BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 196: Orientering om offentliggørelse af fokusrevision af ungeindsatsen, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del Bilag 196
Offentligt

NOTAT

Hovedkonklusioner i fokusrevision af indsat-

sen for unge kontanthjælpsmodtagere

28. marts 2022

Hovedkonklusioner

Generelt viser fokusrevisionen, at kommunernes forvaltning af indsatsen for unge i

kontanthjælpsmodtagere i langt overvejende grad stemmer overens med loven og

intentionerne bag ordningen. I langt de fleste sager mødes den unge rettidigt, og får

en samtale inden for den første uge af deres forløb. Derudover visiteres langt stør-

steparten af de unge inden for fristen på 3 måneder. Fokusrevisionen viser ligele-

des, at kommunerne har styrket deres ledelsestilsyn på ungeområdet, og at de fleste

kommuner arbejder systematisk med udførelse af og opfølgning på ledelsestilsyn

på området.

Fokusrevisionen har imidlertid også dokumenteret en række udfordringer, hvor

kommunernes administration ikke er i overensstemmelse med intentionerne med

reglerne. De centrale pointer fra fokusrevisionen er gengivet nedenfor.

1. De unge visiteres rettidigt men mødes ikke konsekvent som uddannel-

sesparate

Når unge modtager uddannelseshjælp, skal den unges forudsætninger for en studie-

og erhvervskompetencegivende uddannelse afdækkes i en visitationsperiode, der

kan vare op til tre måneder fra første henvendelsesdato. I løbet af de første tre må-

neder kan visitationen kvalificeres og ved udløbet af tre måneder fra første henven-

delse til kommunen om hjælp, skal der være foretaget en endelig visitation som ud-

dannelses- eller aktivitetsparat. Det ligger i intentionen med lovgivningen, at de un-

ges egne perspektiver på egne muligheder skal inddrages, men samtidig også at de

unge mødes med forventningen om, at de skal i uddannelse, og derfor skal de i ud-

gangspunktet visiteres som uddannelsesparate.

Fokusrevisionen viser, at visitationen ofte foretages i den første samtale. Ved første

samtale visiteres 14 pct. som åbenlyst uddannelsesparat, 52 pct. som uddannelses-

parat og 34 pct. visiteres aktivitetsparat. 72 pct. af de unge, der efter tre måneder er

visiteret som aktivitetsparate, er visiteret som aktivitetsparate allerede fra den før-

ste visitationssamtale inden for den første uge.

2. Manglende afgivelse af uddannelsespålæg

Alle unge, der starter på uddannelseshjælp, skal have et uddannelsespålæg ved 1.

samtale. Med uddannelsespålægget er det målet at understøtte den unges vej til ud-

dannelse ved at der fastsættes frister og pligter til de unge. Disse frister og pligter

er knyttet til valg af uddannelsesmål, ansøgning om optagelse på uddannelse og på-

begyndelse af uddannelse.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 196: Orientering om offentliggørelse af fokusrevision af ungeindsatsen, fra beskæftigelsesministeren

I en femtedel af de gennemgåede sager er der ikke dokumentation for, at kommu-

nerne har givet et uddannelsespålæg ved 1. samtale. Det er i særlig grad de aktivi-

tetsparate, der ikke har modtaget et uddannelsespålæg. Det er ikke i tråd med lov-

givningen at fritage de unge fra uddannelsespålægget.

3. De unge gennemfører ikke læse-, skrive- og regnetest

Inden for den første måned af den unges forløb skal den unge vurderes ift., om der

er behov for en læse-, skrive- og regnetest og i denne periode skal den unge have

gennemført testen, hvis der er behov for det. Kommunen skal tilbyde en FVU-test,

hvis den unge ikke har en ungdomsuddannelse eller en gyldig test som højest er to

år gammel. Den unge har ret og pligt til at gennemføre testen medmindre, der er en

gyldig grund til ikke af gennemføre den, f.eks. sygdom, barsel eller lignende.

Kommuner skal foretage en vurdering af alle de unge ift. behovet for en læse-,

skrive og regnetest. Fokusrevisionen viser, at der er dokumentation for vurderingen

i syv ud af ti sager.

Fokusrevisionen finder yderligere, at i blandt de sager hvor den unge har behov for

en læse-, skrive- og rengetest, er det kun i tre ud af ti sager, hvor det er dokumente-

ret, at testen er afholdt efter en måneds sammenlagt ledighed.

4. Der er behov for at styrke vejledningen af de unge

De unge skal vejledes om en række forhold om rettigheder og pligter som uddannel-

seshjælpsmodtager. Herunder skal uddannelseshjælpsmodtagere vejledes om 225-

timersreglen og unge aktivitetsparate skal vejledes ift. deres ret til en koordinerende

sagsbehandler.

Fokusrevisionen viser, at kommunerne ikke har dokumenteret vejledning om 225-

timersreglen i fire ud af ti sager, hvilket kan bevirke, at de unge ikke får et klart

billede af, hvordan 225-timersreglen kan få virkning for dem.

Fokusrevisionen finder ligeledes, at kommunerne i langt størsteparten af de gennem-

gåede sager ikke dokumenterer en aktiv vejledning af den unge om tilbuddet om en

koordinerende sagsbehandler. Det er således kun i en ud af ti sager, hvor kommunen

har dokumenteret, at den unge er vejledt om tilbuddet.

5. Opfølgning på uddannelsespålæg og uddannelsesfokus i kontaktforlø-

bet kan styrkes

Kommunen skal i den unges kontaktforløb have et uddannelsesfokus. Uddannelses-

fokusset kan bl.a. komme til udtryk ved, at der følges op på den unges uddannel-

sespålæg. Uddannelsespålægget er rammen for den uddannelsesrettede indsats, og

der skal følges op ved hver samtale på status ift. f.eks. de aftalte frister og aktivite-

ter ift. afklaring af de unges uddannelsesønsker, søgning af uddannelse eller opta-

gelse på uddannelse.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 196: Orientering om offentliggørelse af fokusrevision af ungeindsatsen, fra beskæftigelsesministeren

Fokusrevisionen viser, at der er uddannelsesfokus i syv af ti sager. Generelt er der

mindre uddannelsesfokus blandt aktivitetsparate, hvor der kun er dokumenteret ud-

dannelsesfokus i seks ud af ti sager. Fokusrevisionen finder ligeledes, at det i kun

er dokumenteret i halvdelen af sagerne, at der fulgt op på den unges uddannelses-

pålæg ved seneste samtale.

Samlet peger resultaterne på, at der er et potentiale for at styrke uddannelsesfokus i

samtaleforløbet både gennem en mere konsekvent opfølgning på uddannelsespå-

lægget og i det generelle uddannelsesfokus.

6. I 7 ud af 10 sager er der beskrevet et konkret formål med et igangsat

tilbud

Det er en forudsætning for at kunne iværksætte tilbud, at kommunen ud fra en kon-

kret og individuel vurdering af den enkelte unge iværksætter tilbud, der kan bi-

drage til at bringe den unge tættere på uddannelse eller tættere på den unges uddan-

nelsesmål.

I syv ud af ti sager, fremgår det af sagen, hvordan det seneste tilbud understøtter

den unges vej mod uddannelse. Yderligere viser fokusrevisionen, at der i tre ud af

fire sager er dokumenteret en individuel vurdering og begrundelse knyttet til det se-

neste tilbud til den unge.

7. Mentorstøtte og andre parallelle indsatser anvendes i meget forskel-

ligt omfang

Den unge kan få tilbudt mentor, tilbud om helbredsmestring, social- og sundheds-

tilbud, misbrugsbehandling eller lignende parallelt med de uddannelsesrettede til-

bud. Dette er ikke et lovkrav, men den unge opnår positive jobeffekter, når den

unge støttes i f.eks. helbredsmestring parallelt med andre tilbud. For aktivitetspa-

rate skulle der på tidspunktet for sagsgennemgangen også gives mentorstøtte som

eneste tilbud, hvis den unge i perioder, pga. personlige forhold, ikke kunne deltage

i ret- og pligttilbud. Dette lovkrav er ikke gældende efter d. 1. januar 2020.

Fokusrevisionen viser, at der ses en del variation i anvendelsen af mentorstøtte på

tværs af kommunerne. I én kommune er det i 85 pct. af sagerne, hvor den unge har

modtaget mentorstøtte, mens det i en anden kommune er 23 pct.

8. Sanktionering ved manglende deltagelse kan styrkes

Hvis den unge uden rimelig grund ikke deltager i tilbud, kan den unges sanktioneres.

I hver tredje sag, hvor den unge udebliver fra et tilbud, findes der udeblivelser uden

dokumenteret gyldig grund. I to ud af tre af de tilfælde, hvor den unge er udeblevet

uden gyldig grund, er der efterfølgende givet en sanktion.

9. Der mangler mål i de unges Min Plan

Formålet med Min Plan er at give borgeren indsigt i og ejerskab over eget forløb.

Min Plan skal fungere som borgerens overblik over mål, indsatser, aftaler og status

over løbende og afsluttede indsatser. Hensigten er, at borgeren oplever, at Min Plan

giver mening og retning mod job, og at der er et tydeligt jobsigte med klar sammen-

hæng mellem aktiviteter og jobmål.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 196: Orientering om offentliggørelse af fokusrevision af ungeindsatsen, fra beskæftigelsesministeren

For personer, der har et uddannelsespålæg, skal planen beskrive den uddannelsesret-

tede indsats. Det betyder, at Min Plan skal beskrive den indsats, der skal hjælpe per-

sonen med at påbegynde og gennemføre en relevant studie- eller erhvervskompeten-

cegivende uddannelse.

Fokusrevisionen viser, at kommunerne i samarbejde med den unge kun i halvdelen

af sagerne får formuleret et klart uddannelsesmål, som fremgår af den unges Min

Plan.

Fokusrevisionen viser samtidig, at kommunerne i

høj grad

lykkes med at kommu-

nikere aftaler, der er indgået med den unge i samtaleforløbet, via Min Plan. I 87

pct. af sagerne er der indgået aftaler, som fremgår af Min Plan

10. Fokus på jobsøgning og CV for åbenlyst uddannelsesparate kan styr-

kes

Åbenlyst uddannelsesparate skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet frem mod ud-

dannelsesstart. Den unge åbenlyst uddannelsesparate skal derfor have et CV, som

skal være tilgængeligt for arbejdsgivere, og den unge skal dokumentere aktiv job-

søgning frem mod uddannelsesstart.

På tværs af kommunerne er der dokumentation for, at de åbenlyst uddannelsespa-

rate i to ud af tre af sagerne har registeret sig som jobsøgende, og i fire ud af ti af

sagerne har den unge løbende registeret jobsøgningsaktiviteter i jobloggen.

Fokusrevisionen viser samtidigt, at CV’er for de åbenlyst uddannelsesparate kun i

en mindre del af sagerne er gjort tilgængelige for arbejdsgivere inden for de lov-

pligtige 3 uger. Kun i hver femte af sagerne er CV’erne

gjort tilgængeligt for ar-

bejdsgivere senest 3 uger fra første henvendelse.

11. Udveksling af informationer mellem jobcenteret og uddannelsesinsti-

tutionen kan styrkes

Jobcentrene skal ved pålæg om at påbegynde og færdiggøre uddannelse orientere

uddannelsesinstitutionen om pålægget og evt. særlige opmærksomhedspunkter.

Fokusrevisionen viser, at der sker en overdragelse af oplysninger i samlet 3 pct. af

de sager, hvor kommunen burde have underrettet uddannelsesinstitutionen. Det er

et lovkrav, at kommunen skal underrette uddannelsesinstitutionen, om den unges

opstart på uddannelsen m.v. Kommunernes indsats lever derfor ikke op til lovgiv-

ningens krav på dette område.

En gennemgang af kommunernes nedskrevne forretningsgange viser, at der slet ikke

eller i meget begrænset omfang er procedurer for, hvad der kræves for at sikre en

korrekt overdragelse af oplysninger til uddannelsesinstitutionerne.

Med baggrund i interviews med ledelsen i kommunerne er det afdækket, at kommu-

nerne tager en række forskellige skridt ift. at styrke samarbejdet og kommunikatio-

nen med uddannelsesinstitutionerne. Det er dog gennem andre kommunikationska-

naler end den lovpligtige, systemmæssige overførsel af oplysninger og eventuelle

indmelding af risiko for frafald.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 196: Orientering om offentliggørelse af fokusrevision af ungeindsatsen, fra beskæftigelsesministeren

Baggrund om fokusrevisionen

BDO har på vegne af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) gen-

nemført en fokusrevision af indsatsen for unge uddannelseshjælpsmodtagere. For-

målet med en fokusrevision er at opnå viden om, hvorvidt kommunerne forvalter

en særlig del af beskæftigelsesindsatsen i overensstemmelse med lovgivningen.

Fokusrevisionen bygger på en gennemgang af i alt 369 sager i 25 udvalgte kommu-

ner, heraf 43 sager, hvor borger var visiteret til visitationsgruppen åbenlyst uddan-

nelsesparat, 151 sager hvor borgeren var visiteret til visitationsgruppen uddannel-

sesparat, samt 175 sager, hvor borger var visiteret til visitationsgruppen aktivitets-

parat.

Derudover er der i hver kommune indhentet beskrivelser af ledelsesinformation og

ledelsestilsyn. Dette materiale er drøftet med repræsentanter for jobcentrets ledelse

på ungeområdet med fokus på de enkelte kommuners vurdering af området, even-

tuelle oplevede udforinger i kommunens forvaltning af ordningen samt gennem-

gang af ledelsesinformation og ledelsestilsyn.