BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 219: Orientering om høring af Arbejdsmiljørådet og offentlig høring om ny bekendtgørelse om grænseværdier for stoffer og materialer (kemiske agenser) i arbejdsmiljøet, fra beskæftigelsesministeren

Bekendtgørelse om grænseværdier for stoffer og materialer (kemiske agenser) i arbejdsmiljøet

I medfør af § 39, stk. 1, nr. 1 og 2, § 49 og § 84 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 2062 af 16. november 2021, fastsættes efter

Bekendtgørelsen omfatter ethvert arbejde med stoffer og materialer, herunder fremstilling, anvendelse og håndtering, samt enhver risiko for

udsættelse på arbejdspladsen for stoffer og materialer.

Bekendtgørelsen gælder også for arbejde omfattet af § 2, stk. 2, i lov om arbejdsmiljø, og arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver.

I denne bekendtgørelse forstås ved:

1) Et stofs 8-timers grænseværdi for luftforurening: Grænsen for stoffets tidsvægtede gennemsnitskoncentration i den luft, der indåndes på

arbejdsstedet i løbet af en otte timers arbejdsdag, målt eller beregnet.

2) Et stofs korttidsgrænseværdi for luftforurening: Grænsen for stoffets tidsvægtede gennemsnitskoncentration i den luft, der indåndes på

arbejdsstedet i relation til en referenceperiode på 15 minutter, medmindre en anden referenceperiode er angivet.

3) Et stofs loftværdi for luftforurening: Den øvre grænse for stoffets koncentration i den luft, der indåndes på arbejdsstedet, og som derfor ikke på

noget tidspunkt må overskrides.

4) Et stofs biologiske grænseværdi: Grænsen for koncentrationen af stoffet i blod eller urin målt hos den enkelte.

5) Sumværdi: Værdien af den samlede eksponering beregnet ved formlen angivet i bilag 1, når der optræder flere stoffer i luften samtidig.

Krav til overholdelse af grænseværdier

Grænseværdierne for luftforurening i bilag 2 og de biologiske grænseværdier i bilag 3 skal overholdes.

Hvor der i bilag 2 for et stof ikke er angivet en talværdi for korttidsgrænseværdien eller en loftværdi, er korttidsgrænseværdien to gange 8-

timers grænseværdien.

Når der optræder flere stoffer i luften samtidig, skal der tillige tages hensyn til deres samvirkning, idet den beregnede sumværdi ikke må

overstige værdien 1.

For hudgennemtrængelige stoffer markeret med anmærkningen ”H” i bilag 2 skal optagelse gennem huden tages i betragtning som

eksponeringsvej ved vurdering af risikoen for den enkeltes sikkerhed og sundhed.

Medmindre højere straf er forskyldt efter lov om arbejdsmiljø eller anden lovgivning, straffes med bøde eller fængsel i indtil 2 år den, der:

1) overtræder § 3, eller

2) ikke efterkommer påbud eller forbud, der er meddelt i henhold til bekendtgørelsen.

For overtrædelse af § 3 kan der pålægges en arbejdsgiver bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes pågældende som forsætlig

eller uagtsom. Det er en betingelse for bødeansvaret, at overtrædelsen kan tilregnes en eller flere til virksomheden knyttede personer eller

virksomheden som sådan. For bødeansvaret fastsættes ingen forvandlingsstraf.

Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2022.

Bekendtgørelse nr. 2203 af 29. november 2021 om grænseværdier for stoffer og materialer ophæves.

1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører Kommissionens direktiv 91/322/EØF af 29. maj 1991 om etablering af vejledende grænseværdier til gennemførelse af Rådets direktiv

80/1107/EØF om beskyttelse af arbejdstagere mod farerne ved at være udsat for kemiske, fysiske og biologiske agenser under arbejdet, EF-Tidende 1991, nr. L 177, side 22, som senest ændret ved

Kommissionens direktiv (EU) 2017/164 af 31. januar 2017 om den fjerde liste over vejledende grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering til gennemførelse af Rådets direktiv 98/24/EF og om

ændring af Kommissionens direktiv 91/322/EØF, 2000/39/EF og 2009/161/EU, EU-Tidende 2017, nr. L 27, side 115, Kommissionens direktiv 2000/39/EF af 8. juni 2000 om etablering af den første

liste over vejledende grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering til gennemførelse af Rådets direktiv 98/24/EF om beskyttelse af arbejdstagernes sundhed og sikkerhed mod farerne ved at være

udsat for kemiske agenser under arbejdet, EF-Tidende 2000, nr. L 142, side 47, som senest ændret ved Kommissionens direktiv (EU) 2019/1831 af 24. oktober 2019 om den femte liste over vejledende

grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering til gennemførelse af Rådets direktiv 98/24/EF og om ændring af Kommissionens direktiv 2000/39/EF, EU-Tidende 2019, nr. L 279, side 31,

Kommissionens direktiv 2006/15/EF af 7. februar 2006 om den anden liste over vejledende grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering til gennemførelse af Rådets direktiv 98/24/EF og om ændring

af direktiv 91/322/EØF og 2000/39/EF, EU-Tidende 2006, nr. L 38, side 36, Kommissionens direktiv 2009/161/EU af 17. december 2009 om den tredje liste over vejledende grænseværdier for

erhvervsmæssig eksponering til gennemførelse af Rådets direktiv 98/24/EF og om ændring af direktiv 2000/39/EF, EU-Tidende 2009, nr. L 338, side 87, som senest ændret ved Kommissionens direktiv

2017/164/EU af 31. januar 2017 om den fjerde liste over vejledende grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering til gennemførelse af Rådets direktiv 98/24/EF og om ændring af Kommissionens

direktiv 91/322/EØF, 2000/39/EF og 2009/161/EU, EU-Tidende 2017, nr. L 27, side 115, Kommissionens direktiv 2017/164/EU af 31. januar 2017 om den fjerde liste over vejledende grænseværdier for

erhvervsmæssig eksponering til gennemførelse af Rådets direktiv 98/24/EF og om ændring af Kommissionens direktiv 91/322/EØF, 2000/39/EF og 2009/161/EU, EU-Tidende 2017, nr. L 27, side 115,

Kommissionens direktiv (EU) 2019/1831 af 24. oktober 2019 om den femte liste over vejledende grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering til gennemførelse af Rådets direktiv 98/24/EF og om

ændring af Kommissionens direktiv 2000/39/EF, EU-Tidende 2019, nr. L 279, side 31, Rådets direktiv 98/24/EF af 7. april 1998 om beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet

mod risici i forbindelse med kemiske agenser (fjortende særdirektiv i henhold til direktiv 89/391/EØF, artikel 16, stk. 1), EF-Tidende 1998, nr. L 131, side 11, som senest ændret ved Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2014/27/EU af 26. februar 2014 om ændring af Rådets direktiv 92/58/EØF, 92/85/EØF, 94/33/EF, 98/24/EF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/37/EF for at

tilpasse dem til forordning (EF) nr. 1272/2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger, EU-Tidende 2014, nr. L 65, side 1, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2009/148/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af arbejdstagere mod farerne ved under arbejdet at være udsat for asbest, EU-Tidende 2009, nr. L 330, side 28 og Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2004/37/EF af 29. april 2004 om beskyttelse af arbejdstagerne mod risici for under arbejdet at være udsat for kræftfremkaldende stoffer eller mutagener (sjette særdirektiv i henhold til artikel 16,

stk. l, i Rådets direktiv 89/391/EØF), EU-Tidende 2004, nr. L 158, side 50, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/983 af 5. juni 2019 om ændring af direktiv

2004/37/EF om beskyttelse af arbejdstagerne mod risici for under arbejdet at være udsat for kræftfremkaldende stoffer eller mutagener, EU-Tidende 2019, nr. L 164, side 23.

Når flere stoffer forekommer samtidigt, kan de have en forstærkende (synergistisk) eller afsvækkende (antagonistisk) virkning.

Hvis der ikke foreligger specifik oplysning om stoffernes samvirkning, må der i det mindste regnes med en sammenlagt (additiv) virkning.

Følgende sumformel bruges til beregning af den samlede eksponering (sumværdi):

hvor C er luftkoncentrationen af de respektive stoffer (1, 2, 3…...n), og GV de tilsvarende grænseværdier.

Ved samtidig forekomst af følgende stoffer bruges sumformlen normalt ikke:

– Benzen og tetrachlormethan

– Bly og svovlsyre.

Grænseværdier for luftforureninger m.v.

Ordforklaringer til listerne over grænseværdier for luftforurening i Afsnit A og B

CAS-numre angiver et stofs identifikationsnummer i Chemical Abstract Service. Til stofgrupper og stoffer, der forekommer i flere isomere former,

kan der være knyttet flere CAS-numre.

betyder, at de anførte CAS-numre i listerne ikke altid er udtømmende. Grænseværdien er knyttet til navnet og ikke til det eller de anførte CAS-

Enheder for grænseværdier

Som enhed for grænseværdier for gasser og dampe angives normalt som ppm (parts per million = dele pr. million), svarende til antal

kubikcentimeter forureningsstof pr. kubikmeter luft. Koncentrationen kan også angives i mg/m

. Det vil sige milligram forureningsstof pr.

For stoffer, der findes som fibre i luften (f.eks. asbest), angives grænseværdien som antal fibre pr. cm

luft. Grænseværdien for støv i fibre/cm

listen i Afsnit A placeret i kolonnen mg/m

Partikulær forurening angives i mg/m

Ved fibre forstås partikler, der er længere end 5 mikrometer, har en diameter, der er mindre end 3 mikrometer, og et længde-til-bredde-forhold på

Ved inhalerbart støv forstås luftbårne partikler, som kan indåndes.

Ved respirabelt støv forstås andelen af inhalerede partikler, som når helt ned i lungernes aveoler.

Ved thorakalt støv forstås andelen af inhalerede partikler, som passerer larynx (struben).

Ved totalstøv forstås alle størrelser støv, der opsamles uden brug af forudskiller ved en hastighed i indsugningsåbningen på ca. 1,25 m/s. Hvor intet

er angivet, skal der bestemmes totalstøv.

Nye stoffer på listen eller ændringer af grænseværdier i forhold til tidligere liste er siden 1994 markeret med det årstal, hvor ændringen fremgår af

betyder, at stoffet har en EU-grænseværdi. Et stofs grænseværdi kan være skærpet i forhold til EU-grænseværdien.

markerer, at den angivne grænseværdi i kolonnen ”Korttidsgrænseværdi” er en loftværdi.

betyder, at stoffet kan optages gennem huden.

betyder, at stoffet anses for at kunne være kræftfremkaldende og omfattet af bekendtgørelsen om foranstaltninger til forebyggelse af

kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer.

Liste over grænseværdier for luftforurening: gasser, dampe og partikulær forurening

8-timers grænseværdi

Korttidsgrænseværdi

Jf. § 3, stk. 2 Jf. § 3, stk. 2

Acetonecyanhydrin, beregnet som CN

Acetylendichlorid, se 1,2-dichlorethen

Acetylentetrabromid, se 1,1,2,2-

Acetylentetrachlorid, se 1,1,2,2-tetra-

Jf. § 3, stk. 2 Jf. § 3, stk. 2

Acrylsyreethylester, se ethylacrylat

Acrylsyremethylester, se methylacrylat

Jf. § 3, stk. 2 Jf. § 3, stk. 2

AGE, se allylglycidylether

Jf. § 3, stk. 2 Jf. § 3, stk. 2

1-Allyloxy-2,3-epoxypropan, se

Jf. § 3, stk. 2 Jf. § 3, stk. 2

Aluminium, pulver og støv, total

Aluminium, pulver og støv, respirabel

Aluminium, alkyler, beregnet som Al

Aluminium, opløselige salte, beregnet

Jf. § 3, stk. 2 Jf. § 3, stk. 2

Aluminiumoxid, beregnet som Al, total

Aluminiumoxid, beregnet som Al,

Aluminiumrøg, beregnet som Al

Aminobenzen, se anilin

Aminobutan, se butylamin

Jf. § 3, stk. 2 Jf. § 3, stk. 2

Ammat, se ammoniumsulfamat

Amylaldehyd, se valeraldehyd

Anon, se cyclohexanon

Antimon, pulver og forbindelser,

beregnet som Sb, se dog stibin

Antimonbrinte, se stibin

Ammoniumperfluoroctanoat

Amylacetat, alle isomere

Jf. § 3, stk. 2 Jf. § 3, stk. 2

Arsen og uorganiske forbindelser,

Asfaltrøg, se bitumenrøg

3-Azapentan-1,5-diamin, se

Azimethylen, se diazomethan

Aziridin, se ethylenimin

Bariumforbindelser, opløselige,

1,2-Benzendiol, se pyrocatechol

1,3-Benzendiol, se resorcinol

1,2,4-Benzentricarboxylsyre-1,2-

1,3-Benzodinitril, se

Beryllium, pulver og forbindelser,

Jf. § 3, stk. 2 Jf. § 3, stk. 2

n-butylglycidylether

Bisphenol A (svævestøv)

Bis(4-aminophenyl)methan, se 4,4'-

Bis(2-chlorethyl)ether, se 2,2'-

Jf. § 3, stk. 2 Jf. § 3, stk. 2

Bis(chlormethyl)ether

Bis(2-hydroxyethyl)amin, se

Bis(2-propyl)ether, se diisopropylether

Bitumenrøg, cyclohexanholdig fraktion 2000

Bladan, se parathion

Jf. § 3, stk. 2 Jf. § 3, stk. 2

Bly, pulver, støv, røg og uorganiske for- 1996

bindelser, beregnet som Pb

Blytetraethyl, beregnet som Pb

Blytetramethyl, beregnet som Pb

Blåsyre, se hydrogencyanid

Bomuldstøv (råbomuld)

Borax, se natriumtetraborat,

Borethan, se diboran

Jf. § 3, stk. 2 Jf. § 3, stk. 2

Brintoverilte, se hydrogenperoxid

Brombrinte, se hydrogenbromid

Bromchlophos, se dibrom

Jf. § 3, stk. 2 Jf. § 3, stk. 2

2-Brom-2-chlor-1,1,1-trifluorethan

Bromethen, se vinylbromid

Bromethylen, se vinylbromid

Jf. § 3, stk. 2 Jf. § 3, stk. 2

Butandion, se diacetyl

Jf. § 3, stk. 2 Jf. § 3, stk. 2

Butanol, alle isomere

2-Butenal, se crotonaldehyd

1-Butoxy-2,3-epoxypropan, se

2-Butoxyethanol, se butylglycol

2-tert-Butoxyethanol

2-(2-Butoxyethoxy)ethanol, se butyldi-

2-Butoxyethylacetat, se

Butylalkohol, se butanol

Butylamin, alle isomere

Butylacetat, alle isomerer

Jf. § 3, stk. 2 Jf. § 3, stk. 2

Butylcellosolve, se butylglycol

n-Butylglycidylether

Butylhydrosulfid, se 1-butanthiol

2-sec-Butyl-1-hydroxybenzen, se

Butylhydroxytoluen, se 2,6-di-tert-

Butylmercaptan, se 1-butanthiol

tert-Butylmethylether,

Jf. § 3, stk. 2 Jf. § 3, stk. 2

Cadmium, pulver, støv, røg og

uorganiske forbindelser, beregnet som

Calciumcyanid, se cyanider, alkalimetal