Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del Bilag 215
Offentligt
2555762_0001.png
ANALYSE
Nr. 36 - Januar 2022
Syv ud af ti ledige er selvkørende
i beskæftigelsessystemet
Hele 28.000 undersøgte ledighedsforløb i årene 2019 og 2020 viser, at 67 pct. af alle
dagpengemodtagere af sig selv gør som reglerne foreskriver. Kun 9 pct. kræver en
særlig opmærksom indsats, viser en omfattende undersøgelse af ledighedsforløbene
i a-kassen Ase. Resultaterne peger på et stort milliardpotentiale for samfundet i redu-
cerede omkostninger til beskæftigelsesindsatsen. Men det kræver, at politikerne stop-
per med at spilde ressourcer på de selvkørende ledige, giver a-kasserne metodefrihed
i opgaveløsningen og indfører mulighed for digitale kontaktforløb i ledighedsperioden.
Langt de fleste ledige finder selv deres job. De bruger
ikke beskæftigelsesindsatsen til noget. Det er kun 7
pct. af de ledige dagpengeforsikrede, der peger på den
13 milliarder kroner dyre beskæftigelsesindsats som
en vej til nyt job. Ni ud af ti ledige dagpengemodtagere
finder selv deres job. Og under ledighedsperioden gør
de fleste af dem alt det, som der forventes af dem i for-
hold til reglerne. Vel at mærke af dem selv. Det viser en
ny omfattende undersøgelse af 28.000 ledighedsforløb
i årene 2019 og 2020 i den tværfaglige a-kasse Ase.
Definitionen og de bagvedliggende kriterier for de tre
kategorier Selvkørende, Mellemgruppen og de Ikke-
selvkørende er beskrevet sidst i analysen på side 7.
Når syv ud af ti ledige dagpengemodtagere er selvkø-
rende og opfører sig fuldstændig som reglerne fore-
skriver under ledighed, så betyder det helt konkret,
at de søger job som de skal, møder til jobsamtaler og
cv-samtaler, og dokumenterer deres jobsøgning og
andre relevante aktiviteter i jobloggen. De gør faktisk
alt det, som samfundet forventer af dem. Og de gør
det, helt uden at a-kassen skal foretage sig noget
nævneværdigt udover blot at monitorere og i enkelte
tilfælde påminde om reglerne og mulighed for sank-
tion. A-kassen kunne for denne store gruppe i stedet
bruge ressourcer på den motiverende del, som den
ledige selv efterspørger, hvis ikke alle de lovbestemte
proceskrav var trukket ned over hovedet på både den
ledige og a-kassen.
Reelt er det kun et lille mindretal – ca. hver tiende i
undersøgelsen – der har haft brug for en særlig obser-
vans fra a-kassen, fordi de enten ikke får joblogget,
møder op til rådighedssamtaler eller overholder andre
af de opstillede krav til ledige dagpengemodtagere.
Resultatet af undersøgelsen viser, at 67 procent af
ledighedsforløbene kan betegnes som fuldkommen
selvkørende og opfylder alle formelle krav til rådighed
og jobsøgning.
Figur 1: Langt størstedelen af ledige opfører sig helt
som reglerne foreskriver - de er selvkørende
9%
24 %
Selvkørende
Mellemgruppen
Ikke selvkørende
67 %
Kilde:
Ases beregninger på baggrund af 28.000 ledighedsforløb i 2019 og 2020
For cirka en fjerdedel af de undersøgte ledighedsfor-
løb har man haft brug for en påmindelse – det kan
eksempelvis være en digital påmindelse i form af en
sms – ligesom hos tandlægen eller frisøren – i forhold
Side 1
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 215: Henvendelse af 6/4-2022 fra Ase om mulige effektiviseringer i beskæftigelsesindsatsen
2555762_0002.png
ANALYSE
Nr. 36 - Januar 2022
til at få booket et møde eller joblogget. Gruppen be-
finder sig i grænselandet mellem næsten at være helt
selvkørende til at kræve høj opmærksomhed.
Nogle af dem har mindre skæverter og har glemt at
joblogge to til tre gange i ledighedsperioden. De kan
ofte nøjes med en påmindelse i form af et opkald eller
en sms i forhold til at få booket et møde eller joblog-
get retmæssigt. Men gruppen omfatter også ledige,
hvor den manglende overholdelse af proceskravene
vækker særlig opmærksomhed i forhold til om rådig-
hedsforpligtelsen overholdes.
Kun i hvert tiende ledighedsforløb har der været reelt
behov for at opretholde en indsats, som vi kender
den i dag med planlagte møder, der afholdes med en
fast og intensiv kadence med fokus på overholdelse
af proceskrav og rådighedsforpligtelse.
Omregnes resultaterne i Ases undersøgelse til natio-
nale tal, så svarer det til, at ca. 500.000
1
påbegyndte
ledighedsforløb årligt resulterer i ca. 335.000 næsten
selvkørende forløb som reglerne foreskriver. Kun ca.
50.000 ledighedsforløb blandt dagpengemodtagere
er ikke selvkørende.
Hvis det store omfang af selvkørende forløb kunne
gennemføres med en individuel tilpasset indsats, der
bygger på metodefrihed i a-kassen til at tilrettelægge
den optimale og efterspurgte indsats, herunder hvor
mange samtaler er reelt nødvendige, timingen af dis-
se samt mulighed for at holde dem digitalt, så er det
Ases vurdering, at der kan sparres et stort milliardbe-
løb på beskæftigelsesindsatsen.
Spild af ressourcer at processtyre
de selvkørende ledige
Den aktive beskæftigelsesindsats skal sikre sam-
menhæng mellem ressourceforbrug og resultater af
indsatsen. Det tyder meget på, at den ikke gør i dag.
Der bruges mange ressourcer og skabes få resultater.
Ifølge Finansministeriet har Danmark OECD’s dyreste
beskæftigelsesindsats
2
. Den aktive beskæftigelses-
indsats koster ca. 13 mia. kr. årligt. Så store udgifter
kræver et vedvarende fokus på, om ressourcerne
anvendes optimalt, og om arbejdsgange og indsat-
ser kan justeres eller effektiviseres med det formål at
anvende ressourcerne bedre eller anderledes.
Ifølge Danmarks Statistiks Arbejdskraftsundersø-
gelse har kommunen, a-kassen eller jobcenteret
kun i 7 pct. af ledighedstilfældene i 2020 været
involveret i formidling af jobbet. Derimod anvendte
23 pct. deres netværk og fik job, mens 31 pct. fandt
job via et stillingsopslag.
Figur 2: Kun 7 procent får arbejde gennem beskæftigelsesindsatsen
Spørgsmål:
Hvordan fandt du stillingen?
35 %
31 %
30 %
25 %
20 %
16 %
23 %
15 %
10 %
12 %
7%
10 %
5%
0%
Blev formidlet
af kommunen,
a-kassen, de
nye jobcentre
anden
metode
Blev kontaktet
af arbejdsgiver
Kontaktede selv
virksomheden
uopfordret
Gennem
bekendte
Svarede på
annonce
Kilde:
Særkørsel Danmarks Statistik
Note 1:
Beregnet ud fra perioden 2004-2020, jf.
https://www.jobindsats.dk/jobindsats/,
hvor antallet af påbegyndte dagpengeforløb er opgjort.
Note 2:
https://fm.dk/media/15275/Aktivbeskaeftigelsesindsats.pdf
Side 2
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 215: Henvendelse af 6/4-2022 fra Ase om mulige effektiviseringer i beskæftigelsesindsatsen
2555762_0003.png
ANALYSE
Nr. 36 - Januar 2022
På trods af, at ni ud ti dagpengemodtagere selv finder
job, så blev der i 2020 anvendt ca. 5 mia. kr. (2020-pl)
3
– mere end en tredjedel af de samlede udgifter til den
aktive beskæftigelsesindsats – til driften af kommunale
jobcentre samt lønninger til de godt 12.500 fuldtids-
beskæftigede i landets 94 jobcentre.
4
Meget tyder på, at der er et betydeligt potentiale for
besparelser på den aktive beskæftigelsesindsats og
især på kommunernes administration af indsatsen,
da udgifterne til indsatsen ikke følger med ned, når
ledigheden falder.
Det omfattende kommunale beskæftigelsesbureau-
krati skabes blandt andet af de mange detaljerede
regler for, hvornår og hvor mange samtaler, fælles-
samtaler og rådighedssamtaler dagpengemodta-
gere skal have i jobcentret og a-kassen. Men hvem
efterspørger den kæmpe – og dyre – indsats? Man
kan med rette stille spørgsmålene: Hvorfor skal alle
ledige – på trods af vidt forskellige forudsætninger
og jobmuligheder – have den samme indsats, som er
tilrettelagt efter de få, som har svært ved at overholde
de krav, der følger med at være ledig og modtage
dagpenge? Og hvorfor holde samtaler blot fordi, der
er et krav om, at nu er det tid til en samtale, hvis der
reelt ikke er et behov for en samtale?
Når langt størstedelen – 67 procent af ledighedsfor-
løbene – foregår efter de regler, der er for at være
dagpengeberettiget, uden at a-kassen er nødt til at
skride ind, så peger det på, at der bruges ressourcer
på ledige, der ikke har behov for indsatsen.
Virkelighedens verden for langt de fleste ledige er
nemlig, at de får oprettet deres CV på Jobnet, de
søger job og joblogger, som de skal, de booker
møder med deres jobcenter, og de møder op til de
cv-samtaler og rådighedssamtaler, som de bliver
indkaldt til, og de kommer videre i job uafhængigt af
beskæftigelsesindsatsen, der ydes af både jobcenter
og a-kasser.
Tid og arbejdskraft brugt på at processtyre og mo-
nitorere denne gruppe af ledige er derfor overflødig.
Faktisk vil det give god mening at slippe tøjlerne for
langt den største gruppe af ledige, hvis adfærd viser,
at de bare vil videre i job hurtigst muligt.
Flyt indsats og ansvar til a-kassen
En måde at komme det kommunale jobcenterbu-
reaukrati til livs kunne være at gøre beskæftigelses-
systemet enstrenget set fra de dagpengeforsikredes
perspektiv og flytte hele kontakten med de ledige
medlemmer samt det økonomiske ansvar for at hjæl-
pe forsikrede ledige i job over til a-kasserne.
Figur 3: Konstante udgifter trods faldende ledighed
Mio.kr.
16.000
14.000
12.000
10.000
8.000
6.000
12 %
4.000
2.000
0
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
7%
7%
2%
1%
2017
2018
2019
0
8%
7%
6%
5%
4%
3%
11 %
2016
Udgifter til aktiv bebæftigelsesindsats 2021-pl
Ledighed i pct. (Hj. Akse)
Kilde:
https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/beu/spm/267/svar/1763687/2361530.pdf
og Danmarks Statistik.
Note 3:
https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/beu/spm/330/svar/1684318/2235391.pdf
Note 4:
https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/beu/spm/330/svar/1684318/2235391.pdf
Side 3
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 215: Henvendelse af 6/4-2022 fra Ase om mulige effektiviseringer i beskæftigelsesindsatsen
2555762_0004.png
ANALYSE
Nr. 36 - Januar 2022
Med det ansvar skal a-kasserne have metodefrihed til
at tilrettelægge beskæftigelsesindsatsen, så der i ind-
satsen tages hensyn til den enkelte lediges forudsæt-
ninger og muligheder for at komme videre i job. Det
indebærer metodefrihed i forhold til tilrettelæggelse af
samtaleforløbet samt anvisningsret til uddannelses-
og opkvalificeringsforløb og andre aktive tilbud mv.
som finansieres af staten og kommunerne.
Det vil give et betydeligt enklere forløb for de for-
sikrede ledige, når de kun skal henvende sig i deres
a-kasse. Det vil give en enklere organisering og
mindre bureaukratisk indsats, og det vil give jobcen-
trene mulighed for at koncentrere deres indsats til de
ikke-forsikrede ledige, som kan have behov for en
mere håndholdt indsats.
Det er Ases vurdering, at der kan spares et milliard-
beløb på beskæftigelsesindsatsen ved at slippe de
selvkørende ledige fri, herunder at give a-kasserne an-
svaret for indsatsen for dagpengemodtagere og tillade
metodefrihed til at tilrettelægge en individuel indsats.
De offentlige besparelser heraf kommer primært fra
færre offentlige udgifter til landets jobcentre, herunder
lønudgifter og anden administration forbundet med de
12.484 fuldtidsbeskæftigede i jobcentre
5
, aktiverings-
indsatsen og andre beskæftigelsesordninger, puljer. mv.
Ase finder det rimeligt at antage, at jobcentrenes
ressourceforbrug – målt i fuldtidsbeskæftigede års-
værk – kan reduceres med mindst 25 procent
6
. Det vil
frigive flere end 3.000 fuldtidsbeskæftigede medar-
bejdere i jobcentrene, hvilket fører til en årlig offentlig
besparelse i landets jobcentre på 1,25 mia. kr.
7
Et digitalt kontaktforløb med succes
Under Corona-nedlukningen af samfundet, og dermed
også beskæftigelsesindsatsen, har samtlige a-kasser
gennemført digitale samtaler med ledige. Det var en
enestående succesfuld offentlig digitalisering til gavn
for ledige, medarbejdere og hele samfundet.
Flere evalueringer af den digitale beskæftigelsesind-
sats under corona-nedlukningen viser, at såvel ledige
som medarbejdere i jobcentre og a-kasser ønsker,
at der også fremover skal være mulighed for digitale
samtaler i beskæftigelsesindsatsen:
Figur 4: Stor interesse for og tilfredshed med digitale samtaler
Spørgsmål:
Vil du være interesseret i fremadrettet
kontakt via telefon eller video?
Spørgsmål:
Hvor tilfreds har du samlet set været
med den kontakt, du har haft med jobcentret, imens
det har været nedlukket
Ved ikke
2%
Ved ikke
4%
Slet ikke
3%
Meget
utilfreds
Utilfreds
Hverken
tilfreds eller
utilfreds
31 %
Tilfreds
1%
I mindre
grad
I nogen
grad
I høj
grad
I meget
høj grad
5%
3%
19 %
14 %
44 %
37 %
Meget
tilfreds
36 %
0
10
20
30
40
50
0
10
20
30
40
50
Anm:
Figurerne omhandler dagpengemodtagere.
Kilde:
https://www.kl.dk/media/25409/undersoegelse-af-de-lediges-oplevelse-af-kontakten-med-jobcentrene-under-nedlukningen.pdf
Note 5:
https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/beu/spm/559/svar/1804373/2437261.pdf
Note 6:
Dette skøn bygger på en analyse som Quartz+Co og BDO Consulting har i tæt samarbejde med Kommunernes Landsforening, Beskæftigelsesministeriet og
Finansministeriet gennemført af jobcentrenes ressourceforbrug i perioden fra januar til maj 2014.
https://www.kl.dk/media/16465/analyse-af-jobcentrenes-
ressourceforbrug-2014.pdf
Heraf fremgår det, at dagpengesagerne fylder 24 procent af det samlede antal sager og at 18 procent at årsværkene anvendes på
dagpengemodtagerne. Siden 2014 er der indført skærpede krav til antallet af samtaler med dagpengemodtagere (over 30 år) i jobcentret inden for de første
6 måneders ledighed. Konkret har det betydet 3 ekstra samtaler i jobcentret inden for de første 6 måneders ledighed, heraf 2 fællessamtaler med a-kassens
deltagelse.
https://star.dk/indsatser-og-ordninger/kontaktforloeb/det-faelles-og-intensiverede-kontaktforloeb/
Note 7:
Her er der regnet med en gennemsnitlig årsløn for en sagsbehandler på 400.000 kr. Jf.
https://www.jobindex.dk/tjek-din-loen/sagsbehandler
er den
gennemsnitlige bruttoløn pr. måned for en sagsbehandler 34.341 kr.
Side 4
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 215: Henvendelse af 6/4-2022 fra Ase om mulige effektiviseringer i beskæftigelsesindsatsen
2555762_0005.png
ANALYSE
Nr. 36 - Januar 2022
•
Civiløkonomernes a-kasse: 94 pct. af de ledige
ønsker mulighed for digitale eller telefoniske
samtaler
8
.
•
Af KL’s borgersurvey fremgår det, at 66 pct. af de
borgere, der havde sagt ja til yderligere kontakt
under suspensionsperioden, er interesseret i at
flere af deres samtaler kunne være over telefon eller
video, og blandt de borgere, der har haft telefoniske
samtaler, mener 90 pct., at kontaktformen passede
godt til samtalen
9
.
•
STARs erfaringsopsamling viser, at hhv. 89 pct. af
medarbejderne i jobcentrene og 86 pct i a-kasserne
giver udtryk for, at de også fremover ønsker at kunne
benytte sig af digitale samtaler
10
.
De to økonomiprofessorer og tidligere økonomiske
vismænd Michael Rosholm og Michael Svarer har af-
sluttet deres forsøg på at lave en registerundersøgel-
se af beskæftigelseseffekterne ved digitale samtaler.
En undersøgelse bestilt af Beskæftigelsesministeriet.
De valgte imidlertid at indstille arbejdet med den
begrundelse, at det ikke har været muligt at lave en
evaluering, der retvisende afspejler effekterne
11
.
Men fra deres forskning i emnet er det værd at be-
mærke, at de gør opmærksom på, at et nyere svensk
randomiseret studie finder, at en indsats med flere
samtaler har en positiv effekt på afgangen til beskæf-
tigelse. Det gælder vel at mærke både hvis samtaler-
ne er fysiske og digitale, og der er ikke signifikante
forskelle på de to samtaleformer
12
.
Muligheden for en digital beskæftigelsesindsats er
forbundet med flere og store gevinster for samfundet,
idet de digitale samtaler er de fysiske samtaler over-
legne på en lang række vigtige samfundsøkonomiske
faktorer. Det drejer sig dels om større effektivitet, min-
dre ressourceforbrug og mere rationel drift ligesom
digitaliseringen åbenlyst reducerer smitterisiko og
sygefravær generelt samt belaster klima og miljø
mindre i form af lavere transportomfang.
Medarbejdere i landets jobcentre og a-kasser har
vurderet, at tidsbesparelsen ved at gå fra fysiske til
digitale samtaler er på 30 og 20 pct. i henholdsvis
jobcentre og a-kasser
13
. Det vidner om et stort øko-
nomisk effektiviseringspotentiale.
Figur 5: Varighed af samtalen
Minutter
40
35
30
25
20
15
10
5
0
37 min.
30 pct. mindre
tidsforbrug
36 min.
20 pct. mindre
tidsforbrug
28 min.
26 min.
Jobcentre
Under mere normale omstændigheder
Ved telefoniske og digitale samtaler under suspensions- og genåbningsperioderne
A-kasser
Kilde:
https://star.dk/media/17051/erfaringsopsamling-delnotat-1-digitale-samtaler.pdf
Note 8:
https://www.ca.dk/files/PDF/Survey/lediges_moeder_med_ca_nov-2020.pdf
Note 9:
https://www.kl.dk/nyheder/momentum/2020/2020-13/ledige-vil-beholde-velfungerende-telefonsamtaler-med-jobcentret/
Note 10:
https://star.dk/media/17051/erfaringsopsamling-delnotat-1-digitale-samtaler.pdf
Note 11:
https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/BEU/bilag/421/2446827.pdf
Note 12:
https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/BEU/bilag/421/2446827.pdf
Note 13:
https://star.dk/media/17051/erfaringsopsamling-delnotat-1-digitale-samtaler.pdf
Side 5
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 215: Henvendelse af 6/4-2022 fra Ase om mulige effektiviseringer i beskæftigelsesindsatsen
2555762_0006.png
ANALYSE
Nr. 36 - Januar 2022
Der er bred politisk enighed om, at digitale samtaler
er fremtiden. Det gælder i hele den offentlige sektor.
Digitaliseringen er uundgåelig, fordi den øger kvalite-
ten, moderniserer den offentlige sektor og giver store
effektiviseringsgevinster. Derfor virker det helt ude af
trit med både medarbejdere og lediges ønsker til be-
skæftigelsesindsatsen, ønsket om en digital offentlig
sektor samt nødvendigheden af at effektivisere og
nedbringe ressourceforbruget, at man ikke har valgt
det digitale kontaktforløb som en permanent mulig-
hed og høstet de åbenlyse gevinster.
I den sammenhæng giver det heller ikke mening, at
regeringen har indgået en politisk aftale om at gøre
muligheden for digitale samtaler med langtidsledige
– ledige i mere end seks måneder
14
– permanent med
det formål at effektivisere indsatsen med 39 millioner
kroner årligt, mens den digitale mulighed for kort-
varigt ledige fjernes
15
. Den store besparelse dækker
udelukkende over effektiviseringsgevinsten ved at
overgå til digitale samtaler, idet regeringen ikke regner
med nogen beskæftigelseseffekt af den kommunale
beskæftigelsesindsats som gives til ledige med mere
end seks måneders ledighed bag sig
16
.
De positive erfaringer med at holde digitale samtaler
i jobcentre og a-kasser viser, at digitale samtaler kan
afvikles mere effektivt end fysiske samtaler. Da langt
hovedparten af såvel samtaler som indsats over-
for ledige ligger inden for de første seks måneders
ledighed, vil den offentlige besparelse derfor være
betydelig, hvis muligheden for digitale samtaler gives
fra begyndelsen af et ledighedsforløb.
Ase vurderer, at det samlet set mindst koster sam-
fundet 250 mio. kr. årligt i mistet effektiviseringsge-
vinst at holde fysiske samtaler fremfor at udnytte de
digitale muligheder.
Beskæftigelsesindsatser med
negativt samfundsafkast
Langt størstedelen af ledige dagpengemodtagere kom-
mer hurtigt tilbage i job. Blandt dagpengemodtagere
er 6 ud af 10 kun ledige i mindre end seks måneder,
og næsten hver anden ledige dagpengemodtager er
tilbage i job efter 3 måneders ledighed
17
.
Derfor vil det give god mening at fokusere beskæf-
tigelsesindsatsens ressourcer til de ledige, som ikke
Figur 6: Typisk er ledighedsforløb af kort varighed
Dagpengemodtagere, Overlevelseskurve med tilbagefald til alle ydelser, 2019 og 2020
100 %
80 %
11 %
60 %
40 %
12 %
20 %
7%
7%
0%
0 uger
4 uger
8 uger
13 uger
17 uger
21 uger
26 uger
30 uger
34 uger 39 uger
43 uger
47 uger
52 uger
2019
2020
Anm:
Anm.: I tilbagefald til alle ydelser, registreres det kun som en afgang, hvis man overgår til beskæftigelse, en SU-godkendt uddannelse eller bliver selvforsørget.
Det påvirker således ikke overlevelseskurven, hvis man overgår til andre offentlige forsørgelsesydelser.
Kilde:
https://www.jobindsats.dk/jobindsats/
Note 14:
Modtagere af dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, ledighedsydelse, overgangsydelse (uden for integrationsprogrammet), sygedagpenge og
personer i revalideringsforløb, ressourceforløb eller jobafklaringsforløb.
Note 15:
https://bm.dk/nyheder-presse/nyheder/2021/06/foerste-delaftale-om-nytaenkning-af-beskaeftigelsesindsatsen/
Note 16:
https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/beu/spm/354/svar/1781269/2392437.pdf
Note 17:
https://www.jobindsats.dk/jobindsats/
Side 6
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 215: Henvendelse af 6/4-2022 fra Ase om mulige effektiviseringer i beskæftigelsesindsatsen
2555762_0007.png
ANALYSE
Nr. 36 - Januar 2022
har så gode jobmuligheder, fremfor de ledige, som er
selvkørende, og som hurtigt og primært af egen kraft
kommer tilbage i beskæftigelse. Her kan jobloggen
være et centralt digitalt værktøj til at følge med i de
lediges adfærd med det formål at justere de lediges
eget ansvar for at komme i job.
Langtfra alle de redskaber, som anvendes i den aktive
beskæftigelsesindsats, er forbundet med positive be-
skæftigelseseffekter. Og selv positive beskæftigelses-
effekter er ikke nødvendigvis tilstrækkelige til at gøre
en beskæftigelsesindsats til en samfundsøkonomisk
god investering.
Finansministeriet har tidligere påvist, at jobrotation
samt retten til seks ugers jobrettet uddannelse giver
direkte negative samfundsøkonomiske afkast på
henholdsvis 45 mio. kr. og 60 mio. kr. Desuden findes
der ingen positive samfundsøkonomiske effekter af
mentorordningen
18
.
Besparelsespotentiale – selv uden digitalisering
Der er et betydeligt potentiale for at gennemføre
besparelser i beskæftigelsesindsatsen på landets
jobcentre selv uden metodefrihed og digitalisering af
beskæftigelsesindsatsen. Det har Rigsrevisionen på-
peget og grundigt analyseret
19
. Rigsrevisionen satte
ultimo 2018 jobcentrenes evne til at få ledige i job og
uddannelse i forhold til de udgifter, som jobcentret
afholder, under lup. Rigsrevisionens analyse viste, at
jobcentrene kan få flere ledige i beskæftigelse uden
at øge de statslige forsørgelsesudgifter og kommuna-
le udgifter til den aktive beskæftigelsesindsats.
Rigsrevisionen konkluderer, at:
”Hvis de mindre effektive jobcentre løfter sig op på
niveau med de mest effektive jobcentre, kan antallet
af ledige på overførselsindkomst årligt reduceres
med ca. 18.000 personer. Alternativt er der forsigtigt
vurderet potentiale for at nedbringe udgifterne til
beskæftigelsesindsatsen med 1,45 mia. kr.”
Definitioner til analysen
selvkørende ledige:
Selvkørende – følgende kriterier ligger til grund
for kategorien:
Den ledige overholder alle proces- og lovmæs-
sige krav, men kan dog have en – og kun en –
af nedenstående afvigelser under hele ledigheds-
forløbet:
•
Max. to indkaldelser til CV-samtale (Flere indkal-
delser kan skyldes sygdom eller gentilmelding)
•
Max. to afholdte CV-samtaler (Flere CV-samtaler
kan skyldes sygdom eller gentilmelding)
•
Max. to lovpligtige rådighedssamtaler (Altså kort
ledighedsforløb med max. to rådighedssamtaler
indenfor et halvt års ledighed)
•
Max. en påmindelse under hele ledighedsfor-
løbet om manglende joblog og heraf brev om
ekstra rådighedssamtale. Den ledige skal nå at
rette op på manglen inden frist og deraf ingen
ekstra rådighedssamtale.
•
Max. 10 minutters ekstra telefonsamtale udover
alt det lovpligtige. Det kan være hjælp til forstå-
else af regler og proceskrav, sparring, motivati-
on, rådgivning eller påmindelse om sanktioner.
(Dette er ikke et lovpligtigt kriterie.)
Mellemgruppen – følgende kriterier ligger til
grund for kategorien:
Den ledige overholder alle proces- og lovmæs-
sige krav, men kan dog have flere afvigelser end i
kategorien selvkørende. Det gælder nedenstående
afvigelser:
•
Max. to indkaldelser til CV-samtale (Flere indkal-
delser kan skyldes sygdom eller gen-
tilmelding)
•
Max. tre afholdte CV-samtaler (Flere CV-samtaler
kan skyldes sygdom eller gentilmelding)
•
- Max. to lovpligtige rådighedssamtaler (Altså
kort ledighedsforløb med max. to rådighedssam-
taler indenfor et halvt års ledighed)
•
Max. tre påmindelser under hele ledighedsfor-
løbet om manglende joblog, herunder brev om
indkaldelse til ekstra rådighedssamtale. Den
ledige skal nå at rette op på manglerne inden
frist og deraf ingen ekstra rådighedssamtaler.
•
Jobsøgning ikke helt tilfredsstillende. Det kan
være for mange uopfordrede ansøgninger (mere
end 50 pct. skal være opslåede stillinger). Det
udløser to måneders frist til forbedring af job-
søgning, og den ledige lever op til kravet.
•
Max. to udeblivelser under hele ledigheds-
perioden fra CV- eller rådighedssamtaler.
Note 18:
https://fm.dk/media/15275/Aktivbeskaeftigelsesindsats.pdf
Note 19:
https://www.ft.dk/statsrevisorerne/nyheder/2018/11/jobcentre
Side 7
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 215: Henvendelse af 6/4-2022 fra Ase om mulige effektiviseringer i beskæftigelsesindsatsen
2555762_0008.png
ANALYSE
Nr. 36 - Januar 2022
•
Max. en uanmeldt samtale. (Efterspørgsel fra den
ledige om ekstra hjælp – ikke lovpligtigt kriterie)
•
Max. en manglende selvbooking af møde.
•
Max. to ekstra rådighedssamtaler indkaldt på
a-kassens initiativ udover de lovpligtige. Kan
opstå, hvis den ledige eksempelvis udebliver fra
et tilbud fra Jobcenteret.
•
Max. 20 minutters ekstra telefonsamtale udover
alt det lovpligtige. Det kan være hjælp til forstå-
else af regler og proceskrav, sparring, motivati-
on, rådgivning eller påmindelse om sanktioner.
(Dette er ikke et lovpligtigt kriterie.)
De ikke-selvkørende – følgende
kriterier ligger til grund for kategorien:
Den ledige overholder i udgangspunktet alle proces-
og lovmæssige krav, men i realiteten har denne
gruppe svært ved det. Der er mange afvigelser i
denne kategori af ikke-selvkørende, som kræver
ekstra opmærksom fra a-kassen. Det gælder ne-
denstående afvigelser:
•
Flere end to indkaldelser til CV-samtale (Flere
indkaldelser kan skyldes sygdom eller gentil-
melding)
•
Flere end tre afholdte CV-samtaler (Flere CV-
samtaler kan skyldes sygdom eller gentilmel-
ding
•
Tre eller flere lovpligtige rådighedssamtaler
(Altså langt ledighedsforløb længere end et
halvt år)
•
Flere end tre påmindelser under hele ledigheds-
forløbet om manglende joblog, herunder brev
om indkaldelse til ekstra rådighedssamtaler. De
bliver indkaldt til ekstra rådighedssamtaler.
•
Jobsøgning ikke tilfredsstillende. Det kan være
for mange uopfordrede ansøgninger (mere end
50 pct. skal være opslåede stillinger). Det udlø-
ser to måneders frist til forbedring af jobsøgning.
•
Flere end to udeblivelser under hele ledigheds-
perioden fra CV- eller rådighedssamtaler.
ANALYSE
Udgivet af:
Ase
Redaktion:
Troels Krog - [email protected]
Tina Kongsø - [email protected]
Lone Vibe Nielsen - [email protected]
Produktion:
Ase
Ase
Frederikskaj 4
2450 København SV
Tlf. 7013 7013
ase.dk
Layout:
www.omw.dk
Side 8