Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del Bilag 196
Offentligt
2550161_0001.png
FOKUSREVISION AF INDSATSEN FOR UDDANNEL-
SESHJÆLPSMODTAGERE
STYRELSEN FOR ARBEJDSMARKED OG REKRUTTERING
2022
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 196: Orientering om offentliggørelse af fokusrevision af ungeindsatsen, fra beskæftigelsesministeren
INDHOLDSFORTEGNELSE
1. LEDELSESRESUME ...................................................................................................... 4
1.1 DET FØRSTE MØDE OG VISITATION ............................................................................. 5
1.2 KONTAKTFORLØBET MED DE UNGE ............................................................................ 7
1.3 AFGIVELSE AF TILBUD ........................................................................................... 8
1.4 ANVENDELSE AF MIN PLAN OG CV .............................................................................. 9
1.5 UDVEKSLING AF OPLYSNINGER MED UDDANNELSESINSTITUTIONER ...................................... 10
1.6 LEDELSESINFORMATION OG LEDELSESTILSYN ............................................................... 12
2. INDLEDNING ........................................................................................................... 13
2.1 BAGGRUNDEN FOR FOKUSREVISIONEN ...................................................................... 13
2.2 KORT OM MÅLGRUPPEN FOR FOKUSREVISIONEN - UNGE PÅ UDDANNELSESHJÆLP .................... 13
2.3 FOKUSREVISIONENS METODE.................................................................................. 15
2.4 LÆSEVEJLEDNING .............................................................................................. 16
3. DET FØRSTE MØDE OG VISITATION ................................................................................ 17
3.1 HVORDAN MODTAGES DE UNGE? ............................................................................. 17
3.2 DEN FØRSTE SAMTALE ......................................................................................... 18
3.3 VISITATIONEN AF DE UNGE.................................................................................... 18
3.4 INDDRAGELSE AF DEN UNGE .................................................................................. 20
3.5 LÆSE, SKRIVE- OG REGNETEST ............................................................................... 21
3.6 UDDANNELSESPÅLÆG .......................................................................................... 23
3.7 VEJLEDNING OM 225-TIMERSREGLEN ........................................................................ 24
3.8 TILBUD OM KOORDINERENDE SAGSBEHANDLER ............................................................ 25
4. KONTAKTFORLØBET MED DE UNGE ............................................................................... 27
4.1 SAMTALER ....................................................................................................... 27
4.2 SAMTALEFORLØBET ............................................................................................ 27
4.3 FOKUS PÅ UDDANNELSE ....................................................................................... 28
4.4 OPFØLGNING PÅ UDDANNELSESPÅLÆG ..................................................................... 30
4.5 FOKUS PÅ JOB .................................................................................................. 32
4.6 ÉN PRIMÆR KONTAKTPERSON ................................................................................ 32
5. AFGIVELSE AF TILBUD ............................................................................................... 34
5.1 HVORDAN ARBEJDES DER MED INDSATSER I FORLØBET ................................................... 34
5.2 INDSATSER ...................................................................................................... 34
5.3 IVÆRKSÆTTELSE AF TILBUD .................................................................................. 35
Side 2
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 196: Orientering om offentliggørelse af fokusrevision af ungeindsatsen, fra beskæftigelsesministeren
5.4 TILBUD OM MENTORSTØTTE OG PARALLELLE TILBUD ..................................................... 37
5.5 OPFØLGNING PÅ MANGLENDE DELTAGELSE I TILBUD ...................................................... 39
6. ANVENDELSE AF MIN PLAN OG CV ................................................................................. 40
6.1 HVORDAN ARBEJDES DER FREM MOD MÅLET OM UDDANNELSE OG JOB ................................. 40
6.2 MIN PLAN, UDDANNELSESPÅLÆG OG UDDANNELSESMÅL ................................................. 40
6.3 ANVENDELSEN AF CV........................................................................................... 43
7. UDVEKSLING AF OPLYSNINGER MED UDDANNELSESINSTITUTIONER ......................................... 45
7.1 HVORDAN SAMARBEJDES DER MED UDDANNELSESINSTITUTIONER ....................................... 45
7.2 BRUGEN AF UDDANNELSESPÅLÆG VED START AF UDDANNELSE ......................................... 45
7.3 UDVEKSLING AF OPLYSNINGER MED UDDANNELSESINSTITUTIONER ...................................... 47
7.4 INITIATIVER FOR FOREBYGGELSE AF FRAFALD ............................................................. 47
8. LEDELSESINFORMATION OG LEDELSESTILSYN ................................................................... 49
8.1 KONTROLMILJØ OG LEDELSESTILSYN ........................................................................ 49
8.2 HVAD HAR LEDELSESTILSYNET FOKUS PÅ? .................................................................. 49
8.3 HVAD HAR LEDELSESINFORMATION FOKUS PÅ .............................................................. 51
8.4 HVORDAN ANVENDES LEDELSESTILSYN OG LEDELSESINFORMATION I DEN LØBENDE
OPFØLGNING OG UDVIKLING AF INDSATSEN .................................................................... 51
8.5 HVORDAN UNDERSTØTTER KOMMUNERNE I ØVRIGT EN GOD KVALITET I SAGSBEHANDLINGEN? ..... 52
Side 3
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 196: Orientering om offentliggørelse af fokusrevision af ungeindsatsen, fra beskæftigelsesministeren
2550161_0004.png
1. LEDELSESRESUME
Formålet med og baggrunden for fokusrevisionen
Denne fokusrevision har til formål at efterprøve, om kommunernes forvaltning af indsatsen for
unge, der modtager uddannelseshjælp, stemmer overens med Lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats og intentionerne med lovgivningen.
Med kontanthjælpsreformen fra 2014 er der sat et klart uddannelsesrettet fokus for alle unge
under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Målet er, at den unge hurtigst muligt
skal i gang med en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse, som den unge kan gen-
nemføre på almindelige vilkår.
Rigsrevisionen
offentliggjorde i 2020 beretningen ”Indsatsen
for at fastholde udsatte unge i ud-
dannelse”.
Rigsrevisionens undersøgelse viste blandt andet, at der var udfordringer med imple-
menteringen af nogle af elementerne i kontanthjælpsreformen. Rigsrevisionens undersøgelse tager
udgangspunkt i årene 2014-2019, og der er derfor et tidsmæssigt overlap til denne fokusrevisions
undersøgelsesperiode, som gælder for januar 2018 til februar 2020. Kommunernes ændrede prak-
sis, blandt andet som følge af Rigsrevisionens undersøgelse, vil derfor ikke fremgå af nærværende
fokusrevision, da ændringerne først er fundet sted efter undersøgelsens gennemførelse. Fokusre-
visionen skal i stedet supplere resultaterne fra Rigsrevisionens undersøgelse med mere viden om,
hvordan kontanthjælpsreformen er implementeret.
Med afsæt i reformens intentioner og den eksisterende viden om ungeindsatsen fra bl.a. Rigsrevi-
sionens undersøgelse, har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) formuleret seks
overordnede analysetemaer, der er omdrejningspunktet for denne fokusrevision:
Det første møde og visitation
med fokus på den unges første møde med kommunen, hvor den
unge visiteres, gives et uddannelsespålæg, vurderes ift. behov for læse-, skrive- og regnetest
og vejledes om ret og pligt.
Kontaktforløbet med de unge
med fokus på hvordan der arbejdes i samtaleforløbet og hvad
der er fokus på i samtaleforløbet.
Afgivelse af tilbud
med fokus på iværksættelse og opfølgning på tilbud til de unge.
Anvendelse af Min Plan og CV
med fokus på indholdet i og anvendelsen af Min Plan og CV.
Udveksling af oplysninger med uddannelsesinstitutioner
med fokus på overgangen til ud-
dannelsesstart og overdragelse af oplysninger til uddannelsesinstitutionerne om den unge.
Ledelsesinformation og ledelsestilsyn
med fokus på kommunerne arbejde med at overvåge
og sikre en lovmedholdelig indsats.
Målet med fokusrevisionen er således at afdække, hvorvidt indsatsen lever op til de lovgivnings-
mæssige krav og de politiske intentioner, samt, om der er dækkende kommunalt ledelsesinforma-
tion og ledelsestilsyn til at understøtte dette.
Metoden og regelgrundlaget
Med henblik på at belyse indsatsen inden for disse områder er der gennemført en sagsgennemgang
af 369 sager fordelt på 25 kommuner
1
. I hver af de 369 sager er der gennemgået en række kontrol-
og datapunkter, der tilsammen belyser analysetemaerne. Antallet af kontrolpunkter varierer i for-
hold til, om den unge er visiteret åbenlyst uddannelsesparat, uddannelsesparat eller aktivitetspa-
rat.
I sagsgennemgangen er der set på unge, der er visiteret til uddannelseshjælp i 2018 og 2019. Der
er kun set på sagsforløb frem til udgangen af februar 2020 med henblik på at undgå, at tilpasninger
af indsatsen, som følge af Covid-19, påvirker resultatet.
1
Målet har været en gennemgang af 375 sager
–
dvs. 15 sager pr. kommune. Der har i 3 kommuner været et mindre frafald af
observationer fordi udsøgningen af sager ikke har rummet tilstrækkeligt relevante sager.
Side 4
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 196: Orientering om offentliggørelse af fokusrevision af ungeindsatsen, fra beskæftigelsesministeren
2550161_0005.png
Det betyder, at denne fokusrevision tager udgangspunkt i reglerne, der var gældende efter Lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats før den 1. januar 2020. I læsningen af fokusrevisionen, tager hen-
visninger til reglerne derfor udgangspunkt i reglerne før 1. januar 2020.
Reglerne fra ”Aftale
om en forenklet beskæftigelsesindsats”
trådte i kraft
den 1. januar 2020.
Disse regler har ikke indflydelse på fokusrevisionens resultater, men har haft betydning for, hvilke
kontrolpunkter, der er valgt at sætte fokus på. Derudover skal det bemærkes, at der pr. 1. januar
2022 er sket ændring i reglerne som følge af
”Første
delaftale om nytænkning af beskæftigelses-
indsatsen”.
Her lempes proceskravene for indsatsen, og den unges overgang fra uddannelseshjælp
til uddannelse styrkes. Disse ændringer har ligeledes haft betydning for kontrolpunkterne, der er
valgt at sætte fokus på. Endelig skal det bemærkes, at fokusrevisionen alene forholder sig til de
regler, der er fastsat i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
I forbindelse med fokusrevisionen af ungeindsatsen har BDO, foruden sagsgennemgang, gennemført
et ledelsesinterview med hver af de 25 kommuner. Forud for interviewet har BDO modtaget ar-
bejdsgangsbeskrivelser samt beskrivelse af ledelsesinformation og ledelsestilsyn fra kommunerne.
Disse interview og gennemsyn af arbejdsgange har taget udgangspunkt i den aktuelle indsats.
På de næste sider gennemgås resultaterne af fokusrevisionen inden for de seks analysetemaer. De
centrale konklusioner fra fokusrevisionen er fremhævet i grå bokse.
1.1 DET FØRSTE MØDE OG VISITATION
Der er en række krav til indsatsen ved det første møde med den unge og visitationsperioden. Krav,
der skal sikre det rette afsæt for en målrettet indsats mod uddannelse. Det handler om: afvikling
af 1. samtale inden for 1 uge efter første henvendelse, at visitere den unge i en af 3 visitations-
grupper, alt efter hvor tæt den unge er på at kunne gennemføre en uddannelse, at give den unge
uddannelsespålæg, tilbud om læse-, skrive og regnetest samt vejledning om ret og pligt bestem-
melser.
Centrale konklusioner om det første møde og visitation
Delkonklusion 1. Den første samtale med de unge afvikles rettidigt
Det er et krav til kommunerne, at den unge skal mødes tidligt i forløbet. Inden for den første uge,
fra den unges henvendelse til kommunen, skal den første samtale være gennemført.
Fokusrevisionen viser, at kommunerne i
høj grad
efterlever loven. 92 pct. af de unge får
den første samtale inden for den første uge af deres forløb.
Delkonklusion 2. De unge visiteres rettidigt men mødes ikke konsekvent som uddannelsespa-
rate
Når en ung modtager uddannelseshjælp, skal den unges forudsætninger for en studie- og erhvervs-
kompetencegivende uddannelse afdækkes i en visitationsperiode, der kan vare op til 3 måneder
fra første henvendelsesdato. I løbet af de første 3 måneder kan visitationen kvalificeres og ved
udløbet af 3 måneder fra første henvendelse til kommunen om hjælp, skal der være foretaget en
endelig visitation som uddannelses- eller aktivitetsparat.
Det ligger i intentionen med lovgivningen, at den unges perspektiv på egne muligheder skal ind-
drages, men samtidig også at den unge mødes med forventningen om, at den unge skal i uddan-
nelse. Derfor skal den unge i udgangspunktet visiteres som uddannelsesparat. Den unge kan også
visiteres åbenlyst uddannelsesparat ved den første samtale. I sjældne tilfælde kan den unge visi-
teres som aktivitetsparat ved første samtale, hvor der er særlige forhold, der fagligt kan begrunde
det.
Side 5
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 196: Orientering om offentliggørelse af fokusrevision af ungeindsatsen, fra beskæftigelsesministeren
2550161_0006.png
Fokusrevisionen viser, at kommunerne i
høj grad
lykkes med at visitere de unge inden for
fristen på de 3 måneder (94 pct). Dokumentationen i sagerne peger på, at kommunerne i
87 pct. af sagerne har inddraget de unges perspektiver på egen situation i visitationen, og
at der i 75 pct. af sagerne også foreligger en dokumenteret faglig begrundelse for visitati-
onen.
Fokusrevisionen viser, at visitationen ofte foretages i den første samtale og de unge mødes
ikke konsekvent som uddannelsesparate. Ved første samtale blev 14 pct. visiteret åbenlyst
uddannelsesparat, 52 pct. som uddannelsesparat og 34 pct. visiteres aktivitetsparat.
Indenfor de første 3 måneder visiteres yderligere en del af målgruppen som aktivitetspa-
rate med baggrund i yderligere afdækning af den unges ressourcer og barrierer. 70 pct. af
de unge, der efter 3 måneder er aktivitetsparate, er visiteret som aktivitetsparate allerede
fra den første visitationssamtale inden for den første uge.
Delkonklusion 3. I størstedelen af sagerne er der givet et uddannelsespålæg ved 1. samtale
Alle unge, der starter på uddannelseshjælp, skal have et uddannelsespålæg ved 1. samtale. Med
uddannelsespålægget er det målet at understøtte den unges vej til uddannelse ved, at der fast-
sættes frister og pligter for de unge. Disse frister og pligter er knyttet til valg af uddannelsesmål,
ansøgning om optagelse på uddannelse og påbegyndelse af uddannelse.
I 79 pct. af sagerne er der dokumentation for, at kommunerne har givet et uddannelses-
pålæg ved 1. samtale. Det betyder også, at der ikke er fundet dokumentation for, at der
er afgivet et uddannelsespålæg ved 1. samtale i hver femte sag. Det er i særlig grad de
aktivitetsparate, der ikke har modtaget et uddannelsespålæg.
Delkonklusion 4. De unge gennemfører ikke læse-, skrive- og regnetest
Inden for den første måned af den unges forløb, skal den unge vurderes i forhold til, om der er
behov for en læse-, skrive- og regnetest og have gennemført testen, hvis der er behov for det.
Kommunen skal tilbyde den unge en FVU-test, hvis den unge ikke har en ungdomsuddannelse eller
en gyldig test (max 2 år gammel).
Kommuner skal foretage en vurdering af alle unge ift. behovet for en læse-, skrive og regnetest.
Denne vurdering ligger dokumenteret i 69 pct. af de samlede sagsforløb. I sagsgennemgangen er
der 224 unge ud af bruttomålgruppen på 369 sager, der faktisk er i målgruppen for en læse-, skrive-
og regnetest. Dvs. 61 pct. af bruttomålgruppen.
Fokusrevisionen viser
,
at det kun er 29 pct. af de unge med behov, hvor det er dokumen-
teret, at der er foretaget en test senest efter 1 måneds sammenlagt ledighed. Det vil sige,
at 71 pct. af de unge ikke har gennemført en test, selvom der er vurderet et behov herfor.
Det er ikke i tråd med lovgivningen.
Der kan være gyldige grunde til, at testen ikke gennemføres som sygdom, barsel m.v. Af de unge,
der ikke har gennemført testen, er der kun i 12 pct. af tilfældene dokumenteret en gyldig grund.
Resultaterne viser således, at der er et forbedringspotentiale ift. at styrke gennemførelsen af test
inden for fristen.
Side 6
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 196: Orientering om offentliggørelse af fokusrevision af ungeindsatsen, fra beskæftigelsesministeren
2550161_0007.png
Delkonklusion 5. Fire ud af ti unge får ikke den lovpligtige vejledning
De unge skal vejledes om en række forhold om rettigheder og pligter som uddannelseshjælpsmod-
tagere. Fokusrevisionen har efterprøvet, om kommunerne har vejledt på 2 centrale områder. Det
handler om vejledning om 225-timersreglen, som er gældende for alle unge, og vejledning til unge
aktivitetsparate ift. deres ret til en koordinerende sagsbehandler.
I 61 pct. af sagerne er der dokumenteret vejledning om 225-timers reglen. Dermed er der
ikke dokumenteret vejledning for ca. fire ud af ti personer i målgruppen. Der er væsentlig
spredning imellem kommuner i forhold til dokumenteret vejledning.
For de aktivitetsparate unge skal jobcenteret tilbyde personen en koordinerende sagsbehandler
umiddelbart, når personen vurderes som aktivitetsparat.
Fokusrevisionen viser, at det i langt de fleste sager ikke er dokumenteret, at den unge er
blevet tilbudt en koordinerende sagsbehandler. Det er således kun i 14 pct. af sagerne do-
kumenteret at den unge er vejledt om muligheden for en koordinerende sagsbehandler. Det
er ikke i tråd med lovgivningen.
Alle kommunerne har i opfølgningen på sagsgennemgangen peget på, at den unges sagsbehandler
er den koordinerende sagsbehandler. Der er også i 81 pct. af sagerne dokumenteret, at sagsbe-
handler arbejder med koordination af indsatsen over mod andre aktører involveret i indsatsen.
1.2 KONTAKTFORLØBET MED DE UNGE
Unge, som modtager uddannelseshjælp, er omfattet af et fleksibelt og individuelt tilrettelagt kon-
taktforløb. Kommunen er forpligtiget til at afholde et minimum af samtaler afhængigt af, hvilken
visitationsgruppe den unge tilhører, som de gældende regler foreskrev på undersøgelsestidspunk-
tet.
Derudover skal kontaktforløbet understøtte uddannelsesfokus og fremdrift i forhold til arbejdet
med uddannelsespålægget og sikre, at den unge hurtigst muligt begynder en studie- eller erhvervs-
kompetencegivende uddannelse på ordinære vilkår.
Det konkrete indhold i samtalerne afhænger af visitationsgruppen og skal understøtte formålet
med kontaktforløbet og dermed sætte et stærkt fokus på uddannelse og den unges vej til uddan-
nelse.
Centrale konklusioner om kontaktforløbet med de unge
Delkonklusion 6. Opfølgning på uddannelsespålæg og uddannelsesfokus i kontaktforløbet kan
styrkes
Uddannelsesfokus i samtaleforløbet skal bl.a. komme til udtryk ved, at der følges op på den unges
uddannelsespålæg. Uddannelsespålægget er rammen for den uddannelsesrettede indsats, og der
skal følges op ved hver samtale på status ift. f.eks. de aftalte frister og aktiviteter ift. afklaring
af de unges uddannelsesønsker, søgning af uddannelse eller optagelse på uddannelse.
Fokusrevisionen viser, at der i den seneste samtale i de unges forløb er dokumentation for,
at der er fulgt op på uddannelsespålægget i 53 pct. af sagerne.
Der er en del variation på tværs af kommunerne, hvor 3 kommuner har fulgt op i min. 90
pct. af forløbene og 15 kommuner kun har fulgt op i 50 pct. af sagerne eller mindre.
Side 7
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 196: Orientering om offentliggørelse af fokusrevision af ungeindsatsen, fra beskæftigelsesministeren
2550161_0008.png
Sagsgennemgangen har også haft fokus på en bredere vurdering af uddannelsesfokus i samtalerne,
hvor der i det seneste år (maksimalt) af sagsforløbet er set på, om der i samtalerne er et uddan-
nelsesfokus ved f.eks. at tale om uddannelsesmål eller muligheder.
Fokusrevisionen viser, at der er et dokumenteret uddannelsesfokus i 71 pct. af sagerne.
Der er en del variation på tværs af kommunerne, hvor 4 kommuner har haft uddannelsesfo-
kus i over 90 pct. af sagerne, og 5 kommuner kun har uddannelsesfokus i under 55 pct. af
sagerne.
Der er generelt mindre uddannelsesfokus blandt aktivitetsparate unge, hvor der er uddannelsesfo-
kus i 63 pct. af forløbene. Til sammenligning er der uddannelsesfokus i 88 pct. af forløbene for de
åbenlyst uddannelsesparate og i 76 pct. af forløbene for uddannelsesparate.
Resultaterne viser samlet, at der er mulighed for at styrle uddannelsesfokus i forløbene og resul-
taterne viser et særligt potentiale for et styrket fokus på uddannelsesmål og på de unges faglige
og personlige ressourcer i relation til job og uddannelse.
Delkonklusion 7. I over halvdelen af forløbene har den unge én primær kontaktperson i sags-
forløbet.
I fokusrevisionen er det undersøgt, om de unge har været tilknyttet en fast sagsbehandler over
det seneste år i sagsforløbet. Det er ikke et lovkrav, men er undersøgt, da undersøgelser peger
på, at det har en positiv virkning i sagsforløbet, når den unge har samme kontaktperson gennem
sagsforløbet.
Fokusrevisionen viser, at i 59 pct. af sagerne har den unge haft et forløb med én kontakt-
person gennem det seneste år af sagsforløbet.
Det gælder i mindre grad for de aktivitetsparate unge end de uddannelsesparate unge, hvilket skal
ses i lyset af at de aktivitetsparate er længere tid i kontanthjælpssystemet. Derfor er der en større
andel af de aktivitetparate, hvor der kan ses tilbage på et fuldt år af sagsforløbet.
1.3 AFGIVELSE AF TILBUD
Indsatsen for den unge, herunder den unges uddannelsespålæg, skal tilrettelægges individuelt, så
den understøtter den unges vej mod uddannelse med udgangspunkt i den unges ressourcer.
Indsatsen skal iværksættes tidligt, og den unge skal kontinuerligt deltage i aktive tilbud, dvs. at
der maksimalt må gå fire uger mellem hvert tilbud.
Sagsgennemgangen har ikke haft fokus på afdækning af, hvor meget unge er i tilbud og om unge
kontinuerligt er i tilbud, da det er velunderbygget med data på området. I stedet har der i sags-
gennemgangen været fokus på, hvordan kommunerne arbejder med kravet om individuelt tilret-
telagte forløb samt, hvordan den unges deltagelse understøttes med parallelle indsatser og evt.
sanktionering, hvis den unge udebliver fra tilbud.
Centrale konklusioner om afgivelse af tilbud
Delkonklusion 8. I syv ud af ti sager er der beskrevet et konkret formål med det igangsattte
tilbud
Det er vigtigt, at kommunen, ud fra en konkret og individuel vurdering af den enkelte unge, iværk-
sætter tilbud, der kan bidrage til at bringe den unge tættere på uddannelse eller tættere på den
unges uddannelsesmål. I sagsgennemgangen er der set på, om kommunerne begrunder tilbuddet
ud fra den enkeltes behov, og om der er en klar formålsbeskrivelse for tilbuddet som indikator for
dette.
Side 8
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 196: Orientering om offentliggørelse af fokusrevision af ungeindsatsen, fra beskæftigelsesministeren
2550161_0009.png
Fokusrevisionen viser, at der i 76 pct. af alle sagerne er dokumenteret en individuel vurde-
ring og begrundelse for det seneste tilbud til den unge. Dvs. at det seneste tilbud i tre ud af
fire sager er begrundet ud fra den enkelte unges behov.
I 69 pct. af sagerne på tværs af kommunerne fremgår det også af sagen, hvordan det seneste
tilbud understøtter den unges vej mod uddannelse. syv ud af ti unge påbegynder således
også tilbuddet med en klar formålsbeskrivelse af, hvordan tilbuddet skal bidrage til deres
vej til uddannelse.
Delkonklusion 9. Mentorstøtte og andre parallelle indsatser anvendes i meget forskelligt om-
fang
Den unge kan blandt andet få tilbudt mentor, tilbud om helbredsmestring, social- og sundhedstil-
bud parallelt med tilbuddene efter LAB. Det skal her bemærkes, at det ikke er et lovkrav, men at
viden på området peger på positive jobeffekter, når den unges støttes i f.eks. helbredsmestring
parallelt med andre tilbud. For aktivitetsparate kunne der på tidspunktet for sagsgennemgangen
også gives mentorstøtte som eneste tilbud, hvis den unge i perioder, pga. personlige forhold, ikke
kunne deltage i ret- og pligttilbud. Dette lovkrav er ikke gældende efter d. 1. januar 2020.
Fokusrevisionen viser, at det i gennemsnit er 46 pct. af de unge, der har modtaget mentor-
støtte. Der er en del variation i anvendelsen af mentorstøtte på tværs af kommunerne. I én
kommune er det i 85 pct. af sagerne, hvor den unge har modtaget mentorstøtte, mens det
i en anden kommune er 15 pct.
I godt halvdelen (54 pct.) af alle sager modtager den unge støtte til helbredmestring e.l.
parallelt med beskæftigelsestilbud. Også her dækker det over en vis variation på tværs af
kommunerne.
Delkonklusion 10. Sanktionering ved manglende deltagelse kan styrkes
Hvis den unge uden rimelig grund ikke deltager i tilbud, skal den unges sanktioneres.
I de sager, hvor den unge udebliver fra et tilbud, findes der i 30 pct. udeblivelser uden dokumen-
teret gyldig grund.
Fokusrevisionen viser, at der i 66 pct. af de relevante sager er sket en sanktionering, når
der er udeblivelser uden gyldig grund.
Andelen af sager med sanktionering efter udeblivelser er højere for de åbenlyst uddannel-
sesparate og uddannelsesparate (hhv. 70 og 71 pct.). For de aktivitetsparate er der kun
foretaget en sanktionering i 56 pct. af sagerne, hvor den unge er udeblevet uden gyldig
grund.
Resultatet ift. de aktivitetsparate skal ses i lyset af, at kommunen forud for sanktionering, skal
have udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med den unge for at vur-
dere, om der forelå en rimelig grund til afslaget på tilbuddet.
1.4 ANVENDELSE AF MIN PLAN OG CV
Min Plan og CV’et er centrale
værktøjer til brug i forløbet med de unge. Min Plan er den unges
overblik og skal vise retning for indsatsen og den unges vej mod uddannelse. I Min Plan opstilles
de konkrete mål og indsatser, som skal understøtte den unges vej imod uddannelse. Det omfatter
også den unges uddannelsespålæg, der skal fremgå af planen.
Side 9
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 196: Orientering om offentliggørelse af fokusrevision af ungeindsatsen, fra beskæftigelsesministeren
2550161_0010.png
Når den unge skal definere sit uddannelsesmål, skal der tages udgangspunkt i den unges afsæt og
ønsker. Arbejdet med af afdække dette kan tage udgangspunkt i arbejdet med den unges CV.
Fokusrevisionen har derfor også omfattet en gennemgang af, hvordan CV’er anvendes.
Arbejdet med CV var dog kun obligatorisk for de åbenlyst uddannelsesparate, i den periode hvor
sagerne er gennemgået. De Åbenlyst uddannelsesparate skal stå til rådighed imens de venter på
uddannelsesstart. For den målgruppe gælder det, at CV'et skal være tilgængeligt og søgbart senest
3 uger efter første henvendelse om hjælp til kommunen.
Centrale konklusioner om anvendelse af Min Plan og CV
Delkonklusion 11. Fravær af mål i de unges Min Plan
I Min Plan skal den unges mål, uddannelsespålæg, indsatser og aftaler fremgå.
Fokusrevisionen viser samtidig, at kommunerne i
høj grad
lykkes med at kommunikere afta-
ler, der er indgået med den unge i samtaleforløbet, via Min Plan. I 87 pct. af sagerne er der
indgået aftaler, som fremgår af Min Plan, og i 15 kommuner er det i over 90 pct. af sagerne.
Fokusrevisionen viser også, at kommunerne i samarbejde med den unge i
mindre grad
får
formuleret klare uddannelsesmål. Det er således kun i 52 pct. af sagerne, at der fremgår et
uddannelsesmål for den unge i Min Plan.
De manglende mål kan skyldes, at de unge fortsat er i en afklaringsfase omkring deres uddannel-
sesønske. Uddannelsespålægget har bl.a. fokus på, at der sættes frister for denne afklaring. I
sagsgennemgangen er der set meget lange frister for, at de unge får afklaret uddannelsesmål, og
at fristerne skubbes gentagne gange uden egentlige begrundelser herfor.
Delkonklusion 12. Fokus på jobsøgning og CV for åbenlyst uddannelsesparate kan styrkes
Åbenlyst uddannelsesparate skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet frem mod uddannelsesstart.
Den unge åbenlyst uddannelsesparate skal derfor have et CV, som skal være tilgængeligt for ar-
bejdsgivere, og den unge skal dokumentere aktiv jobsøgning frem mod uddannelsesstart.
På tværs af kommunerne er der dokumentation for, at de åbenlyst uddannelsesparate i 60
pct. af sagerne har registeret sig som jobsøgende, og i 37 pct. af sagerne har den unge
løbende registeret jobsøgningsaktiviteter i jobloggen.
Fokusrevisionen
viser samtidigt, at CV’er for
de åbenlyst uddannelsesparate kun i en mindre
del af sagerne er gjort tilgængelige for arbejdsgivere inden for de lovpligtige 3 uger. Kun i
19
pct. af sagerne er CV’erne gjort tilgængeligt for arbejdsgivere senest
3 uger fra første
henvendelse. Samlet erterlever kommunerne i
mindre grad
lovens krav om jobsøgning og et
tilgængeligt CV for de åbenlyst uddannelsesparate.
Resultaterne peger på, at der kan være et potentiale for et styrket fokus på, at de unge får et job
inden uddannelsesopstart.
1.5 UDVEKSLING AF OPLYSNINGER MED UDDANNELSESINSTITUTIONER
Som et led i den unges uddannelsespålæg skal kommunen, når den unge bliver optaget på en
studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse, vurdere, om den unge har pligt til at påbe-
gynde og færdiggøre uddannelsen.
Som et væsentligt element i at forebygge frafald fra uddannelse blandt unge, der starter på en
uddannelse, skal kommunen sørge for at dele relevante informationer med uddannelsesinstitutio-
ner ved uddannelsesopstart. Når en ung med et uddannelsespålæg bliver pålagt at påbegynde og
gennemføre en uddannelse, har kommunerne således pligt til at informere uddannelsesstedet om
Side 10
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 196: Orientering om offentliggørelse af fokusrevision af ungeindsatsen, fra beskæftigelsesministeren
2550161_0011.png
den unges uddannelsespålæg, aktiviteter i jobcentret og evt. særlige vanskeligheder i forhold til
at kunne gennemføre uddannelsen.
Centrale konklusioner om udveksling af oplysninger med uddannelsesinstituti-
oner
Delkonklusion 13. Kommunernes fokus på den unges pligt til at påbegynde og gennemføre ud-
dannelse kan styrkes
123 ud af de uddannelsesparate og åbenlyst uddannelsesparate, der er omfattet af sagsgennem-
gang har haft en overgang til uddannelse, hvor det kunne være relevant at vurdere, om den unge
har pligt til at påbegynde og gennemføre den konkrete uddannelse.
Samlet viser fokusrevisionen, at kommunerne ikke konsekvent vurderer, om den unge har
pligt til påbegynde og gennemføre en konkret uddannelse ved overgang til uddannelse. I 45
pct. af sagerne med unge, der er påbegyndt en studie- eller erhvervskompetencegivende
uddannelse, er der sket en vurdering af, om den unge er omfattet af pligten til påbegynde
og gennemføre uddannelse i uddannelsespålægget.
Et løft i denne praksis, kan have en væsentlig betydning for at få sendt et klart signal til den unge
om: at der er forventning om, at den unge starter og gennemfører uddannelsen, at der er mulighed
for støtte til den unge, hvis der er problemer undervejs, og at hvis den unge afbryder uddannelsen
og vender tilbage på uddannelseshjælp, vil den unge kunne sanktioneres, hvis der ikke er en gyldig
grund hertil.
Delkonklusion 14. Udveksling af informationer mellem jobcenteret og uddannelsesinstitutio-
nen sker i begrænset omfang
I de sager, hvor den unge overgår til uddannelse med et uddannelsespålæg om konkret uddannel-
sesstart, og hvor den unge er blevet pålagt at påbegynde og gennemføre uddannelsen, ses der en
lav grad af udveksling af information til uddannelsesinstitutionen.
Fokusrevisionen viser, at der sker en overdragelse af oplysninger i samlet 4 sager, hvor kom-
munen burde have underrettet uddannelsesinstitutionen. Det svarer til 3 pct. at de sager,
hvor en ung er overgået fra ydelse til uddannelse og 7 pct. af de tilfælde hvor en ung er
vurderet ift. pligt til at påbegynde og gennemføre uddannelsen. Det er et lovkrav, at kom-
munen skal underrette uddannelsesinstitutionen, om den unges opstart på uddannelsen m.v.
Kommunernes indsats lever derfor ikke op til lovgivningens krav på dette område.
En gennemgang af kommunernes nedskrevne forretningsgange viser, at der slet ikke eller i meget
begrænset omfang er procedurer for, hvad der kræves for at sikre en korrekt overdragelse af
oplysninger til uddannelsesinstitutionerne.
Der ses heller ikke sager, hvor kommunerne har fået indberetning fra uddannelsesinstitutioner om
risiko for frafald eller tilfælde, hvor der er et aktivt samspil med uddannelsesinstitutionen, efter
den unge er startet på uddannelsen. Det skal dog hertil bemærkes, at samspillet mellem uddan-
nelsesinstitution og kommune kan være aktivt på andre måder.
Med baggrund i interviews med ledelsen i kommunerne er det afdækket, at kommunerne tager en
række forskellige skridt ift. at styrke samarbejdet og kommunikationen med uddannelsesinstituti-
onerne. Det er dog gennem andre kommunikationskanaler end den lovpligtige, systemmæssige
overførsel af oplysninger og eventuelle indmelding af risiko for frafald.
Side 11
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 196: Orientering om offentliggørelse af fokusrevision af ungeindsatsen, fra beskæftigelsesministeren
2550161_0012.png
1.6 LEDELSESINFORMATION OG LEDELSESTILSYN
Det samlede kontrolmiljø i kommunen skal imødekomme risikoen for fejl i administrationen, re-
geloverholdelsen, proceskrav, opfølgning på vurdering af en indsats over for borgeren, økonomi-
styring og budgetoverholdelse, bogføring, kontrol- og tilsynsrutiner, it-understøttelse mv. Kontrol-
miljøet skal ses som den samlede ramme, der er sat op i kommunen for, hvordan der arbejdes med
at imødegå fejl.
Det indgår som et element i denne fokusrevision at efterprøve en del af kommunernes kontrolmiljø
og det grundlag, som kommunen har etableret, for at løbende opdage og håndtere fejl i indsatsen
for de unge. Der har været et særligt fokus på kommunernes aktuelle arbejde med ledelsestilsyn
og ledelsesinformation som kontrolaktiviteter ift. at sikre et løbende fokus på at opdage, håndtere
og imødegå fejl.
Centrale delkonklusioner om ledelsesinformation og ledelsestilsyn
Delkonklusion 15. Der arbejdes systematisk med udførelse af og opfølgning på ledelsestilsyn
på ungeområdet
Kommunerne arbejder systematisk med deres ledelsestilsyn og fagligt tilsyn med henblik på at
understøtte en indsats, der lever op til lovgivningsmæssige krav og intentioner.
Fokusrevisionen viser, at alle kommuner kan dokumentere afvikling af internt fagligt ledel-
sestilsyn ift. ungeindsatsen. 18 ud af 25 kommuner har også dokumenteret hvilken tilgang
der er til ledelsestilsynet og hvordan processerne afvikles.
De fleste kommuner arbejder med faste fokuspunkter for ledelsestilsynet (23 ud af 25 kommuner),
og nogle kommuner (14 ud af 25 kommuner) har også løbende justering af ledelsestilsynet til at
kunne omfatte særlige fokusområder, som f.eks. kvaliteten af Min Plan og CV. Anvendelse af læse-
, skrive- og regnetest, sanktioner og omfang og indhold af aktiv indsats er i 2021 hyppigt i fokus i
ledelsestilsynet (i min. 23 ud af 25 kommuner).
I de fleste kommuner involverer ledelsestilsynet både medarbejderne og ledelsen. Opfølgningen
på ledelsestilsyn tilrettelægges forskelligt, men kommunernes opfølgning er generelt kendetegnet
ved, at der investeres mange ressourcer i at følge op på både ledelses- og medarbejderniveau.
Delkonklusion 16. Kommunernes ledelsesinformation er styrket ift. tidligere
Mange kommuner har fået opbygget en god dækning på ledelsesinformation om kommunens
resultater, beskæftigelsesministeriets fokusmål og data om indsatsen i øvrigt. Opfølgning på
resultaterne af indsatsen (udvikling i ungegruppen og udslusning til uddannelse og job) samt
omfang og indhold i den aktive indsats er særligt i fokus på ledelsesinformationen (i 23 ud
af 25 kommuner)
Flere kommuner har i de seneste år investeret i nyt ledelsesinformationssystem ved siden af fag-
systemet, og det har øget muligheden for ledelsesfokus og en tæt overvågning af indsats og resul-
tater og en mere datadrevet opfølgning på indsatsen.
Side 12
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 196: Orientering om offentliggørelse af fokusrevision af ungeindsatsen, fra beskæftigelsesministeren
2550161_0013.png
2. INDLEDNING
2.1 BAGGRUNDEN FOR FOKUSREVISIONEN
STAR har i 2021 valgt at iværksætte en fokusrevision af ungeområdet, som kan bidrage til at give
en status på indsatsen for uddannelseshjælpsmodtagere, og hvordan det lykkes at afvikle en un-
geindsats, der lever op til lovgivningens rammer og intentioner.
STAR kan med udgangspunkt i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen §
22 g vælge at iværksætte en fokusrevision for at sikre at offentlige midler anvendes mest hen-
sigtsmæssigt ift. intentionerne i lovgivningen. Formålet med denne revision er at gennemgå den
konkrete forvaltning på ungeområdet og at undersøge forretningsgange samt tilsyns- og kontrol-
procedurer, der sikrer borgernes retssikkerhed, en forsvarlig styring samt et effektivt og fokuseret
ledelsestilsyn.
Baggrunden for den iværksatte fokusrevision på ungeområdet er de seneste års store ændringer
på området, bl.a. med implementeringen af uddannelseshjælp og de særlige forpligtelser til ud-
dannelsesrettet indsats i forbindelse med kontanthjælpsreformen. Derudover har indførelsen af
Den kommunale ungeindsats også betydet store omstillinger for kommunerne.
Rigsrevisionen offentliggjorde i 2020 en beretning om indsatsen over for udsatte unge i perioden
2014-2019, som viste, at der var udfordringer med implementeringen af nogle at elementerne i
kontanthjælpsreformen. Herunder pegede undersøgelsen på, at:
•
•
•
•
kun 15 pct. af 8.000 udsatte unge med et uddannelsespålæg gennemfører den erhvervs-
uddannelse, de har påbegyndt.
kommunerne giver kun ca. halvdelen af de udsatte unge et tilbud til tiden.
86 pct. af de unge har ikke gennemført en læse-, skrive- og regnetest, selvom de lever op
til lovens krav herfor.
de lovpligtige oplysninger om de udsatte unges behov for støtte og risiko for frafald ikke
er overdraget mellem kommuner og erhvervsskoler.
I nærværende fokusrevision undersøges status for ungeområdet i perioden januar 2018
–
februar
2020. Der er lagt særlig vægt på en konkret sagsgennemgang, hvorved der opnås en detaljeret
indsigt i kommunernes administration/forvaltning. Til undersøgelsen har STAR udpeget 6 analyse-
temaer, der med udgangspunkt i intentionerne bag lovgivningen, skal belyse kommunernes for-
valtning af ungeområdet:
Det første møde og visitation
med fokus på den unges første møde med kommunen, hvor den
unge visiteres, gives et uddannelsespålæg, vurderes ift. behov for læse-, skrive- og regnetest
og vejledes om ret og pligt.
Kontaktforløbet med de unge
med fokus på hvordan der arbejdes i samtaleforløbet og hvad
der er fokus på i samtaleforløbet.
Afgivelse af tilbud
med fokus på iværksættelse og opfølgning på tilbud til de unge.
Anvendelse af Min Plan og CV
med fokus på indholdet i og anvendelsen af Min Plan og CV.
Udveksling af oplysninger med uddannelsesinstitutioner
med fokus på overgangen til ud-
dannelsesstart og overdragelse af oplysninger til uddannelsesinstitutionerne om den unge.
Ledelsesinformation og ledelsestilsyn
med fokus på kommunerne arbejde med at overvåge
og sikre en lovmedholdelig indsats.
2.2 KORT OM MÅLGRUPPEN FOR FOKUSREVISIONEN - UNGE PÅ UDDANNELSES-
HJÆLP
Målgruppen, der er i fokus for nærværende fokusrevision, er unge på uddannelseshjælp. Uddan-
nelseshjælpen gives i stedet for kontanthjælp som økonomisk støtte til unge under 30 år uden en
erhvervskompetencegivende uddannelse.
I indsatsen for uddannelseshjælpsmodtagere er der fokus på at bringe den unge tættere på og i
gang med en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse.
Side 13
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 196: Orientering om offentliggørelse af fokusrevision af ungeindsatsen, fra beskæftigelsesministeren
2550161_0014.png
Kommunen skal i løbet af den første tid, hvor den unge modtager uddannelseshjælp, beslutte,
hvilken visitationsgruppe den unge tilhører. Der er 3 visitationsgrupper, som adskilles ved, hvor
tæt den enkelte unge vurderes at være på at kunne påbegynde og gennemføre en uddannelse. De
åbenlyst uddannelsesparate er unge, som umiddelbart vurderes at kunne påbegynde en uddan-
nelse, og de uddannelsesparate vurderes gennem den rette indsats, at kunne påbegynde inden for
1 år. De aktivitetsparate er unge, der vurderes at have en længere vej til uddannelse.
Uanset visitationsgruppe skal den unge have et uddannelsespålæg. Uddannelsespålægget ramme-
sætter samarbejdet mellem den unge og kommunen ift. valg af uddannelse og mål for, hvilken
uddannelse der eventuelt skal påbegyndes på et tidspunkt. Den unge bliver bedt om at komme
med forslag til uddannelse og søge ind på den ønskede uddannelse. Bliver den unge optaget, skal
den unge pålægges at begynde og gennemføre uddannelsen.
I 2020 var der 34.996 unge fuldtidspersoner på uddannelseshjælp. Antallet af unge (fuldtidsperso-
ner) på uddannelseshjælp har overordnet på landsplan været på et stabilt niveau i de senere år,
jf. tabel 1.
Der har i perioden 2018-2020 været et mindre fald på 2 pct. i den samlede målgruppe af unge
uddannelseshjælpsmodtagere målt i fuldtidspersoner. Faldet er drevet af en nedgang på 7 pct. i
den gruppe af unge, der visiteres uddannelsesparate. Antallet af åbenlyst uddannelsesparate fuld-
tidspersoner er til gengæld steget med 17 pct. siden 2018.
Tabel 1: Antal fuldtidspersoner visiteret til uddannelseshjælp, 2018-2020
2018
Antal
Åbenlyst
uddannelsesparate
Uddannelsesparate
Aktivitetsparate
I alt
1.581
12.684
21.259
35.617
Andel
4%
36%
60%
100%
Antal
1.346
12.055
21.002
34.503
2019
Andel
4%
35%
61%
100%
Antal
1.857
11.752
21.235
34.996
2020
Andel
5%
34%
61%
100%
Udvikling 2018-2020
Antal
276
-932
-24
-621
Andel
17%
-7%
0%
-2%
Kilde:
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering / Jobindsats.dk
Anm:
Antal personer viser, hvor mange fuldtidspersoner, der har modtaget den valgte ydelse i kortere eller længere tid inden for den viste
periode. Differencen mellem visitationsgrupperne og i alt skyldes borgere med uoplyst visitationsgruppe. Andel angiver andelen af uddan-
nelseshjælpsmodtagere i de enkelte visitationsgrupper opgjort i pct.
De aktivitetsparate, er den visitationgruppe, der vurderes at have længst vej til uddannelse. De
aktivitetsparate fylder mest i målgruppen og udgør godt 60 pct. af den samlede gruppe. Denne
visitationsgruppes størrelse har været forholdsvis stabil, idet antallet af fuldtidspersoner er på
samme niveau i 2020 som i 2018.
Tallene dækker over, at der også har været en nedgang i antallet af unge aktivitetsparate, der er
på ydelse over et år. Varigheden af forløbene er imidlertid stigende for de aktivitetsparate, jf.
tabel 2 , hvilket bidrager til, at antallet af fuldtidspersoner ikke falder i samme takt som nedgan-
gen i antal personer.
Tabel 2: Varighed af forløb på uddannelseshjælp ved afslutning af forløb, 2018-2020 (målt i
antal uger på ydelsen)
2018
Åbenlyst
uddannelsesparate
Uddannelsesparat
Aktivitetsparat
I alt
17
32
114
52
2019
Uger
16
33
123
55
2020
15
32
134
54
Udvikling 2018-2020
Procent
-12%
0%
18%
4%
Kilde:
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering / Jobindsats.dk
Anm:
Et forløb afsluttet i perioden er defineret som et forløb, der er i gang mindst en dag i den viste periode og ikke er i gang den efter-
følgende sammenhængende kalendermåned.
På tværs af de tre visitationsgrupper er der en vis variation i længden af de unges forløb, som
harmonerer med den vurdering kommunen skal foretage af, hvor tæt de unge er på uddannelse.
De åbenlyst uddannelsesparate unge har i gennemsnit de korteste forløb og aktivitetsparate unge
har i gennemsnit de længste forløb, jf. tabel 2.
Side 14
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 196: Orientering om offentliggørelse af fokusrevision af ungeindsatsen, fra beskæftigelsesministeren
Uddannelsesparates gennemsnitlige forløbslængde var stabil i perioden 2018 til 2020, med en gen-
nemsnitlig forløbslængde på 32 uger i 2020. Lidt over halvdelen af forløbene for de uddannelses-
parate blev afsluttet inden for det første halve år. Aktivitetsparate unge har væsentligt længere
forløb end hhv. uddannelsesparate og åbenlyst uddannelsesparate unge. For de aktivitetsparate
unge er den gennemsnitlige varighed af et forløb på 134 uger, hvilket som nævnt tidligere er er
en stigning siden 2018, hvor den gennemsnitlige forløbslængde var 114 uger.
2.3 FOKUSREVISIONENS METODE
STAR har til gennemførelsen af fokusrevisionen udvalgt 25 kommuner, hvor der ses nærmere på
praksis i ungeområdet. I udvælgelsen af kommunerne er der lagt vægt på, at kommunerne er
fordelt geografisk ud over landet samt,at der er sikret en spredning ift. store og små kommuner.
De 25 kommuner fordeler sig med 3 kommuner i Region Midtjylland, 4 kommuner i Region Nordjyl-
land, 6 kommuner i Region Syddanmark, 9 kommuner i Region Hovedstaden og 3 kommuner i Region
Sjælland.
Revisionsbesøgene er gennemført i perioden primo oktober 2021 til medio november 2021.
Ved hvert revisionsbesøg er der i udgangspunktet foretaget en gennemgang af 15 sagsforløb. Der
er gennemgået i alt 369 sager på ungeområdet fordelt på unge, der er visiteret i årene 2018 og
2019. Målsætningen var en gennemgang af 375 sager, men i enkelte kommuner har det med bag-
grund i den udsøgte gruppe været vanskelige at finde relevante sager, hvorfor der er gennemgået
lidt færre sager dér.
Sagerne er for så vidt muligt fordelt med hhv. 2 åbenlyst uddannelsesparate (ÅUP), 6 uddannel-
sesparate (UP) og 7 aktivitetsparate (AP) i hver kommune. Sagerne er udsøgt med den visitation,
som de havde ved udgangen af deres forløb. I 2 kommuner har det ikke været muligt at finde sager
med åbenlyst uddannelsesparate. De 15 sager i hver kommune er endvidere fordelt med gennem-
gang af 7 borgere, der visiteret i 2018 og 8 borgere, der er visiteret i 2019.
Der er kun set på sagsforløbene frem til udgangen af februar 2020 med henblik på at undgå, at
tilpasninger af indsatsen, som følge af Covid-19, påvirker resultatet. Det bemærkes, at fokusrevi-
sionen således skal læses ud fra de regler, der var gældende i perioden januar 2018
–
februar 2020.
Reglerne fra ”Aftale
om en forenklet beskæftigelsesindsats”
trådte i kraft 1. januar 2020. Disse
regler har ikke indflydelse på fokusrevisionens resultater, men er vigtige at have for øje i læsnin-
gen af rapporten ift. hvilke regler, der gælder i dag.
De 15 sager i stikprøven er udvalgt ud fra en komplet liste over sager og er udtaget ved simpel
tilfældig udvælgelse. Det har været et kriterie for udvælgelse, at den unge har haft et forløb på
minimum 1 måned for åbenlyst uddannelsesparate unge og 3 måneder for de øvrige visitationska-
tegorier. Dette med henblik på at kunne belyse aktiviteter, sagsbehandlerskift, progression mv.
Samtidig har der været fokus på at udvælge unge, der har haft en overgang til uddannelse. Dette
med henblik på at kunne undersøge hvordan der arbejdes med uddannelsespålæg ved overgang til
uddannelse og udveksling af oplysninger med uddannelsesinstitutioner.
I hver stikprøve er der for de 6 analysetemaer systematisk registreret BDOs vurdering på i alt
mellem 55-75 kontrolpunkter. Vurderingerne har efterfølgende været til bemærkninger hos de
respektive ansvarlige i kommunerne.
I forbindelse med fokusrevisionen af ungeindsatsen har BDO
–
udover sagsgennemgang - gennemført
et ledelsesinterview med hver af de 25 kommuner. Forud for interviewet har BDO modtaget ar-
bejdsgange, ledelsesinformation og ledelsestilsyn fra kommunerne. STAR har på forhånd opstillet
en række punkter, hvor det undersøges, om disse indgår i kommunernes ledelsesinformation og
ledelsestilsyn.
I interview med kommunerne har der været fokus på hvilken tilgang der - aktuelt i 2021 - har
præget kommunernes arbejde med løbende at opdage og håndtere fejl i indsatsen for unge. Sags-
gennemgangen er derimod foretaget på forløb, der er påbegyndt i 2018 og 2019 og sagsgennem-
gangen går maksimalt frem til marts 2020. Ledelsens tilkendegivelser omkring tilgangen til ledel-
sestilsyn og ledelsesinformation, kan således ikke ses som forklarende ift. eller sammenhængende
med resultaterne i sagsgennemgangen. De skal nærmere ses som udtryk for, om ledelsen - i deres
tilsyn og overvågning
–
har fokus på de områder, hvor sagsgennemgangen peger på, at der er fejl i
sagsbehandlingen.
Side 15
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 196: Orientering om offentliggørelse af fokusrevision af ungeindsatsen, fra beskæftigelsesministeren
2.4 LÆSEVEJLEDNING
Nærværende rapport er opbygget i 8 kapitler. De to indledende kapitler samler dels op på de
væsentlige konklusioner fra fokusrevisionen, samt giver en indføring i målet og målgruppen for
fokusrevisionen.
De øvrige kapitler går i dybden med de forpligtelser, som kommunerne har i forhold til gennemfø-
relsen af indsatsen for de unge ledige uddannelseshjælpsmodtagere samt beskriver og konkluderer
på de fundne resultater.
Kapitlerne 3 til 8 fokuserer på analysetemaerne og er således opbygget efter følgende temaer:
•
•
•
•
•
•
Det første møde og visitation.
Hvordan arbejder kommunerne med visitationen af de
unge, billedet af brugen af uddannelsespålæg, inddragelse af den unge i egen sag, vejled-
ning i brugen af 225-timersreglen samt tilbud om koordinerende sagsbehandler?
Kontaktforløb med de unge.
Hvordan arbejdes med samtaler og samtalefokus med de
unge?
Afgivelse af tilbud.
Hvordan sikrer kommunerne iværksættelse, dokumentation samt op-
følgning på konkrete målrettede tilbud til de unge?
Anvendelse af Min Plan og CV.
Hvordan arbejder man med de unge ift. Min Plan, uddan-
nelsesplanen samt oprettelse og indhold i Jobnet CV’et? Hvordan følges der op på uddan-
nelsespålæg og arbejdet med etablering af uddannelsesmål?
Udveksling af oplysninger med uddannelsesinstitutioner.
Hvordan udveksler kommunen
oplysninger med de uddannelsesinstitutionerne dels ift. påbegyndelse af uddannelse og
dels ift. sikring af forebyggelse i forbindelse med risiko for frafald?
Ledelsesinformation og ledelsestilsyn.
Hvordan arbejdes der med gennemførelse og op-
følgning på ledelsestilsyn? Hvor ligger fokus, og hvordan sikres løbende udvikling af indsat-
sen?
For hvert kapitel vurderes kommunernes indsats i forhold til en række kontrolpunkter. Det fremgår
af indledningen til hvert kapitel, hvilke kontrolpunkter, der er særligt fokus på.
Side 16
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 196: Orientering om offentliggørelse af fokusrevision af ungeindsatsen, fra beskæftigelsesministeren
2550161_0017.png
3. DET FØRSTE MØDE OG VISITATION
3.1 HVORDAN MODTAGES DE UNGE?
I dette kapitel holdes kommunernes praksis omkring det første møde og visitationen af uddannel-
seshjælpsmodtagere op imod loven og intentionerne bag. I sagsgennemgangen er der under dette
analysetema gennemført kontroller på en række krav i lovgivningen omkring: Den unges første
samtale i kommunen, den endelige visitation, FVU-test, uddannelsespålægget, 225-timersreglen
og tilbuddet om en koordinerende sagsbehandler til aktivitetsparate unge, jf. tabellen nedenfor.
Derudover er der også set på intentionerne i lovgivning ift. til f.eks. inddragelse af de unge i
visitationen.
I 2020 var der knap 35.000 unge fuldtidsper-
soner på uddannelseshjælp, jf. tabel 1 i ind-
ledningen. Mange unge modtager hjælp
kortvarigt, og der er et stort flow i målgrup-
pen. Der er derfor mange unge i berøring
med den tidlige indsats i kommunen.
Det stiller store krav til kommunerne ift. at
sikre, at alle unge får den modtagelse som
lovgivningen lægger op til og dermed den
rette start på en målrettet indsats mod ud-
dannelse.
For det første møde med de unge og visitati-
onsperioden viser data samlet fra de 25 kom-
muner, at kommunerne:
Krav til sagsbehandlingen i det første møde og vi-
sitationen af den unge
1. samtale med den unge skal være gennemført inden for 1
uge, og her skal visitationen påbegyndes.
Visitationen af de unge skal færdiggøres indenfor de første 3
måneder af forløbet.
Den unge skal have en læse-, skrive-, og regnetest indenfor
den 1. måned, hvis den unge ikke har en ungdomsuddannelse
eller tidligere er testet.
Den unge skal have et uddannelsespålæg ved 1. samtale.
►
har en
høj grad
af efterlevelse af lov-
Den unge skal vejledes om rettigheder og pligter og herunder
givningens krav om, at første samtale
med alle unge skal gennemføres in-
om 225-timersreglen og tilbud om en koordinerende sagsbe-
den for 1 uge fra første henvendelse
handler.
til kommunen. 92 pct. af samtalerne
gennemføres inden for den første uge.
►
i
høj grad
lever op til lovgivningens krav om, at der for alle unge skal tages endeligt stilling
til visitationen inden for de første 3 måneder. 94 pct. af de unge er visiteret inden for de
første 3 måneder.
►
i
mindre grad
lever op til intentionen i lovgivningen om, at alle unge skal mødes som
uddannelsesparate. Fokusrevisionen viser, at 70 pct. af de unge, der er aktivitetsparate
efter 3 måneder, er visiteret aktivitetsparate allerede ved første samtale.
►
i
mindre grad
efterlever kravene om vurdering af behovet for læse-, skrive- og regnetest
og gennemførelse af test indenfor 1 måned for den relevante målgruppe. 69 pct. vurderes
ift. behovet for læse-, skrive- og regnetest og mindre end 1/3 af de unge, der er i mål-
gruppen for test, gennemfører testen inden for 1 måned.
►
i
nogen grad
efterlever lovkravet om, at alle unge ved første samtale skal have et uddan-
nelsespålæg. Uddannelsespålægget er dokumenteret i 79 pct. af sagerne ved første sam-
tale.
►
ikke konsekvent dokumenterer vejledningen af de unge om 225-timersreglen. Samlet vej-
ledes der i 61 pct. af sagerne. Den manglende dokumentation er knyttet til en mindre del
af kommunerne, som har en meget svag dokumentation for vejledningen.
►
ikke
efterlever lovkravet om, at de aktivitetsparate unge skal tilbydes en koordinerende
sagsbehandler. Kun i 14 pct. af sagerne er det dokumenteret, at de aktivitetsparate unge
er tilbudt en koordinerende sagsbehandler. Der er dog indikation af, at der sker en koor-
dination i sagerne.
Side 17
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 196: Orientering om offentliggørelse af fokusrevision af ungeindsatsen, fra beskæftigelsesministeren
2550161_0018.png
3.2 DEN FØRSTE SAMTALE
Det er et krav til kommunerne, at de unge skal mødes tidligt i forløbet. Inden for den første uge
fra den unges henvendelse til kommunen, skal den første samtale være gennemført (LAB § 20 a.).
Figur 1 viser andelen af sager, hvor lovgivningskravet er overholdt.
Figur 1: Er første samtale afholdt senest en uge fra første henvendelse til kommunen?
Procent
100
80
60
40
20
0
60
80
80
80
80
87
87
87
91
92
93
93
93
93
93
93
93 100 100 100 100 100 100 100 100
Odsherred (N=15)
Horsens (N=15)
Langeland (N=13)
Middelfart (N=15)
Skanderborg (N=15)
Brøndby (N=15)
Lolland (N=16)
Lemvig (N=15)
Assens (N=15)
Rebild (N=15)
Vallensbæk (N=11)
Gentofte (N=15)
Odense (N=15)
Ikast-Brande (N=15)
Fredensborg (N=15)
Lyngby-Taarbæk (N=15)
Kilde:
Sagsgennemgang i kommunerne.
Anm:
Andel af sager, hvor der er registreret ”ja” til
målepunktet. Stiplet linje angiver gennemsnittet.
Fokusrevisionen viser, at kommunerne generelt lykkes med at afholde den første samtale rettidigt.
92 pct. af de unge får den første samtale inden for den første uge af deres forløb. I mange tilfælde
finder den første samtale sted allerede den samme dag, som den unge henvender sig første gang.
3.3 VISITATIONEN AF DE UNGE
Når unge modtager uddannelseshjælp, skal den unges forudsætninger for en studie- og erhvervs-
kompetencegivende uddannelse afdækkes i en visitationsperiode, og den unge skal visiteres i 1 af
3 visitationsgrupper (se evt. nedenstående faktaboks for visitiationsgrupperne). Ved den første
samtale påbegyndes visitationen. Den endelige visitation skal senest være foretaget 3 måneder
efter den unges første henvendelse om hjælp. Visitationen skal baseres på en samlet og konkret
vurdering af den enkelte unges ressourcer, kompetencer og udviklingsmuligheder med henblik på
at give den unge den rette indsats til at kunne påbegynde og gennemføre en studie- eller erhvervs-
kompetencegivende uddannelse hurtigst muligt. Det fremgår af SKR nr. 9080 af 03/02/2014.
Faktaboks:
Visitationsgrupper
for uddannelseshjælpsmodtagere
Åbenlyst uddannelsesparat
En ung, der ved første visitationssamtale vurderes ikke at have nogen barrierer for uddannelse, og som derfor ikke har
behov for hjælp og støtte i forhold til at starte på en uddannelse og gennemføre den på ordinære vilkår.
Uddannelsesparat
En ung, der vurderes med den rette støtte og aktive indsats at kunne påbegynde en uddannelse inden for ca. 1 år og
gennemføre den på ordinære vilkår.
Aktivitetsparat
En ung, der vurderes ikke at være uddannelsesparat, fordi vedkommende har problemer af faglig, social og/eller
helbredsmæssig karakter. Aktivitetsparate unge har behov for ekstra støtte og hjælp i længere tid end ca. 1 år, inden
de kan påbegynde en uddannelse og gennemføre den på almindelige vilkår.
Kilde: VEJ nr. 10060 af 25/11/2019
Frederikssund (N=15)
Mariagerfjord (N=15)
København (N=15)
Thisted (N=15)
Glostrup (N=15)
Gribskov (N=15)
Kolding (N=15)
Side 18
Vejen (N=15)
Faxe (N=14)
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 196: Orientering om offentliggørelse af fokusrevision af ungeindsatsen, fra beskæftigelsesministeren
2550161_0019.png
Det ligger i intentionen med lovgivningen, at de unge mødes med forventningen om, at de skal i
uddannelse, og derfor skal de i udgangspunktet visiteres som uddannelsesparate (jf. VEJ nr. 10060
af den 25/11/2019).
Ved den første samtale skal personer, der vurderes ikke at have barrierer i forhold til uddannelse,
og derfor ikke har behov for særlig støtte og indsats for at påbegynde en uddannelse, som de kan
gennemføre, visiteres åbenlyst uddannelsesparate. Kommunen kan også - i helt særlige tilfælde -
ved den første samtale vurdere, at den unge har så svære sociale og/eller helbredsmæssige ud-
fordringer, at personen uden tvivl er aktivitetsparat. Alle unge, der ved den første samtale ikke
vurderes åbenlyst uddannelsesparat eller aktivitetsparat, skal mødes som uddannelsesparate og
gennemgå en grundigere visitation i 3 måneder.
Fokusrevisionen viser, at der blandt de udtrukne sager er hhv. 14 pct. som visiteres åbenlyst ud-
dannelsesparat, 52 pct. visiteret uddannelsesparat og 34 pct. visiteres aktivitetsparat ved første
samtale. Det er således hovedparten af de unge, der visiteres som åbenlyst uddannelsesparate og
uddannelsesparate. Dog visiteres næsten hver tredje af de unge som aktivitetsparat, selv om in-
tentionen bag loven er, at det kun er i helt særlige tilfælde, at kommunen ved første samtale kan
vurdere unge til at være i visitationsgruppen aktivitetsparat.
Kommunerne lykkes generelt med at visitere de unge indenfor de første 3 måneder. 94 pct. af de
unge er visiteret indenfor den første 3 måneder af forløbet.
Tabel 3 viser, hvad de udtrukne sager blev visiteret ved første samtale sammenholdt med den
endelige visitation efter 3 måneder. Heraf fremgår det, at der er en meget høj andel af sagerne
for de uddannelsesparate og aktivitetsparate, hvor visitationen fra første samtale fastholdes i den
endelige visitation efter de 3 måneder (93 pct. af de uddannelsesparate og 70 pct. af de aktivi-
tetsparate).
En så høj andel af sager, hvor visitationen fra første samtale fastholdes ved den endelige visitation,
kan være en indikator for, at kommunerne i en stor andel af sagerne ikke arbejder løbende med
visitationen, som det er intentionen med de 3 måneders visitationsperiode. Det vil sige, at de ikke
løbende i de 3 måneder fra første samtale afdækker de unges behov og ressourcer og på den
baggrund genovervejer visitationen fra første samtale på baggrund af nye oplysninger.
Tabel 3: Andelen af den unge der har samme visitation
ved den endelig visitation (efter 3 måneder) som ved
første samtale.
Tabel 3 viser, at 70 pct. af de unge,
der efter 3 måneder er visiteret i visi-
tationsgruppen aktivitetsparat, alle-
rede ved første samtale er visiteret
aktivitetsparat.
I nogle tilfælde skyldes det, at kom-
munen kender den unges kompeten-
cer og ressourcer i forvejen fra et tid-
ligere forløb i egen kommune eller i
en anden kommune. Det kan også
være unge i et Særligt Tilrettelagt
Ungdomsuddannelsesforløb
(STU).
Der er dog også en hel del unge, der
visiteres som aktivitetsparate alene
med baggrund i den unge oplysninger
og faglig vurdering fra den første sam-
tale. Det er ikke i tråd med lovgivnin-
gen.
Hvis den unge ikke visiteres uddannel-
sesparat ved den endelige visitation,
skal der være helt særlige forhold, som fagligt kan begrunde dette. En faglig begrundelse kan
f.eks. være svære sociale og/eller helbredsmæssige udfordringer (VEJ nr. 10060 af den
25/11/2019).
Figur 2 viser andelen af sager, hvor der er dokumenteret en faglig begrundelse for visitation til
enten uddannelsesparat eller aktivitetsparat. I tre ud af fire af sagerne fremgår en faglig begrun-
delse for den endelige visitation, som det er intentionen.
Kilde:
Sagsgennemgang i kommunerne.
Anm.:
Opgørelsen viser andelen af borgere, som har samme visitation efter tre
måneder, som de havde ved første samtale.
Side 19
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 196: Orientering om offentliggørelse af fokusrevision af ungeindsatsen, fra beskæftigelsesministeren
2550161_0020.png
Det er væsentligt at være opmærksom på, at den faglige begrundelse kan foreligge allerede ved
1. samtale. Der kan i den sammenhæng være en risiko, at den faglige begrundelse alene kommer
til at bero på den unges egen fortælling om ressourcer og barrierer. I visitationsvejledningen er
det beskrevet, at visitationsperioden skal anvendes til at indhente dokumentation og viden f.eks.
gennem læse-, skrive- og regnetest, og behandlingstilbud, så den faglige begrundelse for visitati-
onen beror på et solidt fagligt grundlag (VEJ nr. 9203 af 23/03/2021).
Der er betydelige forskelle mellem kommunerne i forhold til, om der dokumenteres faglige be-
grundelser for den endelige visitation. 9 kommuner har dokumenteret de faglige begrundelser i
alle sager, mens i 8 andre kommuner er det under gennemsnittet (75 pct.). I 6 kommuner er det i
under 50 pct. af sagerne, at der er dokumenteret en faglig begrundelse for den endelige visitering
til uddannelsesparat eller aktivitetsparat. Disse seks kommuner efterlever i mindre grad lovgivnin-
gens krav.
Figur 2: Er der registreret en faglig begrundelse for den endelige visitering til uddannelsespa-
rat eller aktivitetsparat?
Procent
100
80
60
40
20
0
23
23
31
36
46
46
53
85
85
92
92
92 100 100 100 100 100 100 100 100 100
64
69
77
77
Langeland (N=13)
Ikast-Brande (N=13)
Brøndby (N=15)
Vallensbæk (N=11)
Gentofte (N=13)
København (N=13)
Middelfart (N=13)
Skanderborg (N=13)
Odsherred (N=13)
Thisted (N=13)
Lolland (N=14)
Lemvig (N=13)
Assens (N=13)
Rebild (N=13)
Glostrup (N=13)
Horsens (N=13)
Fredensborg (N=13)
Lyngby-Taarbæk (N=13)
Frederikssund (N=13)
Gribskov (N=13)
Kilde:
Sagsgennemgang i kommunerne.
Anm:
Andel af sager, hvor der er registreret ”ja” til
målepunktet. Stiplet linje angiver gennemsnittet. Opgørelsen omfatter ikke åbenlyst
uddannelsesparate. I Brøndby Kommune er der ikke fundet åbenlyst uddannelsesparate i perioden, derfor er der udtaget flere uddannelses-
og aktivitetsparate.
Flere af kommunerne peger på, at de efter 2019 har sat fokus på at styrke visitationen og herun-
der at dokumentere de faglige begrundelser for visitationen. Det er f.eks. sket gennem etable-
ring af en egentlig specialiseret funktion omkring visitationen, inddragelse af UU-vejledere i visi-
tationen m.v., ligesom STAR har præciseret det første møde og visitationen for uddannelses-
hjælpsmodtagere senest i marts 2021 (VEJ nr. 9203 af 23/03/2021).
Boks 1. Begrundelse for visitation i Vejen Kommune
I Vejen Kommune har de udviklet en samtaleskabelon, som rummer felter, hvor sagsbehandleren skal
vurdere og begrunde, hvorfor den unge skal visiteres åbenlyst uddannelsesparat, uddannelsesparat el-
ler aktivitetsparat. I vurderingen af den unges visitationsgruppe skal de beskrive, hvilke områder, der
især skal arbejdes med for at den unge bliver parat til at starte på uddannelse. Det er primært målret-
tet de uddannelsesparate og de aktivitetsparate unge.
3.4 INDDRAGELSE AF DEN UNGE
For de unge, der visiteres som uddannelsesparate og aktivitetsparate, er intentionen bag lovgiv-
ningen, at de unge bidrager med deres perspektiv til den endelige visitation, f.eks. blik på egne
udfordringer, mål og evt. barrierer ift. uddannelse eller job (VEJ nr. 10060 af den 25/11/2019).
Mariagerfjord (N=13)
Kolding (N=13)
Odense (N=13)
Side 20
Vejen (N=13)
Faxe (N=13)
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 196: Orientering om offentliggørelse af fokusrevision af ungeindsatsen, fra beskæftigelsesministeren
2550161_0021.png
Figur 3 viser andelen af sager, hvor den unge har bidraget med sit perspektiv på den endelige
visitation.
Figur 3: Fremgår det af den samlede sag, at den unge har bidraget med sit perspektiv til den
endelige visitation?
Procent
100
80
60
40
20
0
38
64
69
73
77
77
77
77
77
85
92
92
92
92
100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100
København (N=13)
Kolding (N=13)
Brøndby (N=15)
Langeland (N=13)
Lemvig (N=13)
Vallensbæk (N=11)
Gentofte (N=13)
Lolland (N=14)
Assens (N=13)
Rebild (N=13)
Middelfart (N=13)
Skanderborg (N=13)
Odsherred (N=13)
Glostrup (N=13)
Ikast-Brande (N=13)
Horsens (N=13)
Odense (N=13)
Fredensborg (N=13)
Kilde:
Sagsgennemgang i kommunerne.
Anm.:
Andel af sager, hvor der er registreret ”ja” til
målepunktet. Stiplet linje angiver gennemsnittet. Opgørelsen omfatter ikke åbenlyst
uddannelsesparate. I Brøndby Kommune er der ikke fundet åbenlyst uddannelsesparate i perioden, derfor er der udtaget flere uddannelses-
og aktivitetsparate.
Fokusrevisionen viser en forholdsvis
høj grad
af efterlevelse af lovens intention. I gennemsnittet
for kommunerne fremgår det i 87 pct. af de gennemgåede sagers journalnotater, at den unge har
bidraget med sit perspektiv. I næsten halvdelen af kommunerne (11 kommuner) har den unge
bidraget med sit perspektiv i alle sager. Den unges perspektiv kan blandt andet komme til udtryk
ved, at borgerens opfattelse af egne kompetencer og forudsætninger eller ønsker om uddannelse
er opsummeret i journalnotatet for visitationssamtalen.
3.5 LÆSE, SKRIVE- OG REGNETEST
Alle unge, der modtager uddannelseshjælp, skal senest efter 1 måned fra første henvendelse til
kommunen læse-, skrive- og regnetestes (FVU-test), medmindre den unge har gennemført en
ungdomsuddannelse eller har en gyldig grund til at være undtaget fra test (LAB § 75 q.).
Figur 4:: Fremgår der en vurdering af behovet for en FVU-test (opdelt på målgrupper)?
Procent
100
80
60
40
20
0
27
33
33
40
45
47
47
47
64
67
67
67
80
80
87
87
87
93 100 100 100 100
Lyngby-Taarbæk (N=13)
Frederikssund (N=13)
Mariagerfjord (N=13)
69
73
75
Brøndby (N=15)
Lemvig (N=15)
Langeland (N=13)
Lolland (N=16)
Gentofte (N=15)
Assens (N=15)
Gribskov (N=13)
Middelfart (N=15)
Vallensbæk (N=11)
København (N=15)
Kolding (N=15)
Odense (N=15)
Rebild (N=15)
Ikast-Brande (N=15)
Skanderborg (N=15)
Odsherred (N=15)
Vejen (N=15)
Glostrup (N=15)
Faxe (N=14)
Horsens (N=15)
Thisted (N=13)
Lyngby-Taarbæk (N=15)
Fredensborg (N=15)
Kilde:
Sagsgennemgang i kommunerne.
Anm.:
Andel af sager, hvor der er registreret ”ja” til
målepunktet. Stiplet linje angiver gennemsnittet.
Frederikssund (N=15)
Mariagerfjord (N=15)
Gribskov (N=15)
Side 21
Thisted (N=15)
Vejen (N=13)
Faxe (N=13)
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 196: Orientering om offentliggørelse af fokusrevision af ungeindsatsen, fra beskæftigelsesministeren
2550161_0022.png
Formålet med testen er, at kunne styrke de unges basale færdigheder med henblik på at hjælpe
de unge tættere på uddannelse og/eller beskæftigelse. Hvis testen viser et behov for et kursus,
har uddannelseshjælpsmodtagere ret til et sådant kursus i umiddelbar forlængelse af testen (LAB
§ 32 stk. 1, nr. 1). Dette kursus kan gives som et ret og pligt tilbud.
I fokusrevisionen er der i hver sag undersøgt, om:
•
•
•
•
der fremgår en konkret vurdering af behovet for en test.
der er gennemført en test inden for fristen, hvis den unge har behov for en test.
der foreligger en faglig begrundelse eller en gyldig grund, hvis den unge er undtaget fra
test.
den unge blevet tilbudt et efterfølgende kursus, hvis testen viser et behov.
Figur 4 viser, at der er stor spred-
ning på, om kommuner får doku-
menteret en vurdering af behovet
for FVU-test.
I 69 pct. af de gennemgåede sager
foretager kommunerne en konkret
vurdering af behovet for en FVU-
test, jf. . Der er ikke fundet en for-
skel mellem sagerne fra 2018 og
2019.
Vurderingen af behovet for FVU-
test foretages i lidt højere grad for
de åbenlyst uddannelsesparate og
uddannelsesparate end de aktivi-
tetsparate unge, jf. figur 5.
Figur 5: Fremgår der en vurdering af behovet for en FVU-
test (opdelt på visitationsgrupper)?
Procent
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Uddannelsesparate
(N=151)
Åbenlyst
uddannelsesparate
(N=43)
Aktivitetsparate
(N=175)
I alt (N=369)
74
73
64
69
Kommunen er forpligtet til at til-
byde en test, hvis den unge ikke har
Kilde:
Sagsgennemgang i kommunerne.
en ungdomsuddannelse eller en gyl-
Anm.:
Andel af sager, hvor der er registreret ”ja” til
målepunktet.
dig test (max 2 år gammel). Det skal dog bemærkes, at kravet om, at testresultatet max måtte
være 2 år gammelt, blev præciseret i 2020. Det fremgår af skrivelsen om gennemgang af de over-
ordnede regler for læse-, skrive- og regnekursus samt registreringen heraf.
Figur 6: Læse-, skrive- og regnetest
Fremgår der en vurdering
for en
behovet for en
i
Fremgår der en vurdering af behovet
af
læse-, skrive- regnetest
journalnotatet? [Ja/Nej]
FVU-test? (N=369)
69
Hvis den unge ikke har en ungdomsudd. og
Hvis
ikke
ikke har en ungdomsuddannelse
der
den unge
foreligger
læse-, skrive
–
ogog der ikke foreligger en
en gyldig FVU-test, er
så
gyldig (max 2 år gammel)
regnetest, er der
der så foretaget en test
regnetest senest efter en
foretaget en læse-, skrive- og
senest efter en
sammenhængende periode på 1 måned fra første henvendelse til JC?
sammenhængende periode på 1 måned fra
første henvendelse? (N=224)
Hvis der ikke er er foretaget en FVU-test
senest efter en sammenhængende periode
på 1 måned fra første henvendelse,
foreligger der en konkret vurdering og en
rimelig grund hertil? (N=153)
29
Hvis der ikke er er foretaget en læse-, skrive- og regnetest senest efter
en sammenhængende periode på 1 måned fra første henvendelse,
foreligger der en konkret vurdering og en rimelig grund hertil? [Ja/Nej]
* Der skal foretages en vurdering ud fra listen
12
0
50
100
Procent
Kilde:
Sagsgennemgang i kommunerne.
Anm.:
Andel af sager, hvor der er registreret ”ja” til
målepunktet. Målepunkterne er opgjort for forskellig population. Det skyldes
at hvert målepunkt er relevant for en forskellig andel af målgruppen. Alle skal vurderes ift. behovet for en FVU-test, men de to
øvrige kontrolpunkter er kun relevante for en delmålgruppe.
Side 22
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 196: Orientering om offentliggørelse af fokusrevision af ungeindsatsen, fra beskæftigelsesministeren
2550161_0023.png
Sagsgennemgangen viser, at det er 224 unge ud af bruttomålgruppen på 369 sager, der faktisk er
i målgruppen for en læse-, skrive- og regnetest og bør have en sådan. Dvs. 61 pct. af bruttomål-
gruppen.
Figur 6 viser, at det kun er 29 pct. af de unge med behovet, hvor det faktisk er dokumenteret, at
der er foretaget en test senest efter 1 måneds sammenlagt ledighed. Dvs. at 71 pct. af de unge
ikke har gennemført en test, selvom de lever op til lovgivningens krav herfor. Det er ikke i tråd
med lovgivningen.
Der kan være gyldige grunde til at testen ikke gennemføres. Gyldige grunde er f.eks. sygdom og
barsel. Af de unge, der ikke har gennemført testen, er der kun i 12 pct. af tilfældene dokumenteret
en gyldig grund. Resultaterne viser således, at der er en stort forbedringspotentiale ift. at styrke
gennemførelsen af FVU-test.
Fokusrevisionens resultater er i tråd med Rigsrevisionens undersøgelse af området, offentliggjort
i 2020, som også pegede på en svag gennemførelsesgrad af læse-, skrive og regnetest.
Ifølge lovgivningen skal kommunen i de tilfælde, hvor testen viser et behov, tilbyde den unge et
kursus. Der er fundet dokumentation for, at det tilbydes i 50 pct. af sager, hvor testen peger på
et behov.
Alle kommuner har i 2021 tilkendegivet, at der er fokus på brugen af læse-, skrive og regnetest i
kommunernes interne ledelsestilsyn og STAR har endvidere oplyst, at der er taget initiativ til at
udvikle en ny måling til jobindsats.dk med henblik på at kunne følge efterlevelsen af kravet tæt-
tere fremover.
3.6 UDDANNELSESPÅLÆG
Alle unge skal mødes med klare krav og forventninger om, at de tager en uddannelse for at styrke
de unges muligheder for en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Derfor skal alle unge have et
uddannelsespålæg ved første
Figur 7: Har den unge modtaget et uddannelsespålæg ved
samtale. Uddannelsespålæg-
første samtale (opdelt på visitationsgrupper)?
get danner rammen for den
Procent
uddannelsesrettede indsats.
100
Figur 7 viser andelen af sager,
hvor det er dokumenteret, at
den unge ved første samtale
har modtaget et uddannelses-
pålæg.
I 79 pct. af alle sager er det
dokumenteret, at de unge ved
første samtale har modtaget
et uddannelsespålæg. Det er i
nogen grad
en efterlevelse af
lovkravet.
For de åbenlyst uddannelses-
parate gives uddannelsespå-
lægget i 98 pct. af sagerne ved
første samtale, hvor det i min-
dre grad gives for de to andre
visitationsgrupper.
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
98
84
71
79
Kilde:
Sagsgennemgang i kommunerne.
Anm.:
Andel af sager, hvor der er registreret ”ja” til
målepunktet.
Der er stor variation mellem kommunerne ift., hvor stor en andel af de unge, der har modtaget et
uddannelsespålæg ved første samtale. 12 kommuner får givet uddannelsespålægget i den første
samtale i over 90 pct. af sagerne. I 5 kommuner er det kun i 60 pct. af sagerne eller mindre, at
det er dokumenteret, at de unge har modtaget uddannelsespålæg ved første samtale, hvilket
i
mindre grad er en
efterlevelse af lovkravet.
Uddannelsespålægget sætter som nævnt rammen for det uddannelsesrettede forløb med den
unge, og der skal være et tilbagevendende fokus på uddannelsespålægget i forløbet. Hvordan ud-
dannelsespålægget inddrages i sagsforløbet beskrives i kapitel 4 om kontaktforløbet med de unge
og hvordan uddannelsespålægget anvendes ved uddannelsesopstart i kapitel 7.
Åbenlyst uddannelsesparate
(N=43)
Uddannelsesparate (N=151)
Aktivitetsparate (N=175)
I alt (N=369)
Side 23
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 196: Orientering om offentliggørelse af fokusrevision af ungeindsatsen, fra beskæftigelsesministeren
2550161_0024.png
Figur 8: Er det dokumenteret om den unge har modtaget et uddannelsespålæg ved første
samtale (opdelt på kommuner)?
Procent
100
80
60
40
80
87
91
92
93
93
93
93
100 100 100 100 100 100
20
Brøndby (N=15)
53
13
56
60
60
67
67
71
73
73
73
Langeland (N=13)
København (N=15)
Odsherred (N=15)
Lemvig (N=15)
Middelfart (N=15)
Rebild (N=15)
Skanderborg (N=15)
Lolland (N=16)
Gentofte (N=15)
Assens (N=15)
Vallensbæk (N=11)
Glostrup (N=15)
Gribskov (N=15)
Horsens (N=15)
Ikast-Brande (N=15)
Lyngby-Taarbæk (N=15)
Fredensborg (N=15)
Frederikssund (N=15)
Kilde:
Sagsgennemgang i kommunerne.
Anm.:
Andel af sager, hvor der er registreret ”ja” til
målepunktet. Stiplet linje angiver gennemsnittet.
3.7 VEJLEDNING OM 225-TIMERSREGLEN
225-timersreglen trådte i kraft den 1. april 2016 og fik virkning fra den 1. oktober 2016. Reglen
indebærer, at en person, der modtager uddannelses- eller kontanthjælp m.v., får hjælpen nedsat,
hvis den pågældende har modtaget hjælp i sammenlagt mindst et år inden for 3 år, og ikke har
haft mindst 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder.
225-timersreglen omfatter som udgangspunkt både ugifte og gifte modtagere af hjælp. Ugifte
unge, der modtager uddannelseshjælp på SU-niveau, får dog ikke nedsat hjælpen, men hvis den
unge overgår til at modtage en højere ydelse, vil den unge fra dette tidspunkt kunne få nedsat
hjælpen i medfør af 225-timersreglen.
Figur 9: Er den unge vejledt om 225-timersreglen (opdelt
på visitationsgrupper)?
Procent
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Mariagerfjord (N=15)
58
63
60
61
Den unge kan blive undtaget for
225-timersreglen, hvis den på-
gældendes arbejdsevne vurde-
res at være så begrænset, at
vedkommende ikke kan opnå be-
skæftigelse på det ordinære ar-
bejdsmarked (LAS § 13 f, stk. 9.
Undtagelsen skal dokumenteres
i borgerens sag.
Figur 9 viser, på tværs af visita-
tionsgrupper, hvor en stor andel
af de unge, der er blevet vejledt
om 225-timersreglen.
Sagsgennemgangen viser, at i 61
pct. af sagerne, på tværs af visi-
tationsgrupper, er de unge ble-
vet vejledt om 225-timersreg-
len. Dermed er der ikke doku-
Kilde:
Sagsgennemgang i kommunerne.
Anm.:
Andel af sager, hvor der er registreret ”ja” til
målepunktet.
menteret vejledning for ca. 4 ud
af 10 personer i målgruppen. Det er i
mindre grad
en efterlevelse af lovens krav.
Åbenlyst uddannelsesparate
(N=43)
Uddannelsesparate (N=151)
Aktivitetsparate (N=175)
I alt (N=369)
Thisted (N=15)
Kolding (N=15)
Odense (N=15)
Side 24
Vejen (N=15)
Faxe (N=14)
0
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 196: Orientering om offentliggørelse af fokusrevision af ungeindsatsen, fra beskæftigelsesministeren
2550161_0025.png
Figur 10 viser, andelen af unge, der er vejledt om 225-timersreglen fordelt på kommuner. I sags-
gennemgangen er det undersøgt, om den unge i forbindelse med en samtale eller er blevet vejledt
om 225-timersreglen.
Figur 10: Er den unge vejledt om 225-timersreglen (opdelt på kommuner)?
Procent
100
80
60
100 100 100 100 100
86 92 93
40
73
20
33 40
18 20 27
13
7
7
7
0
0
0
Vallensbæk (N=11)
Brøndby (N=15)
Langeland (N=13)
Kolding (N=15)
Lemvig (N=15)
Gentofte (N=15)
København (N=15)
Lolland (N=16)
Assens (N=15)
Odsherred (N=15)
Glostrup (N=15)
Ikast-Brande (N=15)
Faxe (N=14)
Horsens (N=15)
Lyngby-Taarbæk (N=15)
Frederikssund (N=15)
100 100 100 100 100
Middelfart (N=15)
Rebild (N=15)
Skanderborg (N=15)
Kilde:
Sagsgennemgang i kommunerne.
Anm.:
Andel af sager, hvor der er registreret ”ja” til
målepunktet. Stiplet linje angiver gennemsnittet.
Der er stor spredning på tværs af kommunerne i forhold til, om de har dokumenteret, at den unge
er blevet vejledt om 225-timersreglen. Ca. halvdelen af kommunerne har en praksis omkring vej-
ledningen om 225-timersreglen, der er dokumenteret i stort set alle sager. Dvs. at dokumentatio-
nen for vejledningen findes i mellem 90 og 100 pct. at sagerne. Der er imidlertid også 10 kommu-
ner, der har dokumenteret vejledningen i mindre end 40 pct. af sagerne, og i 2 kommuner doku-
menteres vejledningen slet ikke. Det kan betyde, at de unge ikke får et klart billede af, hvordan
225-timers reglen kan få virkning for dem.
3.8 TILBUD OM KOORDINERENDE SAGSBEHANDLER
Unge, som kommunen vurderer er aktivitetsparate, har ret til et tilbud om en koordinerende sags-
behandler. Det skal bidrage til, at indsatsen er koordineret på tværs af kommunale forvaltninger
og andre myndigheder. Kommunen skal tilbyde en koordinerende sagsbehandler, umiddelbart når
personen vurderes som aktivitetsparat (LAB § 18 a, stk. 2).
Figur 11: Koordinerende sagsbehandler og tværfaglig koor-
dinering for aktivitetsparate unge
Figur 11 viser, hvor stor en an-
del af de aktivitetsparate, der
er blevet tilbudt en koordine-
rende sagsbehandler.
Kun i 14 pct. af sagerne er det
dokumenteret, at de aktivitets-
parate unge er tilbudt en koor-
dinerende sagsbehandler, som
de enten har takket ja eller nej
til. Det er ikke i tråd med lov-
givningen.
82
Aktivitetsparate: Har JC tilbudt en koordinerende sagsbehandler, hvis
den unge er vurderet aktivitetsparat? [Ja/Nej]
* Vi kigger i samtale 1, 2 og evt. 3. Kommunen skal tilbyde personen en
koordinerende sagsbehandler, umiddelbart når personen vurderes som
Har JC tilbudt en koordinerende
sagsbehandler, hvis den unge er vurderet
aktivitetsparat? (N=175)
14
Fremgår det af sagen, at der sker en
Aktivitetsparate: Fremgår det
sagen, at der sker
tværfaglig koordinering
af
af forløbet
en tværfaglig
koordinering af forløbet? [Ja/Nej]
(aktivitetsparate)? (N=175)
0
20
40
60
80
100
Procent
Kilde: Sagsgennemgang i kommunerne
Anm.:
Andel af sager, hvor der er registreret ”ja” til
målepunktet.
Kommunerne har dog alle til-
kendegivet, at sagbehandler
fungerer som er koordinerende
sagsbehandler og der er derfor
også set på, om der faktisk er
tegn på, at der sker en koordi-
nering i sagerne. I 82 pct. af sa-
gerne fremgår det af sagens
Mariagerfjord (N=15)
Gribskov (N=15)
Fredensborg (N=15)
Thisted (N=15)
Odense (N=15)
Side 25
Vejen (N=15)
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 196: Orientering om offentliggørelse af fokusrevision af ungeindsatsen, fra beskæftigelsesministeren
journalnotater, at der sker en tværfaglig koordinering af forløbet, jf. figur 11. Det ses f.eks. ved,
at sagsbehandler har kontakt til borgerens egen læge, behandlingssted, sundhedstilbud og at sags-
behandleren inviterer mentor, uddannelsesvejleder eller andre til rundbordssamtalen osv.
Side 26
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 196: Orientering om offentliggørelse af fokusrevision af ungeindsatsen, fra beskæftigelsesministeren
2550161_0027.png
4. KONTAKTFORLØBET MED DE UNGE
4.1 SAMTALER
I dette kapitel ses på kontaktforløbet for de unge på uddannelseshjælp, hvilket handler om de
individuelle jobsamtaler mellem den unge og sagsbehandler og indholdet af disse.
Unge, som modtager uddannelseshjælp, er omfattet af et individuelt tilrettelagt og fleksibelt kon-
taktforløb, hvor kommunen er forpligtiget til at afholde et minimum af samtaler afhængigt af,
hvilken visitationsgruppe den unge tilhører.
Derudover er det fastsat, at kontaktforløbet skal
understøtte uddannelsesfokus og fremdrift i for-
hold til arbejdet med uddannelsesmålet. Der skal
endvidere følges op på uddannelsespålægget for at
sikre, at den unge hurtigst muligt begynder en stu-
die- eller erhvervskompetencegivende uddannelse
på ordinære vilkår (LAB § 16, stk. 6).
Krav til kontaktforløbet med de unge
Kommuner skal afholde et minimum af samtaler med
den unge.
Samtalernes indhold skal være fokuserede omkring ud-
dannelse og job.
De krav til samtaleforløbet, som er i fokus i denne
revision ses i tabellen i højre side. Derudover ligger
Der skal følges op på den unges trin i uddannelsespå-
det i intentionen med kontaktforløbet, at den unge
lægget.
skal have én primær sagsbehandler, så der i videst
mulig udstrækning kan sikres et sammenhængende forløb. Dette forhold er der også set på.
Samlet viser data fra de 25 kommuner, at:
►
kommunerne generelt gennemfører 4 samtaler eller mere indenfor 1 år med størsteparten
af de unge uddannelseshjælpsmodtagere i perioden 2017-2020. Kun en meget lille andel
af de unge uddannelsesmodtagere har kommunerne ikke afholdt samtaler med.
►
der er en del variation på tværs af kommunerne, når det handler om uddannelsesfokus i
sagerne. I sagsgennemgangen er der dokumentation for et stort uddannelsesfokus hos især
de åbenlyst uddannelsesparate (88 pct.), hvilket viser, at kommunerne har en
høj grad
af
efterlevelse af lovens krav for den visitationsgruppe. Der ses i
mindre grad
dokumenteret
et uddannelsesfokus for de uddannelsesparate (76 pct.) og aktivitetsparate (63 pct.).
►
der i 82 pct. af de afholdte samtaler med åbenlyst uddannelsesparate også bliver talt om
job. Og i
nogen grad
efterleves kravet om, at den unge skal mødes med et jobfokus i
samtalerne.
►
i lidt over halvdelen af sagerne (53 pct.) er der i sagsbehandlingen dokumenteret en op-
følgning på det aktuelle trin i uddannelsespålægget ved seneste samtale for alle visitati-
onsgrupper. Det
er i mindre grad en
efterlevelse af lovkravet
►
i 59 pct. af sagerne har den unge haft et forløb med én kontaktperson igennem det seneste
år af sagsforløbet. I knap 20 pct. af sagerne er der imidlertid 3 sagsbehandlere eller flere
over det seneste år.
4.2 SAMTALEFORLØBET
Hvor mange gange og hvor ofte jobcentret taler med den unge beror på en konkret faglig vurdering
af den unges behov. Der er dog fastsat et minimum antal jobsamtaler for de tre visitationsgrupper,
jf. faktaboksen nedenfor.
Side 27
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 196: Orientering om offentliggørelse af fokusrevision af ungeindsatsen, fra beskæftigelsesministeren
2550161_0028.png
Faktaboks: Samtaleforløbet for uddannelseshjælpsmodtagere
Første samtale
For alle uddannelseshjælpsmodtagere skal den første samtale holdes senest 1 uge fra første henvendelse til kommu-
nen om hjælp, jf. LAB § 20 a.
Samtaler efter den første samtale
Åbenlyst uddannelsesparat
Efter den første samtale er der for de åbenlyst uddannelsesparate ikke fastsat nærmere krav om samtaler. Det af-
hænger derfor af en konkret vurdering.
Uddannelsesparat
For de uddannelsesparate er der krav om samtaler mindst to gange inden for de første 3 kalendermåneder. Herefter
holdes samtaler i det omfang, det vurderes nødvendigt for at sikre uddannelsesfokus og fremdrift i arbejdet med
uddannelsespålægget.
Aktivitetsparat
For de aktivitetsparate unge holdes samtaler senest hver gang den unge i 2 måneder har modtaget hjælp eller har
deltaget i tilbud, jf. kapitel 12 i LAB-loven.
Kilde: LBK nr. 1342 af 22/11/2016
Sagsgennemgangen har ikke særskilt haft fokus på, hvor mange samtaler, der gennemføres for de
unge, da det er velbelyst igennem data.
Af tabel 4 fremgår fordelingen af antallet af samtaler, unge uddannelseshjælpsmodtagere har haft
inden for de seneste 12 måneder af deres ydelsesforløb.
Tabel 4: Antal personer fordelt på afholdte samtaler de seneste 12 måneder
0
2017
2018
2019
2020
6%
5%
4%
9%
1
16%
14%
12%
12%
2
15%
14%
12%
11%
3
15%
14%
13%
11%
4
13%
13%
13%
11%
5+
35%
41%
47%
47%
I alt
Antal personer
34.114
32.325
30.989
31.457
Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering / Jobindsats.dk
Anm: Optællingen af antal afholdte samtaler beregnes for hele ydelsesforløbet for personer med ydelsesforløb på under 12 måneder og det
seneste år af ydelsesforløbet for personer med ydelsesforløb på 12 måneder og derover. Samtaler omfatter sygeopfølgningssamtaler og
jobsamtaler. Jobsamtaler tælles i hovedreglen kun med, hvis de er afholdt ved personligt fremmøde. Jobsamtaler med øvrige kontaktformer
tælles dog med, hvis de er afholdt samtidig med aktivt tilbud.
Det fremgår af tabel 4, at størsteparten af de unge uddannelseshjælpsmodtagere (58 pct. i 2020)
har haft 4 eller flere samtalter inden for de forgangne år. Kun en meget lille andel af de unge
uddannelseshjælpsmodtagere har ikke haft en samtale. Således var det i perioden 2017-2019 kun
omkring 5 pct. af unge uddannelseshjælpsmodtagere, der ikke havde haft en samtale.
4.3 FOKUS PÅ UDDANNELSE
Jobsamtalernes indhold skal for de uddannelsesparate- og aktivitetsparate uddannelseshjælps-
modtagere understøtte uddannelsesfokus og fremdrift i uddannelsesmålet (LAB § 16).
I forbindelse med fokusrevisionen er det undersøgt, om der er et gennemgående uddannelsesfokus
i den unges sag dokumenteret gennem overvejelser i sagsdokumentationen om:
1.
2.
3.
4.
Den unges uddannelsesmuligheder og ønsker for uddannelse.
Konkrete uddannelser og uddannelsesinstitutioner.
Et konkret opstillet uddannelsesmål for den unge.
Hvilke faglige og personlige ressourcer den unge besidder i relation til uddannelse.
Side 28
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 196: Orientering om offentliggørelse af fokusrevision af ungeindsatsen, fra beskæftigelsesministeren
2550161_0029.png
Fokusrevisionen har ved hjælp
af disse spørgsmål undersøgt
uddannelsesfokus i (det sene-
ste år af) samtaleforløbet,
hvilket har bidraget til en sam-
let vurdering af, hvorvidt der
er uddannelsesfokus i sagerne.
Figur 12 viser resultaterne for
kommunernes uddannelsesfo-
kus i samtalerne med de unge.
Kommunerne har samlet i 71
pct. af sagerne dokumenteret
et uddannelsesfokus i de af-
holdte samtaler. I 69 pct. af
sagerne kommer det til udtryk
ved, at der er talt om den un-
ges uddannelsesmuligheder og
ønsker for uddannelse, og i 62
pct. af sagerne bliver der talt
om konkrete uddannelser og
uddannelsesinstitutioner.
Figur 12: Uddannelsesfokus i samtaler
Er der
Er der et uddannelsesfokus i de afholdte
afholdte
et uddannelsesfokus i de
samtaler? [Ja/Nej]
* Her kigger vi på det seneste år i forløbet.
samtaler? (N=369)
1) Bliver der talt om den unges
1) Bliver der talt om den unges uddannelsesmuligheder og
uddannelsesmuligheder og ønsker for
ønsker for
uddannelse? [Ja/Nej]
uddannelse? (N=369)
2) Bliver der talt om konkrete uddannelser
og uddannelsesinstitutioner? (N=369)
71
69
2) Bliver der talt om konkrete uddannelser og uddannelsesinstitutioner?
[Ja/Nej]
62
3) Bliver der opstillet et uddannelsesmål?
3) Bliver der opstillet et uddannelsesmål? [Ja/Nej]
(N=369)
54
4)
4)
Bliver der talt om, hvilke fagligeuddannelse? [Ja/Nej] den unge
Bliver
besidder i relation til og personlige ressourcer
der talt om hvilke faglige og
* Fx om der laves en kobling til,
den unge besidder i
personlige ressourcer
hvordan de faglige og personlige
ressourcer kan bidrage i relation til en uddannelse.
relation til uddannelse? (N=369)
47
0
50
100
Procent
Kilde:
Sagsgennemgang i kommunerne
Anm.:
Andel af sager, hvor der er registreret ”ja” til
målepunktet.
I lidt over halvdelen af sagerne (54 pct.) bliver der opstillet et uddannelsesmål på tværs af visita-
tionsgrupperne. I lige under halvdelen af sagerne (47 pct.) bliver der talt om, hvilke faglige og
personlige ressourcer den unge besidder i relation til uddannelse.
Figur 13: Uddannelsesfokus i samtaler (opdelt på visitati-
onsgrupper)
Procent
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Figur 13 viser, om der er et ud-
dannelsesfokus i de afholdte
samtaler opdelt på visitations-
grupper.
Kommunerne holder for de
åbenlyst uddannelsesparate et
uddannelsesfokus i samtalerne i
88 pct. af sagerne. Det er højere
end for uddannelsesparate (76
pct.) og for aktivitetsparate
unge (63 pct.).
88
76
63
71
Der er således en
mindre grad
af
efterlevelse af kravet om uddan-
nelsesfokus for de uddannelses-
parate og aktivitetsparate unge.
Noget af det, som ses i sagerne,
handler om, at de aktivitetspa-
rate ikke er motiverede for eller
Kilde: Sagsgennemgang i kommunerne.
Anm.:
Andel af sager, hvor der er registreret ”ja” til
målepunktet.
klar til en uddannelsesrettet
indsats, men det handler også om, at kommunerne
i mindre grad
møder den unge med et gennem-
gående uddannelses- og ressourcefokus, jf. figur 12. Der kommer således i nogle sager et domine-
rende fokus på at beskrive den unges barrierer i stedet for ressourcer.
Åbenlyst uddannelsesparate
(N=43)
Uddannelsesparate (N=151)
Aktivitetsparate (N=175)
I alt (N=369)
Side 29
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 196: Orientering om offentliggørelse af fokusrevision af ungeindsatsen, fra beskæftigelsesministeren
2550161_0030.png
Figur 14: Er der et uddannelsesfokus i de afholdte samtaler (opdelt på kommuner)?
Procent
100
80
60
40
20
0
40 40
Ikast-Brande (N=15)
Horsens (N=15)
100
86 87 87
93 93 93
73 73 73 77 80 80
67 67 67 67
53 53 53 60 60 63
Gentofte (N=15)
Lemvig (N=15)
Lolland (N=16)
Langeland (N=13)
København (N=15)
Vallensbæk (N=11)
Brøndby (N=15)
Skanderborg (N=15)
Assens (N=15)
Rebild (N=15)
Middelfart (N=15)
Odsherred (N=15)
Glostrup (N=15)
Vejen (N=15)
Gribskov (N=15)
Thisted (N=15)
Frederikssund (N=15)
Fredensborg (N=15)
Mariagerfjord (N=15)
Kilde:
Sagsgennemgang i kommunerne.
Anm.:
Andel af sager, hvor der er registreret ”ja” til
målepunktet. Stiplet linje angiver gennemsnittet.
Der er endvidere en del variation på tværs af kommunerne. I én kommune ses det at være 100
pct. af sagerne, hvor der er et uddannelsesfokus. Derudover ses det, at 4 kommuner har haft et
uddannelsesfokus i over 90 pct. af sagerne og 5 kommuner kun har haft uddannelsesfokus i under
55 pct. af sagerne. Samlet set viser resultaterne en
mindre grad
af efterlevelse af kravet om
uddannelsesfokus på tværs af visitationsgrupperne og at der er potentiale for at styrke uddannel-
sesfokus i samtaleforløbet i hovedparten af kommunerne.
4.4 OPFØLGNING PÅ UDDANNELSESPÅLÆG
Uddannelsesfokus kan også være tydeligt gennem kommunernes arbejde med uddannelsespålæg-
get (LAB § 16, stk. 6). De løbende jobsamtaler anvendes f.eks. til at følge op på det aktuelle trin
i uddannelsespålægget. Herunder bruges uddannelsespålægget til at følge op på aktive tilbud, der
er igangsat og gennemført som led i trinnene, frister for det relevante trin i uddannelsespålægget,
tilpasning i den unges Min Plan, justering af mål, ansvar for tilmelding til tilbud, test og andre
aktiviteter og løbende vurdering af behovet for mentorstøtte.
Faktaboks:
Uddannelsespålæggets tre trin
Et uddannelsespålæg består af tre trin:
Trin 1: Den unge skal vælge uddannelsesønsker
Jobcentret pålægger den unge, inden for en fastsat frist, at komme med forslag til en eller flere relevante studie-
eller erhvervskompetencegivende uddannelser, som han eller hun kan søge optagelse på (LAB § 21 b, stk. 3).
Trin 2: Den unge skal søge ind på uddannelse
Jobcenteret skal, ud fra en vurdering af den unges forudsætninger, pålægge den unge, inden for en nærmere fastsat
frist, at søge om optagelse på en eller flere uddannelser (LAB § 21 b, stk. 4).
Trin 3: Den unge skal starte på uddannelse
Optages den unge på en uddannelse, er den unge forpligtet til at påbegynde og gennemføre uddannelsen (LAB § 21
b, stk. 5).
Arbejdet med uddannelsespålægget er understøttet i fagsystemerne. I den digitale understøttelse af uddannelsespå-
lægget har 4 tekniske trin.
Kilde: BEK nr. 1342 af 21/11/2016
Uddannelsespålægget skal danne rammen for den unges uddannelsrettede indsats, og kommunen
skal ved hver samtale følge op på det aktuelle trin i uddannelsespålægget, som den unge er på,
Lyngby-Taarbæk (N=15)
Kolding (N=15)
Side 30
Odense (N=15)
Faxe (N=14)
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 196: Orientering om offentliggørelse af fokusrevision af ungeindsatsen, fra beskæftigelsesministeren
2550161_0031.png
for at sikre fremdriften for borgeren. Det følger af LAB § 16, stk. 6 og § 41, i bekendtgørelse om
en aktiv beskæftigelsesindsats.
Trinnene i uddannelsespålæg-
get skal ikke nødvendigvis føl-
ges i en kronologisk række-
følge. Eksempelvis kan den
unge møde op hos kommunen
og allerede have søgt ind på
en eller flere uddannelsesste-
der.
Det er dog vigtigt, at der i ar-
bejdet med trinene er fokus
på, at det er tydeligt for den
unge, hvad næste trin er.
Herunder hvilken indsats der
igangsættes, og hvilke kon-
krete ting den unge evt. skal
handle på.
Figur 15 viser andelen af sa-
ger, hvor der er fulgt op på det
aktuelle trin i seneste sam-
tale.
Figur 15: Er der fulgt op på det aktuelle trin i uddannelses-
pålægget i seneste samtale (opdelt på visitationskatego-
rier)?
Procent
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
72
60
42
53
Sagsgennemgangen viser, at i
lidt over halvdelen af sagerne (53 pct.), er der i sagsbehandlingen fulgt op på det aktuelle trin i
seneste samtale for alle visitationsgrupper. Det
er en mindre grad
af efterlevelse af lovkravet.
Sagsgennemgangen viser også, at det sker oftere for de åbenlyst uddannelsesparate (i 72 pct. af
sagerne) og i mindst udstrækning for de aktivitetsparate (i 42 pct. af sagerne).
Figur 16: Er der fulgt op på det aktuelle trin i uddannelsespålægget i seneste samtale (opdelt
på kommuner)?
Procent
100
80
60
Kilde:
Sagsgennemgang i kommunerne.
Anm.:
Andel af sager, hvor der er registreret ”ja” til
målepunktet.
40
20
Brøndby (N=15)
Mariagerfjord (N=15)
Gentofte (N=15)
Lolland (N=16)
Langeland (N=13)
Assens (N=15)
Vallensbæk (N=11)
København (N=15)
Skanderborg (N=15)
Lemvig (N=15)
Rebild (N=15)
Frederikssund (N=15)
Ikast-Brande (N=15)
Fredensborg (N=15)
Kilde:
Sagsgennemgang i kommunerne.
Anm.:
Andel af sager, hvor der er registreret ”ja” til
målepunktet. Stiplet linje angiver gennemsnittet.
Samtidig er der store forskelle på kommunernes konsistens i at få fulgt op på det aktuelle trin i
uddannelsespålægget på tværs af visitationsgrupperne. Det spænder fra, at 3 kommuner har fulgt
op i min 90 pct. af forløbene til, at 15 kommuner kun har fulgt op i 50 pct. af sagerne eller mindre,
jf. figur 16. Der er her potentiale for en mere konsekvent opfølgning på uddannelsespålægget
blandt kommunerne.
Lyngby-Taarbæk (N=15)
Side 31
Middelfart (N=15)
Odsherred (N=15)
Glostrup (N=15)
Vejen (N=15)
Gribskov (N=15)
Horsens (N=15)
Thisted (N=15)
Kolding (N=15)
Odense (N=15)
Faxe (N=14)
0
0
13 13
93 93
100
80
87
62 67 67 73 73
45 47 47 47 47
50
53
40
27 27 33 36
Åbenlyst uddannelsesparate
(N=43)
Uddannelsesparate (N=151)
Aktivitetsparate (N=175)
I alt (N=369)
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 196: Orientering om offentliggørelse af fokusrevision af ungeindsatsen, fra beskæftigelsesministeren
2550161_0032.png
4.5 FOKUS PÅ JOB
Udover uddannelsesfokus har fokusrevisionen undersøgt, hvorvidt der er et gennemgående jobfo-
kus i den unges sag, når en ung er visiteret åbenlyst uddannelsesparat. For den gruppe, foreskri-
ver loven, at de unge i videst omfang skal forsørge sig selv frem til uddannelsesstart. Det betyder
f.eks. at de skal tilmeldes som jobsøgende, udarbejde cv, stå til rådighed for arbejdsmarkedet,
dokumentere deres jobsøgning i jobloggen mv. (LAB § 11, stk. 4 og § 13, stk. 3). Disse elementer
beskrives nærmere i kapitel 6.
Figur 17: Jobfokus i samtaler (åbenlyst uddannelsesparate)
Er der et
i de afholdte
samtaler? [Ja/Nej]
Er der et jobfokus
jobfokus i de afholdte
samtaler?
* Her kigger vi på det seneste år i forløbet.
(N=43)
81
Figur 17 viser resultaterne for
kommunernes jobfokus i samta-
lerne med de unge åbenlyst ud-
dannelsesparate.
Kommunerne har i størstedelen
af sagerne (81 pct.) for de åben-
lyst uddannelsesparate haft et
jobfokus i de afholdte samtaler.
I 72 pct. af sagerne viser det sig
ved at det er dokumenteret, at
der tales om konkrete job og job-
funktioner. I 49 pct. af sagerne
bliver der talt om, hvilke faglige
og personlige ressourcer den
unge besidder i relation til job.
Fokusrevisionen viser, at kom-
munerne i
nogen grad
efterlever
kravet om jobfokus i sagerne for
de åbenlyst uddannelsesparate.
Bliver der talt om konkrete job og
1) Bliver der
jobfunktioner?
talt om konkrete job og jobfunktioner? [Ja/Nej]
(N=43)
72
Bliver der talt om, hvilke faglige og
3) Bliver der talt om, hvilke faglige og personlige ressourcer den unge
personlige ressourcer den
job? [Ja/Nej]
besidder i relation til
unge besidder i
relation til job? (N=43)
49
0
50
100
Procent
Kilde:
Sagsgennemgang i kommunerne.
Anm.:
Andel af sager, hvor der er registreret ”ja” til
målepunkterne.
Fokusrevisionen viser også, at
kommunerne i
mindre grad
lever
op til kravet om at have et ressourcefokus i sagerne. Noget af det kommunerne dog peger på, er,
at det gennemgående jobfokus er sværere at forfølge, idet alle uddannelseshjælpsmodtagere som
udgangspunkt skal mødes med en uddannelsesrettet indsats, hvor planen og målet sigter mod at
den unge kan påbegynde en ordinær uddannelse.
I kapitel 6 belyses det, hvordan
der arbejdes med de unges cv
samt den unges registrering
som jobsøgende og jobloggen
på Jobnet.
Figur 18: Hvor mange forskellige sagsbehandlere har den
unge været tilknyttet det seneste år (opdelt på visitations-
kategorier)?
Procent
100
90
80
70
60
8
8
23
3
11
24
6
17
20
5
14
22
4.6 ÉN PRIMÆR
TAKTPERSON
KON-
50
40
30
20
10
0
62
Selvom det ikke er et lovkrav,
er det interessant at se nær-
mere på, hvor mange forskel-
lige sagsbehandlere, den unge
har haft tilknyttet, da analyser
viser, at én primær kontakt-
person, der er gennemgående
for hele den unges forløb, har
en positiv indflydelse på den
unges progression mod uddan-
nelse og job.
62
56
59
Uddannelsesparate (N=63)
1 sagsbehandler
Åbenlyst uddannelsesparate (N=13)
2 sagsbehandlere
3 sagsbehandlere
Aktivitetsparate (N=94)
4+ sagsbehandlere
Den unge skal i videst muligt
omfang have én primær kontaktperson. Denne kontaktperson kan også følge den unge i overgangen
til ordinær uddannelse eller beskæftigelse, hvis det vurderes relevant. Interessefeltet er ikke et
lovpligtigt element, men en intention i loven.
Kilde:
Sagsgennemgang i kommunerne.
Anm.:
Opgjort for unge med over 1 års anciennitet.
I alt (N=170)
Side 32
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 196: Orientering om offentliggørelse af fokusrevision af ungeindsatsen, fra beskæftigelsesministeren
Figur 18 viser, hvor mange forskellige sagsbehandlere, der har været tilknyttet det seneste år i
den unges forløb. Der er kigget på unge med 1 års anciennitet, hvilket er knap halvdelen af de
gennemgåede sagsforløb.
I alt har der i 59 pct. af sagerne med 1 års anciennitet været tilknyttet én sagsbehandler i den
unges forløb det seneste år. Der er en større andel af sagerne hos de aktivitetsparate unge, hvor
de unge har haft tilknyttet flere sagsbehandlere det seneste år i deres forløb, sammenlignet med
de uddannelsesparate og åbenlyst uddannelsesparate unge. Det kan skyldes, at der er en større
andel af de aktivitetsparate unge, som har haft et langt sagsforløb.
Side 33
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 196: Orientering om offentliggørelse af fokusrevision af ungeindsatsen, fra beskæftigelsesministeren
2550161_0034.png
5. AFGIVELSE AF TILBUD
5.1 HVORDAN ARBEJDES DER MED INDSATSER I FORLØBET
Indsatsen for de unge skal tilrettelægges således,
at den understøtter den unges vej mod uddan-
nelse. Den unge skal derfor modtage relevante
indsatser i sit forløb. I denne fokusrevision er der
i særlig grad fokus på kravene i lovgivning til at
tilrettelægge en indsats, der er tilpasset den en-
kelte unges behov, jf. tabellen til højre.
Derudover ligger det i intentionen med lovgivnin-
gen, at kommunen kan bakke op om den uddan-
nelsesrettede indsats gennem brug af parallelle
indsatser og mentorstøtte. Kommunernes praksis
ift. dette er derfor også en del af fokusrevisionens
fokus.
Samlet viser data fra de 25 kommuner, at:
►
der er, på tværs af kommunerne, en individuel vurdering af det seneste tilbud til den unge
i 76 pct. af sagerne. Når sagerne opdeles på visitationsgrupper, ses der en lavere andel
(65 pct.) af sagerne for de åbenlyst uddannelsesparate, hvor der fremgår en individuel
vurdering af det seneste tilbud.
►
i 69 pct. af sagerne, på tværs af kommunerne, fremgår det, hvordan det seneste tilbud
understøtter den unges vej mod uddannelse med en klar formålsbeskrivelse. Kommunerne
efterlever i
mindre grad
lovens krav på dette punkt.
►
der er stor variation i anvendelsen af mentorstøtte, på tværs af kommunerne, for de ud-
dannelsesparate og de aktivitetsparate. I én kommune er det 85 pct. af sagerne, hvor den
unge har modtaget mentorstøtte, mens i en anden, er det 23 pct.
►
i halvdelen (54 pct.) af sagerne modtager den unge anden støtte til f.eks. helbredmestring
parallelt med andre tilbud. Det dækker dog over en vis variation på tværs af kommunerne.
►
i de sager, hvor den unge udebliver fra et tilbud, foreligger der kun en gyldig grund i 30
pct. sagerne.
►
i 70 pct. af sagerne for de åbenlyst uddannelsesparate, er der sket en sanktionering, når
den unge er udeblevet fra deltagelse i tilbud, og der ikke foreligger en gyldig grund. For
de uddannelsesparate er det sket i 71 pct. af sagerne, mens det for de aktivitetsparate
kun er sket i 56 pct. af sagerne. Det viser, at kommunerne i
mindre grad
efterlever lovens
krav.
Krav til afgivelse af tilbud til de unge
Kommunerne skal afgive ret og pligt tilbud til de unge.
Kommunen skal foretage en konkret og individuel vur-
dering af den enkelte unges behov, når der iværksættes
tilbud.
Kommunen skal begrunde tilbuddet ud fra, hvordan det
understøtter den unges vej i uddannelse.
Der skal anvendes sanktion, hvis den unge uden rimelig
grund ikke deltager i tilbud.
5.2 INDSATSER
For uddannelsesjælpsmodtagere skal tilbud gives med henblik på at, personen hurtigst muligt på-
begynder og gennemfører en studie- eller ehvervskompetencegivende uddannelses på almindelige
vilkår. Jobcentret har derfor pligt til at igangsætte en indsats hurtigst muligt.
Uanset hvornår uddannelsen starter, er den unge omfattet af ret og pligt til tilbud indtil det tids-
punkt, hvor uddannelsen påbegyndes. Det følger af LAB § 96 a, hvor det fremgår af uddannelses-
hjælpsmodtagere, har pligt til at tage imod tilbud i hele perioden, indtil de påbegynder ordinær
uddannelse.
Tilbuddene skal gives hurtigst muligt og senest efter en sammenhængende periode på 1 måned fra
første henvendelse til kommunen om hjælp. Det handler om tilbud om vejledning og opkvalifice-
ring, virksomhedspraktik eller tilbud om ansættelse med løntilskud og nytteindsats (LAB kapitel
10-12). Tilbuddene skal fortsætte kontinuerligt, indtil den unge påbegynder ordinær uddannelse
eller på anden vis afsluttes som ydelsesmodtager i kommunen. Der må højst være 4 uger mellem
Side 34
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 196: Orientering om offentliggørelse af fokusrevision af ungeindsatsen, fra beskæftigelsesministeren
2550161_0035.png
hvert tilbud, jf. LAB § 96 b, hvilket var de gældende regler på undersøgelsestidspunktet. Der gæl-
der særlige regler for tilbud til de åbenlyst uddannelsesparate.
Tal fra STAR fra 2019 viser, at kommunerne afgiver mange tilbud til unge på uddannelseshjælp. I
2019 blev der samlet set givet 61.664 aktive tilbud til unge på uddannelseshjælp, jf. tabel 5.
Tabel 5: Antal tilbud til uddannelseshjælpsmodtagere og andel i pct. i 2019
Åbenlyst
uddannelsesparate
Vejledning og opkvalificering i alt
Løntilskud i alt
Virksomhedspraktik i alt
Nytteindsats i alt
I alt
Antal
3.225
32
997
1.965
6.219
Andel
52%
0,5%
16%
32%
100%
Uddannelsesparate
Antal
19.171
705
7.331
1.540
28.747
Andel
67%
2%
26%
5%
100%
Aktivitetsparate
Antal
18.636
307
7.574
161
26.678
Andel
70%
1%
28%
1%
100%
Antal
41.032
1.044
15.902
3.666
61.644
I alt
Andel
67%
2%
26%
6%
100%
Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering / Jobindsats.dk
Anm: Antal tilbud, der har været afholdt i kortere eller længere tid i 2019.
Vejledning og opkvalificering udgør ca. 67 pct. af de afgivne tilbud, mens tilbud om virksomheds-
praktik udgør ca. 26 pct. Antal og fordeling af tilbud afgivet til enten uddannelsesparate eller
aktivitetsparate unge er forholdsvis identisk, mens åbenlyst uddannelsesparate unge skiller sig ud.
Her modtager lidt over 30 pct. af de unge tilbud om nytteindsats.
I fokusrevisionen er det undersøgt, hvordan de afgivne tilbud i kommunerne samlet understøtter
den unges vej mod uddannelse eller job, og hvorvidt de er i overenstemmelse med intentionerne
og lovgivningen.
5.3 IVÆRKSÆTTELSE AF TILBUD
Det er en forudsætning for at kunne iværksætte tilbud, at kommunen ud fra en konkret og indivi-
duel vurdering af den enkelte unge vurderer, at tilbuddet vil være netop det, der skal til for at
bringe den unge tættere på uddannelse eller den unges uddannelsesmål, jf. LAB § 22, stk. 3 og
stk. 8.
Figur 19: Fremgår der en individuel vurdering af seneste
tilbud til den unge (opdelt på visitationskategorier)?
Procent
90
80
70
60
50
40
30
78
76
76
Figur 19 og figur 20 viser andelen af
sager, hvor der fremgår en indivi-
duel vurdering af seneste tilbud til
den unge opdelt på visitationskate-
gorier og kommuner.
Samlet set er det i 76 pct. af sa-
gerne, at der fremgår en individuel
20
vurdering af det seneste tilbud til
10
den unge. Dvs. at det seneste til-
0
bud i 3 ud af 4 sager er begrundet
ud fra den enkelte unges behov.
Når sagerne opdeles på visitations-
kategori, ses det, at det er i en re-
lativt lav andel (65 pct.) af sagerne
for de åbenlyst uddannelsesparate,
at der fremgår en individuel vurde-
ring af det seneste tilbud. For ud-
Kilde:
Sagsgennemgang i kommunerne
Anm.:
Andel af sager, hvor der er registreret ”ja” til
målepunktet.
dannelsesparate er det 78 pct. af
sagerne, og for aktivitetsparate er det 76 pct. af sagerne. Kommunerne lever i
mindre grad
for de
åbenlyst uddannelsesparate og i
nogen grad
for de uddannelsesparate og aktivitetsparate op til
lovens krav.
65
Når der opdeles på kommuner, ses en spredning på tværs af kommunerne. I 3 kommuner fremgår
der i stort set alle sager (over 90 pct.) en individuel vurdering af det seneste tilbud, jf. figur 20. I
8 kommuner er det i under 70 pct. af sagerne, at der fremgår en individuel vurdering.
Åbenlyst uddannelsesparate
(N=43)
Uddannelsesparate (N=151)
Aktivitetsparate (N=175)
I alt (N=369)
Side 35
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 196: Orientering om offentliggørelse af fokusrevision af ungeindsatsen, fra beskæftigelsesministeren
2550161_0036.png
Figur 20: Fremgår der en individuel vurdering af seneste tilbud til den unge (opdelt på kom-
muner)?
Procent
100
80
60
40
20
0
47
53
60
60
60
62
67
69
73
73
73
73
80
80
80
80
80
82
86
87
87
87
93 100 100
Thisted (N=15)
Kolding (N=15)
Langeland (N=13)
Lolland (N=16)
Brøndby (N=15)
Gentofte (N=15)
København (N=15)
Middelfart (N=15)
Vallensbæk (N=11)
Lemvig (N=15)
Assens (N=15)
Rebild (N=15)
Faxe (N=14)
Skanderborg (N=15)
Odsherred (N=15)
Glostrup (N=15)
Ikast-Brande (N=15)
Horsens (N=15)
Fredensborg (N=15)
Gribskov (N=15)
Lyngby-Taarbæk (N=15)
Kilde:
Sagsgennemgang i kommunerne
Anm.:
Andel af sager, hvor der er registreret ”ja” til
målepunktet. Stiplet linje angiver gennemsnittet.
For uddannelseshjælpsmodtagere iværksættes tilbud med henblik på at afklare eller udvikle den
unges faglige, sociale eller sproglige kompetencer samt afklare uddannelsesmål og bringe den unge
tættere på sit uddannelsesmål. I sagsgennemgangen er det undersøgt, om det fremgår, hvordan
det seneste tilbud skal understøtte den unges vej mod uddannelse, herunder om der i sagen frem-
går en klar formålsbeskrivelse af det iværksatte tilbud (LAB § 32, stk. 3 og § 42, stk. 3).
Figur 21: Fremgår det, hvordan det seneste tilbud skal un-
derstøtte den unges vej mod uddannelse, herunder om der
er en klar formålsbeskrivelse (opdelt på visitationskatego-
rier)?
Procent
80
70
60
Figur 21 viser andelen af sager,
hvor det fremgår, hvordan det
seneste tilbud skal understøtte
den unges vej mod uddannelse
opdelt på visitationsgrupper og
kommuner.
Samlet set er det i 69 pct. af sa-
gerne, at det fremgår, hvordan
det seneste tilbud understøtter
den unges vej mod uddannelse.
7 ud af 10 unge påbegynder så-
ledes tilbuddet med en klar for-
målsbeskrivelse af, hvordan til-
buddet skal bidrage til deres vej
til uddannelse.
50
40
30
20
10
0
56
72
71
69
Når sagerne opdeles på visitati-
onsgruppe, jf. figur 23, fremgår
det i 56 pct. af sagerne for de
åbenlyst
uddannelsesparate,
hvordan det seneste tilbud un-
derstøtter vejen mod uddan-
Kilde:
Sagsgennemgang i kommunerne
Anm.:
Andel af sager, hvor der er registreret ”ja” til
målepunktet
nelse. For uddannelsesparate er
det 72 pct. af sagerne, og for aktivitetsparate er det 71 pct. af sagerne.
Når der opdeles på kommuner, ses der variation på tværs af kommunerne. I én kommune er det i
samtlige gennemgåede sager, at der fremgår en klar formålsbeskrivelse af det seneste tilbud, mens
det i 5 kommuner kun sker i under 60 pct. af sagerne, jf. figur 22.
7 kommuner vurderes i
høj grad
og i
nogen grad
at efterleve lovens krav, mens 18 kommuner i
mindre grad
lever op til lovgivningens krav.
Åbenlyst uddannelsesparate
(N=43)
Uddannelsesparate (N=151)
Aktivitetsparate (N=175)
I alt (N=369)
Frederikssund (N=15)
Mariagerfjord (N=15)
Odense (N=15)
Side 36
Vejen (N=15)
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 196: Orientering om offentliggørelse af fokusrevision af ungeindsatsen, fra beskæftigelsesministeren
2550161_0037.png
Figur 22: Fremgår det, hvordan det seneste tilbud skal understøtte den unges vej mod uddan-
nelse (klar formålsbeskrivelse) (opdelt på kommuner)?
Procent
100
80
60
40
20
0
40
47
53
53
53
60
60
62
63
67
67
67
73
73
73
73
73
73
79
80
80
87
87
93 100
Odsherred (N=15)
Langeland (N=13)
Middelfart (N=15)
Brøndby (N=15)
Lemvig (N=15)
Rebild (N=15)
Frederikssund (N=15)
Ikast-Brande (N=15)
Lyngby-Taarbæk (N=15)
Kilde:
Sagsgennemgang i kommunerne
Anm.:
Andel af sager, hvor der er registreret ”ja” til
målepunktet. Stiplet linje angiver gennemsnittet.
Med henblik på at skabe den bedst mulige fremdrift i ungeforløbene kan der med fordel arbejdes
med at sikre den klare formålsbeskrivelse, så det står klart for den unge, hvad indsatsen skal
bidrage til, og hvad der opnås ved at gennemføre forløbet. Det skal her bemærkes, at formålet
med virksomhedspraktik blev skærpet med
”Aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats”,
som
trådte i kraft 1. januar 2020. Der skal være et klart fokus på, hvad der ønskes opnået med tilbuddet
for den enkelte person, og det skal aftales mellem den unge, virksomheden og jobcentret og skri-
ves ind i aftalen. Det skal fremgå af aftalen, hvilket formål der ønskes: 1) opnåelse af ordinære
løntimer, 2) træning af uddannelsesmålskompetencer eller 3) afklaring af uddannelsesmål. Det
fremgår af VEJ nr. 10084 af 29/11/2019.
5.4 TILBUD OM MENTORSTØTTE OG PARALLELLE TILBUD
Der er gennem analyser af ind-
satsen indikation på, at men-
torstøtte virker til udsatte
unge. Mentorstøtte er bl.a.
fundet effektfuld i et større
randomiseret kontrolleret for-
søg for udsatte unge
2
.
For aktivitetsparate unge gæl-
der særligt, at hvis personen i
perioder pga. personlige for-
hold ikke kan deltage i ret- og
pligttilbud, så har den unge ret
og pligt til tilbud om mentor-
støtte efter LAB § 96 c. Tilbud-
det kan gives for en periode på
6 måneder. Tilbuddet kan af-
brydes, hvis den unge i stedet
kan påbegynde ret- og pligttil-
bud.
Figur 23: Er der i løbet af den unges forløb hos kommunen
tilbudt en mentor, jf. kapitel 26 i LAB (opdelt på visitati-
onskategorier)?
Procent
70
60
50
40
30
20
10
0
31
Mariagerfjord (N=15)
58
46
Det var med kontanthjælpsre-
formen intentionen, at ingen
skulle gå passive, men i stedet mødes med en forventning og krav, om at arbejde hen mod at
2
Kilde:
Sagsgennemgang i kommunerne
Anm.:
Andel af sager, hvor der er registreret ”ja” til
målepunktet. Opgørelsen omfatter
ikke åbenlyst uddannelsesparate.
Svarer m.fl. (2014): Evaluering af mentorindsats til unge uden uddannelse og job. Rambøll.
Uddannelsesparate (N=151)
Aktivitetsparate (N=175)
I alt (N=326)
Side 37
Skanderborg (N=15)
Vejen (N=15)
Lolland (N=16)
Gentofte (N=15)
Horsens (N=15)
Assens (N=15)
Vallensbæk (N=11)
København (N=15)
Glostrup (N=15)
Thisted (N=15)
Gribskov (N=15)
Fredensborg (N=15)
Kolding (N=15)
Odense (N=15)
Faxe (N=14)
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 196: Orientering om offentliggørelse af fokusrevision af ungeindsatsen, fra beskæftigelsesministeren
2550161_0038.png
kunne tage en uddannelse for at få en fast og varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Med
”Aftale
om en forenklet beskæftigelsesindsats”
bortfaldt mentorstøtte som ret-
og pligttilbud. Mentor-
støtte kan fortsat bruges til at understøtte indsatsen eller som en selvstændig indsats, jf. kapitel
17 i LAB.
I fokusrevisionen er det undersøgt, om der i løbet af den unges forløb i jobcentret er tilbudt en
mentor. Dette er undersøgt for både uddannelsesparate og aktivitetsparate og vil derfor både
indeholde ret- og pligttilbud om mentorstøtte for aktivitetsparate samt generel afgivelse af men-
torstøtte for de uddannelsesparate. Det kan være mentorstøtte, der gives parallelt med andre
tilbud eller som et selvstændigt tilbud.
Figur 24: Er der i løbet af den unges forløb hos kommunen tilbudt en mentor, jf. kapitel 26 i
LAB (uddannelsesparate og aktivitetsparate) (opdelt på kommuner)?
Procent
100
80
60
40
77
85
20
Assens (N=13)
Langeland (N=13)
Lemvig (N=13)
Brøndby (N=15)
Lolland (N=14)
Skanderborg (N=13)
Vallensbæk (N=11)
Gentofte (N=13)
Rebild (N=13)
København (N=13)
Ikast-Brande (N=13)
Lyngby-Taarbæk (N=13)
Fredensborg (N=13)
Kilde:
Sagsgennemgang i kommunerne
Anm.:
Andel af sager, hvor der er registreret ”ja” til
målepunktet. Stiplet linje angiver gennemsnittet. Opgørelsen omfatter ikke åbenlyst
uddannelsesparate.
Figur 23 og figur 24 viser andelen af unge, som har modtaget mentorstøtte i løbet af deres forløb
i jobcentret opdelt på visitationsgrupper og kommuner. I praksis dækker det over, hvem der har
fået tilbud om mentorstøtte. Figur 23 viser, at 58 pct. af de aktivitetsparate unge er blevet tilbudt
mentor i deres forløb i jobcentret, mens det er 31 pct. af de uddannelsesparate. Det ses yderli-
gere, at der er en del variation i anvendelsen af mentorstøtte på tværs af kommunerne, jf. figur
24.
I én kommune er det 85 pct. af sagerne, hvor den unge har modtaget mentorstøtte, mens i en
anden er det 15 pct., jf. figur 24. Det vurderes ikke umiddelbart ud fra resultaterne, at forskellen
alene kan forklares ud fra de unges behov, men har baggrund i forskellighed i brugen af og priori-
teringen af mentorstøtte.
Det er desuden undersøgt, i hvor høj grad de unge, herunder fordelt på visitationsgrupper, mod-
tager støtte til f.eks. helbredsmestring parallelt med andre tilbud. Figur 25 viser andelen af sager,
hvor den unge modtager støtte til f.eks. helbredsmestring parallelt med andre tilbud.
Samlet set er lige over halvdelen (54 pct.) af sagerne, hvor den unge modtager støtte til helbreds-
mestring parallelt med andre tilbud. Igen dækker dette over en vis variation på tværs af kommu-
nerne. Den kommune som har flest, hvor den unge modtager støtte til f.eks. helbredsmæssige
parallelt med øvrige tilbud, sker i 80 pct. af sagerne mod 27 pct. i den kommune, som anvender
det mindst.
Frederikssund (N=13)
Mariagerfjord (N=13)
Side 38
Middelfart (N=13)
Odsherred (N=13)
Vejen (N=13)
Glostrup (N=13)
Horsens (N=13)
Odense (N=13)
Faxe (N=13)
Gribskov (N=13)
Thisted (N=13)
Kolding (N=13)
0
15
23
23
23
31
31
31
31
36
38
38
46
46
46
46
53
54
54
57
62
62
62
69
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 196: Orientering om offentliggørelse af fokusrevision af ungeindsatsen, fra beskæftigelsesministeren
2550161_0039.png
Figur 25: Modtager den unge støtte til f.eks. helbredsmestring parallelt med andre tilbud?
Procent
100
80
60
40
20
0
27
33
33
33
33
40
46
47
47
47
53
53
53
56
57
60
60
64
67
67
67
73
73
73
80
Lemvig (N=15)
Rebild (N=15)
Skanderborg (N=15)
Vallensbæk (N=11)
København (N=15)
Ikast-Brande (N=15)
Lyngby-Taarbæk (N=15)
Frederikssund (N=15)
Kilde:
Sagsgennemgang i kommunerne
Anm.:
Andel af sager, hvor der er registreret ”ja” til
målepunktet. Stiplet linje angiver gennemsnittet.
5.5 OPFØLGNING PÅ MANGLENDE DELTAGELSE I TILBUD
Hvis den unge uden rimelig grund ikke deltager i tilbud, skal den unge sanktioneres. Det følger af
Lov om aktiv socialpolitik § 35. Forud for sanktionering af aktivitetsparate unge, skal kommunen
have udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med den unge for at vur-
dere, om der forelå en rimelig
Figur 26: Hvis den unge ikke har en gyldig grund, er den
grund til afslaget på tilbuddet
unge så sanktioneret?
(LAS § 35, stk. 5).
Det er i fokusrevisionen under-
søgt, hvorvidt den unge sankti-
oneres, hvis den unge ikke har
deltaget i tilbud. Resultaterne
viser, at godt 30 pct. af de
unge er udeblevet fra tilbud,
uden at der er dokumenteret
en gyldig grund for det mang-
lende fremmøde. Der er såle-
des tegn på, at de unge har en
høj grad af uberettiget fravær.
Der kan være grund til at
sætte fokus på dette forhold,
da det svækker mulighederne
for at opnå resultater med ind-
satsen.
Procent
80
70
60
50
40
30
20
10
0
70
71
56
66
Mariagerfjord (N=15)
Fredensborg (N=15)
Uddannelsesparate (N=42)
I 70 pct. af sagerne for de
Kilde:
Sagsgennemgang i kommunerne
Anm:
Andel af sager, hvor der er registreret ”ja” til målepunktet. Målepunkterne er
åbenlyst uddannelsesparate,
opgjort for en delpopulation. Det skyldes at målepunktet ikke er relevant for for hele
er der sket sanktion ved ude-
målgruppen.
blivelser. For de uddannelses-
parate er det sket i 71 pct. af sagerne, mens det for de aktivitetsparate kun er sket i 56 pct. af
sagerne, jf. figur 26. Den lavere andel af sanktioner for de aktivitetsparate unge skyldes forment-
lig, at der ikke per automatik skulle ske sanktion, men at det var op til en konkret vurdering, jf. §
35, stk 5 i LAS.
Åbenlyst uddannelsesparate
(N=10)
Aktivitetsparate (N=27)
I alt (N=79)
Side 39
Middelfart (N=15)
Langeland (N=13)
Brøndby (N=15)
Lolland (N=16)
Vejen (N=15)
Gentofte (N=15)
Assens (N=15)
Odsherred (N=15)
Glostrup (N=15)
Horsens (N=15)
Gribskov (N=15)
Thisted (N=14)
Kolding (N=15)
Odense (N=15)
Faxe (N=14)
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 196: Orientering om offentliggørelse af fokusrevision af ungeindsatsen, fra beskæftigelsesministeren
2550161_0040.png
6. ANVENDELSE AF MIN PLAN OG CV
6.1 HVORDAN ARBEJDES DER FREM MOD MÅLET OM UDDANNELSE OG JOB
Planlægning af indsatsen skal sikre, at der opstilles konkrete mål og indsatser, som skal under-
støtte den unges vej mod uddannelse. Klare uddan-
nelsesrettede mål bør opstilles sammen med den
Krav til anvendelsen af Min Plan og CV
unge allerede tidligt i kontaktforløbet, og de skal
dokumenteres i den unges Min Plan.
Den unges Min Plan skal udfyldes med et uddannel-
Når den unge skal have defineret sit uddannelses-
mål, kan der med fordel tages udgangspunkt i ar-
bejdet med den unges CV, idet den unge har en god
mulighed for at overveje både kompetencer, erfa-
ringer samt ønsker mod uddannelse eller job.
Samlet viser data fra de 25 kommuner, at:
►
i 74 pct. af sagerne er der registreret et ud-
dannelsesmål i den unges Min Plan for åben-
lyst uddannelsesparate, hvilket er højere
en for de uddannelsesparate (62 pct.) og
aktivitetsparate (37 pct.). Kommunerne ef-
terlever
i mindre grad
kravet om uddannel-
sesmål.
sesmål.
Kommunerne skal sikre, at aftaler der indgås, doku-
menteres i Min Plan.
For de åbenlyst uddannelsesparate skal aftaler om og
krav til jobsøgning registreres i Min Plan.
Kommunerne skal sikre det korrekte indhold af
CV’erne for de åbenlyst uddannelsesparate.
Kommunerne skal sikre at den unges (Åbenlyst uddan-
nelsesparat) CV gøres tilgængeligt på Jobnet.
►
I hovedparten (87 pct.) af sagerne, at der
Åbenlyst uddannelsesparate skal registrere sig som
er indgået aftaler ifm. samtaler for uddan-
jobsøgende og løbende registrere jobsøgningsaktivi-
nelsesparate og aktivitetsparate, som
teter i jobloggen.
fremgår af Min Plan. I 15 kommuner er der
i over 90 pct. af sagerne dokumenteret aftaler i den unges Min Plan.
►
For de åbenlyst uddannelsesparate er der i 67 pct. af sagerne registeret aftaler om og krav
til jobsøgning. Her lever kommunerne samlet set i
mindre grad
op til lovens krav.
►
Kun i 19 pct. af sagerne for de åbenlyst uddannelsesparate
er CV’erne gjort tilgængeligt
for arbejdsgivere senest tre uger fra første henvendelse. På tværs af kommunerne er der
dokumentation for, at de unge åbenlyst uddannelsesparate i 60 pct. af sagerne har regi-
steret sig som jobsøgende, og i 37 pct. af sagerne, at den unge løbende har registeret
jobsøgningsaktiviteter i jobloggen. Fokusrevisionen viser samlet en
mindre grad
efterle-
velse af kravet om, at den unge åbenlyst uddannelsesparate skal registrere sig som aktivt
jobsøgende om løbende dokumentere jobsøgningsaktiviteter.
6.2 MIN PLAN, UDDANNELSESPÅLÆG OG UDDANNELSESMÅL
Min Plan med uddannelsespålæg er den unges overblik og skal vise retning for indsatsen og den
unges vej mod uddannelse. I Min Plan udstilles de mål og konkrete mål og indsatser, som skal
understøtte den unges vej mod uddannelse.
Som beskrevet i kapitel 3 skal alle uddannelseshjælpsmodtagere have et uddannelsespålæg (LAB
§ 21b, stk. 3.) Pålægget om uddannelse er dokumenteret i den unges Min Plan, der vises på Jobnet.
Det fremgår af LAB § 21b, stk. 10. Udover at uddannelsespålægget skal fremgå af Min Plan, skal
den unges uddannelsesmål ligeledes fremgå. I praksis viser fokusrevisionen dog også, at nogle
kommuner arbejder med jobmål i den unges Min Plan under planbeskrivelsen. Hvorvidt det er det
ene eller andet, afhænger af, om formålet med indsatsen for den unge er job eller uddannelse.
Side 40
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 196: Orientering om offentliggørelse af fokusrevision af ungeindsatsen, fra beskæftigelsesministeren
2550161_0041.png
Faktaboks:
Min Plan og indhold
Formålet med Min Plan er, at give borgeren indsigt i og ejerskab over eget forløb. Min Plan skal fungere som borgerens
overblik over mål, indsatser, aftaler og status over løbende og afsluttede indsatser. Hensigten er, at borgeren oplever,
at Min Plan giver mening og retning mod job, og at der er et tydeligt jobsigte med klar sammenhæng mellem aktiviteter
og jobmål.
For personer, der har et uddannelsespålæg, skal planen beskrive den uddannelsesrettede indsats. Det betyder, at Min
Plan skal beskrive den indsats, der skal hjælpe personen med at påbegynde og gennemføre en relevant studie- eller
erhvervskompetencegivende uddannelse.
Min Plan for uddannelseshjælpsmodtagere skal udarbejdes og løbende opdateres efter den unges aktuelle situation og
behov. Min Plan gøres digitalt tilgængeligt på Jobnet og skal indeholde oplysninger om:
•
•
•
•
•
•
Job- og uddannelsesmål, for unge som har et uddannelsespålæg
Aftaler om krav og jobsøgning (åbenlyst uddannelsesparate)
Tilbud
Aktiviteter, der stabiliserer og forbedrer personens fysiske, psykiske og sociale tilstand med henblik på at deltage
i tilbud (aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere)
Øvrige indsatser
Status på igangsatte og opfølgning på afsluttede indsatser
Kilde: LBK nr. 1342 af 21/11/2016
Figur 27 viser hvorvidt, at den unges Min Plan indeholder uddannelsesmål eller jobmål. I forhold
til jobmål er det kun vist for de åbenlyst uddannelsesparate. I undersøgelsen er jobmålene fundet
under ”uddannelsesmålet” eller i den unges planbeskrivelse i Min Plan,
eftersom Min Plan for ud-
dannelseshjælpsmodtagere udelukkende udstiller uddannelsesmål. Det skal her bemærkes, at der
i vejledning på området (VEJ nr. 9203 af 23/03/2021), er sat større fokus på jobmål som vejen til
uddannelse for alle uddannelseshjælpsmodtagere.
Figur 27: Er den unges Min Plan udfyldt med uddannelsesmål og jobmål
Procent
80
70
60
50
40
30
20
74
62
37
0
Åbenlyst uddannelsesparate (N=43)
Uddannelsesparate (N=151)
Aktivitetsparate (N=175)
Åbenlyst uddannelsesparate (N=43)
42
10
0
Uddannelsesmål
Jobmål
Kilde: Sagsgennemgang i kommunerne
Anm.: Andel af sager, hvor der er registreret ”ja” til målepunktet. Jobmål er kun opgjort for åbenlyst uddannelsesparate. Jobmål
for de
åbenlyst uddannelsesparate er fundet i
planbeskrivelsen eller under ”uddannelsesmålet” i Min Plan. Der er muligt, at den unge både har
job- og uddannelsesmål. Der kan være enkelte unge, der ikke har en Min Plan.
Side 41
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 196: Orientering om offentliggørelse af fokusrevision af ungeindsatsen, fra beskæftigelsesministeren
2550161_0042.png
Samlet set er der i 52 pct. af sagerne et uddannelsesmål registreret i Min plan. For de åbenlyst
uddannelsesparate registreres uddannelsesmål i Min Plan i 74 pct. af sagerne, hvilket er højere for
de uddannelsesparate (62 pct.) og aktivitetsparate (37 pct.), jf. figur 27.
Ydermere er der for knap halvdelen (42 pct.) af sagerne for de åbenlyst uddannelsesparate regi-
steret et jobmål.
Samlet set efterlever kommunerne
i mindre grad
kravet om, at de unge skal have i uddannelsesmål
og at det skal være dokumenteret i den unges Min Plan uagtet visitationskategori. Resultatet skal
ses i lyset af, at det første trin i uddannelsespålægget er, at der skal ske en afklaring af den unges
uddannelsesmål. Dermed kan der gå tid inden uddannelsesmålet er på plads.
Det er dog det samlede indtryk, at der i uddannelsespålægget trin 1 om afklaring af uddannelses-
mål, arbejdes med både meget lange frister, og også at frister for at fastlægge et mål skubbes
gentagne gange uden egentlige begrundelser. Det betyder, at den unge går meget længe i sit
forløb, uden at uddannelsesmålet bliver defineret og formuleret, hvilket vurderes at være uhen-
sigtsmæssigt for fremdriften i sagen. Der vurderes at være et betydeligt potentiale for, at kom-
munerne kan løfte niveauet af planer med mål.
Udover at Min Plan udstiller uddannelsespålægget, udstiller den også en oversigt over og en be-
skrivelse af den unges øvrige indsatser og aktiviteter. F.eks. har den unge adgang til at se aftaler
mv. med jobcentret fra den seneste jobsamtale og aftalte LAB tilbud mv. Herudover har den unge
på Jobnet adgang til registrering i jobloggen
og cv’et.
Nedenstående tabel figur 30 viser, hvorvidt der er indgået aftaler med jobcentret i forbindelse
med samtaler i jobcentret, og disse er dokumenteret i den unges Min Plan. I undersøgelsen er der
kigget på visitationsgrupperne uddannelsesparate og aktivitetsparate.
Figur 28: Min plan indeholder aftaler, der er indgået i forbindelse med samtaler. Opdelt på
kommuner
Procent
100
80
60
40
54
20
0
62
73
77
80
85
85
85
85
85
92
92
92
92
92
92
92
92
92
92
93 100 100 100 100
Fredensborg (N=13)
Gentofte (N=13)
Frederikssund (N=13)
Langeland (N=13)
Brøndby (N=15)
Vallensbæk (N=11)
Middelfart (N=13)
København (N=13)
Skanderborg (N=13)
Lolland (N=14)
Lemvig (N=13)
Assens (N=13)
Odsherred (N=13)
Glostrup (N=13)
Gribskov (N=13)
Ikast-Brande (N=13)
Horsens (N=13)
Odense (N=13)
Rebild (N=13)
Vejen (N=13)
Faxe (N=13)
Kilde:
Sagsgennemgang i kommunerne
Anm.:
Andel af
sager, hvor der er registreret ”ja” til målepunktet. Stiplet linje angiver gennemsnittet. Åbenlyst uddannelsesparate indgår
ikke i opgørelsen.
Samlet set er det over halvdelen (88 pct.) af sagerne, hvor der er indgået aftaler ifm. samtaler for
uddannelsesparate og aktivitetsparate. I 15 kommuner er der i over 90 pct. af sagerne dokumen-
teret aftaler i den unges Min Plan, hvilket viser en høj grad af efterlevelse af kravet i lovgivningen.
I fokusrevisionen er det også undersøgt, hvorvidt der registreres aftaler om krav om jobsøgning for
de åbenlyst uddannelsesparate. Det sker med baggrund i, at unge, som vurderes åbenlyst uddan-
nelsesparate skal være aktivt jobsøgende og jobsøgningsaktiviteterne skal dokumenteres i en
joblog. Kravene til jobsøgningen følger § 41 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats og
skal dokumenteres som en del af kontaktforløbet med den unge.
Lyngby-Taarbæk (N=13)
Mariagerfjord (N=13)
Side 42
Thisted (N=13)
Kolding (N=13)
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 196: Orientering om offentliggørelse af fokusrevision af ungeindsatsen, fra beskæftigelsesministeren
2550161_0043.png
I 63 pct. af sagerne er registeret aftaler om og krav til jobsøgning. Her lever kommunerne samlet
set i mindre grad op til lovens krav.
6.3 ANVENDELSEN AF CV
Åbenlyst uddannelsesparate skal oprette CV og derigennem give fyldestgørende oplysninger om
tidligere uddannelse, beskæftigelse, kvalifikationer og øvrige relevante forhold, som kan have be-
tydning for at jobcentrets bi-
Figur 29:
Indeholder CV’et information om
tidligere be-
stand til at finde arbejde og for
skæftigelse, uddannelse og kvalifikationer (åbenlyst uddan-
virksomheders mulighed for at
nelsesparate)?
udsøge egnede kandidater. Det
følger Lov om aktiv beskæfti-
gelsesindsats § 13.
CV-oplysningerne for de åben-
lyst uddannelsesparate skal
være registreret på Jobnet og
gjort tilgængelig for arbejdsgi-
vere hurtigst muligt og senest
3 uger fra første henvendelse
til kommunen om hjælp (LAB §
13, stk. 2).
Figur 29 viser, hvilke informa-
tioner CV’et indeholder for de
åbenlyst uddannelsesparate.
1)
(N=43)
Tidligere beskæftigelse?
tidligere beskæftigelse? [Ja/Nej]
58
Uddannelse? (N=43)
2) uddannelse [Ja/Nej]
56
Kvalifikationer? (N=43)
3) kvalifikationer [Ja/Nej]
53
0
50
100
I 58 pct.
af CV’erne er
der an-
Procent
givet tidligere beskæftigelse. I
56 pct. er angivet uddannelse
Kilde:
Sagsgennemgang i kommunerne
(dækker over den unges rele-
Anm.:
Andel af sager, hvor der er registreret ”ja” til målepunkterne.
vante uddannelse) og i 53 pct.
er oplyst kvalifikationer. De unge vil naturligt ikke have grundlag for et meget fyldigt CV, da det
vil være begrænset, hvad der er opnået af erfaringer og kvalifikationer i den unges liv.
For de åbenlyst uddannelsesparate er det ligeledes et krav, at angive et jobmål i forbindelse med
registrering af cv-oplysninger (LAB § 11, stk. 4).
Figur 30 viser, hvilke oplysninger der registreres i forbindelse med cv-arbejdet.
Figur 30: CV for åbenlyst uddannelsesparate
Er der angivet mindst et konkret jobmål i forbindelse med registrering af
cv-oplysninger [Ja/Nej]
Er der angivet mindst et konkret jobmål i
forbindelse med registrering af cv-
oplysninger? (N=43)
47
Er jobmålet
angivet som en konkret stillingsbetegnelse?
Er jobmålet
angivet som en konkret
stillingsbetegnelse? (N=43)
[Ja/Nej]
49
Er CV’et gjort tilgængeligt for arbejdsgivere
Er CV’et gjort tilgængeligt for arbejdsgivere senest tre uger fra første
senest tre uger fra første henvendelsesdato?
henvendelsesdato? [Ja/Nej]
(N=43)
19
På tværs af kommunerne ses
det, at der for de åbenlyst ud-
dannelsesparate
er angivet
mindst et konkret jobmål i 47
pct. af sagerne. I 49 pct. af sa-
gerne er jobmålet angivet som
en konkret stillingsbetegnelse,
mens kun 19 pct.
af CV’erne er
gjort tilgængeligt for arbejdsgi-
vere senest uger fra første hen-
vendelse, jf. figur 30. Her ses en
mindre grad
af efterlevelse af
kravet i lovgivningen.
Som tidligere beskrevet skal ind-
holdet af jobsamtalerne for de
0
50
100
åbenlyst
uddannelsesparate
Procent
have fokus på konkrete job og
Kilde:
Sagsgennemgang i kommunerne
jobsøgning. Det fremgår af LAB §
Anm.:
Andel af sager, hvor der er registreret ”ja” til målepunkterne.
11, stk. 4. Gruppen af åbenlyst
uddannelsesparate vurderes ikke at have barrierer for at påbegynde og gennemføre uddannelse på
ordinærvilkår. De skal derfor også tilmeldes som jobsøgende, stå til rådighed for arbejdsmarkedet
og dokumentere deres jobsøgning i jobloggen og i videst omfang arbejde og forsørge sig selv.
Side 43
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 196: Orientering om offentliggørelse af fokusrevision af ungeindsatsen, fra beskæftigelsesministeren
2550161_0044.png
I fokusrevisionen er det undersøgt, hvorvidt der registreres aftaler om krav om jobsøgning for
åbenlyst uddannelsesparate og
Figur 31: Jobsøgning (åbenlyst uddannelsesparate)
hvorvidt det lykkes kommunerne
af fastholde, at den unge skal
synliggøre sin jobsøgning i
jobloggen.
Er den unge registeret som jobsøgende?
Er den unge registreret
[Ja/Nej]
som jobsøgende?
(N=43)
*Ses fx i joblog.
60
Er der registreret løbende
Er der registeret løbende jobsøgningsaktiviteter
jøbsøgningsaktiviteter
Jobnet? [Ja/Nej]
i jobloggen på
i jobloggen på Jobnet?
(N=43)
37
Figur 33 viser, at der på tværs af
kommunerne er dokumentation
for, at den unge i 60 pct. af sa-
gerne har registeret sig som
jobsøgende, og i 37 pct. af sa-
gerne, er der dokumentation for
at den unge løbende har registe-
ret jobsøgningsaktiviteter i
jobloggen på Jobnet.
40
50
60
70
80
90 100
Det er samlet set
en mindre grad
af
efterlevelse af krav om job-
Procent
søgning og et tilgængeligt CV for
Kilde:
Sagsgennemgang i kommunerne
de åbenlyst uddannelsesparate,
Anm.:Andel
af sager, hvor der er registreret ”ja” til målepunkterne.
og der vurderes at være et bety-
deligt potentiale i at sikre bedre mulighed for at formidle de unge åbenlyst uddannelsesparate til
job, og sikre en mere konsekvent overvågning af de unges jobsøgningsaktivitet.
0
10
20
30
Side 44
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 196: Orientering om offentliggørelse af fokusrevision af ungeindsatsen, fra beskæftigelsesministeren
2550161_0045.png
7. UDVEKSLING AF OPLYSNINGER MED UD-
DANNELSESINSTITUTIONER
7.1 HVORDAN SAMARBEJDES DER MED UDDANNELSESINSTITUTIONER
Som et væsentligt element i at forebygge frafald fra uddannelse blandt unge, skal kommunen sørge
for at dele relevante informationer med uddannelsesinstitutioner, hvis den unge starter på en
uddannelse med et konkret uddannelsespålæg. Når en ung med et uddannelsespålæg overgår til
en uddannelse, har kommunerne pligt til at infor-
Krav til sagsbehandlingen ift. opstart i ud-
mere uddannelsesstedet om den unges uddannel-
sespålæg og aktiviteter i jobcentret, eventuelle
dannelse med uddannelsespålæg
test- og prøveresultater og om, hvorvidt jobcen-
teret vurderer, at der er risiko for, at personen
Kommunerne skal vurdere om den unge har pligt til at
kan få særlige vanskeligheder ved at gennemføre
påbegynde og færdiggøre den uddannelse, som den
uddannelsen ( LAB § 30, stk. 7).
unge optages på.
Rigsrevisionen har i deres analyse af indsatsen for
udsatte unge fra 2020 peget på, at der er en
række problemer med informationsudvekslingen
mellem kommuner og erhvervsskoler for unge, der
påbegyndte uddannelse efter forløb på uddannel-
seshjælp i perioden 2014 til 2018.
Uddannelsesinstitutioner skal orienteres om den unges
uddannelsespålæg og oplyses om de aktiviteter og ind-
satser, personen har fået af kommunen, og eventuelle
test- og prøveresultater, og hvorvidt kommunen vurde-
rer, at der er risiko for, at personen kan få særlige van-
Fokusrevisionen afdækker yderligere kommuner-
skeligheder ved at gennemføre uddannelsen.
nes vurdering af, om den unge har pligt til at på-
begynde og gennemføre uddannelsen og om kom-
munerne får løftet opgaven med at overdrage oplysninger til uddannelsesinstitutionerne i perioden
2018 til 2019, jf. tabellen til højre.
Samlet viser data fra de 25 kommuner, at:
►
Det i 55 pct. af sagerne med uddannelsesopstart ikke er dokumenteret, at der er foretaget
en vurdering af, om den unge er omfattet af § 30, stk 5. Lovkravet efterlevelses dermed i
mindre grad.
►
I de sager, hvor der er dokumenteret en vurdering af, om den unge har pligt til at påbe-
gynde og gennemføre uddannelsen, er der kun sket en overdragelse af oplysninger i hen-
hold til § 30, stk. 7, i 7 pct. af de sager. Det er således langt fra det niveau, som der burde
være og kravet i lovgivning efterleves ikke på dette område.
►
Der ses ikke tilfælde, hvor kommunerne har fået indberetning fra uddannelsesinstitutioner
om risiko for frafald eller tilfælde, hvor der er dokumenteret et aktivt samspil med ud-
dannelsesinstitution efter opstart. Samarbejdet mellem kommune og uddannelsessystem
kan godt være aktivt, men det dokumenteres ikke i den unges sag i jobcentret.
►
Der er ikke set eksempler på kommuner, der har arbejdsgange, der understøtter sagsbe-
handlerne detaljeret i brugen af den tekniske løsning omkring uddannelsespålægget, som
sikrer overdragelse af viden til uddannelsesinstitutionerne.
7.2 BRUGEN AF UDDANNELSESPÅLÆG VED START AF UDDANNELSE
Når en ung bliver optaget på en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse, skal kom-
munen vurdere, om den unge har pligt til at påbegynde og gennemføre uddannelsen og dermed er
omfattet af LAB § 30, stk. 5.
I udvælgelsen af sager er der aktivt udvalgt en overvægt af sager, hvor der er en overgang til
uddannelse. Det betyder, at uddannelsespålægget i overgangen til uddannelse er aktuelt i en
større andel af sager i stikprøven, end det er tilfældet i den brede del af målgruppen. Konkret har
123 af de 191 uddannelsesparate og åbenlyst uddannelsesparate, der er gennemgået i sagsgen-
nemgangen, haft en overgang til uddannelse. Af de 123 sager er der i 45 pct. af sagerne (55 unge)
dokumenteret en vurdering af, om den unge har pligt til at påbegynde og gennemføre uddannelsen.
Side 45
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 196: Orientering om offentliggørelse af fokusrevision af ungeindsatsen, fra beskæftigelsesministeren
2550161_0046.png
Det er således mindre end halvdelen af de unge, hvor kommunen får dokumenteret vurderingen
af, om den unge har pligt til at påbegynde og gennemføre uddannelsen. Praksis omkring vurderin-
gen rummer
således en mindre grad af
efterlevelse af kravet i henhold til LAB § 30, stk 5, jf. figur
32
Figur 32: Har kommunen vurderet, om den unge har pligt
til at påbegynde og gennemføre den uddannelse, som den
unge er optaget på (opdelt på visitationsgrupper)?
Procent
70
60
50
40
30
20
10
0
63
38
45
I de kommuner, hvor der er en
høj grad af dokumenteret stil-
lingtagen til den unges pligt til
at påbegynde og gennemføre ud-
dannelsen, er det også oplevel-
sen, at det hænger sammen med
en generel høj opmærksomhed
Kilde:
Sagsgennemgang i kommunerne.
på at anvende uddannelsespå-
Anm.:
Andel af sager, hvor der er registreret ”ja” til målepunkterne.
Opgørelsen omfat-
ter kun de personer der faktisk påbegynder en uddannelse
lægget aktivt gennem hele for-
løbet. Det skal bemærkes, at det i nogle kommuner, kun beror sig på 1 eller 2 sager med overgang
til uddannelse.
I 14 kommuner er det kun i 50 pct. eller en mindre del af sagerne med overgang til uddannelse, at
der er foretaget en vurdering af den unges pligt til at påbegynde og gennemføre uddannelsen. Når
det ikke vurderes, kan det skyldes, at den unge ikke meddeler uddannelsesoptag til jobcentret og
dermed ikke har en samtale eller andet ifm. stop af ydelsen.
Figur 33: Har kommunen vurderet, om den unge har pligt til at påbegynde og gennemføre den
uddannelse, som den unge er optaget på (opdelt på kommuner)?
Procent
100
80
60
40
20
Lemvig (N=8)
Åbenlyst uddannelsesparate
(N=32)
Uddannelsesparate (N=91)
I alt (N=123)
Figur 33 viser, at der er stor
spredning i, om kommunerne
har vurderet, om den unge er
forpligtet til at påbegynde og
gennemføre den uddannelse,
som den unge er optaget på. 8
ud af 25 kommuner har konse-
kvent dokumenteret vurderin-
gen ved overgang til uddan-
nelse. 11 kommuner har doku-
menteret vurderingen i ca. 1/3
del eller færre sager.
Kolding (N=4)
Fredensborg (N=4)
Gribskov (N=6)
Horsens (N=4)
Mariagerfjord (N=2)
Langeland (N=6)
Glostrup (N=8)
Brøndby (N=4)
Gentofte (N=6)
Thisted (N=4)
Skanderborg (N=3)
København (N=7)
Middelfart (N=1)
Odense (N=1)
Lolland (N=9)
Faxe (N=6)
Assens (N=6)
Rebild (N=4)
Lyngby-Taarbæk (N=6)
Vallensbæk (N=2)
Odsherred (N=6)
Kilde:
Sagsgennemgang i kommunerne
Anm.:
Andel af sager, hvor der er registreret ”ja” til målepunkterne.
Stiplet linje angiver gennemsnittet. Opgørelsen omfatter kun de
personer der faktisk påbegynder en uddannelse
Med baggrund i resultaterne af sagsgennemgange vurderes der at være et potentiale for, at kom-
munerne tager mere aktiv handling og vurdering ifm. de unges overgang, så der fastholdes dialog
med de unge, og så de unge sendes godt afsted.
Frederikssund (N=5)
Ikast-Brande (N=8)
Side 46
Vejen (N=5)
0
0
25 25 25 33 33
11 17 17 20
0
50 50 50
67
71
75
100 100 100 100 100 100 100100
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 196: Orientering om offentliggørelse af fokusrevision af ungeindsatsen, fra beskæftigelsesministeren
2550161_0047.png
7.3 UDVEKSLING AF OPLYSNINGER MED UDDANNELSESINSTITUTIONER
Jobcentrene skal ved pålæg om at påbegynde og færdiggøre uddannelse orientere uddannelsesin-
stitutionen om pålægget og evt. særlige opmærksomhedspunkter (LAB § 30 stk. 7).
I udgangspunktet er fagsystemerne sat op til en automatisk advisering af uddannelsesinstitutio-
nerne, nå en ung påbegynder uddannelse med uddannelsespålæg. Alligevel er det kun i 4 sager ud
af de 55 sager, hvor en ung er påbegyndt uddannelse med pligt til at påbegynde og gennemføre
uddannelse, at der har der kunnet fremfindes en informationsudveksling.
Det er vanskeligt ud fra undersøgelsen konkret at konkludere, hvad der udfordrer informationsud-
vekslingen. Det ses dog i nogle sager, at det tekniske setup omkring uddannelsespålæg ikke an-
vendes. Uddannelsespålægget beskrives alene i journalnotater/samtalereferater. I andre sager er
oplysningerne om uddannelsesinstitutionen ikke udfyldt med alle påkrævede oplysninger om den
præcise uddannelsesinstitution, den enkelte unge er optaget på, hvorfor den automatiske udveks-
lingen af oplysninger til uddannelsesinstitutionen ikke kan ske.
I sagsgennemgangen er der set tilfælde, hvor uddannelsespålægget kun fremgår af samtalerefera-
ter eller journalnotater, og i langt de fleste sager kan der altså ikke fremsøges information om, at
der skulle være sendt oplysninger til uddannelsesinstitutionen.
I dialogen med kommunerne peger flere kommuner på, at området er præget af de samme udfor-
dringer, som Rigsrevisionen pegede på i 2020, og kommunerne tilkendegiver generelt en mang-
lende tro på, at det skaber en værdi med den systemmæssige udveksling af oplysninger.
I stedet arbejder flere kommuner med at etablere en styrket kommunikation ud til uddannelses-
stederne gennem andre kanaler, hvilket uddybes i næste afsnit.
7.4 INITIATIVER FOR FOREBYGGELSE AF FRAFALD
Et af grebene til at forebygge de unges frafald fra uddannelse er blandt andet anvendelsen af
mentorstøtte (LAB kap. 26). Efter en konkret vurdering kan den unge tilbydes mentorstøtte i over-
gangen til uddannelse i et antal timer i op til 6 mdr. med mulighed for forlængelse yderligere 6
mdr. ved konkret vurdering.
Figur 34: Er der givet mentorstøtte i forbindelse med, at
den unge er i risiko for frafald ved overgang til uddannelse,
jf. kapitel 26 i LAB (åbenlyst uddannelsesparate og uddan-
nelsesparate)?
Procent
10
9
8
7
6
5
4
3
2
1
0
Figur 34 giver et billede af i hvor
mange sager der er tildelt men-
torstøtte ift. det antal unge, der
er gået i uddannelse. Figuren vi-
ser ligeledes fordelingen mellem
åbenlyst uddannelsesparate og
uddannelsesparate som er star-
tet i uddannelse.
I de gennemgåede sager, hvor
den unge starter uddannelse fra
uddannelseshjælp blev der i
knap 9 pct. af sagerne fundet
dokumentation for, at der er
vurderet behov for mentorstøtte
for at minimere risiko for frafald
fra uddannelsen.
Andelen af Åbenlyst uddannel-
sesparate og uddannelsespa-
rate, der tilbydes mentorstøtte
efter LAB-loven, er på nogen-
lunde samme niveau.
9,4
8,8
8,9
Kilde: Sagsgennemgang i kommunerne
Anm.:
Andel af sager, hvor der er
registreret ”ja” til målepunkterne. Opgørelsen omfat-
ter kun de personer der faktisk påbegynder en uddannelse
Flere kommuner har peget på, at støtten også etableres ad andre veje end via mentorordninger
fra jobcentret. Som et led i at fastholde de unge i uddannelse, arbejder kommunerne f.eks. med:
•
overdragelse af oplysninger om de unge til uddannelsesvejledere eller særlige kontaktper-
soner knyttet til den kommunale ungeindsats. Det kan fx være, når der er et påbegyndt
Åbenlyst uddannelsesparate
(N=32)
Uddannelsesparate (N=91)
I alt (N=123)
Side 47
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 196: Orientering om offentliggørelse af fokusrevision af ungeindsatsen, fra beskæftigelsesministeren
•
•
uddannelsesforløb, hvor der allerede inden uddannelsesstart er behov for opmærksomhed
på risiko for frafald.
fremskudt rådgivning ude hos udvalgte uddannelsesinstitutioner, der er centrale samar-
bejdspartnere.
afvikling af møder i forbindelse med uddannelsesopstart, hvor der gennemføres systema-
tisk dialog om elever, der skal i gang med uddannelsen. Her aftales for hvem, og hvordan
der bakkes op om den unges gennemførelse.
Andre steder ses, at den mentor, der har været tilknyttet sagen igennem forløbet i jobcentret,
fastholdes ift. den unges opstart på uddannelse.
Med
”Første delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen”,
som er trådt i kraft 1. januar
2022 ændres reglerne, så der også i lovgivning sikres støtte i overgangene, når den unge påbe-
gynder uddannelse. Det handler f.eks. om, at:
•
•
de unge, der påbegynder uddannelse får ret til en mentor, der kan understøtte at den
unge fastholdes i uddannelse. Retten gælder i op til 6 måneder efter uddannelsesstart
med mulighed for forlængelse.
jobcentret forpligtes til at reagere på beskeder om risiko for frafald de første 6 måneder
efter studiestart. Der kan herefter tages stilling til relevante initiativer til at fastholde
den unge i uddannelse.
Disse nye forpligtigelser understreger behovet for, at der sættes fokus på at få procedurerne om-
kring informationsudveksling til at fungere bedre. Dette er sket via en ny forbedret it-understøt-
telse, som også er idriftsat 1. januar 2022.
Side 48
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 196: Orientering om offentliggørelse af fokusrevision af ungeindsatsen, fra beskæftigelsesministeren
2550161_0049.png
8. LEDELSESINFORMATION OG LEDELSES-
TILSYN
8.1 KONTROLMILJØ OG LEDELSESTILSYN
Det samlede kontrolmiljø i kommunerne skal imødegå risikoen for fejl i administrationen, regel-
overholdelsen, eventuelle proceskrav, opfølgning på vurdering af en indsats over for borgeren,
økonomistyring og budgetoverholdelse, bogføring, kontrol- og tilsynsrutiner, it-understøttelse mv.
Kontrolmiljøet skal ses som den samlede ramme, der er sat op i organisationen for, hvordan der
arbejdes med at imødegå fejl.
Ledelsestilsyn og ledelsesinformation er en del af redskaberne til at understøtte det løbende fokus
på at indsatsen faktisk udføres i tråd med de rammer, der gælder for indsatsen.
Det er redskaber, der samlet kan bidrage til at identificere risici og fejl. De interne kontroller skal
f.eks. sikre, at borgeren får de tilbud/ydelser, som vedkommende har ret til enten i henhold til
lovgivning eller lokalpolitiske prioriteringer. Dertil kommer at kontrollerne skal sikre at fejl i bog-
føring, sagsbehandling og udbetalinger undgås.
Det indgår som et element i fokusrevisionen, at efterprøve dele af kommunernes kontrolmiljø og
det grundlag kommunen har fået etableret for løbende at opdage og håndtere fejl i indsatsen for
unge gennem ledelsestilsyn og ledelsesinformation.
I forbindelse med fokusrevisionen af uddannelseshjælp har BDO gennemført et ledelsesinterview
med hver af de 25 kommuner, der har deltaget i fokusrevisionen. Forud for interviewet har BDO
på forhånd modtaget en række dokumenter om kommunernes nuværende arbejdsgange, ledelses-
information og ledelsestilsyn, som sammen med interviewet er lagt til grund for fokusrevisionen.
I interview med kommunerne har der været fokus på hvilken tilgang der aktuelt i 2021 har præget
kommunernes arbejde med løbende at opdage og håndtere fejl i indsatsen for unge. Sagsgennem-
gangen er foretaget på forløb, der er påbegyndt i 2018 og 2019 og sagsgennemgangen går maksi-
malt frem til marts 2020. Den nedenstående gennemgang af ledelsens fokus og redskaber til styre
og følge op på indsatsen kan således ikke ses som sammenhængende med resultaterne i sagsgen-
nemgangen, men kan nærmere give et billede af, om der aktuelt er fokus på nogle af de udfor-
dringer, som sagsgennemgangen peger på.
Fokusrevisionen peger overordnet på følgende delkonklusioner:
►
Alle kommuner har dokumenteret at der gennemføres internt ledelsestilsyn med ungeind-
satsen.
►
Kommunerne lægger mange kræfter i ledelsestilsyn og fagligt tilsyn med opgaveløsningen
med henblik på at understøtte en indsats, der lever op til lovgivningsmæssige krav og in-
tentionerne i lovgivningen.
►
Anvendelse af læse-, skrive- og regnetest, sanktioner og omfang og indhold af aktiv indsats
er hyppigst i fokus i ledelsestilsynet.
►
Mange kommuner har fået opbygget en god dækning på ledelsesinformation om resultater,
fokusmål og indsats. Der er investeret i bedre ledelsesinformation og 92 pct. af kommu-
nerne har adgang til løbende ledelsesinformation om resultater af indsatsen og omfang og
indhold af den aktive indsats.
►
I den aktuelle indsats har mange kommuner gennem internt ledelsestilsyn, temakontroller
og fagligt tilsyn sat fokus på den røde tråd i sagerne, kvaliteten af Min Plan, styrkelse af
uddannelses- og ressourcefokus samt kvaliteten af CV.
8.2 HVAD HAR LEDELSESTILSYNET FOKUS PÅ?
Alle kommuner har kunnet dokumentere et internt fagligt ledelsestilsyn. I den største del af kom-
munerne (18 ud af 25 kommuner) gennemføres ledelsestilsynet kvartalsvist.
14 ud af 25 kommuner har i større eller mindre grad skriftligt forholdt sig til, hvilken tilgang der
er til ledelsestilsynet og hvordan ledelsestilsynet tilrettelægges. Der foreligger sjældent et doku-
menteret overblik over, hvilke overvejelser kommunen har gjort sig inden tilrettelæggelse af til-
synet om baggrunden for de valgte fokusområder, herunder en risikovurdering og en beskrivelse
Side 49
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 196: Orientering om offentliggørelse af fokusrevision af ungeindsatsen, fra beskæftigelsesministeren
2550161_0050.png
af, hvordan risici afdækkes ved nøglekontroller i forbindelse med ledelsestilsynet, ledelsesinfor-
mation e.l.
14 ud af 25 kommuner har dog valgt en tilgang til ledelsestilsyn, der løbende efterses og udvikler
sig ift. kontrolpunkter. Ledelsestilsynet udvikles således løbende og er dynamisk ift. organisatio-
nens behov. Fokus justeres f.eks. ift. hvad revisionen har peget på, behov for fokus på implemen-
tering af ny lovgivning eller lokale servicestandarder eller behov der viser sig ifm faglig dialog eller
faglig sparring i området.
22 kommuner gennemgår som en del af ledelsestilsynet en række faste kontrolpunkter, som går
igen over tid. Det kan f.eks. være inspireret de kontrolpunkter, som revisor også har fokus på. Der
er således en række fast tilbagevendende nøglekontroller. Det suppleres ofte at temabaserede
kontroller eller kvalitative kontroller på indholdet i sagsarbejdet. 14 ud af 25 kommuner udpeger
således løbende særlige områder, hvor der er et særligt behov for at gå i dybden med kvaliteten i
sagsbehandlingen. Det kan være kontroller ift. kvaliteten af Min Plan, brugen af ABC-planer, kva-
litet og indhold i CV osv.
Københavns Kommune har som den eneste kommune blandt de 25 kommuner dokumenteret en
omfattende risikovurdering, hvor identificerede risikoområder er beskrevet samt hvordan der lø-
bende følges op på området med henblik på at imødegå risikoen for fejl. Risikovurderingen gen-
optages løbende i takt med implementering af ny lovgivning, lokale politiske eller administrative
fokusområder, implementering af ny IT eller ny organisering osv. Risikovurderingen ligger til grund
for udpegning af fokus og omfang i de løbende kvalitetskontroller, der foretages via sagsgennem-
gang.
Uanset kommunernes skriftlige dokumentation af ledelsestilsynet, så har interviewene peget på,
at alle kommuner har gjort sig overvejelser om tilgangen til ledelsestilsynet og der gives udtryk
for, at det har en central plads i udviklingen af kvaliteten i sagsbehandlingen.
Interviewene med kommunerne har også omfattet en gennemgang af 5 særlige fokusområder ift.
ledelsestilsynet. Dette med henblik på at få et billede af hvor tæt kommunernes ledelsestilsyn
dækker udvalgte nøgleindsatser på ungeområdet. Interviewene peger på, at anvendelsen af læse,
skrive- og regnetest, begrundelser for og omfang af sanktionering og kontroller vedr. omfang og
indhold i den aktive indsats er de mest hyppige fokuspunkter på tværs af kommuner.
Figur 35: Ledelsestilsyn
Brugen af læse-, skrive-, regnetest
100
Begrundelse for og omfang af sanktionering
92
Omfang og indhold af aktiv indsats
92
Screening og visitation
80
Ventetider og progression i borgerens sag
60
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90 100
Procent
Kilde:
Interview med kommunerne.
Praksis ift. screening og visitation af de unge og ventetider/progression i de enkelte sager er i
mindre grad
i fokus. I de 60 pct. af kommunerne der vurderer ventetider og progression i borgerens
sag handler det ofte om, at der sker en overordnet vurdering af, om der er en rød tråd i sagen og
generelt er igangværende aktiviteter omkring den unge.
Side 50
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 196: Orientering om offentliggørelse af fokusrevision af ungeindsatsen, fra beskæftigelsesministeren
2550161_0051.png
8.3 HVAD HAR LEDELSESINFORMATION FOKUS PÅ
Tilgangen til brugen af ledelsesinformation er meget varieret. I nogle kommuner ligger anvendel-
sen af mulighederne for ledelsesinformation ude hos den enkelte teamleder i ungeindsatsen, men
andre kommuner har løbende fokus på indsats og resultater på alle niveauer i ledelsen, ligesom
data trækkes ind i dialogen med medarbejdere.
Kommunerne er spurgt til, hvilke konkrete typer af ledelsesinformation der er adgang til og følges
op på. Figur 36 viser andelen af kommuner, der trækker ledelsesinformation på udvalgte punkter.
De mest hyppigt forekommende fokusområder er omfang og indhold i den aktive indsats og resul-
tater af indsatsen ift., hvor mange, der kommer i job og uddannelse.
Omfang og indhold af indsatsen skal ses i sammenhæng med, at der er et massivt fokus i kommu-
nerne på de fokusmål om hvor mange der kommer i job og uddannelse samt omfanget af aktiv
indsats og samtaleindsats, som er knyttet til beskæftigelsesministeriets benchmark.
De fleste kommuner opererer med et fast fokus i deres ledelsesinformation og supplerer den viden
med mere ad-hoc baserede må-
linger knyttet til områder, der
Figur 36: Fokusområder i ledelsesinformation
har en særlig politisk/admini-
strativ interesse, eller hvor der
Omfang og indhold af aktiv indsats
92
potentielt kan være udfordrin-
ger.
Hvor mange kommer i job og uddannelse
92
Screening og visitation
60
Begrundelse for og omfang af sanktionering
52
Brugen af læse-, skrive-, regnetest
Viden- og datadeling med
uddannelsesinstitutioner
0
36
12
10
20
30
40
50
60
70
80
90 100
Procent
Kilde:
Interview med kommunerne.
Opfølgning på resultater af ind-
satsen f.eks., hvor mange, der
afsluttes til job og uddannelse,
eller udviklingen i den samlede
målgruppe på uddannelses-
hjælp, er et gennemgående
tema i den ledelsesinformation,
der er fokus på, hvilket der ofte
også er en politisk opmærksom-
hed omkring. Opfølgningen på
resultaterne fylder derfor ofte
på alle ledelsesniveauer.
Det er ligeledes gennemgående for alle områder at kommuner i ledelsesinformation har stort fokus
på STARs fokusmål. Der er således en stærk opmærksomhed på, om målene for indsats og samtaler
overholdes. Det er sjældent en stor udfordring på ungeområdet isoleret, men fylder rigtig meget
på tværs af jobcentrets indsatsområder og dermed også på ungeområdet.
Flere kommuner har i de seneste år investeret i nyt ledelsesinformationssystem ved siden af fag-
systemet, og det har øget muligheden for ledelsesfokus og en tæt overvågning af indsats og resul-
tater og en mere datadrevet opfølgning på indsatsen.
8.4 HVORDAN ANVENDES LEDELSESTILSYN OG LEDELSESINFORMATION I DEN
LØBENDE OPFØLGNING OG UDVIKLING AF INDSATSEN
Alle kommuner anvender ledelsestilsynet aktivt i den løbende udvikling af indsatsen og de fleste
anvendes også en grad af ledelsesinformation. begge dele anvendes aktivt på tværs af ledelsesni-
veauer til at identificere succeser, udviklingsbehov eller udfordringer ift. det fokus der er i sags-
arbejdet, eller de indsatser der iværksættes for de unge.
Side 51
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 196: Orientering om offentliggørelse af fokusrevision af ungeindsatsen, fra beskæftigelsesministeren
2550161_0052.png
Især de interne ledelsestilsyn har, sammen med gennemgang fra ekstern revisor, fået en central
rolle i at sætte fokus for de udviklingstiltag der arbejdes med i jobcentrene. De fleste kommuner
arbejder systematisk med kvartalsvise gennemgange af sager og med at få bragt den viden, der
etableres både ind på ledelsesniveau (22 kommuner) og i dialogen om kvalitet i sagsbehandlingen
med medarbejdere (23 kommuner).
Boks 3. Årshjul for håndteringen af fejl
Kolding Kommune arbejder systematisk med opsamlingen af resultater fra ledelsestilsynet på alle ni-
veauer i organisationen og har valg at begynde at arbejde med et årshjul for arbejdet med håndterin-
gen af fejl og behov for at løfte kvaliteten i sagsarbejdet.
Det er udløst af en erkendelsen af, at der ofte er behov for at fastholde fokus over en længere peri-
ode, hvis der skal ske en forandring. Derfor tages der ved opsamlinger på ledelsestilsyn stilling til i le-
dergruppen, hvilke skridt der skal tages over den kommende periode, for at imødegå fejlene og fast-
holde fokus på god praksis.
For at skabe den maksimale læring af sagsgennemgange i ledelsestilsynet er flere kommuner be-
gyndt at anvende forskellige metoder til, sammen med medarbejderne, at gå tæt på praksis. Ek-
sempler på det er:
•
•
I Mariagerfjord Kommune arbejdes der med at foretage sagsgennemgange i ledelsestilsynet
sammen med den relevante sagsbehandler. Det giver ifølge kommunerne nogle gode fælles
refleksioner over praksis, og hvad der kan styrkes i sagsarbejdet.
I Assens Kommune giver det løbende ledelsestilsyn stof til læringscases, der bringes i må-
nedlige møder med sagssparring og drøftelse af læringscases.
Derudover er der også i flere kommuner set et fokus på, at ledelsestilsynet anvendes i introdukti-
onen af nye medarbejder. Kolding, Gribskov og Mariagerfjord Kommuner er eksempler på det, hvor
de igennem de første måneder af ansættelsen for en ny medarbejder, har en model for at gen-
nemgå sager efter samme model som ledelsestilsynet. Med den baggrund gives der en individuel
feed-back til den nye medarbejder.
København, Odense, Kolding og Lyngby-Taarbæk Kommuner er eksempler på kommuner der også
har implementeret en meget systematisk opsamling og opfølgning på de udfordringer der viser sig
i ledelsestilsynet. Kommunerne udarbejder løbende handleplaner for hvordan der rettes op på
fundne fejl og hvordan der følges op. Et eksempel på det er beskrevet i boks 3.
8.5 HVORDAN UNDERSTØTTER KOMMUNERNE I ØVRIGT EN GOD KVALITET I
SAGSBEHANDLINGEN?
Alle kommuner arbejder med en grad af faglig sparring på opgaverne. Det har mange former og
der er en del kommuner, der arbejder med både kollegial og ledelsesmæssig sparring og benytter
både individuel sagssparring og sagsdrøftelser med teamet.
I den daglige styring af sagsstammen har medarbejderne og lederne dashboards i fagsystemerne,
der understøtter styringen af, at der tages de rette skridt i sagen, særligt ift. afholdelse af sam-
taler og iværksættelse af beskæftigelsestilbud.
Der er også set et eksempel på en kommune, som er gået længere ift. den løbende overvågning af
de enkelte sagsbehandlingsskridt, hvor der sker en løbende egenkontrol af alle sager ift. en række
væsentlige sagsbehandlingsskridt, jf. boks 4.
Boks 4. Løbende selvevaluering
I Lolland Kommune suppleres det almindelig sagsoverblik i dashboards af en løbende selvvurderet status
på hele sagsbestanden ift. væsentlige fokuspunkter for indsatsen. Hver medarbejder vedligeholder lø-
bende et regneark med en række tjekpunkter for hver sag i egen sagsstamme, som skal give en indika-
tion om status i den enkelte sag, hvor hvert tjekpunkt markeres med hhv. grøn, gul eller rød afhængigt
af sagens status. Det er tjekpunkter som: er der et søgbart CV, uddannelsesmål osv. Det giver et over-
blik for den enkelte sagsbehandler ift., hvor der er behov for fokus i de enkelte sager og er også et fæl-
les opfølgningsgrundlag mellem sagsbehandler og nærmeste leder.
Side 52
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 196: Orientering om offentliggørelse af fokusrevision af ungeindsatsen, fra beskæftigelsesministeren
Den faglige sparring og sagssparring anvendes også til at opsamle viden om, hvor der er særlige
udfordringer i håndteringen af krav og det anvendes ifølge kommunerne som en del af grundlaget
for at fastlægge fokus i den del af ledelsestilsynet, der gennemføres mere fleksibelt og med vari-
erende fokus.
Side 53
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 196: Orientering om offentliggørelse af fokusrevision af ungeindsatsen, fra beskæftigelsesministeren
2550161_0054.png
KONTAKT
METTE EGELUND FOG
Director
m: + 4527523706
e: [email protected]
BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, danskejet rådgivnings- og
revisionsvirksomhed, er medlem af BDO International Limited - et UK-
baseret selskab med begrænset hæftelse - og del af det internationale
BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er vare-
mærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirma-erne.
BDO i Danmark beskæftiger mere end 1.200 medarbejdere, mens det
verdensomspændende BDO netværk har ca. 80.000 medarbejdere i mere
end 160 lande.
Copyright
-
BDO
cvr.nr. 20 22 26 70.
Statsautoriseret
revisionsaktieselskab,