Beregningerne for 2. halvår 2017 er på baggrund af

indberetninger fra a-kasserne, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)

har modtaget i forbindelse med en ekstraordinær høring i december 2017. Tabellerne

tager udgangspunkt i indplaceringer af lønmodtager, hvormed indplaceringer baseret på

blandt andet selvstændigt erhverv frasorterers. Da indberetninger fra den ekstraordinære

høring ikke indeholder indplaceringsgrundlag, frasorteres selvstændige først fra 2. halvår

2018.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 225: Evaluering af Aftale om et tryggere dagpengesystem, fra beskæftigelsesministeren

Satsændringer ved genindplaceringer 2. halvår 2017 - 2. halvår 2019

2. halvår 2017

2. halvår 2018

1. halvår 2019

2. halvår 2019

Andel af

Andel af alle Antal

Antal

Ændring i

alle

genindplace person

pers

perso

sats

genindplac

genindpla

rede

oner

ner

erede

cerede

Reduceret

med mere

0,2

0,1

end 40

pct.

Reduceret

med 30 til

0,3

0,2

0,3

40 pct.

Reduceret

med 20 til

1,2

0,4

0,5

0,6

30 pct.

Reduceret

med 10 til

2,2

142

1,3

1,5

110

1,6

151

20 pct.

Reduceret

med 5 til

1,8

117

1,1

1,4

104

1,5

138

10 pct.

Reduceret

med op til

6,1

394

2,5

180

2,2

165

2,6

243

5 pct.

Reducere

t sats i alt

Uændret

Forhøjet

sats i alt

Forhøjet

med op til

5 pct.

Forhøjet

med 5 til

10 pct.

Forhøjet

med 10 til

20 pct.

Forhøjet

med 20 til

30 pct.

Forhøjet

med 30 til

40 pct.

Forhøjet

med mere

end 40

pct.

I alt

11,8

73,7

14,6

4,2

3,4

3,7

1,6

0,6

763

4.761

940

272

217

241

100

5,7

80,6

13,8

4,9

2,6

3,1

1,6

0,5

404

5.70

973

347

181

218

116

5,8

78,6

15,6

5,4

2,7

3,5

2,1

0,7

440

5.945

1.180

407

201

267

161

6,7

79,1

14,3

5,9

2,2

2,9

1,9

0,6

619

7.352

1.328

545

203

265

175

1,1

100,0

6.464

1,0

100,0

7.08

1,2

100,0

7.565

1,0

100,0

9.299

Anm.: I beregningerne er alle satser opgjort i 2020-niveau. De procentvise intervaller er inklusiv det

højeste tal og eksklusiv det laveste. Det bemærkes, at satsen i forbindelse med

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 225: Evaluering af Aftale om et tryggere dagpengesystem, fra beskæftigelsesministeren

genindplacering kan have ændret sig som følge af teknisk afrunding. Der er i opgørelsen set

bort fra dimittender, værnepligtige, unge og personer deltagende i uddannelsesløft, da de er

omfattet af andre regler for beregning af dagpengesatsen. Tallene for 1. halvår 2018 udlades,

da tallene først er valideret fra 1. april 2018. Tabellen tager udgangspunkt i indplaceringer af

lønmodtager, hvormed indplaceringer baseret på blandt andet selvstændigt erhverv

frasorterers. Da indberetninger fra den ekstraordinære høring ikke indeholder

indplaceringsgrundlag, frasorteres selvstændige først fra 2. halvår 2018. Opgørelsen vedrører

alene personer, der er blevet genindplaceret.

Kilde: Oplysninger om dagpengemodtageres sats forud for genindplaceringen er opgjort på

baggrund af a-kassernes tidligere indberetninger til RAM. Satserne efter genindplacering er

opgjort på baggrund af indberetninger til Tællerdata. Det skal bemærkes, at der tidligere har

været problemer med netop disse registreringer, og tallene skal derfor læses med forbehold.

Det skal videre bemærkes at datagrundlaget særligt i den seneste periode kan ændre sig

grundet efterregistreringer, hvorfor tallene også skal læses med dette forbehold.

Beregningerne for 2. halvår 2017 er på baggrund af indberetninger fra a-kasserne, som

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har modtaget i forbindelse med en

ekstraordinær høring i december 2017.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 225: Evaluering af Aftale om et tryggere dagpengesystem, fra beskæftigelsesministeren

Tabel B.6.2

Satsændringer i forbindelse med genindplacering fordelt på a-kasser, i pct.

Reduceret sats

halvår

2017

ASE

HK/Danmark

Det Faglige Hus

FOA

Lærerne

Kristelig A-

kasse

Byggefagene

El-faget

FTF

Min A-kasse

BUPL

Akademikerne

Metalarbejderne

Journalistisk,

komm., sprog.

Socialpædagog

erne

Magistrene

Lederne

NNF

Teknikerne

DSA

Frie

Funktionærer

I alt procent

I alt (personer)

70,5

14,1

13,7

12,9

12,8

12,3

8,4

7,7

7,0

5,9

5,7

4,6

4,1

3,6

2,5

2,3

2,1

1,8

0,0

11,2

713

halvår

2018

10,8

6,4

6,5

9,2

0,0

7,2

4,1

0,0

4,8

5,4

2,4

2,1

1,8

3,3

0,0

3,6

0,0

5,2

362

halvår

2019

7,6

3,6

6,1

13,3

2,2

6,1

0,0

3,7

6,1

5,7

1,0

1,6

0,0

5,4

1,0

0,0

5,1

381

halvår

2019

11,2

10,3

7,8

14,2

0,0

5,5

0,0

4,6

6,5

3,4

0,0

0,9

2,8

5,0

0,0

3,0

0,0

4,4

0,0

6,2

571

halvår

2017

16,9

22,7

16,3

38,7

2,7

18,0

3,7

0,0

11,4

14,7

10,8

8,6

1,7

4,6

3,6

5,0

6,5

1,0

6,1

6,0

0,0

13,9

886

Forhøjet sats

halvår

2018

27,5

22,3

20,3

39,4

1,6

20,2

4,6

0,0

10,3

9,3

10,9

7,1

5,3

7,0

0,0

7,3

0,0

3,7

0,0

13,1

918

halvår

2019

30,7

25,1

22,8

34,6

11,7

20,9

10,5

3,8

12,0

9,7

11,0

11,3

5,1

6,9

7,5

0,0

10,4

1,4

4,1

0,0

15,3

1.145

2. halvår

2019

34,6

20,6

21,2

32,0

8,0

16,5

6,3

0,0

8,6

8,3

9,7

14,1

4,3

8,7

5,0

0,0

8,9

1,7

2,2

0,0

13,9

1.282

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 225: Evaluering af Aftale om et tryggere dagpengesystem, fra beskæftigelsesministeren

Anm.: I beregningerne er alle satser opgjort i 2020-niveau. De procentvise intervaller er inklusiv det

højeste tal og eksklusiv det laveste. Det bemærkes, at satsen i forbindelse med

genindplacering kan have ændret sig som følge af teknisk afrunding. Der er i opgørelsen set

bort fra dimittender, værnepligtige, unge og personer deltagende i uddannelsesløft, da de er

omfattet af andre regler for beregning af dagpengesatsen. Tabellen tager udgangspunkt i

indplaceringer af lønmodtager, hvormed indplaceringer baseret på blandt andet selvstændigt

erhverv frasorterers dog først fra 2. halvår 2018.