Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del Bilag 206
Offentligt
2553162_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 20225200074
1. april 2022
Til Beskæftigelsesudvalget
Til orientering har Arbejdstilsynet, politiet og Skattestyrelsen opdateret den halvår-
lige afrapportering om den fælles myndighedsindsats for at sikre ordnede forhold på
det danske arbejdsmarked (indsatsen mod social dumping).
Tallene i den halvårlige afrapportering fremgår af Arbejdstilsynets, politiets og Skat-
testyrelsens hjemmesider, hvor tallene og resultaterne kan læses. Der linkes mellem
de tre sider, så det er let at få et overblik. De relevante links fremgår nedenfor og
dækker perioden fra 1. januar 2012
31. december 2021.
Arbejdstilsynet:
https://at.dk/om-os/faelles-myndighedsindsats-mod-social-dumping/
Politiet:
https://politi.dk/samarbejde/den-faelles-myndighedsindsats-mod-social-
dumping
Skattestyrelsen:
https://www.sktst.dk/skattestyrelsen-i-tal/skattekontrol/social-dum-
ping/
Arbejdstilsynet har oplyst mig om, at indsatsen mod social dumping i 2021 ikke i
nævneværdig grad har været påvirket af COVID-19. Desuden slår effekten af den
øgede bevillig til social dumping-indsatsen som følge af Finanslovsaftalen 2020 også
igennem nu. Derfor ses der også en klar stigning fra 2020 til 2021 i Arbejdstilsynets
tilsyn med danske og udenlandske virksomheder som led i social dumping indsatsen.
I 2021 blev der gennemført ca. 7.600 tilsyn, hvilket er væsentligt højere end 2020,
hvor antal tilsyn lå på ca. 4.700. Niveauet for 2021 ligger også over niveauet for
2018 og 2019.
Arbejdstilsynet beretter i forlængelse heraf om en stigning i det samlede antal ar-
bejdsmiljøafgørelser til udenlandske virksomheder fra ca. 690 i 2020 til ca. 875 i
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 206: Orientering om opdatering af den halvårige afrapportering om den fælles myndighedsindsats for at sikre ordnede forhold på det danske arbejdsmarked, fra beskæftigelsesministeren
2021. Niveauet af afgørelser pr. tilsyn med udenlandske virksomheder er stabilt for
2020 og 2021 på 22 pct.
Arbejdstilsynet oplyser videre, at de i 2021 ved besøg på 34 arbejdssteder har regi-
steret, at i alt 103 personer er forsvundet fra deres arbejdsplads under tilsynet, og at
tilsynet har kontaktet politiet 39 gange på grund af mistanke om illegalt arbejde.
Skattestyrelsen har oplyst mig, at der i 2021 er foretaget 2.913 skatte- og afgiftskon-
troller målrettet virksomheder og personer i brancher, hvor risikoen for overtrædelse
af reglerne anses for at være stor. I alt 1.730 kontroller har ført til reguleringer, sva-
rende til en træfprocent på 59 i 2021.
Skattestyrelsens kontrol har i 2021 ført til et beregnet nettoprovenu på 314 mio. kr.
Det samlede beregnede nettoprovenu som følge af Skattestyrelsens kontrol er der-
med over 1,5 mia. kr. for perioden 2015-2021.
Skattestyrelsen har under COVID-19-nedlukningen i 2021, ligesom i 2020, fokuse-
ret på at få afsluttet igangværende opfølgningskontroller fra tidligere udgående kon-
troller og på at gennemføre relevante skrivebordskontroller. Det har medvirket til, at
andelen af sager med reguleringer har været stigende i 2021 hvilket medfører et hø-
jere beregnede nettoprovenu. Hertil er Skattestyrelsen løbende blevet bedre til at
sikre en effektiv kontrol og målrette kontrolindsatsen mod de virksomheder, hvor
der sker brud på skattereglerne.
Den fælles myndighedsindsats og indsatsen mod social dumping er meget vigtig for
regeringen. Den stigende aktivitet og beskæftigelse på det danske arbejdsmarked ef-
ter coronakrisen kalder på en fortsat, intensiv fælles myndighedsindsats mod social
dumping.
Jeg kan afslutningsvist oplyse, at der er sendt identiske breve til Retsudvalget og
Skatteudvalget.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
2