Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del Bilag 201
Offentligt
2552823_0001.png
01-04-2022
Et forenklet kontanthjælpssystem uden fattigdom
Kronik af Finn Kenneth Hansen, Henning Hansen og Dorte Olsen, medlemmer af Tænketanken
Socius. Bragt i Information 31. marts 2022 under overskriften:
”Kontanthjælp
bør gives efter
behov og ikke efterlade familier i fattigdom”.
Kontanthjælpen er gået fra at være en næsten ensartet kontant ydelse til nu at udgøre et
sammensurium af forskellige ydelser knyttet til krav om eksempelvis aktivering, 225-timers arbejde
og sanktioner. Det eksisterende kontanthjælpssystem er for længst blevet så uigennemskueligt, at
det truer både ydelsesmodtagernes og samfundets retssikkerhed.
Som eksempel er kontanthjælpsmodtagere under 30 år i øjeblikket opdelt i hele ti forskellige
grupper, som får forskellige ydelser, alt efter om de er over eller under 25 år, forsørgere eller enlige,
gravide, som har passeret 12. svangerskabsuge, ude- eller hjemmeboende eller betaler børnebidrag.
Kontanthjælpen udgør en af grundpillerne i den danske velfærdsmodel, men skiftende konjunkturer
og holdninger til de dårligst stillede i samfundet har gennem tiden medført et væld af reformer og
ændringer af kontanthjælpen.
Nu er der lagt op til et nyt kontanthjælpssystem, som regeringen og Folketingets partier skal tage
stilling til inden sommerferien.
Forhandlingerne om kontanthjælpen vil givetvis tage udgangspunkt i det forslag til et nyt
kontanthjælpssystem, som blev fremlagt af den ydelseskommission, som regeringen nedsatte sidste
år. Kommissionen beskriver selv deres forslag som et enkelt og umiddelbart gennemskueligt system.
Der er dog tale om et forslag, som langtfra ser ud til at kunne løse de udfordringer, som præger det
nuværende kontanthjælpssystem.
Kommissionen foreslår en kontanthjælp med kun to niveauer: en grundsats og en forhøjet sats. Der
er tale om en ydelse, som tager udgangspunkt i menneskers behov og
et minimumsbudget,
der er
præsenteret af Rockwool Fondens Forskningsenhed. Det dækker alle vigtige forbrugsområder og
muliggør et beskedent, men sundt liv, med mulighed for at deltage i familie- og samfundsmæssige
sammenhænge. Et kortsigtet minimumsbudget, som er materielt og socialt beskedent og nærmest
kan betragtes som en fattigdomsgrænse.
Det anbefalede ydelsessystem fremstår umiddelbart enkelt og gennemskueligt med kun to niveauer
og med udgangspunkt i menneskers behov. Men Ydelseskommissionen foreslår at indføre nogle
»pejlemærker« for satserne, som ikke har noget at gøre med menneskers behov, men bliver fastsat
efter størrelsen af SU’en og HK-mindstelønnen,
fordi der skal være et økonomisk incitament til at
komme i arbejde og uddanne sig. Troen på økonomiske incitamenter, og at ’det skal kunne betale
sig at arbejde’ og uddanne
sig, vejer altså tungere, end at man skal kunne leve af ydelsen.
1
Sundhaven 36, 4873 Væggerløse,
[email protected],
CVR 40865993
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Henvendelse af 31. marts 2022 fra Tænketanken Socius om deres kronik: "Et forenklet kontanthjælpssystem uden fattigdom"
2552823_0002.png
01-04-2022
Her minder vi om, at formålet med kontanthjælpen er at hjælpe med forsørgelse i en situation, hvor
den enkelte midlertidigt ikke kan forsørge sig selv på grund af en eller flere uhensigtsmæssige
sociale begivenheder, eksempelvis sygdom og arbejdsløshed.
Et andet væsentligt problem med Ydelseskommissionens brug af minimumsbudgettet fra Rockwool
Fonden er, at boligudgifterne ikke indgår. Det brugte minimumsbudget dækker nemlig kun udgifter
til mad, drikke, beklædning, sko, hygiejne, sundhed, transport, forsikring, dagligvarer, varige
forbrugsgoder og kultur og fritid, men ikke husleje og supplerende boligudgifter til varme, vand og
el.
I kommissionens budgetberegninger regnes med en median for husleje og supplerende
boligudgifter, og de viser på tværs, at udgifterne flugter med minimumsbudgettet. Men hvis man
har en højere husleje eller større supplerende boligudgifter, så betyder det, at rådighedsbeløbet for
disse familier vil ligge under minimumsbudgettet. Og kommissionens fremlagte eksempler viser da
også, at en del kontanthjælpsfamilier vil ende med et rådighedsbeløb, som ligger under
minimumsbudgettet. Det gælder enlige, par uden børn og par med tre og fire børn. Forslaget løser
altså ikke fattigdomsproblemet, og der er derfor grund til at pege på alternative forslag til
kommissionens anbefalinger.
Problemet for Ydelseskommissionen har været, at den har haft en række opdrag og dilemmaer, som
har gjort opgaven vanskelig. Dels skulle dens forslag være udgiftsneutrale, og dels skulle de
indeholde økonomiske incitamenter til at få flere i arbejde og uddannelse.
Ydelseskommissionen har derfor set på effekter af sanktioner og økonomiske incitamenter, og
kommissionens konklusioner er, at de ganske vist finder beskedne positive effekter på
beskæftigelsen af at reducere ydelserne, men at der samtidig er en del af modtagerne, som bliver
fattigere. Derudover viser dens rapport, at der er en del, som slet ikke kan reagere på de økonomiske
incitamenter. To tredjedele af kontanthjælpsmodtagerne er såkaldt aktivitetsparate, hvilket
betyder, at de ikke er parate til beskæftigelse og uddannelse.
Kommissionen anbefaler derfor, at de nuværende regler om 225-timers arbejde,
kontanthjælpsloftet, særlig støtte, aktivitetstillæg og tillæg til psykisk syge unge afskaffes. I stedet
for negative incitamenter argumenterer kommissionen for en »positiv tilskyndelseslogik«. Den
foreslår blandt andet, at der ikke skal fradrages i kontanthjælpen for mindre lønindkomster
svarende til otte timers arbejde om ugen, og at der kun fradrages 35 procent af hjælpen ved
yderligere arbejde.
Kommissionen anbefaler ikke afskaffelse af integrationsydelsen og de opholdskrav, som er knyttet
til ydelsen. Derimod udbreder man opholdskravet til alle kontanthjælpsmodtagere og foreslår en
skærpelse af det nuværende optjeningssystem til henholdsvis syv års eller 12 års bopæl i Danmark
alt efter, om man udelukkende har grundskolen eller højere uddannelse, eller om man har været i
beskæftigelse.
Ydelseskommissionen fremhæver, at det ville være hensigtsmæssigt med et kontanthjælpssystem,
hvor der var en klar adskillelse mellem ydelser og sociale indsatser. Men desværre er de endt med
et forslag, som bygger på et optjeningsprincip, hvor ydelsessystemet i stedet bruges som
incitamenter til beskæftigelse.
2
Sundhaven 36, 4873 Væggerløse,
[email protected],
CVR 40865993
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 201: Henvendelse af 31. marts 2022 fra Tænketanken Socius om deres kronik: "Et forenklet kontanthjælpssystem uden fattigdom"
2552823_0003.png
01-04-2022
Samlet tegner der sig et billede af, at Ydelseskommissionens anbefalinger vil gå hårdt ud over dem,
som vitterligt hverken kan arbejde eller uddanne sig. Børnefamilier med tre eller fire børn vil få et
rådighedsbeløb, som ligger under minimumsbudgettet. Og samfundets udsatte risikerer at sidde
uhjælpeligt fast i ydelser, som er endnu lavere end dem, de modtager nu, og henvises til at gå til
kommunen og bede om supplerende hjælp til det, de ikke selv har råd til.
3
Sundhaven 36, 4873 Væggerløse,
[email protected],
CVR 40865993