Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del Bilag 215
Offentligt
2555761_0001.png
Ase
Frederikskaj 4
2450 København SV
Tlf. 70 13 70 13
Fax 70 13 70 12
www.ase.dk
Den 6. april 2022
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kære medlem af beskæftigelsesudvalget
I forbindelse med de igangværende forhandlinger om nytænkning og
effektivisering af beskæftigelsesindsatsen vil Ase gerne dele ny og vigtig viden
med Folketingets Beskæftigelsesudvalg samt pege på en række løsninger til
forenkling og et stort besparelsespotentiale.
Ase har gennemført en omfattende analyse af 28.000 ledighedsforløb i årene
2019 og 2020 med det formål at undersøge, hvorledes
beskæftigelsesindsatsen mest effektivt kan understøtte lediges jobsøgning.
Resultaterne peger på et stort milliardpotentiale for samfundet i reducerede
omkostninger til beskæftigelsesindsatsen. Hovedkonklusionen er, at vi bruger
en stor del af beskæftigelsesindsatsens ressourcer på ledige
dagpengemodtagere, der slet ikke efterspørger eller gør brug af den. I værste
fald er der tale om at hælde penge ud ad vinduet til ingen verdens nytte.
Forudsætningen for optimering af beskæftigelsesindsatsen er, at der gives slip
på den store andel af selvkørende dagpengemodtagere, som af sig selv
opfylder alle proceskrav under ledighedsperioden, at a-kasserne får ansvar for
hele ledighedsperioden for de dagpengeforsikrede og metodefrihed i
opgaveløsningen, samt at der indføres mulighed for digitale kontaktforløb for
alle ledige fra ledighedsperiodens begyndelse.
Syv ud af ti ledige er selvkørende i beskæftigelsessystemet
Analysen af de 28.000 ledighedsforløb i den tværfaglige a-kasse Ase viser, at
i hele 67 procent af ledighedsforløbene er de ledige fuldkommen selvkørende
og opfylder alle formelle krav til rådighed og jobsøgning. I realiteten
efterspørger de ingen offentligt betalt beskæftigelsesindsats, endsige gør brug
af den. Disse ledige jagter selv et job, gør alt det forventede af egen vilje og
ofte mere end de formelle proceskrav tilsiger.
En fjerdedel af ledighedsforløbene er kendetegnet ved, at de ledige undervejs
har haft brug for påmindelser. Det kan være i form af en sms i forhold til at få
booket et møde eller joblogget, men det er småting, som ofte kan løses med
digitale notifikationer som skulle de til tandlægen eller frisøren. Heller ikke
blandt disse ledige dagpengemodtagere kan der konstateres efterspørgsel
efter den offentligt betalte beskæftigelsesindsats, som også for denne gruppe
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 215: Henvendelse af 6/4-2022 fra Ase om mulige effektiviseringer i beskæftigelsesindsatsen
2555761_0002.png
kan virke som nyttesløs i den nuværende form i forhold til at finde ny
beskæftigelse.
Kun i hvert tiende ledighedsforløb er der ifølge analysen behov for at
opretholde en indsats med en fast og intensiv kadence med fokus på
overholdelse af proceskrav.
Milliardpotentiale i reducerede omkostninger
Muligheden for en digital beskæftigelsesindsats, hvor ansvaret for de
dagpengeforsikrede entydigt er placeret i a-kasserne, og løsningen af
opgaven bygger på metodefrihed i beskæftigelsesindsatsen, så den kan
tilrettelægges under hensyntagen til den enkelte lediges forudsætninger, egen
indsats og reelle muligheder for at komme hurtigt i job, er forbundet med store
gevinster for samfundet.
Det drejer sig dels om større effektivitet i systemet, mindre ressourceforbrug
og mere rationel drift, ligesom digitaliseringen åbenlyst reducerer smitterisiko
fra en række sygdomme som Covid-19 og influenza og mindsker sygefravær
generelt samt belaster klima og miljø mindre i form af lavere transportomfang.
Regeringen har allerede anerkendt, at der er økonomiske besparelser at
hente ved en effektivisering af beskæftigelsesindsatsen. I sommer indgik
regeringen en politisk aftale om at gøre muligheden for digitale samtaler for
langtidsledige permanent med det formål at effektivisere indsatsen med 39
millioner kroner årligt. Det skete samtidig med, at ministeren rullede den
digitale mulighed for kortvarigt ledige tilbage pr. 1. august 2021, så langt
hovedparten af de ledige igen skulle møde på gammeldags maner med fysisk
fremmøde på jobcenteret og i a-kassen for at få råd og vejledning om fx
jobsøgning
1
.
Digitale samtaler virker, er fleksible og øger effektivitet
Der findes i dag ikke noget empirisk eller videnskabeligt belæg for, at digitale
samtaler – alt andet lige – ikke skulle have mindst samme positive
beskæftigelseseffekt som samtaler med personligt fremmøde. En konklusion,
som de to økonomiprofessorer og tidligere vismænd Michael Rosholm og
Michael Svarer fremhæver i deres undersøgelse af beskæftigelseseffekten
ved at overgå fra samtaler med fysisk fremmøde til digitale samtaler ”Relative
effekter af digitale versus fysiske samtaler”
2
.
Heri gør de opmærksom på, at et nyere svensk randomiseret studie finder, at
en indsats med flere samtaler har en positiv effekt på afgangen til
beskæftigelse. Det gælder vel at mærke både, hvis samtalerne er fysiske og
digitale, og der er ikke signifikante forskelle på de to samtaleformer.
1
https://bm.dk/nyheder-presse/nyheder/2021/06/foerste-delaftale-om-nytaenkning-af-
beskaeftigelsesindsatsen/
2
https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/BEU/bilag/421/2446827.pdf
Side 2
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 215: Henvendelse af 6/4-2022 fra Ase om mulige effektiviseringer i beskæftigelsesindsatsen
2555761_0003.png
Medarbejdere i landets jobcentre og a-kasser har vurderet, at tidsbesparelsen
ved at gå fra fysiske til digitale samtaler er på 30 pct. og 20 pct. i henholdsvis
jobcentre og a-kasser
3
. Det vidner om et stort økonomisk
effektiviseringspotentiale.
Vi har i det vedlagte notat ”Syv
ud af ti ledige er selvkørende i
beskæftigelsessystemet”
sammenfattet resultaterne af Ase omfattende
undersøgelse samt frembragt yderligere dokumentation for, at udviklingen af
beskæftigelsesindsatsen kan tilrettelægges mere økonomisk og
samfundsmæssigt effektivt.
Vi håber, at Folketingets Beskæftigelsesudvalg vil gøre brug af den nye viden
om de mange selvkørende dagpengemodtagere, ligesom Ase fortsat gerne
bistår i udviklingen af beskæftigelsesindsatsen.
Med venlig hilsen,
Adm. direktør, Karsten Mølgaard Jensen
3
https://star.dk/media/17051/erfaringsopsamling-delnotat-1-digitale-samtaler.pdf
Side 3