NOTAT
Antallet af dødsulykker 2021 og Arbejdstilsy-
nets bemærkninger hertil
Marts 2022
J.nr. 20225200033
UE
TDA
Indledning
For 2021 var der pr. 31. januar 2022 i alt registreret 36 dødsulykker. Dertil skal yder-
ligere tre ulykker, som ved opgørelsen fortsat var under vurdering, evt. tilføjes op-
gørelsen, som således kan ende på op til 39 ulykker.
Branchegruppen
Transport af gods
havde med otte (potentielt ti) dødsulykker det
højeste antal i 2021. Næsthøjest ligger branchegruppen
Landbrug, Skovbrug og fi-
skeri
med seks dødsfald, mens de tre bygge- og anlægsbrancher til sammen ligeledes
havde seks dødsulykker i 2021.
Det er Arbejdstilsynets vurdering, at små variationer i antallet af dødsulykker ikke
kan ses som udtryk for en generel forbedring eller forværring af arbejdsmiljøet i
Danmark, da datamængden statistisk set er relativt lille.
Fordeling af de 36 dødsulykker på branchegrupper
Der er i alt ni dødsulykker i branchegruppen
Transport af gods.
Af disse var de seks
erhvervsrelaterede færdselsulykker. De tre øvrige skete som følge af hhv. en påkør-
sel på egen grund, ved klemning i en maskine og ved sammenstyrtning af en laste-
tragt.
I branchegruppen
Landbrug, skovbrug og fiskeri
er der registreret seks dødsulykker.
To er sket ved klemning, hhv. under halmballer og i en roeskæremaskine, en ved
påkørsel med en fodervogn, en i forbindelse med træfældning, en er påkørt af egen
traktor, og en er en erhvervsrelateret færdselsulykke i privat bil.
Der er registreret fem dødsulykker, der kan henføres til
bygge- og anlægsbran-
cherne.
Tre i branchegruppen
Opførelse og nedrivning af byggeri,
en i branchegrup-
pen
Færdiggørelse af byggeri
og en i branchegruppen
Anlægsarbejde.
To af ulyk-
kerne skete ved fald fra tag, en ved en nedstyrtet kranbyrde, en ved klemning under
en havetraktor og en ved påkørsel af en lastbil på en byggeplads.
Branchegruppen
Døgninstitutioner og hjemmepleje
er registreret med fire dødsulyk-
ker. Heraf var to COVID-19-relaterede, én var som følge af vold på et bosted, og en
som følge af en bygningsbrand.
I branchegruppen
Metal og maskiner
er der registreret to dødsulykker. En er om-
kommet i forbindelse med vedligeholdelsesarbejde på en skulptur og en under ved-
ligehold af en maskindel.