Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del Bilag 222
Offentligt
2559564_0001.png
Til beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard Thomsen, [email protected]
socialminister Astrid Krag, [email protected]
sundhedsminister Magnus Heunicke, [email protected]
beskæftigelsesordførerne og Folketingets Beskæftigelsesudvalg,
socialordførerne og Folketingets Socialudvalg,
sundhedsordførerne og Folketingets Sundhedsudvalg
Aarhus, den 15. april 2022
Reformer af førtidspension har svækket respekten for den empiriske virkelighed og
kompensationen for nedsat arbejdsevne. I bør lempe lovgivningen fundamentalt!
Kære beskæftigelsesminister, socialminister og sundhedsminister
samt ordførere og medlemmer af de tilhørende tre udvalg.
Førtidspension har over tid skiftet politisk status fra social- til beskæftigelsespolitik. Den seneste
reform af førtidspension og fleksjob fra 2013 af daværende beskæftigelsesminister Mette
Frederiksen, som nu er statsminister, og daværende socialminister Karen Hækkerup har
fuldstændiggjort denne transformation.
Konsekvensen for de syge borgere er, at respekten for deres sygdomsvirkelighed og de lægelige
dokumenter i sagen har været faldende. Tidligere tiders førtidspension som kompensation for
faktisk manglende erhvervsevne er blevet erstattet af en ideologi, hvor arbejdsevne eller manglen
på samme er en potentiel tilstand, en prognose for fremtiden, som borgeren skal kunne
dokumentere, og hvor førtidspension alene er den allersidste udvej, når selv en ubetydelig
arbejdsevne ikke kan ”udvikles” efter lang tids afprøvning.
Det er en logisk følge af ændringer i tilkendelsesmetoden siden 2003, at udredningsforløb bliver
længere og mere omfattende end tidligere. Det peger forskere på området på – se venligst min
uddybning i en artikel i Kritisk Debat 1. april 2022:
http://kritiskdebat.dk/reformer-af-foertidspension-har-svaekket-respekten-for-den-empiriske-
virkelighed-og-kompensationen-for-nedsat-arbejdsevne/
og i min kronik i Arbejderen 5. april 2022:
https://arbejderen.dk/debat/der-skal-lovgives-om-foertidspension-med-fokus-paa-faktiske-
realiteter-ikke-paa-hypotetiske-forestillinger-og-hokuspokus/
Reformpartierne formulerede med etableringen af rehabiliteringsteamet som en del af den nye
lovgivning den intention, at borgernes sager formelt skulle behandles med respekt for både deres
sundhedsmæssige, sociale og beskæftigelsesmæssige situation. I praksis har den kommunale
forvaltning af reformen dog vist, at kommunerne som oftest fokuserer på hypotetiske
beskæftigelsesperspektiver frem for på tværfagligt at rumme både sundhedsmæssige, sociale og
beskæftigelsesmæssige hensyn til borgeren.
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 222: Henvendelse af 15/4-2022 fra Lisbeth Riisager Henriksen, Aarhus om reformer af førtidspension
Jeg ved, at regeringen politisk ønsker at henføre lovgivningen alene til Beskæftigelsesministeriets
ressort. Ikke desto mindre sender jeg dette brev til ministre, ordførere og udvalgsmedlemmer
under både Beskæftigelsesministeriets, Socialministeriets og Sundhedsministeriets ressort for at
appellere til, at alle tre ressortministre tager ansvar for at lempe en meget kritisabel og for de syge
uretfærdig politik, som også har konsekvenser på social- og sundhedsområdet på både individ- og
samfundsniveau.
Beskæftigelsespolitikken er totalitær og skader titusindvis af syge borgere
Den nuværende beskæftigelsespolitik for syge har totalitær karakter, er grundlæggende
umenneskelig og skader syge borgere.
Reformen af førtidspension og fleksjob er i årevis blevet kritiseret massivt fra mange sider for, at
nogle af disse lange udredningsforløb har gjort folk endnu mere syge og socialt udsatte, end de var
i forvejen. Jeg er én af disse kritikere.
Psykiatrifonden og Sind er en anden. De har i en stor og meget omtalt sociologisk undersøgelse i
2019 af 1400 sygemeldte borgere i jobcentersystemet dokumenteret dette. Konklusionerne er
markante, alvorlige og væsentlige:
Hver anden sygemeldte tilknyttet et jobcenter har erfaret, at jobcentret i sagsbehandlingen
har tilsidesat deres helbred og set bort fra speciallægeerklæringer
Næsten syv af ti oplever, at jobcentret belaster deres livskvalitet
Godt tre af ti beretter, at jobcentret har sat gang i aktiviteter, der direkte har forværret deres
helbred
Knap seks af ti har oplevet et pres fra jobcentret i forhold til at arbejde mere, end de kan
magte
De sygemeldte oplever usikkerhed, utryghed og angst om fremtiden, uforudsigelig
sagsbehandling og endeløse afklaringsforløb. Følelse af håbløshed og manglende værdighed er
udbredt
Mere end to af ti sygemeldte har tanker om, at livet ikke er værd at leve
Knap én af ti personer overvejer selvmord
Jo længere tid sagsbehandlingen og jobcenterforløbet varer ud over det første halve år, jo mere
syg bliver borgeren, og jo mere belaster tilknytningen til jobcentret livskvaliteten.
Tid er liv – og
krav om unødvendigt lange afklaringsforløb for syge er lig med røveri og ødelæggelse af liv!
At lægeudtalelser ignoreres og jobcentre i nogle tilfælde skubber syge borgere ud i selvmord, må
betragtes som meget, meget alvorlige konklusioner.
Hvorfor fortsætter I med at føre en meningsløs og vanvittigt dyr politik, når I ved, at den
skader
titusindvis af syge mennesker, der både bliver mere syge og mindre arbejdsdygtige, og når I ved, at
nogle endda dør undervejs i de mange år lange afklaringsforløb? De forløb koster hvert år mindst
13 mia. kroner i driftsomkostninger til den ene absurditet efter den anden og
øger
sundhedsudgifterne.
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 222: Henvendelse af 15/4-2022 fra Lisbeth Riisager Henriksen, Aarhus om reformer af førtidspension
Lovgivningen skal rehumaniseres
Jeg mener, at hele lovgivningen, tænkningen og forvaltningssystemet omkring sygemeldte i
beskæftigelsespolitikken skal ændres fundamentalt, så der igen bliver plads til erfaringens
virkelighed og en menneskelig behandling af mennesker. Det kræver selvsagt, at menneskers
helbredsmæssige erfaringer og lægefaglige dokumenter anerkendes og gives større vægt i
lovgivningen og forvaltningen.
Det er i bogstavelig talt livsnødvendigt, at lægeudtaleler fremover får forrang i sagsbehandlingen,
og at jobcenterforløbene afkortes. Det har i årevis været et massivt ønske fra mennesker med
handicap og varig sygdom samt deres mange repræsentanter: Udredningsforløbene skal forkortes
til et overskueligt niveau, dokumentationskravene til tilkendelser af førtidspension skal mindskes,
og syges sociale sager skal flyttes ud af beskæftigelsespolitikken!
Da den meget lange sagsbehandlings- og jobafprøvningstid i den nuværende lovgivning om
førtidspension som nævnt er en logisk følge af de ændrede tilkendelsesprincipper og den ændrede
tilkendelsesmetode siden 2003, er det også en forudsætning for at begrænse sagsbehandlings-
tiden for førtidspension og øvrige ydelser i beskæftigelsespolitikken, at Folketinget ændrer
hele
lovgivningen fundamentalt i forhold til den omfattende bureaukratiske tilkendelsesstruktur og
krav til dokumentationen.
Den skal ændres, så den respekterer syges virkelighed og balancerer den med de realistiske eller
måske snarere urealistiske perspektiver for en ansættelse på arbejdsmarkedet. Der skal lovgives
med fokus på faktiske realiteter, ikke på hypotetiske forestillinger og hokuspokus! Og det skal
formuleres juridisk præcist og uden elastik-formuleringer, så borgernes rettigheder ikke kan
diskuteres, og så retssikkerhed igen bliver noget, borgere her til lands kan regne med at have.
Ressourceforløbet som kategori og dermed hele forhalingen af afklaring skal afskaffes
Afklaring skal ske inden for 1-2 år på baggrund af aktuel varigt nedsat funktionsevne (vægt på
lægelige og evt. sociale vurderinger og jobafprøvningsforløb) og under hensyntagen til reelle
arbejdsperspektiver eller mangel på samme
Førtidspension skal være en rettighed, når arbejdsevnen er maks. 7-12 timer ugentligt
Fleksjobs under 7-12 timer ugentligt skal være frivillige
Det er mine og mange syge menneskers store ønsker og rimelige krav til jer.
Hvad er de egentlige intentioner bag nedbrydende beskæftigelsespolitik?
Til sidst en kommentar til de såkaldte intentioner med reformen af førtidspension og fleksjob, som
de fremgår af den politiske aftale herom fra 30. juni 2012.
I aftalen stod der herom, at flest muligt
skal i arbejde og forsørge sig selv; at adgangen til
førtidspension skal begrænses; og at fleksjobordningen skal målrettes, så også personer med en
lille arbejdsevne kan komme ind i ordningen.
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 222: Henvendelse af 15/4-2022 fra Lisbeth Riisager Henriksen, Aarhus om reformer af førtidspension
2559564_0004.png
Ville reformen dække et reelt behov for arbejdskraft på arbejdsmarkedet? Efterspørger
arbejdsgivere meget syge mennesker, der har en meget svingende og lav arbejdsevne, som har
brug for mange kompensationsordninger for overhovedet at kunne præstere at fremmøde?
Nej, det efterspørger arbejdsmarkedet ikke, og vi kender konsekvenserne af den førte politik. Det
ses alene af, at det er så svært for syge og handicappede at få et job på arbejdsmarkedet – selv nu,
hvor arbejdsgiverne skriger på arbejdskraft venter alene 15.000 fleksjobvisiterede på at få et job.
Og titusindvis af øvrige personer i ressourceforløb og på kontanthjælp venter på at blive afprøvet.
Til hvad?
Hvordan kan I blive ved med at påstå og selv tro på, at I havde gode intentioner med reformen?
Når politik har mistet forbindelsen med virkeligheden, så skaber det naturligt stor vrede i den
befolkning, som rammes af lovgivningen og forvaltningen. Det er udtryk for disrespekt for
menneskers tid og liv, at man ikke tager deres sygdomsvirkelighed og deres reelle, nedsatte eller
ikke-eksisterende arbejdsevne alvorligt. Det er også disrespekt, når I siger, at det handler om at
placere syge borgere på arbejdsmarkedet, når disse borgere i virkeligheden ikke får lov til at være
det, men bliver placeret mange år på en ventestation.
Hvis regeringen og de politikere, som repræsenterer aftalepartierne bag reformen, vil kendes på
et minimum af respekt for den empiriske virkelighed, for logisk argumentation, økonomisk
ansvarlighed, menneskelighed og social ansvarlighed, så er det altså nu, I skal gøre op med de
gennemgribende forringelser af vilkårene for førtidspension og fleksjob fra 2012.
Med venlig hilsen
Lisbeth Riisager Henriksen
[email protected]